This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32016L1629
Directive (EU) 2016/1629 of the European Parliament and of the Council of 14 September 2016 laying down technical requirements for inland waterway vessels, amending Directive 2009/100/EC and repealing Directive 2006/87/EC
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF
EUT L 252 af 16.9.2016, p. 118–176
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/01/2024
16.9.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 252/118 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/1629
af 14. september 2016
om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF (4) fastsætter harmoniserede betingelser for udstedelse af tekniske certifikater for fartøjer til sejlads på indre vandveje på alle Unionens indre vandveje. |
(2) |
De tekniske forskrifter for fartøjer, der sejler på Rhinen, er fastsat af Centralkommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR). |
(3) |
De tekniske forskrifter i bilagene til direktiv 2006/87/EF indeholder de fleste af de bestemmelser, som er fastsat i reglementet for inspektion af fartøjer på Rhinen i den udgave, der blev godkendt i 2004 af CCNR. Betingelserne og de tekniske forskrifter for udstedelse af certifikater for sejlads på indre vandveje i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen revideres regelmæssigt og svarer til den seneste teknologiske udvikling. |
(4) |
På grund af de forskellige retlige rammer og tidsrammer for beslutningsprocedurerne er det vanskeligt at opretholde ækvivalens mellem EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, der udstedes i henhold til direktiv 2006/87/EF, og certifikater, der udstedes i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen. Dette medfører mangel på retssikkerhed, hvilket kan få negativ indvirkning på sejladssikkerheden. |
(5) |
For at opnå harmonisering på EU-plan og undgå konkurrenceforvridning og divergerende sikkerhedsniveauer bør der anvendes samme tekniske forskrifter for alle Unionens indre vandveje, og der bør regelmæssigt foretages ajourføring heraf. |
(6) |
Da CCNR har opbygget betydelig ekspertise i udvikling og ajourføring af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, bør denne ekspertise udnyttes fuldt ud til gavn for de indre vandveje i EU. Et europæisk udvalg for udarbejdelse af standarder for sejlads på indre vandveje (CESNI) under ledelse af CCNR, som er åbent for eksperter fra alle medlemsstater, er ansvarligt for udarbejdelse af tekniske standarder for sejlads på indre vandveje, som Unionen bør henvise til. |
(7) |
EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, der attesterer, at flydende strukturer fuldt ud overholder de tekniske forskrifter, bør gælde for alle Unionens indre vandveje. |
(8) |
Der bør gennemføres videre harmonisering af betingelserne for medlemsstaternes udstedelse af supplerende EU-certifikater for sejlads på indre vandveje for sejlads på vandveje i zone 1 og 2 (flodudmundinger) samt for sejlads på vandveje i zone 4. |
(9) |
Af sikkerhedshensyn bør standarderne harmoniseres i vid udstrækning og på en sådan måde, at sikkerhedsstandarderne på Unionens indre vandveje ikke mindskes. Medlemsstaterne bør dog efter at have hørt Kommissionen kunne fastsætte specifikke bestemmelser om supplerende eller lempede tekniske forskrifter for visse zoner, forudsat at sådanne foranstaltninger er begrænset til de specifikke områder, der er anført i bilag III og IV. |
(10) |
Samtidig med at der opretholdes et tilstrækkelig højt sikkerhedsniveau, bør medlemsstaterne have mulighed for at fravige dette direktiv i visse tilfælde i forbindelse med sejlbare vandveje, som ikke er forbundet med indre vandveje i andre medlemsstater, eller visse flydende strukturer, som udelukkende benyttes på indenlandske vandveje. Når sådanne undtagelser omfatter alle flydende strukturer, der benyttes til sejlads i en medlemsstat, vil det indebære en uforholdsmæssig og unødvendig forpligtelse for denne medlemsstat at gennemføre alle forpligtelserne i dette direktiv. Medlemsstater kan kun udstede EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, hvis de har gennemført de relevante forpligtelser efter dette direktiv. |
(11) |
Det bør være muligt at fravige dette direktiv og anerkende ækvivalens for specifikke flydende strukturer for at benytte alternative tilgange eller fremme innovation eller forhindre urimelige omkostninger, forudsat at der sikres ækvivalent eller tilstrækkelig sikkerhed. Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende sådanne undtagelser og anerkendelser af ækvivalenser. Kommissionen bør have mulighed for at henvise til henstillinger fra CESNI med hensyn til sådanne undtagelser og anerkendelser af ækvivalenser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5). |
(12) |
Af hensyn til administrativ, teknisk og økonomisk effektivitet bør medlemsstaterne have mulighed for at udpege kompetente myndigheder med ansvar for at sikre overholdelse af dette direktiv og korrekt anvendelse heraf i overensstemmelse med deres respektive nationale praksis. |
(13) |
Et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje bør udstedes til en flydende struktur, som med tilfredsstillende resultat gennemgår en teknisk inspektion, der foretages, før den flydende struktur tages i drift. Denne tekniske inspektion bør anvendes til at kontrollere, om den flydende struktur overholder de tekniske forskrifter i dette direktiv. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør når som helst kunne kontrollere en sådan overholdelse, og om der findes et gyldigt certifikat for sejlads på indre vandveje om bord. |
(14) |
Det er hensigtsmæssigt, at gyldighedsperioden for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje fastlægges fra sag til sag inden for visse grænser og afhængigt af den pågældende flydende strukturs kategori. |
(15) |
For at opretholde en høj grad af sikkerhed for sejlads på indre vandveje er det nødvendigt at der fastsættes detaljerede bestemmelser om erstatning, fornyelse, forlængelse af gyldigheden og udstedelse af nye EU-certifikater for sejlads på indre vandveje. |
(16) |
For at sikre, at dette direktiv gennemføres på en effektiv måde, bør oplysninger om flydende strukturer til sejlads på indre vandveje indføres i den europæiske skrogdatabase med henblik på anvendelse af de kompetente myndigheder. Den europæiske skrogdatabase bør navnlig give mulighed for at kontrollere historikken for certifikatansøgninger under behandling og at få oplysning om alle gyldige certifikater, der allerede er udstedt til den pågældende flydende struktur. Kommissionen bør føre og tilpasse den europæiske skrogdatabase, således at den fuldt ud kan være til gavn for anvendelsen af dette direktiv. |
(17) |
De foranstaltninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/100/EF (6), bør forblive i kraft for fartøjer, der ikke er omfattet af dette direktiv. |
(18) |
Med henblik på at forbedre klarheden i EU-lovgivningen bør anvendelsesområdet for direktiv 2009/100/EF tilpasses for at tage højde for nærværende direktivs komplementære anvendelsesområde og for at tage højde for udviklingen vedrørende internationale aftaler. Direktiv 2009/100/EF bør derfor ændres. |
(19) |
Der bør anvendes en overgangsordning for flydende strukturer i drift, som endnu ikke har et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, når de underkastes den første tekniske inspektion i henhold til de reviderede tekniske forskrifter i dette direktiv. |
(20) |
Som led i målsætningen om bedre lovgivning og forenkling bør det være muligt for dette direktiv at henvise til internationale standarder uden at duplikere dem i EU-lovgivningen. |
(21) |
CESNI er nedsat for at lette harmoniseringen af tekniske standarder, der anvendes i sektoren for indre vandveje i hele Europa. For at sikre et højt niveau af sikkerhed og effektivitet for sejlads på indre vandveje, for at opretholde ækvivalens mellem certifikater for sejlads på indre vandveje og for at tage højde for videnskabelige og tekniske fremskridt og andre udviklinger i sektoren bør henvisningen til den relevante europæiske standard om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje (ES-TRIN-standard) i direktivet ajourføres. Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør derfor delegeres til Kommissionen, for så vidt angår ajourføring af henvisningen til den seneste version af ES-TRIN-standarden og fastsættelse af datoen for dens anvendelse. |
(22) |
Når det er behørigt begrundet i en egnet analyse og i fraværet af relevante og ajourførte internationale standarder til sikring af sejladssikkerheden, eller hvis ændringer i beslutningsprocessen i CESNI kan kompromittere Unionens interesser, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag II til dette direktiv for at sikre Unionens interesser ved at fastlægge tilstrækkelige tekniske forskrifter. |
(23) |
For at ændre eller supplere visse ikkeafgørende elementer i dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen, for så vidt angår ændringen af klassifikationen af en vandvej, den nærmære specificering af de oplysninger, der skal indføres i den europæiske skrogdatabase, typer af adgang til og instrukser vedrørende anvendelse og drift af denne database, ajourføring af de tekniske minimumsforskrifter for flydende strukturer til sejlads på indre vandveje og ændring af bilag III og IV for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling, af bilag V for at ajourføre og strømline dets proceduremæssige bestemmelser og af bilag VI for at ændre kriterierne for anerkendelse af klassifikationsselskaber for at sikre sejladssikkerheden samt ændring af eventuelle henvisninger i dette direktiv til bilag II og V, som vedtagelsen af delegerede retsakter har nødvendiggjort. |
(24) |
I forbindelse med vedtagelsen af delegerede retsakter er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (7). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til de møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. |
(25) |
For at muliggøre alternative tilgange, fremme innovation, forhindre urimelige omkostninger, sikre en effektiv procedure for udstedelse af certifikater eller at tage hensyn til regionale forhold bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, for så vidt angår godkendelse af visse undtagelser til de tekniske forskrifter for specifikke flydende strukturer, anerkendelse af klassifikationsselskaber og godkendelse af supplerende eller lempede tekniske forskrifter for fartøjer i drift i visse zoner, der ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. |
(26) |
For at sikre hensigtsmæssige rammer for koordinering og samarbejde med internationale organisationer, der er kompetente med hensyn til sejlads på indre vandveje, navnlig CCNR, og udvikling af ensartede tekniske standarder for sejlads på indre vandveje, som Unionen og internationale organisationer kan henvise til, bør dette direktiv tages op til revision, navnlig for så vidt angår effektiviteten af de foranstaltninger, som det indfører, samt mekanismerne for samarbejde med internationale organisationer, der er kompetente med hensyn til sejlads på indre vandveje, med henblik på at opnå et samlet, ensartet sæt tekniske standarder. |
(27) |
I Danmark, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Cypern, Letland, Malta, Portugal, Slovenien og Finland er der enten ingen indre vandveje, eller også anvendes sejlads på indre vandveje ikke i betydeligt omfang. Det ville derfor indebære en uforholdsmæssig og unødvendig forpligtelse for disse medlemsstater at gennemføre og anvende dette direktiv. |
(28) |
Målet for dette direktiv, nemlig fastsættelse af de tekniske forskrifter, der er nødvendige for at garantere sikkerheden for flydende strukturer til sejlads på Unionens indre vandveje, kan ikke i tilstrækkelig grad nås af medlemsstaterne, men kan på grund af dette direktivs omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
(29) |
Direktiv 2006/87/EF bør derfor ophæves — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL 1
ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG VANDVEJSZONER
Artikel 1
Genstand
Ved dette direktiv fastsættes:
a) |
de tekniske forskrifter, der er nødvendige for at garantere sikkerheden for flydende strukturer til sejlads på indre vandveje, jf. artikel 4, og |
b) |
klassifikationen af disse indre vandveje. |
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på følgende flydende strukturer:
a) |
fartøjer med en længde (L) på 20 meter eller derover |
b) |
fartøjer, for hvilke produktet af længde (L), bredde (B) og dybgang (T) er 100 kubikmeter eller derover |
c) |
slæbebåde og skubbebåde, der er bestemt til at slæbe eller skubbe ethvert af de i litra a) og b) omhandlede flydende strukturer eller flydende materiel eller til at danne parformation med sådanne flydende strukturer eller flydende materiel |
d) |
passagerfartøjer |
e) |
flydende materiel. |
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:
a) |
færger |
b) |
flådefartøjer |
c) |
søgående skibe, herunder søgående slæbebåde og skubbebåde, som
forudsat at de som minimum er forsynet med:
|
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) »flydende struktur«: et fartøj eller flydende materiel
b) »fartøj«: et fartøj til sejlads på indre vandveje eller et søgående skib
c) »fartøj til sejlads på indre vandveje«: et fartøj, som alene eller hovedsagelig er beregnet til sejlads på indre vandveje
d) »slæbebåd«: et fartøj, der er specialbygget til at udføre slæbning
e) »skubbebåd«: et fartøj, der er specialbygget til at fremdrive en konvoj, der skubbes
f) »passagerfartøj«: et fartøj til endagsudflugter eller et fartøj med kahytter, der er bygget og udstyret til transport af flere end 12 passagerer
g) »flydende materiel«: et flydende anlæg, der bærer arbejdsmaskiner som f.eks. kraner, uddybningsmateriel, rambukke eller elevatorer
h) »flydende indretning«: ethvert flydende anlæg, som ikke normalt er beregnet til at blive flyttet, som f.eks. en badeanstalt, en dok, en landgangsbro eller et bådehus
i) »flydende genstand«: en flåde eller anden struktur, genstand eller kombination, der kan sejle, men som ikke er et fartøj eller flydende materiel eller indretning
j) »fritidsfartøj«: et fartøj, bortset fra et passagerfartøj, som anvendes til sport eller fritidssejlads
k) »højhastighedsfartøj«: et motorfartøj, der kan nå op på hastigheder på over 40 km/h gennem vandet
l) »vandfortrængning«: fartøjets neddykkede rumfang i kubikmeter
m) »længde (L)«: skrogets maksimale længde i meter uden ror og bovspryd
n) »bredde (B)«: skrogets maksimale bredde i meter målt til yderkanten af skrogets yderklædning (uden skovlhjul, fenderbælter o.l.)
o) »dybgang (T)«: den lodrette afstand i meter mellem skrogets laveste punkt, ikke medregnet kølen og andre fastgjorte anordninger, og den dybeste lastevandlinje
p) »indbyrdes forbundne vandveje«: vandveje i en medlemsstat, der via indre vandveje, som kan besejles i henhold til national eller international ret af flydende strukturer, der falder inden for anvendelsesområdet for dette direktiv, er forbundet med indre vandveje i en anden medlemsstat.
Artikel 4
Klassifikation af indre vandveje
1. I dette direktiv klassificeres Unionens indre vandveje således:
a) |
Zone 1, 2, 3 og 4:
|
b) |
Zone R: de vandveje, jf. litra a), for hvilke der skal udstedes certifikater i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, sådan som denne artikel er affattet den 6. oktober 2016. |
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 vedrørende ændringer af bilag I med henblik på at ændre klassifikationen af en vandvej, herunder at tilføje vandveje og lade vandveje udgå. Sådanne ændringer til bilag I kan kun foretages på anmodning af den berørte medlemsstat for vandveje på dens område.
KAPITEL 2
SEJLADSCERTIFIKATER
Artikel 5
Overholdelse af tekniske og sikkerhedsmæssige forskrifter
1. Medlemsstaterne sikrer, at flydende strukturer, jf. artikel 2, stk. 1, som sejler på Unionens indre vandveje, jf. artikel 4, fremstilles og vedligeholdes i overensstemmelse med forskrifterne i dette direktiv.
2. Efterlevelse af stk. 1 skal attesteres ved hjælp af et certifikat udstedt i overensstemmelse med dette direktiv.
Artikel 6
EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
1. EU-certifikater for sejlads på indre vandveje udstedes af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med dette direktiv. Medlemsstaterne kontrollerer i forbindelse med udstedelsen af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, at et gyldigt certifikat, jf. artikel 7, ikke allerede er blevet udstedt til den pågældende flydende struktur.
2. Et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i bilag II.
3. Hver medlemsstat udfærdiger en fortegnelse over de kompetente myndigheder, der udsteder EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, og underretter Kommissionen herom, herunder om ændringer til fortegnelsen. Kommissionen fører en ajourført fortegnelse over kompetente myndigheder på et passende websted.
4. Et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje udstedes til en flydende struktur efter en teknisk inspektion, som foretages, inden den flydende struktur tages i brug, og som skal sikre, at den flydende struktur overholder de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V.
5. Det kontrolleres i givet fald, om den flydende struktur overholder de i artikel 23, stk. 1 og 2, omhandlede supplerende forskrifter, enten ved de tekniske inspektioner, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4 og artikel 29, eller ved en teknisk inspektion, som foretages på anmodning af den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant.
6. Procedurerne for indgivelse af en anmodning om inspektion og for fastsættelse af sted og dato for inspektionen henhører under beføjelserne for de kompetente myndigheder, som udsteder EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje. Den kompetente myndighed fastsætter, hvilke dokumenter der skal forelægges. Proceduren skal gennemføres på en sådan måde, at det sikres, at inspektionen kan finde sted inden for en rimelig tidsfrist efter indgivelse af anmodningen.
7. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udsteder på anmodning af ejeren eller dennes repræsentant et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje for en flydende struktur, der ikke er omfattet af dette direktiv, hvis denne flydende struktur overholder forskrifterne i dette direktiv.
Artikel 7
Forpligtelse til at medføre et certifikat
Flydende strukturer, som benyttes på Unionens indre vandveje, jf. artikel 4, skal medføre følgende originaldokumenter:
a) |
ved benyttelse på indre vandveje i zone R enten:
|
b) |
ved sejlads på andre vandveje, et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje eller et certifikat, der er udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, herunder, hvis det er relevant, eventuelle supplerende EU-certifikater for sejlads på indre vandveje i overensstemmelse med dette direktivs artikel 8. |
Artikel 8
Supplerende EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
1. Flydende strukturer, der medfører et gyldigt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje eller et certifikat, der er udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, skal have et supplerende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje i overensstemmelse med dette direktivs artikel 23.
2. Det supplerende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i bilag II og udstedes af de kompetente myndigheder på de betingelser, der er fastsat for de pågældende vandveje.
Artikel 9
Foreløbige EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
1. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan udstede et foreløbigt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje til:
a) |
flydende strukturer, der skal sejle til et bestemt sted med tilladelse fra den kompetente myndighed for at opnå et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje |
b) |
flydende strukturer, for hvilke EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje er bortkommet, beskadiget eller midlertidig inddraget i et af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 13 og 15 eller i bilag II og V |
c) |
flydende strukturer, hvis EU-certifikat for sejlads på indre farvande udfærdiges efter inspektion med positivt resultat |
d) |
flydende strukturer, der ikke opfylder alle betingelser for opnåelse af et EU-certifikat for sejlads på indre farvande i overensstemmelse med bilag II og V |
e) |
flydende strukturer, som er så beskadigede, at de ikke længere er i overensstemmelse med deres EU-certifikat for sejlads på indre farvande |
f) |
flydende indretninger eller flydende genstande i tilfælde, hvor de myndigheder, der har ansvaret for særtransporter, har givet tilladelse til udførelse af en særtransport betinget af, at der er opnået et sådan foreløbigt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, jf. medlemsstaternes gældende søfartsregler |
g) |
flydende strukturer, som er omfattet af en undtagelse fra bilag II og V i overensstemmelse med dette direktivs artikel 25 og 26, indtil de relevante gennemførelsesretsakter er vedtaget. |
2. Det foreløbige EU-certifikat for sejlads på indre vandveje udfærdiges kun, når den flydende strukturs, flydende indretnings eller flydende genstands sødygtighed synes at være sikret på tilfredsstillende vis. Det udfærdiges efter modellen i bilag II.
