Von der Leyen-Kommissionens historie

Da verden blev ramt af vor tids værste pandemi, tog Kommissionen ansvaret for at beskytte liv, levebrød og vores økonomi.

Vi hjalp med forskning i og udrulning af livreddende vacciner på rekordtid. Vi sikrede, at alle europæere fik adgang til vacciner på samme tid, uanset hvilket EU-land de befandt sig i. På vegne af medlemslandene sikrede vi op mod 4,6 mia. vaccinedoser for at beskytte europæerne, men også for at dele dem med partnerlandene. Over 80 % af EU's voksne befolkning har som minimum overstået det første vaccinationsforløb.

Da vaccination gjorde det muligt for landene forsigtigt at åbne deres grænser, udviklede vi praktiske værktøjer, så europæerne kunne rejse sikkert. Vi udviklede det digitale EU-covidcertifikat, der forbinder 78 lande og territorier. Dette er nu blevet modellen for et globalt system, der skal lette mobiliteten og beskytte borgerne i hele verden mod pandemier.

Da nedlukningerne truede med at lukke virksomheder og udrydde arbejdspladser, udviklede vi et instrument til midlertidig støtte, der skulle mindske risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). I 2020 forblev 2,5 millioner virksomheder åbne og 31,5 millioner europæere i beskæftigelse, så vi undgik en massiv økonomisk og social krise. Da grænserne blev lukket, og varerne ikke kunne transporteres, etablerede vi solidaritetsbaner for at lette trafikken og forebygge mangel på basale varer.

Lige som vaccinerne nåede ud til alle europæere på samme tid, arbejdede vi på at sikre, at økonomien i alle medlemslandene, navnlig dem, der blev hårdest ramt af pandemien, hurtigt kunne komme på fode igen. På et tidspunkt, hvor vi oplevede den største recession siden 2. verdenskrig, lykkedes det os at gennemføre den største genopretning siden efterkrigstidens massive vækst. Det var muligt, fordi vi udarbejdede en dristig ny plan for at rejse penge på markedet og sammen investere i Europas genopretning og modstandsdygtighed.

NextGenerationEU har boostet tilliden til vores økonomi. Med en værdi på mere end 800 mia. euro er den drivkraften bag vores økonomier med en kombination af investeringer og reformer. Hundredvis af projekter, der finansieres af NextGenerationEU, leverer allerede håndgribelige resultater til europæerne, lige fra havvindmølleparker til elektriske tog og fra avancerede digitale offentlige tjenester til hospitaler i verdensklasse. Sideløbende med det anvender EU-landene NextGenerationEU på strategisk vis til at gennemføre gennemgribende reformer som arbejdsmarkedsreformer, pensionsreformer og fremskyndede tilladelser til vedvarende energi. Det er vores Union, der driver Europas velstand. 

I hele mandatperioden har Kommissionen øget Europas kapacitet til at yde afgørende støtte til lande, der er ramt af katastrofer som oversvømmelser, skovbrande og jordskælv, eller som befinder sig i sundhedsmæssige nødsituationer.

EU-civilbeskyttelsesmekanismen har kanaliseret støtte til alle dele af kontinentet og til andre dele af verden. Vores hold arbejdede for at redde mennesker og fjerne murbrokker blot få timer efter, at dødbringende jordskælv havde hærget Albanien, Kroatien og Tyrkiet. De var hurtige med hjælp på stedet efter ødelæggende oversvømmelser i Belgien, Tyskland, Italien og Slovenien.

Siden 2019 har vi ydet over 3 mia. euro gennem EU's Solidaritetsfond til medlemslande og tiltrædelseslande, der blev ramt af naturkatastrofer og folkesundhedsmæssige krisesituationer.

Vores brandslukningsflåde har bidraget til at bekæmpe naturbrande i både Grækenland, Portugal, Frankrig og Albanien. Og på tværs af Atlanten har vi også ydet bistand: For første gang i historien henvendte Canada sig til Europa for at få hjælp, da landet blev ramt af de værste skovbrande i nyere tid. Også her reagerede Europa. Hundredvis af europæiske brandmænd var med til at bekæmpe de voldsomme brande, der hærgede Canadas skove.

Hyppigheden og intensiteten af ekstreme vejrforhold samt pandemien har vist, at vi er nødt til at gøre mere for at reagere på katastrofer. Derfor har vi oprettet rescEU: en fælles reserve af europæiske ressourcer, herunder en flåde af brandslukningsfly og -helikoptere, fly til medicinsk evakuering og lagre af medicinsk udstyr. Et reelt europæisk sikkerhedsnet til brug i nødsituationer.

Når katastrofen rammer, er vores Union nu mere rustet end nogensinde til at hjælpe europæerne – og resten af verden. Siden 2020 har vi koordineret 232 humanitære luftbrooperationer som reaktion på 12 kriser verden over, senest i forbindelse med den alvorlige humanitære situation i Gaza.

I de seneste år har Europa opnået mere for borgere og virksomheder på det digitale område end nogensinde før. 

