31986R4056

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 4056/86

af 22. december 1986

om fastsaettelse af de naermere retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86 paa soetransport

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 84, stk. 2 og artikel 87,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (2), og

ud fra foelgende betragtninger:

Konkurrencereglerne udgoer en del af de almindelige bestemmelser i traktaten, som ligeledes gaelder for soetransport; de naermere retningslinjer for anvendelsen af disse bestemmelser findes i traktatens kapitel vedroerende konkurrencereglerne eller skal fastsaettes i henhold til de deri fastlagte procedurer;

i medfoer af Raadets forordning nr. 141 (3) finder Raadets forordning nr. 17 (4) ikke anvendelse paa transport, medens Raadets forordning (EOEF) nr. 1017/68 (5) kun finder anvendelse paa transport paa landjorden; Kommissionen har saaledes

i oejeblikket ingen midler til direkte at behandle tilfaelde

af formodet overtraedelse af artikel 85 og 86 inden for soetransportsektoren; den har heller ikke de noedvendige beslutnings- og sanktionsbefoejelser til selv at standse de overtraedelser, den konstaterer;

dette forhold goer det noedvendigt, at der udstedes en forordning om anvendelse af konkurrencereglerne paa soetransport; Raadets forordning (EOEF) nr. 954/79 af 15. maj 1979 om medlemsstaternes ratifikation eller tiltraedelse af De forenede Nationers konvention om en kodeks for linjekonferencer (6) vil medfoere anvendelse af kodeksen paa en lang raekke konferencer, som besejler havne i Faellesskabet; der skal i den forordning om anvendelse af konkurrencebestemmelserne paa soetransport, som er forudset i den sidste betragtning i forordning (EOEF) nr. 954/79, skal tage hensyn til vedtagelsen af naevnte kodeks for saa vidt angaar de konferencer, der

EFT nr. C 255 af 13. 10. 1986, s. 169.

EFT nr. C 344 af 31. 12. 1985, s. 31.

falder ind under kodeksen, boer forordningen supplere eller praecisere denne;

det forekommer oenskeligt ikke at lade trampfart vaere omfattet af denne forordning; fragtraterne for disse farter forhandles under alle omstaendigheder hver gang frit paa grundlag af udbud og efterspoergsel;

en saadan forordning skal tilgodese to hensyn, dels behovet for at der fastsaettes gennemfoerelsesbestemmelser, ved hjaelp af hvilke Kommissionen kan sikre, at konkurrencen ikke paa utilboerlig vis fordrejes inden for det faelles marked, dels behovet for at undgaa en for vidtgaaende regulering af den paagaeldende sektor;

denne forordning skal praecisere anvendelsesomraadet for bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 under hensyntagen til soetransportens saerlige karakteristika; der er mulighed for, at handelen mellem medlemsstater paavirkes, naar disse aftaler eller misbrug vedroerer international soetransport - herunder transport inden for Faellesskabet - til og fra havne i Faellesskabet; saadanne aftaler og saadant misbrug kan faa indflydelse paa konkurrencen, dels mellem havnene i forskellige medlemsstater ved at aendre deres respektive bagland, dels mellem de aktiviteter, der foregaar inden for disse havnes bagland, og kan saaledes forstyrre samhandelen inden for Faellesskabet;

visse former for aftaler, vedtagelser og samordnet praksis af teknisk karakter kan fritages fra forbudet mod restriktive aftaler, fordi de generelt ikke er konkurrencebegraensende;

det er hensigtsmaessigt at fastsaette regler for gruppefritagelser for linjekonferencer; linjekonferencerne har en stabiliserende rolle, der kan give afskiberne en garanti for paalidelige tjenesteydelser; de bidrager ligeledes til at sikre et tilstraekkeligt stort udbud af regelmaessige og fyldestgoerende soetransportydelser, hvor der paa rimelig vis tages hensyn til brugernes interesser; disse resultater kan ikke opnaas uden det samarbejde, der finder sted mellem rederierne inden for naevnte linjekonferencer vedroerende takster og eventuelt udbud af ledig kapacitet eller fordeling af de godsmaengder, der skal transporteres, eller endog af indtaegterne; i de fleste tilfaelde er konferencerne udsat for en effektiv konkurrence baade fra linjerederier, som ikke deltager i konferencerne, og fra tramprederier samt i visse tilfaelde fra andre transportformer; desuden udoever flaadernes mobilitet, som er kendetegnende for udbudsstrukturen inden for soetransportomraadet, et stadigt konkurrencemaessigt pres paa konferencerne, som normalt ikke har mulighed for at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende soetransportydelser;

for at forhindre fremgangsmaader fra konferencernes side, som er uforenelige med traktatens artikel 85, stk. 3, boer der imidlertid til denne fritagelse knyttes visse betingelser og forpligtelser;

betingelserne skal forhindre, at konferencerne foretager konkurrencebegraensninger, som ikke er uomgaengeligt noedvendige for at naa de maal, som er begrundelsen for, at der indroemmes en fritagelse; til dette formaal maa konferencerne ikke for samme befragtningsforhold anvende differentierende transportpriser og -vilkaar udelukkende paa baggrund af de transporterede produkters oprindelsesland eller bestemmelsessted og saaledes fremkalde omlaegninger i samhandelen inden for Faellesskabet, som er til skade for visse havne, afskibere, transportvirksomheder eller transportomraadets stoetteerhverv; loyalitetsaftaler boer ligeledes kun tillades efter retningslinjer, som ikke ensidigt begraenser brugernes frihed og saaledes konkurrencen inden for transportsektoren, dog uden at dette indskraenker konferencens ret til at skride ind over for dem, der paa urimelig vis unddrager sig den loyalitetsforpligtelse, som er forudsaetningen for de rabatter, nedsatte fragtrater eller provisionsbeloeb, som konferencen har indroemmet dem; brugerne boer frit kunne vaelge, hvilke virksomheder de oensker at benytte til transport paa landjorden eller til at praestere tjenesteydelser ved kajen, som ikke er omfattet af fragtprisen eller de afgifter, der er aftalt med rederiet;

