EU i dagens aviser fredag den 17. januar 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Trumps trusler om straftold hvis Danmark ikke sælger Grønland
Ifølge Ritzau deltager Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgensen i et møde med regeringen sammen med topchefer fra Dansk Industri og Dansk Erhverv. Mødet finder sted efter statsminister Mette Frederiksens samtale med USA's kommende præsident, Donald Trump, hvor hun understregede vigtigheden af samhandel mellem USA og EU. Trump har tidligere truet med at pålægge danske varer en særlig told, hvis Danmark ikke sælger Grønland til USA. Dette kan få store konsekvenser for dansk erhvervsliv, da USA er Danmarks største eksportmarked. Ifølge Jyllands-Posten understregede Mette Frederiksen over for Trump, at Grønland ikke er til salg, og at det er op til Grønland selv at beslutte om selvstændighed. Hun fremhævede også, at EU og USA har en fælles interesse i styrket samhandel. Ekstra Bladet, skriver, at egeringen indkaldte landets topchefer til et møde for at drøfte den aktuelle krise mellem USA og Danmark, udløst af Donald Trumps udmelding om Grønland. Mødet, ledet af statsminister Mette Frederiksen, fokuserede på at undgå sanktioner mod dansk erhvervsliv. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understregede, at "alle scenarier er i spil". Børsen skriver, at erhvervsminister Morten Bødskov udtalte, at det er vigtigt at søge dialog og samarbejde i en tid med geopolitiske spændinger. Han understregede, at "Statsministeren har fremhævet, at danske virksomheder bidrager til vækst og arbejdspladser i USA, samt at EU og USA har en fælles interesse i styrket samhandel." Jyllands-Posten rapporterer, at samtalen omhandlede primært Grønland, som Trump ønsker amerikansk kontrol over. Mette Frederiksen advarede om, at Trump muligvis vil indføre straftold på danske varer. Hun nævnte også, at regeringen er i dialog med EU-Kommissionen for at forberede sig på en sådan situation. "Vi er i fuld gang med at gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at håndtere det her så klogt og så godt som overhovedet muligt," sagde Frederiksen. Berlingske skriver, at Trumps trussel om øget told på danske varer kan udløse en samlet EU-reaktion, hvis den bliver realiseret. Mette Frederiksen skal tale med Trump igen efter hans indsættelse. 

Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator for Berlingske, analyserer den danske regerings reaktion på Donald Trumps trusler om straftold mod Danmark. Mødet mellem statsminister Mette Frederiksen og topchefer fra dansk erhvervsliv understreger alvoren af situationen, men også en fælles front mod truslerne. "Vi skal fortsætte, som vi gør nu. Ro på. Træk vejret. Lad os se, hvad der sker," sagde Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri, hvilket afspejler den danske regerings afventende strategi. Henriksen påpeger, at Danmark ikke kan handle alene, da handelspolitikken ligger hos EU. Regeringen planlægger at arbejde på de indre linjer i EU for at finde en passende reaktion, hvis Trumps trusler bliver konkrete. 

En meningsartikel i Politiken fokuserer på de trusler, som Donald Trump udgør mod Europa, herunder EU. Mette Frederiksen beskriver sin samtale med Trump som "alvorstung og ligefrem", hvilket indikerer en eskalering i forholdet mellem Danmark og USA. Trump truer med handelskrig, hvis Grønland ikke bliver en del af USA, hvilket kan føre til en udenrigspolitisk krise for Danmark. Artiklen understreger, at Trumps trusler ikke kun er rettet mod Danmark, men mod hele EU og den vestlige verdens regelbaserede orden.

I et interview i Børsen deler Jesper Møller Sørensen, Danmarks ambassadør i Washington, sin analyse af Donald Trumps kommende præsidentskab og de udfordringer, det kan medføre for Danmark og EU. Han understreger vigtigheden af at opretholde stærke netværk i USA for at navigere i Trumps uforudsigelige politiske landskab. Sørensen bemærker, at Trump har store ambitioner både nationalt og internationalt, og at han er blevet en mere erfaren politiker. "Han kommer til magten med ambitioner om at blive en af de største præsidenter," siger Sørensen. EU er parat til at reagere, hvis Trump indfører tariffer, og der er bekymringer om USA's potentielle tilbagetrækning fra Paris-aftalen. 

