Persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer) er organiske stoffer, der forbliver i miljøet, ophobes i levende organismer og udgør en risiko for vores sundhed og for miljøet. De kan transporteres gennem luften, med vand eller med migrerende arter på tværs af internationale grænser og nå frem til områder, hvor de aldrig er blevet fremstillet eller anvendt. Der behøves international risikohåndtering, da ingen region alene kan håndtere risiciene ved disse stoffer.
Hvordan virker POP-stoffer?
POP-stoffer reguleres på verdensplan ved Stockholmkonventionen og Århusprotokollen. Disse lovtekster er i Den Europæiske Union gennemført ved forordningen om POP-stoffer.
Forordningen om POP-stoffer har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet gennem særlige kontrolforanstaltninger, der:
- forbyder eller indfører strenge begrænsninger for fremstilling, markedsføring og anvendelse af POP-stoffer
- minimerer udledningen til miljøet af POP-stoffer, der dannes som industrielle biprodukter
- sikrer, at beholdninger af POP-stoffer, der er underkastet begrænsninger, forvaltes sikkert
- sikrer miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse af affald, der består af eller er forurenet med POP-stoffer.
Kemiske stoffer, der er udpeget som POP-stoffer, omfatter:
- pesticider (såsom DDT)
- industrikemikalier (som f.eks. polychlorerede biphenyler, der i stort omfang anvendes i elektrisk udstyr)
- utilsigtede biprodukter, der dannes under industrielle processer, nedbrydning eller forbrænding (som f.eks. dioxiner og furaner).
I henhold til forordningen om POP-stoffer bidrager ECHA til at udpege og foreslå nye POP-stoffer fra EU til Stockholmkonventionen. Oplysninger fra medlemsstater, der gennemfører forordningen, modtages og behandles af agenturet og samles i en EU-oversigt. ECHA støtter desuden fastlæggelse af EU's nødvendige fremtidige tiltag i forbindelse med EU's gennemførelsesplan for POP-stoffer.
ECHA's forum for håndhævelse koordinerer i medlemsstaterne et netværk af myndigheder, som også er ansvarlige for at håndhæve forordningen.
