EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.9.2020

COM(2020) 612 final

2020/0278(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Begrundelse

I september 2019 bebudede Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen en ny pagt om migration og asyl, der vil indebære en samlet tilgang til ydre grænser, asyl- og tilbagesendelsessystemer, Schengenområdet med fri bevægelighed og den eksterne dimension.

Den nye pagt om migration og asyl, som fremlægges sammen med dette forslag, er en ny start på migrationsområdet, der er baseret på en samlet tilgang til migrationsstyring. Dette forslag er et vigtigt bidrag til den samlede tilgang og skaber en fælles ramme for asylforvaltning og migrationsstyring på EU-plan, der skal fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaterne. Med udgangspunkt i de overordnede principper om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling slås der i den nye pagt til lyd for en integreret politikudformning, der inden for rammerne af en tilgang på tværs af ministerier og myndigheder samler forskellige politikker på områderne asyl, migration, tilbagesendelse, beskyttelse af de ydre grænser, bekæmpelse af smugling af migranter og forbindelser med vigtige tredjelande. Derved anerkendes det, at en samlet tilgang også er et stærkere, mere holdbart og håndgribeligt udtryk for princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling. Disse principper bør derfor anvendes på hele migrationsstyringen, lige fra sikring af adgang til international beskyttelse til bekæmpelse af irregulær migration og ulovlige bevægelser.

Screeningen bør navnlig omfatte:

(a)et indledende helbredstjek og tjek af sårbarhed

(b)en identitetskontrol sammenholdt med oplysninger i europæiske databaser

(c)registrering af biometriske oplysninger (dvs. oplysninger om fingeraftryk og ansigtsbillede) i de relevante databaser, i det omfang det endnu ikke er sket, og

(d)en sikkerhedskontrol gennem forespørgsel i relevante nationale databaser og EU-databaser, navnlig Schengeninformationssystemet (SIS), for at verificere, at den pågældende person ikke udgør en trussel mod den indre sikkerhed.

Den foreslåede screening forventes at tilføje merværdi til de nuværende procedurer ved de ydre grænser, navnlig ved:

–at skabe ensartede regler for identifikation af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne som omhandlet i Schengengrænsekodeksen, og underkaste dem helbredstjek og sikkerhedskontrol ved de ydre grænser og dermed øge sikkerheden i Schengenområdet

–at præcisere, at indrejse ikke er tilladt for tredjelandsstatsborgere, medmindre de udtrykkeligt har fået tilladelse til indrejse efter en vurdering af indrejsebetingelserne, eller når medlemsstaten beslutter at anvende særlige regler i individuelle tilfælde, jf. artikel 6, stk. 5, i Schengengrænsekodeksen

–at indføre et ensartet værktøj, med hvilket alle tredjelandsstatsborgere, der befinder sig ved de ydre grænser uden at opfylde indrejsebetingelserne, eller som ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsaktion, henvises til den relevante procedure: enten en procedure, der respekterer tilbagesendelsesdirektivet, eller, hvis der er tale om en ansøgning om international beskyttelse, den normale asylprocedure, en fremskyndet procedure, grænseproceduren for asyl eller endelig omfordeling til en anden medlemsstat (uden at foregribe resultatet af sådanne procedurer eller erstatte dem) og

–at skabe en EU-ramme til screening af tredjelandsstatsborgere, der er indrejst på medlemsstaternes område uden tilladelse, og som pågribes på deres område.

Forslagets anvendelsesområde

Den foreslåede screening bør finde anvendelse ved de ydre grænser for:

–alle tredjelandsstatsborgere, der passerer de ydre grænser uden for grænseovergangsstederne, for hvilke medlemsstaterne i henhold til Eurodacforordningen er forpligtet til at optage fingeraftryk, herunder personer, der ansøger om international beskyttelse

–tredjelandsstatsborgere, der sættes i land efter en eftersøgnings- og redningsaktion og

–tredjelandsstatsborgere, der møder op ved grænseovergangssteder uden at opfylde indrejsebetingelserne, og som dér ansøger om international beskyttelse.

Samtidig skal screeningen være baseret på og knytte an til de værktøjer, der er indført med andre retsakter, navnlig med hensyn til Eurodac 3 , anvendelsen af Schengeninformationssystemet 4 for tilbagesendelse samt asylprocedurer 5 .

Tredjelandsstatsborgere, der passerer de ydre grænser uden for grænseovergangsstederne eller sættes i land efter eftersøgnings- og redningsaktioner, herunder personer, der ansøger om international beskyttelse

I henhold til Schengengrænsekodeksen 6 kan passage af de ydre grænser kun ske ved de angivne grænseovergangssteder 7 . Grænsekontrol 8 omfatter ind- og udrejsekontrol, der foretages ved grænseovergangsstederne, og grænseovervågning, der foretages mellem grænseovergangsstederne for at forhindre personer i at omgå ind- og udrejsekontrollen, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og træffe foranstaltninger mod personer, som har passeret grænsen uden tilladelse. Tredjelandsstatsborgere, der har passeret de ydre grænser på ulovlig vis og ikke har ret til at opholde sig på den pågældende medlemsstats område, skal derfor gøres til genstand for procedurer, der overholder tilbagesendelsesdirektivet 9 . Hvis tredjelandsstatsborgeren anmoder om international beskyttelse, skal der sikres adgang til asylproceduren, og personen bør henvises til asylmyndighederne. Disse regler bør efter omstændighederne også finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der sættes i land efter eftersøgnings- og redningsaktioner.

For at passe ind i den eksisterende retlige ramme, navnlig Eurodacforordningen og Schengeninformationssystemet for tilbagesendelse 10 samt direktivet om asylprocedurer 11 , bør den obligatoriske screening af tredjelandsstatsborgere, der pågribes uden for grænseovergangsstederne, omfatte de personer, for hvilke medlemsstaterne i overensstemmelse med Eurodacforordningen skal optage biometriske oplysninger 12 .

Schengengrænsekodeksen indeholder ikke nogen specifik forpligtelse vedrørende lægeundersøgelser af tredjelandsstatsborgere, der pågribes i forbindelse med grænseovervågningen. Tredjelandsstatsborgere, der befinder sig ved de ydre grænser uden at opfylde indrejsebetingelserne, eller som ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsaktion, kan have været udsat for sundhedstrusler (f.eks. hvis de kommer fra konfliktramte områder eller har været udsat for overførbare sygdomme). Derfor er det vigtigt så tidligt som muligt at identificere alle personer, der har behov for øjeblikkelig pleje, samt at identificere mindreårige og sårbare personer med henblik på at henvise dem til en grænseprocedure eller en fremskyndet asylprocedure i overensstemmelse med de kriterier, der gælder for disse procedurer. Det nylige udbrud af covid-19 har også vist, at der er behov for helbredstjek for at kunne identificere personer, der skal isoleres af hensyn til folkesundheden. Der er derfor behov for ensartede regler for indledende helbredstjek, der bør gælde for alle tredjelandsstatsborgere, der underkastes screeningen.

Tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder betingelserne for indrejse og søger international beskyttelse ved grænseovergangssteder

I overensstemmelse med artikel 3 i Schengengrænsekodeksen skal grænsekontrol gennemføres uden at dette berører de rettigheder, der tilkommer flygtninge og tredjelandsstatsborgere, der anmoder om international beskyttelse. Schengengrænsekodeksen indeholder imidlertid ikke tilstrækkelige anvisninger til grænsevagter om, hvordan tredjelandsstatsborgere, der søger international beskyttelse ved grænseovergangssteder, skal behandles 13 , og der synes at være forskellig praksis herfor i medlemsstaterne. Som følge heraf er der risiko for, at tredjelandsstatsborgere, der på grundlag af deres ansøgning om international beskyttelse har fået tilladelse indrejse på en medlemsstats område, selv om de ikke opfylder betingelserne for indrejse, forsvinder.

Desuden er der for tredjelandsstatsborgere, der befinder sig i denne situation, på nuværende tidspunkt ingen regler om lægeundersøgelser. Der er derfor behov for at indføre supplerende regler for at sammenkæde grænsekontrollen ved de ydre grænser problemfrit med de relevante efterfølgende procedurer inden for rammerne af EU-retten om asyl og tilbagesendelse.

Det er også nødvendigt at præcisere, at de pågældende tredjelandsstatsborgere under screeningen, dvs. ved kontrollen, hvor det fastslås, hvilke(n) procedure(r) der er egnet/egnede, ikke må indrejse på medlemsstaternes område. Denne regel bør gælde for alle tredjelandsstatsborgere, der underkastes screening ved de ydre grænser.

Garantier på grundlag af de gældende procedurer og anvendeligheden af omfordeling

Alle tredjelandsstatsborgere, der underkastes screening, bør betragtes som ansøgere om international beskyttelse, hvis de ansøger om international beskyttelse på tidspunktet for pågribelsen, i forbindelse med grænsekontrollen ved grænseovergangsstedet eller under screeningen. Artikel 26 og 27 i [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring] XXXX samt de retsvirkninger, der er knyttet til [direktivet om modtagelsesforhold] XXXX, bør dog først finde anvendelse, efter at screeningen er afsluttet.

Tilsvarende bør de i tilbagesendelsesdirektivet fastlagte procedurer først finde anvendelse på personer, der er omfattet af dette forslag, efter screeningen er afsluttet.

Screeningen kan efterfølges af omfordeling inden for rammerne af den solidaritetsmekanisme, der er oprettet ved forordning (EU) XXX/XXX [forordning om asylforvaltning og migrationsstyring], hvis en medlemsstat bidrager til solidaritet på frivillig basis, eller hvis ansøgerne om international beskyttelse ikke er omfattet af den grænseprocedure, der er fastlagt i forordning (EU) XXX/XXX (forordningen om asylprocedurer), eller i henhold til den mekanisme til håndtering af krisesituationer, der er indført ved forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om krisesituationer].

Generel udelukkelse

Det er ikke hensigten, at screeningen skal finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der opfylder de i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen) fastsatte indrejsebetingelser. Hvis det under screeningen viser sig, at de pågældende tredjelandsstatsborgere opfylder disse betingelser, bør screeningen straks ophøre, og tredjelandsstatsborgeren bør gives tilladelse til at indrejse på medlemsstatens område. Dette berører ikke muligheden for at anvende sanktioner for passage af en ydre grænse uden tilladelse, jf. artikel 5, stk. 3, i Schengengrænsekodeksen.

Tilsvarende bør screeningen ikke finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, for hvilke medlemsstaten kan eller er forpligtet til at anvende en undtagelse for så vidt angår indrejsebetingelserne. Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 5, indeholder en udtømmende liste over sådanne tilfælde, der omfatter de tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgere er i besiddelse af en opholdstilladelse eller et visum til længerevarende ophold fra en anden medlemsstat og har tilladelse til indrejse på de øvrige medlemsstaters område med henblik på gennemrejse, samt tredjelandsstatsborgere, der på grundlag af en individuel afgørelse har fået tilladelse af en medlemsstat til indrejse på dens område af humanitære grunde (f.eks. med henblik på lægebehandling). Hvis en medlemsstat imidlertid er af den opfattelse, at de personer, der søger international beskyttelse, kan drage fordel af en individuel afgørelse om tilladelse til indrejse som omhandlet i artikel 6, stk. 5, litra c), bør den pågældende person henvises til screening, og tilladelsen til indrejse bør stilles i bero i afventning af resultatet af den relevante procedure for tildeling af international beskyttelse.