Niels Th. Dahl har skrevet en analyse i Jyllands-Posten om den eskalerende Grønlandskrise mellem Danmark og USA. Efter en samtale mellem statsminister Mette Frederiksen og Donald Trump er situationen blevet mere alvorlig, da Trump fastholder ønsket om at overtage Grønland. Regeringen er i vildrede om Trumps motiver, som kan være sikkerhedspolitik eller økonomiske interesser. Frederiksen har udtalt, at "vi er ikke i en position, hvor vi kan stå og sige, hvad der kommer til at ske fra amerikansk side." Regeringen forbereder sig på Trumps indsættelsestale, som kan eskalere krisen, og på mulige amerikanske straftold. Danmark søger støtte fra EU-Kommissionen og europæiske hovedstæder for at modstå en potentiel handelskrig.

I en meningsartikel i Weekendavisen analyseres Mette Frederiksens telefonsamtale med Donald Trump, hvor alarmklokkerne ikke blev dæmpet, men snarere intensiveret. Artiklen fremhæver, at samtalen ikke har fået Trump til at opgive tankerne om en mulig amerikansk annektering af Grønland. Frederiksen understregede, at Grønland ikke er til salg, og at beslutninger om selvstændighed træffes i Grønland. Der er bekymring i den danske regering, og der er indkaldt til møder med Folketingets partiledere og Det Udenrigspolitiske Nævn. Artiklen nævner også, at "den kommende vicepræsident J.D. Vance" har udtalt, at "den nuværende ledelse, den danske regering, ikke gjort et godt nok arbejde for at sikre Grønland." 

Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator, analyserer den diplomatiske krise mellem Danmark og USA, hvor Donald Trump truer med økonomiske sanktioner, hvis USA ikke får kontrol over Grønland. Winther fremhæver, at Danmark søger støtte fra EU-Kommissionen og de store EU-lande for at modstå presset. Han advarer om, at "det værste, der kan ske lige nu for den danske regering, er, at EU splittes," hvis USA indfører straftold, der primært rammer danske virksomheder. Winther understreger vigtigheden af at bevare stærke forbindelser til Washington, mens danske diplomater arbejder for at forstå Trumps strategi og sikre EU's opbakning.

I en kronik i Jyllands-Posten diskuterer Vermund Søgaard-Sørensen Grønlands strategiske betydning mellem USA og Rusland og kritiserer Danmarks utilstrækkelige forsvarskapacitet i regionen. USA's interesse i Grønland er stigende, især under Donald Trumps præsidentskab, hvor han taler om "kontrol og muligvis ejerskab" af Grønland. Danmark har ifølge forsvarsaftalen fra 1951 pligt til at forsvare Grønland, men det danske forsvar er nedslidt og mangler ressourcer. Artiklen advarer om, at Grønlands selvstændighed kan føre til tab af velfærd og øget amerikansk kontrol. Forfatteren opfordrer til, at Danmark styrker sin tilstedeværelse og forsvarskapacitet i Grønland for at undgå konflikter med USA.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag, fredag, s. 5,6; Kristeligt Dagblad, torsdag, Jyllands-Posten, torsdag, fredag, s.7, 33; Politiken, fredag, s. 1; Børsen, fredag, s. 6,7,8; Weekendavisen, fredag, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU sender nødhjælp til Gaza efter våbenhvile
Ifølge Ritzau vil EU sende nødhjælp til Gaza i lyset af en nylig våbenhvile. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har annonceret en hjælpepakke på 120 millioner euro til palæstinenserne i 2025. Von der Leyen udtaler: "Våbenhvilen og aftalen om frigivelse af gidsler giver håb, som regionen desperat har brug for." Hjælpen vil omfatte mad, medicinsk udstyr og husly for at afhjælpe den humanitære krise i Gaza. EU's samlede humanitære bistand til Gaza siden 2023 vil dermed overstige 450 millioner euro. EU vil samarbejde med FN-agenturer og andre humanitære organisationer for at sikre effektiv levering af hjælpen, ifølge EU-kommissæren Hadja Lahbib. Ifølge Ritzau har EU ikke været direkte involveret i forhandlingerne om våbenhvilen i Mellemøsten, hvilket fremhæver EU's begrænsede indflydelse i regionen. Ursula von der Leyen har gentagne gange udtalt, at EU skal være en geopolitisk magt, men i denne konflikt har EU ikke formået at tale med én stemme. En talsmand for EU-Kommissionen udtaler: "EU var ikke direkte involveret i forhandlingerne. EU roser USA, Egypten og Qatar for deres indsats." 

