Brugtecomputere.dk Anmeldelser

1.397  Fremragende
TrustScore 4,5 ud af 5

4,3

I kategorien Computerbutik

Skriv en anmeldelse

VirksomhedsaktiviteterSe alle

Anmeldelser4,3

1.397 i alt


Sortér:


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Top !!!!

Købte en computer om onsdagen og den var leveret om fredagen. Alt i tip top stand og fin betjening og god kontakt "du kontakter os bare hvis der opstår problemer". De eneste problemer med computeren har jeg selv skabt og fået konen til at ordne igen :-)

Dato for oplevelse: 25. august 2013


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Det utrolige holdt

Jeg har oplevet det utrolige - her i Rønne at modtage en bærbar computer,
der holder alt, hvad jeg i bedste fald kunne forvente under et døgn efter bestillingen. Jeg kan kun give brugtecomputere.dk topkarakter.
Alfred

Dato for oplevelse: 22. august 2013


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Verdensklasse

Jeg har lige gennemført min første, men ikke sidste handel med dette firma.
Alt er gået lidt efter bogen. Jeg bestilte min PC om fredagen og mandag stod posten og bankede på.
Jeg havde efterfølgende nogle support spørgsmål vedr. min maskine. Disse blev besvaret meget hurtigt og kompetent.
Et firma, der varmt kan anbefales :-)

Dato for oplevelse: 19. juni 2013


Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Bedre end forventet

Jeg var et stykke tid på jagt efter en billig brugt bærbar, og brugte en del timer på dba.dk indtil jeg faldt over brugtecomputere,dk . Her bestilte jeg en Levono T60 med nyt batteri til en super pris samt 12 mdrs garanti

Spændt var jeg da jeg skulle modtage den dagen efter og her fik jeg en god overraskelse, den ser helt ny ud og man kan på det nærmeste ikke se den er brugt.

Da jeg skulle give karakter, så vaklede jeg imellem 4 og 5 stjerner, og er så endt med 4 med stor pil opad. Grunden til at i ikke får den sidste stjerne er at jeg syntes at der hører med i 2013 at man får en mail med track og trace nummeret når varen er sendt, og ikke skal gå og vente på og se om postmanden dukker op med varen, men det er ikke noget der afholder mig fra at handle med jer igen

Dato for oplevelse: 23. marts 2013


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Troværdig leverndør

Jeg har købt en lille brugt bærbar, som "reserve" pc. Men også for at kunne tage den med i bilen. Vi mailede sammen omkring produktet inden jeg købte. Jeg føler jeg fik god rådgivning til at købe det rette produkt.
Nu er den "færdig opsat" som jeg gerne vil have den. Og trods det, at det er en brugt bærbar virker den helt fantastisk - i hvert fald, som jeg gerne vil have en PC.

Dato for oplevelse: 22. marts 2013


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fin service

Har købt to computeren til god pris. Den ene gik i stykker efter 6 mrd. Fik den lavet under garantien. Bølv med reperations tiden og uprofessionel personlig betjening. Tingen blev dog fikset da indehaveren Michael Vedel tog affære.

Dato for oplevelse: 16. januar 2013

Besvarelse fra Brugtecomputere.dk

Jeg beklager din oplevelse med din defekte computer.
Din computer er allerede indleveret til vores leverandør, og det har den været siden midten af December.
Grunden til at den ikke er kommet retur er at der manglede en reservedel som er bestilt.
Normalt i disse sager så sender vi selv en ny laptop til vores kunder, og montere deres harddisk i så den er klar til brug med din ting på.
Desværre har vi ikke haft flere af din model på lager.
Som jeg har skrevet til dig på en mail, så rykker jeg vores leverandør i dag og har jeg den ikke retur inden Tirsdag, så finder vi en anden løsning.