Tredjelandsstatsborgere, der pågribes på en medlemsstats område

Tredjelandsstatsborgere, der pågribes af politiet eller andre kompetente myndigheder på en medlemsstats område uden at opfylde betingelserne for indrejse og ophold, skal gøres til genstand for tilbagesendelsesprocedurer i overensstemmelse med tilbagesendelsesdirektivet, medmindre de anmoder om international beskyttelse. I sidstnævnte tilfælde bør de lade deres anmodning undersøge, eller de bør gives tilladelse eller ret til at opholde sig i den pågældende medlemsstat.

For bedre at beskytte Schengenområdet og sikre en korrekt forvaltning af irregulær migration bør medlemsstaterne desuden være forpligtet til at underkaste disse personer screening. Denne forpligtelse bør imidlertid ikke gælde for personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet (tredjelandsstatsborgere, som er forblevet efter visummets udløb, f.eks. ved at forblive i medlemsstaterne i længere end 90 dage ud af en periode på 180 dage, eller ved at opholde sig i længere tid end den periode, der er tilladt i henhold til en opholdstilladelse eller et visum til længerevarende ophold, som de er i besiddelse af), fordi personer i denne situation har været underlagt ind- og udrejsekontrol ved ankomsten.

Screeningen af personer, der pågribes på en medlemsstats område, bør (under hensyntagen til ovennævnte begrænsning) kompensere for det forhold, at disse personer formodentlig har formået at undgå ind- og udrejsekontrol ved indrejse i Den Europæiske Union og Schengenområdet. Ved at medtage disse tilfælde i anvendelsesområdet for den foreslåede forordning sikres det, at også denne screening foregår efter ensartede regler og standarder.

I sådanne tilfælde bør screeningen iværksættes, hvis der mangler et indrejsestempel i et rejsedokument, eller der slet ikke foreligger et rejsedokument, således at det ikke kan sandsynliggøres, at den pågældende person har passeret en ydre grænse på lovlig vis. Med idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet i 2022 vil stemplerne blive erstattet af mere pålidelige oplysninger i det elektroniske system, som også er tilgængelige for de retshåndhævende myndigheder, hvilket giver en højere grad af sikkerhed med hensyn til tredjelandsstatsborgeres lovlige indrejse på medlemsstaternes område.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Med forslaget tages der fat om udfordringerne i forbindelse med beskyttelse af de ydre grænser og forebyggelse af ulovlige bevægelser inden for området uden kontrol ved de indre grænser. Screeningen supplerer de regler vedrørende grænsekontrol ved de ydre grænser, der er fastsat i forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen). Den supplerer navnlig medlemsstaternes forpligtelser i henhold til kodeksens artikel 3 og 13 for så vidt angår forpligtelsen til at forhindre ulovlig indrejse samt forpligtelsen til at foretage grænsekontrol, uden at dette berører de rettigheder, der tilkommer flygtninge og tredjelandsstatsborgere, der har behov for international beskyttelse. Det afspejler også det forhold, at betingelserne for indrejse for tredjelandsstatsborgere, der pågribes på en medlemsstats område, formodes ikke at være opfyldt, hvis der mangler et stempel i et rejsedokument (eller efter idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet i 2022, hvis der mangler en registrering i det elektroniske system, der også er til rådighed for de retshåndhævende myndigheder).

I forslaget tages der hensyn til den seneste udvikling i Schengenreglerne, navnlig den planlagte indførelse af ind- og udrejsesystemet 14 i 2022. Det tager også hensyn til den ramme for interoperabilitet, der blev indført ved forordning (EU) 2019/817 15 og forordning (EU) 2019/818 16 . De nødvendige ændringer i retsakterne om oprettelse af specifikke databaser, f.eks. ind- og udrejsesystemet (EES), det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og visuminformationssystemet (VIS), er begrænset til at give de udpegede myndigheder adgangsret i forbindelse med screeningen.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Med dette forslag, der er en af de retsakter, som den nye pagt om migration og asyl bygger på, indføres der et yderligere element i migrationsstyringen, der er i fuld overensstemmelse med forslagene til en forordning om asylforvaltning og migrationsstyring, en forordning om asylproceduren, en forordning om krisesituationer og det ændrede forslag til omarbejdning af Eurodacforordningen.

Sammen med førnævnte forslag skal dette forslag bidrage til en samlet tilgang til migration ved at skabe en problemfri forbindelse mellem alle faser af migrationsprocessen, fra ankomst til behandling af anmodninger om international beskyttelse og, hvor det er relevant, til tilbagesendelse. Dette skal foregå under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder. Med henblik herpå foreslås det at sikre, at hver medlemsstat opretter en uafhængig overvågningsmekanisme for at sikre, at de grundlæggende rettigheder overholdes i forbindelse med screeningen, og at eventuelle påstande om brud på de grundlæggende rettigheder undersøges grundigt.

Overvågningsmekanismen i forbindelse med screeningen bør indgå i den forvaltning og overvågning af migrationssituationen, der er fastsat i den nye forordning om asylforvaltning og migrationsstyring. Medlemsstaterne bør integrere resultaterne af deres nationale overvågningsmekanisme under denne forordning i deres nationale strategier, der er fastsat i forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring.

Dette forslag har ingen følger for de eksisterende procedurer på området asyl og tilbagesendelse og begrænser ikke udøvelsen af individuelle rettigheder, men sikrer, at fasen før indrejse organiseres bedre for at fremme en bedre anvendelse af disse procedurer.

Ved afslutningen af screeningen bør tredjelandsstatsborgerne henvises til de kompetente myndigheder, som — ved hjælp af de oplysninger, der blev indført på debriefingformularen under screeningen — bør træffe de relevante afgørelser.

De i forbindelse med screeningen indsamlede oplysninger skal derfor bidrage til, at målene med de respektive procedurer kan nås på en mere effektiv måde. De bør navnlig hjælpe de relevante asylmyndigheder med at identificere de asylansøgere, som er omfattet af grænseproceduren, i overensstemmelse med de foreslåede ændringer af forordningen om asylprocedurer. De bør også bidrage til at bekæmpe smugling og forbedre grænsekontrollen gennem en bedre forståelse af migrationsstrømmene.

De i forordning XXXX [Eurodacforordningen] omhandlede biometriske oplysninger, der indsamles under screeningen, bør sammen med de i artikel [12, 13, 14 og 14a] i nævnte forordning omhandlede oplysninger overføres til Eurodac for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, for hvilke medlemsstaterne er forpligtet til at optage fingeraftryk. Ved at gøre denne indsamling og overførsel obligatorisk under screeningen fastlægges forpligtelserne for optagelse af fingeraftryk og registrering af tredjelandsstatsborgere tidsmæssigt og bekræftes dermed. Screeningen vil også lette kontrollen i andre store IT-systemer, f.eks. Schengeninformationssystemet, med henblik på tilbagesendelse.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Foranstaltninger på området frihed, sikkerhed og retfærdighed er et område med delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, jf. artikel 4, stk. 2, i TEUF. Derfor finder nærhedsprincippet anvendelse, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union: Unionen handler kun, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.

•Proportionalitetsprincippet

Med forslaget indføres der en forpligtelse til at sammenholde de pågældende tredjelandsstatsborgeres biometriske oplysninger med det ved interoperabilitetsforordningen oprettede fælles identitetsregister, der indeholder alle identitetsoplysninger for personer, der er kendt i de store IT-systemer på området migration, sikkerhed og retlige anliggender. Denne forpligtelse er udformet på en sådan måde, at der kun gives adgang til de oplysninger, der er strengt nødvendige for at identificere tredjelandsstatsborgere (de oplysninger, der gives adgang til, svarer til oplysningerne i et rejsedokument), og at der ikke vil være overlapning eller ske ny indsamling af oplysninger i et stort IT-system.

Sikkerhedskontrollen bør inddrage de relevante europæiske informationssystemer og bør så vidt muligt udføres på grundlag af biometriske oplysninger for at minimere risikoen for falsk identifikation.

•Valg af retsakt

Forslaget supplerer og præciserer de ensartede regler for grænsekontrol ved de ydre grænser, der er indeholdt i forordningen om Schengengrænsekodeksen, idet medlemsstaterne pålægges at underkaste tredjelandsstatsborgere i de tre ovennævnte situationer en screening bestående af en identitetskontrol, en sikkerhedskontrol og om nødvendigt et helbredstjek, således at myndighederne kan henvise dem til de relevante asyl- eller tilbagesendelsesprocedurer. Disse tjek og kontroller bør udføres efter ensartede standarder, således at de bidrager til sikkerheden i Schengenområdet og effektiviteten af EU's asyl- og migrationspolitik. Disse standarder skal fastsættes med bestemmelser, der finder direkte anvendelse. Følgelig er en forordning det rette instrument til at organisere denne screening.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Kommissionen har ved en række lejligheder hørt medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og interesserede parter med henblik på at indhente deres synspunkter om den kommende pagt om migration og asyl. Sideløbende hermed har det rumænske, det finske og det kroatiske formandskab haft udvekslinger af både strategisk og teknisk karakter om, hvordan forskellige aspekter af migrationspolitikken skal se ud i fremtiden, bl.a. asyl, tilbagesendelse, forbindelser med tredjelande vedrørende tilbagetagelse og reintegration. Disse høringer har vist, at der er opbakning til en ny start på europæisk asyl- og migrationspolitik for hurtigst muligt at afhjælpe manglerne i det fælles europæiske asylsystem, gøre tilbagesendelsessystemet mere effektivt, bedre strukturere og stabilisere vores forbindelser med tredjelande på området tilbagetagelse og sikre en holdbar reintegration af tilbagevendende migranter.

Forud for lanceringen af den nye pagt om migration og asyl har Kommissionen haft løbende drøftelser med Europa-Parlamentet, i hvilken forbindelse det særlig blev understreget, at der skal sikres fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder. Endvidere har næstformand Margaritis Schinas og kommissær Ylva Johansson i de første 100 dage af deres embedsperiode afholdt høringer med alle medlemsstater samt opfølgende bilaterale høringer, ligeledes med alle medlemsstater. Medlemsstaterne har anerkendt, at der er behov for enhed, gradvise fremskridt i afhjælpningen af svaghederne i det nuværende system, et nyt system med en rimelig ansvarsfordeling, som alle medlemsstater kan bidrage til, en stærk grænsebeskyttelse samt forbedrede tilbagesendelser, og også betydningen af den eksterne dimension af migration blev anerkendt. De fleste medlemsstater gav udtryk for deres interesse i at have klare og effektive procedurer ved de ydre grænser, navnlig for at forhindre ulovlige bevægelser og lette tilbagesendelser. Nogle medlemsstater understregede imidlertid, at der ikke må skabes unødvendige administrative byrder.