Anders Jerichow skriver i sin nyhedsanalyse i Politiken om den skrøbelige våbenhvile mellem Hamas og Israel, der er "hullet som en schweizisk ost". Aftalen rejser mange ubesvarede spørgsmål om Gazas fremtid og lederskab. EU og andre internationale aktører står over for udfordringer i at støtte genopbygningen og sikre en varig fred. Jerichow fremhæver, at "FN's store flertal, USA, Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien, Den Arabiske Liga og EU inklusive Danmark, støtter oprettelsen af en palæstinensisk stat ved siden af Israel", men Israel afviser dette. EU's rolle i at facilitere en tostatsløsning er central, men afhænger af politisk vilje fra både Israel og palæstinenserne. Situationen kompliceres yderligere af interne israelske politiske spændinger og internationale magtskifter.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Politiken, fredag, s. 4, Jyllands-Posten, torsdag

Det digitale indre marked: Kommentarer om ytringsfrihed og demokratisk kontrol
Ifølge en artikel i Politiken har Meta, ledet af Mark Zuckerberg, ændret sin politik ved at fjerne uafhængige faktatjekkere fra platforme som Facebook og Instagram. Dette har skabt debat, især i forhold til EU, hvor Meta har udarbejdet en rapport, der viser, hvor mange klager der modtages om indhold. Thomas Hedin, chefredaktør for TjekDet, kritiserer Zuckerbergs beslutning og siger: "Det er i bund og grund ham selv, der har begrænset ytringsfriheden." Meta's rapport til EU viser, at klager over faktatjekkere kun får medhold i 3% af tilfældene, hvilket indikerer, at faktatjekkerne ikke har været et stort problem. Hedin advarer om, at Zuckerbergs beslutning kan have alvorlige konsekvenser for demokratier verden over.

Rasmus Kleis Nielsen skriver i sin mediekommentar i Politiken, at europæiske politikere, herunder EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet, står over for udfordringer i forhold til Elon Musks indflydelse og spredning af misinformation. Selvom EU har indført ny digital lovgivning, mangler der effektive redskaber til at håndtere Musks ytringer. EU-Kommissionen har undersøgt Musks platform, X, for overholdelse af den digitale lov DSA, men konklusionerne er endnu ikke klare. Nielsen påpeger, at ytringsfriheden beskytter Musks ret til at udtale sig, og at det er svært for europæiske regeringer at konfrontere ham, især med hans tætte bånd til den kommende amerikanske præsident. "Én ting er at lukke ned for Putins statsmedier, som EU gjorde i 2022. Det er noget ganske andet at lægge sig ud med Det Hvide Hus, verdens rigeste mand og med de kræfter i Europa, der er enige med Musk," skriver Nielsen. Han konkluderer, at det bedste måske er at stole på folks evne til at tage stilling selv.

André Rogaczewski, i sin kommentar i Berlingske, fremhæver de demokratiske udfordringer ved amerikanske techbosser som Elon Musk og Mark Zuckerbergs indflydelse i Europa. Musk har brugt sin platform X til at påvirke politiske debatter i europæiske lande, hvilket Rogaczewski ser som en utilfredshed med EU's retning. Zuckerberg har også kritiseret EU's reguleringer og planlægger at fjerne faktatjekkere fra sine platforme, hvilket han mener begrænser ytringsfriheden. Rogaczewski understreger, at "EU-kommissionens håndtering af Musks brug af X som politisk værktøj bliver en afgørende test af EUs reelle styrke." Han opfordrer EU til at stå fast mod manipulation af digitale platforme for at beskytte europæiske demokratier.

