EU-bistand til Ukraine

EU står sammen i sin urokkelige støtte til Ukraine efter Ruslands angrebskrig og ulovlige forsøg på annektering af dele af Ukraines territorium. Vi har givet tilsagn om fortsat at yde politisk, finansiel, økonomisk, humanitær, militær og diplomatisk støtte til Ukraine og dets folk, så længe det er nødvendigt.

EU har støttet Ukraine siden begyndelsen af Ruslands angrebskrig med i alt næsten 124 mia. euro, herunder 1,5 mia. euro fra indtægter fra indefrosne russiske aktiver. Det omfatter: 

EU, medlemsstaterne og de finansielle institutioner har besluttet at anlægge en "Team Europe"-tilgang som svar på Ruslands angrebskrig. Dette betyder, at vi arbejder sammen og samler vores ressourcer og ekspertise med henblik på at få en større gennemslagskraft i Ukraine. 

Siden begyndelsen af Ruslands angrebskrig er der blevet stillet næsten 60 mia. euro i støtte til rådighed til Ukraine. Det omfatter:

• makrofinansiel bistand 
• budgetstøtte 
• krisebistand 
• kriseberedskabsbistand 
• humanitær bistand.

I 2023 blev der gennem EU-budgettet for fortsat at kunne støtte Ukraine ydet kortsigtet bistand på 19,5 mia. euro, herunder en støttepakke uden fortilfælde på 18 mia. euro i form af lån på meget lempelige vilkår. Dette kom oven i de 11,6 mia. euro, der var ydet i form af lån og tilskud i 2022. Takket være disse penge kan Ukraine

• fortsat betale lønninger og pensioner
• genopbygge kritisk infrastruktur, der er blevet skadet af krigen
• opretholde væsentlige offentlige tjenester, som f.eks. hospitaler, skoler og boliger til personer, der er blevet genhuset,
• bevare makroøkonomisk stabilitet.

I oktober 2024 vedtog EU en ny finansiel bistandspakke. Den omfatter ekstraordinær makrofinansiel bistand i form af lån på ca. 18 mia. euro og en lånesamarbejdsmekanisme, der skal støtte Ukraine i at tilbagebetale lån ydet af EU og vores G7-partnere på op til 45 mia. euro. Lånesamarbejdsmekanismen skal finansieres af ekstraordinære indtægter fra indefrosne russiske statslige aktiver. 

Ukrainefaciliteten støtter landets genopretning, genopbygning og klargøring til medlemskab af EU

For at støtte Ukraine i landets langsigtede bestræbelser på at komme på fode igen efter krigen og arbejde hen imod EU-medlemskab har EU lanceret et særligt finansielt instrument for perioden 2024-2027. 

Ukraine-faciliteten er et instrument, som vil gøre det muligt for EU at yde Ukraine op til 50 mia. euro i stabil og forudsigelig finansiel støtte i denne periode. Indtil videre er der mobiliseret i alt 15,6 mia. euro under faciliteten, hvoraf 12,4 mia. euro allerede er blevet udbetalt til Ukraine.

Faciliteten understreger EU's engagement i at støtte Ukraine over for Ruslands angrebskrig og på landets vej mod EU-medlemskab.

Læs mere om Ukraine-faciliteten

I februar 2023 underskrev Kommissionen og Ukraine en aftale om, at Ukraine skal tilslutte sig programmet for det indre marked Denne aftale vil støtte ukrainske virksomheder ved at lette 

• adgang til markederne  
• et gunstigt erhvervsklima 
• bæredygtig vækst  
• internationalisering 

Desuden har EU fornyet sin suspension af importtold, toldkontingenter og handelsbeskyttelsesforanstaltninger vedrørende ukrainsk eksport indtil den 5. juni 2025. Disse tiltag har styrket sikkerheden og fungerer som en nødbremse, hvis importen af specifikke landbrugsprodukter når op på en fastlagt minimumsværdi.

EU yder også støtte i form af garantier, der er udstedt af finansielle institutioner som EIB og EBRD. Dette skal sætte den ukrainske regering i stand til at yde kredit og give virksomhederne mulighed for at levere livsvigtige tjenesteydelser. 

