17.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 333/6

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1794/2006 (3) fastlægger de foranstaltninger, der er nødvendige for udformningen af en afgiftsordning for luftfartstjenester, der er i overensstemmelse med Eurocontrols overflyvningsafgiftsordning. Det er af største betydning for virkeliggørelsen af det fælles europæiske luftrum, at der udformes en fælles afgiftsordning for de luftfartstjenester, der udøves i alle faser af en flyvning. Ordningen bør medvirke til at skabe større gennemskuelighed, hvad angår beregning, pålæggelse og opkrævning af afgifter hos luftrumsbrugerne og dermed fremme luftfartstjenesters omkostningseffektivitet. Den bør ligeledes fremme flyvningernes effektivitet, samtidig med at et optimalt sikkerhedsniveau opretholdes, og en integreret udøvelse af tjenester stimuleres.

(2)

For at sikre at den overordnede målsætning om at gøre luftfartstjenesterne mere omkostningseffektive er virkningsfuld, bør afgiftsordningen bidrage til øget omkostnings- og driftseffektivitet i overensstemmelse med og til støtte for den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen.

(3)

Forordning (EF) nr. 1794/2006 skal ajourføres, så den afspejler de finansielle konsekvenser af præstationsordningen på afgiftsordningen, navnlig med hensyn til omkostningerne og mekanismerne til trafikrisikodeling samt incitamentsordningerne som omhandlet i Kommissionens forordning (EU) nr. 691/2010 af 29. juli 2010 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner og om ændring af forordning (EF) nr. 2096/2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester (4). Forordning (EF) nr. 1794/2006 bør derfor ændres tilsvarende.

(4)

Der bør træffes passende foranstaltninger med henblik på at sikre en gnidningsfri overgang til den ajourførte afgiftsordning.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget for det Fælles Luftrum —

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 2 tilføjes følgende litraer:

»h)   »fastlagte omkostninger«: de omkostninger, der på forhånd er fastlagt af medlemsstaterne som omhandlet i artikel 15, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 550/2004

i)   »referenceperiode«: referenceperioden for den præstationsordning, der er oprettet ved artikel 11, stk. 3, litra d), i forordning (EF) nr. 549/2004

j)   »flybevægelser inden for erhvervsmæssig lufttransport«: det samlede antal af starter og landinger beregnet som et gennemsnit over de tre år, som går forud for vedtagelsen af de præstationsplaner, der er omhandlet i artikel 12, i forordning (EU) nr. 691/2010

k)   »andre indtægter«: ydelser fra offentlige myndigheder eller indtægter fra erhvervsaktiviteter og/eller, for så vidt angår enhedsrater for tårn- og indflyvningskontroltjenester, indtægter fra kontrahenter eller aftaler mellem luftfartstjenesteudøvere og lufthavnsoperatører, som kommer leverandører af luftfartstjenester til gode med hensyn til enhedsraternes størrelse.«

3)

I artikel 3, stk. 1, 2 og 3, foretages følgende ændringer:

»1.   Afgiftsordningen er underkastet principperne i artikel 15 i forordning (EF) nr. 550/2004.

2.   De fastlagte omkostninger for overflyvningsluftfartstjenester finansieres ved overflyvningsafgifter, som pålægges brugere af luftfartstjenester efter bestemmelserne i kapitel III og/eller andre indtægter.

3.   De fastlagte omkostninger for tårn- og indflyvningskontroltjenester finansieres ved tårn- og indflyvningskontrolafgifter, som pålægges brugere af luftfartstjenester efter bestemmelserne i kapitel III og/eller andre indtægter. Disse kan omfatte krydssubsidier, der er ydet i overensstemmelse med EU-lovgivningen.«

4)

I artikel 4, stk. 3 og 4, foretages følgende ændringer:

»3.   En overflyvningsafgiftszone strækker sig fra jorden op til og med det øvre luftrum, uden at dette dog er til hinder for, at en medlemsstat kan fastlægge en specifik zone for et komplekst tårn- og indflyvningskontrolområde.

4.   Når en afgiftszone strækker sig over flere medlemsstaters luftrum, hvilket kan være en konsekvens af oprettelsen af en fælles afgiftszone i en funktionel luftrumsblok, sikrer de berørte medlemsstaterfor så vidt muligt , at nærværende forordning anvendes på en konsekvent og ensartet måde i det pågældende luftrum.

