EU i dagens aviser mandag den 13. januar 2025

EU i dagens aviser den 11. - 13. januar 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Politisk krise truer Danmarks relationer med USA og Grønland
Flere kilder rapporterer om Donald Trumps udtalelser om Grønland. Ifølge Ritzau vurderer tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager, at Donald Trumps udtalelser om Grønland kan føre til en gavnlig eftertanke blandt europæiske ledere. Vestager, der talte ved De Radikales nytårsstævne, bemærkede, at Trumps trusler om mulig økonomisk eller militær tvang placerer ham i "en anden kategori" end tidligere. Hun udtalte: "Alle er vant til, at det er pænt ekstremt (når Trump udtaler sig, red.), men nu er vi ligesom i en anden kategori." Vestager mener, at europæiske ledere bør overveje deres samarbejde med Trump nøje, da hans tilgang kan påvirke relationer ikke kun med Grønland, men også med lande som Canada og Panama. Hun ser potentiale for, at denne eftertanke kan være til gavn for Europa. Ifølge Ritzau og AFP har den tyske forbundskansler Olaf Scholz ved en SPD-partikongres understreget, at "grænser er ukrænkelige". Scholz' udtalelser kommer i kølvandet på den kommende amerikanske præsident Donald Trumps bemærkninger om mulig økonomisk eller militær tvang for at få kontrol over Panamakanalen og Grønland. Scholz påpeger, at princippet om grænsers ukrænkelighed gælder for alle lande, og understreger, at "intet land er den andens baghave". Han bemærker også, at Trumps udtalelser har skabt "manglende forståelse" blandt EU-ledere. Information rapporterer, at der er spekulationer om, at Donald Trumps interesse i Grønland kan være drevet af ønsket om at få adgang til sjældne jordarter, som er kritiske for teknologisk udvikling og grøn omstilling. Grønland har betydelige forekomster af disse ressourcer, som EU også har interesse i. EU-Kommissionen har vurderet, at 25 ud af 34 kritiske råstoffer for EU's grønne omstilling kan udvindes i Grønland. Dette kan intensivere konkurrencen mellem EU, USA og Kina. 

Hans Engell skriver i en analyse i Ekstra Bladet, at Danmark står over for en alvorlig udenrigspolitisk krise i relation til Grønlands fremtid. Krisen er mere alvorlig end tidligere, da den drejer sig om Grønlands potentielle uafhængighed og USA's interesse i regionen. Grønlands regeringschef, Mute B. Egede, udtaler: "Vi vil hverken være danskere eller amerikanere. Vi er grønlændere." USA's præsident Trump har udvist en aggressiv holdning ved at forsøge at købe Grønland, hvilket har skabt bekymring i Danmark. EU-Kommissionen og NATO har reageret forsigtigt, da de ikke ønsker at provokere USA, som er afgørende for deres interesser i Ukraine. Grønland har taget skridt mod selvstændighed, hvilket kan føre til komplekse forhandlinger med Danmark.

Søren Linding, erhvervskommentator, analyserer i Jyllands-Posten de potentielle konsekvenser af Donald Trumps tilbagevenden som præsident for dansk erhvervsliv og EU. Trump søger at øge sin indflydelse i Arktis og Grønland, hvilket kan presse Danmark og Grønland til forhandlingsbordet. Linding fremhæver, at EU må tage skæbnen i egen hånd, da "USA's støtte kan ikke tages for givet." Trumps politik kan føre til en større handelskrig, især mod Kina og Europa, hvilket kan påvirke det transatlantiske forhold negativt. Linding opfordrer danske virksomheder til at forberede sig på usikkerhederne ved at styrke deres modstandskraft og tilpasningsevne.

Christian Jensen skriver i sin meningsartikel i Politiken om de voksende trusler mod Grønland og Europa, som han mener, stammer fra USA under Donald Trumps ledelse. Jensen argumenterer for, at Trumps trusler mod Grønland og Danmark er en del af en bredere strategi for at destabilisere vestlige demokratier. Han påpeger, at techgiganter som Elon Musk og Mark Zuckerberg spiller en central rolle i denne strategi ved at sprede misinformation og modarbejde EU's reguleringer.

