Fra 4 til 5 stjerner på 2 år!
Jeg skiftede til FDM Forsikring tilbage i 2009. Udover en besparelse på ca. 5000 kr. årligt, så kunne jeg høste fordelen af bedre dækning og lavere selvrisiko. Alle kombinationer, der klinger godt i ørene. Selve tilmeldelsen var problemfri og jeg fik en sublim service af deres medarbejdere.
Efteråret 2013 og jeg har nu haft brug for FDM forsikring 3 gange. 2 har været i forhold til rejse og 1 på huset. Alle gange har jeg fået den bedste service man kan forestille sig. Aldrig har jeg mødt et forsikringsselskab, der gør så meget for deres kunder.
1) 2012: Min mor får svar på længere tids undersøgelse af sit hjerte og i den forbindelse kan der være risiko for videreførsel til børnene, som er mig. Min kone og mig havde dog købt og betalt en rejse til Filippinerne umiddelbart før dette resultat og derfor blev vi nød til, at anvende FDM forsikrings afbestillings forsikring. Allerede 2 hverdage efter anmeldelsen fik vi alle penge tilbage for rejsen. Samtidig med dette var servicen i top, hvor vi fik hjælp til dokumenter og tilladelse til, at sende dem pr. mail til FDM forsikring. Jeg vidste på dette tidspunkt, at vi havde valgt det rigtige sted til vores forsikringer.
2) April 2013: Den oprindelige rejse til Filippinerne blev realiseret ca. 1 år efter ovenstående, hvor jeg på rejsen fik dårlig mave med hospitalsbesøg og et par sygedage. Igen kom FDM til undsætning og hjalp os, ikke kun med anmeldelsen, men også efterspillet med refundering af penge til medicin m.m. En rigtig sød dame ringede til mig nogle uger efter vi var kommet hjem og spurgte om "jeg ikke skulle have nogle flere penge for tabte feriedage?". Jeg havde nær tabt min telefon, da jeg efterfølge fik fortalt, at man kan få penge tilbage for de dage jeg har været syg, hvis blot jeg sendte hende et par fakturaer eller estimater over omkostninger på rejsen via mail, så ville hun regne det hele sammen. Jeg var målløs over den gode service jeg fik...
3) 2013 August: Vores gæstetoilet i vores nyindkøbte hus var begyndt, at lugte fra kloakken. Jeg havde en VVS mand til, at rense røret, men han meddelte mig, at røret var i stykker. Tog herefter kontakt til FDM forsikring, som løste det hele helt uden problemer. Jeg blev velinformeret på både telefon og en hjemmeside, hvor man kunne følge sagsbehandlingen. Det eneste jeg blev kontaktet for, var de tidspunkter, hvor VVS folk, samt murer m.m. ville være der til udbedring af mit problem. Hvad mere kan man forlange?
Jeg vil gerne sige tak til det bedste forsikringsselskab, man kan ønske sig - FDM Forsikring.
Dato for oplevelse: 28. december 2011