Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 10. januar 2025
  • Repræsentationen i Danmark
  • 12 min læsetid

EU i dagens aviser fredag den 10. januar 2025

Aviser



Tophistorier

Trumps plan for Grønland: Mette Frederiksen siger, at Danmark, EU og NATO skal stå sammen
Ifølge Ritzau har statsminister Mette Frederiksen understreget vigtigheden af sammenhold i EU i lyset af Donald Trumps trusler mod Danmark. Hun udtalte: "Vi skal stå sammen i Danmark, i det danske folketing, det skal vi i EU, det skal vi i Nato, og det skal vi i rigsfællesskabet." Frederiksen søger dialog med Trump og understreger, at der ikke er grund til at tro, at situationen vil eskalere. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tilføjer, at regeringen tager Trumps udtalelser alvorligt, men opfordrer til tålmodighed og dialog med USA. Regeringen er blevet kritiseret for at være for diplomatisk, men Frederiksen håber på en samlet front i Folketinget og EU. Ifølge Børsen står EU over for en udfordrende situation med Donald Trumps trusler om at overtage Grønland og pålægge told på danske varer. Christine Nissen fra Tænketanken Europa vurderer, at EU forsøger at anlægge en fælles strategi for at håndtere Trumps tilnærmelser. Denne strategi, ledet af Danmark, balancerer mellem at vise sammenhold og bevare gode relationer til USA. Ifølge Berlingske befinder EU sig i en diplomatisk balancegang på grund af Donald Trumps udtalelser om Grønland. EU-lederne, herunder Europa-Kommissionen, har valgt en forsigtig tilgang for at undgå at forværre forholdet til USA. Jacob Funk Kirkegaard fra tænketanken Bruegel siger: "Det er en svær balancegang, fordi EU og Europa skal sørge for at overtale Trump til at fastholde en vedvarende amerikansk støtte til Ukraine." Ursula von der Leyen, Europa-Kommissionens formand, er sygemeldt, hvilket forværrer situationen. Kristeligt Dagblad rapporterer, at Tysklands kansler Olaf Scholz understregede vigtigheden af grænsernes ukrænkelighed og sammenlignede Trumps handlinger med Putins aggression mod Ukraine. Scholz udtalte: ”Princippet om grænsernes ukrænkelighed gælder for alle lande - uanset om det er øst for os eller vest for os.” Frankrigs udenrigsminister Jean-Noel Barrot bekræftede, at EU ikke vil tillade angreb på sine suveræne grænser. Politiken skriver, at USA's interesse i Grønlands råstoffer, især i lyset af Kinas eksportforbud af sjældne jordarter til USA. EU er også involveret i Grønlands råstoffer, da de, ligesom USA, har indgået aftaler med Grønland om at udforske mulighederne for udvinding. Grønland har kendte forekomster af råstoffer, som EU vurderer som "kritiske", herunder litium, niobium og sjældne jordarter. I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jesper Konstad og Jette Elbæk Maressa om EU's og Danmarks reaktioner på Donald Trumps trusler mod Grønland. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, reagerede forsinket og svagt på Trumps udtalelser, og EU-toppen har generelt været tavs. Kallas udtalte: "Vi skal respektere Grønlands territorielle integritet og suverænitet." EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var syg, men kommissionens talspersoner forsøgte at nedtone Trumps udtalelser. Den danske regering, ledet af Mette Frederiksen, har valgt en strategi om at undgå eskalation og holde sagen uden for EU's officielle dagsorden. Jacob Bruun skriver i en analyse i Kristeligt Dagblad, om Danmarks potentielle "diplomatiske superår" i 2025, der kan blive til en diplomatisk katastrofe. Danmark overtager EU-formandskabet i juli 2025, hvilket indebærer en stor politisk og praktisk opgave. Danmark har også sikret en plads i FN's Sikkerhedsråd, hvilket kan styrke internationale relationer. Dog kan Grønlands stigende selvstændighedstrang og Donald Trumps interesse for Grønland udfordre Danmarks diplomatiske position. Forfatterne advarer om, at regeringen kan miste fokus på nationale anliggender, hvilket kan påvirke vælgernes opfattelse. Jens Morten Hansen skriver i en kronik i Kristeligt Dagblad, at Grønland som stat i USA vil blive en ulykke for befolkningen. Kronikøren argumenterer for, at Grønlands selvstændighed under USA's kontrol vil medføre større problemer end dem, Danmark har forårsaget. USA's interesse i Grønland, især under Donald Trump, har skabt et dilemma for Grønland, da dets geopolitiske position er afgørende. Kronikøren påpeger, at Grønland ikke kan eksistere uden støtte udefra, og at USA's kontrol kan føre til et "apartheidsamfund". EU og Nato nævnes som nødvendige for Grønlands stabilitet, men der er tvivl om USA vil acceptere grønlandsk selvstændighed. Jesper Willaing Zeuthen skriver i et debatindlæg i Politiken om Donald Trumps interesse i Grønland, som primært synes at være drevet af ønsket om at sikre billigere råstoffer til hans milliardærvenner, snarere end sikkerheds- og geopolitik. Artiklen sammenligner Trumps tilgang med Kinas tidligere interesse i Grønland, hvor Kina blev anset for at have en sikkerhedspolitisk dagsorden. "En viceleder af en kinesisk udenrigspolitisk tænketank betroede mig ved en international konference, at i virkeligheden var Kinas væsentligste prioritet at sikre, at Grønland forblev europæisk og ikke amerikansk."
Anders P. Hansen skriver i et debatindlæeg i Jyllands-Posten om Grønlands ønske om selvstændighed i lyset af Trumps interesse i øen. Grønland ser Danmark som en koloniseringsmagt og ønsker selvstændighed, men er økonomisk afhængig af Danmark. Danmark nyder godt af rigsfællesskabet, især i internationale fora som EU's arktiske forum. Mette Frederiksen kaldte Trumps ønske om at købe Grønland for "absurd" i 2019, men forfatteren mener, at Danmark er afhængig af USA's tilstedeværelse. Grønland risikerer at blive en brik i USA's spil i stedet for Danmarks. "Intet om os uden os" er Grønlands arktiske strategi, men forfatteren tvivler på, at Trumps håndsrækning vil føre til større selvstændighed.
B.T., torsdag, Børsen, fredag, s. 14; Berlingske, torsdag, fredag, s. 8; Jyllands-Posten, torsdag, fredag, s. 10; Weekendavisen, fredag, s. 7; Kristeligt Dagblad, torsdag, fredag, s. 4,8; Politiken, fredag, s. 6 (10.01.2025 06:28)

