Gå til hovedindholdet
Agriculture and rural development

Handel med økologiske produkter

Import af økologiske landbrugsprodukter

For at et importeret produkt kan sælges som økologisk, skal det opfylde standarder svarende til dem, der gælder for varer, der er fremstillet i EU. Derfor er der procedurer, som alle importører skal følge, hvis de ønsker at markedsføre et produkt som økologisk. Procedurerne afhænger af, hvor varerne kommer fra.

For produkter med oprindelse i

  • Argentina
  • Australien
  • Canada
  • Chile
  • Costa Rica
  • Indien
  • Israel
  • Japan
  • Tunesien
  • Sydkorea
  • New Zealand
  • Schweiz
  • USA

EU har indgået aftaler om handel med økologiske produkter med Chile, Schweiz og USA. Du kan læse mere om ikrafttrædelsesdatoer, omfattede produkter og kontrolmyndigheder og kontrolorganer i aftaler om handel med økologiske produkter.

Kontrol og certificering af de fleste økologiske produkter foretages af de nationale myndigheder i oprindelseslandet. Der er indført ordninger for import af økologiske produkter med disse lande, og deres standarder og kontrolforanstaltninger er blevet vurderet til at svare til dem, der gælder i EU. Disse lande betegnes ofte som "ækvivalente" lande.

Vedrørende import til EU af økologiske produkter fra Storbritannien har Europa-Kommissionen udsendt en meddelelse til interessenter med beskrivelse af den juridiske situation efter overgangsperiodens udløb, udvalgte relevante bestemmelser i udtrædelsesaftalen og de regler, der gælder i Nordirland efter overgangsperiodens udløb.

  • 8. DECEMBER 2020
Withdrawal of the United Kingdom and EU rules in the field of organic production methods

For varer med oprindelse i alle andre lande

I alle andre lande ligger ansvaret for kontrol og attestering hos forskellige kontrolorganer eller -myndigheder. Der er tale om uafhængige organer, der udpeges af Europa-Kommissionen til at sikre, at økologiske producenter på deres ansvarsområde følger standarder og kontrolforanstaltninger, der svarer til dem, der gælder i EU.

Hvis du ønsker at importere et produkt fra et af disse lande og markedsføre det som økologisk i EU, skal du kontakte det pågældende nationale kontrolorgan.

Der kan være yderligere kontrol af eller krav til produkter, der importeres fra visse lande uden for EU. 

Efter en grundig gennemgang af alle de meddelelser, der blev indsendt via informationssystemet for økologisk landbrug (OFIS) over en periode på et år, besluttede Europa-Kommissionen og EU-landene i fællesskab, at en række produkter med oprindelse i bestemte tredjelande skulle underkastes ekstra kontrol fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2025. Det sker er for, at man kan stole på, at den økologiske produktion lever op til kravene for økologi. Den supplerende kontrol indebærer visse aktiviteter fra EU-landenes side og visse forpligtelser for de kontrolorganer, der er anerkendt som ækvivalente i tredjelande under Kommissionens tilsyn. I arbejdsdokumentet fra Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om supplerende offentlig kontrol af produkter med oprindelse i visse tredjelande fastsættes disse krav, hvad angår supplerende offentlig kontrol. I brevet til ækvivalente kontrolorganer i tredjelande under Kommissionens tilsyn fastsættes disse forpligtelser med hensyn til supplerende kontrol.

  • 17. JANUAR 2025
Working document on additional official controls on products originating from certain third country
  • 17. JANUAR 2025
Letter to control bodies and authorities on the import of organic products from certain countries

Der er desuden udarbejdet yderligere vejledning for produkter importeret fra USA.

  • 14. FEBRUAR 2012
Advice on EU-US equivalence

Udstedelse af kontrolattester

Alle økologiske produkter, der importeres til EU, skal have en korrekt elektronisk kontrolattest (e-COI). Disse administreres gennem TRACES-systemet (Trade Control and Expert System).

  • Ækvivalente lande: attesterne udstedes af de kontrolorganer, der er udpeget af de nationale myndigheder.
  • Alle andre lande: attesterne udstedes af de kontrolorganer, der er udpeget af EU.

Hvis du ikke har en elektronisk kontrolattest, vil dine produkter ikke blive frigivet fra deres ankomsthavn i EU.

  • 10. DECEMBER 2018
Guidelines on imports of organic products into the EU

Eksport af økologiske produkter til lande uden for EU

Eksport af økologiske produkter fra EU til lande uden for EU er underlagt særlige krav i bestemmelseslandet, som de kompetente myndigheder i det pågældende land kan oplyse nærmere om.

Se også

Eksport fra EU

Information til tredjelandes kontrolorganer

Organisationer, der vurderer og kontrollerer økologiske producenter eller distributører fra lande uden for EU, kan ansøge om at blive anerkendt som kontrolorganer af EU. Det giver dem mulighed for at attestere, at produkter, der er bestemt til import til EU, produceres økologisk.

Se også

Forordning (EU) 2018/848

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2306

Arrangementer