EU i dagens aviser tirsdag den 21. januar 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Donald Trump indsættes som præsident: EU forbereder sig på konsekvenserne
Ifølge en artikel fra Ritzau planlægger Donald Trump som USA's 47. præsident at indføre en række præsidentielle dekreter, der blandt andet vil påvirke EU. Trump har lovet at indføre toldafgifter på importvarer, herunder 10 procent på varer fra EU og Danmark, hvilket kan gøre varer dyrere og øge inflationen. Desuden vil han trække USA ud af Paris-aftalen, en international klimaaftale, som EU er en del af. Dette kan påvirke EU's klimaindsats. Trump har også udtalt, at han vil "starte det største deportationsprogram i USA's historie". Dette kan få betydning for EU, da det kan påvirke internationale relationer og samarbejde om migration. Børsen skriver at Trump lovede Trump en ny storhedstid for USA og kritiserede landets nuværende tilstand. EU blev ikke direkte nævnt i talen, men der var spekulationer om, hvordan Trumps politik kunne påvirke EU og Danmark. Peter Thagesen fra Dansk Industri udtalte: "Det er selvfølgelig positivt, at hverken EU eller Danmark nævnes. Men vi skal ikke glæde os for tidligt." Lykke Friis fra Tænketanken Europa bemærkede, at Italiens premierminister Giorgia Meloni var en af de få europæiske ledere til stede, hvilket indikerer en splittelse mellem USA og EU. Ritzau skriver også, at EU overvåger Trumps udmeldinger om forsvar og handel, mens EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen venter på et møde med ham. EU-Kommissionen og EU-Parlamentet ser frem til Trumps indsættelsestale for at vurdere, hvorvidt hans valgkampretorik vil blive til virkelighed. Christel Schaldemose, næstformand for EU-Parlamentet, udtaler: "Jeg forventer det uventede de næste fire år." Jyllands-Posten beskriver Donald Trumps opførsel i internationale sammenhænge, herunder hans interaktioner med europæiske ledere. Under et NATO-møde i Bruxelles observerede Danmarks tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen, at Trump opførte sig ens, uanset om der var kameraer til stede eller ej. Samuelsen bemærkede: "Trump opfører sig præcis på samme måde, uanset om der er tv på eller ej." Kristeligt Dagblad skriver, at europæerne står alene med frygt og modvilje mod Donald Trump, mens resten af verden ser positivt på hans tilbagevenden til Det Hvide Hus. Ifølge undersøgelsen er kun 28 procent af EU-borgerne Trump-modstandere, mens tallet er langt lavere i lande som Rusland og Indien. Europæerne ser Trumps præsidentskab som dårligt nyt for verdensfreden og deres egne lande. Timothy Garton Ash kommenterer: "Lande som Rusland og Kina er allerede vant til en transaktionel verden, og derfor er disse lande meget mere afslappede over for Trump."

I en leder i Ekstra Bladet analyserer Uffe Gardel konsekvenserne af Trumps indsættelse som præsident og hans indflydelse på global sikkerhed og internationale relationer. Artiklen fremhæver, hvordan Trumps politik kan true NATO's sammenhold, især for europæiske medlemslande. "Trump er godt i gang. Han har truet med ikke at ville forsvare Nato-lande, der efter hans mening bruger for lidt på forsvar," hvilket kan svække alliancens troværdighed. Artiklen påpeger, at Trumps tilgang til militær beskyttelse er baseret på transaktioner og afpresning, hvilket kan isolere USA fra sine traditionelle allierede. Dette skaber usikkerhed for EU-lande, der kan blive påvirket af Trumps protektionistiske politikker og hans administrationens holdning til internationale aftaler.

