EU i dagens aviser mandag den 20. januar 2025

EU i aviserne lørdag den 18. til mandag den 20. januar 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU står over for konflikt med USA: Trumps straftold mod Danmark kan true samarbejdet
Politiken skriver, at EU står over for en potentiel konflikt med USA, hvis der indføres straftold mod Danmark. EU's antitvangsinstrument, oprindeligt udviklet som reaktion på en konflikt mellem Litauen og Kina, kan nu blive anvendt mod USA. Dette værktøj giver EU mulighed for at indføre målrettede toldforhøjelser som modsvar. Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver i Tænketanken Europa, udtaler: "Det betød, at EU meget hurtigt fik et redskab på plads, der kan anvendes i en lignende situation. Forventningen var nok, at det skulle bruges mod tvang fra Kina og lignende lande - ikke USA." Ifølge Berlingske kan en handelskrig mod Danmark udløst af Donald Trump true hele EU's samarbejde. Ekspert Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet understreger, at en sådan konflikt vil være et angreb på fundamentet i det europæiske samarbejde, da EU fungerer som et samlet marked med fælles handelsmyndigheder. Han siger: "Der kommer opbakning fra de andre lande, fordi det ellers vil kaste hele EU-projektet ud i en nærmest livstruende krise." 

Thomas Bernt Henriksen, Berlingskes erhvervskommentator, analyserer i sin artikel Trumps potentielle toldtrusler mod Danmark og de bredere implikationer for EU. Henriksen fremhæver, at Trumps toldpolitik kan ramme bredere end forventet, og at det er vigtigt at forblive afklaret. Han påpeger, at "vi skal trække vejret," som Dansk Industris topchef, Lars Sandahl Sørensen, udtalte efter et møde med statsministeren. Henriksen understreger, at Trumps toldtrusler kan føre til en global handelskrig, hvor EU kan blive tvunget til at reagere med modforanstaltninger. Han fremhæver også, at en præcisionsramt straftold mod Danmark er svær at gennemføre, da meget af dansk eksport ikke krydser den danske grænse. Endelig advarer han om, at toldforhøjelser kan skade USA selv, da de kan føre til højere priser for amerikanske forbrugere. Jyllands-Posten skriver om Donald Trumps interesse i Grønlands mineralressourcer. Grønland har et stort potentiale for mineraludvinding, men kun få miner er aktive. EU har tidligere vist interesse for Grønlands ressourcer, men investeringer mangler stadig. Grønlands minister for erhverv, Naaja Nathanielsen, har udtalt, at Grønland længe har forsøgt at få både EU og USA mere involveret. Professor Minik Rosing siger: "Hvis man derimod havde valgt at prioritere forsyningssikkerheden højt, så kunne man bare være gået i gang." Grønland er åben for samarbejde, men der er stadig økonomiske og logistiske udfordringer.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten analyserer David Trads konsekvenserne af Donald Trumps "Amerika Først"-politik for Europa og især EU. Trump, der nu igen er præsident, afviser internationalt samarbejde og ser EU og NATO som forhindringer. "Trump råber sine udsagn ud i megafon, og han ryster virkelig Danmark, Grønland, EU og Nato." Hans krav om at "eje" Grønland og trusler om straftold mod Danmark udfordrer EU's sammenhold. Forfatteren fremhæver, at Trumps nuværende administration er fuldt ud dedikeret til hans doktrin, i modsætning til tidligere, hvor rådgivere som Jim Mattis forsøgte at moderere hans politik. Pete Hegseth, Trumps nye forsvarsminister, ser NATO som en "museumsgenstand" og mener, at Europas forsvar ikke er USA's problem. Artiklen stiller spørgsmål ved, om EU kan modstå Trumps forsøg på at splitte samarbejdet, og om Europa er forberedt på de kommende udfordringer.