3. Det foreløbige EU-certifikat for sejlads på indre vandveje skal omfatte de betingelser, som den kompetente myndighed anser for nødvendige, og skal være gyldigt:
a) |
i de i stk. 1, litra a), d), e) og f), omhandlede tilfælde for én bestemt tur, som skal finde sted inden for en passende frist, der ikke må overstige en måned |
b) |
i de i stk. 1, litra b) og c), omhandlede tilfælde for et passende tidsrum |
c) |
i de i stk. 1, litra g), omhandlede tilfælde for seks måneder; det foreløbige EU-certifikat for sejlads på indre vandveje kan forlænges med seks måneder ad gangen, indtil den respektive gennemførelsesretsakt er vedtaget. |
Artikel 10
Gyldighed af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
1. For EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, som udstedes til nybyggede flydende strukturer, fastsætter den kompetente myndighed gyldighedsperioden, som ikke må overstige:
a) |
fem år for passagerfartøjer og højhastighedsfartøjer |
b) |
ti år for alle andre flydende strukturer. |
Gyldighedsperioden skal være anført på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
2. For flydende strukturer, som allerede er i drift før den tekniske inspektion foretages, fastsætter den kompetente myndighed gyldighedsperioden for EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje i det enkelte tilfælde på grundlag af resultaterne af inspektionen. Gyldighedsperioden må dog ikke overskride de frister, der er fastsat i stk. 1.
Artikel 11
Undtagelsesvis forlængelse af gyldighedsperioden for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
Gyldighedsperioden for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje kan i overensstemmelse med bilag II og V undtagelsesvist forlænges i højst seks måneder af den kompetente myndighed, der udstedte eller fornyede det, uden teknisk inspektion. En sådan forlængelse anføres på certifikatet.
Artikel 12
Fornyelse af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
1. Et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje fornys ved udløbet af gyldighedsperioden på de betingelser, der er fastsat i artikel 6, efter en teknisk inspektion, som skal kontrollere, om den flydende struktur overholder de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V. EU-certifikater for sejlads på indre vandveje kan fornys af enhver kompetent myndighed, som Kommissionen er blevet underrettet om i henhold til artikel 6, stk. 3.
2. Når EU-certifikater for sejlads på indre vandveje fornys, finder overgangsbestemmelserne i bilag II anvendelse på flydende strukturer på de i nævnte bilag anførte betingelser.
Artikel 13
Udskiftning af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
Hver medlemsstat fastsætter betingelserne for udstedelse af et nyt certifikat i tilfælde, hvor et gyldigt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje er bortkommet eller beskadiget. Efter disse betingelser kræves, at den flydende struktur, der anmoder om udskiftning, i tilfælde af bortkomst forelægger en erklæring om certifikatets bortkomst og i tilfælde af beskadigelse returnerer det beskadigede certifikat. Det skal fremgå af udskiftningscertifikatet, at det er et duplikat.
Artikel 14
Væsentlige ændringer eller væsentlige reparationer af flydende strukturer
I tilfælde af væsentlige ændringer eller væsentlige reparationer, som berører en flydende strukturs overensstemmelse med de i bilag II og V omhandlede tekniske forskrifter, for så vidt angår dens soliditet, sejl- eller manøvreegenskaber eller særlige karakteristika, skal den flydende struktur underkastes teknisk inspektion i henhold til artikel 6 inden videre sejlads.
Efter denne inspektion ændres det eksisterende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, så det afspejler den flydende strukturs ændrede tekniske specifikationer, eller dette certifikat inddrages, og et nyt udstedes. Såfremt det nye certifikat udstedes i en anden medlemsstat end den, hvor det oprindelige certifikat blev udstedt eller fornyet, skal den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet certifikatet, underrettes herom inden for 30 dage efter udstedelsen af det nye certifikat.
Artikel 15
Afslag på udstedelse eller fornyelse og inddragelse af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
1. Enhver beslutning om ikke at udstede eller forny et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje skal begrundes. Den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant underrettes herom og oplyses om klageadgang og frister gældende i den pågældende medlemsstat.
2. Ethvert EU-certifikat for sejlads på indre vandveje kan inddrages af den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet det, hvis den flydende struktur ikke længere overholder de tekniske forskrifter, der er fastsat i dets certifikat.
Artikel 16
Anerkendelse af sejladscertifikater for flydende strukturer fra tredjelande
Indtil aftaler mellem Unionen og tredjelande om gensidig anerkendelse af sejladscertifikater træder i kraft, kan de kompetente myndigheder i en medlemsstat anerkende sejladscertifikater for flydende strukturer fra tredjelande med hensyn til sejlads på den pågældende medlemsstats område.
Artikel 17
Certifikatregistre
Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder fører et register om alle de certifikater, som de har udstedt eller fornyet i henhold til artikel 6, 8, 9 og 12. Dette register skal omfatte oplysningerne i certifikatmodellen i bilag II.
KAPITEL 3
FARTØJSIDENTIFIKATION, INSPEKTIONER OG ÆNDREDE TEKNISKE FORSKRIFTER
Artikel 18
Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer
1. Medlemsstaterne sikrer, at hver flydende struktur tildeles et enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer (ENI), i overensstemmelse med bilag II og V.
2. Hver flydende struktur skal kun have ét ENI-nummer, som forbliver uændret i hele dens levetid.
3. Ved udstedelsen af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje anfører den kompetente myndighed ENI herpå.
4. Hver medlemsstat udfærdiger en fortegnelse over de kompetente myndigheder med ansvar for tildeling af ENI, og underretter Kommissionen herom, samt om ændringer til fortegnelsen. Kommissionen fører en ajourført fortegnelse over kompetente myndigheder på et passende websted.
Artikel 19
Europæisk skrogdatabase
1. Kommissionen fører den europæiske skrogdatabase for at støtte administrative foranstaltninger til at opretholde sikkerheden og lette navigationen og sikre anvendelsen af dette direktiv.
Enhver behandling af personoplysninger i medlemsstaterne skal foretages i overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (9).
Enhver behandling af personoplysninger i Kommissionen skal foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (10).
2. Medlemsstaterne sikrer for hver flydende struktur, at de kompetente myndigheder straks indfører følgende i den europæiske skrogdatabase:
a) |
oplysninger, der identificerer og beskriver den flydende struktur, i overensstemmelse med dette direktiv |
b) |
oplysninger vedrørende udstedte, fornyede, erstattede og inddragede certifikater samt den kompetente myndighed, som udsteder certifikatet, i overensstemmelse med dette direktiv |
c) |
en digital kopi af samtlige certifikater, som de kompetente myndigheder har udstedt i overensstemmelse med dette direktiv |
d) |
oplysninger om eventuelle afviste eller ikkefærdigbehandlede certifikatansøgninger i overensstemmelse med dette direktiv, og |
e) |
eventuelle ændringer til de oplysninger, der er omhandlet i litra a)-d). |
3. De i stk. 2 omhandlede oplysninger kan behandles af kompetente myndigheder i medlemsstater, kontraherende parter i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen og tredjelande, der er blevet overdraget opgaver i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF (11) med henblik på:
a) |
at anvende nærværende direktiv og direktiv 2005/44/EF |
b) |
at sikre trafikken på vandvejene og infrastrukturforvaltning |
c) |
at opretholde eller håndhæve sejladssikkerheden |
d) |
statistisk dataindsamling. |
4. En medlemsstats kompetente myndighed kan videregive personoplysninger til tredjelande eller internatonale organisationer, forudsat at den kun gør dette fra sag til sag, og at kravene i forordning (EU) 2016/679, og navnlig kravene i forordningens kapitel V, er opfyldt. Medlemsstaterne sikrer, at videregivelsen er nødvendig med henblik på denne artikels stk. 3. De sikrer også, at tredjelandet eller den internationale organisation ikke videregiver oplysningerne til et andet tredjeland eller en anden international organisation uden udtrykkelig skriftlig tilladelse og opfylder de af medlemsstatens kompetente myndighed fastsatte betingelser.
5. Kommissionen kan fra sag til sag videregive personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller en international organisation eller give denne adgang til den europæiske skrogdatabase, forudsat at videregivelsen eller adgangen er nødvendig med henblik på denne artikels stk. 3, og at kravene i artikel 9 i forordning (EF) nr. 45/2001 er opfyldt. Kommissionen sikrer, at videregivelsen eller adgangen er nødvendig med henblik på nærværende artikels stk. 3. Den sikrer også, at tredjelandet eller den internationale organisation ikke videregiver oplysningerne til et andet tredjeland eller en anden international organisation uden udtrykkelig skriftlig tilladelse og opfylder de af Kommissionen fastsatte betingelser.
6. Den kompetente myndighed sikrer, at oplysningerne vedrørende en flydende struktur slettes fra den i stk. 1 omhandlede database, når denne flydende struktur skrottes.
