Forordningen om europæiske mikrochips

Mikrochips er strategiske aktiver i mange vigtige industrielle værdikæder. Med den digitale omstilling opstår der nye markeder for mikrochipindustrien, f.eks. inden for højautomatiserede biler, cloud, tingenes internet, konnektivitet, rummet, forsvar og supercomputere.

Den seneste tids globale mangel på halvledere har medført fabrikslukninger i en lang række sektorer, lige fra biler til sundhedsudstyr. Dette har tydeliggjort halvlederværdikædens ekstreme globale afhængighed af et meget begrænset antal aktører i en kompleks geopolitisk kontekst. 

Resultaterne af spørgeundersøgelsen om mikrochips, som Europa-Kommissionen iværksatte, viste, at industrien forventer, at efterspørgslen efter mikrochips vil blive fordoblet inden 2030. Dette afspejler halvlederes stigende betydning for den europæiske industri og det europæiske samfund. Der vil være problemer med at imødekomme denne stigende efterspørgsel, især på grund af den nuværende forsyningskrise for halvledere.

I sin tale om Unionens tilstand i 2021 beskrev Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, visionen for Europas mikrochipstrategi, der skal skabe et avanceret europæisk økosystem for mikrochips. Dette system omfatter både produktion og sammenkobling af EU's forsknings-, design- og afprøvningskapacitet, som er i verdensklasse. Og allerede i sin tale om Unionens tilstand 2022 sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen, at opførelsen af den første gigamikrochipsfabrik i Europa ville blive iværksat i løbet af kort tid.

Med mikrochipforordningen vil EU afhjælpe manglen på halvledere og styrke EU's teknologiske førerposition. EU vil mobilisere 43 mia. euro i offentlige og private investeringer, og sammen med medlemslandene og vores internationale partnere vil vi forberede, foregribe og reagere hurtigt på fremtidige afbrydelser i forsyningskæderne.

Planen skal gennemføres med udgangspunkt i tre indsatsområder:

• Mikrochips til Europa-initiativet, som går ud på atstøtte teknologisk kapacitetsopbygning og innovation i stor skala.
• Nye overordnede rammer, som skal give incitament til offentlige og private investeringer i produktionsanlæg og dermed øge forsyningssikkerheden og modstandsdygtigheden i EU's halvledersektor
• En koordineringsmekanisme, som via Det Europæiske Halvlederråd bliver den vigtigste platform for koordinering mellem Kommissionen, EU-landene og interessenterne.

Formålet er at:

Mikrochipforordningen forventes at øge de offentlige og private investeringer med mere end 15 mia. euro.

Disse investeringer vil supplere:

• de eksisterende programmer og projekter vedrørende forskning og innovation inden for halvledere, bl.a. Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa
• den lovede støtte fra medlemslandene

I alt skal mere end 43 mia. euro i politisk drevne investeringer lette gennemførelsen af mikrochipforordningen frem til 2030, og disse penge vil i vid udstrækning blive ledsaget af langsigtede private investeringer.

I forordningen foreslås: 

• Investeringer i næste generation af teknologier
• Adgang i hele EU til værktøjer til design af halvledere, pilotlinjer til prototyping samt test af og eksperimenter med banebrydende mikrochips
• Certificeringsprocedurer for energieffektive og pålidelige mikrochips, der skal garantere kvalitet og sikkerhed, når de anvendes til kritisk vigtige formål
• Mere investeringsvenlige vilkår for etablering af produktionsfaciliteter i Europa
• Støtte til innovative opstartsvirksomheder, vækstvirksomheder og SMV'er mht. adgang til egenkapitalfinansiering
• Fremme af færdigheder, talent og innovation inden for mikroelektronik
• Værktøjer til foregribelse af og reaktion på mangel på halvledere og dermed forbundne kriser for at øge forsyningssikkerheden
• Etablering af internationale partnerskaber om halvledere med ligesindede lande