På SOSU Østjylland er man garvede i Erasmus+ og har blandt andet sendt undervisere og elever afsted på studieture i de sidste 15-20 år. De to internationale koordinatorer Iben Roed Jensen og Kian Hald er i godt humør. De har i går haft kickoff på et kommende projekt og mødte deres partnere for første gang:

- Vi havde fået dem anbefalet, men kendte dem jo ikke, siger Iben Roed Jensen.

Iben Roed Jensen, International Koordinator

Stemningen var god og der var masser af spørgsmål. For en koordinator er det ofte lakmusprøven for et godt samarbejde:

- Ofte oplever man en forsigtighed, men her fik vi åbenbart skabt en stemning på mødet omkring, at det var okay at stille de dumme spørgsmål. Der er ikke nogen dumme spørgsmål. Det er okay at stille spørgsmål om alt, man er i tvivl om.

De to er enige om, at spørgelysten er afgørende for om de næste to års samarbejde bliver vellykket. Ikke mindst fordi, der er så mange teknikaliteter, som de nyeste i samarbejdet ikke nødvendigvis har styr på fra starten. Og målet er at alle bidrager og deltager – ikke at koordinatoren driver værket.

Iben Roed Jensen og Kian Hald er oprindeligt uddannet henholdsvis fysioterapeut og sygeplejerske. De har begge tidligere undervist, men er nu internationale koordinatorer på fuld tid. 

Kian Hald, International Koordinator

De er begge erfarne Erasmus+-koordinatorer. Kian med fem år og Iben med 3 år på posten.

Vi skal tale om et andet meget vellykket projekt, der havde til formål at udvikle læringsmaterialer til brug for undervisere og familier med børn på autismespektrummet.

- Der findes masser af materiale, der beskriver de svære sociale situationer, der kan være for børn med autisme, og masser af materialer om terapiformer og om hvordan vi træner osv. Vi kunne se, at der manglede noget helt konkret og lavpraktisk, når man står som børnehavepædagog og skal finde en god aktivitet, der møder et barn med autisme, fortæller Iben.

De rigtige partnere er afgørende

Projektet er afsluttet og de meget håndgribelige resultater ligger tilgængelige for alle på projektets hjemmeside.

- Der er blandt andet små tegneserier med scenarier, der beskriver autistiske børns udfordringer, med spørgsmål til børnene undervejs. Det træner medarbejdernes evne til at mentalisere og sætte sig i andres sted. Vi har også udviklet et ret genialt online spil, som voksne og børn kan spille. Her er der forskellige spørgsmål og terningekast undervejs, siger Iben Roed Jensen.

SOSU Østjylland fandt deres projektpartnere blandt andet i Makedonien og Spanien, hvor der var ekspertise, som passede perfekt til projektet.

- Men det er faktisk lidt sværere, end man umiddelbar tror. Det tager tid at sætte det rigtige partnerskab. Og det er vigtigt, at du sætter det rigtige partnerskab i forhold til at skrive en kvalificeret ansøgning. Det kan være afgørende for, om styrelsen godkender dit projekt. Vores held er, at vi gennem tidligere projekter kender en masse partnere rundt omkring i Europa. Vi ved, hvilke kompetencer, der findes i de forskellige organisationer, siger Kian Hald.

Hvorfor har præcis jeres skole så lang erfaring med Erasmus+?

- Fordi vi havde en tidligere direktør, der gerne ville det internationale samarbejde. Han ønskede, at dansk knowhow inden for sundheds- og omsorgssektoren blev spredt ud. Og han mente, at vi havde noget bidrage med i en europæisk kontekst. Derfor syntes han, at vi skulle engagere os med europæiske samarbejdspartnere, så vi både kunne få viden ude fra og ind i organisationen, men også dele viden med samarbejdspartnere, fortæller Kian Hald.

Der har i årenes været stor begejstring for det internationale. Med tiden er den begejstring blevet mere fokuseret, fortæller Kian Hald.

- Vi er meget mere strategiske i forhold til før. I samarbejde med ledelsen har vi lagt et strategisk spor for, hvilke projekter vi overhovedet engagerer os i. Vi har nok tidligere sagt ja til flere projekter, end vi gør nu. Vi syntes jo alt var spændende, men nu snævrer vi det ind til nogle strategiske fokuspunkter, som ledelsen også kan stå indenfor, siger han.

Projekter kan drive strategien

Og selv om man der ikke er nogen garanti for, at en ansøgning bliver godkendt, så kan man arbejde strategisk i udviklingen af projekter, mener de to koordinatorer.