7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 vedrørende nærmere regler om:
a) |
oplysninger, der skal indføres i databasen af medlemsstaterne |
b) |
tilladte adgangstyper under hensyntagen til kategorierne for modtagerne af oplysningerne og de i nærværende artikels stk. 3 omhandlede formål med at behandle oplysningerne |
c) |
instrukser vedrørende anvendelse og drift af databasen, navnlig med hensyn til databeskyttelsesforanstaltninger, kryptering og behandling af oplysninger og databasens samkøring med registrene i artikel 17. |
Artikel 20
Foretagelse af teknisk inspektion
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, jf. stk. 3, foretager de indledende, periodiske, særlige og frivillige inspektioner, der er omhandlet i dette direktiv.
2. Disse kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at underkaste en flydende struktur teknisk inspektion, hvis det fremgår af en gyldig attest, som er udstedt af et anerkendt klassifikationsselskab i overensstemmelse med artikel 21, at den flydende struktur helt eller delvis overholder de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V.
3. Hver medlemsstat udarbejder en fortegnelse over kompetente myndigheder, der er ansvarlige for teknisk inspektion, og underretter Kommissionen herom, herunder om eventuelle ændringer til fortegnelsen. Kommissionen fører en ajourført fortegnelse over kompetente myndigheder og inspektionsorganer på et passende websted.
4. Medlemsstaterne skal overholde de særlige forskrifter om inspektionsorganer og anmodning om inspektion i bilag II og V.
Artikel 21
Anerkendelse af klassifikationsselskaber
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at anerkende klassifikationsselskaber, som opfylder kriterierne i bilag VI, eller tilbagetrækker anerkendelse efter proceduren i denne artikels stk. 2 og 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 33, stk. 2.
2. En ansøgning om anerkendelse indgives til Kommissionen af den medlemsstat, hvor klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et datterselskab, der er bemyndiget til at udstede attester, som godtgør, at flydende strukturer overholder forskrifterne omhandlet i bilag II og V i overensstemmelse med dette direktiv. Ansøgningen skal ledsages af alle de oplysninger og al den dokumentation, der er nødvendige for at kontrollere, om anerkendelseskriterierne er opfyldt.
3. Enhver medlemsstat kan indgive en anmodning til Kommissionen om at tilbagetrække anerkendelsen, hvis den mener, at et klassifikationsselskab ikke længere opfylder de kriterier, der er fastsat i bilag VI. Anmodningen om tilbagetrækning skal være ledsaget af dokumentation.
4. De klassifikationsselskaber, der senest den 6. oktober 2016 er tildelt anerkendelse i overensstemmelse med direktiv 2006/87/EF, beholder deres anerkendelse.
5. Kommissionen offentliggør første gang senest den 7. oktober 2017 en fortegnelse over klassifikationsselskaber, der er anerkendt i overensstemmelse med denne artikel, på et passende websted og holder den ajour. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer vedrørende navne eller adresser på klassifikationsselskaber, for hvilke de har ansøgt om anerkendelse.
Artikel 22
Overensstemmelseskontrol
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder når som helst kan kontrollere, om en flydende struktur medfører et gyldigt certifikat, jf. artikel 7, og om den overholder kravene til udstedelsen af et sådant certifikat.
I tilfælde af manglende overholdelse af forskrifterne træffer de kompetente myndigheder passende foranstaltninger i overensstemmelse med denne artikels stk. 2-5. De anmoder også den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant om at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe situationen inden for frist, som de kompetente myndigheder fastsætter.
Den kompetente myndighed, der har udstedt det certifikat, som den flydende struktur medfører, skal underrettes om manglerne inden for syv dage efter kontrollen.
2. Hvis der ikke medføres et gyldigt certifikat, kan den flydende strukturs videre sejlads forbydes.
3. Hvis de kompetente myndigheder under kontrollen finder, at den flydende struktur udgør en åbenbar fare for de ombordværende personer, miljøet eller sejladssikkerheden, kan de forbyde den flydende strukturs videre sejlads, indtil der er taget de nødvendige skridt for at afhjælpe situationen.
Den kompetente myndighed kan også foreskrive rimelige foranstaltninger, der gør det muligt for den flydende struktur sikkert at sejle til et sted, hvor den vil blive inspiceret eller repareret, hvis det er relevant efter endt transport.
4. En medlemsstat, der har forbudt en flydende strukturs videre sejlads eller har meddelt den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant, at den agter at forbyde denne, hvis de konstaterede mangler ikke afhjælpes, underretter inden for syv dage den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har udstedt den flydende strukturs certifikat eller senest har fornyet det, om den beslutning, som den har truffet eller agter at træffe.
5. Enhver beslutning om at afbryde en flydende strukturs sejlads, som træffes i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, skal nøje begrundes. Beslutningen skal straks meddeles den berørte part, som samtidig oplyses om klageadgang i henhold til gældende ret i den pågældende medlemsstat og klagefrister herfor.
Artikel 23
Ændrede tekniske forskrifter for visse zoner
1. Medlemsstaterne kan, hvis det er relevant, med forbehold af forskrifterne i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen vedtage tekniske forskrifter ud over de forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V, for flydende strukturer, der benyttes på indre vandveje i zone 1 og 2 på deres område. Sådanne supplerende forskrifter må kun omfatte de elementer, der er anført i bilag III.
2. En medlemsstat kan for passagerfartøjer, der sejler på dens ikkeforbundne indre vandveje i zone 3, opretholde tekniske forskrifter ud over de forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V. Sådanne supplerende forskrifter må kun omfatte de elementer, der er anført i bilag III.
3. Hvis anvendelse af de overgangsbestemmelserne, der er omhandlet i bilag II, ville medføre lempelse af de eksisterende nationale sikkerhedsstandarder, kan en medlemsstat undlade at anvende disse overgangsbestemmelser for passagerfartøjer, der sejler på dens ikkeforbundne indre vandveje. Under sådanne omstændigheder kan den pågældende medlemsstat kræve, at disse passagerfartøjer, der sejler på dens ikkeforbundne indre vandveje, fra den 30. december 2008 fuldt ud overholder de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V.
4. Medlemsstaterne kan tillade delvis anvendelse af de tekniske forskrifter eller fastsætte tekniske forskrifter, som er mindre strenge end dem, der er omhandlet i bilag II og V, for så vidt angår flydende strukturer, som udelukkende benyttes på vandveje i zone 3 og 4 på deres område. De mindre strenge tekniske forskrifter eller en delvis anvendelse af de tekniske forskrifter må kun omfatte de elementer, der er anført i bilag IV.
5. Hvis en medlemsstat anvender denne artikels stk. 1, 2, 3 eller 4, underretter den Kommissionen herom senest seks måneder før den planlagte anvendelsesdato. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.
I de i denne artikels stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med henblik på at godkende de supplerende tekniske forskrifter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 33, stk. 2.
6. Overholdelse af ændrede tekniske forskrifter i overensstemmelse med stk. 1, 2, 3 og 4 skal anføres på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje eller på det supplerende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje.
Artikel 24
Undtagelser for visse kategorier af flydende strukturer
1. Samtidig med at der opretholdes et tilstrækkelig højt sikkerhedsniveau, kan medlemsstaterne tillade undtagelser fra hele eller dele af dette direktiv for:
a) |
flydende strukturer, der sejler på ikkeforbundne indre vandveje |
b) |
flydende strukturer med en dødvægt på højst 350 ton eller flydende strukturer, der ikke er bestemt til godstransport, med en vandfortrængning på under 100 kubikmeter, der er køllagt inden den 1. januar 1950, og som udelukkende benyttes på en medlemsstats område. |
2. Uden at det berører den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, kan medlemsstater for sejlads på deres område tillade undtagelser fra dette direktiv for flydende strukturer, som benyttes på begrænsede strækninger af lokal interesse eller i havneområder. Undtagelserne og de strækninger eller de områder, for hvilke de finder anvendelse, anføres i den flydende strukturs certifikat.
3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de undtagelser, der er givet tilladelse til i overensstemmelse med stk. 1 og 2. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.
Artikel 25
Anvendelse af nye teknologier og undtagelser for specifikke flydende strukturer
1. For at tilskynde til innovation og anvendelse af nye teknologier i forbindelse med sejlads på indre vandveje tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om undtagelser eller anerkendelse af ækvivalens af tekniske specifikationer for en specifik flydende struktur med hensyn til:
a) |
udstedelse af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, der anerkender anvendelse eller tilstedeværelse om bord på en flydende struktur af andre materialer eller anlæg eller andet udstyr eller anvendelse af en anden udformning eller et andet design end dem, der er anført i bilag II og V, forudsat at der sikres et ækvivalent sikkerhedsniveau |
b) |
udstedelse af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje for en begrænset periode med henblik på afprøvning med nye tekniske specifikationer, som afviger fra forskrifterne i bilag II og V, forudsat at der sikres et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. |
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 33, stk. 2.
2. En medlemsstats kompetente myndigheder angiver de undtagelser og de anerkendelser af ækvivalenser, der er omhandlet i stk. 1, i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
Artikel 26
Usædvanlige vanskeligheder
1. Efter udløbet af overgangsbestemmelser for de tekniske forskrifter, der er fastsat i bilag II, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter om undtagelser fra de tekniske forskrifter, der er fastsat i nævnte bilag, og som var omfattet af nævnte overgangsbestemmelser, hvis disse forskrifter er teknisk vanskelige at anvende eller kan medføre urimelige omkostninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 33, stk. 2.
2. En medlemsstats kompetente myndigheder angiver de undtagelser, der er omhandlet i stk. 1, i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje.