Desuden er 152.000 ton bistand i naturalier blevet leveret til Ukraine af EU's medlemslande og partnere via EU's civilbeskyttelsesmekanisme. Der er også blevet ydet 320 mio. euro af EU og medlemsstaterne til humanitær minerydning, herunder 21,5 mio. euro fra EU's budget.

I 2022 mobiliserede EU 330 mio. euro til et nødhjælpsprogram, som sikrede adgang til basale varer og tjenester såsom uddannelse, sundhedspleje og mad. Støtteprogrammet bidrog desuden til at beskytte befolkningen, både internt fordrevne og deres værtssamfund, og til at støtte små og mellemstore virksomheder og landbruget.  

Andre vigtige mål omfatter genopbygning af mindre civil infrastruktur, sikring af energiforsyningen, styrkelse af cybersikkerheden, mediefriheden og indsatsen mod bevidst misinformation. Igangværende projekter til en værdi af 315 mio. euro er blevet justeret for at imødekomme presserende behov i landet. 

På grund af de hurtigt stigende behov i Ukraine har vi mobiliseret medicinske forsyninger, enheder til midlertidig indkvartering og generatorer samt specialiseret udstyr til bekæmpelse af folkesundhedsrisici som kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler via rescEU-beredskabslagrene.  

Vi har i alt ydet 157 mio. euro i rescEU-støtte til Ukraine siden begyndelsen af krigen.

EU har koordineret medicinsk evakuering af ukrainske patienter, der har akut behov for behandling, og indtil videre sendt over 3.800 patienter til hospitaler i hele Europa for at modtage specialiseret behandling.  

I september 2022 blev der åbnet et center for medicinsk evakuering i Rzeszów i Polen. Dette center er et sikkert sted for patienter, der ankommer fra Ukraine, inden de flyves videre for at modtage behandling på et hospital i et andet europæisk land. 

Desuden har Kommissionen oprettet logistiske civilbeskyttelsesknudepunkter i Polen, Rumænien og Slovakiet for at fordele hjælp til Ukraine så hurtigt som muligt. Via disse knudepunkter vil bistanden blive kanaliseret ud som en del af EU's civilbeskyttelsesmekanisme. 

Den 21. april 2023 blev Ukraine deltager i EU's civilbeskyttelsesmekanisme, det europæiske solidaritetsinstrument, der hjælper lande, der bliver overvældet af en katastrofe. 

Efter udbruddet af invasionen aktiverede EU omgående direktivet om midlertidig beskyttelse. Dette giver fordrevne personer, der flygter fra krigen i Ukraine, visse rettigheder i EU, herunder

EU-landene har siden modtaget mere end fire millioner mennesker fra Ukraine under denne midlertidig beskyttelsesordning, der er blevet forlænget til marts 2026. 

Kommissionen indførte maksimal fleksibilitet, således at medlemsstaterne også kan anvende ubrugte midler fra Samhørighedsfonden til at støtte de mennesker, der flygter fra krigen. Takket være dette er der blevet stillet op til 17 mia. euro til rådighed. 

Information til mennesker, der flygter fra krigen

Som led i EU's reaktion på den russiske aggression over for Ukraine etablerede Kommissionen og de EU-lande, der grænser op til Ukraine, den 12. maj 2022 EU-Ukraine-solidaritetsbanerne. Solidaritetsbanerne er afgørende korridorer for Ukraines landbrugseksport såvel som den import af varer, som landet har brug for, fra humanitær bistand til dyrefoder og gødningsstoffer. 

Siden maj 2022 har solidaritetsbanerne 

• bidraget til, at Ukraine har kunnet eksportere ca. 157 millioner ton landbrugsprodukter, herunder ca. 77 millioner ton korn, olieholdige frø og andre relaterede produkter
• gjort det muligt at importere mere end 62 mio. ton af de varer, landet har brug for, fra militær og humanitær bistand til brændstof og andre produkter
• ydet teknisk støtte til Ukraine, Moldova og EU-landene for at lette og fremskynde procedurerne og fjerne flaskehalse ved grænsen 
• ført til, at der kunne underskrives fragtaftaler med Ukraine og Moldova den 29. juni 2022 for yderligere at lette transit og transport til og fra begge lande. 