Når det ikke er muligt at anvende nærværende forordning ensartet på det pågældende luftrum, skal medlemsstaterne give brugerne gennemskuelige oplysninger om sådanne forskelle på anvendelsen, og de skal underrette Kommissionen og Eurocontrol herom.«

5)

I artikel 5, stk. 2 og 3, foretages følgende ændringer:

»2.   Medlemsstaterne kan opgive de følgende omkostninger som fastlagte omkostninger i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 550/2004, når disse opstår som et resultat af udøvelsen af luftfartstjenester:

3.   I overensstemmelse med artikel 15a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 550/2004, og uden at det berører andre finansieringskilder og i henhold til EU-lovgivningen, kan en del af indtægterne som følge af afgifterne anvendes til at finansiere fælles projekter angående netfunktioner, der er særligt vigtige for en generel forbedring af præstationerne inden for lufttrafikstyring og luftfartstjenester i Europa. I så fald skal medlemsstaterne sikre, at der foreligger en detaljeret og gennemskuelig praksis for bogføring for at sikre, at luftrumsbrugerne ikke pålægges afgifter to gange. Disse fastlagte omkostninger, som finansierer det fælles projektskal angives klart i overensstemmelse med bilag II.«

6)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 7, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Med henblik på anvendelsen af første afsnit, litra b), skal medlemsstaterne inden påbegyndelsen af hver referenceperiode, for hver lufthavn definere, efter hvilke kriterier omkostningerne fordeles mellem tårn- og indflyvningskontroltjenester og overflyvningstjenester, og de underretter Kommissionen herom.«

8)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

Gennemsigtighed i omkostningerne og afgiftsordningen

1.   Medlemsstaterne tilbyder senest seks måneder inden hver referenceperiode repræsentanterne for luftrumsbrugerne en høring vedrørende fastlagte omkostninger, planlagte investeringer, tjenesteenhedsprognoser, afgiftspolitik og de deraf følgende enhedsrater med bistand fra deres luftfartstjenesteudøvere. Medlemsstaterne stillerpå en gennemskuelig måde oplysninger om nationale omkostninger eller omkostninger til funktionelle luftrumsblokke, som opgjort i henhold til artikel 5, samt deres enhedsrater, til rådighed for repræsentanterne for luftrumsbrugerne, Kommissionen og, hvor det er relevant, Eurocontrol.

I referenceperioden tilbyder medlemsstaterne hvert år en høring af repræsentanterne for luftrumsbrugerne vedrørende eventuelle afvigelser fra prognosen, navnlig med hensyn til:

Høringen kan tilrettelægges på regionalt plan. Repræsentanterne for luftrumsbrugerne bevarer retten til at anmode om yderligere høring. Brugerne høres ligeledes systematisk efter aktivering af en varslingsmekanisme, som afføder en revision af enhedsraten.

2.   De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, baseres på de oplysningsskemaer og de nærmere bestemmelser, der er opstillet i bilag II og VI, eller, hvis en medlemsstat på nationalt niveau eller for en funktionel luftrumsblok har besluttet ikke at beregne de fastlagte omkostninger eller tårn- og indflyvningskontrolafgifterne i henhold til artikel 1, stk. 6, skal de oplysninger, der henvises til i stk. 1, være baseret på de oplysningsskemaer og de nærmere bestemmelser, der er anført i bilag III. Den relevante dokumentation stilles til rådighed for repræsentanterne for luftrumsbrugerne, Kommissionen, Eurocontrol og de nationale tilsynsmyndigheder tre uger før høringen. Hvad angår den årlige høring, der henvises til i stk. 1, andet afsnit, skal den relevante dokumentation stilles til rådighed for repræsentanterne for luftrumsbrugerne, Kommissionen, Eurocontrol og de nationale tilsynsmyndigheder, hvert år senest den 1. november.«

9)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

10)

Artikel 10 og 11 affattes således:

»Artikel 10

Beregning af overflyvningsafgiften

1.   Uden at det berører muligheden for i henhold til artikel 3, stk. 2, at finansiere overflyvningstjenester via andre indtægter, beregnes overflyvningsafgiften for en given flyvning i en bestemt overflyvningsafgiftszone som produktet af den enhedsrate, der er fastsat for den pågældende overflyvningsafgiftszone, og antallet af overflyvningstjenesteenheder for denne flyvning.