Artikel 27
Register over typegodkendt udstyr
Kommissionen offentliggør et register over udstyr, der er typegodkendt i overensstemmelse med bilag II og V, på et passende websted.
KAPITEL 4
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 28
Overgangsbestemmelser vedrørende anvendelse af dokumenter
Dokumenter, der er omfattet af dette direktiv og udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til direktiv 2006/87/EF før den 6. oktober 2016, er gyldige indtil deres udløbsdato.
Artikel 29
Flydende strukturer, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 82/714/EØF
1. EU-certifikat for sejlads på indre vandveje udstedes til flydende strukturer, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 82/714/EØF (12), men som er omfattet af nærværende direktiv i henhold til nærværende direktivs artikel 2, stk. 1, efter en teknisk inspektion for at kontrollere, om den pågældende flydende struktur overholder de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V til nærværende direktiv. Den tekniske inspektion skal foretages, når den flydende strukturs nuværende certifikat udløber, og under alle omstændigheder senest den 30. december 2018.
2. Enhver manglende overholdelse af de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V, skal angives i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje. Forudsat at de kompetente myndigheder finder, at disse mangler ikke udgør en åbenbar fare, kan den i denne artikels stk. 1 omhandlede flydende struktur fortsætte driften, indtil de komponenter eller områder af den flydende struktur, der ifølge certifikatet ikke overholder disse forskrifter, udskiftes eller ændres, hvorefter komponenterne eller områderne skal overholde de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V.
3. Udskiftning af eksisterende dele med identiske dele eller dele med en tilsvarende teknologi og konstruktion som led i rutinemæssig reparation og vedligeholdelse anses ikke for en udskiftning eller ændring i henhold til stk. 2.
4. Åbenbar fare i henhold til denne artikels stk. 2 anses navnlig at foreligge, når forskrifterne vedrørende soliditet, sejl- eller manøvreegenskaber eller særlige karakteristika i overensstemmelse med de tekniske forskrifter, der er omhandlet i bilag II og V, er berørt. Undtagelser, der er anført i de tekniske forskrifter, som er omhandlet i bilag II og V, betragtes ikke som mangler, der udgør en åbenbar fare.
Artikel 30
Overgangsbestemmelser vedrørende midlertidige forskrifter i henhold til direktiv 2006/87/EF
Midlertidige forskrifter, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 1.06 i bilag II til direktiv 2006/87/EF, er gyldige, indtil de udløber.
Artikel 31
Tilpasning af bilagene
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på tilpasning af bilag II for straks at ajourføre henvisningen til den seneste version af ES-TRIN-standarden og fastsætte datoen for dens anvendelse.
2. Uanset stk. 1, når det er behørigt begrundet i en egnet analyse og i fraværet af relevante og ajourførte internationale standarder til sikring af sejladssikkerheden, eller hvis ændringer i beslutningsprocessen i CESNI kan kompromittere Unionens interesser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 om ændring af bilag II for at tilvejebringe tilstrækkelige tekniske forskrifter.
3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 vedrørende tilpasninger af bilag III og IV til de videnskabelige og tekniske fremskridt.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 vedrørende tilpasninger af bilag V for at ajourføre og strømline administrative bestemmelser.
5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 vedrørende tilpasninger af bilag VI for at ændre kriterierne for anerkendelse af klassifikationsselskaber for at sikre sejladssikkerheden.
6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på at ajourføre henvisningerne i dette direktiv til visse bestemmelser i bilag II og V for at tage hensyn til ændringer af disse bilag.
Artikel 32
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, 19 og 31, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 6. oktober 2016. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 4, 19 og 31 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelse af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, 19 og 31 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 33
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 7 i Rådets direktiv 91/672/EØF (13) (i det følgende benævnt »udvalget«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.
Artikel 34
Revision
Kommissionen forelægger inden den 7. oktober 2021 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om revision af effektiviteten af de foranstaltninger, der er indført ved dette direktiv, navnlig med hensyn til harmonisering af tekniske forskrifter og udvikling af tekniske standarder for sejlads på indre vandveje. Rapporten skal ligeledes indeholde en revision af mekanismerne for samarbejde med internationale organisationer, der er kompetente med hensyn til sejlads på indre vandveje. Rapporten skal, hvis det er relevant, ledsages af et lovgivningsforslag om yderligere strømlining af samarbejdet om og samordningen af fastsættelsen af standarder, der kan henvises til i EU-retsakter. Kommissionen forelægger en lignende rapport efter en væsentlig udvikling inden for sejlads på indre vandveje.
Artikel 35
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Artikel 36
Ændring af direktiv 2009/100/EF
I direktiv 2009/100/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 Dette direktiv finder anvendelse på fartøjer, der benyttes til godstransport på indre vandveje, og som har en samlet dødvægt på 20 tons eller derover og:
Dette direktiv berører ikke reglementet for inspektion af fartøjer på Rhinen og den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad indre vandveje (ADN).« |
2) |
Artikel 3 ændres således:
|
Artikel 37
Gennemførelse
1. Medlemsstater sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest og med virkning fra den 7. oktober 2018, jf. dog artikel 40. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. En medlemsstat, som i kraft af de undtagelser, der er tilladt i henhold til artikel 24, stk. 1 og 2, ikke har flydende strukturer, som er omfattet af dette direktiv, i benyttelse på sine vandveje, er ikke forpligtet til at gennemføre kapitel 2, artikel 18, stk. 3, og artikel 20 og 21.
Artikel 38
Ophævelse
Direktiv 2006/87/EF ophæves med virkning fra den 7. oktober 2018.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag VII.
Artikel 39
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 40
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne med undtagelse af Danmark, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Cypern, Letland, Malta, Portugal, Slovenien og Finland.
Udfærdiget i Strasbourg, den 14. september 2016.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
I. KORČOK
Formand
(1) EUT C 177 af 11.6.2014, s. 58.
(2) EUT C 126 af 26.4.2014, s. 48.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 16.6.2016 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 14.9.2016.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF (EUT L 389 af 30.12.2006, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/100/EF af 16. september 2009 om gensidig anerkendelse af fartsattester for fartøjer på indre vandveje (EUT L 259 af 2.10.2009, s. 8).
(7) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (EUT L 163 af 25.6.2009, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF af 7. september 2005 om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 152).
(12) Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje (EFT L 301 af 28.10.1982, s. 1).
(13) Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer ad indre vandveje (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 29).
LISTE OVER BILAG
Bilag I: |
Liste over indre vandveje i Unionen, geografisk inddelt i zone 1, 2 og 3 |
Bilag II: |
Tekniske minimumsforskrifter for flydende strukturer til sejlads på indre vandveje i zone 1, 2, 3 og 4 |
Bilag III: |
Områder, hvor der eventuelt kan opstilles supplerende tekniske forskrifter for flydende strukturer til sejlads på indre vandveje i zone 1, 2 og ikkeforbundet 3 |
Bilag IV: |
Områder, hvor der eventuelt kan ske lempelser i de tekniske forskrifter for flydende strukturer til sejlads på indre vandveje i zone 3 og 4 |
Bilag V: |
Detaljerede proceduremæssige bestemmelser |
Bilag VI: |
Klassifikationsselskaber |
Bilag VII: |
Sammenligningstabel |
BILAG I
LISTE OVER INDRE VANDVEJE I UNIONEN, GEOGRAFISK INDDELT I ZONE 1, 2 OG 3
KAPITEL 1
Zone 1
Tyskland
Ems |
Fra forbindelseslinjen mellem det tidligere fyrtårn i Greetsiel og den vestlige mole af havneindsejlingen til Eemshaven og udefter indtil 53° 30′ N og 6° 45′ E, dvs. lidt længere ude end omlastningsområdet for tørlastskibe i Alte Ems (1) |
Polen
Den del af den Pommerske Bugt, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem det nordlige Perd på øen Rügen og fyrtårnet i Niechorze.
Den del af Gdanskbugten, der ligger syd for forbindelseslinjen mellem fyrtårnet i Hel og afmærkningsbøjen ved havneindsejlingen til Baltijsk.
