EU i dagens aviser torsdag den 23. januar 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: Trumps toldtrusler mod EU
Flere kilder rapporterer om Donald Trumps toldtrusler mod EU. En artikel i Politiken diskuterer, hvordan EU kan navigere i Donald Trumps toldtrusler ved at øge køb af amerikansk gas og våben, hvilket kan styrke alliancen med USA og svække Ruslands indflydelse. Jacob Funk Kirkegaard fra tænketanken Bruegel i Bruxelles mener, at EU kan drage fordel af situationen: "Vi vil kunne slå flere fluer med ét smæk i Europa ved at købe mere flydende naturgas i USA, fordi vi både kan mindske vores afhængighed af Rusland og samtidig gøre Trump glad og undgå amerikansk told." EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tidligere antydet muligheden for at øge gasimporten fra USA. Dog er der udfordringer, da nogle EU-lande, som Ungarn og Slovakiet, foretrækker russisk gas, og Frankrig er imod at købe amerikanske våben. For at undgå en handelskrig og styrke den transatlantiske alliance, kan EU overveje at imødekomme nogle af Trumps krav. Børsen skriver om Donald Trumps beslutning om at ophæve Joe Bidens loft over eksport af flydende naturgas (LNG) fra USA, hvilket kan påvirke Europa positivt. EU-landene har brug for mere energi, og USA's øgede eksport kan hjælpe med at stabilisere gaspriserne. Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank, vurderer, at "Trump kan ende med at hjælpe europæisk økonomi på den korte bane, når det handler om gassen. Vi mangler altså energi her i Europa." EU modtager allerede store mængder gas fra USA, og den øgede eksport kan erstatte russisk gas. Ifølge Jyllands-Posten har Trump annonceret, at der vil blive pålagt told på varer fra EU. Dette kan få konsekvenser for både amerikanske forbrugere og den globale handel. Trump udtalte: "Den Europæiske Union behandler os meget, meget dårligt. Så de vil blive pålagt told." Underdirektør for global handel i Dansk Industri, Peter Thagesen, påpeger, at told vil føre til højere priser for forbrugerne, men han ser også en vigtig pointe i Trumps udtalelser. Trump mener, at der er en handelsubalance mellem EU og USA, og at told kan være en måde at skabe forhandlinger om at rette op på denne ubalance. Ifølge Berlingske kan USA's potentielle told på europæiske varer påvirke dansk økonomi, men økonomiprofessor Michael Svarer maner til ro. Han påpeger, at Danmark, som en lille og åben økonomi, er mere afhængig af international handel end mange andre EU-lande. Ifølge Børsen truer Donald Trump med handelskrig mod EU, hvilket kan påvirke både vækst og inflation i Europa. Trump mener, at handelsbalancen mellem USA og Europa er unfair og overvejer at indføre told på europæiske varer. Dette kan sætte Den Europæiske Centralbank (ECB) i en vanskelig situation, da de skal balancere mellem lavere vækst og højere inflation. Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, udtaler: "Det er ikke fuldstændig entydigt, hvad en handelskrig vil betyde for ECB." EU-systemet er dog bedre forberedt end tidligere, med planer klar, hvis en handelskrig opstår. Handelskrigen kan føre til, at europæiske virksomheder flytter produktionen til USA, hvilket vil påvirke europæisk økonomi negativt. ECB står over for en "dobbeltsidet situation", hvor både vækst og inflation trækker i forskellige retninger. Ifølge en artikel fra Ritzau truer Donald Trump med at indføre straftold på EU-varer, hvilket kan føre til en økonomisk konflikt, der påvirker både europæiske og amerikanske forbrugere. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har foreslået at købe mere LNG-gas fra USA for at udligne handelsunderskuddet og muligvis undgå en handelskonflikt.

I en meningsartikel i Børsen analyserer Hakon Redder Donald Trumps handelsstrategi over for EU og andre store handelspartnere. Trump truer med straftold for at adressere USA's handelsunderskud, især over for EU, som han mener er "meget, meget slemme ved os." EU's handelsoverskud over for USA var 213 mia. dollar i 2024, hvilket Trump bruger som argument for at indføre told. EU-Kommissionen tager Trumps trusler alvorligt og overvejer at øge importen af amerikansk LNG-gas som en mulig løsning. En talskvinde for EU-Kommissionen udtaler, at man vil tage kontakt til det Hvide Hus for at diskutere gasudspillet. Artiklen fremhæver, at EU-landene også kan øge indkøb i USA's militærindustri for at imødekomme Trumps krav og undgå en handelskrig.

