EU i dagens aviser onsdag den 22. januar 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: Trump truer med told på EU-varer: EU forbereder strategisk svar på handelskonflikt
Ifølge en artikel fra Ritzau har USA's præsident, Donald Trump, annonceret, at der vil blive pålagt told på varer fra EU. Trump udtrykker utilfredshed med, hvordan EU behandler USA i handelsrelationer. Han mener, at der er en betydelig ubalance i handlen mellem de to parter. Trump udtaler: "Den Europæiske Union behandler os meget, meget dårligt." Han ser told som den eneste vej til at opnå retfærdighed i handelsforholdet. Artiklen fremhæver Trumps opfattelse af, at denne ubalance også gælder i forhold til en række andre lande. Ifølge Ritzau håber EU at kunne forhandle med Donald Trump for at undgå en toldkrig. Trump har ikke sat en deadline for tariffer på europæiske varer, hvilket økonomiminister Stephanie Lose ser som et positivt tegn for dialog. Hun udtaler, "Det er i hvert fald et godt udgangspunkt for at få en dialog med både præsidenten på lederniveau og for EU med hans nye administration." Trump har dog truet med told på varer fra Mexico og Canada, men Europa undgik en lignende deadline. EU er bekymret over USA's handelsunderskud med EU og Trumps ønske om, at EU køber mere amerikansk energi. En artikel i Børsen fokuserer på EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens tale ved World Economic Forum i Davos. Von der Leyen understregede EU's engagement i globalt samarbejde og den grønne omstilling, som modsvar til Donald Trumps "America First"-politik. Hun fremhævede EU's nylige Mercosur-aftale og samarbejde med Indien som eksempler på EU's åbne tilgang. Von der Leyen sagde: "Vi vil være pragmatiske, men vi vil altid stå ved vores principper, beskytte vores interesser og opretholde vores værdier." Ifølge Jyllands-Posten har EU-Kommissionen en plan klar for at imødegå Donald Trumps trusler om straftold på EU-varer. Eksperter mener, at EU vil reagere strategisk ved at ramme amerikanske virksomheder i områder, hvor Trump har stærk støtte. Jacob Funk Kirkegaard fra tænketanken Bruegel i Bruxelles udtaler: "Indtil det er afklaret, om Donald Trump støtter Ukraine i krigen mod Rusland i samme grad som sin forgænger, Joe Biden, vil EU være tilbageholdende med at sætte gengældelsesangreb ind på toldområdet." EU har tidligere anvendt en lignende taktik ved at pålægge told på specifikke amerikanske varer som motorcykler og bourbon. Professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet påpeger, at EU vil svare proportionalt på Trumps handlinger. Samtidig er der en risiko for, at ikke alle EU-medlemslande vil støtte en sådan strategi, hvilket kan komplicere gennemførelsen.

En artikel i Information beskriver, at Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, understreger behovet for en "pragmatisk" tilgang i en "ny æra med hård geostrategisk konkurrence". Hun siger: "Spillereglerne mellem de globale magter er under forandring. Vi skal ikke tage noget for givet." EU er klar til at forhandle med USA for at beskytte sine interesser, men vil også fortsætte med at samarbejde med Kina, trods udfordringer som kinesisk statsstøtte og overkapacitet.

I en leder i Berlingske diskuterer Thomas Bernt Henriksen Europas rolle i en tid med øgede spændinger mellem USA og EU. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, fremhæves for sin visionære tale, der udfordrer USA's økonomiske dominans. Hun opfordrer til et stærkere indre finansielt marked i Europa for at forhindre kapitalflugt til USA. Von der Leyen understreger, at EU spiller "efter reglerne" og ønsker at fremme lokale industrier i partnerlande, i modsætning til USA's fokus på eksport. Artiklen påpeger, at både USA og EU har en fælles interesse i at håndtere Kinas økonomiske ubalancer. Von der Leyen fremhæver behovet for at tilpasse sig ændrede stormagtsrelationer uden at gå på kompromis med europæiske værdier.

Kilder: B.T., tirsdag, onsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 2; Kristeligt Dagblad, tirsdag, onsdag; Information, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag; Børsen, onsdag, s. 8; Jyllands-Posten, onsdag, s. 6,7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Mette Frederiksen inviteret til Storbritannien: Fokus på europæisk forsvarssamarbejde
Ifølge en artikel fra Ritzau har statsminister Mette Frederiksen modtaget en invitation fra Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, til at besøge Storbritannien. Invitationen blev givet under en telefonsamtale, hvor de to ledere også diskuterede "bredere europæiske forsvarsspørgsmål". Samtalen fandt sted forud for deres deltagelse i et møde i Det Europæiske Råd i starten af februar. Keir Starmer informerede også Mette Frederiksen om sit nylige besøg i Kyiv, Ukraines hovedstad. I forbindelse med diskussionen om europæiske forsvarsspørgsmål blev det nævnt, at "begge ledere ser frem til at styrke samarbejdet inden for EU's rammer."