Kilder: Berlingske, lørdag; Politiken, lørdag; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag; B.T., lørdag; Børsen, lørdag; Information; søndag; Ekstra Bladet, søndag, s. 18,19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Ursula von der Leyens sygemelding påvirker planer
I en artikel på Altinget.dk står der, at EU's aktiviteter påvirkes af aktuelle begivenheder. EU-Kommissionens store handlingsplan for Europas konkurrencedygtighed er blevet udskudt på grund af Ursula von der Leyens sygemelding med en "alvorlig lungebetændelse". Dette forsinker Kommissionens økonomiske og industrielle planer. I mellemtiden fortsætter Europa-Parlamentet med vigtige møder, herunder drøftelser med Nato-chef Mark Rutte om Ruslands krig mod Ukraine. Desuden er der fokus på Danmarks sag mod EU's mindstelønsdirektiv, hvor EU-Kommissionen afviser Danmarks kritik og fastholder, at landene kan fastsætte mindstelønninger efter egne modeller. Lauritzen bemærker, at "det stadig står Danmark og andre lande frit for at fastlægge mindstelønninger ifølge andre aftalemodeller".

Kilder: Altinget.dk, mandag

Det digitale indre marked: EU-Kommissionen udtrykker bekymring over Elon Musks støtte til AfD på X
I en artikel i Jyllands-Posten står der, at Ifølge Jyllands-Posten har EU-Kommissionen udtrykt bekymring over Elon Musks støtte til det tyske parti AfD på hans platform X, da det kan give partiet en unfair fordel i den tyske valgkamp, hvilket kan stride mod EU-regler. Musk har udtalt, at "kun AfD kan redde Tyskland", hvilket har skabt røre blandt tyske politikere. Under en samtale med AfD-leder Alice Weidel blev der udvekslet flere kontroversielle og usande påstande, herunder en absurd udtalelse om Hitler. Deutsche Welle bemærker, at samtalen var præget af "stærkt misledende påstande".

Politiken rapporterer, at samtalerne mellem Elon Musk og Alice Weidel på X blev betragtet som kontroversiel, da EU overvejede at forbyde den på grund af mulig udenlandsk indblanding i den tyske valgkamp. Weidel, leder af Alternative für Deutschland (AfD), blev støttet af Musk, som sagde: "Jeg anbefaler på det kraftigste, at man stemmer på AfD. Det er et fornuftigt skridt." Weidel kritiserede den tyske regering og beskrev Tyskland som en "dysfunktionel stat." Samtalen, der også berørte emner som Ukraine-krigen og kolonisering af Mars, blev betragtet som en sejr for Weidel i valgkampen.

Kjeld Hybel skriver i en analyse i Politiken om en opsigtsvækkende samtale mellem Elon Musk og Alice Weidel, leder af det tyske højrepopulistiske parti AfD. Samtalen, der blev sendt live på X, blev betragtet som et strategisk træk for Weidel midt i den tyske valgkamp. Musk, som har en stigende indflydelse på verdenspolitikken, udtrykte støtte til Weidel og AfD, og sagde: "Jeg anbefaler på det kraftigste, at man stemmer på AfD. Det er et fornuftigt skridt." Weidel kritiserede den tyske regering og fremhævede AfD som en løsning på landets problemer. Samtalen blev ikke forbudt af EU, trods bekymringer om udenlandsk indblanding.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Politiken, fredag, lørdag, s. 8; 