Elisabet Svane analyserer i sin artikel i Politiken, hvordan krisen med USA påvirker både Danmark og Grønland, og hvordan dette har intensiveret kontakten mellem de to lande. Artiklen fremhæver, at Grønland har en unik mulighed for øget indflydelse og selvbestemmelse, hvilket også påvirker forholdet til Danmark. "Telefonsamtalen onsdag mellem statsminister Mette Frederiksen (S) og USA's kommende præsident, Donald Trump, skruede kun op for alvoren," hvilket understreger den øgede amerikanske interesse i Grønland. Artiklen diskuterer også, hvordan Færøerne tidligere har navigeret i lignende situationer og opnået større selvstyre. EU og NATO nævnes som vigtige allierede for Danmark i denne situation, hvor der søges europæisk støtte. Grønlands krav om selvstændighed er vokset, og den danske regering har intensiveret rigsmøderne for at imødekomme dette.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 2,4; Berlingske, lørdag, mandag, s. 5; Jyllands-Posten, lørdag, mandag, s. 26

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU annoncerer støttepakke på 1,7 milliarder kroner til Syrien og nabolande
EU har annonceret en støttepakke på 235 millioner euro, svarende til over 1,7 milliarder kroner, til Syrien og dets nabolande. Denne støtte blev offentliggjort under det første besøg i Syrien af en EU-embedsmand siden Bashar al-Assads fald. EU-kommissær for beredskab, krisestyring og ligestilling, Hadja Lahbib, præsenterede pakken på en pressekonference i Damaskus. Hun udtalte: "Jeg annoncerer en ny hjælpepakke med humanitær bistand på 235 millioner euro til Syrien og dets nabolande." Dette initiativ markerer en betydelig EU-indsats for at støtte regionen i en tid med forandring og genopbygning.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Økonomi: Inflationen stiger i eurozonen
Ifølge en artikel fra Ritzau stiger inflationen i eurozonen for tredje måned i træk, fra 2,2 procent i november til 2,4 procent i december, ifølge Eurostat. Trods denne stigning forventer økonomer stadig en rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank (ECB) inden for to uger. Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, udtaler: "Der er helt overordnet kommet langt bedre styr på inflationen, og selv om inflationen ikke er helt i mål og lige nu svagt stigende, så er der altså endnu plads til at sænke renten." Han påpeger dog, at hvis den opadgående tendens fortsætter, kan det begrænse antallet af rentenedsættelser i år.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Ekstra Bladet, fredag

Handel: Danmark vil ændre våbenloven for at sende F-35 reservedele til Israel på trods af internationale advarsler
Ifølge Information ønsker den danske regering at ændre våbenloven for fortsat at kunne sende reservedele til F-35-kampfly til Israel. Dette sker på trods af, at Danmark har tilsluttet sig både FN's våbenhandelstraktat og EU's Fælles Regler for våbeneksport, som forpligter til at undgå eksport til lande med risiko for krigsforbrydelser. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har fremlagt et bilag til Folketinget, der beskriver ændringen, som vil tillade eksport "uden om de regler og kontrolprocedurer, der forbyder eksport af militært udstyr til lande, hvor der er stor risiko for krigsforbrydelser". FN-eksperter har advaret om, at våbenleverancer til Israel kan overtræde international humanitær lov.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag; Jyllands-Posten, søndag, information, søndag

Andre EU-historier

Klima: Danskernes støtte til atomkraft stiger, trods regeringens modstand
I et debatindlæg skriver Steffen Frølund, MF, klima- og energiordfører, (LA), om danskernes stigende støtte til atomkraft, trods regeringens modstand. Ifølge en meningsmåling er 55% af danskerne nu for atomkraft, og der er også betydelig støtte blandt Socialdemokratiets vælgere. Socialdemokratiets Dan Jørgensen, nu energi- og boligkommissær i Europa-Parlamentet, har tidligere udtalt, at "I Danmark er vi generelt ikke for atomkraft. Og jeg tvivler på, at vi nogensinde får det." Artiklen kritiserer regeringens afhængighed af usikre og dyre grønne projekter, som ofte fejler, og fremhæver atomkraft som en stabil energikilde, der kunne erstatte sorte energikilder under ugunstige vejrforhold.

Kilder: Jyllands-Posten, søndag

Økonomi: Davos-møde samler verdens ledere
Jyllands-Posten rapporterer, at årsmødet i World Economic Forum i Davos samler globale ledere for at diskutere verdens udfordringer. EU er repræsenteret ved bl.a. den danske EU-kommissær Dan Jørgensen. Børge Brende, præsident for World Economic Forum, udtaler: "Det er den mest komplicerede geopolitiske situation i årtier." Han understreger vigtigheden af samarbejde i en multipolær verden for at undgå konflikter som Anden Verdenskrig. Mødet fungerer som en platform for dialog, men uden at arbejde mod specifikke aftaler. Ester Baiget fra Novonesis ser Davos som en mulighed for at diskutere klimakrisen, som ifølge en rapport fra World Economic Forum allerede har kostet over 26.000 mia. kr. siden årtusindskiftet.

Kilder: Jyllands,Posten, mandag, s, 20-21

Klima: EU under pres: Skal forskning i kontroversiel geoengineering sættes på pause?
En artikel i Berlingske beskriver, hvordan den hollandske Nobelpristager Paul Crutzen allerede i 2006 forudså den nuværende acceleration i global opvarmning og skitserede en kontroversiel løsning: geoengineering. Crutzen foreslog, at vi kunne sprøjte svovlpartikler i stratosfæren for at nedkøle kloden, en metode der nu overvejes, men som møder modstand, bl.a. fra EU. EU er under pres for at sætte forskning i geoengineering på pause på grund af frygt for utilsigtede bivirkninger. Ifølge EUs klimacenter, Copernicus, var 2024 1,6 grader varmere end før industrialiseringen. "Vi er begyndt at nå enden af det, vi har opfattet som en sikkerhedszone for menneskeheden," siger klimaforsker Gail Whiteman.

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 28,29,30

Migration: Ruslands indflydelse i Sahel og migration mod Europa vækker bekymring i EU
I en kronik i Jyllands-Posten diskuterer Hans Licht de komplekse dynamikker i Sahel-regionen, hvor Ruslands voksende indflydelse og militærkup i Niger har destabiliseret migrationsmønstre mod Europa. Efter kuppet i Niger i 2023, hvor militærregimet ophævede en EU-støttet smuglerlov, er migrationen mod Libyen steget. EU er bekymret for, at Rusland kan "være i stand til at skabe og muligvis dirigere migrationsstrømme," ifølge en risikoanalyse fra Frontex. Alligevel er antallet af migranter, der når Europa, faldet, hvilket delvist tilskrives EU's aftaler med Tunesien og Libyen. Disse aftaler har intensiveret grænsekontrollen, men også ført til humanitære kriser, hvor migranter efterlades i ørkenen. Situationen i Sahel er præget af usikkerhed og vold, hvilket gør det tvivlsomt, om Rusland kan udnytte migration som et "hybride våben" mod Europa.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 27

Klima: Kira Marie Peter-Hansen bliver grøn forhandler på EU-rapport om fremtidens elnet
Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet, blevet udpeget som den grønne gruppes forhandler på Europa-Parlamentets rapport om fremtidens elnet, "Electricity Grids: the backbone of the EU energy system". Rapporten, som er en INI-rapport, giver Parlamentet mulighed for at formulere sin politiske holdning til elnettet, hvilket er centralt for EU's grønne omstilling. INI-rapporter er vigtige, da de ofte fungerer som forløbere for Europa-Kommissionens arbejde. Kira Marie Peter-Hansen er allerede suppleant i Energi- og Industriudvalget (ITRE). "Udvidelse, forbedring og øget integration af EU's elnet er blevet et varmt emne i EU," fremhæves det i pressemeddelelsen.