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Politiken, tirsdag; Børsen, onsdag, s. 21

Institutionelle anliggender: Preben Aamann ny generaldirektør for kommunikation i EU-Rådet
Ifølge Ritzau og Altinget.dk er Preben Aamann blevet udnævnt til generaldirektør for kommunikation og information i EU-Rådet, en stilling han tiltræder 1. februar. Aamann, der tidligere har været talsmand for EU-præsidenten, overtager posten fra Peter Javorcik. Hans nye rolle indebærer ansvar for formidling fra Det Europæiske Råd og EU's Ministerråd, som er centrale i EU's lovgivende magt. Aamann har en lang karriere i EU-systemet, herunder som talsmand under det danske EU-formandskab i 2012 og for tidligere EU-præsident Donald Tusk. I en pressemeddelelse udtaler Aamann: "Jeg ser frem til at styrke kommunikationen i en tid, hvor EU står over for store udfordringer."

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag, Altinget.dk, tirsdag

Udenrigspolitik: Reaktioner efter Donald Trumps indsættelse
En artikel i Kristeligt Dagblad diskuterer Donald Trumps potentielle indflydelse på verdensordenen og EU's rolle i denne sammenhæng. Ifølge Ole Bruun har Trump haft en realistisk tilgang til internationale relationer og har presset NATO-lande til at opfylde deres forpligtelser. Bruun bemærker: "Hvor EU nærmest står handlingslammet over for Kina, har Trump den realisme og handlekraft, der skal til for at dæmme op for Kinas egennyttige og destruktive handelspolitik." Artiklen fremhæver også, at Trumps politik kan tvinge Europa til at tage større ansvar for egen forsvars- og sikkerhedspolitik. Dette kan styrke EU's evne til at forsvare sig selv og reducere afhængigheden af USA. En artikel i Berlingske beskriver Donald Trumps indsættelse som USA's præsident og den bemærkelsesværdige tilstedeværelse af verdens rigeste personer, herunder techgiganter som Elon Musk og Mark Zuckerberg. Ifølge eksperter vidner dette om Trumps "mafiametoder" og hans magtudøvelse. Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier bemærker, at gæstelisten til Trumps indsættelse er usædvanlig på grund af den høje koncentration af velstand. Artiklen nævner også, at Trump brød med traditionen ved at invitere udenlandske ledere som Italiens premierminister Giorgia Meloni. "Det er selvfølgelig bemærkelsesværdigt, fordi det er en højere koncentration af velstand, end man er vant til at se til indsættelser," siger Søndergaard.

Elisabet Svane skriver i sin meningsartikel i Politiken om de udfordringer, som Danmarks regering står overfor i lyset af Donald Trumps indsættelse som USA's præsident. Artiklen fremhæver, hvordan den danske regering, herunder statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, er nødt til at navigere i en uforudsigelig politisk situation. Trumps manglende omtale af Grønland i sin tale blev modtaget med lettelse, men der er stadig bekymringer om fremtidige udtalelser og handlinger. Artiklen understreger vigtigheden af EU's støtte, hvor Ursula von der Leyen udtalte, at "EU var klar til at forsvare sig med nye midler." Samtidig er der fokus på at opretholde stærke forbindelser til Grønland og sikre, at USA forstår Grønlands politiske situation korrekt.

Karin Axelsson skriver i sin analyse i Politiken om, hvordan Donald Trumps indtræden som amerikansk præsident påvirker EU. Allerede fra dag ét dominerer Trump diskussionerne i EU, hvor Ursula von der Leyen understreger vigtigheden af at bevare stærke handelsforbindelser mellem EU og USA. Hun siger, "Vores førsteprioritet vil være at engagere os tidligt, diskutere fælles interesser og være klar til at forhandle." I Europa-Parlamentet er der delte meninger; mens højrefløjen ser Trump som en mulighed for forandring, er der bekymring blandt midtergrupperne. Iratxe Garcia kritiserer EU-Kommissionens passivitet over for techgiganter som Elon Musk, mens Henna Virkkunen lover handling. Debatten omhandler også demokrati og ytringsfrihed, og der er bekymring over Trumps planer om Grønland, som danske politikere som Stine Bosse og Villy Søvndal reagerer stærkt på.