Sverige
Vänern, afgrænset i syd af breddegraden gennem Bastugrunds sømærke
Göta älv og Rivöfjorden, afgrænset i øst af Älvsborgsbroen, i vest af længdegraden gennem Gäveskärs fyr og i syd af breddegraden gennem Smörbådans fyr
Det Forenede Kongerige
SKOTLAND |
|
Blue Mull Sound |
Mellem Gutcher og Belmont |
Yell Sound |
Mellem Tofts Voe og Ulsta |
Sullom Voe |
Inden for en linje fra det nordøstligste punkt af Gluss Island til det nordligste punkt af Calback Ness |
Dales Voe |
Om vinteren: inden for en linje fra det nordligste punkt af Kebister Ness til kysten ved Breiwick på 1° 10,8′W |
Dales Voe |
Om sommeren: som for Lerwick |
Lerwick |
Om vinteren: inden for det område, der mod nord afgrænses af en linje fra Scottle Holm til Scarfi Taing på Bressay og mod syd af en linje fra fyrtårnet på Twageos Point til Whalpa Taing på Bressay |
Lerwick |
Om sommeren: inden for det område, der mod nord afgrænses af en linje fra Brim Ness til det nordøstlige hjørne af Inner Score og mod syd af en linje fra sydspidsen af Ness of Sound til Kirkabisterness |
Kirkwall |
Mellem Kirkwall og Rousay ikke øst for en linje mellem Point of Graand (Egilsay) og Galt Ness (Shapinsay) eller mellem Head of Work (Mainland) gennem Helliar Holm-fyrtårnet til Shapinsays kyst; ikke nordvest for den sydøstligste spids af Eynhallow Island, ikke udefter mod havet fra en linje mellem Rousays kyst på 59°10,5′N 002°57,1′W og Egilsays kyst på 59°10′N 002°56,4′W |
Stromness |
Til Scapa, men ikke uden for Scapa Flow |
Scapa Flow |
Inden for et område, der afgrænses af linjer trukket fra Point of Cletts på øen Hoy til den trigonometriske station Thomson's Hill på øen Fara og videre til Gibraltar Pier på øen Flotta; fra St Vincent Pier på øen Flotta til det vestligste punkt på Calf of Flotta; fra det østligste punkt på Calf of Flotta til Needle Point på øen South Ronaldsay og fra Ness on Mainland til fyrtårnet på Point of Oxan på øen Graemsay og videre til Bu Point på øen Hoy; samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Balnakiel Bay |
Mellem Eilean Dubh og A'Chleit |
Cromarty Firth |
Inden for en linje fra North Sutor til Nairn Breakwater samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Inverness |
Inden for en linje fra North Sutor til Nairn Breakwater samt på havsiden af farvande i zone 2 |
River Tay — Dundee |
Inden for en linje fra Broughty Castle til Tayport samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Firth of Forth og River Forth |
Inden for en linje fra Kirkcaldy til River Portobello samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Solway Firth |
Inden for en linje fra Southerness Point til Silloth |
Loch Ryan |
Inden for en linje fra Finnart's Point til Milleur Point samt på havsiden af farvande i zone 2 |
The Clyde |
Ydre grænse: en linje fra Skipness til en position en mil syd for Garroch Head og videre til Farland Head Indre grænse om vinteren: en linje fra fyrtårnet på Cloch til Dunoon Pier Indre grænse om sommeren: en linje fra Bogany Point på Isle of Bute til Skelmorlie Castle og en linje fra Ardlamont Point til den sydligste ende af Ettrick Bay inde i Kyles of Bute Note: Ovennævnte indre grænse, der gælder om sommeren, udvides fra den 5. juni til den 5. september (begge datoer medregnet) med en linje fra et punkt to mil ud for Ayrshires kyst ved Skelmorlie Castle til Tomont End på Cumbrae og en linje fra Portachur Point på Cumbrae til Inner Brigurd Point i Ayrshire |
Oban |
Inden for et område, der mod nord afgrænses af en linje fra fyrtårnet på Dunollie Point til Ard na Chruidh og mod syd af en linje fra Rudha Seanach til Ard na Cuile |
Kyle of Lochalsh |
Gennem Loch Alsh til Loch Duichs forbjerg |
Loch Gairloch |
Om vinteren: ingen Om sommeren: syd for en linje mod øst fra Rubha na Moine til Eilan Horrisdale og videre til Rubha nan Eanntag |
NORDIRLAND |
|
Belfast Lough |
Om vinteren: ingen Om sommeren: inden for en linje fra Carrickfergus til Bangor samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Loch Neagh |
I en afstand af over 2 mil fra kysten |
ENGLANDS ØSTKYST |
|
River Humber |
Om vinteren: inden for en linje fra New Holland til Paull Om sommeren: inden for en linje fra Cleethorpes Pier til Patrington Church samt på havsiden af farvande i zone 2 |
WALES OG ENGLANDS VESTKYST |
|
River Severn |
Om vinteren: inden for en linje fra Blacknore Point til Caldicot Pill, Portskewett Om sommeren: inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down samt på havsiden af farvande i zone 2 |
River Wye |
Om vinteren: inden for en linje fra Blacknore Point til Caldicot Pill, Portskewett Om sommeren: inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Newport |
Om vinteren: ingen Om sommeren: inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Cardiff |
Om vinteren: ingen Om sommeren: inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Barry |
Om vinteren: ingen Om sommeren: inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Swansea |
Inden for en linje, der forbinder bølgebrydernes yderste punkt ud imod havet |
Menai Straits |
Inden for Menai Straits fra en linje, der forbinder fyrtårnet på Llanddwyn Island med Dinas Dinlleu, og linjer, der forbinder sydspidsen af Puffin Island med Trwyn DuPoint og Llanfairfechan jernbanestation samt på havsiden af farvande i zone 2 |
River Dee |
Om vinteren: inden for en linje fra Hilbre Point til Point of Air Om sommeren: inden for en linje fra Formby Point til Point of Air samt på havsiden af farvande i zone 2 |
River Mersey |
Om vinteren: ingen Om sommeren: inden for en linje fra Formby Point til Point of Air samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Preston og Southport |
Inden for en linje fra Southport til Blackpool inden for bredderne samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Fleetwood |
Om vinteren: ingen Om sommeren: inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head samt på havsiden af farvande i zone 2 |
River Lune |
Om vinteren: ingen Om sommeren: inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Heysham |
Om vinteren: ingen Om sommeren: inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head |
Morecambe |
Om vinteren: ingen Om sommeren: inden for en linje fra Rossal Point til Humphrey Head |
Workington |
Inden for en linje fra Southerness Point til Silloth samt på havsiden af farvande i zone 2 |
SYDENGLAND |
|
River Colne, Colchester |
Om vinteren: inden for en linje fra Colne Point til Whitstable Om sommeren: inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers |
River Blackwater |
Om vinteren: inden for en linje fra Colne Point til Whitstable Om sommeren: inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers samt på havsiden af farvande i zone 2 |
River Crouch og River Roach |
Om vinteren: inden for en linje fra Colne Point til Whitstable Om sommeren: inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Themsen og dens bifloder |
Om vinteren: inden for en linje fra Colne Point til Whitstable Om sommeren: inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers samt på havsiden af farvande i zone 2 |
River Medway og the Swale |
Om vinteren: inden for en linje fra Colne Point til Whitstable Om sommeren: inden for en linje fra Clacton Pier til Reculvers samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Chichester |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Langstone Harbour |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Portsmouth |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Bembridge på Isle of Wight |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Cowes, Isle of Wight |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Southampton |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Beaulieu River |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Keyhaven Lake |
Inden for Isle of Wight i et område, der mod øst afgrænses af en linje fra kirkespiret i West Wittering til Trinity Church i Bembridge og mod vest af en linje fra the Needles til Hurst Point samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Weymouth |
Inden for Portland Harbour og mellem River Wey og Portland Harbour |
Plymouth |
Inden for en linje fra Cawsand til Breakwater og videre til Staddon samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Falmouth |
Om vinteren: inden for en linje fra St Anthony Head til Rosemullion Om sommeren: inden for en linje fra St Anthony Head til Nare Point samt på havsiden af farvande i zone 2 |
River Camel |
Inden for en linje fra Stepper Point til Trebetherick Point samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Bridgewater |
Inden for banken samt på havsiden af farvande i zone 2 |
River Avon (Avon) |
Om vinteren: inden for en linje fra Blacknore Point til Caldicot Pill, Portskewett Om sommeren: inden for en linje fra Barry Dock Pier til Steepholm og videre til Brean Down samt på havsiden af farvande i zone 2 |