Ulrik Harald Bie, økonomisk redaktør hos Berlingske, analyserer Donald Trumps toldtrusler mod EU og andre handelspartnere. Trumps strategi er at bruge straftold som et forhandlingsværktøj for at opnå specifikke mål, såsom at dæmme op for illegal indvandring og produktion af fentanyl. EU er ikke undtaget fra Trumps toldtrusler, og der kan komme straftold på varer som stål og aluminium. Bie bemærker, at EU tidligere har svaret igen med modtold på varer, der rammer Trumps kernevælgere. "Der vil komme masser af udmeldinger i den kommende tid," siger Bie, og understreger, at Trumps tilgang kan føre til økonomiske udfordringer for USA, hvis han forsøger at føre en handelskrig mod flere lande samtidigt. EU's handelsbalance med USA er kompleks, med underskud på varer, men overskud på tjenester.

Steen Bocian analyserer i en meningsartikel i Børsen Trumps skatte- og handelspolitik over for Europa og Danmark. Trump har truet med at indføre told på europæiske varer, hvilket kan presse Europa til at øge importen af amerikanske varer. Han udtalte: "Den Europæiske Union behandler os meget, meget dårligt," hvilket indikerer, at told kan blive pålagt for at opnå retfærdighed. Bocian påpeger, at danske virksomheder kan blive hårdt ramt af en potentiel handelskrig. Desuden truer Trump med at fordoble skatten for europæiske virksomheder med datterselskaber i USA, hvilket kan ske uden Kongressens godkendelse. Dette er en reaktion på den globale minimumsskat, som EU har implementeret, men som USA nu trækker sig fra. Bocian foreslår, at Europa og Danmark bør overveje at gentænke minimumsskatten, da en amerikansk modreaktion kan skade danske virksomheder.

Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator for Berlingske, analyserer i sin artikel de potentielle konsekvenser af Donald Trumps trusler om straftold mod EU. Henriksen bemærker, at Trump endnu ikke har specificeret toldsatserne, men at retorikken er blevet skærpet. »Igen holder Trump sig tilbage fra at sætte et tal på toldtruslen mod EU, men man kan ikke løbe fra, at truslen er blevet mere konkret.« EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har udtalt, at EU er klar til at forhandle, men vil stå fast på sine principper. Henriksen påpeger, at Trumps toldpolitik kan skabe problemer på hjemmefronten, da højere told kan påvirke amerikanske forbrugere negativt. Lukas A. Lauesen fra Dansk Industri kritiserer Trumps tilgang som »den forkerte vej at gå« og fremhæver vigtigheden af at fjerne handelshindringer for at fremme vækst og jobskabelse.

Thomas Bernt Henriksen skriver i en leder i Berlingske om behovet for en økonomisk guldalder i Europa, især i lyset af spændingerne mellem USA og Europa under Donald Trumps præsidentskab. Henriksen fremhæver, at EU, under ledelse af Ursula von der Leyen, har en plan for at styrke Europas økonomi og finansielle markeder. Von der Leyen udfordrer USA's finansielle dominans ved at fremhæve behovet for et stærkere europæisk indre marked. Hun understreger, at EU's aftaler er transparente og uden skjulte betingelser, i modsætning til USA's skiftende politik. "Vi spiller efter reglerne", sagde von der Leyen, og understregede vigtigheden af samarbejde. Henriksen påpeger, at EU og USA har en fælles interesse i at håndtere Kinas økonomiske ubalancer.

I Karin Axelssons meningsartikel i Politiken diskuteres EU's reaktion på Donald Trumps præsidentskab. EU's kommissionsformand Ursula von der Leyen understreger vigtigheden af pragmatisme og principfasthed i forholdet til USA. Hun påpeger, at "vi er trådt ind i en ny æra med hård geostrategisk konkurrence", hvilket kræver en stærk og sammenhængende EU-strategi. I Europa-Parlamentet er der delte meninger; mens højrefløjen ser Trump som en mulighed for forandring, er der bekymring blandt midtergrupperne. Christine Anderson fra AfD beskriver Trump som "en frihedsklokke, der ringer over hele verden". Derudover er der en opfordring til EU-Kommissionen om at tage stilling til techgiganter som Elon Musk, med krav om handling fra kommissær Henna Virkkunen.