I en kommentar i Børsen diskuterer Christian Bjørnskov Donald Trumps protektionistiske politik og dens negative konsekvenser. Mange europæiske politikere mener, at EU bør svare igen med lignende tiltag, men forfatteren argumenterer imod dette. Protektionisme, som historisk set har vist sig skadelig, vil kun føre til højere priser og lavere produktivitet. Et eksempel er Trumps straftold på stål og aluminium, der beskyttede få jobs, men ødelagde mange flere. Industripolitik, som også er blevet populær i Europa, har lignende problemer. "Disse skræmmeeksempler er ikke undtagelsen, men reglen," understreges det. EU bør derfor undgå at følge USA's eksempel, da det vil skade både europæiske og globale økonomier.

Bjarne Corydon skriver i en leder i Børsen om Donald Trumps indsættelse som præsident og de potentielle konsekvenser for EU og Danmark. Trump har skabt en situation med "massivt, diffust pres", der kan eskaleres uden varsel, hvilket udfordrer EU's stabilitet. For Danmark og EU er der en frygt for, at USA vil kræve større økonomiske og militære indrømmelser, især med Trumps forslag om at øge forsvarsudgifterne til 5% af BNP. Friis advarer om, at "enhver form for lettelse dermed være letsindig", og understreger behovet for EU at forberede sig på hurtigere og dybere integration samt at håndtere Grønlandsspørgsmålet med forsigtighed.

Ulrik Harald Bie, økonomisk redaktør hos Berlingske, analyserer i sin artikel de potentielle konsekvenser af Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus, med særligt fokus på EU's rolle i den nye verdensorden. Bie fremhæver, at EU har styrket sin position de seneste år, og at Ursula von der Leyen, som fortsat er kommissionsformand, har en markant styrket rolle. "EU har aldrig fungeret bedre og har de seneste fire år løst kriser i fællesskab, som vi aldrig havde troet muligt." Bie påpeger også, at EU's forhold til Kina er under forandring, og at en ny tysk regering vil være mere Kina-kritisk. Desuden nævnes, at EU har indgået en handelsaftale med Sydamerika og lanceret en Afrika-strategi. Bie advarer om, at de kommende år vil være præget af straftold og konflikter, og opfordrer danske politikere til at samarbejde tæt med europæiske kolleger for at navigere i den turbulente tid.

Kilder: Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 1; Politiken, onsdag, s. 4,7; Børsen, onsdag, s. 26,28; Berlingske, onsdag, s. 6,10,11

Andre EU-historier

Økonomi: Økonomisk krise i Tyskland truer hele EU: Krav om handling fra ECB
Artiklen fra B.T. fokuserer på den økonomiske krise i Tyskland og dens potentielle konsekvenser for EU. Tysklands økonomi er presset af høje energipriser og renter, mens politisk usikkerhed og trusler om straftold fra USA forværrer situationen. Den Europæiske Centralbanks chef, Christine Lagarde, opfordres til at sænke renten for at stimulere væksten. Artiklen bemærker, at "det er på tide, at chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, lægger sin notoriske forsigtighed på hylden og giver tyskerne en hjælpende hånd." Der er frygt for, at uden handling kan Tysklands økonomiske problemer trække andre europæiske lande med sig.

Kilder: B.T., tirsdag

Klima: Lars Aagaard: EU misser deadline for nye klimamål
Altinget.dk rapporterer, at EU står over for udfordringer med at indsende nye klimamål til FN inden COP30. Ifølge klimaminister Lars Aagaard vil EU ikke nå den fastsatte deadline. Aagaard udtaler: "Det når vi ikke." EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen ønsker en reduktion af udledninger med mindst 90 procent i 2040, men der er modstand blandt medlemslandene. Aagaard bemærker, at der er "en åben politisk diskussion om, hvad 2040-målet skal være for EU." Polen, som har formandskabet i første halvår af 2025, kan muligvis ikke afslutte forhandlingerne om 2040-målet, hvilket kan overdrage ansvaret til Danmark. Aagaard erkender, at Danmark kan få en central rolle i at fastsætte EU's klimamål, når de overtager formandskabet.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Henning Overgaard: Arbejdsgiverne svigter kampen for den danske model
Henning Overgaard, formand for 3F, skriver i et debatindlæg i Børsen om den danske arbejdsmarkedsmodel og dens betydning i lyset af EU's mindstelønsdirektiv. Overgaard roser EU-Domstolens generaladvokats anbefaling om at skrotte direktivet, hvilket han ser som en sejr for den danske model. Han kritiserer arbejdsgiverne for ikke at kæmpe for modellen, selvom den gavner dem. Overgaard påpeger, at politiske beslutninger ofte forringer arbejdsforholdene, og derfor er det vigtigt, at fagforeningerne også engagerer sig politisk. Han fremhæver, at fagbevægelsen er klar til at forsvare modellen mod trusler. "Det er grundlæggende ubegribeligt, at det kun er os lønmodtagere, der skal slås for den danske model," skriver Overgaard. Han opfordrer arbejdsgiverne til at støtte kampen for modellen, da den kun kan overleve med engagement fra begge parter.