Kilder: Altinget.dk, søndag

Sikkerhedspolitik: Danmark kan styrke EU's cyberforsvar med D-mærket
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Mikael Jensen, D-mærket, Malene Stidsen, Industriens Fond, Andreas Holbak Espersen, Dansk Industri, Nikolaj Juncher Wædegard, Dansk Erhverv, og Jesper Beinov, SMVdanmark, at Danmark kan styrke EU's cyberforsvar gennem D-mærket, en mærkningsordning for it-sikkerhed. Med henvisning til Enisa, EU's Agentur for Cybersikkerhed, fremhæves behovet for harmonisering af nationale cybersikkerhedsindsatser. Enisa's rapport anbefaler en fælles europæisk tilgang, og Danmark har allerede en løsning i D-mærket, som kan fungere internationalt. "Netop nu står Danmark i en unik position, fordi vi har dén løsning, EU's cyberagentur efterspørger og anbefaler." D-mærket kan reducere kompleksiteten for virksomheder, der handler internationalt, og forbedre deres konkurrenceevne. Artiklen opfordrer til øget opbakning og samarbejde mellem det offentlige og private for at fremme D-mærket som en fælles europæisk standard.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 24

Arbejdsmarkedspolitik: Danmark vinder kamp mod EU's mindstelønsdirektiv
I en leder i Berlingske diskuterer Thomas Bernt Henriksen Danmarks sejr i kampen mod EU's mindstelønsdirektiv, som blev introduceret af EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. Direktivet blev kritiseret for at overtræde EU-traktatens artikel 153, stk. 5, der forbyder EU at blande sig i lønforhold. Generaladvokaten ved EU-Domstolen støttede Danmarks synspunkt, hvilket blev betragtet som en sejr for national kontrol over lønfastsættelse. Ane Halsboe-Jørgensen, Danmarks beskæftigelsesminister, udtrykte optimisme: "I dag har vi fået en udtalelse fra EU-Domstolens generaladvokat, der giver os medhold." Artiklen kritiserer Leyen for at politisere direktivet uden traktatmæssig hjemmel, hvilket understreger behovet for at granske EU's lovgivning på sociale, miljømæssige og klimatiske områder.

Kilder: Berlingske, søndag, s. 2

Økonomi: IMF nedjusterer EU-væksten til 1% i 2025: Tyskland trækker ned
Børsen skriver, at Den internationale Valutafond (IMF) har offentliggjort en ny prognose, der viser en nedjustering af væksten i EU til 1% i 2025, med Tyskland som den primære årsag. IMF forventer en beskeden vækst på 0,3% i Tyskland, hvilket er en nedgang fra tidligere forventninger. "Igen er vækstudsigten for Europa blevet nedjusteret," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. IMF advarer også om, at Donald Trumps trusler om at indføre tariffer på varer fra EU kan intensivere handelsspændinger og påvirke væksten negativt. Rapporten understreger, at en protektionistisk politik kan forstyrre globale handelsstrømme og reducere markedseffektiviteten.

