Baggrund:
Sundhedssektoren er en af de sektorer, der er mest udsat for cyberangreb, idet over halvdelen af angrebene involverer ransomware. Alene i 2023 blev der i EU indberettet 309 cybersikkerhedshændelser, der påvirkede sundhedssektoren.
I overensstemmelse med de politiske retningslinjer vil Kommissionen iværksætte en europæisk handlingsplan for cybersikkerhed for hospitaler og sundhedsudbydere for at forbedre opdagelsen af cybersikkerhedstrusler, beredskabet og kriseresponsen i sektoren.
Formålet med handlingsplanen er at beskytte vores sundhedssystemers sikkerhed mod cyberangreb, herunder ransomwareangreb.
Hospitaler og andre sundhedstjenesteydere er etableret som en meget kritisk sektor i henhold til direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet).
NIS2-direktivet omfatter i øjeblikket mellemstore/store hospitaler. Handlingsplanen går imidlertid videre og har til formål også at omfatte mindre enheder, såsom alment praktiserende læger.
Handlingsplanen vil bidrage til at sikre kontinuitet i plejen og øge offentlighedens tillid til sundhedsydelser, hvor beskyttelsen af borgernes følsomme oplysninger står på spil.
Detaljer
- Publikationsdato
- 15. januar 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark