Top kvalitet, tryghed og proces
Vi overtog vores Jeppesen Bjælkehus den 31. maj 2024. Det var præcis den dato, vores søde byggeleder Henrik havde lovet - og to måneder før den afleveringsdato, der oprindeligt blev stillet i udsigt.
Huset lever til fulde op til vores forventninger og drømme. Kort sagt: det er bare skønt! Finish og kvalitet er helt i top, der er lagt flid i alle håndværksmæssige detaljer og indretningen fungerer perfekt.
De småting - vitterlig småbitte ting - der skulle rettes eller justeres efter overtagelsen, blev udbedret uden diskussion og øjeblikkeligt.
Samarbejdet med Planethuse har undervejs fungeret over al forventning! Samarbejdet om planlægningen med byggeleder Henrik og projektleder Nis har været en fornøjelse. Begge er helt i dit ringhjørne og i tæt dialog med dig hele vejen, foregriber evt. problemer undervejs i byggefasen og er løsningsorienterede, så det færdige resultat opfylder dine ønsker.
Det har været en stor fornøjelse for os at være forbi alle fagfolkene, der har bygget vores dejlige hus. Det behøver man ikke gøre - Planethuse stiller høje krav til alle involverede - men man får virkelig stor respekt for den håndværksmæssige kunnen, der er nødvendigt for at få så dejligt et hus op at stå.
En anden ting, man heller ikke behøver at gøre, er at besøge Planethuses fabrik i Ribe - men det kan varmt anbefales! Det er her, du kan se alle fødselsforberedelserne, inden dit hus kommer til Verden.
Dato for oplevelse: 05. november 2024