Kilder: Børsen, onsdag; torsdag, s. 6,7,8; Berlingske, onsdag, torsdag, s. 6,8,9; Jyllands-Posten, onsdag; Politiken, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: EU's udenrigschef: Europa skal øge sine forsvarsudgifter
Ifølge en artikel fra /ritzau/ understreger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, nødvendigheden af, at Europa øger sine forsvarsudgifter. På Det Europæiske Forsvarsagenturs årlige konference udtalte Kallas, at USA's præsident Donald Trump har ret i sin kritik af Europas nuværende forsvarsbudgetter. Hun sagde: "Donald Trump har ret, når han siger, at vi ikke bruger nok på forsvar." Kallas fremhævede, at Europa skal tage større ansvar for sin egen sikkerhed og forberede sig på potentielle konflikter. EU's rolle i forsvarssamarbejde vokser, især i koordineringen af støtte til Ukraine og fælles forsvarsindkøb blandt medlemslandene. Diskussionen om øgede forsvarsudgifter er dog primært forankret i Nato, hvor der er forslag om at hæve forsvarsudgifterne til fem procent af BNP.

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; Børsen, onsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Trump nominerer Andrew Puzder som USA's ambassadør i EU
Ifølge en artikel fra Ritzau har USA's præsident, Donald Trump, indstillet Andrew Puzder som USA's ambassadør i EU. Trump udtrykker stor tillid til Puzder og siger: "Andy kommer til at gøre et fantastisk stykke arbejde med at repræsentere vores lands interesser i den vigtige region." Puzder, tidligere administrerende direktør for CKE Restaurants, blev tidligere nomineret til posten som arbejdsminister, men trak sig tilbage på grund af manglende støtte i Senatet. Trump beskriver Puzder som en "succesfuld advokat, forretningsmand, økonomisk kommentator og forfatter."

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Finansielle anliggender: Lagarde: ECB er ikke bagud med rentesænkninger
Ifølge Marketwire udtaler Christine Lagarde, at Den Europæiske Centralbank ikke er bagud med at sænke rentesatserne og vil fortsætte med en gradvis lempelse af pengepolitikken. I et interview med CNBC, afholdt under World Economic Forum i Davos, siger Lagarde: "Vi ser ikke os selv være bagud i forhold til kurven. Vi er på en slags regelmæssig, gradvis vej." ECB's inflationsmålsætning på 2 pct. er inden for rækkevidde, da den disinflationære proces fortsætter. Banken er ikke bekymret for de potentielle effekter på Europa af den amerikanske præsident Donald Trumps økonomiske plan. ECB's næste rentemøde er den 30. januar, hvor en yderligere rentenedsættelse på 25 basispoint forventes.

Kilder: Børsen, torsdag

Klima: Solenergi overhaler kul i EU's elproduktion for første gang
Ifølge en artikel fra /ritzau/AFP oversteg solenergi for første gang kul i EU's elproduktion i 2024, ifølge en rapport fra tænketanken Ember. Solenergi udgjorde 11 procent af elproduktionen, mens kul stod for 10 procent. Rapporten fremhæver, at elproduktionen fra fossile brændstoffer var historisk lav, med 29 procent af EU's elproduktion. Allerede i første halvdel af 2024 havde vind og sol overhalet kul og gas i det samlede strømforbrug. Chris Rosslove, senioranalytiker ved Ember, udtaler: "Fossile brændstoffer er ved at miste grebet om EU's energi."

Kilder: B.T., onsdag; Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Generaladvokat anbefaler annullering af EU's mindstelønsdirektiv
Altinget.dk rapporterer, at EU-Domstolens generaladvokat har anbefalet at annullere EU's mindstelønsdirektiv, hvilket har skabt bekymring blandt EU's institutioner. Dennis Radtke, tysk EU-parlamentariker, udtrykker frygt for, at dette kan "ødelægge de mange års fremskridt, der er gjort for at beskytte arbejdstagerrettigheder og fremme social retfærdighed i EU." Generaladvokaten mener, at EU har overskredet sine beføjelser ved at indføre indikatorer for retfærdig mindsteløn, hvilket strider mod EU-traktaterne. Hvis EU-Domstolen følger denne anbefaling, kan det få store konsekvenser for EU's sociale politik og være et tilbageslag for Ursula von der Leyens tidligere initiativer. Professor Dorte Sindbjerg Martinsen kalder det et "enormt anstød mod det sociale Europa."