der boer ligeledes knyttes visse forpligtelser til fritagelsen; i denne henseende skal brugerne til enhver tid kunne faa oplysning om de transportpriser og -betingelser, som konferencens medlemmer anvender, idet transport ad landjorden, som foretages af soetransportvirksomheder, dog stadig falder ind under forordning nr. (EOEF) 1017/68; der boer fastsaettes regler om, at voldgiftskendelser og henstillinger fra forligsinstitutioner, som parterne har accepteret, oejeblikkelig meddeles til Kommissionen, saaledes at denne kan kontrollere, at de ikke fritager konferencerne for de betingelser, der er fastsat i naevnte forordning, og at de saaledes ikke overtraeder bestemmelserne i artikel 85 og 86;

konsultationer mellem brugerne eller deres sammenslutninger paa den ene side og konferencerne paa den anden side vil kunne sikre, at soetransporten fungerer mere effektivt, samtidig med at der i hoejere grad tages hensyn til brugernes behov; foelgelig boer visse former for praksis, som kunne blive resultatet af disse konsultationer, fritages;

fritagelse kan ikke opnaas hvis de i artikel 85, stk. 3, naevnte betingelser ikke er opfyldt; Kommissionen skal derfor have mulighed for at traeffe egnede foranstaltninger, saafremt det maatte vise sig, at en aftale eller samordnet praksis paa grund af saerlige omstaendigheder medfoerer visse virkninger, der er uforenelige med artikel 85, stk. 3; paa grund af den saerlige rolle, som linjekonferencerne spiller for soetransport i fast linjefart, maa Kommissionen skride gradvis til vaerks og afpasse sine foranstaltninger efter forholdene; den boer derfor have mulighed for foerst at rette henstillinger for saa dernaest at traeffe beslutninger;

den ugyldighed, der ifoelge artikel 85, stk. 2, indtraeder umiddelbart, gaelder for aftaler eller vedtagelser, der som

foelge af deres diskriminerende karakter eller lignende ikke kan indroemmes fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3, kun med hensyn til de elementer i aftalen, som rammes af forbudet i artikel 85, stk. 1, og finder kun anvendelse paa aftalen som helhed, saafremt disse elementer ikke synes at kunne udskilles fra den paagaeldende aftale; Kommissionen skal saaledes, dersom den konstaterer en overtraedelse af fritagelsen, praecisere, hvilke elementer i aftalen der rammes af forbudet, og som derfor er uden retsvirkning, eller ogsaa angive grundene til, at disse elementer ikke kan udskilles fra resten af aftalen, saaledes at denne som helhed er ugyldig;

paa baggrund af de saerlige traek ved international soetransport boer der tages hensyn til, at anvendelsen af denne forordning paa visse aftaler eller fremgangsmaader kan foere til konflikter med lovbestemmelser i visse tredjelande og faa skadelige foelger for Faellesskabets betydelige handelsmaessige og soefartsmaessige interesser; Kommissionen boer konsultere eller, hvis noedvendigt og bemyndiget af Raadet, forhandle med de paagaeldende tredjelande i overensstemmelse med Faellesskabets soetransportpolitik;

denne forordning skal fastsaette de procedurer samt beslutnings- og sanktionsbefoejelser, der er noedvendige for at sikre overholdelsen af de i artikel 85, stk. 1, og artikel 86 fastsatte forbud samt af betingelserne for anvendelse af artikel 85,

stk. 3;

der boer i denne forbindelse tages hensyn til procedurebestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 1017/68, der finder anvendelse paa transport paa landjorden, og hvori der tages visse forhold i betragtning, der goer sig saerlig gaeldende for transportvirksomhed som helhed;

navnlig i betragtning af de saerlige aspekter ved soetransport er det foerst og fremmest virksomhedernes opgave at sikre, at deres aftaler, vedtagelser eller samordnede praksis er i overensstemmelse med konkurrencereglerne, og det er derfor ikke noedvendigt at paalaegge dem en forpligtelse til at anmelde dem til Kommissionen;

virksomhederne kan imidlertid i visse tilfaelde naere et oenske om at faa en forsikring fra Kommissionen om, at aftalerne, vedtagelserne eller den samordnede praksis er i overensstemmelse med gaeldende bestemmelser; der boer derfor med hensyn hertil fastsaettes en forenklet procedure -

VEDTAGET FOELGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

Artikel 1

Forordningens formaal og anvendelsesomraade

1. I denne forordning fastlaegges de naermere retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86 paa soetransport.

2. Den finder kun anvendelse paa international soetransport til og fra en eller flere havne i Faellesskabet bortset fra trampfart.

3. I denne forordning forstaas ved:

a) »trampfart«: transport af varer som massegods eller emballeret massegods (breakbulk) med skib, som er bortfragtet helt eller delvis til en eller flere afskibere paa grundlag af en rejsebefragtning eller tidsbefragtning eller en anden form for aftale i ikke-regelmaessig og/eller ikke forud meddelt fart, naar fragtraterne i hvert enkelt tilfaelde forhandles frit paa grundlag af udbud og efterspoergsel.

b) »linjekonference eller konference«: en gruppe paa to eller flere linjerederier, som driver international linjefart med godsbefordring i en eller flere bestemte ruter inden for et fastsat geografisk omraade, og som har en aftale eller ordning, hvorefter virksomheden drives i henhold til ensartede eller faelles fragtrater og andre aftalte vilkaar for saadan rutefart;

c) »transportbrugere«: et foretagende (f.eks. afskibere, ladningsmodtagere, speditoerer) for saa vidt det har indgaaet eller agter at indgaa en ordning af kontraktmaessig eller anden art med en konference eller et linjerederi med henblik paa befordring af gods, eller en sammenslutning af afskibere.