Kommissær Ylva Johansson har ligeledes ved flere lejligheder afholdt målrettede høringer af internationale organisationer, civilsamfundsorganisationer, relevante lokale ikkestatslige organisationer i medlemsstaterne samt arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer.

Kommissionen har også taget hensyn til mange anbefalinger fra nationale og lokale myndigheder 17 , ikkestatslige og internationale organisationer såsom De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) 18 og Den Internationale Organisation for Migration (IOM) 19 , tænketanke og den akademiske verden om, hvordan en ny start på migrationsområdet kan se ud, og hvordan man kan håndtere de aktuelle migrationsproblemer og samtidig overholde menneskerettighedsstandarderne. Kommissionen har også taget hensyn til Det Europæiske Migrationsnetværks 20 bidrag og de undersøgelser, som netværket har iværksat, og som i de seneste år har resulteret i flere specialiserede undersøgelser, samt ad hoc-forespørgsler.

•Grundlæggende rettigheder

·Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

·de forpligtelser, der følger af folkeretten, navnlig Genève-konventionen om flygtninges retsstilling

·den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

·den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og

·FN's konvention mod tortur.

·retten til menneskelig værdighed (artikel 1)

·forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (artikel 4)

·asylretten (artikel 18)

·beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering (artikel 19)

·princippet om ikkeforskelsbehandling (artikel 21) og

·et højt sundhedsbeskyttelsesniveau (artikel 35).

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget til forordning har virkninger for EU-budgettet.

De samlede finansielle ressourcer, der er nødvendige for at støtte gennemførelsen af dette forslag, anslås at beløbe sig til 417,626 mio. EUR i perioden 2021-2027. Navnlig følgende elementer i screeningen kan kræve finansiel støtte:

–infrastruktur til screeningen: oprettelse og brug/ombygning af de eksisterende lokaler ved grænseovergangsstederne, modtagelsescentrene osv.

–adgang til de relevante databaser på nye lokaliteter

–ansættelse af yderligere personale til at udføre screeningen

–oplæring af grænsevagter og andet personale til at udføre screeningen

–ansættelse af sundhedspersonale

–medicinsk udstyr og lokaler til de indledende helbredstjek, hvis det er relevant

–oprettelse af en uafhængig overvågningsmekanisme for at sikre overholdelse af de grundlæggende rettigheder under screeningen.

Udgifterne i forbindelse med disse nye opgaver kan dækkes af de midler, der står til rådighed for medlemsstaterne under den nye flerårige finansielle ramme 2021-2027.

Der anmodes ikke om yderligere finansielle eller menneskelige ressourcer i forbindelse med dette lovgivningsforslag.

Nærmere oplysninger herom findes i finansieringsoversigten, der ledsager dette forslag.

5.ANDRE FORHOLD

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I artikel 1 forklares forordningens genstand. Heri fastsættes det, at forordningen anvendes ved de ydre grænser og på medlemsstaternes områder, hvis der ikke er tegn på, at tredjelandsstatsborgere har været underlagt kontrol ved de ydre grænser.

Artikel 2 indeholder definitioner, der finder anvendelse i forbindelse med screeningen.

I artikel 3 fastsættes det personlige anvendelsesområde, idet det angives, hvilke tredjelandsstatsborgere der skal underkastes screening ved de ydre grænser: tredjelandsstatsborgere, der befinder sig ved de ydre grænser uden at opfylde indrejsebetingelserne, og for hvilke medlemsstaterne er forpligtet til at optage fingeraftryk i henhold til Eurodacforordningen, personer der, sættes i land på medlemsstaternes område efter en eftersøgnings- og redningsaktion, og tredjelandsstatsborgere, der anmoder om international beskyttelse ved et grænseovergangssted.

Tredjelandsstatsborgere, der på grundlag af undtagelserne i artikel 6, stk. 5, i Schengengrænsekodeksen gives tilladelse til indrejse (personer med opholdstilladelse eller indehavere af visa til længerevarende ophold med henblik på gennemrejse, visumpligtige tredjelandsstatsborgere, hvis der er udstedt et visum ved grænsen, og personer, der på grundlag af en individuel afgørelse har fået tilladelse af en medlemsstat til indrejse på dens område af humanitære grunde, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser, med undtagelse af personer, der søger om international beskyttelse og bør henvises til screeningen), er ikke omfattet af screeningen.

I artikel 4 bestemmes det, at tredjelandsstatsborgere, der underkastes screening ved en ydre grænse, ikke har tilladelse til indrejse på medlemsstaternes område under screeningen. Heri fastsættes det også, at screeningen afsluttes, så snart det står klart, at den pågældende tredjelandsstatsborger opfylder indrejsebetingelserne. Dette berører ikke muligheden for at anvende sanktioner i forbindelse med passage af de ydre grænser uden tilladelse i overensstemmelse med de nuværende regler i Schengengrænsekodeksen.

I artikel 5 præciseres det, at medlemsstaterne også skal screene tredjelandsstatsborgere, der pågribes på deres område, hvis der er tegn på, at de pågældende personer ved indrejse har unddraget sig ind- og udrejsekontrol ved de ydre grænser.

I artikel 6 fastsættes regler om stedet for screeningen og dennes varighed. Med undtagelse af tilfælde, der henhører under artikel 5, finder screeningen sted ved de ydre grænser. Den foreslåede varighed af screeningsproceduren er fem dage, medmindre den pågældende person i forbindelse med ulovlig passage af de ydre grænser allerede har været forvaret ved grænsen i 72 timer, jf. artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) nr. 603/2013 [Eurodacforordningen]. I sådanne tilfælde må screeningen ikke vare længere end to dage. Screening af personer, der pågribes på medlemsstaternes område, må ikke vare længere end tre dage. Artiklen opregner også alle elementerne i screeningen og giver medlemsstaterne mulighed for ved screeningen at få støtte fra de relevante EU-agenturer inden for deres respektive mandater. Det fastsættes også, at medlemsstaterne i forbindelse med sårbare personer og mindreårige kan inddrage børnebeskyttelsesmyndighederne og de nationale rapportører for bekæmpelse af menneskehandel.

Ifølge artikel 7 skal hver medlemsstat oprette en uafhængig overvågningsmekanisme for de grundlæggende rettigheder, og endvidere beskrives det, hvilken rolle Agenturet for Grundlæggende Rettigheder har i denne procedure.

I artikel 8 angives det, hvilke oplysninger der skal meddeles de pågældende tredjelandsstatsborgere under screeningen, og det understreges samtidig, at det er nødvendigt at sikre, at visse standarder på dette område overholdes, således at oplysningerne meddeles tredjelandsstatsborgere på en passende måde, navnlig hvad angår børn.

I artikel 9 fastsættes regler for helbredstjek og identifikation af sårbare tredjelandsstatsborgere og særlige modtagelses- eller proceduremæssige behov ved de ydre grænser.

Artikel 10 indeholder specifikke regler om identifikation af tredjelandsstatsborgere gennem søgning i det fælles identitetsregister, der blev oprettet ved interoperabilitetsforordningen. Søgning i det fælles identitetsregister muliggør en samlet, hurtig og pålidelig søgning af identitetsoplysninger i EES, VIS, ETIAS, Eurodac og ECRIS-TCN, samtidig med at der sikres en maksimal beskyttelse af oplysningerne, og unødig behandling eller overlapning af oplysninger undgås.

I artikel 11 fastsættes særlige regler for sikkerhedskontrol. Ifølge denne artikel skal de kompetente myndigheder søge i EES, ETIAS, VIS, ECRIS-TCN og INTERPOL's database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN-databasen) for at verificere, at tredjelandsstatsborgerne ikke udgør en sikkerhedstrussel. Al kontrol af den type bør så vidt muligt udføres på grundlag af biometriske oplysninger for at minimere risikoen for falsk identifikation, og resultaterne af søgningen bør begrænses til pålidelige data.

Artikel 12 supplerer artikel 11 med særlige regler for sikkerhedskontrollen.

Artikel 13 indeholder bestemmelser om en debriefingformular, som de kompetente myndigheder skal udfylde ved afslutningen af screeningen.

Artikel 14 omhandler de mulige resultater af screeningen af tredjelandsstatsborgere, der gøres til genstand for denne. Heri henvises navnlig til procedurer i henhold til direktiv 2008/115/EF (tilbagesendelsesdirektivet) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der ikke har ansøgt om international beskyttelse, og for hvilke det af screeningen ikke fremgår, at de opfylder indrejsebetingelserne. I denne artikel fastsættes det også, at tredjelandsstatsborgere, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, skal henvises til de myndigheder, der er omhandlet i artikel [XY] i nævnte forordning. Den i artikel 13 i denne forordning omhandlede formular sendes til de kompetente myndigheder, samtidig med at den pågældende person henvises til disse. Artikel 14 henviser også til muligheden for omfordeling inden for rammerne af den solidaritetsmekanisme, der er oprettet ved artikel XX i forordning (EU) XXXX/XXXX [forordning om asylforvaltning og migrationsstyring]. Bestemmelsen vedrører også tredjelandsstatsborgere, der underkastes en screening efter at være blevet pågrebet på medlemsstaternes område. Sådanne tredjelandsstatsborgere er enten underlagt procedurer, der overholder direktiv 2008/115/EF, eller procedurer, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) XXX/XXX (forordningen om asylprocedurer). I henhold til bestemmelsen skal myndighederne i forbindelse med screeningen også optage de biometriske oplysninger, der er omhandlet i artikel [10, 13, 14 og 14a] i forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen], for alle personer, som forordningen finder anvendelse på, og overføre dataene i overensstemmelse med sidstnævnte forordning, hvis dette endnu ikke er sket.

Med artikel 15 indføres udvalgsproceduren med henblik på vedtagelse af de gennemførelsesretsakter, der nævnes i forbindelse med identifikationen og sikkerhedskontrollen ifølge henholdsvis artikel 10 og 11.

Artikel 16-19 omhandler ændringer i de respektive retsakter forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817 om oprettelse af de databaser, der skal søges i under screeningen, og interoperabiliteten mellem disse.

Artikel 20 indeholder bestemmelser om evaluering af gennemførelsen af foranstaltningerne i denne forordning.

Artikel 21 indeholder de afsluttende bestemmelser.

2020/0278 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra b) og d),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Schengenområdet blev oprettet for at nå Unionens mål om at etablere et område uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer, jf. artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). For at sikre et velfungerende område er det nødvendigt med gensidig tillid mellem medlemsstaterne og en effektiv forvaltning af de ydre grænser.

