Gå til hovedindholdet
Det europæiske borgerinitiativ

Vejledning om databeskyttelse – Spørgsmål 12

Gå til forsiden til Vejledning om databeskyttelse for initiativtagere

 

Vejledning om databeskyttelse – Spørgsmål 12

Hvilket ansvar har man som dataansvarlig? 

Gælder for scenarie 2, undtagen ved brug af Kommissionens filudvekslingstjeneste.

Som repræsentanten for initiativtagergruppen skal du eventuelt yde erstatning til underskriverne, hvis de lider materiel skade (dvs. direkte omkostninger) eller ikke-økonomisk skade (dvs. omdømme eller image) som følge af databehandlingen og som følge af en overtrædelse af GDPR.

Eksempler:

  • Hvis du som dataansvarlig (forsætligt eller uagtsomt) fortæller nogen, at David Smith, der er medarbejder og leder inden for den kemiske industri, støtter et borgerinitiativ vedrørende forbud mod anvendelse af pesticider produceret af hans arbejdsgiver, kan det medføre materiel skade som tab af job og ikke-økonomisk skade som tab af omdømme eller jobmuligheder.
  • Hvis du stiller de indsamlede data til rådighed for initiativtagergruppen for et andet borgerinitiativ eller for en organisation, der vil bruge dem til politisk analyse, profilering eller lobbyvirksomhed, kan det medføre ikke-økonomisk skade.

En databehandler hæfter kun for den skade, der følger af databehandlingen, hvis den pågældende ikke har opfyldt de forpligtelser i henhold til GDPR, der er rettet specifikt mod databehandlere, eller hvis den pågældende har undladt at følge eller har handlet i strid med den dataansvarliges lovlige instrukser.

Både du som dataansvarlig og databehandleren er fritaget for erstatningsansvar for skade som følge af databehandlingen, hvis I kan bevise, at I på ingen måde er skyld i den skadevoldende hændelse.

Uden at det berører dit ansvar som repræsentant for initiativtagergruppen, hæfter medlemmerne af initiativtagergruppen solidarisk for enhver skade, som de ved ulovlige handlinger forvolder i forbindelse med organiseringen af et borgerinitiativ, hvis disse handlinger i henhold til gældende national lovgivning begås forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Hvis der oprettes en juridisk enhed til at forvalte initiativet, overføres ansvaret til den juridiske enhed sammen med funktionen som dataansvarlig.

BEMÆRK: 

I scenarie 1 reduceres den dataansvarliges ansvar væsentligt, da hovedansvaret for behandling af underskrivernes oplysninger overføres til Kommissionen.

Henvisninger:

Vil du lære nyt og samarbejde med andre?