Jacob Mchangama, i sin meningsartikel i Berlingske, diskuterer Metas beslutning om at skifte fra uafhængige faktatjekkere til crowdsourced faktatjek. Han argumenterer for, at dette skifte kan styrke ytringsfriheden, men advarer om risikoen for selektiv censur. Mchangama kritiserer EU's ytringsbegrænsende love og advarer mod, at Metas ændringer kan blive et "røgslør for et arrangeret ægteskab mellem Silicon Valley og Det Hvide Hus." Han fremhæver, at crowdsourced faktatjek kan øge tilliden og undgå partiskhed ved at inddrage forskellige synspunkter. Mchangama opfordrer til at overvåge Metas implementering nøje for at sikre, at ytringsfriheden ikke kompromitteres.

Klaus Wivel, i en leder i Weekendavisen, diskuterer Elon Musks indflydelse på europæisk politik, især hans støtte til det tyske højrenationale parti, AfD, og hvordan det har skabt uro i EU. Wivel påpeger, at Musks handlinger har fremkaldt en reaktion fra EU, der undersøger, om han har overtrådt EU-lovgivning ved at fremme AfD. "Kan man forestille sig en lignende nervøs og hektisk nidkærhed fra Bruxelles' side, hvis det var det tyske regeringsparti Die Grünen, han havde kastet sin kærlighed på?" spørger Wivel. Han kritiserer EU's reaktion som et tegn på europæisk afmagt og opfordrer til, at europæiske partier lærer af højrenationale partiers popularitet. Wivel fremhæver også Europas afhængighed af USA og opfordrer til at skabe egne tech-virksomheder og et stærkere forsvar.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 24,25,27; Politiken, torsdag, fredag, s. 3; Weekendavisen, torsdag

Andre EU-historier

Migration: Massiv migranttilstrømning skaber krise på De Kanariske Øer
Ifølge Kristeligt Dagblad oplever De Kanariske Øer en massiv tilstrømning af migranter fra Vestafrika, hvilket har skabt en alvorlig krise. Øgruppens leder, Fernando Clavijo, har udtrykt frustration over manglende støtte fra den spanske regering og udtaler: "Vi føler os forladte og alene." Mens Spanien har lempet migrationsreglerne, har EU oplevet et fald i antallet af irregulære migranter. EU's grænseagentur, Frontex, rapporterer, at antallet af migranter til EU-lande faldt med 38 procent i 2024, men De Kanariske Øer skiller sig ud som en undtagelse. Strammere kontrol i Middelhavet har ført til, at flere migranter vælger den farlige rute over Atlanterhavet.

Kilder: Kristeligt Dagblad, fredag, s. 11

Sikkerhedspolitik: NATO opretter Baltic Sentry for at beskytte Østersøens infrastruktur
En artikel i Weekendavisen beskriver, hvordan de otte NATO-lande omkring Østersøen har oprettet en ny styrke, Baltic Sentry, til at overvåge søkabler og olietankere. Dette sker som reaktion på sabotage og trusler mod infrastruktur, især fra Rusland. NATO-generalsekretær Mark Rutte udtalte: "Den, som tror, at havretten forhindrer NATO-lande i at agere, tager fejl." Styrken vil få base i Rostock og omfatter ti fartøjer, overvågningsfly og droneeskadrer. Initiativet er en del af en bredere strategi for at styrke sikkerheden i Østersøen, især efter Finlands og Sveriges nylige NATO-medlemskab. Dette medlemskab har ændret den strategiske balance i regionen, og Østersøen er nu betragtet som et NATO-hav.

Kilder: Weekendavisen, fredag, s. 1

Økonomi: Danmark står stærkt midt i EU's politiske og økonomiske udfordringer
En artikel i Weekendavisen fremhæver Danmarks politiske og økonomiske stabilitet i kontrast til mange EU-lande. EU står over for udfordringer som politiske kriser og økonomisk stagnation, især i Tyskland og Frankrig. Tyskland kæmper med en forældet økonomisk model og manglende offentlige investeringer, mens Frankrigs præsident Macron har svært ved at gennemføre nødvendige reformer. Artiklen bemærker, at "mens produktionen falder i EU, stiger den i Danmark," hvilket understreger Danmarks økonomiske fremgang. Danmark har også formået at integrere højrepopulismen i den politiske mainstream, hvilket har reduceret dens trussel. Artiklen opfordrer til taknemmelighed over Danmarks situation i en udfordret europæisk kontekst.

