Sagen vedrørende direktivet om mindstelønninger

Forlaget til afgørelse

Danmark har, støttet af Sverige, anmodet EU-Domstolen om at annullere EU's 2022-direktiv om passende mindstelønnninger (mindstelønsdirektivet). De hævder, at EU manglede kompetence til at vedtage direktivet i henhold til traktatens artikel 153, som giver mulighed for at fastsætte minimumsstandarder for arbejdsvilkår, men eksplicit udelukker spørgsmål relateret til "lønforhold".

I dagens forslag til afgørelse anfører generaladvokat Emiliou, at mindsteløndirektivet, ved sine artikler 1, 3, 4, 5 og 12, har til formål at regulere »lønforhold«. Dette direktiv udgør således et direkte indgreb i undtagelsen om »lønforhold« i artikel 153, stk. 5, TEUF. Heraf følger, at EU-lovgiver ikke havde kompetence til at vedtage denne retsakt og derfor har handlet i strid med princippet om kompetencetildeling fastsat i artikel 5, stk. 2, TEU.

Efter generaladvokatens opfattelse bør derfor Domstolen fastslå, at mindstelønsdirektivet skal annulleres i sin helhed.

Baggrund:

Danmark har anlagt sag med påstand om annullation af ”direktivet om mindstelønninger”, som blev vedtaget i 2022.

Danmark hævder, at direktivet blev vedtaget i strid med traktaten. Den griber direkte ind i fastsættelsen af lønniveauet i medlemsstaterne og vedrører organisationsret, som er undtaget fra EU’s lovgivningskompetence. Desuden kunne direktivet om mindstelønninger ikke gyldigt vedtages på grundlag af traktatens artikel om arbejdsvilkår efter den almindelige lovgivningsprocedure. Mindstelønsdirektivet forfølger ikke kun dette mål, men også målet om kollektivt forsvar af arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, som skal vedtages med enstemmighed.