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: EU overvejer at lempe sanktioner mod Syrien
Ifølge en artikel fra Ritzau overvejer EU at lempe sanktionerne mod Syrien efter præsident Bashar al-Assads fald. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler, at "EU kan gradvist lempe sanktionerne, hvis der sker håndgribelige fremskridt" mod en inkluderende regering i Syrien. Tyskland arbejder på at få støtte fra andre EU-lande til at lempe sanktionerne, mens Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, understreger, at yderligere lempelser afhænger af, hvordan Syrien håndterer spørgsmål om kvinder og sikkerhed. Det kræver enstemmighed blandt de 27 EU-lande at ændre sanktionerne, som blev indført under Assad-familiens regime. Syriens nye leder, Ahmed al-Sharaa, mener, at sanktionerne bør ophæves, da de rammer både ofre og undertrykkere.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Klima: Tyskland foreslår udskudte bæredygtighedskrav
I en artikel på Altinget.dk står der, at den tyske kansler Olaf Scholz har foreslået at udskyde EU's bæredygtighedskrav for virksomheder med to år for at reducere bureaukrati og styrke konkurrenceevnen. Forslaget har skabt debat blandt danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Henrik Dahl fra Liberal Alliance støtter Scholz og siger: "Jeg synes bestemt, at Olaf Scholz har en pointe her." Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet er åben for en udskydelse, men understreger, at det ikke må blive en undskyldning for at droppe kravene. Kira Marie Peter-Hansen fra SF er imod udskydelsen og mener, at det kan skabe usikkerhed for virksomheder, der allerede er i gang med rapporteringen. Ursula von der Leyen forventes at præsentere en plan for at reducere overlap i EU's bæredygtighedsdirektiver.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Klima: Samlet grøn mobilitetsplan er nødvendig for 2025
Helene Dyrhauge, i en kommentar på Altinget.dk, fremhæver behovet for en samlet grøn mobilitetsplan i 2025. Hun kritiserer den nuværende fragmenterede tilgang til transportpolitik og understreger, at der mangler reelle politiske tiltag for at sikre bæredygtig mobilitet i Danmark og udlandet. Dyrhauge nævner, at "Europa-Kommissionen kommer med et lovforslag, som skal fremme denne udvikling," men understreger, at der stadig er behov for en lettere adgang til togbilletter i Europa, ligesom det er med flyrejser. Hun påpeger også, at selvom der er indført afgifter på flybilletter, er midlerne ikke øremærket til grøn mobilitet. Dyrhauge opfordrer til større afgifter på EU-niveau, hvor indtægterne skal gå til udvikling af grøn mobilitet. Hun udtrykker håb om, at diskussionen kan skubbes i den rigtige retning for at overbevise magthaverne til at handle.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Klima: Verdens ledere må stoppe med at isolere planetære kriser
I en kommentar på Altinget.dk kritiserer Lise Coermann Nygaard verdens ledere for at forsømme mulighederne for at løse de planetære kriser i 2024. Hun fremhæver, at EU og andre internationale institutioner skal tage ansvar og handle helhedsorienteret. Nygaard påpeger, at klimakrisen, biodiversitetskrisen og forureningskrisen er forbundne og kræver en samlet indsats. Hun kritiserer de fejlslagne topmøder og manglende handling fra EU's side, især i forhold til finansiering og rettigheder for oprindelige folk. "Demokratiet har fejlet i at løse de kriser, der for mange er altoverskyggende," skriver Nygaard. Hun opfordrer til, at unge får en reel stemme i beslutningsprocesserne, og at der skabes retfærdige løsninger, der inkluderer det globale syd. Nygaard understreger behovet for modige beslutninger for at sikre en bæredygtig fremtid.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Konkurrence: Erhvervsminister: Behov for reduceret EU-bureaukrati for at styrke konkurrenceevnen
Danmarks erhvervsminister, Morten Bødskov, skriver i et debatindlæg på Altinget.dk om behovet for at reducere bureaukrati i EU for at styrke konkurrenceevnen over for USA og Kina. Han argumenterer for, at EU skal forenkle reglerne og anvende standardiseret digital data for at lette virksomhedernes administrative byrder. Bødskov påpeger, at "velmenende tiltag bebyrder virksomhederne med administrative opgaver," hvilket hæmmer deres effektivitet. Han fremhæver, at EU-Kommissionen planlægger at reducere rapporteringsbyrder med 25% inden 2025. Bødskov understreger vigtigheden af samarbejde mellem EU-lande for at opnå disse mål og nævner Danmarks samarbejde med Tyskland, Frankrig, Polen og Cypern. Han konkluderer, at hastighed er afgørende for at lette virksomhedernes byrder.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Klima: Implementering af ny teknologi er ikke tilstrækkeligt til at leve op til klimamålene
Jørgen K. Kjems' kronik reflekterer over den grønne omstilling og de udfordringer, der ligger foran os, i en kronik i Politiken. Han bemærker, at de teknologiske fremskridt inden for vedvarende energi, som vind- og solenergi, har været betydelige, men at implementeringen ikke har været tilstrækkelig til at opfylde klimamålene. Kjems påpeger, at "den nye EU-Kommission har også fået andre prioriteter, så klimamålsætningerne står ikke så klart som for fem år siden." Han fremhæver, at selvom der er sket fremskridt, er den globale CO2-udledning stadig stigende, og at der er behov for yderligere investeringer og politisk vilje for at imødegå klimaforandringerne. Kjems udtrykker bekymring over, at den grønne omstilling kan gå for langsomt, hvilket kan føre til, at klimaforandringerne kommer ud af kontrol.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 9,10