Kilder: Børsen, mandag, s. 13

Det digitale indre marked: EU står overfor intens kamp mod Meta og andre
Børsen rapporterer om digitaliseringsminister Caroline Stages bekymringer vedrørende tech-giganter som Meta og deres ansvar i forhold til ulovligt indhold på sociale medier. Hun planlægger at mødes med tech-giganter i Silicon Valley for at diskutere deres ansvar. Ministeren udtrykker bekymring over Metas beslutning om at droppe faktatjek og lade brugerne selv moderere indhold. Hun udtaler: "Jeg vil gå så langt som overhovedet muligt i forhold til national regulering og presse på gennem EU for, at vi håndhæver de regler, der allerede er, og at vi tilføjer yderligere." Artiklen nævner også, at Metas tiltag kan være i strid med EU's forordning om digitale tjenester (DSA), som kræver fjernelse af ulovligt indhold. Ifølge Berlingske står EU over for en intens kamp mod amerikanske techgiganter, der søger støtte fra Donald Trump for at undgå EU's strenge regler. Techgiganter som Meta, Apple og Google presser på for at få Trump til at intervenere mod EU's lovgivning, der kan resultere i store bøder. Elon Musk har skabt kontrovers ved at støtte højrefløjspartier i Europa, hvilket har fået EU til at overvåge hans platform, X, for mulige overtrædelser. En EU-diplomat udtalte til Financial Times, at "det hele er oppe i luften lige nu". EU's nye lovpakker, Digital Services Act og Digital Markets Act, har til formål at regulere techgiganternes indflydelse og sikre fair konkurrence. EU-Kommissionen har erklæret, at de vil fortsætte med at håndhæve reglerne effektivt, uanset politisk pres.

Kilder: Børsen, mandag, s. 10; Berlingske, mandag, s. 10,11

Konkurrence: Handelskrig truer, mens Kina kæmper med økonomisk ustabilitet
Jyllands-Posten skriver, at EU har kritiseret Kinas statsstøtte til eksportsektoren som værende markedsforvridende, hvilket har ført til, at EU og USA har hævet tolden på kinesiske elbiler. Dette kan potentielt føre til en handelskrig, da Kina sandsynligvis vil svare igen med lignende tiltag. Den kinesiske økonomi har nået sit officielle vækstmål på 5% for 2024, men flere eksperter, herunder analysefirmaet Rhodium Group, tvivler på tallene og anslår en reel vækst på mellem 2,4% og 2,8%. Ifølge en artikel i Berlingske har EU og Danmark en kritisk afhængighed af kinesiske varer, hvilket kan true vores økonomiske stabilitet. Rapporten identificerer 24 varer, hvoraf 14 kommer fra ikke-vestlige lande, primært Kina og Indien. Peter Mogensen, direktør for Kraka, udtaler: "Happy hour er forbi. Det bliver vi nødt til at indse." Han understreger, at kemiske produkter fra Kina er afgørende for vores livsstil. EU opfordres til at udvikle en plan for at reducere afhængigheden, mens man opretholder en økonomisk balance med Kina.

Ulrik Bie, i sin analyse i Berlingske, diskuterer Kinas økonomiske udfordringer og deres globale implikationer. Kinas økonomi vokser, men væksten er drevet af massiv gældsætning og statsstøtte, hvilket skaber en skrøbelig økonomisk model. Bie fremhæver, at Kinas eksportstrategi, især inden for elbiler, presser vestlige markeder, hvilket EU's straftold ikke har formået at modvirke. Han bemærker, at Kinas økonomiske model er afhængig af eksport og gæld, hvilket kan føre til yderligere økonomisk ustabilitet. Bie citerer, at "For den almindelige kineser var 2024 ikke et godt år, og dette ser ikke meget bedre ud nu." Han understreger behovet for, at Kina skifter fokus mod indenlandsk forbrug og genopretter et mere fredeligt forhold til Vesten, herunder EU, for at sikre fremtidig stabilitet.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 19; Berlingske, mandag, s. 8,9; Berlingske; søndag

Økonomi: Modstand mod global minimumsskat fra Trump skaber usikkerhed for investorer og statskasser
I et debatindlæg i Børsen skriver Jacob Ehlerth Jørgensen, Sampension, Rasmus Juhl Pedersen, Pædagogernes Pension, og Erik Alhøj, Engagement International, om den potentielle indvirkning af Trump-administrationens modstand mod den globale minimumsskat. EU-landene, herunder Danmark, har allerede implementeret denne skat, som blev vedtaget af 142 nationer i 2021 for at modvirke skattely og øge skatteprovenuet. "Meget tyder på, at det heller ikke denne gang lykkes at begrænse den udnyttelse af skattely og aggressiv skatteplanlægning," hvilket skaber usikkerhed for både investorer og statskasser. Forfatteren opfordrer investorer til at påvirke virksomheder til ansvarlig skatteadfærd, især hvis USA trækker sig fra aftalen. Investorer bør fremme principper for ansvarlig skat, som anbefalet af OECD og andre, for at sikre, at virksomheder bidrager til offentlige goder.