Zone 2
Den Tjekkiske Republik
Den kunstige sø Lipno
Tyskland
Ems |
Fra en linje tværs over Ems nær havneindsejlingen i Papenburg mellem den tidligere pumpestation i Diemen og digegennemsejlingen ved Halte til forbindelseslinjen mellem det tidligere fyrtårn i Greetsiel og den vestlige mole af havneindsejlingen i Eemshaven |
Jade |
Inden for forbindelseslinjen mellem fyrtårnet i Schillig og kirketårnet i Langwarden |
Weser |
Fra den nordvestlige ende af jernbanebroen i Bremen til en linje mellem kirketårnene i Langwarden og Cappel, herunder flodarmene Westergate, Rekumer Loch, Rechter Nebenarm og Schweiburg |
Elben med Bütztflether Süderelbe (fra km 0,69 til udmunding i Elben) Ruthenstrom (fra km 3,75 til udmunding i Elben) Wischhafener Süderelbe (fra km 8,03 til udmunding i Elben) |
Fra den nedre grænse af Hamburgs havn til forbindelseslinjen mellem fyret i Döse og den vestlige ende af Friedrichskoogdiget (Dieksand), herunder Nebenelben samt bifloderne Este, Lühe, Schwinge, Oste, Pinnau, Krückau og Stör (for alles vedkommende fra mundingen til dæmningen) |
Meldorfer Bucht |
Inden for forbindelseslinjen mellem den vestlige ende af Friedrichskoogdiget (Dieksand) og det vestlige molehoved i Büsum |
Eider |
Fra Gieselaukanalens munding (km 22,64) til forbindelseslinjen mellem midten af fortet (Tränke) og kirketårnet i Vollerwiek |
Gieselaukanalen |
Fra udmundingen i Eideren til udmundingen i Nord-Ostsee-kanalen |
Flensborg Fjord |
Inden for forbindelseslinjen mellem Kegnæs Fyr og Birknack og nord for den tysk-danske grænse i Flensborg Fjord |
Schlei |
Inden for en linje mellem molehovederne i Schleimundingen |
Eckernförder Bucht |
Inden for en linje mellem Bocknis-Eck og den nordøstlige spids af fastlandet ved Dänisch-Nienhof |
Kieler Förde |
Inden for en linje mellem Bülk fyrtårn og marinemindesmærket i Laboe |
Nord-Ostsee-kanalen, herunder Audorfer See og Schirnauer See |
Fra forbindelseslinjen mellem molehovederne i Brunsbüttel til en linje mellem indsejlingslysene i Kiel-Holtenau, herunder Obereidersee og Enge, Audorfer See, Borgstedter See og Enge, Schirnauer See, Flemhuder See og Achterwehrerkanalen |
Trave |
Fra den nordvestlige ende af jernbaneklapbroen i Lübeck med Pötenitzer Wiek og Dassower See indtil forbindelseslinjen mellem det indre sydlige og det ydre nordlige molehoved i Travemünde |
Leda |
Fra indsejlingen til yderhavnen ved Leer sluse til udmundingen i Eems |
Hunte |
Fra Oldenburgs havn og fra et punkt 140 m nedstrøms i forhold til Amalienbrücke i Oldenburg til udmundingen i Weser |
Lesum |
Fra sammenløbet af Hamme og Wümme (km 0,00) til udmundingen i Weser |
Este |
Fra afløbskanalen fra Buxtehude sluse (km 0,25) til udmundingen i Elben |
Lühe |
Fra afløbskanalen fra Au-Mühle in Horneburg (km 0,00) til udmundingen i Elben |
Schwinge |
Fra den nordlige ende af Salztor sluse i Stade til udmundingen i Elben |
Oste |
Fra 210 m over aksen på vejbroen over Ostedæmningen (km 69,360) til udmundingen i Elben |
Pinnau |
Fra den nordlige ende af Salztor sluse i Stade til udmundingen i Elben |
Krückau |
Fra den sydvestlige ende af broen til/fra Wedenkamp i Elmshorn til udmundingen i Elben |
Stör |
Fra vandstandsmåleren i Rensing til udmundingen i Elben |
Freiburger Hafenpriel |
Fra den østlige ende af slusen i Freiburg an der Elbe til udmundingen i Elben |
Wismarbucht, Kirchsee, Breitling, Salzhaff og havneområdet i Wismar |
Afgrænset mod havet af en linje mellem Hoher Wieschendorf Huk og fyrtårnet i Timmendorf og en linje, der forbinder fyrtårnet i Gollwitz på øen Poel og sydspidsen af halvøen Wustrow |
Warnow, herunder Breitling og bifloder |
Nedstrøms i forhold til Mühlendamm fra den nordlige ende af Geinitzbrücke i Rostock afgrænset mod havet af en linje, der forbinder de nordligste punkter af henholdsvis vest- og østmolen i Warnemünde |
Farvandet mellem fastlandet og halvøerne Darss og Zingst samt øerne Hiddensee og Rügen (inkl. havneområdet i Stralsund) |
Afgrænset mod havet: mellem halvøen Zingst og øen Bock: til 54°26′42″N mellem øerne Bock og Hiddensee: til en linje, der forbinder nordspidsen af øen Bock og sydspidsen af øen Hiddensee mellem øerne Hiddensee og Rügen (Bug): til en linje, der forbinder sydøstspidsen af Neubessin og Buger Haken |
Kleine Jasmunder Bodden |
|
Greifswalder Bodden |
Bugten afgrænset mod havet af en linje fra østspidsen af Thiessower Haken (Südperd) til østspidsen af øen Ruden og videre til nordspidsen af øen Usedom (54°10′37″N, 13°47′51″E) |
Ryck |
Fra den østlige ende af Steinbeckerbroen til forbindelseslinjen over anløbsbroerne |
Farvandet mellem fastlandet og øen Usedom (floden Peene, herunder havneområdet i Wolgast, Achterwasser og Oder Haff) |
Mod øst indtil grænsen til Republikken Polen i Stettiner Haff |
Uecker |
Fra den sydvestlige ende af vejbroen i Uekermünde til forbindelseslinjen over anløbsbroerne |
Note: For fartøjer, der har hjemmehavn andetsteds, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollart-traktaten af 8. april 1960 (BGBl. 1963 II, s. 602).
Frankrig
Gironde fra kilometerpunkt (KP 48,50) til nedstrømsenden af Ile de Patiras, til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen mellem Pointe de Grave og Pointe de Suzac
Loire fra Cordemais (KP 25) til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen mellem Ponte de Mindin og Pointe de Penhoët
Seinen fra starten af Tancarvillekanalen til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen fra Cap du Hode på højre bred til det punkt på venstre bred, hvor det planlagte dige møder kysten under Berville
Vilaine fra dæmningen i Arzal til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen mellem Pointe du Scal og Pointe du Moustoir
Genèvesøen.
Ungarn
Balatonsøen
Nederlandene
Dollard
Eems
Waddenzee: herunder forbindelserne til Nordsøen
IJsselmeer: herunder Markermeer og IJmeer, men ikke Gouwzee
Nieuwe Waterweg og Scheur
Calandkanaal mod vest fra Beneluxhavnen
Hollands Diep
Breeddiep, Beerkanaal og de derved liggende havne
Haringvliet og Vuile Gat: herunder vandvejene mellem Goeree-Overflakkee og Voorne-Putten og Hoeksche Waard
Hellegat
Volkerak
Krammer
Grevelingenmeer og Brouwerschavensche Gat: herunder alle vandveje mellem Schouwen-Duiveland og Goeree-Overflakkee
Keten, Mastgat, Zijpe, Krabbenkreek, Oosterschelde og Roompot: herunder vandvejene mellem Walcheren, Noord-Beveland og Zuid-Beveland samt Schouwen-Duiveland og Tholen, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen
Schelde, Westerschelde og dens munding: herunder vandvejene mellem Zeeland Vlaanderen samt Walcheren og Zuid-Beveland, med undtagelse af Schelde-Rhin-kanalen
Polen
Szczecinbugten
Kamieńbugten
Wisłabugten
Puckbugten
Włocławskireservoiret
Śniardwysøen
Niegocinsøen
Mamrysøen
Sverige
Göta älv, afgrænset i øst af Göta älv-broen og i vest af Älvsborgbroen
Det Forenede Kongerige
SKOTLAND |
|
Scapa Flow |
Inden for et område, der afgrænses af linjer trukket fra Wharth på Flotta til Martello Tower på South Walls og fra Point Cletts på Hoy til den trigonometriske station Thomson's Hill på Fara og videre til Gibraltar Pier på Flotta |
Kyle of Durness |
Syd for Eilean Dubh |
Cromarty Firth |
Inden for en linje mellem North Sutor og South Sutor |
Inverness |
Inden for en linje fra Fort George til Chanonry Point |
Findhorn Bay |
Inden for odden |
Aberdeen |
Inden for en linje fra South Jetty til Abercromby Jetty |
Montrose Basin |
Vest for en linje, der går i nord-sydlig retning tværs over havneindsejlingen ved Scurdie Ness-fyrtårnet |
River Tay — Dundee |
Inden for en linje fra tidevandsbassinet (fiskedokken) i Dundee til Craig Head i East Newport |
Firth of Forth og River Forth |
Inden for Firth of Forth, men ikke øst for jernbanebroen i Forth |
Dumfries |
Inden for en linje fra Airds Point til Scar Point |
Loch Ryan |
Inden for en linje fra Cairn Point til Kircolm Point |
Ayr Harbour |
Inden for banken |
The Clyde |
Oven for zone 1-farvande |
Kyles of Bute |
Mellem Colintraive og Rhubodach |
Campbeltown Harbour |
Inden for en linje fra Macringan's Point til Ottercharach Point |
Loch Etive |
Inden for Loch Etive oven for Falls of Lora |
Loch Leven |
Oven for broen ved Ballachulish |
Loch Linnhe |
Nord for Corran Point-fyrtårnet |
Loch Eil |
Hele vandområdet |
Den Kaledoniske Kanal |
Loch Lochy, Loch Oich og Loch Ness |
Kyle of Lochalsh |
Inden for Kyle Akin, ikke vest for Eilean Ban-fyrtårnet eller øst for Eileanan Dubha |
Loch Carron |
Mellem Stromemore og Strome Ferry |
Loch Broom, Ullapool |
Inden for en linje fra Ullapool Point-fyrtårnet til Aultnaharrie |
Kylesku |
Tværs over Loch Cairnbawn i området mellem østspidsen af Garbh Eilean og det vestlige punkt på Eilean na Rainich |
Stornoway Harbour |
Inden for en linje fra Arnish Point til Sandwick Bay-fyrtårnet, nordvest herfor |