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Udenrigspolitik: Krigen mellem Hamas og Israel kræver forhandling, ikke militær magt, siger Malene Sønderskov
Malene Sønderskovs debatindlæg på Altinget.dk argumenterer for, at krigen mellem Hamas og Israel ikke kan løses med militær magt, men kræver forhandling. Sønderskov kritiserer den vestlige verdens manglende evne til at sikre international retsorden og påpeger, at konflikten har svækket FN-systemet. Hun fremhæver, at krigen har medført store menneskelige og økonomiske omkostninger for både Israel og Gaza. Sønderskov mener, at den danske regering bør lære af tidligere fejlslagne krigsstrategier i Afghanistan og Irak. "Fred er noget, man forhandler med sine fjender," skriver Malene Sønderskov, og opfordrer til at bruge denne læring i fremtidige forhandlinger i FN's Sikkerhedsråd.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Finansielle anliggender: Louise Mogensen valgt til bestyrelsen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
Ifølge Altinget.dk er Louise Mogensen, topchef i Finanstilsynet, blevet valgt til bestyrelsen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). EBA er en uafhængig EU-myndighed, der blev oprettet i 2011 for at sikre finansiel stabilitet i EU ved at fastlægge ensartede regler for EU's banker og beskytte forbrugerne af finansielle tjenesteydelser. Mogensen udtaler: "Jeg er blevet valgt til bestyrelsen i EBA. Jeg kommer ind i ledelsen af EBA." Hun vil sidde i bestyrelsen frem til 2027 sammen med repræsentanter fra flere europæiske lande. Hendes første møde i den nye rolle finder sted i Paris. Mogensen har tidligere haft ledende stillinger i Finans Danmark og Danmarks Nationalbank.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Landbrug: Debat: EU-lovgivning hæmmer genredigeringens potentiale for klima og fødevaresikkerhed
Asger Mose Wingender, Svend Christensen, Linda Nielsen og Meike Burow skriver i et debatindlæg på Altinget.dk, at moderne genredigering kan løse store udfordringer inden for klima og fødevaresikkerhed, men at EU's nuværende lovgivning hæmmer udviklingen. De argumenterer for, at de nuværende regler, der stammer fra 2003, er forældede og ikke passer til den nye teknologi. "Der er stærke tegn på, at den gældende lovgivning ikke er fit for purpose for visse NGT'er og deres produkter," understreger de. Forslaget om at lempe lovgivningen er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet, men afventer Ministerrådets godkendelse. Forfatterne opfordrer den danske regering til at støtte processen, når Danmark overtager EU-formandskabet i 2025.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Klima: Sigurd Agersnap: Dan Jørgensen skal kombinere energi- og boligpolitik for at løse EU's kriser
Sigurd Agersnap skriver i et debatindlæg på Altinget.dk om de udfordringer, Dan Jørgensen står overfor som EU's energi- og boligkommissær. Agersnap fremhæver behovet for at tackle den stigende boligkrise i Europa, hvor høje boligpriser presser lav- og middelindkomstgrupper ud af storbyerne. Han understreger vigtigheden af at kombinere energi- og boligpolitik for at fremme bæredygtige løsninger og EU's uafhængighed af russisk gas. Agersnap mener, at "det er godt at se, at Jørgensen har været tydelig om, at vi skal helt af med russisk gas," og opfordrer til at fremme energieffektivisering og den cirkulære omstilling. Han håber, at EU vil sikre støtteordninger til de mest trængte boligejere og tackle udfordringer med platforme som Airbnb og skattely. Agersnap ser potentiale i den "European Affordable Housing Plan" og opfordrer til at lære af succesfulde boligmodeller fra andre lande.