(2)Reglerne for udøvelse af grænsekontrol af personer, der passerer EU-medlemsstaternes ydre grænser, er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen) 21 som vedtaget i henhold til artikel 77, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). For at videreudvikle Unionens politik med henblik på at foretage kontrol af personer og effektivt overvåge de ydre grænser, der er omhandlet i artikel 77, stk. 1, i TEUF, bør yderligere foranstaltninger omfatte situationer, hvor tredjelandsstatsborgere formår at undgå ind- og udrejsekontrol ved de ydre grænser, eller hvor tredjelandsstatsborgere sættes i land efter eftersøgnings- og redningsaktioner, samt hvor tredjelandsstatsborgere anmoder om international beskyttelse ved et grænseovergangssted uden at opfylde indrejsebetingelserne. Denne forordning supplerer og præciserer forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår disse tre situationer.

(3)Det er vigtigt at sikre, at tredjelandsstatsborgere i disse tre situationer screenes for at lette en korrekt identifikation og muliggøre en effektiv henvisning af dem til de relevante procedurer, som alt efter omstændighederne kan være procedurer for international beskyttelse eller procedurer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF ("tilbagesendelsesdirektivet") 22 . Screeningen bør problemfrit supplere den kontrol, der foretages ved de ydre grænser, eller kompensere for, at disse kontroller er blevet omgået af tredjelandsstatsborgere ved passagen af de ydre grænser.

(4)Grænsekontrol er ikke kun i de medlemsstaters interesse, ved hvis ydre grænser kontrollen foretages, men i alle de medlemsstaters interesse, der har ophævet grænsekontrollen ved deres indre grænser. Grænsekontrollen bør bidrage til at bekæmpe ulovlig migration og menneskehandel og forebygge enhver trussel mod medlemsstaternes indre sikkerhed, offentlige orden, folkesundhed og internationale forbindelser. Som sådan er de foranstaltninger, der træffes ved de ydre grænser, vigtige elementer i en samlet tilgang til migration, der gør det muligt at tackle udfordringen med blandede strømme af migranter og personer, der søger international beskyttelse.

(5)I henhold til artikel 2 i forordning (EU) 2016/399 består grænsekontrol af ind- og udrejsekontrol ved grænseovergangsstederne og grænseovervågning, der foretages mellem grænseovergangsstederne for at forhindre tredjelandsstatsborgere i at omgå ind- og udrejsekontrollen. I henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2016/399 skal en person, som har passeret en grænse ulovligt, og som ikke har ret til at opholde sig på den pågældende medlemsstats område, pågribes og gøres til genstand for procedurer under overholdelse af direktiv 2008/115/EF. I henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2016/399 bør grænsekontrollen foretages, uden at dette berører de rettigheder, der tilkommer flygtninge og personer, som ansøger om international beskyttelse, navnlig hvad angår princippet om non-refoulement.

(6)Grænsevagter konfronteres ofte med tredjelandsstatsborgere, der anmoder om international beskyttelse uden rejsedokumenter, både efter pågribelsen i forbindelse med grænseovervågningen og under ind- og udrejsekontrollen ved grænseovergangsstederne. Desuden konfronteres grænsevagterne ved visse grænseafsnit med et stort antal migranter, der ankommer på samme tid. Under sådanne omstændigheder er det særlig vanskeligt at sikre, at der søges i alle relevante databaser, og straks at fastlægge den relevante asyl- eller tilbagesendelsesprocedure.

(7)For at sikre en hurtig håndtering af tredjelandsstatsborgere, der forsøger at undgå ind- og udrejsekontrol, eller som anmoder om international beskyttelse ved et grænseovergangssted uden at opfylde indrejsebetingelserne, eller som sættes i land efter en eftersøgnings- og redningsaktion, er det nødvendigt at skabe en stærkere ramme for samarbejde mellem de forskellige nationale myndigheder med ansvar for grænsekontrol, beskyttelse af folkesundheden, undersøgelse af behovet for international beskyttelse og anvendelse af tilbagesendelsesprocedurer.

(8)Screeningen bør navnlig bidrage til at sikre, at de berørte tredjelandsstatsborgere henvises til de relevante procedurer så tidligt som muligt, og at procedurerne forløber uden afbrydelse og forsinkelse. Samtidig bør screeningen bidrage til at forhindre den praksis, hvor visse ansøgere om international beskyttelse forsvinder, efter de har fået tilladelse til at rejse ind på en medlemsstats område på grundlag af deres anmodning om international beskyttelse, for at indgive sådanne anmodninger i en anden medlemsstat eller slet ikke.

(9)Hvad angår de personer, der ansøger om international beskyttelse, bør screeningen efterfølges af en undersøgelse af behovet for international beskyttelse. Den bør give de myndigheder, der er ansvarlige for den pågældende undersøgelse, mulighed for at indsamle og udveksle alle oplysninger af relevans for undersøgelsen, således at der kan fastlægges en passende procedure for behandling af ansøgningen, hvorved undersøgelsen fremskyndes. Screeningen bør også sikre, at personer med særlige behov identificeres på et tidligt tidspunkt, således at der i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af den gældende procedure fuldt ud tages hensyn til eventuelle særlige modtagelses- og proceduremæssige behov.

(10)De forpligtelser, der følger af denne forordning, bør ikke berøre bestemmelserne om ansvaret for behandling af ansøgninger om international beskyttelse som reguleret ved forordning (EU) XX/XXX [forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring].

(11)Denne forordning bør finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, der pågribes i forbindelse med ulovlig passage af en medlemsstats ydre grænse ad land-, sø- eller luftvejen, undtagen tredjelandsstatsborgere, for hvilke medlemsstaten ikke er forpligtet til at optage biometriske oplysninger i henhold til artikel 14, stk. 1 og 3, i Eurodacforordningen af andre årsager end deres alder, samt på personer, der er blevet sat i land efter eftersøgnings- og redningsaktioner, uanset om de ansøger om international beskyttelse eller ej. Denne forordning bør også finde anvendelse på personer, der søger international beskyttelse ved grænseovergangssteder eller i transitområder uden at opfylde indrejsebetingelserne.

(12)Screeningen bør foretages ved eller i nærheden af den ydre grænse, inden de pågældende personer gives tilladelse til indrejse på området. Medlemsstaterne bør anvende nationalretlige foranstaltninger for at forhindre, at de pågældende personer indrejser på deres område under screeningen. I særlige tilfælde kan dette om nødvendigt omfatte frihedsberøvelse under overholdelse af den relevante nationale ret.

(13)Når screeningen viser, at en tredjelandsstatsborger, der er underkastet screeningen, opfylder betingelserne i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399, bør screeningen afsluttes, og den pågældende tredjelandsstatsborger bør gives tilladelse til at indrejse på området, uden at dette berører anvendelsen af sanktioner som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i nævnte forordning.

(14)I betragtning af formålet med den undtagelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 5, i forordning (EU) 2016/399, bør personer, hvis indrejse i henhold til denne bestemmelse er blevet godkendt af en medlemsstat i en individuel afgørelse, ikke underkastes screeningen, selv om de ikke opfylder alle indrejsebetingelserne.

(15)Alle de af screeningen omfattede personer bør kontrolleres for at fastslå deres identitet og sikre, at de ikke udgør en trussel mod den indre sikkerhed eller folkesundheden. For så vidt angår personer, der ansøger om international beskyttelse ved grænseovergangssteder, bør der for at undgå overlapning tages hensyn til den identitets- og sikkerhedskontrol, der foretages i forbindelse med ind- og udrejsekontrollen.

(16)Efter afslutningen af screeningen bør de berørte tredjelandsstatsborgere henvises til den relevante procedure, således at ansvaret for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse kan fastlægges, og behovet herfor vurderes, eller til procedurer i overensstemmelse med direktiv 2008/115 (tilbagesendelsesdirektivet), alt efter hvad der er relevant. De relevante oplysninger, der indhentes under screeningen, bør videresendes til de kompetente myndigheder for at støtte den yderligere vurdering af hvert enkelt tilfælde under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder. De procedurer, der er indført ved direktiv 2008/115, bør først finde anvendelse efter afslutningen af screeningen. Artikel 26 og 27 i forordningen om asylprocedurer bør først finde anvendelse efter afslutningen af screeningen. Uanset om en person ansøger om international beskyttelse på tidspunktet for pågribelsen, i forbindelse med grænsekontrollen ved grænseovergangsstedet eller under screeningen, bør den pågældende betragtes som ansøger.

(17)Screeningen kan også efterfølges af omfordeling i henhold til den solidaritetsmekanisme, der er oprettet ved forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning og migrationsstyring], hvis en medlemsstat bidrager til solidaritet på frivillig basis, eller hvis ansøgerne om international beskyttelse ikke er omfattet af den grænseprocedure, der er fastlagt i forordning (EU) XXX/XXX (forordningen om asylprocedurer), eller i henhold til den mekanisme til håndtering af krisesituationer, der er indført ved forordning (EU) XXX/XXX [forordningen om krisesituationer].

(18)I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2016/399 kommer opfyldelsen af indrejsebetingelserne og tilladelsen til indrejse til udtryk i form af et indrejsestempel i et rejsedokument. Manglen på et sådant stempel eller et rejsedokument kan derfor betragtes som et tegn på, at indehaveren ikke opfylder indrejsebetingelserne. Med idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet, hvor stemplerne erstattes af en registrering i det elektroniske system, vil denne antagelse blive mere pålidelig. Medlemsstaterne bør derfor anvende screeningen på tredjelandsstatsborgere, der allerede befinder sig på medlemsstaternes område, og som ikke er i stand til at bevise, at de opfylder betingelserne for indrejse på medlemsstaternes område. Screeningen af sådanne tredjelandsstatsborgere er nødvendig for at opveje den kendsgerning, at de formentlig har været i stand til at undgå indrejsekontrol ved ankomsten til Schengenområdet og derfor hverken er blevet benægtet indrejse eller henvist til den relevante procedure efter screening. Anvendelsen af screeningen kan også bidrage til, at det ved søgningen i de databaser, der er omhandlet i denne forordning, kan fastslås, at de pågældende personer ikke udgør en trussel mod den indre sikkerhed. Efter afslutningen af screeningen på det pågældende område bør de berørte tredjelandsstatsborgere gøres til genstand for en tilbagesendelsesprocedure eller, hvis de ansøger om international beskyttelse, den relevante asylprocedure. Det bør i videst muligt omfang undgås at foretage gentagne screeninger af den samme tredjelandsstatsborger.

(19)Screeningen bør afsluttes så hurtigt som muligt og bør ikke vare længere end fem dage, såfremt den foretages ved de ydre grænser, og tre dage, såfremt den foretages inden for en medlemsstats område. Enhver forlængelse af fristen på fem dage bør forbeholdes ekstraordinære situationer ved de ydre grænser, hvor medlemsstatens kapacitet til at foretage screening overskrides af årsager, som den ikke har indflydelse på, såsom krisesituationer, jf. artikel 1 i forordning XXX/XXX [kriseforslaget].