Bent Winther, politisk kommentator for Berlingske, analyserer Donald Trumps tale og dens implikationer for Europa. Winther bemærker, at lettelsen i Europa skyldes, hvad Trump ikke sagde, snarere end hvad han sagde. Trump undlod at nævne Grønland, hvilket giver Danmark tid til at forhandle om Grønlands fremtid i en sikkerhedspolitisk kontekst frem for ejerskab. Winther påpeger, at Trump heller ikke nævnte NATO eller USAs militære støtte til Ukraine, hvilket giver EU-lande tid til at forberede sig på Trumps forventninger om, at Europa skal betale mere for egen sikkerhed. "Donald Trump ser sig selv som en, der skaber fred i verden og gør en ende på krige," men han specificerede ikke hvordan. Winther advarer om en potentiel handelskrig, da Trump truede med høje toldsatser, hvilket skaber usikkerhed i Europa.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag, tirsdag, s. 5; Kristeligt Dagblad, mandag, tirsdag, s. 6; Børsen, tirsdag, s. 6; Ekstra Bladet, tirsdag, s. 36; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 8,9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Geoblokering hæmmer forbrugernes adgang til EU's digitale marked
Ifølge en artikel fra Ritzau fremhæver Den Europæiske Revisionsret, at uberettiget geoblokering fortsat er et problem i EU, hvilket begrænser forbrugernes adgang til onlinevarer og -tjenester på tværs af grænserne. Dette strider mod EU's grundlæggende friheder på det indre marked, især den frie bevægelighed for varer og tjenester. En forordning fra 2018 havde til formål at eliminere forskelsbehandling baseret på forbrugernes nationalitet eller bopæl, men praktiske udfordringer består stadig. Ildikó Gáll-Pelcz, ansvarlig for beretningen, udtaler: "Geoblokering begrænser forbrugernes muligheder og valg. Det skaber stor kundeutilfredshed og hindrer den frie udveksling af varer og tjenester på EU's digitale indre marked."

Kilder: Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, mandag

Handel: EU klar til at beskytte økonomiske interesser mod Trumps toldtrusler
Ifølge nyhedsbureauet Ritzau er EU parat til at beskytte sine økonomiske interesser efter Donald Trumps indsættelse som USA's præsident, hvor han varslede brug af told på udenlandske varer. EU's økonomikommissær, Valdis Dombrovskis, udtaler, at "hvis der er behov for at beskytte Europas økonomiske interesser, er vi klar til at gøre det". Trump har tidligere truet med at øge tolden på varer fra lande som Canada, Mexico og Kina og har nævnt EU i denne sammenhæng. Dombrovskis understreger vigtigheden af samarbejde mellem EU og USA og advarer om, at en handelskrig vil medføre "markante økonomiske omkostninger for alle - herunder USA". Ritzau skriver også hvordan dansk-amerikansk samhandel sikrer 187.000 job i USA, trods Donald Trumps planer om at indføre told på europæiske varer. Hvis Trump gennemfører sine toldtrusler, og EU svarer igen, kan disse job være i fare. Lukas A. Lausen fra Dansk Industri påpeger, at "der er meget større balance i tingene, end Trump tror." Dansk eksport til USA har skabt betydelige arbejdspladser, og fri handel gavner både amerikanske og danske forbrugere ved at tilbyde de bedste og billigste varer. Dansk Industri arbejder for at fremhæve disse fordele i Washington. Ifølge Jyllands-Posten har EU vedtaget en ny forordning, der kan beskytte medlemslande som Danmark mod økonomiske trusler fra lande som USA. Forordningen, der trådte i kraft i december 2023, blev oprindeligt skabt som et værn mod Kina, men kan nu vise sig nyttig mod USA's præsident Donald Trumps trusler om straftold, hvis Grønland ikke bliver amerikansk. Jens Ladefoged Mortensen, lektor i statskundskab, forklarer, at EU's grundlag bygger på en "musketéred", hvor medlemslandene står sammen mod økonomisk tvang. Han siger: "Træder eden ikke i kraft her, er der ikke noget Europa tilbage. Vi bliver ikke efterladt alene på perronen." Statsminister Mette Frederiksen understreger, at EU og Danmark forbereder sig på forskellige økonomiske scenarier i tæt samarbejde med erhvervslivet og fagbevægelsen.

I et interview i Kristeligt Dagblad vurderer Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, at Donald Trump ser EU som en trussel, da han betragter international politik som et nulsumsspil. "For Trump er international politik et nulsumsspil, hvor lande ikke kan vinde sammen," siger Friis. Hun mener, at Trump vil forsøge at skabe splittelse i EU ved at sætte kiler mellem medlemslandene. En meningsmåling fra Tænketanken Europa viser, at kun 22 procent i EU-landene ser USA som en allieret, hvilket efterlader Europa i et ingenmandsland uden et klart alternativ til alliancen med USA. Friis påpeger, at nogle EU-lande, som Italien under Giorgia Meloni, kan forsøge at tilpasse EU-samarbejdet til en mere nationalstatsorienteret tilgang som reaktion på Trumps politik.