Handel: Mercosur-aftale et stort gennembrud for EU og Danmark
I et debatindlæg diskuterer Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, den nye frihandelsaftale mellem EU og Mercosur-landene og dens betydning for Danmark. Aftalen anses som et stort gennembrud, især for Danmark, der som en lille, åben økonomi er afhængig af samhandel. Aftalen giver danske fødevarevirksomheder bedre adgang til de sydamerikanske markeder, hvilket er vigtigt for Danmarks stærke fødevareklynge. "EU's landbrugs- og fødevaresektor leverer et vigtigt bidrag til den europæiske økonomi," understreges det, og aftalen ses som en styrkelse af samhandlen i en geopolitisk vigtig region. Der er dog også blevet rejst kritik og bekymringer fra danske landbrugsproducenter, men der er tillid til, at de danske producenter vil levere de bedste løsninger.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 33

Udenrigspolitik: G7-landenes udenrigsministre tager afstand fra Nicolas Maduro
Ifølge Ritzau tager G7-landene afstand fra Nicolas Maduros indsættelse som Venezuelas præsident, da de mener, han mangler demokratisk legitimitet. EU og andre internationale aktører betragter valget som svindel og anerkender Edmundo González som den retmæssige præsident. G7-landene kritiserer Maduros undertrykkelse af oppositionen og fremhæver, at "i et demokrati bør ingen politisk leder være nødsaget til at søge tilflugt uden for sit hjemland."

Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag

Konkurrence: EU's skærpede CO2-krav kan koste milliarder og presse elbilpriserne ned
Berlingske rapporterer, at ifølge Financial Times står Volkswagen over for udfordringer med at overholde EU's nye CO2-udledningskrav, der trådte i kraft ved årsskiftet. Disse krav reducerer den tilladte udledning fra 116 til 93,6 gram CO2 pr. kilometer. Hvis bilproducenterne ikke opfylder kravene, risikerer de milliardstore bøder. Volkswagen, der allerede oplever et fald i elbilsalget, kan blive tvunget til at sænke priserne yderligere for at undgå bøder. EU har også forbudt salget af nye benzin- og dieselbiler fra 2035. Stellantis, Toyota og Ford har indgået et samarbejde med Tesla for at overholde kravene. Patrick Hummel fra UBS udtaler, at dette vil lægge pres på VW og Renault for at øge elbilsalget. "Hvis VW skal sætte sine elbilpriser ned for at undgå EUs økonomiske smæk, ventes det at ramme bilkoncernen med et fald på op til ti procent i indtjeningen før skat."