2.   Enhedsraten og antallet af overflyvningstjenesteenheder beregnes i henhold til bilag IV.

Artikel 11

Beregning af tårn- og indflyvningskontrolafgiften

1.   Uden at det berører muligheden for i henhold til artikel 3, stk. 3, at finansiere tårn- og indflyvningskontroltjenester via andre indtægter, beregnes tårn- og indflyvningskontrolafgiften for en given flyvning i en bestemt tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone som produktet af den enhedsrate, der er fastsat for den pågældende zone, og antallet af tårn- og indflyvningskontroltjenesteenheder for denne flyvning. I forbindelse med afgiftsopkrævningen betragtes ind- og udflyvning som én flyvning. Som enhed tælles enten den ankommende eller den afgående flyvning.

2.   Enhedsraten og antallet af tårn- og indflyvningskontroltjenesteenheder beregnes i henhold til bilag V.«

11)

Som artikel 11a indsættes:

»Artikel 11a

Risikodeling

1.   Denne artikel fastsætter mekanismerne for trafik- og omkostningsrisikodeling. Den finder anvendelse i overensstemmelse med de principper, der henvises til i artikel 11, i forordning (EU) nr. 691/2010.

2.   De følgende omkostninger underlægges ikke trafikrisikodeling og skal opkræves uanset trafikudviklingen:

Desuden kan medlemsstaterne fastsætte, at trafikrisikodeling ikke gælder for de fastlagte omkostninger for luftfartstjenesteudøvere, der har fået tilladelse til at udøve luftfartstjenester uden certificering, jf. artikel 7, stk. 5, i forordning (EF) nr. 550/2004.

3.   Hvis antallet af faktiske tjenesteenheder i et givet år ikke ligger mere end 2 % over eller under prognosen fra referenceperiodens begyndelse, fremføres luftfartstjenesteudøverens yderligere indtægter eller tab i henseende til fastlagte omkostninger ikke.

4.   Hvis antallet af faktiske tjenesteenheder i et givet år n ligger mere end 2 % over prognosen fra referenceperiodens begyndelse, tilbageføres mindst 70 % af de berørte luftfartstjenesteudøveres yderligere indtægter fra den del, som overstiger forskellen på 2 % mellem de faktiske tjenesteenheder og prognosen over fastlagte omkostninger, til luftrumsbrugerne senest i år n+2.

Hvis antallet af faktiske tjenesteenheder i et givet år n ligger mere end 2 % under prognosen fra referenceperiodens begyndelse, bæres højst 70 % af de berørte luftfartstjenesteudøveres indtægtstab fra den del, som overstiger forskellen på 2 % mellem de faktiske tjenesteenheder og prognosen over fastlagte omkostninger, af luftrumsbrugerne principielt senest i år n+2. Medlemsstaterne kan dog beslutte at sprede fremførslen af et sådant indtægtstab over flere år for at opretholde enhedsratens stabilitet.

5.   Fordelingen af trafikrisiko som omhandlet i stk. 4, opgøres i den nationale præstationsplan eller præstationsplanen for den funktionelle luftsrumsblok for den samlede referenceperiode efter den høring, der er omhandlet i artikel 8.

6.   Hvis antallet af faktiske tjenesteenheder i et givet år n ligger under 90 % af prognosen fra referenceperiodens begyndelse, bæres det fulde beløb af de berørte luftfartstjenesteudøveres indtægtstab fra den del, som overstiger forskellen på 10 % mellem de faktiske tjenesteenheder og prognosen over fastlagte omkostninger, af luftrumsbrugerne, principielt senest i år n+2. Medlemsstaterne kan dog beslutte at sprede fremførslen af et sådant indtægtstab over flere år for at opretholde enhedsratens stabilitet.

Hvis antallet af faktiske tjenesteenheder i et givet år n ligger over 110 % af prognosen fra referenceperiodens begyndelse, tilbageføres det fulde beløb af de berørte luftfartstjenesteudøveres yderligere indtægter fra den del, som overstiger forskellen på 10 % mellem de faktiske tjenesteenheder og prognosen over fastlagte omkostninger, til luftrumsbrugerne i år n+2.

7.   Luftfartstjenesteudøvere uden egenkapital eller med en egenkapital, der ikke overstiger 5 % af de samlede passiver pr. 31. december 2011, kan undtages fra trafikrisikodeling i den første referenceperiode, for at det gøres muligt at mindske den andel, som finansieres via gæld. Disse luftfartstjenesteudøvere, der er undtaget fra risikodeling, specificeres i den præstationsplan, som Kommissionen gennemgår, og i de yderligere oplysninger, der forelægges i overensstemmelse med bilag II. Medlemsstaterne beskriver og begrunder de planlagte foranstaltninger med henblik på at mindske den andel, som finansieres via gæld, og en tidsplan for disse.