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad; mandag, tirsdag, s. 2; Ekstra Bladet, mandag, Jyllands-Posten, tirsdag, s. 11

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Arbejdsgivere skal også forsvare den danske model
I en meningsartikel i Børsen skriver Henning Overgaard, formand, 3F, at EU's mindstelønsdirektiv og den danske arbejdsmarkedsmodel. Børsens cheføkonom Steen Bocian roser modellen og støtter EU-Domstolens generaladvokats anbefaling om at skrotte direktivet. Artiklen kritiserer dog Bocian for at mene, at kun fagforeningerne skal afpolitisere sig, og fremhæver, at politiske beslutninger også påvirker arbejdsmarkedet. Artiklen understreger, at arbejdsgiverne bør være mere aktive i at forsvare den danske model. "Det er grundlæggende ubegribeligt, at det kun er os lønmodtagere, der skal slås for den danske model," skriver forfatteren. Artiklen opfordrer til, at både arbejdsgivere og arbejdstagere arbejder sammen for at bevare modellen.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 23

Konkurrence: Tillad fusioner for at sikre Danmarks digitale førerposition
I et debatindlæg i Berlingske argumenterer Brian Mikkelsen, administrerende direktør for Dansk Erhverv, for nødvendigheden af at tillade fusioner blandt danske teleselskaber for at styrke digital infrastruktur og sikkerhed. Han fremhæver, at Danmark og EU bør ændre kurs for at lette tilladelser til mobilmaster og internetkabler, og at konsolidering af teleselskaber kan sikre investeringer i sikkerhed og grøn omstilling. Mikkelsen advarer om, at uden handling vil Danmark miste sin førerposition i digital infrastruktur. Han citerer Draghi-rapporten og siger, at "uden massive investeringer vil der være flaskehalse på den digitale motorvej." Mikkelsen opfordrer til, at tilladelser behandles som kritisk infrastruktur for at fremskynde processen.

Kilder: Berlingske, mandag

Udenrigspolitik: Kritik af Norge: Store gasprofitter, men beskedent bidrag til Ukraine
Politiken skriver om Norges beskedne bidrag til Ukraine trods store gasprofitter, hvilket har skabt kritik i både Tyskland og Bruxelles. EU-parlamentarikeren Andreas Schwab udtaler til Politico: "De kommer alle fra det samme hjørne af verden, men Norge gør mindre. Det er værd at adressere." Norske økonomer, herunder Olav Slettebø fra Statistisk Sentralbyrå, kritiserer den norske regering for ikke at øge støtten til Ukraine, trods store merprofitter fra gassalg. De mener, at Norge har råd til at fordoble støtten uden at bryde med reglerne for oliefonden. Artiklen fremhæver også, at Norges finansminister har mødt kritik for sin arrogante respons på internationale bekymringer.

Kilder: Politiken, tirsdag, s. 7

Klima: Europæiske borgerlige vil udsætte grønne EU-regler
I en meningsartikel i Information analyserer Tore Keller de europæiske borgerliges forsøg på at ændre EU's grønne politikker. Ved et møde i Berlin fremlagde EPP en plan, der foreslår at udsætte eller ændre allerede vedtagne grønne regler. Manifestet, som Ursula von der Leyen har godkendt, foreslår at udskyde nye bæredygtighedsstandarder og EU's klimagrænsetold CBAM. "Von der Leyen gav ellers den 1. december udtrykkeligt sin energikommissær – danske Dan Jørgensen – til opgave at foreslå et sådant mål." EPP ønsker at fjerne krav til vedvarende energi, hvilket gavner atomkraftlande. De borgerlige mener, at EU's klimamål kan nås gennem CO₂-kvotesystemet, men der er bekymring for, at dette ikke er tilstrækkeligt. Resten af de europæiske partier opfordres til at fastholde de grønne ambitioner.

Kilder: Information, mandag

Udenrigspolitik: Danmark bør prioritere EU frem for NATO i udenrigspolitikken
Thomas Riis, professor emeritus, argumenterer i sin kronik på Altinget.dk for, at Danmark bør fokusere på EU som hjørnestenen i sin udenrigspolitik frem for NATO. Han påpeger, at EU bør opbygge en fælles rustningsindustri og samarbejde om fælles projekter, som det blev forsøgt under coronapandemien. Riis mener, at det er vigtigt at respektere interessesfærer, og at Ruslands ønske om en sikkerhedszone i Østeuropa er legitimt. Han kritiserer NATO's udvidelse mod de russiske grænser og kalder det "en vestlig provokation". Riis foreslår, at Danmark bør undgå konfrontationer med Rusland og langsomt nærme sig landet, da "ingen kan vinde Ukrainekrigen".

