Den europæiske forordning om mediefrihed

Frie medier er en af grundstenene i ethvert demokrati, og de er afgørende for en sund markedsøkonomi. I en international sammenhæng er EU fortsat en stærk allieret for de frie medier og et forbillede som et demokratisk kontinent. Men der er opstået stadig mere bekymrende tendenser. På grundlag af sin tidligere indsats har Kommissionen taget en række initiativer, der både skal beskytte mediefriheden og -pluralismen i EU og styrke den frie bevægelighed for tjenesteydelser. Dette kulminerede i den europæiske forordning om mediefrihed, som trådte i kraft den 7. maj 2024. De nye regler vil gælde fuldt ud fra den 8. august 2025.

Med den europæiske forordning om mediefrihed indføres der et nyt regelsæt for at beskytte mediepluralisme og -uafhængighed i EU. Det vil også sikre, at både offentlige og private medier lettere kan drives på tværs af grænserne i EU's indre marked uden unødigt pres og under hensyntagen til den digitale omstilling på medieområdet.

Blandt andet skal den europæiske forordning om mediefrihed:

• Beskytte redaktionelle uafhængighed
• Beskytte journalistiske kilder, bl.a. mod brug af spyware
• Sikre, at public service-medierne fungerer uafhængigt
• Gøre det mere gennemskueligt, hvem der ejer medierne
• Beskytte medierne mod, at de meget store onlineplatforme uberettiget fjerner onlineindhold
• Indføre en ret til at tilpasse medieudbuddet på forskellige enheder og grænseflader
• Sikre, at det er tydeligt for medietjenesteudbyderne og onlineplatformene, når der er tale om statslig annoncering
• Sikre, at EU-landene vurderer indvirkningen af centrale mediemarkedsfusioner på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed
• Gøre publikumsmålingerne mere gennemskuelige for medietjenesteudbyderne og annoncørerne

Der vil blive oprettet et nyt uafhængigt europæisk råd for medietjenester, der består af repræsentanter for nationale mediemyndigheder og bistås af et kommissionssekretariat. Det vil påbegynde arbejdet i februar 2025. Dette råd skal bl.a. fremme en effektiv og konsekvent anvendelse af EU's medielovgivning. Dent erstatter Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA), der blev oprettet med direktivet om audiovisuelle medietjenester.

EU understøtter og mediefriheden og -pluralismen, bl.a. ved at:

• at have presse- og medieråd, der styrker presse- og medierådenes position i et ændret mediemiljø (budget: 0,9 mio. euro)
• at indføre et system til overvågning af medieejerskab, der skal munde ud i en landebaseret database med information om medieejerskab (budget: 0,5 mio. euro)
• at yde tilskud til innovation i lokale og regionale medier og fremme pluralisme (budget: 2 mio. euro)
• at have indført en mekanisme til hurtig reaktion, der yder praktisk hjælp til at beskytte truede journalister (budget: 3,1 mio. euro)
• at oprette et observatorium for mediepluralisme, der skal finde frem til potentielle risici for mediepluralismen (budget: 1,1 mio. euro)
• at støtte forlængelse af tilskud til mediesektorer af særlig relevans for demokratiet (bl.a. medier, der udfører lokal og undersøgende journalistik, medier, der formidler stof af offentlig interesse, og ikkekommercielle medier) som led i Et Kreativt Europas journalistpartnerskaber (budget: 5 mio. euro)
• oprette et mediefrihedsforum, der skal understøtte eksisterende og etablerede uafhængige russiske og belarusiske medier, der arbejder i EU (budget: 2,9 mio. euro)
• afholde en europæisk festival for journalistik og mediekendskab (budget: 0,8 mio. euro)