Prioriterede historier

2.800 meter dyb iskerneboring i Antarktis
EU støtter projektet "Beyond EPICA - oldest ice", hvor forskere fra Københavns Universitet og et internationalt hold har boret en 2.800 meter dyb iskerne i Antarktis. Dorthe Dahl-Jensen, professor og leder af iskerneforskning-konsortiet ved KU, udtaler: "Det er særligt, at det er lykkedes os at finde et sted, hvor vi kan følge klimakurven 1,2 millioner år tilbage i tiden." Projektet involverer 12 forskningsgrupper fra ti nationer, herunder Italien, Tyskland og Frankrig. Isprøverne forventes at give indsigt i klimabegivenheder, temperaturer og drivhusgasser fra over 1,2 millioner år siden, og den første viden forventes omkring juletid 2026.
Jyllands-Posten, fredag, s. 2; B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag (10.01.2025 06:28)

Forbud og bøder venter Facebook, hvis EU-regler brydes
Flere kilder rapporterer, at Facebook risikerer forbud og bøder, hvis de overtræder EU's regler, især den digitale tjenesteret (DSA). Ritzau skriver, at professor Andrej Savin fra Copenhagen Business School mener, at det er mere sandsynligt, at Meta og EU-Kommissionen vil indgå en aftale. Savin udtaler: "Jeg tænker dog ikke, at det er så sandsynligt, at det kommer så vidt." Meta skal bevise over for EU-Kommissionen, at det nye "community notes"-system er bedre end det tidligere faktatjek-system. Savin påpeger, at Meta tidligere har samarbejdet med EU og indført særlige regler for EU-markedet. Hvis Meta bryder med DSA, kan de risikere bøder på op til seks procent af deres årlige globale omsætning.Berlingske rapporterer, at EU og Storbritannien har kritiseret Mark Zuckerbergs beslutning om at reducere faktakontrollen på Facebook, Instagram og Threads. Zuckerberg beskrev Europa som et sted med "et konstant voksende antal love, der institutionaliserer censur". En talsmand for EU-Kommissionen "afviser pure alle anklager om censur". EU-Kommissionen understreger, at et system som Metas "fællesskabsnoter" skal godkendes af Kommissionen, hvis det skal indføres i EU. Kommissionen fastslår, at europæiske brugere fortsat vil nyde godt af uafhængige faktakontrollanter. I en kommentar i Weekendavisen skriver Søren K. Villemoes, at Mark Zuckerberg har besluttet at stoppe faktatjek på Facebook i USA, hvilket har skabt stor bekymring i EU. EU-politikere, herunder digitaliseringsminister Caroline Stage, er stærkt imod denne beslutning. "Metas skridt er at gå i fuldstændig modsat retning af, hvad vi har brug for som samfund," sagde Caroline Stage. Hun mener, at i en tid med stigende falsk og skadeligt indhold, er det vigtigt at opretholde faktatjek. EU er kendt for sin reguleringsiver over for Silicon Valley, men kritiseres for at være bagud i innovation. En undersøgelse ledet af Gregory Eady fra Københavns Universitet konkluderede, at der ikke er beviser for, at russisk misinformation påvirkede amerikanske vælgere. Dette rejser spørgsmål om nødvendigheden af faktatjek i EU.
B.T, torsdag, Berlingske, torsdag, fredag, s. 12; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, fredag, s. 12; Politiken, fredag, s. 7; Weekendavisen, fredag, s. 2 (10.01.2025 06:28)