Kilder: Børsen, tirsdag

Sundhed: EU advarer: USA's exit fra WHO truer globalt sundhedssamarbejde
Ifølge en artikel fra Ritzau udtrykker EU-Kommissionen bekymring over USA's beslutning om at trække sig ud af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Eva Hrncirova, talsperson for EU-Kommissionen, udtaler: "Hvis vi vil være modstandsdygtige over for globale sundhedstrusler, er vi nødt til at have et globalt samarbejde." EU frygter, at USA's tilbagetrækning kan svække den globale evne til at håndtere fremtidige epidemier. Beslutningen er en del af en række dekreter fra præsident Donald Trump, som kritiserer WHO for dens håndtering af Covid-19-pandemien. WHO beklager USA's beslutning og understreger sin rolle i at beskytte global sundhed. USA's tilbagetrækning kan få store konsekvenser, da landet er en af de største bidragydere til WHO's budget.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Klima: Trump trækker USA ud af Paris-aftalen: Eksperter frygter globalt tilbageslag
Ifølge en artikel fra Ritzau har USA's tidligere præsident Donald Trump igen trukket USA ud af Paris-aftalen, hvilket kan føre til stilstand i USA's grønne omstilling. Klimaforsker Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet udtrykker bekymring over Trumps beslutning, men påpeger, at USA ikke har været en ledende kraft i den globale grønne omstilling. Mernild siger: "Det er ikke USA, der kommer til at sætte retningen for vores globale grønne omstilling." EU's rolle i den grønne omstilling nævnes, idet Danmarks klimaminister Lars Aagaard udtrykker frygt for, at Trumps udmelding kan få enkelte europæiske lande til at sænke tempoet i deres grønne omstilling. Børsen skriver, at den danske klimaminister Lars Aagaard udtrykker frygt for, at Trumps handling kan få andre lande til at genoverveje deres klimamål. Han siger: "Jeg kan også komme i tanke om et enkelt eller to europæiske lande, der kunne få den tanke, at man nu skal genoverveje, om EU skal forfølge ambitiøse klimamål."

Magnus Bredsdorff skriver i en nyhedsanalyse i Politiken, at Donald Trumps tilbagevenden som præsident markerer et frontalangreb på grøn omstilling, som EU og andre lande har arbejdet på i årevis. Han har trukket USA ud af Paris-aftalen og udstedt dekreter, der favoriserer olieindustrien og svækker miljøbeskyttelse. Trumps politik står i kontrast til EU's indsats for at reducere CO2-udledning og fremme vedvarende energi. EU's klimakommissær, Wopke Hoekstra, understreger vigtigheden af at fortsætte kampen mod klimaforandringer: "Videnskaben er klar: Hver gang den globale temperatur stiger, er der enorme omkostninger, økonomisk, socialt og i menneskeliv". Trumps politik kan føre til 4 milliarder tons ekstra CO2-udledning frem til 2030, hvilket vil gøre det sværere at nå Paris-aftalens mål.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, onsdag, s. 4, Politiken, onsdag, s. 6