Vi har fra begyndelsen af mandatperioden opstillet en klar vision: at sikre, at vores samfund drager fordel af teknologi, og at innovation styrker vores konkurrenceevne, samtidig med at risiciene for borgerne minimeres. 

Vi har opfyldt vores mandat. Vi har investeret milliarder i udbredelsen af fiberoptik og 5G i hele Europa. Vi har forbundet landdistrikterne og sikret hundredtusindvis af arbejdstagere de nødvendige færdigheder til den digitale fremtid. Vi har haft en menneskecentreret vision for det digitale rum og cementeret vores teknologiske førerposition. 

I 2019 var ingen af de otte bedste supercomputere europæiske. I dag findes fire af de mest kraftfulde computere i verden i EU, nemlig i Finland, Italien, Spanien og Tyskland. 

Samtidig er Europa blevet den globale pioner, hvad angår borgernes onlinerettigheder. Med forordningen om digitale tjenester har vi fastsat de grundlæggende principper for alle digitale virksomheder i Europa samt klare rettigheder for brugerne. Vi har fastlagt de store internetplatformes særlige ansvar for det indhold, de fremmer og udbreder – blandt andet for at bidrage til at bekæmpe hadefuld tale og bevidst misinformation og for at beskytte mindreårige. Og med forordningen om digitale markeder sørger vi for, at store digitale virksomheder spiller efter regler, der er retfærdige, og vi sikrer gennemsigtighed og retssikkerhed for EU's virksomheder.

Det samme gælder kunstig intelligens (AI). Med vores innovationsvenlige forordning om kunstig intelligens er EU det første og hidtil eneste kontinent, der har indført en særlig retsakt om kunstig intelligens, hvori der fokuseres på højrisikoanvendelser. Forordningen om kunstig intelligens er mere end et regelsæt. Den er et springbræt for vores virksomheder til at føre an i udviklingen af pålidelig kunstig intelligens.

Vi ved, at kunstig intelligens kan øge vores virksomheders produktivitet enormt. Vi hjælper dem derfor med at integrere kunstig intelligens i deres forretningsprocesser. Vi giver f.eks. nystartede virksomheder og SMV'er adgang til vores supercomputere, der er i verdensklasse, så de kan udvikle, træne og afprøve store AI-modeller. 

Samtidig har vi udviklet en sikker måde at udnytte det økonomiske potentiale på, som dataene giver. Med dataforordningen vil vi tilskynde til, at data deles af dem, der genererer dem, og gør vores cloudmarkeder mere konkurrencedygtige – hvilket vil tilføje et tocifret milliardbeløb i euro til vores BNP inden 2028. 

Europas digitale årti giver resultater.

Europæisk industri står i centrum for vores mission om at skabe velstand for vores befolkning. Og den er afgørende for vores ambition om at opbygge en ren økonomi. For at hjælpe vores industri med at fortsat at være globalt konkurrencedygtig under omstillingen har vi udviklet en fast track-metode til at øge tempoet i nøglesektorer, fra mikrochips til ren teknologi, fra batterier til vindenergi. Derved kombineres investeringer, færdigheder, intelligente juridiske rammer og samarbejde med partnere.

Vi testede denne tilgang med forordningen om europæiske mikrochips for at sætte skub i fremstillingen af mikrochips og understøtte opskalering og innovation i hele værdikæden. Og det virkede. EU's forordning om mikrochips har allerede genereret over 100 mia. euro i planlagte investeringer i hele værdikæden. Og den skaber gode arbejdspladser i hele Europa, fra Magdeburg til Catania, fra Dublin til Dresden, fra Wrocław til Grenoble.

Vi anvender samme tilgang for at sikre, at fremtiden for vores cleantech-industri skabes i Europa. Vores forordning om nettonulindustri vil hjælpe EU til at opbygge en stærk indenlandsk produktionskapacitet. Senest i 2030 skal mindst 40 % af vores efterspørgsel efter nettonulteknologi dækkes af den europæiske produktionskapacitet. Vores strategiske projekter og klynger, tilladelsesreformer og målrettede udbuds- og auktionsregler kan være med til at gøre EU til en global frontløber i forbindelse med omstillingen til ren energi og skabe grønne kvalitetsjob hos os.

Derudover har vi fremsat forslag til forordningen om kritiske råstoffer for at sikre vores virksomheder adgang til vigtige materialer, som er afgørende for Europas konkurrenceevne og økonomiske sikkerhed. I dag får Europa størstedelen af sine sjældne jordarter og andre kritiske råstoffer fra Kina. Geopolitiske spændinger eller begivenheder som pandemien kan til enhver tid skabe alvorlige produktionsproblemer i efterfølgende produktionsled i Europa. Det er derfor, vi med henblik på Kina har udviklet det nye princip om "nedbringelse af risici frem for afkobling", som nu er accepteret af EU-landene og G7-partnerne. Vi har udviklet nye projekter i Europa, men også gavnlige strategiske partnerskaber med lande som Australien, Chile og Canada for at sikre og forarbejde kritiske råstoffer og diversificere de europæiske virksomheders forsyningskæder.

