Den 13. maj registrerede Kommissionen det europæiske borgerinitiativ "Red planeten ved at ændre beskatningen af arbejdskraft til en beskatning af drivhusgasemissioner". Initiativtagerne opfordrer Kommissionen til at styrke Fit for 55-pakken og EU's CO2-prissætningssystem og til at omfordele en væsentlig del af indtægterne fra CO2-prissætningen til lavindkomsthusstande, styrke EU's sociale klimafond og fremme oprettelsen af en "klimaklub" for lande, der ønsker at indføre en mere robust CO2-prissætning.
Det er det femte borgerinitiativ, som er blevet registreret i 2024. Initiativtagerne har seks måneder til at indlede indsamlingen af underskrifter.