Kilder: Altlinget.dk, onsdag

Sikkerhedspolitik: Danmark skal stå fast på folkeretten som nyt medlem af FN's Sikkerhedsråd
Kristine Mærkedahl Jensen og Mette Müller Kristensen skriver i et debatindlæg på Altinget.dk, at Danmark står over for en stor udfordring som nyt medlem af FN's Sikkerhedsråd, hvor der ikke er noget EU at gemme sig bag. Danmark har tre prioriteter: tilpasning af krisehåndtering, klimaforandringers indvirkning på fred og sikkerhed, samt implementering af kvinder, fred og sikkerhed. Civilsamfundet spiller en afgørende rolle i at sikre Danmarks troværdighed. "For på danskens skuldre ligger høje forventninger og tung nordisk arv – og i Sikkerhedsrådet er der intet EU at gemme sig bag," skriver forfatterne. Danmark skal stå fast på folkeretten og arbejde for et repræsentativt Sikkerhedsråd for at bevare sin legitimitet.

Kilder: Altinget,dk, torsdag

Udenrigspolitik: Anders Vistisen reagerer skarpt på Trumps trusler mod Grønland: "Hr. Trump, fuck af"
Ifølge en artikel fra Berlingske har den danske EU-parlamentariker Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti skabt international opmærksomhed med sin direkte besked til USA's præsident Donald Trump under en tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Vistisen sagde: "Kære præsident Trump, lyt omhyggeligt: Grønland har været dansk i 800 år. Det er en integreret del af vores land. Det er ikke til salg. Lad mig sige det i en sætning, som du forstår: Hr. Trump, fuck af." Vistisen forklarede, at hans udtalelse var en reaktion på Trumps trusler mod Danmarks suverænitet. Han mener, at det er nødvendigt at sige fra, når et andet land truer med at indtage Danmark militært eller pålægge økonomiske sanktioner. Vistisen kritiserer også den danske regerings håndtering af situationen og mener, at de har udvist mangel på lederskab. Han påpeger, at regeringen har forsøgt at undgå direkte konfrontation med USA, men at dette ikke har været effektivt.

Kilder: Berlingske, onsdag

Udenrigspolitik: Trump truer med sanktioner mod Rusland og EU, mens Kina overvejes som fredsmægler i Ukraine
Ifølge en artikel fra Ritzau truer USA's præsident Donald Trump med sanktioner mod Rusland, hvis ikke præsident Vladimir Putin indgår en fredsaftale med Ukraine. Trump har også rettet trusler mod EU, idet han har nævnt muligheden for at indføre told på EU's varer. Trump udtaler: "Hvis vi ikke laver en 'aftale' snart, har jeg intet andet valg end at lægge høje niveauer af skatter, tariffer og sanktioner på alt, der sælges af Rusland til USA og forskellige andre deltagende lande." Artiklen nævner ikke specifikke sanktioner, men understreger Trumps ønske om at afslutte krigen mellem Rusland og Ukraine.

I sin sikkerhedspolitiske analyse i Kristeligt Dagblad diskuterer Jens Worning muligheden for, at Kina kan spille en rolle i at skabe fred i Ukraine under Donald Trumps ledelse. Worning fremhæver, at Trumps samtaler med Xi Jinping kan være en del af en større strategi for at involvere Kina i fredsprocessen. Dog er der betydelige barrierer, herunder Kinas ønske om at opretholde stabilitet i Rusland og undgå at ydmyge Putin. Marco Rubio, USA's nye udenrigsminister, understreger, at krigen i Ukraine skal ende, men uden en fast tidsramme. "Kina kan ikke leve med en fred, der ydmyger Putin, for det kan føre til hans fald og dermed regimeustabilitet i Rusland," bemærker Worning. EU nævnes som en økonomisk stormagt, men analysen fokuserer primært på relationerne mellem USA, Kina, Rusland og Indien. Trumps strategi er at kalibrere stormagternes relationer i en forandret geopolitisk kontekst.

Kilder: Børsen, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag, torsdag, s. 5