EU-rapport: 2024 var det varmeste år hidtil målt
Ifølge en artikel fra Ritzau oplyser EU's klimatjeneste, Copernicus, at 2024 blev det varmeste år, der hidtil er registreret, med en global gennemsnitstemperatur 1,6 grader over niveauet før industrialiseringen. Dette overstiger Parisaftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til under 2 grader, helst under 1,5 grader. Copernicus understreger dog, at varmerekorderne ikke nødvendigvis betyder, at den aftalte maksimale stigning på 1,5 grader permanent overskrides.
B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag (10.01.2025 06:28)

Det digitale indre marked

Stigende press på EU at gribe ind mot Elon Musk og X
B.T rapporterer, at der er stigende pres på EU for at gribe ind over for Elon Musk og hans sociale medie X. EU-Kommissionen, med 150 digitale eksperter, overvåger nøje X's overholdelse af Digital Services Act (DSA). Fokus er på, om X's algoritmer favoriserer visse typer indhold, især i lyset af Musks udtalelser om europæisk politik. »Vil det blive boostet og i så fald hvor meget? Det vil kommissionen kigge på,« udtalte talsmanden Thomas Regnier. Den danske politiker Christel Schaldemose stiller spørgsmål ved, om det er i overensstemmelse med DSA, at Musk kan tilpasse algoritmer til egen fordel. EU-Kommissionen overvejer mulige sanktioner, der kan inkludere nedlukning i EU eller en betydelig bøde.Ritzau rapporterer, at EU-Kommissionens tech-talsperson meddelt, at EU vil overvåge, om interviewet mellem AfD-leder Alice Weidel og Elon Musk bryder EU's forordning om digitale tjenester (DSA). DSA omhandler blandt andet misinformation og ulovligt indhold. Talsperson Thomas Regnier udtalte: "Platformsejere skal sikre, at de ikke bliver misbrugt eller giver fortrinsbehandling til bestemte typer indhold eller en øget synlighed for kun én type indhold." Dette sker i lyset af, at Musk tidligere har udtrykt støtte til AfD, hvilket har ført til anklager om valgindblanding fra den tyske regering.
Politiken, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; B.T., torsdag (10.01.2025 06:28)

Handel

“Handelsaftalen med Sydamerika er vigtig for Danmark”
Anne H. Steffensen og fem andre erhvervsledere skriver i et debatinidlæg i Børsen om vigtigheden af EU's handelsaftale med Mercosur-landene for Danmark. Aftalen, som EU-Kommissionen har forhandlet i 25 år, vil udfase toldsatser og åbne et marked med 273 mio. forbrugere. "Det er vigtigt, at vi står i samlet flok bag EU's aktive handelspolitik," skriver forfatterne. Aftalen møder modstand i EU, især fra Frankrig og Polen, men den forventes at øge dansk eksport med 2,5 mia. kr. og gavne sektorer som grøn teknologi og medicin. Artiklen opfordrer EU og medlemslandene til at godkende aftalen og fastholde en ambitiøs handelspolitik.
Børsen, torsdag (10.01.2025 06:28)