8.   De følgende principper finder anvendelse på omkostningsrisikodeling:

Med forbehold af artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, fastsætter den nationale tilsynsmyndighed en liste over ukontrollable omkostningsfaktorer ud fra listen i første afsnit, nr. i)-v), og de skal fremgå af præstationsplanen.

Hvis de faktiske omkostninger i hele referenceperioden er lavere end de fastlagte omkostninger, der er opgjort ved referenceperiodens begyndelse, tilbageføres differencen til luftrumsbrugerne med en fremførsel til den følgende referenceperiode.

Hvis de faktiske omkostninger i hele referenceperioden er højere end de fastlagte omkostninger, der er opgjort ved referenceperiodens begyndelse, sendes differencen videre til luftrumsbrugerne med en fremførsel til den følgende periode. Den nationale tilsynsmyndighed skal udtrykkeligt give sit samtykke til fremførslen, efter den har sikret sig, at:

Det fremførte beløb udspecificeres efter faktorer og beskrives i de yderligere oplysninger, som forelægges efter bilag VI.«

12)

Artikel 12, stk. 1, 2 og 3 affattes således:

»1.   Medlemsstaterne kan på nationalt niveau eller på niveauet for de funktionelle luftrumsblokke på et ikke-diskriminerende og gennemskueligt grundlag oprette eller godkende incitamentordninger, der støtter forbedringer i udøvelsen af luftfartstjenester eller nedbringelsen af luftfartens miljøpåvirkninger, hvilket medfører en anden beregning af afgifterne, jf. stk. 2 og 3. Sådanne incitamentordninger kan være rettet mod luftfartstjenesteudøvere eller mod luftrumsbrugere.

2.   I henhold til artikel 11, i forordning (EU) nr. 691/2010 kan medlemsstaterne på nationalt niveau eller på niveauet for de funktionelle luftrumsblokke vedtage økonomiske incitamenter for at tilskynde deres luftfartstjenesteudøvere til at opfylde præstationsmål. Enhedsraten kan tilpasses for at yde en bonus eller sanktion alt efter luftfartstjenesteudøverens faktiske præstationsniveau i forhold til det relevante mål. Sådanne bonusser og sanktioner må kun aktiveres, når præstationsændringerne har en mærkbar virkning for brugere. Det gældende niveau for bonusser og sanktioner skal stå i forhold til de mål, der søges opfyldt, og den opnåede præstation. Ændringerne af præstationsniveauet og det gældende niveau for bonusser og sanktioner fastlægges efter tilbuddet om den høring, der er omhandlet i artikel 8, og fastsættes i henhold til den nationale præstationsplan eller præstationsplanen for den funktionelle luftrumsblok.

3.   Hvis en medlemsstat beslutter at indføre en incitamentordning for luftfartstjenestebrugerne, differentierer den efter tilbuddet om den høring, der er nævnt i artikel 8, de afgifter, der pålægges brugerne, således at afgifterne afspejler disse brugeres bestræbelser på bl.a. at:

13)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

14)

Artikel 14, stk. 1, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne kan opkræve afgifterne i form af en enkelt afgift pr. flyvning. Hvis afgifter faktureres og opkræves på regionalt plan, kan faktureringsvalutaen være euro, og en administrativ enhedsrate til dækning af fakturerings- og opkrævningsomkostninger kan lægges til den pågældende enhedsrate.«

15)

Artikel 15 udgår.

16)

I artikel 17 affattes indledningen til første afsnit således:

»Luftfartstjenesteudøverne skal lette den nationale tilsynsmyndighed eller en kvalificeret enhed, der optræder på den nationale tilsynsmyndigheds vegne, i dennes inspektioner og undersøgelser, herunder besøg på stedet. De bemyndigede personer gives adgang til at:«

17)

Følgende artikel 17a indsættes:

»Artikel 17a

Evaluering

Kommissionens evaluering af den præstationsordning, der er omhandlet i artikel 24, i forordning (EU) nr. 691/2010, skal omfatte mekanismen til risikodeling, jf. nærværende forordnings artikel 11a, incitamentordninger, jf. nærværende forordnings artikel 12, og deres indflydelse og effektivitet i henseende til at opfylde de fastsatte præstationsmål.«

18)

Bilag I-VI ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.