Klima: EU fortsætter den grønne omstilling på trods af Trumps modstand og USAs tilbagetrækning fra Paris-aftalen
Altinget.dk skriver, at EU er fast besluttet på at fortsætte sin grønne omstilling trods USA's ændrede kurs under Donald Trump. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede på World Economic Forum i Davos, at "Parisaftalen forbliver menneskehedens største håb." EU planlægger at lancere en omfattende grøn industripakke, Clean Industrial Deal, for at styrke konkurrenceevnen og skabe job gennem grønne teknologier. Jens-Kristian Lütken fra Europabevægelsen opfordrer EU til at tage lederskab i klimakampen og ikke lade sig påvirke af USA's slingrekurs. EU's strategi omfatter afbureaukratisering og investeringer i vedvarende energi for at opnå energiuafhængighed. Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten er der bekymring over USA's klimaindsats under Trump, især i forhold til Paris-aftalen. Tidligere EU-klimakommissær Connie Hedegaard udtrykker bekymring over Trumps manglende engagement i den grønne omstilling: "Han nærmest abdicerer i stedet for at vise verden lederskab." EU står over for en udfordring i at fastholde sin grønne dagsorden, mens USA trækker sig tilbage fra internationale klimaaftaler. Artiklen fremhæver også, at Kina kan udnytte situationen til at tage føringen i den grønne omstilling. Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet påpeger, at klimaet står over for alvorlige udfordringer, uanset USA's deltagelse i Paris-aftalen.

En meningsartikel i Politiken diskuterer Europas ansvar i klimakampen, især i lyset af USA's tilbagetrækning fra Parisaftalen under Donald Trump. Trump har aktivt modarbejdet den grønne omstilling ved at fremme fossile brændstoffer og stoppe støtte til vedvarende energi. Artiklen understreger, at EU nu har en afgørende rolle i at fortsætte klimakampen, da USA har "meldt sig ud" og Kina fokuserer på egne interesser. EU's indsats er nu vigtigere end nogensinde for at begrænse den globale temperaturstigning. "Opgiver eller mister Europa modet nu, er klimakampen tabt," understreger artiklen, hvilket fremhæver EU's ansvar i at intensivere indsatsen for at modvirke klimaforandringer.

Kilder: Politiken, torsdag, s. 1; Jyllands-Posten, torsdag, s. 8; Altinget.dk, onsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: USA investerer 100 milliarder dollar i AI-kapacitet, mens Europa står overfor teknologisk dilemma
En artikel i Berlingske beskriver en massiv investering i USA's AI-kapacitet, ledet af et konsortium med Softbank, OpenAI og Oracle. Donald Trump annoncerede en investering på 100 milliarder dollar i projektet "Stargate", der sigter mod at gøre USA til en AI-supermagt og konkurrere med Kina. Projektet inkluderer opførelsen af 20 datacentre. Denne satsning går imod den regulering af kunstig intelligens, som EU har været frontløber for. "De kræver en masse elektricitet, og vi vil gøre det muligt for dem let at få klaret den produktion på deres egne fabrikker, hvis de ønsker det," sagde Trump. EU's tilgang til AI-regulering nævnes som en kontrast til USA's nye strategi. Børsen skriver, at Donald Trumps annoncering af en investering i AI-infrastruktur fremhæver et europæisk dilemma. Mens USA og Kina stormer frem i det teknologiske kapløb, står Europa overfor udfordringer med at holde trit. Mario Draghi advarede i 2024 om Europas faldende konkurrenceevne, og Andreas Holbak Espersen fra DI Digital bemærker, at USA's investeringer er en "maggiterning på alt det, som amerikanerne er så gode til, og som vi ikke er så gode til i Europa." Anders Overvad fra IDA påpeger, at Europas lovgivning vil blive presset, og at der er behov for at udvikle egne løsninger. "Vi ved ikke, hvilken retning USA kommer til at bevæge sig i inden for det teknologiske område," siger Overvad.

Kilder: Børsen, torsdag, s. 10; Berlingske, onsdag

Det digitale indre marked: Techgiganternes angreb på EU: Musk og Zuckerberg udfordrer reguleringer under Trump
Laura Klitgaard, formand, IDA, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at techgiganternes indflydelse på klima og databeskyttelse, især i lyset af Donald Trumps præsidentskab. EU står over for udfordringer, da techmilliardærer som Elon Musk og Mark Zuckerberg kritiserer EU's reguleringer som GDPR og Digital Services Act. Musk har allieret sig med Trump og støtter højreradikale kræfter i Europa, hvilket skaber bekymring blandt europæiske ledere. Zuckerberg har fjernet faktakontrol på Facebook og Instagram, hvilket øger risikoen for misinformation. "Techmilliardærerne er nu gået i åben krig mod EU-Kommissionen," hvilket understreger behovet for europæisk sammenhold for at beskytte demokratiet mod misinformation og klimafornægtelse.

Kilder: Jyllands-Posten, torsdag