Artikel 2

Tekniske aftaler

1. Det i traktatens artikel 85, stk. 1, fastsatte forbud gaelder ikke for aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som udelukkende har til formaal og til foelge at gennemfoere tekniske forbedringer eller samarbejde af teknisk karakter:

a)

ved opstilling eller ensartet anvendelse af normer eller typer for skibe og andre transportmidler, udstyr, forsyninger og faste anlaeg;

b)

ved udveksling eller faelles anvendelse af skibe, lastrum eller »slots« og andre transportmidler, besaetning, udstyr og faste anlaeg til gennemfoerelse af transporter;

c)

ved tilrettelaeggelse og gennemfoerelse af successiv eller supplerende transport med skib samt fastsaettelse og anvendelse af totalpriser og -vilkaar for saadan transport;

d)

ved samordning af fartplaner for transporter ad forbindelsesruter;

e)

ved samling af enkeltstykforsendelser;

f)

ved opstilling eller anvendelse af ensartede regler for transportstrukturen og de betingelser, der gaelder for anvendelse af fragtrater.

2. Kommissionen forelaegger om noedvendigt Raadet forslag til aendring af fortegnelsen i stk. 1.

Artikel 3

Fritagelse for saa vidt angaar aftaler mellem linjerederier

Aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem alle eller nogle af en eller flere linjekonferencers medlemmer om fastsaettelse af priser og transportbetingelser, hvorved der tilstraebes et eller flere af foelgende maal:

a) at samordne fartplaner eller tidspunkter for afsejling eller anloeb;

b) at bestemme hyppigheden af afsejlinger eller anloeb;

c) at samordne eller fordele afsejlingerne eller anloebene mellem konferencens medlemmer;

d) at regulere den transportkapacitet, der tilbydes af hvert enkelt medlem;

e) at fordele godsmaengderne eller indtaegterne mellem medlemmerne;

fritages fra forbudet i traktatens artikel 85, stk. 1, paa de i denne forordnings artikel 4 fastsatte vilkaar.

Artikel 4

Betingelse for fritagelse

Fritagelse i henhold til artikel 3 og 6 indroemmes, saafremt aftalen, vedtagelsen eller den samordnede praksis ikke inden for Faellesskabet paafoerer bestemte havne, transportbrugere eller transportvirksomheder skade ved for transport af samme slags gods inden for det af aftalen, vedtagelsen eller den samordnede praksis omfattede omraade at anvende forskellige transportrater og -vilkaar, fastsat under hensyn til godsets oprindelses- eller bestemmelsesland eller indskibnings- eller udskibningshavn, medmindre der er en oekonomisk begrundelse for disse transportrater og -vilkaar.

Enhver aftale eller vedtagelse eller enhver udskillelig del af en aftale eller vedtagelse, som ikke er i overensstemmelse med foerste afsnit, har efter traktatens artikel 85, stk. 2, ingen retsvirkning.

Artikel 5

Forpligtelser knyttet til fritagelsen

Fritagelse i henhold til artikel 3 undergives foelgende forpligtelser:

1.

Konsultationer

Der skal foregaa konsultationer med henblik paa at finde loesninger paa generelle principspoergsmaal mellem paa den ene side transportbrugere og paa den anden side konferencer, for saa vidt angaar priser og betingelser for samt kvaliteten af linjetransport.

Disse konsultationer skal finde sted, naar som helst en af de foernaevnte parter fremsaetter anmodning derom.

2.

Loyalitetsaftaler

En konferences medlemslinjer har ret til at indgaa og opretholde loyalitetsaftaler med transportbrugere. Aftalernes form og indhold skal goeres til genstand for konsultationer mellem konferencen og transportbrugernes organisationer. Disse aftaler skal indeholde bestemmelser, der sikrer en udtrykkelig angivelse af transportbrugernes og konferencemedlemmernes rettigheder. Aftalerne skal baseres paa kontraktsystemet eller et hvilket som helst andet lovligt system.

Loyalitetsaftalerne skal opfylde foelgende betingelser:

a)

Hver konference skal tilbyde transportbrugerne enten en ordning med oejeblikkelig udbetaling af rabat eller valgmulighed mellem en saadan ordning og en ordning med udsat betaling af rabat

-

drejer det sig om en ordning med oejeblikkelig udbetaling af rabat, skal hver part naar som helst kunne opsige loyalitetsaftalen med et varsel paa hoejst seks maaneder, uden at dette medfoerer sanktioner, dog kun tre maaneder, naar konferencens fragtrate er genstand for en tvist;

-

drejer det sig om en ordning med udsat udbetaling af rabat, maa loyalitetsperioden, paa grundlag af hvilken rabatten beregnes, og den efterfoelgende loyalitetsperiode, der kraeves for udbetaling af denne rabat, hver isaer ikke overstige seks maaneder, dog kun tre maaneder, naar konferencens fragtrate er genstand for en tvist.

b)

Konferencen skal efter konsultation af de interesserede transportbrugere udarbejde

i)

en fortegnelse over ladninger og dele af ladninger, hvorom der er indgaaet aftale med transportbrugerne, som udtrykkeligt er undtaget fra loyalitetsaftalens anvendelsesomraade; 100 % loyalitetsaftaler maa ofres, men maa ikke paatvinges ensidigt;

ii)

en fortegnelse over de tilfaelde, hvor transportbrugerne uden videre fritages for deres loyalitetsforpligtelse. Fortegnelsen skal bl.a. omfatte de tilfaelde:

-

hvor forsendelserne sker fra eller til en havn, i det omraade, der besejles af konferencen, men hvis besejling ikke er offentliggjort, og hvori det kan vaere berettiget at anmode om undtagelse, samt

-

hvor ventetiden i en havn overstiger et antal dage, som for de enkelte havne og varer eller varegrupper fastsaettes efter hoering af de transportbrugere, som har direkte interesse i en god besejling af havnen.

Konferencen skal imidlertid paa forhaand inden for en naermere fastsat frist underrettes af transportbrugeren om, at denne har til hensigt enten at foretage forsendelsen fra en havn, hvis navn ikke er offentliggjort af konferencen, eller at goere brug af et fartoej, der staar uden for konferencen, fra en havn, der besejles af konferencen, saa snart han ved opslag over afsejlingsdatoer har kunnet konstatere, at den maksimale ventetid vil blive overskredet.