- Vi har meget fokus på, hvem får udbytte af det. Gavner det vores elever eller vores undervisere i forhold til kompetenceudvikling? Så diskuterer vi, hvilke områder vi skal gå ind i, og hvad, der giver mening for organisationen. Strategien for vores internationale projekter spiller ret godt ind i vores organisation, siger Iben Roed Jensen.

Og Kian Hald giver hende ret:

- Erasmus+-projekter formes jo af dem, der skriver dem, og styrelsen bestemmer i den sidste ende, hvad der går igennem. Men hvis din egen organisation har noget, man gerne vil udvikle mere på og mangler midlerne til det, så kan man godt bruge puljemidlerne strategisk. Og skrive dem ind i sit strategiske fokus og så håbe at Erasmus+ i den sidste ende kan bidrage til den organisatoriske udvikling, siger han.

En kulturel spejling

Men udbyttet af arbejdet med Erasmus+-projekterne rækker videre end det rent strategiske.

Kompetenceudvikling og kulturudvekslingen spiller også en vigtig rolle.

- Vi er jo sat i Aarhus som SOSU-skole, og vi har rigtig mange kulturer repræsenteret blandt vores elever.

Når man arbejder inden for sundhedsvæsenet i Danmark, så synes vi, at vi er rigtig dygtige og langt foran andre. Det bliver der rokket ved, når vi kommer ud og besøger andre europæiske skoler og andre europæiske lande. Der er meget vi kan lære, så der er både udbytte for den fagfaglige kompetenceudvikling, men også for den personlige, siger Iben Roed Jensen og hendes koordinatorkollega nikker:

- Du kommer til at se din egen kultur spejlet op imod alle de her forskellige lande. Mine underviserkolleger tænker måske, at den måde, vi undervisningsplanlægger på, nu engang er den bedste. Så kommer man ud og møder andre måder at gøre det på, og tænker måske: hold nu op, hvorfor gør vi egentlig ikke sådan? Det er så sundt, siger Kian Hald.

Der er altid udfordringer i at få alle kolleger aktiveret i projekter, selv om det er en del af jobbeskrivelsen at deltage i det internationale projektarbejde. Blandt andet, at det er krævende:

- Det handler jo om meget andet end rejsen. Vi producerer materiale, vi er i workshops, vi er i grupper, vi arbejder på kryds og tværs af forskellige nationaliteter. Vores arbejdssprog er engelsk, så vi taler engelsk uafbrudt og hele tiden. Det kræver en masse koncentration at være med til den slags. Og ikke nok med at du skal omstille hjerne til engelsk, du skal også ind i andre kulturforståelser.

Derfor lægger SOSU Østjylland vægt på, at der altid er et meget konkret udbytte at hente fra projekterne:

- I mange Erasmus+-projekter er der noget helt håndgribeligt materiale, man bare kan hente ned fra forskellige platforme. Og hvis underviserne får øjnene op for de muligheder, bliver de måske lidt mere nysgerrige, siger Iben Roed Jensen.

Ræk ud efter erfaring

Hvis de to koordinatorer skal give andre lidt mindre erfarne et godt råd med på vejen, så er det at starte småt.

- Hvis man gerne vil træde ind i koordinatorrollen og stå for ansøgning osv., så start med et Key Action 210 projekt, som er et af de små. Og hvis projektet er stort, så gå ind som partner og lad en mere erfaren står for koordinatorrollen, siger Kian Hald.

Iben Roed Jensen giver ham ret og fortsætter:

- Man skal ikke være bange for at kontakte styrelsen undervejs og bede om råd. Vi har nogle gange partnere, der ikke ønsker kontakt med deres styrelse, som måske er mere kontrollerende. Men sådan er den danske styrelse ikke. Så det skal man ikke sidde og være bange for, siger hun.

Som uerfaren kan det være en kæmpe fordel at alliere sig med erfarne partnere, der har prøvet det før. Ikke mindst i afrapporteringen, hvor der kan gemme sig krav og punkter, som man kan overse undervejs:

- Det kan være noget så banalt som, husk nu at få taget nogle billeder, eller husk nu at få lavet en liste med deltagere. Det er bare de små ting, som vi andre tager for givet, men hvis du ikke har prøvet det før, så ved du det jo ikke, siger hun.

Men i sidste ende er alt det teknik og praktikaliteter, som man kan lære og få styr på med tiden. Det allervigtigste og mest afgørende for et succesfyldt projekt handler om noget helt andet:

- Det, der er rigtig vigtigt, er dine sociale færdigheder og hvordan du tilgår mennesker.

Hvordan samarbejder du med mennesker og respekterer dem? Hvordan respekterer du forskellige kulturer, forskellige udgangspunkter, forskellige forudforståelser og alt det her?  Det kan være svært at lære, siger Iben Roed Jensen.