Interne anliggender

Herbert Kickl kan blive ny østrigsk kansler
Politiken rapporterer om Herbert Kickls potentielle vej til at blive østrigsk kansler og hans kritiske holdning til EU. Kickl, leder af det højrepopulistiske FPÖ, har udtrykt sympati for Rusland og ønsker at stoppe vestlige våbenleverancer til Ukraine samt ophæve sanktionerne mod Putin. Hans holdning til EU er stærkt kritisk, og han ønsker en hårdere kurs mod migranter, hvilket kan påvirke EU's politik. Kickl sagde: "De konservative skal underkaste sig, insisterede Kickl. De skal erkende valgnederlaget." Hans mulige kanslerskab kan påvirke den politiske dynamik i Europa, især i Tyskland.Weekendavisen rapporterer om den politiske udvikling i Østrig, hvor det højrenationale Frihedsparti (FPÖ) nu har mulighed for at overtage kanslerposten, hvilket udfordrer den traditionelle "cordon sanitaire"-strategi, der har isoleret højrenationale partier i Europa. FPÖ-leder Herbert Kickl, kendt for sin EU-skeptiske holdning, har foreslået, at EU får en "remigrationskommissær". Præsident Alexander Van der Bellen har tidligere udtalt: "Jeg vil ikke bidrage til at styrke et antieuropæisk parti". Artiklen rejser spørgsmålet om, hvorvidt denne udvikling vil påvirke den politiske situation i Tyskland, hvor AfD fortsat er isoleret.
Politiken, fredag, s. 8; Weekendavisen, fredag, s. 7 (10.01.2025 06:28)

Klima

Tvivl om pant på tyske dåser
Altinget.dk rapporterer, at EU's nye emballageforordning, vedtaget af Europa-Parlamentet, kræver pant på alle salgssteder i Tyskland, men der er uenighed om, hvorvidt Tyskland kan undtages. Miljøminister Magnus Heunicke mener, at Tyskland skal opkræve pant, men professor Peter Pagh fra Københavns Universitet mener, at Tyskland kan fortsætte med deres nuværende system. "Artiklen er jo netop til for, at lande med eksisterende systemer ikke skal starte fuldstændig forfra," siger Pagh. Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening er skuffede over, at pantfri dåser kan fortsætte til 2035.
Altinget.dk, fredag (10.01.2025 06:28)

Konkurrence

Cepos-stifter kritiserer EU-statsstøtte som svar på konkurrence fra Kina, USA
I en artikel i Politiken diskuteres EU's rolle i forhold til statsstøtte og konkurrenceevne. Martin Ågerup, stifter af Cepos, kritiserer EU's og Danmarks overvejelser om øget statsstøtte som svar på konkurrence fra Kina og USA. Han mener, at statsstøtte kan svække den europæiske økonomi og foreslår i stedet at afskaffe den. Ågerup udtaler: "Hvis kineserne er så forhippede på at bruge deres skattepenge på at give os billige elbiler her i Europa, så lad dem gøre det." Han argumenterer for, at EU bør fokusere på fleksibilitet og omstillingsevne i stedet for at holde fast i bestemte industrier.
Politiken, torsdag (10.01.2025 06:28)

Migration

Domstol: Græske pushbacks overtræder menneskerettigheder
Ifølge Kristeligt Dagblad har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol igen dømt Grækenland for ulovlige pushbacks af asylansøgere ved EU's grænser, hvilket strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dommen understreger, at praksis med at skubbe migranter tilbage uden at give dem mulighed for at søge asyl er veldokumenteret, og at EU's agentur Frontex er blevet kritiseret for at ignorere disse handlinger. Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp bemærker: "Det er især politisk og moralsk pres fra andre europæiske lande og EU-institutionerne, der får landene til at ændre deres lovgivning eller praksis." Dommen forventes dog ikke at ændre praksis ved EU's grænser.
Kristeligt Dagblad, fredag, s. 6 (10.01.2025 06:28)

Udenrigspolitik

Messerschmidt kritiserer EU for at have tilladt en "ondskabens akse"
I en kronik i Politiken kritiserer Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, EU for at have tilladt væksten af en "ondskabens akse" bestående af Iran, Kina og Rusland, og hævder, at EU's manglende handling har svækket Vesten. Han argumenterer for, at EU har været passiv over for Kinas overtrædelser af internationale regler og har tilladt kinesisk indflydelse i kritisk infrastruktur. Messerschmidt mener, at EU's fokus på regulering, som i tilfældet med kunstig intelligens, har ført til, at vigtige udviklere forlader Europa. Han siger: "EU har sat kikkerten for det blinde øje," og kritiserer EU's politik som en del af problemet. Han opfordrer til en ny alliance blandt demokratiske nationer for at modstå Kinas pres.
Politiken, fredag, s. 5,6 (10.01.2025 06:28)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
10. januar 2025
Forfatter
Repræsentationen i Danmark