(20)Til udførelse af screeningen bør medlemsstaterne under hensyntagen til geografi og eksisterende infrastruktur fastlægge egnede steder ved eller i nærheden af den ydre grænse, så det sikres, at pågrebne tredjelandsstatsborgere og de personer, der befinder sig ved et grænseovergangssted, hurtigt kan underkastes screening. De opgaver, der er forbundet med screeningen, kan udføres i hotspotområder som omhandlet i artikel 2, nr. 23), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 23 .

(21)For at nå målene med screeningen bør der sikres et tæt samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 16 i forordning (EU) 2016/399, de myndigheder, der er omhandlet i artikel 5 i [forordningen om asylprocedurer], samt de myndigheder, der er ansvarlige for tilbagesendelsesprocedurer i henhold til direktiv 2008/115. Myndigheder med ansvar for beskyttelse af børn bør om nødvendigt også inddrages tæt i screeningen for at sikre, at der under hele screeningen tages behørigt hensyn til barnets tarv. Medlemsstaterne bør have mulighed for at benytte sig af støtte fra de relevante agenturer, navnlig Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og [Den Europæiske Unions Asylagentur], inden for rammerne af deres ansvarsområder. Medlemsstaterne bør inddrage de nationale rapportører for bekæmpelse af menneskehandel, når screeningen afslører forhold af relevans for menneskehandel i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU 24 .

(22)Ved udførelsen af screeningen bør de kompetente myndigheder overholde Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og sikre, at den menneskelige værdighed respekteres, og de bør ikke forskelsbehandle personer på grundlag af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, handicap, alder eller seksuel orientering. Der bør lægges særlig vægt på barnets tarv.

(23)For at sikre overholdelse af EU-retten og folkeretten, herunder chartret om grundlæggende rettigheder, bør hver medlemsstat under screeningen oprette en overvågningsmekanisme og indføre passende garantier for dennes uafhængighed. Overvågningsmekanismen bør navnlig dække overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med screeningen samt overholdelsen af de gældende nationale regler om frihedsberøvelse og princippet om non-refoulement, jf. artikel 3, litra b), i forordning (EU) 2016/399. Agenturet for Grundlæggende Rettigheder bør udarbejde generelle retningslinjer for, hvordan en sådan overvågningsmekanisme skal oprettes og fungere uafhængigt. Medlemsstaterne bør desuden have mulighed for at anmode om støtte fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder til at udvikle deres nationale overvågningsmekanisme. Medlemsstaterne bør også kunne søge rådgivning hos Agenturet for Grundlæggende Rettigheder om fastlæggelsen af metoden for denne overvågningsmekanisme og om passende uddannelsesforanstaltninger. Medlemsstaterne bør endvidere have mulighed for at indbyde relevante og kompetente nationale, internationale og ikkestatslige organisationer og organer til at deltage i overvågningen. Den uafhængige overvågningsmekanisme bør ikke påvirke den overvågning af de grundlæggende rettigheder, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings observatører af grundlæggende rettigheder foretager, jf. forordning (EU) 2019/1896. Medlemsstaterne bør undersøge påstande om tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder under screeningen, bl.a. ved at sikre en hurtig og passende behandling af klager.

(24)Ved afslutningen af screeningen bør de myndigheder, der er ansvarlige for screeningen, udfylde en debriefingformular. Formularen sendes til de myndigheder, der behandler ansøgninger om international beskyttelse, eller til de kompetente tilbagesendelsesmyndigheder — afhængigt af, hvem der henvises til. I førstnævnte tilfælde bør de myndigheder, der er ansvarlige for screeningen, også angive eventuelle detaljer, der forekommer relevante for afgørelsen af, om de kompetente myndigheder bør behandle den pågældende tredjelandsstatsborgers ansøgning efter en fremskyndet behandlingsprocedure eller efter grænseproceduren.

(25)De biometriske oplysninger, der indsamles i forbindelse med screeningen, bør sammen med de oplysninger, der er omhandlet i Eurodacforordningens artikel [12, 13, 14 og 14a], overføres til Eurodac af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i nævnte forordning.

(26)Der bør foretages en indledende helbredsundersøgelse af alle personer, der underkastes screening ved de ydre grænser, for at identificere personer, der har behov for omgående behandling, eller som kræver, at der træffes andre foranstaltninger, f.eks. isolation af hensyn til folkesundheden. Der bør tages hensyn til mindreåriges og sårbare personers særlige behov. Hvis det af omstændighederne fremgår, at det ikke er nødvendigt at foretage en sådan undersøgelse, navnlig fordi personens overordnede tilstand synes at være meget god, bør undersøgelsen ikke finde sted, og den pågældende person bør underrettes herom. Den indledende helbredsundersøgelse bør udføres af sundhedsmyndighederne i den pågældende medlemsstat. For så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der pågribes inden for området, bør den indledende lægeundersøgelse foretages, hvis det umiddelbart anses for nødvendigt.

(27)Under screeningen bør alle berørte personer sikres en levestandard, der er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og have adgang til akut lægehjælp og absolut nødvendig behandling af sygdomme. Der bør rettes særlig opmærksomhed på sårbare personer som f.eks. gravide kvinder, ældre, familier med enlige forældre, personer med et umiddelbart identificerbart fysisk eller mentalt handicap, personer, der synligt har været udsat for psykiske eller fysiske traumer, og uledsagede mindreårige. I tilfælde af mindreårige bør der navnlig gives oplysninger på en børnevenlig og alderssvarende måde. Alle de myndigheder, der er involveret i udførelsen af de til screeningen knyttede opgaver, bør respektere den menneskelige værdighed og privatlivets fred samt afstå fra diskriminerende handlinger eller adfærd.

(28)Eftersom de af screeningen omfattede tredjelandsstatsborgere muligvis ikke medbringer de nødvendige identitetspapirer og rejsedokumenter, som er påkrævet for lovlig passage af den ydre grænse, bør der som led i screeningen gennemføres en identifikationsprocedure.

(29)Det fælles identitetsregister blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 (interoperabilitetsforordningen) 25 for at lette og bistå med en korrekt identifikation af personer, der er registreret i ind- og udrejsesystemet ("EES"), visuminformationssystemet ("VIS"), det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse ("ETIAS"), Eurodac og det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre for tredjelandsstatsborgere ("ECRIS-TCN-systemet"), herunder af ukendte personer, som ikke kan legitimere sig. Med henblik herpå indeholder det fælles identitetsregister kun de identitetsoplysninger, rejsedokumentoplysninger og biometriske oplysninger, der er registreret i EES, VIS, ETIAS, Eurodac og ECRIS-TCN, som er logisk adskilt. Kun de personoplysninger, der er strengt nødvendige for at foretage en nøjagtig identitetskontrol, lagres i CIR. De personoplysninger, der er registreret i CIR, opbevares kun så længe, det er strengt nødvendigt med henblik på de underliggende systemer, og bør slettes automatisk, når oplysningerne slettes fra de underliggende systemer. Søgning i det fælles identitetsregister muliggør en pålidelig og udtømmende identifikation af personer gennem en samlet, hurtig og pålidelig søgning på samtlige identitetsoplysninger i EES, VIS, ETIAS, Eurodac og ECRIS-TCN, samtidig med at der sikres maksimal beskyttelse af oplysningerne og undgås unødig behandling eller kopiering heraf.

(30)For at fastslå identiteten af de personer, der skal screenes, bør der foretages en verifikation i det fælles identitetsregister i nærværelse af personen under screeningen. Ved denne verifikation bør personens biometriske oplysninger sammenholdes med oplysningerne i det fælles identitetsregister. Hvis en persons biometriske oplysninger ikke kan anvendes, eller hvis en forespørgsel med disse oplysninger ikke giver noget resultat, kan forespørgslen foretages med personens identitetsoplysninger i kombination med rejsedokumentoplysninger, hvis sådanne oplysninger foreligger. I overensstemmelse med principperne om nødvendighed og proportionalitet og hvis forespørgslen viser, at oplysninger om denne person er lagret i det fælles identitetsregister, bør medlemsstaternes myndigheder have adgang til det fælles identitetsregister for at konsultere denne persons identitetsoplysninger, rejsedokumentoplysninger og biometriske oplysninger, uden at det fælles identitetsregister giver nogen angivelse af, hvilket EU-informationssystem oplysningerne hører til.

(31)Eftersom anvendelsen af det fælles identitetsregister til identifikationsformål ved forordning (EU) 2019/817 er blevet indskrænket til at lette og bistå med en korrekt identifikation af personer, der er registreret i EES, VIS, ETIAS, Eurodac og ECRIS-TCN i situationer med politikontrol på medlemsstaternes område, bør nævnte forordning ændres, så det også bliver muligt at anvende det fælles identitetsregister til at identificere personer under den screening, der indføres ved nærværende forordning.

(32)Da mange af de personer, der underkastes screeningen, muligvis ikke medbringer rejsedokumenter, bør de myndigheder, der foretager screeningen, have adgang til alle andre relevante dokumenter, som de berørte personer er i besiddelse af, såfremt de pågældende personers biometriske oplysninger ikke kan anvendes eller ikke giver noget resultat i det fælles identitetsregister. Myndighederne bør også kunne anvende andre oplysninger end biometriske oplysninger fra disse dokumenter til at foretage kontrol i de relevante databaser.

(33)Identifikationen af personer under ind- og udrejsekontrollen ved grænseovergangsstedet og enhver søgning i databaserne i forbindelse med grænseovervågning eller politikontrol i området ved de ydre grænser af de myndigheder, der har henvist den pågældende person til screeningen, bør betragtes som en del af screeningen og bør ikke gentages, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der berettiger en sådan gentagelse.

(34)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 11, stk. 5, og artikel 12, stk. 5, i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 26 . Ved vedtagelsen af relevante gennemførelsesretsakter bør undersøgelsesproceduren anvendes.

(35)Ved screeningen bør det også vurderes, hvorvidt tredjelandsstatsborgernes indrejse i Unionen kan udgøre en trussel mod den indre sikkerhed eller den offentlige orden.

(36)Eftersom screeningen vedrører personer, der befinder sig ved den ydre grænse uden at opfylde indrejsebetingelserne, eller som er sat i land efter en eftersøgnings- og redningsaktion, bør sikkerhedskontrollen som led i screeningen mindst være på et niveau svarende til den kontrol, der udføres med hensyn til tredjelandsstatsborgere, der med henblik på et kortvarigt ophold på forhånd ansøger om tilladelse til indrejse i Unionen, uanset om de er visumpligtige eller ej.

(37)For tredjelandsstatsborgere, der på grundlag af deres nationalitet er fritaget for visumpligt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 27 , er det i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 28 (ETIAS-forordningen) fastsat, at de i forbindelse med et kortvarigt ophold skal ansøge om rejsetilladelse for at komme ind i EU. Inden udstedelsen af denne rejsetilladelse underkastes de pågældende personer en sikkerhedskontrol af de personoplysninger, som de indgiver, ved søgning i en række EU-databaser — visuminformationssystemet (VIS), Schengeninformationssystemet (SIS), ind- og udrejsesystemet (EES), EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), Europoloplysninger behandlet med henblik på de formål, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2016/794 29 , ECRIS-TCN 30 — samt INTERPOL's database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD) og INTERPOL's database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN).

