Gå til hovedindholdet
  • Nyhedsartikel
  • 20. november 2023
  • Generaldirektoratet for Kommunikation
  • 1 min læsetid

Kommissionsformand Ursula von der Leyen rejser til Egypten og Jordan for at yde humanitær bistand til civile i Gaza og bebude mere støtte

President von der Leyen in Egypt with humanitarian workers and officials

 

Den 18. og 19. november var Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i Egypten og Jordan for at se den humanitære bistandsindsats på første hånd, overdrage EU's humanitære forsyninger til civile i Gaza og drøfte krisen med regionale ledere.

Under besøget slog kommissionsformanden til lyd for, at mere bistand skulle nå frem til det palæstinensiske folk i Gaza. Hun fordømte også endnu en gang ekstremisternes uacceptable vold på Vestbredden og opfordrede til at bryde voldsspiralen. Med hensyn til, hvordan israelere og palæstinensere "kan genvinde håbet og fremtidstroen", understregede kommissionsformand Ursula von der Leyen behovet for "en politisk horisont, nemlig tostatsløsningen".

I Kairo mødtes von der Leyen med Egyptens præsident, og i Amman talte hun med kongen af Jordan. Egypten og Jordan gør en afgørende indsats for at yde og lette humanitær bistand til sårbare palæstinensere. EU vil sende yderligere logistisk støtte og medicinsk udstyr til Egypten til behandling af sårede civile fra Gaza. I disse svære tider spiller både Jordan og Egypten en vigtig stabiliserende rolle for at forhindre, at volden spredes.

I Al-Arish lufthavn i Egypten overdrog von der Leyen EU's humanitære forsyninger, som blev leveret af den 15. flytransport i EU's humanitære luftbro. Hun takkede de egyptiske myndigheder, egyptiske Røde Halvmåne og FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) for det samarbejde, der muliggør disse leverancer.

I løbet af den seneste måned har Kommissionen firedoblet sin humanitære bistand, så den nu er oppe på over 100 mio. euro ud over de 260 mio. euro, som EU's medlemlande har ydet. Team Europe er den største yder af bistand til det palæstinensiske folk. Team Europe består af EU, dets medlemslande, Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

Se også

Krisen i Mellemøsten

Læs og se kommissionsformand Ursula von der Leyens erklæring

Et stærkere Europa i verden

Detaljer

Publikationsdato
20. november 2023
Forfatter
Generaldirektoratet for Kommunikation