3.

Ydelser, der ikke er omfattet af fragtraten

For saa vidt angaar landtransport og havnefaciliteter, som ikke omfattes af fragtraten eller af betalinger, som linjerederiet og transportbrugerne er blevet enige om, skal transportbrugerne have ret til at henvende sig til virksomheder efter eget valg.

4.

Adgang til tariffer

Tariffer og lignende vilkaar samt reglementer og eventuelle aendringer af disse skal til enhver tid efter anmodning og mod et rimeligt gebyr stilles til raadighed for transportbrugeren, eller de skal vaere fremlagt til gennemsyn paa linjernes kontorer og hos deres agenter. De skal indeholde alle betingelser vedroerende ladning og losning, det noejagtige forhold mellem transport med skib og transport over land for den del af transporten, der er omfattet af fragtraten, eller af enhver anden afgift, som linjerederiet opkraever, samt saedvane paa dette omraade.

5.

Meddelelse til Kommissionen af kendelser og anbefalinger

Voldgiftskendelser og forligsmaegleres anbefalinger, som er blevet accepteret af parterne, skal straks meddeles til Kommissionen, naar der hermed bilaegges tvister vedroerende de saedvaner inden for linjekonferencer, som er omtalt i artikel 4 og i ovenstaaende nr. 2 og 3.

Artikel 6

Fritagelse, for saa vidt angaar aftaler mellem transportbrugere og konferencer om linjetransport

Det ved traktatens artikel 85, stk. 1, nedlagte forbud gaelder ikke for de aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem paa den ene side transportbrugere og paa den anden side konferencer samt de i den forbindelse eventuelle noedvendige aftaler mellem transportbrugere, som vedroerer kvaliteten af samt priser og betingelser for linjetransport, for saa vidt de er omhandlet i artikel 5, nr. 1 og 2.

Artikel 7

Kontrol med aftaler, for hvilke der indroemmes fritagelse

1.

Tilsidesaettelse af en forpligtelse

Dersom de paagaeldende parter tilsidesaetter en forpligtelse, der i henhold til artikel 5 er knyttet til den i artikel 3

hjemlede fritagelse, kan Kommissionen med henblik paa at bringe disse overtraedelser til ophoer og paa de i afsnit II i denne forordning fastsatte vilkaar:

- rette henstillinger til de paagaeldende parter;

- dersom saadanne henstillinger ikke efterkommes, og afhaengig af hvor alvorlige de begaaede overtraedelser er, vedtage en beslutning, hvorved det enten forbydes dem at foretage eller paalaegges dem at foretage bestemte handlinger, eller hvorved der, idet den gruppefornyelse, de havde opnaaet traekkes tilbage meddeles dem en individuel fritagelse i henhold til artikel 10, stk. 4, eller hvorved den gruppefritagelse, de havde opnaaet, fratages dem.

2.

Virkninger, som er uforenelige med artikel 85, stk. 3

a)

Dersom aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som giver ret til den i artikel 3 og 6 omhandlede fritagelse, paa grund af saerlige omstaendigheder, som beskrevet nedenfor, alligevel har virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 85, stk. 3, traeffer Kommissionen paa grundlag af en klage eller paa eget initiativ og paa de betingelser, der er fastsat i afsnit II, de nedenfor i litra c) anfoerte foranstaltninger. Disse foranstaltninger skal staa i forhold til situationens alvor.

b)

Saerlige omstaendigheder opstaar bl.a. ved:

iii)

handlinger, som foretages af konferencer, eller en aendring af markedsvilkaarene inden for et bestemt trafikomraade, som medfoerer, at faktisk eller potentiel konkurrence ikke opstaar eller elimineres, saasom restriktiv praksis, hvorved trafikomraadet ikke er tilgaengeligt for konkurrence eller

iii)

handlinger, som foretages af konferencer, og som kan forhindre den tekniske eller oekonomiske udvikling eller transportbrugernes andel af fordelene herved.

iii)

handlinger, der foretages af tredjelande, og som

- hindrer udenforstaaende rederier i at besejle et bestemt trafikomraade,

- medfoerer, at konferencemedlemmer paalaegges urimelige fragtrater,

- medfoerer arrangementer, der paa anden maade er til hinder for den tekniske eller oekonomiske udvikling (ladningsopdeling, begraensninger vedroerende skibstyper).

c)

IIi)

Hvis der ikke er nogen faktisk eller potentiel konkurrence, eller der er risiko for, at denne elimineres paa grund af en handling, foretaget af et tredjeland, indleder Kommissionen konsultationer med vedkommende myndigheder i det paagaeldende tredjeland, om noedvendigt efterfulgt af forhandlinger paa baggrund af direktiver fra Raadet med henblik paa en genoprettelse af forholdene.

Hvis imidlertid de saerlige omstaendigheder medfoerer, at faktisk eller potentiel konkurrence ikke opstaar eller elimineres, i strid med traktatens artikel 85, stk. 3, litra b), inddrager Kommissionen gruppefritagelsen. Den kan samtidig afgoere, hvorvidt og i bekraeftende fald i henhold til hvilke yderligere betingelser og forpligtelser en individuel fritagelse kan indroemmes den paagaeldende konferenceaftale med henblik paa at skaffe rederier uden for konferencerne adgang til markedet.

Iii)

Hvis de i litra b) anfoerte saerlige omstaendigheder har andre virkninger end dem, der er omhandlet under nr. i), traeffer Kommissionen en eller flere af de foranstaltninger, som er naevnt i stk. 1.

Artikel 8

Virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 86

1. Misbrug af dominerende stilling som omhandlet i traktatens artikel 86 forbydes, uden at forudgaaende afgoerelse herom er paakraevet.