Kilder: Børsen, mandag, s. 22

Udenrigspolitik: Danmark og EU fordømmer fængselsdomme mod advokater for Navalnyjs sag
B.T. rapporterer om den danske fordømmelse af fængselsdommene mod tre advokater for den afdøde russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj. Dommene er blevet kritiseret af både Danmark og EU. En talsmand for EU's udenrigstjeneste (EEAS) udtalte: "Denne skandaløse og absurde politisk motiverede dom viser yderligere Ruslands totale tilsidesættelse af retsstatsprincippet og manglen på et uafhængigt retsvæsen." Dommene mod advokaterne Vadim Kobzev, Igor Sergunin og Alexei Liptser er blevet set som endnu et eksempel på Ruslands undertrykkelse og manglende respekt for menneskerettigheder.

Kilder: B.T., lørdag

Udenrigspolitik: Trump inviterer højreorienterede ledere til indsættelse – EU's von der Leyen er ikke blandt gæsterne
Donald Trump har inviteret en række højreorienterede ledere til sin indsættelse som USA's præsident, men EU's ledere er ikke blandt de inviterede. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, modtog ikke en invitation, hvilket understreger Trumps prioritering af højrefløjspolitikere. Blandt de inviterede er Italiens Giorgia Meloni og Ungarns Viktor Orbán, mens Marine Le Pen fra Frankrig ikke er inviteret. Santiago Abascal fra Spanien, der leder det ultranationalistiske Vox-parti i EU-Parlamentet, er også på gæstelisten. Joe Biden advarede i sin afskedstale mod magtmisbrug og oligarki, hvilket mange tolker som en kritik af Trumps gæsteliste. "Formanden for EU-Kommissionen, tyske Ursula von der Leyen, måtte således lede forgæves efter en invitation."

I Børsen analyserer Leonora Marienlund Klint de udfordringer, EU står overfor med Donald Trumps genindsættelse som USA's præsident. EU står overfor potentielle handelskonflikter, da Trump truer med høje toldmure mod EU, hvilket kan skade europæisk økonomi. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har oprettet et "war room" for at forberede sig på Trumps toldstrategi. "Den republikanske handelspolitik er mere fokuseret på bilaterale aftaler frem for multilaterale," konkluderede Hollands økonomiminister Dirk Beljaarts. EU's sammenhold testes yderligere af interne uenigheder, især i forhold til militærstøtte til Ukraine, hvor Ungarns premierminister Viktor Orban blokerer for fælles beslutninger. Trumps støtte til europæiske højrefløjspartier kan yderligere udfordre EU's enhed.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag; Børsen, mandag, s. 7

Sikkerhedspolitik: Danske EU-parlamentarikere skifter fokus efter Trumps udmeldinger om sikkerhed og økonomi
Politiken rapporterer, at de danske medlemmer af Europaparlamentet har ændret fokus på grund af Donald Trumps udmeldinger, der har skabt usikkerhed omkring sikkerhed og økonomisk samarbejde i EU. Asger Christensen (V) udtaler, at "det sikkerhedspolitiske har ændret sig dramatisk på 14 dage," og beskriver den nuværende situation som en udfordring for den eksisterende verdensorden. Stine Bosse fra Moderaterne understreger, at sikkerhed vil dominere dagsordenen i 2025, mens Henrik Dahl (LA) påpeger, at Europa nu skal finde ud af, hvordan det skal håndtere sin egen sikkerhed uden USA's traditionelle rolle som garant. Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet erkender, at de planlagte temaer for 2025 nu virker som en "parallelverden".

Kilder: Politiken, søndag, s. 11