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Fald i elbilsalg udfordrer EU's grønne bilmål
Ifølge Ritzau blev der sidste år solgt seks procent færre elbiler i EU sammenlignet med 2023, med 1,4 millioner nye elbiler indregistreret. Dette fald skyldes blandt andet Tysklands udfasning af præmier til elbilkøbere. Mads Rørvig fra Mobility Denmark understreger, at "resultaterne i EU viser tydeligt, at udviklingen er tæt knyttet til politiske initiativer og økonomiske incitamenter." Thomas Møller Sørensen fra Dansk Industri tilføjer, at ansvaret for at øge elbilsalget ligger både hos EU og medlemslandene. Han mener, at EU bør understøtte elbilproduktion og investeringer i elnettet, mens medlemslandene bør prioritere støtte til elbilkøb. Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten står EU's mål om en grøn bilpark over for udfordringer, da elbilsalget er faldet i mange EU-lande. EU-Kommissionen presser på for at reducere CO2-udledningen fra nye biler, men i 2024 faldt elbilsalget i 15 af 27 EU-lande. Thomas Møller Sørensen fra DI Bilbranchen siger: "I Danmark og en række andre nordeuropæiske lande har vi knækket koden til at sikre et højt salg af elbiler." ACEA, der repræsenterer store bilproducenter, har opfordret EU til at tilpasse den grønne aftale for at gøre den mere fleksibel. EU's CO2-krav kan medføre store bøder for bilproducenter, hvis de ikke overholdes. Ifølge Berlingske står europæiske bilproducenter over for udfordringer i 2025, hvor 160 nye elbilmodeller forventes at ramme markedet. EU's nye krav om lavere CO2-udledning fra biler har lagt pres på producenterne, som risikerer bøder, hvis de ikke overholder grænserne. Dette har ført til en priskrig, hvor elbilpriserne falder. Matthias Schmidt, en uafhængig bilanalytiker, forudser en stigning i elbilsalget på 40% i Vesteuropa i 2025. EU's mål er at fremme overgangen fra benzin- og dieselbiler til elbiler. "Det er ikke unormalt, at salget i Europa går tilbage," siger Ilyas Dogru fra FDM.

Kilder: B.T., tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, onsdag, s. 3; Berlingske, tirsdag

Udenrigspolitik: Trump og Taiwan: Hård linje mod Kina kan øge presset på sikkerhed og økonomi
Ole Bruun og Klaas Dykmanns kronik  i Berlingske diskuterer Trumps potentielle indflydelse på Taiwans sikkerhed og internationale relationer. Artiklen fremhæver Trumps hårde linje mod Kina og hans krav om, at USA's allierede, herunder Taiwan, skal øge deres forsvarsudgifter. "Trump udtalte i oktober i år at han ikke behøvede bruge militærmagt, idet Xi Jinping, som han sagde, 'knows I'm fu?cking crazy'." Artiklen påpeger, at Trumps politik kan føre til øget pres på Taiwan for at investere i sit forsvar og potentielt skabe nye alliancer i regionen. Der er også bekymringer om, hvordan Trumps økonomiske politik kan påvirke Taiwans økonomi, især i lyset af hans tidligere udtalelser om handelsunderskud og toldsatser. Artiklen understreger, at EU's bidrag til at modvirke Kinas aggression er afgørende for at opretholde demokratiet i regionen.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 18

Det digitale indre marked: Astrid Haug: Europa har brug for egne sociale medier til at beskytte demokratiet
Astrid Haug, i sin kommentar i Jyllands-Posten, argumenterer for behovet for europæiske alternativer til de dominerende amerikanske sociale medieplatforme, som X og Facebook. Hun kritiserer Mark Zuckerberg for at tillade mere misinformation og hadsk tale, hvilket kan påvirke demokratiske processer. Haug foreslår, at EU og europæiske aktører bør udvikle egne platforme for at beskytte demokratiet og privatlivsdata. Hun bemærker, at "det er nærliggende, at Trump vil lægge pres på EU og arbejde for mindre regulering af tech-giganterne." Haug opfordrer til, at mediestøtten tilpasses for at fremme borgerdialog og foreslår, at danske fonde og virksomheder kan finansiere nye platforme. Hun fremhæver Wikipedia og Mastodon som eksempler på ikke-kommercialiserede, brugerdrevne platforme, der kan inspirere til at skabe meningsfulde digitale fællesskaber i Europa.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 11

Udenrigspolitik: Gidseludveksling mellem Israel og Hamas: EU's indirekte rolle i konfliktens menneskelige tragedie
Ifølge Politiken er der blevet løsladt både israelske gidsler og palæstinensiske fanger fra forfærdelige forhold. EU er indirekte involveret, da Hamas, der har taget israelske gidsler, er på EU's terrorliste. Jens Modvig fra Dignity, tidligere formand for FN's torturkomité, udtaler: "Begge grupper er jo i en rædselsvækkende situation, hvor de er frihedsberøvet og ikke ved om, de overlever den nærmeste fremtid." Artiklen beskriver de umenneskelige forhold, som palæstinensiske fanger oplever i israelske fængsler, herunder tortur og nedværdigende behandling, samt de barske forhold for israelske gidsler hos Hamas. Våbenhvilen, der trådte i kraft i januar, indebærer en udveksling af gidsler og fanger, og der er håb om en mere varig fred i fremtiden.