2. Konstaterer Kommissionen enten ex officio eller paa begaering af en medlemsstat eller af fysiske eller juridiske personer, som paaberaaber sig en berettiget interesse, at konferencers praksis, der er fritaget i henhold til artikel 3, i et givet tilfaelde alligevel har virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 86, kan den tilbagekalde gruppefritagelsen og i henhold til artikel 10 traeffe alle passende foranstaltninger med henblik paa at bringe overtraedelsen af artikel 86 til ophoer.

3. Inden Kommissionen traeffer afgoerelse efter stk. 2, kan den rette henstilling til den paagaeldende konference om at bringe overtraedelsen til ophoer.

Artikel 9

Internationale lovkonflikter

1. Saafremt der er mulighed for, at forordningens anvendelse paa visse aftaler eller visse former for restriktiv praksis kan skabe saadanne konflikter med bestemmelser i visse tredjelandes lovgivning, som vil kunne skade vigtige handels- og soefartsmaessige interesser i Faellesskabet, indleder Kommissionen ved foerstkommende lejlighed konsultationer med de paagaeldende tredjelandes kompetente myndigheder med det formaal saa vidt muligt at forlige ovennaevnte interesser med iagttagelse af faellesskabsreglerne. Kommissionen underretter det i artikel 15 omhandlede raadgivende udvalg om resultatet af disse konsultationer.

2. Skal der foeres forhandlinger om aftaler med tredjelande, retter Kommissionen henstillinger til Raadet, som bemyndiger den til at indlede de noedvendige forhandlinger.

Disse forhandlinger foeres af Kommissionen inden for rammerne af direktiver, som Raadet kan meddele den, og i samraad med det raadgivende udvalg, jf. artikel 15.

3. Ved udoevelsen af de befoejelser, som i denne artikel er tillagt Raadet, traeffer det afgoerelse efter den beslutningsprocedure, der er fastsat i traktatens artikel 84, stk. 2.

AFSNIT II

PROCEDUREREGLER

Artikel 10

Behandling af sager ex officio eller paa begaering

Kommissionen indleder paa begaering eller paa eget initiativ behandlingen af en sag med henblik paa at bringe en overtraedelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 1, eller artikel 86 til ophoer, ligesom den paa begaering eller eget initiativ indleder proceduren med henblik paa anvendelse af denne forordnings artikel 7.

Berettigede til at indgive klage er:

a) medlemsstaterne,

b) fysiske eller juridiske personer, som paaberaaber sig en berettiget interesse.

Artikel 11

Afslutning af sager, der er behandlet paa begaering eller ex officio

1. Konstaterer Kommissionen, at der foreligger en overtraedelse af traktatens artikel 85, stk. 1, eller artikel 86, kan den ved beslutning paalaegge de paagaeldende virksomheder og sammenslutninger af virksomheder at bringe den konstaterede overtraedelse til ophoer.

Uden at det beroerer de oevrige bestemmelser i denne forordning, kan Kommissionen, inden den traeffer beslutning i henhold til foerste afsnit, rette henstillinger til de paagaeldende virksomheder og sammenslutninger af virksomheder om at bringe overtraedelsen til ophoer.

2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse paa det i denne forordnings artikel 7 omhandlede tilfaelde.

3. Saafremt Kommissionen finder, at der efter de foreliggende kendsgerninger ikke er anledning til i henhold til traktatens artikel 85, stk. 1, eller artikel 86 eller denne forordnings artikel 7 at skride ind over for en aftale, en vedtagelse eller en praksis, tilbageviser den, naar sagen beror paa en klage, ved en beslutning klagen som ubegrundet.

4. Saafremt Kommissionen efter behandlingen af en sag, der er paabegyndt paa grundlag af en klage eller paa dens eget initiativ, finder, at en aftale, en vedtagelse eller en samordnet

praksis opfylder betingelserne i artikel 85, stk. 1 og 3, vedtager den en beslutning om anvendelse af artikel 85, stk. 3. I beslutningen angives det tidspunkt, fra hvilket den faar virkning. Dette tidspunkt kan ligge forud for den dag, paa hvilken beslutningen vedtages.

Artikel 12

Anvendelse af artikel 85, stk. 3 - fremsaettelse

af indsigelser

1. Virksomheder og sammenslutninger af virksomheder, som vil paaberaabe sig traktatens artikel 85, stk. 3, med hensyn til aftaler, vedtagelser og samordnet praksis af den i artikel 85, stk. 1, angivne art, som de er deltagere i, indgiver en ansoegning til Kommissionen.

2. Er Kommissionen i besiddelse af alt materiale, og finder den, at ansoegningen kan fremmes, offentliggoer den, saafremt der ikke allerede paa grundlag af artikel 10 er paabegyndt en sag mod aftalen, vedtagelsen eller den samordnede praksis, saa hurtigt som muligt i De Europaeiske Faellesskabers Tidende det vaesentligste af ansoegningens indhold med opfordring til enhver interesseret tredjemand og medlemsstat om inden for en frist paa 30 dage at fremsaette sine bemaerkninger over for Kommissionen. Ved offentliggoerelsen skal der tages hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i bevarelsen af deres forretningshemmeligheder.

3. Saafremt Kommissionen ikke inden for en frist paa 90 dage fra dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende meddeler ansoegerne, at der bestaar betydelig tvivl med hensyn til anvendeligheden af artikel 85, stk. 3, anses aftalen, vedtagelsen eller den samordnede praksis som beskrevet i ansoegningen for at vaere fritaget fra forbudet i den forloebne tid og i hoejst seks aar fra dagen for offentliggoerelsen af ansoegningen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Konstaterer Kommissionen efter udloebet af fristen paa 90 dage, men foer udloebet af seksaarsfristen, at betingelserne for anvendelse af artikel 85, stk. 3, ikke er til stede, erklaerer den ved en beslutning, at det i artikel 85, stk. 1, indeholdte forbud er gaeldende. Denne beslutning kan tillaegges tilbagevirkende kraft, saafremt de paagaeldende har afgivet urigtige oplysninger, eller saafremt de misbruger fritagelsen fra bestemmelserne i artikel 85, stk. 1.