(38)Tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af visumpligten i henhold til forordning (EU) 2018/1806, underkastes sikkerhedskontrol ved søgning i de samme databaser som tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt, jf. forordning (EU) nr. 810/2009 og forordning (EU) nr. 767/2008, inden der udstedes visum.

(39)Det følger af det i betragtning 36 angivne ræsonnement, at der for så vidt angår personer, der skal screenes, bør foretages automatiseret sikkerhedskontrol ved søgning i de samme systemer som dem, der anvendes for ansøgere om visum eller rejsetilladelse inden for rammerne af det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse: VIS, EES, ETIAS, SIS, ECRIS-TCN, Europol og INTERPOL's SLTD- og TDAWN-databaser. De personer, der underkastes screeningen, bør også kontrolleres i forhold til ECRIS-TCN vedrørende personer dømt i forbindelse med terrorhandlinger og andre former for alvorlige strafbare handlinger, de i betragtning 38 omhandlede Europoloplysninger og INTERPOL's SLTD- og TDAWN-databaser.

(40)Denne kontrol bør foretages på en sådan måde, at det sikres, at der fra disse databaser kun hentes data, der er nødvendige for at gennemføre sikkerhedskontrollen. For så vidt angår personer, der har anmodet om international beskyttelse ved et grænseovergangssted, bør søgningen i databaserne med henblik på sikkerhedskontrol som led i screeningen fokusere på de databaser, der ikke er blevet konsulteret under ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser, for at undgå gentagne søgninger.

(41)Når det med henblik på sikkerhedskontrol er berettiget, kan screeningen også omfatte kontrol af genstande, som tredjelandsstatsborgere er i besiddelse af, under overholdelse af national lovgivning. Enhver foranstaltning, der anvendes i denne forbindelse, bør være forholdsmæssig og respektere de screenede personers menneskelige værdighed. De involverede myndigheder bør sikre, at de berørte personers grundlæggende rettigheder respekteres, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger og ytringsfriheden.

(42)Eftersom de myndigheder, der er udpeget til at foretage screeningen, skal have adgang til EES, ETIAS, VIS og ECRIS-TCN for at kunne fastslå, om den pågældende person kan udgøre en trussel mod den indre sikkerhed eller den offentlige orden, bør henholdsvis forordning (EF) 767/2008, forordning (EU) 2017/2226, forordning (EU) 2018/1240 og forordning (EF) 2019/816 ændres for at fastsætte denne supplerende adgangsret, som i øjeblikket ikke er fastsat i disse forordninger. For så vidt angår forordning (EU) 2019/816 bør denne ændring af hensyn til variabel geometri foretages ved hjælp af en anden forordning end nærværende forordning.

(43)Den europæiske søgeportal (ESP), som blev oprettet ved forordning (EU) 2019/817, bør anvendes til at foretage søgninger i de europæiske databaser EES, ETIAS, VIS og ECRIS-TCN med henblik på identifikation eller sikkerhedskontrol, alt efter hvad der er relevant.

(44)Eftersom en effektiv gennemførelse af screeningen afhænger af, at der sker korrekt identifikation af de berørte personer og af deres sikkerhedsmæssige baggrund, er søgningen i de europæiske databaser med henblik herpå begrundet i de samme mål, for hvilke de enkelte databaser er blevet oprettet, nemlig en effektiv forvaltning af Unionens ydre grænser, Unionens interne sikkerhed og en effektiv gennemførelse af Unionens asyl- og tilbagesendelsespolitik.

(45)Eftersom målene for nærværende forordning, nemlig styrkelsen af kontrollen med personer, der er på vej ind i Schengenområdet, og henvisningen af dem til de relevante procedurer, ikke kan nås af medlemsstaterne alene, er det nødvendigt at fastsætte fælles regler på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(46)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(47)Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF 31 ; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(48)For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF 32 .

(49)For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF 33 .

(50)For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU 34 .

(51)For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning indføres der ved medlemsstaternes ydre grænser screening af alle tredjelandsstatsborgere, der har passeret den ydre grænse på ulovlig vis, af dem, der har ansøgt om international beskyttelse ved ind- og udrejsekontrol uden at opfylde indrejsebetingelserne, samt af dem, der er sat i land efter en eftersøgnings- og redningsaktion, inden de henvises til den relevante procedure.

Formålet med screeningen er at styrke kontrollen med personer, der er på vej ind i Schengenområdet, og at henvise dem til de relevante procedurer.

Hensigten med screeningen er at få identificeret alle tredjelandsstatsborgere, der er underlagt denne, og gennem søgning i relevante databaser at verificere, at de screenede personer ikke udgør en trussel mod den indre sikkerhed. Screeningen omfatter også helbredstjek, hvis det er relevant, for at identificere sårbare personer med behov for sundhedspleje og personer, der udgør en trussel mod folkesundheden. Disse helbredstjek skal bidrage til, at de pågældende personer henvises til den relevante procedure.

Screeningen foretages også på medlemsstaternes område, hvis det ikke kan påvises, at tredjelandsstatsborgere har været underlagt kontrol ved de ydre grænser.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1."ulovlig passage af den ydre grænse": passage af en medlemsstats ydre grænse ad land-, sø- eller luftvejen, på andre steder end ved grænseovergangsstederne eller på andre tidspunkter end den normale åbningstid, jf. artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) 2016/399

2."trussel mod folkesundheden": en trussel mod den offentlige sundhed som omhandlet i artikel 2, nr. 21), i forordning (EU) 2016/399

3."verifikation": sammenligning af datasæt for at kontrollere, om en påstået identitet er ægte (kontrol ved sammenligning af to datasæt)

4."identifikation": fastlæggelse af en persons identitet, bl.a. via en databasesøgning på grundlag af flere datasæt (kontrol ved sammenligning af mange datasæt)

5."tredjelandsstatsborger": enhver person, der ikke er unionsborger som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i TEUF, og som ikke har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, jf. definitionen i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) 2016/399.

Artikel 3

Screening ved den ydre grænse

1.Denne forordning finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der:

(a)pågribes i forbindelse med en ulovlig passage af en medlemsstats ydre grænse ad land-, sø- eller luftvejen, undtagen tredjelandsstatsborgere, for hvilke medlemsstaten ikke er forpligtet til at optage biometriske oplysninger i henhold til artikel 14, stk. 1 og 3, i forordning (EU) nr. 603/2013 af andre årsager end deres alder, eller

(b)ilandsættes på en medlemsstats område efter en eftersøgnings- og redningsaktion.

Screeningen finder anvendelse på disse personer, uanset om de har ansøgt om international beskyttelse.

2.Screeningen finder også anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der ansøger om international beskyttelse ved overgangssteder ved de ydre grænser eller i transitområder, og som ikke opfylder indrejsebetingelserne i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399.

3.Screeningen berører ikke anvendelsen af artikel 6, stk. 5, i forordning (EU) 2016/399, undtagen i tilfælde af, at en person, hvorom medlemsstaten har truffet individuel afgørelse, jf. nævnte forordnings artikel 6, stk. 5, litra c), søger international beskyttelse.

Artikel 4

Tilladelse til indrejse på en medlemsstats område

1.Under screeningen må de personer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 2, ikke indrejse på en medlemsstats område.

2.Hvis det under screeningen viser sig, at den pågældende tredjelandsstatsborger opfylder indrejsebetingelserne i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399, afbrydes screeningen, og den pågældende tredjelandsstatsborger gives tilladelse til indrejse på området, uden at dette berører anvendelsen af sanktioner som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i nævnte forordning.

Artikel 5

Screening på medlemsstaternes område

Medlemsstaterne foretager screening af tredjelandsstatsborgere, der befinder sig på deres område, hvis det ikke kan påvises, at de på lovlig vis har passeret en ydre grænse for at indrejse på medlemsstaternes område.

Artikel 6

Krav vedrørende screeningen

1.I de i artikel 3 omhandlede tilfælde foretages screeningen på steder ved eller i nærheden af de ydre grænser.

2.I de i artikel 5 omhandlede tilfælde foretages screeningen på et passende sted inden for en medlemsstats område.

3.I de i artikel 3 omhandlede tilfælde foretages screeningen hurtigst muligt og afsluttes under alle omstændigheder senest fem dage efter pågribelsen i området ved de ydre grænser, ilandsætningen på den pågældende medlemsstats område eller henvendelsen ved grænseovergangsstedet. Under ekstraordinære omstændigheder, hvor et uforholdsmæssigt stort antal tredjelandsstatsborgere skal screenes samtidig, hvilket i praksis gør det umuligt at afslutte screeningen inden for denne frist, kan fristen på fem dage forlænges med yderligere højst fem dage.

Hvad angår de i artikel 3, stk. 1, litra a), omhandlede personer, som artikel 14, stk. 1 og 3, i forordning (EU) nr. 603/2013 finder anvendelse på, nedsættes fristen for screeningen til to dage, såfremt de fysisk forbliver ved den ydre grænse i mere end 72 timer.

4.Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om de i stk. 3 omhandlede ekstraordinære omstændigheder. De underretter også Kommissionen, så snart begrundelsen for at forlænge screeningens varighed ikke længere foreligger.

5.Den i artikel 5 omhandlede screening foretages hurtigst muligt og afsluttes senest tre dage efter pågribelsen.

6.Screeningen omfatter følgende obligatoriske elementer:

(a)indledende helbreds- og sårbarhedstjek, jf. artikel 9

(b) identifikation, jf. artikel 10

(c)registrering af biometriske oplysninger i de relevante databaser, jf. artikel 14, stk. 6, i det omfang det endnu ikke er sket

(d)sikkerhedskontrol, jf. artikel 11

(e)udfyldelse af en debriefingformular, jf. artikel 13

(f)henvisning til den relevante procedure, jf. artikel 14.

7.Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der skal foretage screeningen. De indsætter passende personale og tilstrækkelige ressourcer til at foretage screeningen på en effektiv måde.

Medlemsstaterne udpeger det kvalificerede lægepersonale, der skal udføre det i artikel 9 omhandlede helbredstjek. Nationale børnebeskyttelsesmyndigheder og nationale rapportører på området for bekæmpelse af menneskehandel inddrages om nødvendigt også.    

De kompetente myndigheder kan under screeningen bistås eller støttes af eksperter eller forbindelsesofficerer og hold, der indsættes af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og [Den Europæiske Unions Asylagentur], inden for rammerne af deres ansvarsområder.

Artikel 7

Overvågning af de grundlæggende rettigheder

1.Medlemsstaterne vedtager relevante bestemmelser for at undersøge påstande om manglende overholdelse af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med screeningen.

2.Hver medlemsstat opretter en uafhængig overvågningsmekanisme for

–at sikre, at EU-retten og folkeretten, herunder chartret om grundlæggende rettigheder, overholdes under screeningen

–om nødvendigt at sikre overholdelsen af nationale regler for frihedsberøvelse af den pågældende, navnlig hvad angår årsagerne til og varigheden af frihedsberøvelsen

–at sikre, at påstande om manglende overholdelse af de grundlæggende rettigheder under screeningen, herunder hvad angår adgang til asylproceduren og manglende overholdelse af princippet om non-refoulement, behandles effektivt og uden unødig forsinkelse.