Og for at tilpasse os de geopolitiske realiteter har vi udformet vores første strategi for økonomisk sikkerhed nogensinde, som indeholder konkrete tiltag, der skal gøre os mere modstandsdygtige og mindske risikoen for vores økonomi. Også her er vores tilgang pragmatisk: vi vil fremme EU's egen kapacitet i nøglesektorer, beskytte EU mod afhængighed og indgå partnerskaber for at fremme fælles interesser. Det gør Europa stærkere og sikrere.

Europa er et kontinent, hvis historie er formet af mange mennesker. Vi vil altid stå ved vores forpligtelse til at tage imod personer, der søger international beskyttelse, og vi er stolte over at tilbyde lovlige migrationsveje, som også vil være til gavn for de europæiske samfund og økonomier.

I tidligere kriser, hvor et hidtil uset antal flygtninge og irregulære migranter ankom til EU, blev det imidlertid klart, at Europa ikke havde de rette værktøjer til at klare presset.

I begyndelsen af denne Kommissions mandatperiode forpligtede vi os derfor til at etablere et fælles system til bedre styring af migrationen i EU. Det er årsagen til, at vi foreslog en ny pagt om migration og asyl.

Efter komplekse politiske og juridiske forhandlinger nåede EU-landene og Europa-Parlamentet til enighed om dette omfattende regelsæt, der giver Europa en ny start, hvor vi i årtier kun har oplevet blokering og stagnation.

Med de nye regler vil vi bedre kunne sikre kontrollen med vores ydre grænser. Vi gør asyl-, tilbagesendelses- og grænseprocedurerne hurtigere og mere effektive med strengere tidsfrister og skrappere bestemmelser, der begrænser uberettigede eller gentagne ansøgninger med de nødvendige garantier for enkeltpersoner. Afgørelser om tilbagesendelse af personer uden ret til ophold vil blive truffet med det samme.

Med forbedrede foranstaltninger til begrænsning af sekundære bevægelser har vi nu også klarere bestemmelser med hensyn til medlemsstaternes ansvar.
Medlemslandene vil støtte hinanden ved hjælp af en fleksibel, men permanent solidaritetsmekanisme. Hvert enkelt land vil kunne vælge den type solidarisk indsats, de ønsker at yde. Vores Union er nu bedre rustet til at styre migrationen.

Sideløbende med udviklingen af mere effektiv lovgivning har Kommissionen i hele mandatperioden hjulpet medlemslandene med at håndtere akutte udfordringer – lige fra flere migranter, der ankom via Middelhavet, til Belarus' udnyttelse af migration – med operationel støtte og bistand fra EU's agenturer. Derudover har vi opbygget partnerskaber med tredjelande for at bekæmpe smugling af migranter og øge antallet af tilbagesendelser.

Eksempelvis giver det omfattende partnerskab, som vi har indgået med Tunesien, gensidige fordele ud over migration – lige fra energi og uddannelse til opbygning af færdigheder og sikkerhed. Dette er planen for indgåelse af andre aftaler med partnerlande for at fremme samarbejde og forbedre migrationsstyringen.

I de seneste år har von der Leyen-Kommissionen mange gange vist, hvordan enorme udfordringer kan overvindes gennem samarbejde med venner og partnere. EU's evne til at indgå magtfulde alliancer i hele verden har bidraget til at styrke Europas rolle globalt.

Det nuværende kommissærkollegiums første udlandsbesøg fandt sted i Afrika. Von der Leyen-Kommissionens arbejde har bragt forbindelserne med USA op på et nyt niveau gennem tæt samarbejde om hjælpen til Ukraine samt om energi, klimaindsats, handel og teknologi. Den har også bidraget til at genoprette forbindelserne med UK efter brexit. Vi har forhandlet Windsorrammen på plads, og den har bragt en af EU's vigtigste relationer tilbage på ret kurs.

Og vi har udviklet en ny generation af partnerskaber med Global Gateway, EU's største globale investeringsprogram nogensinde. Med Global Gateway til en værdi af 300 mia. euro tilbyder vi investeringer og infrastrukturprojekter af høj kvalitet, der overholder høje miljømæssige og sociale standarder og skaber beskæftigelse og vækst lokalt.

Formålet med Global Gateway er at udvikle win-win-partnerskaber, der tilgodeser både vores partneres og EU's interesser i et geopolitisk perspektiv.

Og der er allerede skabt resultater. Der er udvalgt over 200 højt profilerede projekter med investeringer på 66 mia. euro – lige fra strategiske partnerskaber om råstoffer med Namibia, Chile og Argentina til samarbejde om vedvarende brint med Marokko og Egypten eller et digitalt undersøisk kabelsystem kaldet Medusa, der forbinder EU med nordafrikanske lande. Og mange flere er undervejs.

Som led i Team Europe-arbejdet – et samarbejde mellem EU-institutionerne og EU-landene – støtter Global Gateway ikke blot omstillingen til ren energi og den digitale omstilling rundt om i verden, men øger også EU's indflydelse på den globale scene. 

EU cementerer sit omdømme som en pålidelig partner, der arbejder for at opnå gensidige fordele på lang sigt.