Kilder: Weekendavisen, fredag, s. 6

Landbrug: Noah kræver fortsat GMO-regulering af nye genteknologier
Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten opfordrer miljøorganisationen Noah til, at nye genteknologier (NGT) fortsat reguleres som GMO'er i EU. Noah understreger vigtigheden af forsigtighedsprincipper og ansvar fra virksomheder, der anvender NGT, for at undgå utilsigtede fejl i fødevareproduktionen. June Rebekka Bresson fra Noah udtaler: "Det er ikke nogen hindring for innovation eller for fremdrift at skulle overholde den lovgivning, der er omkring fødevareproduktionen." EU overvejer at fritstille NGT fra GMO-regulering, hvilket Noah og andre modstandere er skeptiske overfor. De mener, at teknologier som CRISPR repræsenterer et paradigmeskifte og bør forblive under streng regulering.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 2

Konkurrence: SMV’er drukner i ESG-krav
René Nord Hansen, politisk chefkonsulent i Arbejdsgiverforeningen KA, skriver i et debatindlæg på Altinget.dk, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) drukner i ESG-krav, selvom de først skal rapportere i 2026. "Olaf Scholz' forslag om at udskyde rapporteringsforpligtelserne med to år viser, at han lytter til de problemer, der lige nu rammer SMV'erne," men det løser ikke problemet, da markedet allerede nu kræver data. Hansen opfordrer EU-Kommissionen til at fremskynde evalueringen af CSRD, der er planlagt til 2028, for at gøre kravene mere realistiske. Han mener, at Danmarks kommende EU-formandskab bør presse på for både udskydelse og evaluering, for at sikre, at SMV'erne ikke kvæles i bureaukrati, hvilket er afgørende for en stærk grøn omstilling og et konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Institutionelle anliggender: Danmark står over for store udfordringer som kommende EU-formand
I et debatindlæg i Jyllands-Posten analyserer Carsten Grønbech-Jensen, EU-ambassadør, de udfordringer, EU står overfor i 2025, når Danmark overtager EU-formandskabet. Artiklen fremhæver, at EU skal håndtere sikkerhedstrusler, som Ruslands krig i Ukraine og hybride angreb, samt usikkerhed omkring en mulig ny Trump-administration. Derudover skal EU styrke sin konkurrenceevne overfor USA og Kina. Artiklen understreger behovet for en mere håndholdt handelspolitik og investeringer i forsvar og sikkerhed. "Vi skal investere meget mere i vores eget forsvar," siger artiklen og fremhæver behovet for at reducere importafhængighed og styrke forsyningskæder. EU's udvidelse og migration er også centrale emner, som vil præge det danske formandskab.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 32

Konkurrence: Kinesiske bilproducenter overvejer at købe Volkswagens fabrikker i Tyskland
Berlingske rapporterer, at kinesiske bilproducenter overvejer at købe Volkswagens fabrikker i Tyskland, som står over for lukning som en del af en spareplan. EU har indført straftold på kinesiske biler, hvilket har fået kinesiske producenter til at investere i europæiske fabrikker for at undgå denne told. EU-Kommissionen har udtalt, at "Kina giver ulovlig statsstøtte, som gør det muligt for de kinesiske bilproducenter at sælge deres biler billigere." Tysklands kansler, Olaf Scholz, har opfordret til, at VW ikke lukker fabrikker i landet. Eventuelle salg af fabrikker til kinesiske købere skal godkendes af den tyske regering, som tidligere har blokeret kinesiske opkøb.

Kilder: Berlingske, torsdag

Sundhed: PFAS-pesticider truer grundvandet i Danmark
Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten har en rapport fra Miljøstyrelsen afsløret, at PFAS-pesticider i landbruget omdannes til det vedvarende kemikalie TFA, som kan sive ned i grundvandet. Dette har ført til bekymringer om drikkevandets sikkerhed. Miljøminister Magnus Heunicke har nu reageret og udtalt: "Den nye rapport fra Geus indikerer, at der er en sammenhæng mellem sprøjtemidler og udvaskning af TFA til vores grundvand over kravværdien. Det er meget alvorligt." Han har bedt Miljøstyrelsen om at vurdere, om godkendelser af PFAS-pesticider skal trækkes tilbage og har sendt rapporten til EU for yderligere vurdering. Danmarks Naturfredningsforening kræver et øjeblikkeligt forbud mod PFAS-pesticider for at beskytte fremtidens drikkevand.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 4,6