Medlemsstaterne træffer passende kontrolforanstaltninger for at sikre mekanismens uafhængighed.

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder udsteder generelle retningslinjer til medlemsstaterne om oprettelsen af en sådan mekanisme og dennes uafhængighed. Endvidere kan medlemsstaterne anmode Agenturet for Grundlæggende Rettigheder om støtte i forbindelse med udviklingen af deres nationale overvågningsmekanismer, herunder kontrolforanstaltninger til sikring af sådanne mekanismers uafhængighed, såvel som overvågningsmetoden og passende uddannelsesordninger.

Medlemsstaterne kan indbyde relevante nationale, internationale og ikkestatslige organisationer og organer til at deltage i overvågningen.

Artikel 8

Oplysninger

1.Tredjelandsstatsborgere, der skal screenes, informeres kortfattet om formålet med og de nærmere bestemmelser for screeningen:

(a)trinnene i og de nærmere bestemmelser for screeningen samt de mulige udfald af screeningen

(b)tredjelandsstatsborgeres rettigheder og forpligtelser under screeningen, herunder forpligtelsen til at forblive i de udpegede faciliteter under screeningen.

2.Under screeningen skal de om nødvendigt også modtage oplysninger om:

(a)de gældende regler vedrørende indrejsebetingelser for tredjelandsstatsborgere i henhold til forordning (EU) 2016/399 [Schengengrænsekodeksen] samt om andre betingelser for indrejse, ophold og bopæl i den pågældende medlemsstat, i det omfang disse oplysninger ikke allerede er blevet udleveret

(b)forpligtelsen til, såfremt der er blevet ansøgt om eller er tegn på ønske om at ansøge om international beskyttelse, at ansøge om international beskyttelse i den medlemsstat, hvor den pågældende tredjelandsstatsborger først indrejste eller har lovligt ophold, jf. artikel [9, stk. 1 og 2], i forordning (EU) XXX/XXX [den tidligere Dublinforordning], foruden oplysninger om følgerne af manglende overholdelse heraf, jf. artikel [10, stk. 1], i nævnte forordning, og de i samme forordnings artikel 11 fastsatte oplysninger samt oplysninger om procedurerne, efter der er indgivet en ansøgning om international beskyttelse

(c)forpligtelsen for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold til at vende tilbage i overensstemmelse med direktiv XXXX [tilbagesendelsesdirektivet]

(d)mulighederne for at deltage i et program, hvor der ydes logistisk, finansiel og anden materiel bistand eller bistand i naturalier med henblik på støtte til frivillig udrejse

(e)betingelserne for deltagelse i omfordeling i overensstemmelse med artikel XX i forordning (EU) XXX/XXX [den tidligere Dublinforordning]

(f)de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) 2016/679 35 [den generelle forordning om databeskyttelse].

3.De oplysninger, der gives under screeningen, skal være på et sprog, som tredjelandsstatsborgeren forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå. Oplysningerne formidles skriftligt og under særlige omstændigheder, hvor det er nødvendigt, mundtligt ved hjælp af tolketjenester. De formidles på en passende måde under hensyntagen til personens alder og køn.

4.Medlemsstaterne kan give relevante og kompetente nationale, internationale og ikkestatslige organisationer og organer tilladelse til at give tredjelandsstatsborgere oplysninger i henhold til denne artikel under screeningen i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i national ret.

Artikel 9

Helbredstjek og sårbarheder

1.Tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af den i artikel 3 omhandlede screening, underkastes en indledende lægeundersøgelse for at fastslå, om der eventuelt er behov for øjeblikkelig pleje eller isolation af hensyn til folkesundheden, medmindre de relevante kompetente myndigheder på grundlag af en vurdering af de pågældende tredjelandsstatsborgeres generelle tilstand og årsagerne til at henvise dem til screeningen finder det godtgjort, at der ikke er behov for en indledende lægeundersøgelse. I så fald underretter de disse personer herom.

2.Hvis det er relevant, kontrolleres det, om de i stk. 1 omhandlede personer befinder sig i en sårbar situation, er ofre for tortur eller har særlige modtagelses- eller proceduremæssige behov, jf. artikel 20 i [det omarbejdede] direktiv om modtagelsesforhold.

3.Hvis der er tegn på sårbarheder eller særlige modtagelses- eller proceduremæssige behov, skal den pågældende tredjelandsstatsborger modtage rettidig og tilstrækkelig støtte i betragtning af deres fysiske og mentale sundhed. I tilfælde af mindreårige ydes støtten af personale, der er uddannet og kvalificeret til at håndtere mindreårige, i samarbejde med børnebeskyttelsesmyndigheder.

4.Hvis det på grundlag af omstændighederne skønnes nødvendigt, underkastes tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af den i artikel 5 omhandlede screening, en indledende lægeundersøgelse, navnlig for at identificere medicinske tilstande, der kræver øjeblikkelig pleje, særlig bistand eller isolation.

Artikel 10

Identifikation

1.I det omfang det endnu ikke under anvendelsen af artikel 8 i forordning (EU) 2016/399 har fundet sted, skal identiteten af de tredjelandsstatsborgere, der underkastes den i artikel 3 eller artikel 5 omhandlede screening, i kombination med nationale og europæiske databaser verificeres eller fastlægges ved hjælp af navnlig følgende:

(a)identitetspapirer, rejsedokumenter eller andre dokumenter

(b)data eller oplysninger, der forelægges af eller indhentes fra den pågældende tredjelandsstatsborger og

(c)biometriske oplysninger.

2.Med henblik på den i stk. 1 omhandlede identifikation foretager de kompetente myndigheder en forespørgsel i de relevante nationale databaser samt det fælles identitetsregister, der er omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2019/817. Med henblik herpå anvendes en tredjelandsstatsborgers biometriske oplysninger, der optages på stedet under screeningen, samt identitetsoplysninger og, hvor det er muligt, rejsedokumentoplysninger.

3.Hvis tredjelandsstatsborgerens biometriske oplysninger ikke kan anvendes, eller hvis forespørgslen med de i stk. 2 omhandlede oplysninger ikke giver noget resultat, foretages den i stk. 2 omhandlede forespørgsel med tredjelandsstatsborgerens identitetsoplysninger i kombination med eventuelle identitetsoplysninger, rejsedokumentoplysninger eller andre dokumentoplysninger eller med de af den pågældende tredjelandsstatsborger forelagte identitetsoplysninger.

4.Kontrollen omfatter, hvor det er muligt, også verifikation af mindst én af de biometriske identifikatorer, der er integreret i ethvert identitetsdokument, rejsedokument eller andet dokument.

Artikel 11

Sikkerhedskontrol

1.Tredjelandsstatsborgere, der screenes i henhold til artikel 3 eller artikel 5, underkastes sikkerhedskontrol for at kontrollere, at de ikke udgør en trussel mod den indre sikkerhed. Sikkerhedskontrollen kan omfatte både tredjelandsstatsborgerne og de genstande, de er i besiddelse af. Den pågældende medlemsstats nationale lovgivning finder anvendelse ved kropsvisitering og anden gennemsøgning.

2.Med henblik på den i stk. 1 omhandlede sikkerhedskontrol, og i det omfang de kompetente myndigheder endnu ikke har foretaget denne i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, litra a), nr. vi), i forordning (EU) 2016/399, foretager de en forespørgsel i de relevante nationale databaser og EU-databaser, navnlig Schengeninformationssystemet (SIS).

3.I det omfang dette ikke allerede har fundet sted som led i den kontrol, der er omhandlet i artikel 8 i forordning (EU) 2016/399, foretager den kompetente myndighed en forespørgsel i ind- og udrejsesystemet (EES), det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), herunder den ETIAS-overvågningsliste, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) 2018/1240, visuminformationssystemet (VIS), ECRIS-TCN-systemet for så vidt angår domme vedrørende terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger, de Europoloplysninger, der behandles med henblik på artikel 18, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2016/794, og INTERPOL's database over rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN) med de i artikel 10, stk. 1, omhandlede oplysninger og som minimum under anvendelse af de oplysninger, der omhandlet i litra c) deri.

4.Hvad angår søgning i EES, ETIAS og VIS i henhold til stk. 3 er de indhentede oplysninger begrænset til en angivelse af afslag på en rejsetilladelse, nægtelse af indrejse eller afgørelser om afslag på, annullation af eller inddragelse af et visum eller en opholdstilladelse, som er begrundet i sikkerhedshensyn.

5.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger den nærmere procedure og specifikationer for indhentning af oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2.

Artikel 12

Nærmere bestemmelser for sikkerhedskontrol

1.De forespørgsler, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, og i artikel 11, stk. 2, kan i forbindelse med forespørgsler vedrørende EU-informationssystemerne og det fælles identitetsregister igangsættes ved hjælp af den europæiske søgeportal, jf. kapitel II i forordning (EU) 2019/817 og kapitel II i forordning (EU) 2019/818 36 .

2.Hvis der efter en forespørgsel i henhold til artikel 11, stk. 3, opnås et match i forhold til oplysninger i et af informationssystemerne, skal den kompetente myndighed have adgang til at konsultere det dossier, der svarer til dette match i det respektive informationssystem, for at fastslå den i artikel 11, stk. 1, omhandlede risiko for den indre sikkerhed.

3.Hvis en forespørgsel som omhandlet i artikel 11, stk. 3, giver et match i forhold til Europoloplysninger, underretter medlemsstatens kompetente myndighed Europol med henblik på eventuelt at træffe passende opfølgningsforanstaltninger i overensstemmelse med den relevante lovgivning.

4.Hvis en forespørgsel som omhandlet i artikel 11, stk. 3, giver et match i forhold til oplysninger i INTERPOL's TDAWN-database, underretter medlemsstatens kompetente myndighed INTERPOL's nationale centralbureau i den medlemsstat, der indledte forespørgslen, med henblik på eventuelt at træffe passende opfølgningsforanstaltninger i overensstemmelse med den relevante lovgivning.

5.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at præcisere proceduren for samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af screeningen, INTERPOL's nationale centralbureauer, Europols nationale enhed og de centrale ECRIS-TCN-myndigheder med henblik på at fastslå risikoen for den indre sikkerhed. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2.

Artikel 13

Debriefingformular

Når screeningen er afsluttet, udfylder de kompetente myndigheder med hensyn til de personer, der er omhandlet i artikel 3 og i artikel 5, den af bilag I omfattede formular, der indeholder:

(a)navn, fødselsdato, fødested og køn

(b)første angivelse af nationalitet, opholdslande forud for ankomsten og talte sprog

(c)årsag til ulovlig ankomst, indrejse og eventuelt ulovligt ophold eller bopæl, herunder oplysninger om, hvorvidt personen har indgivet en ansøgning om international beskyttelse

(d)indhentede oplysninger om rejseruter, herunder afgangssted, tidligere opholdslande, transittredjelande og lande, hvor der kan være ansøgt om eller indrømmet beskyttelse, samt påtænkt bestemmelsessted i Unionen

(e)oplysninger om bistand ydet af en person eller en kriminel organisation i forbindelse med den ulovlige grænsepassage og alle relaterede oplysninger i tilfælde af mistanke om smugling.