Kilder: Altinget.dk, mandag

Det digitale indre marked: Tech-aktivist: DR bør forlade Facebook og fremme demokratisk digital samtale
I en kronik i Information argumenterer David Walther Birk Lauridsen, tech-aktivist og ansat i Teknologisk Arbejderkooperativ for, at DR bør forlade Facebook for at fremme en mere demokratisk digital samtale. Forfatteren kritiserer DR's nuværende brug af Facebook, da platformen er designet til at fremme polarisering og profit, hvilket underminerer DR's public service-forpligtelser. "DR's brug af Facebook udsætter danskerne for følelsesmæssig manipulation, misinformation, phishing og scams," understreges det. Forfatteren foreslår, at DR og andre offentlige institutioner bør overveje alternativer som Fediverse, der tilbyder en mere åben og demokratisk platform. Derudover opfordres borgere og civilsamfund til at organisere sig i foreninger for at modvirke techgiganternes indflydelse og fremme brugen af mere demokratiske teknologier. Europakommissionen og BBC er nævnt som eksempler på institutioner, der allerede benytter Fediverse.

Kilder: Information, mandag

Sikkerhedspolitik: Danmark vil styrke sikkerheden med rumbaseret infrastruktur
B.T. skriver, at Danmark undersøger mulighederne for at styrke sin sikkerhed gennem rumbaseret infrastruktur, som en del af landets nye rumstrategi. Jakob Clod Asmund fra Forsvarsakademiet fremhæver, at både Danmark og EU ønsker at frigøre sig fra afhængigheden af amerikanske rumtjenester. Han siger: "Rumtjenester, vi får fra USA, virker uden problemer, men det er kun, indtil at de vælger at prioritere at bruge det andre steder." EU's mål om uafhængighed understøttes af bekymringer om potentielt tab af adgang til amerikanske satellitdata. I Arktis og Grønland står Danmark over for unikke udfordringer, men danske virksomheder, som Space Inventor, er allerede i gang med at udforske mulighederne for at overvåge disse områder.

Kilder: B.T., mandag

Udenrigspolitik: Unicef-repræsentant: UNRWA afgørende for stabilitet i Gaza
I en kronik i Jyllands-Posten argumenterer Christian Blaslev-Olesen, Unicef Representative, for, at UNRWA's tilstedeværelse i Gaza er afgørende for at opretholde fred og stabilitet. Artiklen fremhæver, at UNRWA er den eneste organisation med et specifikt FN-mandat til at støtte palæstinensiske flygtninge og levere nødhjælp, uddannelse og sundhedsydelser til millioner. En israelsk lov, der truer med at lukke UNRWA, kan underminere våbenhvileaftalen og skabe kaos. "At nedlægge UNRWA nu vil underminere våbenhvileaftalen og sabotere Gazas genopretning," sagde Philippe Lazzarini, UNRWA's chef. Artiklen opfordrer EU, herunder Danmark, til at presse Israel til at opretholde UNRWA's arbejde og sikre fredsprocessen.

Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag, s. 18

Migration: Flygtningenævnet forlænger pausen i sager om syriske flygtninge
Ifølge Ritzau har Flygtningenævnet besluttet at forlænge pausen for sager vedrørende syriske flygtninge i Danmark. Denne beslutning blev oprindeligt truffet i december efter præsident Bashar al-Assads fald. Nævnet begrunder pausen med den "meget usikre situation i landet efter Assad-styrets fald". Flygtningenævnet vil genoverveje situationen på et møde i marts 2025. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtalte i december: "Hvis de vurderer det, (at Syrien er sikkert, red.), så vil folk som udgangspunkt også få inddraget deres asylopholdstilladelser og vil have mulighed for at vende hjem til Syrien, hvis ikke man finder et andet opholdsgrundlag at være i Danmark på". Flygtningenævnet fungerer som klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser på asylområdet.

Kilder: Politiken, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Sundhed: PFAS-pesticider truer drikkevandet: Miljøministeren kalder det alvorligt
Enligt Jyllands-Posten afslører fra Miljøstyrelsen, at PFAS-pesticider fra landbruget omdannes til TFA, et evighedskemikalie, der kan sive ned i grundvandet og ende i drikkevandet. Miljøminister Magnus Heunicke udtaler: "Den nye rapport fra Geus indikerer, at der er en sammenhæng mellem sprøjtemidler og udvaskning af TFA til vores grundvand over kravværdien. Det er meget alvorligt." Ministeriet har sendt rapporten til EU for at indgå i vurderingen af PFAS-aktivstoffernes godkendelse. Danmarks Naturfredningsforening kræver et forbud mod PFAS-pesticider, mens Miljøstyrelsen vurderer, om der skal handles på baggrund af rapportens fund. PFAS-forurening har været et stigende problem i Danmark siden 2021.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag

Konkurrence: Danske virksomheder kritiserer EU's komplekse bæredygtighedsrapportering
En artikel i Børsen beskriver, hvordan danske virksomheder som NKT, Royal Unibrew og Grundfos reagerer på EU's planer om at forenkle bæredygtighedsrapporteringskravene, som blev vedtaget i 2023. NKT's bæredygtighedschef, Anthony Abbotts, udtrykker bekymring over den nuværende kompleksitet: "Vi mener helt klart, at EU-kravene er for bureaukratiske lige nu." EU-Kommissionen forventes at fremsætte et forslag om forenkling i februar, og Ursula von der Leyen har modtaget et brev fra Olaf Scholz, der kritiserer kravene som konkurrencehæmmende. Virksomhederne er enige om, at selvom forenkling er nødvendig, bør det ikke ske på bekostning af direktivets positive aspekter, som skaber en fælles ramme for rapportering. Børsen rapporterer også, at EU-Kommissionen planlægger at præsentere en "omnibuspakke" for at forenkle kravene, hvilket kan påvirke virksomhedernes arbejde med bæredygtighed. Professor Andreas Rasche advarer om, at en udskydelse kan skade EU's troværdighed i erhvervskredse.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 4,5,6

Det digitale indre marked: EU-Kommissionen undersøger X's algoritmer for ekstremistisk indhold
Berlingske skriver, at EU-Kommissionen har beordret Elon Musks sociale medie X til at udlevere interne dokumenter som led i en udvidet undersøgelse af ændringer i dets algoritmer. Undersøgelsen fokuserer på, om algoritmen fremmer ekstremistisk indhold fra den tyske højrefløj. Den finske digitale kommissær, Henna Virkkunen, leder undersøgelsen og har udtalt, at EU vil bruge den nye magt fra forordningen om digitale tjenester (DSA) til at sanktionere X, hvis loven er overtrådt. "EU tøver ikke med at bruge den nye magt," sagde Virkkunen. EU kræver også, at X bevarer dokumentation om fremtidige ændringer og moderering af indhold. Elon Musks støtte til AfD har skabt opstand i Tyskland, og både det tyske forsvars- og udenrigsministerium har suspenderet deres aktiviteter på X.

Kilder: Berlingske, mandag

Klima: Trump trækker USA ud af Parisaftalen igen
Ifølge Altinget.dk har Donald Trump for anden gang trukket USA ud af Parisaftalen, FN's store klimaaftale, hvilket har skabt bekymring i EU. Klimaminister Lars Aagaard udtrykker sin skuffelse og opfordrer EU til at "skubbe på og holde sammen i den globale klimaindsats". Trumps beslutning om at forlade aftalen kommer sammen med hans erklæring om en national energikrise og en plan om at øge produktionen af fossil energi. Dette skridt markerer en skarp kontrast til Grønland, som tiltrådte Parisaftalen sidste år. "Præsident Trump vil udtræde af Parisaftalen," blev det meddelt fra Det Hvide Hus. Trumps politik understreger en prioritering af økonomisk vækst gennem udnyttelse af landets store olie- og gasreserver. Kristeligt Dagblad skriver, at Lars Aagaard, Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, udtaler, at USA's exit er "ærgerlig, men ikke overraskende", og understreger, at EU nu har en større opgave i at opretholde den globale klimaindsats. Aagaard siger: "Det gør så selvfølgelig opgaven endnu større for EU for at holde den globale klimaindsats oppe."

Kilder: Altinget.dk, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Økonomi: Davos-topmøde sætter fokus på EU's reaktion på Trumps toldtrusler
Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator, analyserer i sin kommentar, hvordan det verdensøkonomiske topmøde i Davos falder sammen med Donald Trumps indsættelse som USA's præsident. Henriksen fremhæver, at EU's reaktioner på Trumps politik, især hans toldtrusler, vil være centrale på mødet. "EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har defineret sit eget ambitiøse program for EU," hvilket understreger EU's ansvar for at reagere på Trumps straftold. EU's økonomikommissær, Valdis Dombrovkis, og handelskommissær, Maros Sefcovic, vil deltage i debatter om toldsatser og Europas økonomiske magt. Henriksen påpeger, at Davos kan blive startskuddet til et opgør om handelspolitikken mellem USA og EU.

Kilder: Berlingske, tirsdag, s. 4,5