4. Kommissionen kan rette den i stk. 3, foerste afsnit, omhandlede meddelelse til ansoegerne; og skal goere det, saafremt en medlemsstat anmoder herom inden for en frist paa 45 dage fra dagen for fremsendelsen af ansoegningen til denne medlemsstat, jf. artikel 15, stk. 2. Medlemsstatens ansoegning skal vaere begrundet i betragtninger, der bygger paa traktatens konkurrenceregler.

Konstaterer Kommissionen, at betingelserne i artikel 85, stk. 1 og 3, er opfyldt, vedtager den en beslutning om anvendelse

af artikel 85, stk. 3. I beslutningen angives den dato, fra hvilken den faar virkning. Denne dato kan ligge forud for datoen for ansoegningen.

Artikel 13

Gyldighedstiden for og tilbagekaldelse af beslutninger om anvendelse af artikel 85, stk. 3

1. I den i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, eller artikel 12, stk. 4, andet afsnit, vedtagne beslutning om anvendelse af artikel 85, stk. 3, skal det angives, for hvilket tidsrum den gaelder; dette tidsrum udgoer i almindelighed ikke mindre end seks aar. Der kan knyttes betingelser og paabud til beslutningen.

2. Beslutningen kan fornys, hvis forudsaetningerne for anvendelse af artikel 85, stk. 3, stadig er opfyldt.

3. Kommissionen kan tilbagekalde eller aendre beslutningen eller forbyde de paagaeldende bestemte handlinger:

a) saafremt de faktiske forhold har aendret sig paa et for beslutningen vaesentligt punkt,

b) saafremt de paagaeldende ikke overholder et paabud, der er knyttet til beslutningen,

c) saafremt beslutningen hviler paa urigtige oplysninger eller er fremkaldt ved svig, eller

d) saafremt de paagaeldende misbruger den ved beslutningen opnaaede fritagelse fra artikel 85, stk. 1.

I de i litra b), c) og d) naevnte tilfaelde kan beslutningen tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft.

Artikel 14

Kompetence

Bortset fra Domstolens adgang til at proeve beslutningen, er det alene Kommissionen, som kan

- bringe artikel 7 i anvendelse,

- vedtage en beslutning om anvendelse af artikel 85, stk. 3.

Medlemsstaternes myndigheder forbliver kompetente til at afgoere, om betingelserne i artikel 85, stk. 1, eller artikel 86 er opfyldt, saa laenge Kommissionen hverken har taget skridt til at udarbejde en beslutning i det enkelte tilfaelde eller har oversendt den i artikel 12, stk. 3, foerste afsnit, omhandlede meddelelse.

Artikel 15

Forbindelse med medlemsstaternes myndigheder

1. Kommissionen gennemfoerer den i denne forordning omhandlede sagsbehandling i naer og vedvarende forbindelse

med medlemsstaternes kompetente myndigheder, som er berettigede til at fremsaette bemaerkninger vedroerende sagsbehandlingen.

2. Kommissionen oversender omgaaende til medlemsstaternes kompetente myndigheder en genpart af klager og ansoegninger samt af de vigtigste dokumenter, der som et led i sagsbehandlingen forelaegges den eller fremsendes af den.

3. Et raadgivende udvalg for kartel- og monopolspoergsmaal paa soetransportomraadet hoeres foer enhver beslutning, der traeffes som foelge af behandlingen af en sag i henhold til artikel 10, samt foer enhver beslutning i henhold til artikel 12, stk. 3, andet afsnit, og stk. 4, andet afsnit. Det raadgivende udvalg skal endvidere hoeres foer vedtagelsen af de i artikel 26 omhandlede gennemfoerelsesbestemmelser.

4. Det raadgivende udvalg sammensaettes af embedsmaend med sagkundskab inden for soetransport samt karteller og monopoler. Hver medlemsstat udpeger to embedsmaend til at repraesentere den; disse kan ved forfald erstattes af en anden embedsmand.

5. Hoeringen finder sted paa et faelles moede, som Kommissionen indkalder til; dette moede finder sted tidligst fjorten dage efter afsendelsen af indkaldelsen. En fremstilling af sagen med angivelse af de vigtigste dokumenter samt et foreloebigt forslag til beslutning for hver sag, der skal behandles, skal vaere vedlagt indkaldelsen.

6. Det raadgivende udvalg kan afgive en udtalelse, selv om medlemmer af udvalget eller deres stedfortraedere ikke er til stede. Resultatet af hoeringen skal vedlaegges forslaget til beslutning. Resultatet af hoeringen offentliggoeres ikke.

Artikel 16

Begaering om oplysninger

1. Kommissionen kan til loesning af de opgaver, som er paalagt den efter denne forordning, indhente alle noedvendige oplysninger fra medlemsstaternes regeringer og vedkommende myndigheder samt fra virksomheder og sammenslutninger af virksomheder.

2. Fremsaetter Kommissionen begaering om oplysninger over for en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder, sender den samtidig til vedkommende myndighed i den medlemsstat, hvor virksomheden eller sammenslutninger af virksomheder har sit hjemsted, en genpart af sin begaering.

3. I sin begaering skal Kommissionen angive retsgrundlaget for og formaalet med begaeringen samt de sanktioner, der i artikel 19, stk. 1, litra b), er fastsat for afgivelse af urigtige oplysninger.

4. Pligten til at afgive oplysninger paahviler virksomhedernes indehavere eller disses repraesentanter, og for saa vidt

angaar juridiske personer og selskaber samt foreninger, der ikke har status som juridiske personer, paahviler oplysningspligten de personer, der ifoelge lov eller vedtaegt er bemyndiget til at repraesentere dem.

5. Saafremt en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder ikke eller ikke udtoemmende meddeler de kraevede oplysninger inden for udloebet af en af Kommissionen fastsat frist, fremsaetter Kommissionen krav om oplysningerne ved beslutning. I denne beslutning angives det, hvilke oplysninger der kraeves, fastsaettes der en passende frist for afgivelse af oplysningerne, og henvises der til de i artikel 19, stk. 1, litra b), og artikel 20, stk. 1, litra c), fastsatte sanktioner samt til adgangen til at indgive klage over beslutningen for Domstolen.