Der er blevet mobiliseret mere end 2 mia. euro for at udbrede solidaritetsbanerne, bl.a. med bidrag fra Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken.

Læs mere om solidaritetsbanerne mellem EU og Ukraine

Der er allerede ydet mindst 2 mia. euro i støtte til energisikkerhed til Ukraine siden starten af Ruslands omfattende invasion, bl.a. via Ukraines energistøttefond og EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

EU har stillet næsten 160 mio. euro til rådighed til støtte for Ukraines energisikkerhed i vinteren 2024. Denne støtte vil blive anvendt til at

• genoprette kraftværker og levere mere udstyr — til dækning af 15 % af Ukraines behov
• øge EU's elektricitetseksport med henblik på at dække 12 % af Ukraines behov
• fremme decentraliseret elproduktion, herunder ved a levere solpaneler til hospitaler

I marts 2022 blev Ukraines elnet synkroniseret med EU's. EU vil fortsat støtte Ukraine i energisektoren ved at sikre tilbagegående gasstrømme til landet. Ukraine vil også kunne drage fordel af EU's fælles indkøb af gas, flydende naturgas (LNG) og brint. 

Endvidere har EU for at mindske presset på Ukraines energisystem sendt mere end 10.700 elgeneratorer og 35 millioner LED-pærer til landet. 

I juli 2022 opfordrede Kommissionen de europæiske teleoperatører til at forlænge deres aftale om at suspendere eller væsentligt nedsætte roamingtakster for ukrainere i EU. 

I juni 2023 underskrev EU og Ukraine en aftale, der associerer Ukraine med Connecting Europe-faciliteten. Dette vil gøre det muligt for ukrainske projektledere at ansøge om EU-finansiering inden for sektorerne transport, energi og det digitale område og yderligere forbedre Ukraines konnektivitet med nabolandene i EU. 

I december 2023 åbnede Kommissionen et nyt Horisont Europa-kontor i Kyiv. Ukraines deltagelse i Horisont Europa og Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram vil bidrage til at bevare og fremme landets forsknings- og innovationsøkosystem.  

Siden krigens begyndelse har EU øget sin støtte til styrkelse af Ukraines cyberrobusthed med 10 mio. euro til udstyr, software og anden relateret støtte. Der er blevet ydet yderligere 19 mio. euro til at støtte digital omstilling.

EU støtter også bekæmpelsen af straffrihed i Ukraine med et projekt til 7,25 mio. euro, der skal støtte Den Internationale Straffedomstols efterforskning af krigsforbrydelser, som er begået af Rusland. Desuden hjælper Eurojust et fælles EU-efterforskningshold, der er oprettet af Polen, Letland, Estland, Slovakiet, Rumænien, Litauen og Ukraine (og med deltagelse af ICC og Europol) i dets bestræbelser på at efterforske internationale forbrydelser, der er begået i Ukraine.

Europa-Kommissionen har også oprettet Det Internationale Center for Retsforfølgning af Aggressionsforbrydelsen mod Ukraine. Centret, der er beliggende i Haag og integreret i det eksisterende fælles efterforskningshold, støtter koordineringen af efterforskninger og indsamling af beviser for krigsforbrydelser, der er begået i Ukraine. 

Ca. 210 mia. euro i aktiver fra Ruslands centralbank er indefrosset i EU. Mere end 28 mia. euro i private aktiver tilhørende personer og enheder, der er opført på listen, er indtil videre blevet indefrosset.

EU har besluttet at anvende overskud fra indefrosne russiske aktiver til at støtte Ukraine. Afhængigt af rentesatserne vil indtægterne fra disse indefrosne aktiver sandsynligvis give 2,5-3 mia. euro om året til fordel for Ukraine. Indtil videre har EU stillet 1,5 mia. euro til rådighed for Ukraine fra disse indefrosne aktiver. 

Læs mere om, hvordan vi holder Rusland ansvarlig

^{Denne side er senest opdateret den 14. november 2024.}