This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32001D0469
2001/469/: Council Decision of 14 May 2001 concerning the conclusion on behalf of the European Community of the Agreement between the Government of the United States of America and the European Community on the coordination of energy-efficient labelling programs for office equipment
2001/469/: Rådets afgørelse af 14. maj 2001 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr
2001/469/: Rådets afgørelse af 14. maj 2001 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr
EFT L 172 af 26.6.2001, p. 1–2
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)
In force
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/469/oj
2001/469/: Rådets afgørelse af 14. maj 2001 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr
EF-Tidende nr. L 172 af 26/06/2001 s. 0001 - 0002
Rådets afgørelse af 14. maj 2001 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr (2001/469/EF) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit, og artikel 300, stk. 4, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og ud fra følgende betragtninger: (1) Aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr, der blev undertegnet den 19. december 2000 i Washington D.C., bør godkendes. (2) Undersøgelsen af gennemførelsen af aftalen foretages af den tekniske kommission, der er oprettet ved aftalen. (3) Hver part har udpeget en administrationsenhed. Fællesskabet har udpeget Kommissionen som administrationsenhed. Parterne kan efter fælles aftale ændre aftalen og bilagene og tilføje nye bilag. (4) Der bør udarbejdes passende interne EF-procedurer for at sikre, at aftalen fungerer korrekt. Kommissionen må sammen med det særlige udvalg, der er udpeget af Rådet, bemyndiges til at foretage visse tekniske ændringer af aftalen og træffe visse afgørelser med henblik på gennemførelse af aftalen. I alle andre tilfælde træffes der afgørelse efter de sædvanlige procedurer - VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europæiske Fællesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr, herunder dens bilag, godkendes herved på Fællesskabets vegne. Teksten til aftalen og bilagene er knyttet til denne afgørelse. Artikel 2 Formanden for Rådet fremsender på Fællesskabets vegne den i aftalens artikel XII, stk. 1, omhandlede underretning(1). Artikel 3 1. Kommissionen repræsenterer Fællesskabet i den tekniske kommission, der er omhandlet i aftalens artikel VI, og bistås af det særlige udvalg, som er udpeget af Rådet. Kommissionen sørger, efter høring af dette særlige udvalg, for de meddelelser, det samarbejde, den undersøgelse af gennemførelsen og de underretninger, der er omhandlet i aftalens artikel V, stk. 5, artikel VI, stk. 1 og 2, og artikel VIII, stk. 4. 2. Med henblik på at forberede Fællesskabets holdning med hensyn til ændringer af specifikationer og listen over kontorudstyr i aftalens bilag C skal Kommissionen tage hensyn til synspunkter, der fremsættes af Energy Star-Rådet, jf. artikel 8 og 11 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr. 3. Fællesskabets holdning til afgørelser, der skal træffes af administrationsenhederne, fastlægges for så vidt angår ændring af tekniske specifikationer for kontorudstyr, der er opført i aftalens bilag C, af Kommissionen efter høring af det særlige udvalg, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel. 4. I alle andre tilfælde fastlægges Fællesskabets holdning med hensyn til de afgørelser, der skal træffes af administrationsenhederne eller parterne af Rådet efter forslag fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 300 i traktaten. Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2001. På Rådets vegne L. Rekke Formand (1) Datoen for ikrafttrædelsen af aftalen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.