Med venlig hilsen

Brugtecomputere.dk

Michael Vedel
Bernstorffsvej 82
2900 Hellerup
Tlf. 2277 5322
www.brugtecomputere.dk


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Nul stjerner

Kære ven, jeg vil nu beskrive mine oplevelser med firmaet Brugtekomputere.dk. Desværre kan jeg ikke give mere end én stjerne – da man ikke kan give nul eller negative. En computer blev købt brugt, installeret og klar til brug med 1 års garanti, men fungerede dårligt fra begyndelsen. Mindst 6 gange var den til fejlrettelse og reinstallering uden held. I butikken hævdede man gennem hele forløb, at der ikke var tale om tekniske mangler – et udokumenteret postulat, samtidigt med, at man fremhævede, at det var den eneste af 30-40 af samme slags, som man havde solgt. Alligevel blev forslag om evt. at skifte til et andet eksemplar blankt afvist.
Der måtte være softwarefejl, som man ikke tog ansvar for – samtidigt med, at man hævder at sælge et fuldt fungerende produkt. Argumentationen hænger ikke sammen. Hen i forløbet skiftede argumentationen til, at det var vores håndtering, der var årsag til problemerne. Personalet, var på sin vis venligt nok (fraset ”The Boss”) – uden dog rigtigt at høre efter beskrivelse af problemerne og formentligt heller ikke efterprøvede reparationsforsøg ordentligt. I nogen grad må man have været sjuskede: Ved en geinstallering havde man glemt at tilføje aktiveringskode OG at lægge sikkerhedsprogram MSE ind. Inden køberen opdagede, sidstnævnte mangel kan der vel have indsneget sig lidt virus? Man nægtede at forholde sig til det sære, at samme brug på flere andre computere – herunder den gamle, udslidte, som egl. skulle udskiftes - ikke gav tilsvarende problemer. Så til sidst måtte computeren afhentes og fungere så på jägla vis – man starter jo ikke en sag for lidt under et par tusinde. Forslag om at lade handelen gå tilbage afvistes også blankt. Med til beskrivelsen hører, at man nærmest systematisk ikke ringer tilbage som aftalt. Forløbet skal vel ikke ses som et primitivt forsøg på at sælge noget skrammel, men som et flovt forsøg på at dække over firmaets formåen (eller mangel på samme) og fejl. Forløbet kan kun ses som tegn på firmaets dårlige forretningsmoral – dels det helt uforståelige i, at det havde været bedre moral eller dække – og i sidste ende billigere: storsindet at lade handlen gå tilbage, skifte til et andet eksemplar for ikke at tale om at sælge et ordentligt produkt. I butikken ligger et flyveblad til uddeling med overskriften ”Tilfredshedsgaranti – Det vigtigste er at du er tilfreds!”, der i rørstrømske vendinger siger tak for handel og med fed selvros incl. kvalitetsprodukter. Ved denne handel kan jeg ikke, overhovedet ikke, mobilisere forståelse for den panegyrik. Anbefaling til evt. kunder, hvis man absolut vil handle med firmaet: før dagbog over handlen ind til den er helt på plads og sørg for at få kvittering ved alle indleveringer. – Anbefaling til firmaet: skam jer og overvej forretningsmoralen, evnerne og tag den erklærede ”Tilfredshedsgaranti” alvorligt.

Dato for oplevelse: 25. november 2012

Besvarelse fra Brugtecomputere.dk

Hej Henning

Vi har gentagne gange kigget på din computer eller retter sagt din søns computer.
Uanset hvad, har vi hver eneste gang konstateret at hardwaren intet fejler. Vi har derimod hver eneste gang konstateret at computeren har været fyldt med malware og virus. Vi har første gang givet dig en gratis reinstallation af Windows. Da du kommer igen gennemgår vi din fejlliste og kan ikke fremprovokere de nævnte fejl.
Vi scanner igen din computer og finder over 300 filer med malware.

Du glemmer at nævne at du også har haft en bærbar computer inde til reparation (ikke købt hos os) hvor samme problem gjorde sig gældende. Du har installeret optimeringsprogrammer og spyware removing tools, og accepteret diverse toolbars (search my web) under installationen, men nægter stadig at du selv har fortaget dig nogen aktive handlinger.