Klima: Danmark risikerer EU-kritik over forsinkede vandområdeplaner
Ifølge Altinget.dk står miljøminister Magnus Heunicke og trepartsminister Jeppe Bruus overfor store miljøpolitiske udfordringer i 2025. Et centralt emne er de danske vandområdeplaner, som skal opfylde EU's vandrammedirektiv inden 2027. Jeppe Bruus leder arbejdet med disse planer, der er blevet forsinket, og som nu forventes først at opfylde målene i 2033. EU-Kommissionen skal vurdere planerne, og der er risiko for kritik eller juridiske skridt, hvis de ikke lever op til direktivet. "Hvis Kommissionen ikke vurderer, at planerne i tilstrækkelig grad overholder direktivet, risikerer Danmark kritik eller juridiske skridt fra EU." Derudover skal Danmark leve op til EU's biodiversitetsstrategi, som kræver beskyttelse af 30% af EU's landareal.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Klima: Bekymring for dyrevelfærd ved brug af fodertilsætningsstoffet Bovaer
Ifølge B.T. er der bekymring over fodertilsætningsstoffet Bovaer, der skal reducere køernes metanudledning fra 2025. Selvom Bovaer er godkendt af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og vurderet som ikke-skadelig for køer og mennesker, er der usikkerhed om dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Margit Bak Jensen fra Aarhus Universitet udtaler, at "når man vurderer, om stoffet er sikkert, kigger man på dyrets sundhed, men det er ikke nok til at vurdere dyrets velfærd." Der er fundet reduceret foderindtag hos køer, der fik Bovaer, hvilket kan indikere ubehag. Der er behov for yderligere forskning for at sikre, at dyrevelfærden ikke kompromitteres.

Kilder: B.T., torsdag

Handel: Bekymring for europæisk landbrug i debat om EU's handelsaftale med Mercosur
En artikel på Altinget.dk omhandler debatten i Europa-Parlamentet om EU's handelsaftale med Mercosur. Flere medlemmer udtrykker bekymring for europæisk landbrug, da aftalen kan medføre øget import af sydamerikanske landbrugsprodukter. EU's handelskommissær Maroš Šefčovič opfordrer til at se aftalen i et større perspektiv og siger: "I skal tage et skridt tilbage og se på det store billede. Handelsaftaler handler ikke kun om økonomi." Han forsikrer, at landbrugets bekymringer er blevet hørt, og at der er planer om en reserve på én milliard euro, hvis landbruget bliver negativt påvirket. Aftalen skal nu godkendes af både EU-Parlamentet og Det Europæiske Råd.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Sundhed: EU-Kommissionen overvejer støjreduktionsmål for at forbedre folkesundheden
Altinget.dk rapporterer, at EU-Kommissionen overvejer at indføre et støjreduktionsmål på EU-plan for at forbedre folkesundheden og livskvaliteten i Europa. Dette initiativ kommer som en reaktion på en rapport fra Den Europæiske Revisionsret, der kræver en "betydelig ekstra indsats" for at bekæmpe luft- og støjforurening. Kommissionen erkender, at "EU anerkender betydningen af at tage fat om disse problemer" og understreger behovet for større indsats fra medlemsstaterne for at nå sikre luftkvalitets- og støjniveauer. EU har allerede et mål om at reducere trafikstøj med 30% inden 2030, men der er enighed om behovet for nye mål, der fokuserer på selve støjen. Kommissionen accepterer forslaget om en måldato i 2029.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Arbejdsmarkedspolitik:  EU's mindstelønsdirektiv truer den danske arbejdsmarkedsmodel
Erik Bjørsted, cheføkonom hos Dansk Metal, skriver i en kommentar i Børsen om EU's mindstelønsdirektiv og dets potentielle indvirkning på den danske arbejdsmarkedsmodel. EU's generaladvokat Emiliou har anbefalet, at direktivet annulleres, hvilket Bjørsted ser som en vigtig sejr for Danmark. Han argumenterer for, at hvis EU-politikere får indflydelse på løn og overenskomster, kan det true den danske model, som har sikret høj levestandard og konkurrenceevne. Bjørsted fremhæver, at modellen fungerer effektivt, da den sikrer ansvarlige økonomiske rammer og solidaritet blandt fagforbund. Han understreger, at "det sikrer, at der bliver sat en ansvarlig økonomisk ramme", og opfordrer til, at hverken danske eller EU-politikere blander sig i modellen.

Kilder: Børsen, torsdag

Konkurrence: Kristoffer Storm: EU's reguleringer hæmmer vækst og innovation
I et debatindlæg i Børsen skriver Kristoffer Storm, medlem af Europa-Parlamentet, at EU's omfattende reguleringer hæmmer vækst og innovation sammenlignet med USA og Kina. Mario Draghi advarer i sin rapport om, at EU risikerer at sakke bagud, hvis der ikke sker en kursændring. "Vi risikerer at sakke yderligere bagud i forhold til USA og Kina, hvis vi ikke straks ændrer kurs," advarer Draghi. Dansk Industri rapporterer, at danske virksomheder har oplevet en 60% stigning i administrative byrder over 20 år, hvilket især rammer små og mellemstore virksomheder hårdt. Artiklen fremhæver, hvordan USA og Kina har fremmet innovation og konkurrenceevne ved at give virksomhederne større frihed. Hvis EU ikke ændrer sin tilgang, vil det stå uden konkurrencedygtige virksomheder og dermed uden mulighed for at realisere sine grønne målsætninger.

Kilder: Børsen, fredag, s. 30

Det digitale indre marked: USA forsøger at undgå TikTok-forbud
Ifølge Berlingske forsøger Joe Bidens afgående regering at forhindre et forbud mod TikTok i USA, som ellers skulle træde i kraft på søndag. Forbuddet skyldes bekymringer om national sikkerhed, da TikTok kan sende data til Kina. TikTok har anlagt sag ved USA's højesteret for at få forbuddet ophævet, da det ifølge dem krænker ytringsfriheden. Samtidig har den østrigske aktivist Max Schrems' organisation NOYB klaget til europæiske datamyndigheder over, at TikTok og andre kinesiske selskaber ulovligt sender europæiske brugeres data til Kina. Schrems har tidligere påvirket EU og USA til at ændre dataaftaler. En kilde i den amerikanske regering udtaler: "Amerikanerne skal ikke forvente pludselig at se TikTok bandlyst på søndag."

Kilder: Berlingske, fredag, s. 11

Konkurrence: EU-Kommissionen reagerer på diskrimination af udenlandske medikokoncerner i Kina
Børsen skriver, at EU-Kommissionen har reageret på den diskrimination, som udenlandske medikokoncerner oplever i Kina, hvor den kinesiske stat favoriserer sine egne virksomheder. En undersøgelse fra EU-Kommissionen afslører, at 87% af de offentlige udbud i Kina indeholder forbud mod importeret medicinsk udstyr, hvilket rammer virksomheder som Demant. EU-Kommissionen har indledt en dialog med Kina for at adressere problemet og overvejer at udelukke kinesiske virksomheder fra at byde på offentlige udbud i EU, hvis diskriminationen fortsætter. "I 87 pct. af de offentlige tilgængelige udbud i stikprøven er der forbud mod importeret medicinsk udstyr," skriver EU-Kommissionen.

Kilder: Børsen, torsdag

Klima: EU's lov mod afskovning udskydes, men Danmark opfordrer til hurtigere handling
Information rapporterer, at EU's kommende lov mod afskovning, der blev kaldt "banebrydende" for verdens skove, blev udskudt et år efter pres fra flere europæiske lande og brancheorganisationer. Den tidligere EU-kommissær for miljø og hav, Virginijus Sinkevicius, udtalte, at loven sendte et "stærkt signal" om EU's beslutsomhed for at stoppe afskovning. Den danske miljøminister, Magnus Heunicke, opfordrede EU til at fremskynde lovens implementering, da det er "afgørende" for at bremse global afskovning. På trods af udskydelsen kan Danmark stadig tage initiativer for at reducere afskovning, eksempelvis ved at adressere importen af soja og træprodukter.

Kilder: Information, torsdag