Kilder: Politiken, onsdag, s. 10

Udenrigspolitik: Danske organisationer advarer mod konsekvenserne af USA's pause i udviklingsbistand
Ifølge en artikel fra Ritzau advarer danske organisationer mod konsekvenserne af Donald Trumps beslutning om at sætte amerikansk udviklingsbistand på pause i 90 dage. Folkekirkens Nødhjælp udtrykker bekymring for, at en permanent indefrysning vil ramme civilbefolkninger hårdt i de lande, hvor de opererer. Generalsekretær Jonas Nøddekær opfordrer Danmark til at tage en ledende rolle i udviklingsdagsordenen, især når EU-formandskabet overgår til Danmark. Han siger: "Danmark skal tage førertrøjen på og fremme globalt samarbejde i stedet for at optrappe de geopolitiske spændinger." Dansk Industri påpeger, at pausen kan have alvorlige konsekvenser for verdens fattigste og opfordrer EU til at styrke sin rolle som udviklingspolitisk aktør.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Konkurrence: Winni Grosbøll: Balancen mellem innovation og regulering afgør EU's konkurrenceevne
I en kronik i Børsen diskuterer Winni Grosbøll balancen mellem innovation og regulering i EU, med fokus på hvordan EU's regulering påvirker konkurrenceevnen i forhold til USA og Kina. Ursula von der Leyen og Mario Draghi har kritiseret EU's regulering som en hæmsko for konkurrenceevnen. Artiklen argumenterer for, at mens unødvendig regulering bør fjernes, er fornuftige regler afgørende for forbrugernes sikkerhed og tillid. "Vi må ikke glemme, at fornuftige fælles spilleregler i et EU, hvor varer flyder uhindret over grænserne, er fuldkommen afgørende for forbrugernes tryghed," understreges det. Artiklen fremhæver også, at EU's høje standarder på områder som fødevaresikkerhed er en styrke, der kan fremme konkurrenceevnen og fungere som en eksportvare. EU-Kommissionen opfordres til at styrke regler og kontrol for at beskytte mod farlige produkter fra platforme som Temu.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 22

Udenrigspolitik: Anders Vistisen kritiserer Trump i EU-Parlamentet: 'Grønland er ikke til salg'
Ifølge en artikel fra Ritzau har Anders Vistisen, medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, udtrykt stærk kritik af Donald Trump i en debat i EU-Parlamentet. Vistisen sagde direkte til Trump: "Mr. Trump, fuck off", som en reaktion på Trumps manglende omtale af Grønland i sin indsættelsestale. Vistisen understregede, at Grønland har været en del af Danmark i 800 år og ikke er til salg. Efter sin udtalelse modtog Vistisen en reprimande fra EU-Parlamentets formandsstol, som påpegede, at hans sprogbrug var uacceptabelt og kunne få konsekvenser. Vistisen fortsatte med at kritisere både danske og grønlandske politikere for deres håndtering af Grønlands selvstændighedsdebat og opfordrede til at fokusere på interne problemer i Grønland. Altinget.dk skriver, at Vistisen udtalte: "Grønland har været en del af det danske kongerige i 800 år. Det er en integreret del af vores land. Det er ikke til salg." Debatten i Europa-Parlamentet fokuserede på Trumps geopolitiske betydning, hvor flere danske medlemmer udtrykte bekymring over amerikanske trusler mod Grønland og Danmark. Socialdemokraternes Christel Schaldemose understregede behovet for et stærkere Europa: "Den nye administration i USA stiller os europæere overfor en ny virkelighed, som vi skal lære at navigere i." Enhedslistens Per Clausen kritiserede EU for ikke at reagere tydeligt på Trumps trusler.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Udenrigspolitik: Trump presser Putin til aftale om Ukraine
En artikel i Jyllands-Posten beskriver Donald Trumps uventede pres på Vladimir Putin og reaktioner fra Europa. Trump opfordrede Putin til at indgå en aftale for at afslutte krigen i Ukraine og advarede om, at Rusland vil komme i store problemer uden en aftale. "Han bør indgå en aftale. Jeg tror, at han ødelægger Rusland ved ikke at indgå en aftale," sagde Trump. Natos generalsekretær, Mark Rutte, reagerede ved at love øgede forsvarsudgifter.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 8