Artikel 14

Resultatet af screeningen

1.De tredjelandsstatsborgere, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a) og b), i denne forordning, og som

–ikke har ansøgt om international beskyttelse og

–ifølge screeningen ikke opfylder indrejsebetingelserne i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399

henvises til de kompetente myndigheder med henblik på anvendelse af procedurer i henhold til direktiv 2008/115/EF (tilbagesendelsesdirektivet).

I tilfælde, der ikke vedrører eftersøgnings- og redningsaktioner, kan indrejse nægtes i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2016/399.

Den i artikel 13 omhandlede formular sendes til de relevante myndigheder, som tredjelandsstatsborgeren henvises til.

2.Tredjelandsstatsborgere, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, henvises til de myndigheder, der er omhandlet i artikel XY i forordning (EU) XXX/XXX [asylprocedureforordningen], sammen med den formular, der er omhandlet i artikel 13 i denne forordning. Ved denne lejlighed skal de myndigheder, der foretager screeningen, i debriefingformularen påpege, hvilke elementer der umiddelbart synes at være relevante for henvisningen af de pågældende tredjelandsstatsborgere til den fremskyndede behandlingsprocedure eller grænseproceduren.

3.Hvis tredjelandsstatsborgeren omfordeles inden for rammerne af den solidaritetsmekanisme, der er oprettet ved artikel XX i forordning (EU) XXXX/XXXX [Dublinforordningen], henvises den pågældende tredjelandsstatsborger til de relevante myndigheder i de berørte medlemsstater sammen med den formular, der er omhandlet i artikel 13.

4.De i artikel 5 omhandlede tredjelandsstatsborgere, som

–ikke har ansøgt om international beskyttelse og

–ifølge screeningen ikke opfylder betingelserne for indrejse og ophold

gøres til genstand for tilbagesendelsesprocedurer i henhold til direktiv 2008/115/EF.

5.Hvis en tredjelandsstatsborger, der er blevet screenet i overensstemmelse med artikel 5, indgiver en ansøgning om international beskyttelse som omhandlet i artikel 25 i forordning (EU) XXX/XXX (forordningen om asylprocedurer), finder stk. 2 i denne artikel tilsvarende anvendelse.

6.For så vidt angår tredjelandsstatsborgere, som forordning (EU) XXX/XXX [Eurodacforordningen] finder anvendelse på, optager de kompetente myndigheder de biometriske oplysninger, der er omhandlet i artikel [10, 13, 14 og 14a] i nævnte forordning, og fremsender dem i overensstemmelse med nævnte forordning.

7.Hvis de tredjelandsstatsborgere, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 5, henvises til en passende asyl- eller tilbagesendelsesprocedure, afsluttes screeningen. Hvis ikke alle kontroller er gennemført inden for de frister, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3 og 5, afsluttes screeningen imidlertid for den pågældende person, som henvises til en relevant procedure.

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 16

Ændring af forordning (EF) nr. 767/2008

I forordning (EF) nr. 767/2008 foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 6, stk. 2, affattes således:

"2.    Adgangen til VIS med henblik på at søge oplysninger er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere hos den centrale ETIAS-enhed, ved de nationale myndigheder i hver medlemsstat, herunder behørigt bemyndigede medarbejdere hos de nationale ETIAS-enheder, der er udpeget i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240, og som er kompetente med hensyn til de formål, der er fastsat i artikel 15-22, behørigt bemyndigede medarbejdere ved de nationale myndigheder i hver enkelt medlemsstat og i de EU-agenturer, som er kompetente med hensyn til de formål, der er fastsat i artikel 20 og artikel 21 i forordning (EU) 2019/817, og de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 6, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/XXX 37 . Sådan adgang er begrænset til de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver med henblik herpå, og skal stå i et rimeligt forhold til de forfulgte mål."

Artikel 17

Ændring af forordning (EU) 2017/2226

I forordning (EU) 2017/2226 foretages følgende ændringer:

(1)I artikel 6, stk. 1, tilføjes følgende som litra 1):

(1)"støtte målene for den screening, der indføres ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/XXX 38 , navnlig med henblik på den i artikel 10 omhandlede kontrol."

(2)I artikel 9 foretages følgende ændringer:

(a)stk. 1 affattes således:

"2a.    De kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, i forordning (EU) 2020/XXX, har adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på søgning af oplysninger."

(b)stk. 4 affattes således:

"Adgang til de oplysninger i ind- og udrejsesystemet, som er lagret i CIR, er udelukkende forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere ved de nationale myndigheder i hver enkelt medlemsstat og de behørigt bemyndigede medarbejdere i de EU-agenturer, der er kompetente med hensyn til de formål, der er fastsat i artikel 20, artikel 20a og artikel 21 i forordning (EU) 2019/817. Sådan adgang er begrænset til de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver med henblik herpå, og skal stå i et rimeligt forhold til de forfulgte mål.".

Artikel 18

Ændring af forordning (EU) 2018/1240

I forordning (EU) 2018/1240 foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 4, litra a), affattes således:

"a) bidrage til et højt sikkerhedsniveau ved at indføre en grundig vurdering af ansøgerne for så vidt angår den risiko, de kan udgøre for den indre sikkerhed, forud for deres ankomst til grænseovergangssteder ved de ydre grænser og af personer, der underkastes den screening, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/XXX 39 [screeningforordningen], for derved at fastslå, om der er konkrete indicier for eller rimelig grund baseret på konkrete indicier til at fastslå, at personens tilstedeværelse på medlemsstaternes område udgør en risiko for sikkerheden.".

(1)Artikel 13, stk. 5, affattes således:

"5. Hver medlemsstat udpeger de kompetente nationale myndigheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, 2 og 4, og de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, i forordning (EU) 2020/XXX, og giver straks en liste over disse myndigheder til eu-LISA i overensstemmelse med denne forordnings artikel 87, stk. 2. Det skal på listen specificeres, til hvilket formål hver myndigheds behørigt bemyndigede medarbejdere har adgang til oplysninger i ETIAS-informationssystemet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, 2 og 4.".

Artikel 19

Ændring af forordning (EU) 2019/817

I forordning (EU) 2019/817 foretages følgende ændringer:

(1)Artikel 17, stk. 1, affattes således:

"Der oprettes et fælles identitetsregister (CIR) med en individuel mappe for hver person, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS, Eurodac eller ECRIS-TCN, og indeholdende de i artikel 18 omhandlede oplysninger med henblik på at lette og bistå med korrekt identifikation af personer, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS, Eurodac og ECRIS-TCN i overensstemmelse med artikel 20 og 20a, støtte driften af MID i overensstemmelse med artikel 21 og lette og effektivisere de udpegede myndigheders og Europols adgang til ind- og udrejsesystemet, VIS, ETIAS og Eurodac, når det er nødvendigt for at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger i overensstemmelse med artikel 22.".

(2)Følgende indsættes som artikel 20a:

"Artikel 20a

Adgang til det fælles identitetsregister med henblik på identifikation i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/XXX

1.Forespørgsler i CIR foretages af den i artikel 6, stk. 7, i forordning (EU) 2020/XXX udpegede kompetente myndighed udelukkende med henblik på at identificere en person i henhold til artikel 10 i nævnte forordning, forudsat at proceduren blev indledt under denne persons tilstedeværelse.

2.Hvis forespørgslen viser, at oplysninger om den pågældende person er lagret i CIR, har den kompetente myndighed adgang til at konsultere de oplysninger, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, samt til de data, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818.".

Artikel 20

Evaluering

[Tre år efter ikrafttrædelsen aflægger Kommissionen rapport om gennemførelsen af foranstaltningerne i denne forordning.]

Tidligst [fem] år efter denne forordnings anvendelsesdato og derefter hvert femte år foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning. Kommissionen forelægger en rapport om de vigtigste resultater af evalueringen for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Medlemsstaterne sender senest seks måneder inden udløbet af fristen på [fem] år Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport.

Artikel 21

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse 

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører: 

☑ en ny foranstaltning 

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse 

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.5.Varighed og finansielle virkninger 

◻ Begrænset varighed

◻    Gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

◻    Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

☑ Ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ikrafttrædelsen

derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 40  

☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer

☑ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet 

Bemærkning:

Det bør bemærkes, at de bevillinger, der anmodes om i forbindelse med forslaget, er omfattet af de bevillinger, der allerede er afsat i den finansieringsoversigt, der ligger til grund for IGFV-forordningen. Der anmodes ikke om yderligere finansielle eller menneskelige ressourcer i forbindelse med dette lovgivningsforslag.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 

i mio. EUR (tre decimaler)

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten , som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☑    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

☑    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

◻    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen 

–Forslaget/initiativet:

–◻    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–☑    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–☑    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte ◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode/formel der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne). 

(1)    Andelen af migranter, der ankommer fra lande med en anerkendelsesprocent på under 25 %, er steget fra 14 % i 2015 til 57 % i 2018.

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(3)    Forslag til forordning (EU) XXXX om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse.

(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 1).

(5)    Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU

(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).

(7)    Artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399.

(8)    Artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399.

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(10)    Se fodnote 4.

(11)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).

(12)    Tredjelandsstatsborgere, der ikke anmoder om international beskyttelse, og som hverken opfylder indrejsebetingelserne eller er omfattet af nogen af undtagelserne i artikel 6, stk. 5, i Schengengrænsekodeksen, bør nægtes indrejse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeks).

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20).

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).

(16)    F.eks. "Berlin Action Plan on a new European Asylum Policy" af 25.11.2019, underskrevet af 33 organisationer og kommuner.

(17)    UNHCR's anbefalinger til Europa-Kommissionens foreslåede pagt om migration og asyl, januar 2020.

(18)    IOM's anbefalinger til EU's nye pagt om migration og asyl, februar 2020.

(19)    Alle Det Europæiske Migrationsnetværks undersøgelser og rapporter kan findes på: https://ec.europa.eu/home-affairs/what-we-do/networks/european_migration_network_en.

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(22)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1).

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).

(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39).

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).

(28)    Forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 af 17. april 2019 om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN) for at supplere det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, og om ændring af forordning (EU) 2018/1726 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 1).

(30)    Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(31)    Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(32)    Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(33)    Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).

(34)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016).

(35)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).

(36)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX af [...] om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817].

(37)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX af [...] om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817].

(38)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XXX af [...] om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817].

(39)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .

(40)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(41)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(42)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(43)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(44)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(45)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED = junioreksperter ved delegationerne.

(46)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(47)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.9.2020

COM(2020) 612 final

BILAG

til

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817

BILAG

Debriefingformular (standard)