Dine problemer med indstillinger i word var også noget du mente var vores skyld.
Vi forsøgte at forklare at vi ikke kan gøres ansvarlig for indstillingerne eller generelle handlinger i et Microsoft program.

Hver eneste gang vi har forsøgt at hjælpe og forklare dig hvad der er årsagen til dine softwareproblemer, har du ikke ville lytte. De 3-4 forskellige ansatte der har været ind over opgaven er alle kommet med den tilbagemelding at du ikke vil lytte på hvad der bliver sagt og blot hævder at vi ikke har lavet vores arbejde godt nok. Vi har efter flere timers fejlsøgning taget den beslutning at hvis du ønsker at få fjernet virus/malware fra computeren, så må det ske mod betaling.

Såfremt der havde været noget galt med maskinen havde vi med det samme ombyttet den eller skiftet den defekte del, men som sagt er der intet galt med din computer.

Trods vi har gennemgået computeren sammen med dig under afhentningen, hvor vi samtidig hjalp dig med installation af Firefox, så tror jeg desværre ikke at det er muligt for os at overbevise dig om at hardwaren ikke fejler noget, og derfor vil jeg anbefale dig at oprette en sag hos Forbrugerklagenævnet. Dermed vil din computer blive undersøgt af 3. Part.

Med venlig hilsen

Michael Vedel
Brugtecomputere.dk


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Perfekt betjening

Jeg har aldrig før oplevet så en professionel og hurtig betjening.
Har købt computer tirsdag kl 15.30 og har fået den leveret onsdag kl 08.15
Har oplevet en venlig og professionel betjening. Sådan gutter!!!

Dato for oplevelse: 17. oktober 2012


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Overraskende god!

Jeg har altid været til nye computere. Men da jeg tit løb ind i problemerog følte at jeg ikke fik meget for pengene, valgte jeg at prøve Brugtecomputere.dk. Det var en meget positiv overraskelse. Jeg købte den billigste arbejds bærbar de havde i butikken, og 5 min efter jeg var nået hjem, var den i brug. Alt softwear til alm brug var installeret. Desuden havde jeg en lang snak med en af medarbejderne i butikken, hvor han gav mig en masse råd til nogle projekter jeg havde. De kan åbenbart deres kram i Brugtecomputere.dk. Jeg er meget tilfreds.

Dato for oplevelse: 10. september 2012


Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Returret gives kun hvor lovgivningen dikterer det, ellers koster det.

Vær opmærksom på, at brugtecomputere behandler deres kunder forskelligt alt efter om der betales over nettet eller i forretningen.
250 kr. koster det at fortryde et køb - også selvom computeren ikke levede op til beskrivelsen.
Alle andre forhold omkring handlen var OK

Dato for oplevelse: 08. juli 2012

Besvarelse fra Brugtecomputere.dk

Hej Lisa

Vi er ikke forpligtet til at tage varen retur når den er købt i butikken, men ud over det så ville vi ved en nethandel ikke være forpligtet til at tage den retur da computeren er taget i brug med dine personlige indstillinger. Derfor skal computeren geninstalleres og klargøres. Endvidere var emballagen brudt, og beskyttelsen til den bærbare var flået i stykker. Der er altså ikke tale om at varen leveres tilbage i væsentlig samme stand. Derfor tilbyder vi kunderne at tage varen retur mod et gebyr på Kr. 250,-
Retfærdighedsvis skal det siges at du fik tilbuddet om at bytte varen til en anden vare uden beregning hvis du ønskede det.
Jeg mener ikke at det er fair at sige at computeren ikke lever op til beskrivelsen.
Den har præcis den hardware der er forskrevet, tilmed er computeren i særdeles pæn stand.
Men det er jo ikke ens betydning med at den lever op til dine forventninger. Håber alligevel at du finder en maskine der matcher dine ønsker :-)

Med venlig hilsen

Michael Vedel
Brugtecomputere.dk


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Elendig service

aldrig har jeg mødt så slap et personale der bare skubber bolden videre når der er solgt forkert produkt.