6. Kommissionen sender samtidig til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor virksomheden eller sammenslutningen af virksomheder har sit hjemsted, en genpart af sin beslutning.

Artikel 17

Kontrolundersoegelser foretaget af medlemsstaternes

myndigheder

1. Paa Kommissionens begaering foretager medlemsstaternes kompetente myndigheder de kontrolundersoegelser, som Kommissionen i henhold til artikel 18, stk. 1, anser for formaalstjenlige, eller som den har paabudt ved en beslutning i henhold til artikel 18, stk. 3. De repraesentanter for medlemsstaternes kompetente myndigheder, som har faaet til opgave at gennemfoere kontrolundersoegelsen, udoever deres befoejelser efter fremlaeggelse af en skriftlig fuldmagt udstedt af vedkommende myndighed i den medlemsstat, inden for hvis omraade kontrolundersoegelsen skal foretages. Fuldmagten skal indeholde en angivelse af kontrolundersoegelsens genstand og formaal.

2. Repraesentanterne for Kommissionen kan efter dennes anmodning eller efter anmodning fra vedkommende myndighed i den medlemsstat, inden for hvis omraade undersoegelsen skal foretages, bistaa denne myndigheds repraesentanter med loesningen af deres opgaver.

Artikel 18

Kommissionens befoejelser til at foretage kontrolundersoegelser

1. Til loesning af de opgaver, som i denne forordning er henlagt til Kommissionen, kan denne foretage alle noedvendige kontrolundersoegelser hos virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder.

Til dette formaal har Kommissionens befuldmaegtigede repraesentanter foelgende befoejelser:

a) at kontrollere boeger og andre forretningspapirer;

b) at tage afskrifter eller ekstraktudskrifter af boeger og forretningspapirer;

c) at kraeve mundtlige forklaringer paa stedet;

d) at faa adgang til alle virksomhedernes lokaler, grunde og transportmidler.

2. De repraesentanter, som af Kommissionen har faaet fuldmagt til at foretage kontrolundersoegelsen, udoever deres befoejelser efter fremlaeggelse af en skriftlig fuldmagt, der indeholder oplysning om kontrolundersoegelsens genstand og formaal samt om de i denne forordning i artikel 19, stk. 1, litra c), fastsatte sanktioner, der finder anvendelse, saafremt de forlangte boeger eller forretningspapirer ikke fremlaegges i deres helhed. Kommissionen skal med passende varsel give vedkommende myndighed i den medlemsstat, inden for hvis omraade kontrolundersoegelsen skal foretages, underretning om undersoegelsesopgaven og om de befuldmaegtigede personers identitet.

3. Virksomheder og sammenslutninger af virksomheder har pligt til at underkaste sig de kontrolundersoegelser, hvorom Kommissionen har truffet beslutning. I beslutningen angives kontrolundersoegelsens genstand og formaal, fastsaettes tidspunktet for dens begyndelse og gives oplysning om de i artikel 19, stk. 1, litra c), og artikel 20, stk. 1, litra d), fastsatte sanktioner samt om adgangen til at indbringe klage over beslutninger for Domstolen.

4. Kommissionen traeffer de i stk. 3 omhandlede beslutninger efter at have indhentet udtalelse fra vedkommende myndighed i den medlemsstat, inden for hvis omraade kontrolundersoegelsen skal foretages.

5. Repraesentanterne for vedkommende myndighed i den medlemsstat, inden for hvis omraade undersoegelsen skal foretages, kan efter vedkommende myndigheds eller Kommissionens anmodning bistaa Kommissionens repraesentanter med loesningen af disse opgaver.

6. Modsaetter en virksomhed sig en i henhold til denne artikel paabudt kontrolundersoegelse, yder vedkommende medlemsstat de af Kommissionen bemyndigede repraesentanter den fornoedne stoette til loesning af deres opgaver. Medlemsstaterne traeffer, efter at have raadfoert sig med Kommissionen, inden den 1. januar 1989 de til dette formaal fornoedne foranstaltninger.

Artikel 19

Boeder

1. Ved beslutning kan Kommissionen paalaegge virksomheder og sammenslutninger af virksomheder boeder paa 100 til 5 000 ECU, saafremt de forsaetligt eller uagtsomt:

a) fremsaetter urigtige eller forvanskede oplysninger i forbindelse med en meddelelse i henhold til artikel 5, stk. 5, eller en ansoegning i medfoer af artikel 12;

b) i et svar paa en begaering i henhold til artikel 16, stk. 3 eller stk. 5, giver en oplysning, der er urigtig, eller ikke giver en oplysning inden udloebet af den frist, som er fastsat ved beslutning, truffet i henhold til artikel 16, stk. 5;

c) under en kontrolundersoegelse i henhold til artikel 17 eller artikel 18 kun ufuldstaendigt fremlaegger de forlangte boeger eller oevrige forretningspapirer eller naegter at underkaste sig en kontrolundersoegelse, der er paabudt ved beslutning i henhold til artikel 18, stk. 3.

2. Ved beslutning kan Kommissionen paalaegge virksomheder og sammenslutninger af virksomheder boeder paa mindst 1 000 og hoejst 1 000 000 ECU, idet sidstnaevnte beloeb dog kan forhoejes med 10 % af omsaetningen i det sidste regnskabsaar i hver af de virksomheder, som har medvirket ved overtraedelsen, saafremt de forsaetligt eller uagtsomt:

a) overtraeder bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 1, eller artikel 86, eller undlader at efterkomme et paabud, der er meddelt dem i medfoer af denne forordnings artikel 7;

b) handler i strid med et paabud meddelt i henhold til artikel 5 eller artikel 12, stk. 1.

Ved fastsaettelsen af boedens stoerrelse skal der tages hensyn til baade overtraedelsens grovhed og dens varighed.

3. Bestemmelserne i artikel 15, stk. 3 og 4, anvendes.

4. Beslutninger, der traeffes i henhold til stk. 1 og 2 er ikke sanktioner i strafferetlig forstand.

5. De boeder, som er omhandlet i stk. 2, litra a), kan ikke paalaegges for handlinger, som foretages efter, at anmeldelse er sket til Kommissionen, og inden denne traeffer beslutning i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, for saa vidt de ligger inden for graenserne af den i anmeldelsen beskrevne erhvervsudoevelse.

Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, saa snart Kommissionen har meddelt de paagaeldende virksomheder, at den efter en foreloebig undersoegelse er af den opfattelse, at betingelserne for anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 1, er til stede, og at der ikke findes grundlag for anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 3.

Artikel 20

Tvangsboeder

1. Kommissionen kan ved beslutning paalaegge virksomheder og sammenslutninger af virksomheder tvangsboeder paa 50 til 1 000 ECU for hver dag, der gaar ud over det i beslutningen fastsatte tidspunkt, for at tvinge dem til:

a) at ophoere med en overtraedelse af traktatens artikel 85, stk. 1, eller artikel 86, hvis ophoer den har anordnet i henhold til artikel 11, eller at efterkomme et paabud i henhold til artikel 7,

b) at ophoere med en handling, som er forbudt i henhold til artikel 13, stk. 3,

c) at afgive udtoemmende og rigtige oplysninger, som er afkraevet dem ved beslutning truffet af Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 5,

d) at underkaste sig en kontrolundersoegelse, som Kommissionen har paabudt ved beslutning i henhold til artikel 18, stk. 3.

2. Naar virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder har efterkommet den forpligtelse, til hvis opfyldelse tvangsboeden er blevet fastsat, kan Kommissionen fastsaette tvangboedens endelige stoerrelse til et mindre beloeb end det, den oprindelige beslutning ville foere til.

3. Bestemmelserne i artikel 15, stk. 3 og 4, anvendes.

Artikel 21

Proevelse ved Domstolen

Med hensyn til klager over beslutninger, hvorved Kommissionen har fastsat en boede eller en tvangsboede, har Domstolen i overensstemmelse med bestemmelsen i traktatens artikel 172 fuld proevelsesret; den kan ophaeve, nedsaette eller forhoeje den paalagte boede eller tvangsboede.

Artikel 22

Regningsenhed

Ved anvendelse af bestemmelserne i artikel 19 til 21 gaelder den ECU, som er fastsat for opstillingen af Faellesskabets budget i medfoer af bestemmelserne i traktatens artikel 207 og 209.

Artikel 23

Udtalelser fra interesserede parter og tredjemand

1. Forinden der traeffes beslutning i henhold til artikel 11, artikel 12, stk. 3, andet afsnit, og stk. 4, artikel 13, stk. 3, samt artikel 19 og 20 giver Kommissionen de deltagende virksomheder og sammenslutninger af virksomheder lejlighed til at udtale sig om de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter.

2. For saa vidt Kommissionen eller medlemsstaternes kompetente myndigheder anser det for paakraevet, kan der ogsaa indhentes udtalelser fra andre fysiske eller juridiske personer. I tilfaelde af at fysiske eller juridiske personer fremsaetter anmodning om at maatte udtale sig i sagen, skal en saadan anmodning imoedekommes, hvis de paagaeldende godtgoer at have tilstraekkelig interesse heri.

3. Vil Kommissionen vedtage en beslutning om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, offentliggoer den det vaesentlige indhold af den paagaeldende aftale, vedtagelse eller samordnede praksis med opfordring til enhver interesseret tredjemand til at meddele Kommissionen sine bemaerkninger inden for en af Kommissionen fastsat frist, der mindst skal vaere paa en maaned. Ved offentliggoerelsen tages der hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i beskyttelse af deres forretningshemmeligheder.

Artikel 24

Tavshedspligt

1. De oplysninger, der er indhentet i medfoer af artikel 17 og 18 maa kun bruges til det med undersoegelsen eller kontrollen tilsigtede formaal.

2. Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder samt deres tjenestemaend og oevrige ansatte er forpligtede til ikke at give oplysninger om forhold, som de i medfoer af denne forordning faar kendskab til, og som ifoelge deres natur er undergivet tavshedspligt, jf. dog artikel 23

og 25.

3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er ikke til hinder for offentliggoerelse af oversigter eller redegoerelser, som ikke indeholder oplysning om enkelte virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder.

Artikel 25

Offentliggoerelse af beslutninger

1. Kommissionen offentliggoer de beslutninger, som er truffet i medfoer af artikel 11, artikel 12, stk. 3, andet afsnit, og stk. 4, og artikel 13, stk. 3.

2. Offentliggoerelsen sker med angivelse af de interesserede parter og beslutningens vaesentligste indhold; ved offentliggoerelsen skal der tages hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i beskyttelse af deres forretningshemmeligheder.

Artikel 26

Gennemfoerelsesbestemmelser

Kommissionen er bemyndiget til at udstede gennemfoerelsesbestemmelser om raekkevidden af den i artikel 5, stk. 5, naevnte pligt til at give Kommissionen meddelelse, om form, indhold og andre enkeltheder i klager i henhold til artikel 10, ansoegninger i henhold til artikel 12, samt om hoeringer i henhold til artikel 23, stk. 1 og 2.

Artikel 27

Ikrafttraeden

Denne forordning traeder i kraft den 1. juli 1987.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. december 1986.

Paa Raadets vegne

G. SHAW

Formand

(1) EFT nr. C 172 af 2. 7. 1984, s. 178, og (2) EFT nr. C 77 af 21. 3. 1983, s. 13, og (3) EFT nr. 124 af 28. 11. 1962, s. 2751/62.

(4) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.

(5) EFT nr. L 175 af 23. 7. 1968, s. 1.

(6) EFT nr. L 121 af 17. 5. 1979, s. 1.