Kilder: Berlingske, fredag

Konkurrence: Beskyt forbrugerne mod farlige produkter fra onlineplatforme uden for EU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten fremhæver Birgitte Vind, Mette Reissmann og Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet behovet for at beskytte forbrugerne mod farlige produkter solgt på onlineplatforme uden for EU, såsom Temu, Shein og Wish. Artiklen understreger, at "det kræver reelt europæiske løsninger, hvis vi overhovedet skal drømme om at komme det til livs," og opfordrer til handling på EU-niveau. Erhvervsminister Morten Bødskov har allerede bedt Sikkerhedsstyrelsen om at intensivere kontrollen og foreslår brugen af kunstig intelligens til at overvåge ulovlige produkter. Artiklen opfordrer til en samlet indsats, herunder oplysningskampagner for at gøre forbrugerne opmærksomme på risiciene ved at handle på disse platforme.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag

Klima: Copernicus: Verden overskrider 1,5 graders temperaturmål
B.T. rapporterer, at ifølge EUs klimatjeneste Copernicus er verden nu for første gang vidne til en temperaturstigning på 1,5 grader, hvilket var et centralt mål i Paris-aftalen fra 2015. Dette mål er nu overskredet, hvilket kan føre til alvorlige konsekvenser for kloden, såsom smeltning af indlandsisen ved Grønland og Antarktis og stigende havniveauer. FN har gentagne gange advaret om de "voldsomme temperaturstigninger", der kan forventes. En rapport fra FNs miljøprogram UNEP understreger behovet for akut handling for at undgå yderligere opvarmning i dette århundrede.

Kilder: B.T., lørdag

Sundhed: Menneskets indgreb i naturen øger risikoen for sygdomme og pandemier
Information rapporterer, at hvordan menneskets indgreb i naturen har øget risikoen for nye sygdomme og pandemier, og hvordan klimaforandringer og tab af biodiversitet udgør en sundhedstrussel. Det Europæiske Miljøagentur har påpeget, at hedebølger forårsagede mellem 60.000 og 70.000 dødsfald i Europa i 2022. Ursula von der Leyen har udtalt, at naturens sundhed er "nøglen til vores fysiske og mentale velvære" og en "allieret" i kampen mod nye sygdomsudbrud. Artiklen fremhæver, at klimaforandringer kan føre til øget sygdomsspredning og antimikrobiel resistens i Europa. Carsten Rahbek understreger, at "vi kommer tættere på de her sygdomme, fordi vi ødelægger naturen og samtidig støvsuger den for liv."

Kilder: Information, søndag

Det digitale indre marked: Meta stopper med faktatjek: Udfordrer EU's regler om digitale tjenester
I en artikel i Børsen står der, at Meta, der ejer Facebook og Instagram, har besluttet at stoppe med at bruge eksterne faktatjekkere, hvilket kan være i strid med EU's forordning om digitale tjenester (DSA). DSA kræver, at sociale medier fjerner opfordringer til vold og hadefulde opslag. Meta's beslutning kan derfor udfordre EU's regler. Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver, siger: "Meta agerer efter, hvordan de politiske vinde blæser, og hvordan den kan optimere sin profit i forhold til det." Dette skridt kan påvirke, hvordan misinformation håndteres på platformene, og det kan få konsekvenser for brugernes tillid til de sociale medier i Europa.

Kilder: Børsen, lørdag

Handel: EU, Storbritannien mislykkes med at få OECD til at stoppe eksportstøtte til fossile energiprojekter
Ifølge Information har EU og Storbritannien siden 2023 forsøgt at få OECD-landene til at stoppe eksportstøtte til fossile energiprojekter. Aftalen, der skulle have været på plads inden 2024, blev blokeret af Sydkorea og Tyrkiet. EU og USA var enige om forslaget, men med Donald Trump i Det Hvide Hus er USA's tilslutning nu usikker. Claire O'Manique fra Oil Change International udtaler: "OECD-medlemmerne var tæt på enighed om en historisk aftale om at stoppe de 40 milliarder dollar i offentlige midler til olie og gas, men mislykkedes med at komme over målstregen inden udgangen af 2024." OECD vil muligvis genoptage forhandlingerne, men fokus vil nu være på gennemsigtighed i eksportkreditstøtte.

Kilder: Information, fredag

Udenrigspolitik: EU risikerer katastrofe uden handling for at støtte Ukraine
I en analyse i Information skriver Martin Gøttske at EU står over for en potentiel katastrofe, hvis ikke der handles for at støtte Ukraine. Olena Halushka fra Kyiv udtrykker bekymring over EU's politiske ustabilitet og siger: "Når vi ser på Europa, så ser vi kaos." EU's lederskab, herunder Ursula von der Leyen, har lovet støtte til Ukraine, men der er mangel på en fælles linje blandt medlemslandene. Frankrigs præsident Macron har foreslået at sende europæiske styrker til Ukraine, men er blevet mødt med modstand. Tymofiy Mylovanov advarer om, at interne spændinger kan splitte EU, og understreger, at Europa skal tage truslen fra Rusland alvorligt for at undgå en større krise.

Kilder: Information, søndag

Udenrigspolitik: Giorgia Melonis rolle i EU og det transatlantiske forhold: Balancerer mellem Trump og von der Leyen
Martin Tønner analyserer Giorgia Melonis rolle i det transatlantiske forhold og hendes indflydelse i EU i en artikel i Berlingske. Meloni, Italiens premierminister, har formået at navigere mellem USA's kommende præsident Donald Trump og EU's ledere, herunder Ursula von der Leyen. Hun har oversat Trumps kontroversielle udtalelser til en mindre dramatisk europæisk kontekst og har styrket sin position som en central figur i EU. Meloni har også opnået anerkendelse for sin migrationspolitik og støtte til Ukraine. Dog er der spørgsmål om hendes loyalitet over for EU, især i lyset af hendes økonomiske forbindelser til Elon Musk. "Men som Spiderman ville sige: Med stor magt følger et stort ansvar," erkendte Meloni, hvilket understreger udfordringen i at balancere mellem nationale og europæiske interesser.

Kilder: Berlingske, søndag, s.10

Konkurrence: EU bør styrke regulering frem for deregulering for at beskytte økonomien
I en kommentar i Berlingske argumenterer Lotte Hansen for, at EU bør styrke sin regulering frem for at deregulere i et forsøg på at konkurrere globalt. Hun kritiserer den nuværende geopolitiske situation, hvor EU er en af de få, der stadig holder fast i frihandel, mens USA og Kina tager andre tilgange. Hansen mener, at EU's økonomiske grundlag og værdifællesskab er truet, og at deregulering ikke er løsningen. Hun foreslår, at EU bruger sin bæredygtige regulering som en form for protektionisme. "Jeg synes konkret, vi skal bruge EUs bæredygtige regulering som vores måde at være protektionister på," siger Hansen. Hun opfordrer til, at EU gør grønne og sociale standarder til konkurrenceparametre og overvejer at stoppe handel med virksomheder, der undgår skat.

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 4

Institutionelle anliggender: Michael Booth foreslår Nordisk Union som alternativ til EU og BRIKS
I en kommentar i Politiken foreslår Michael Booth dannelsen af en Nordisk Union som en stærkere og mere sammenhængende enhed i forhold til EU og BRIKS-landene. Booth kritiserer EU's nuværende lederskab for at være ineffektivt og symbolpolitisk, hvilket kan føre til en destabilisering af Europa. Han argumenterer for, at en Nordisk Union ville være bedre organiseret og mere disciplineret, og at de nordiske lande allerede deler mange kulturelle og økonomiske ligheder. "Hvis Mette Frederiksen i stedet for at lave skræmmekampagner for alvor vil gøre noget konstruktivt, har jeg et forslag: Ring til Oslo, Stockholm og Helsinki, og styk en plan sammen for at danne Nordisk Union." Booth mener, at en sådan union kunne blive en betydelig global spiller og foreslår endda at inkludere Storbritannien og de baltiske lande for at styrke alliancen yderligere.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 10