Men dog efter 3 dage mander personen sig op, og siger nu har han pludselig fundet frem til det rigtige og sender gerne uden omkostninger, men jeg havde ikke tid og købte en ny og produktet røg retur..

plus aldrig har jeg snakket med en der var så flabet.

Nu er den så gal med pengene retur. sendte pakken retur onsdag sidste uge og nu er det mandag og jeg har stadig ikke modtaget pengene. plus man skriver en mail til dem og de svare pludselig heller ikke fordi man har givet dårlig anmeldelse her inde. ja der kunne manden der ejer forretningen godt kontakte mig via mail da han havde læst denne anmeldelse.

Så Michael jeg venter stadig på mine penge retur tak.

Dato for oplevelse: 08. maj 2012

Besvarelse fra Brugtecomputere.dk

Hej Nikolaj

Jeg er helt med på at du har fået leveret en computer med forkert harddisk, som vi beklager.
Efterfølgende bliver du tilbudt en harddisk der er større end den du først havde bestilt som plaster på såret. Det takker du så nej til hvilket er helt fair. Grunden til at der går et par ekstra dage er at, den dag du henvender dig er jeg ikke på kontoret, efterfølgende bestiller jeg harddisken, og så var en af dagene en helligdag.

Angående at vores medarbejder skulle have opført sig flabet, så er der nok to sider af den sag han mener at du havde en ret aggressiv tone og var stærkt utilfreds og gav klart din mening til kende.

Mig bekendt så har vi svaret dig på alle dine henvendelser og kontaktet dig pr. Telefon. Den sidste mail vi sendte til dig har du undladt at svare på.

Din pakke er kommet til vores RMA afdeling mandag, den er tjekket i dag tirsdag og er ekspederet/krediteret.

Til din information, så skal man som netbutik returnere kundens penge ved brug af fortrydelsesretten, inden 30 dage ifølge forbrugerloven. I dit tilfælde gik der godt 2 hverdage.

Den korte opsummering på denne sag er at vi selvfølgelig beklager at din computer bliver leveret med en forkert harddisk, hvilket vi forsøgte at rette op på. Resten af forløbet har jeg svært ved at se hvad vi skulle gøre anderledes.

Med venlig hilsen

Michael Vedel
Brugtecomputere ApS


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Dygtigt og serviceorienteret

Når man bestiller 13 computere, med skærm, tastatur, mus og headphones - til levering i en lille flække på Grønland, så er der meget der kan gå galt.
Alt har klappet perfekt. Kun en enkelt lille ting gik galt, og den blev håndteret med konduite og professionalisme, så brugtecomputere.dk har fortjent de 5 stjerner jeg giver dem.
De får hermed mine bedste anbefalinger!

Dato for oplevelse: 10. januar 2012


Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Elendig kundeservice

Hej,

Hvis jeg skulle have skrevet en anmeldelse af brugte computere for et halvt år siden, ville den have set helt anderledes ud, da jeg i flere år har købt computere hos Brugtecomputere.dk's butik på Frederiksberg. 5 maskiner er det blevet til, og jeg har gennem årene anbefalet forretningen til både venner og familie der skulle anskaffe sig en bærbar computer. Derfor sniger jeg mig lige akurat op på to stjerner, fordi jeg trods alt har fået købt nogle gode computere.

Nu har jeg imidlertid oplevet en total mangel på kundeservice i forbindelse med et fejlkøb, så jeg har købt min sidste maskine hos Brugtecomputere, og i fremtiden vil jeg anbefale venner og familie at holde sig langt væk.

Situationen var den at jeg var blevet sendt i byen for at købe en bærbar til min kone, og naturligt nok valgte jeg at købe en ThinkPad i Brugtecomputere's butik. Da jeg er kommet ud af forretningen og ringer til min kone, fortæller hun mig at computeren altså skal have webcam indbygget - og at det er et absolut must. Jeg forsikrer hende om at det ikke er noget problem, da jeg er fuldt overbevist om at jeg da bare kan få mine penge tilbage - eller byttet maskinen til en med webcam. Jeg går derfor ind i forretningen ca. 5 minutter efter at jeg havde købt computeren, og forklarer situationen.

Jeg kan til min store overraskelse ikke få pengene tilbage, da de to ansatte forklarer at sådan noget skal godkendes af chefen, og at de jo ikke normalt tager computere retur, medmindre de er købt online. De kan dog ikke forestille sig at det vil være noget problem, da jeg jo slet ikke har taget computeren i brug. Jeg informerer den om at jeg skal på en uges ferie, men det er heller ikke noget problem, og jeg skal bare ringe når jeg kommer hjem. Jeg går derfra lidt ærgerlig over at jeg ikke kunne komme af med maskinen med det samme, men ok, det er jo ikke det store problem. Troede jeg da.

Jeg tager ikke computeren i brug i den næste uge, og efter ferien ringer jeg til forretningen igen. Chefen er der desværre ikke, men han kommer i morgen. Der kunne jeg dog heller ikke få fat på ham, og det blev begyndelsen på en længere farce, hvor jeg bliver ved med at ringe gennem mere end en måned, uden at kunne få afklaring på sagen. Hele tiden får jeg at vide, at chefen nok skal ringe tilbage, eller at jeg kan få fat på ham hvis jeg ringer om en time. Der går godt en halvanden måneds tid inden jeg rent faktisk får lov til at tale med chefen. Da havde jeg egentlig opgivet, men jeg øjnede en smule håb da det var "selveste chefen" jeg havde i røret - jo åbenbart den eneste der har bemyndigelse til at tage sig af en meget simpel sag som denne. Han foreslog så at jeg købte en væsentligt dyrere Toshiba med webcam, men det var jeg ikke interesseret i, så han ville se om han kunne fremskaffe en ThinkPad med webcam. Her flere måneder senere har jeg ikke hørt noget, og jeg gider heller ikke at have noget med Brugtecomputere at gøre mere, og computeren er endelig taget i brug.

Gang på gang fik jeg forklaret at de normalt ikke tager computere tilbage, når de ikke er købt online. Det virker på mig ufatteligt dumt, at de ikke vil gøre en undtagelse i en situation som denne.

Bare en lille advarsel til andre. Måske det er risikoen værd for nogen, men jeg skal i hvert falt ikke nyde noget. Helt principielt vil jeg heller ikke støtte en forretning der tilsyneladende er totalt ligeglad med sine kunder.

Bedste hilsner
Lars

Dato for oplevelse: 06. november 2011


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Handle med service

Fandt en computer på deres hjemmeside.
Købte den, men fik udleveret forkert vare.
Fik byttet efter nogle dage uden problemer.
Kan anbefales :-)
PS: Dygtige folk i butikken. De kan deres kram.

Dato for oplevelse: 26. februar 2011


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Super hurtig handel med bærbar PC

Skulle bruge tre bæbare computere til konsulentarbejde.
Fandt en Lenovo Z61T til en rigtig fornuftig pris og tilmed med 1 års garanti.
Bestilte dem over nettet til afhentning og blev ringet op samme dag at de var klar til afhentning. Blev absolut positiv overrasket over standen og performance. Super produkt og god vejledning og service.

Dato for oplevelse: 15. januar 2011


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fin handel

Fin hjemmeside. bestilte en IBM Thinkpad til afhentning i deres butik på Jagtvej. De ringede dagen efter, at den var klar til afhentning. Brugte computere til en rigtig god pris. Kan klart anbefale deres IBM computere :)

Dato for oplevelse: 08. juli 2010

Vis anmeldelser på alle sprog (1.397 anmeldelser)