Scalpay Sund |
Scalpay Sund, ikke øst for Berry Cove (Scalpay) og ikke vest for Croc a Loin (Harris) |
Nordhavnen i Scalpay og Tarbert Harbour |
Inden for én mil fra Harris' kyst |
Loch Awe |
Hele vandområdet |
Loch Katrine |
Hele vandområdet |
Loch Lomond |
Hele vandområdet |
Loch Tay |
Hele vandområdet |
Loch Loyal |
Hele vandområdet |
Loch Hope |
Hele vandområdet |
Loch Shin |
Hele vandområdet |
Loch Assynt |
Hele vandområdet |
Loch Glascarnoch |
Hele vandområdet |
Loch Fannich |
Hele vandområdet |
Loch Maree |
Hele vandområdet |
Loch Gairloch |
Hele vandområdet |
Loch Monar |
Hele vandområdet |
Loch Mullardach |
Hele vandområdet |
Loch Cluanie |
Hele vandområdet |
Loch Loyne |
Hele vandområdet |
Loch Garry |
Hele vandområdet |
Loch Quoich |
Hele vandområdet |
Loch Arkaig |
Hele vandområdet |
Loch Monar |
Hele vandområdet |
Loch Shiel |
Hele vandområdet |
Loch Earn |
Hele vandområdet |
Loch Rannoch |
Hele vandområdet |
Loch Tummel |
Hele vandområdet |
Loch Ericht |
Hele vandområdet |
Loch Fionn |
Hele vandområdet |
Loch Glass |
Hele vandområdet |
Loch Rimsdale/nan Clar |
Hele vandområdet |
NORDIRLAND |
|
Strangford Lough |
Inden for en linje fra Cloghy Point til Dogtail Point |
Belfast Lough |
Inden for en linje fra Holywood til Macedon Point |
Larne |
Inden for en linje fra Larne Pier til færgemolen på Island Magee |
River Bann |
Fra de yderste ender af bølgebryderne til Toome Bridge |
Lough Erne |
Upper Lough Erne og Lower Lough Erne |
Lough Neagh |
Indtil to mil fra kysten |
ENGLANDS ØSTKYST |
|
Berwick |
Inden for bølgebryderne |
Warkworth |
Inden for bølgebryderne |
Blyth |
Inden for de ydre molehoveder |
River Tyne |
Dunston Staithes til molehovederne i Tyne |
River Wear |
Fatfield til molehovederne i Sunderland |
Seaham |
Inden for bølgebryderne |
Hartlepool |
Inden for en linje fra Middleton Jetty til Old Pier Head Inden for en linje fra North Pier Head til South Pier Head |
River Tees |
Inden for en linje stik vest fra Government Jetty til Teesdæmningen |
Whitby |
Inden for molehovederne i Whitby |
River Humber |
Inden for en linje fra North Ferriby til South Ferriby |
Grimsby Dock |
Inden for en linje fra tidevandsbassinets vestmole til østmolen af Fish Docks i North Quay |
Boston |
Inden for New Cut |
Dutch River |
Hele kanalen |
River Hull |
Beverley Beck til River Humber |
Kielder Water |
Hele søen |
River Ouse |
Neden for Naburn sluse |
River Trent |
Neden for Cromwell sluse |
River Wharfe |
Fra sammenløbet med Ouse til Tadcasterbroen |
Scarborough |
Inden for molehovederne i Scarborough |
WALES OG ENGLANDS VESTKYST |
|
River Severn |
Nord for en linje stik vest fra Sharpness Point (51°43,4′N) til Llanthony Weir og Maisemore Weir samt på havsiden af farvande i zone 3 |
River Wye |
Ved Chepstow, nord for 51°38,0′N til Monmouth |
Newport |
Nord for de luftledninger, der løber på tværs ved Fifoots Points |
Cardiff |
Inden for en linje fra South Jetty til Penarth Head og det indesluttede farvand vest for dæmningen i Cardiff Bugt |
Barry |
Inden for en linje, der forbinder bølgebrydernes yderste punkt ud imod havet |
Port Talbot |
Inden for en linje mellem de yderste ender af bølgebryderne i River Afran uden for de lukkede dokker |
Neath |
Inden for en linje stik nord fra den yderste ende af Baglan Bay Tanker Jetty (51°37,2′ N, 3° 50,5′ W) |
Llanelli og Burry Port |
Inden for et område, der afgrænses af en linje fra vestmolen i Burry Port til Whiteford Point |
Milford Haven |
Inden for en linje fra South Hook Point til Thorn Point |
Fishguard |
Inden for en linje, der forbinder de yderste ender af den nordlige og den østlige bølgebryder |
Cardigan |
Inden for the Narrows ved Pen-Yr-Ergyd |
Aberystwyth |
Inden for de yderste ender af bølgebryderne |
Aberdyfi |
Inden for en linje fra Aberdyfi jernbanestation til Twyni Bach-sømærket |
Barmouth |
Inden for en linje fra Barmouth jernbanestation til Penrhyn Point |
Portmadoc |
Inden for en linje fra Harlech Point til Graig Ddu |
Holyhead |
Inden for et område, der afgrænses af den store bølgebryder og en linje fra enden af bølgebryderen til Brynglas Point i Towyn Bay |
Menai Straits |
Inden for Menai Straits mellem en linje fra Aber Menai Point til Belan Point og en linje fra Beaumaris Pier til Pen-y-Coed Point |
Conway |
Inden for en linje fra Mussel Hill til Tremlyd Point |
Llandudno |
Inden for bølgebryderen |
Rhyl |
Inden for bølgebryderen |
River Dee |
Oven for Connah's Quay til vandindvindingsanlægget i Barrelwell Hill |
River Mersey |
Inden for en linje mellem Rockfyrtårnet og North West Seaforth Dock, men andre dokker indgår ikke |
Preston og Southport |
Inden for en linje fra Lytham til Southport og inden for Preston Docks |
Fleetwood |
Inden for en linje fra Low Light til Knott |
River Lune |
Inden for en linje fra Sunderland Point til Chapel Hill indtil og inklusive Glasson Dock |
Barrow |
Inden for en linje fra Haws Point på Isle of Walney til Roa Island Slipway |
Whitehaven |
Inden for bølgebryderen |
Workington |
Inden for bølgebryderen |
Maryport |
Inden for bølgebryderen |
Carlisle |
Inden for en linje fra Point Carlisle til Torduff |
Coniston Water |
Hele søen |
Derwentwater |
Hele søen |
Ullswater |
Hele søen |
Windermere |
Hele søen |
SYDENGLAND |
|
Blakeney og Morston havn og havneindløb |
Øst for en linje mod syd fra Blakeney Point til indsejlingen til Stiffkey River |
River Orwell og River Stour |
Orwell inden for en linje fra Blackmanshead bølgebryder til Landguard Point samt på havsiden af farvande i zone 3 |
River Blackwater |
Alle vandveje inden for en linje fra sydvestspidsen af Mersea Island til Sales Point |
River Crouch og River Roach |
River Crouch inden for en linje fra Holliwell Point til Foulness Point, herunder River Roach |
Themsen og dens bifloder |
Themsen oven for en linje, der går i nord-sydlig retning gennem den østlige ende af Denton Wharf Pier i Gravesend, til Teddington sluse |
River Medway og the Swale |
River Medway fra en linje mellem Garrison Point og Grain Tower, til Allington sluse; og Swale fra Whitstable til Medway |
River Stour (Kent) |
Stour oven for mundingen til landingspladsen ved Flagstaff Reach |
Dover Harbour |
Inden for linjer på tværs af den østlige og den vestlige havneindsejling |
River Rother |
River Rother oven for signalstationen for tidevand ved Camber til Scots Float Sluice og til indsejlingsslusen til River Brede |
River Adur og Southwick Canal |
Inden for en linje på tværs af indsejlingen til Shoreham havn frem til Southwick Canal sluse og til den vestlige ende af Tarmac Wharf |
River Arun |
River Arun oven for Littlehampton Pier til Littlehampton Marina |
River Ouse (Sussex) Newhaven |
River Ouse fra en linje på tværs af molerne ved indsejlingen til Newhaven havn til den nordlige ende af North Quay |
Brighton |
Brighton Marina yderhavn inden for en linje fra den sydlige ende af West Quay til den nordlige ende af South Quay |
Chichester |
Inden for en linje mellem Eastoke Point og kirkespiret i West Wittering samt på havsiden af farvande i zone 3 |
Langstone Harbour |
Inden for en linje mellem Eastney Point og Gunner Point |
Portsmouth |
Inden for en linje på tværs af havneindsejlingen fra Port Blockhouse til Round Tower |
Bembridge på Isle of Wight |
Inde i Brading havn |
Cowes, Isle of Wight |
River Medina inden for en linje fra Breakwater Light på østbredden til House Light på vestbredden |
Southampton |
Inden for en linje fra Calshot Castle til Hook Beacon |
Beaulieu River |
På Beaulieu River, ikke øst for en linje i nord-sydlig retning gennem Inchmery House |
Keyhaven Lake |
Inden for en linje stik nord fra forfyret i Hurst Point til Keyhaven Marshes |
Christchurch |
The Run |
Poole |
Inden for linjeføringen for kædefærgen mellem Sandbanks og South Haven Point |
Exeter |
Inden for en linje i øst-vestlig retning fra Warren Point til redningsbådsstationen på kysten over for Checkstone Ledge |
Teignmouth |
Inde i havnen |
River Dart |
Inden for en linje fra Kettle Point til Battery Point |
River Salcombe |
Inden for en linje fra Splat Point til Limebury Point |
Plymouth |
Inden for en linje fra Mount Batten Pier til Raveness Point gennem Drake's Island; River Yealm inden for en linje fra Warren Point til Misery Point |
Fowey |
Inde i havnen |
Falmouth |
Inden for en linje fra St. Anthony Head til Pendennis Point |
River Camel |
Inden for en linje fra Gun Point til Brea Hill |
River Taw og River Torridge |
Inden for en linje i retning 200° retvisende fra fyrtårnet på Crow Point til kysten ved Skern Point |
Bridgewater |
Syd for en linje stik øst fra Stert Point (51°13,0′N) |
River Avon (Avon) |
Inden for en linje mellem Avonmouth Pier og Wharf Point, til Netham Dam |
KAPITEL 2
Zone 3
Belgien
Maritieme Schelde (nedstrøms i forhold til Antwerpens åbne ankerplads)
Bulgarien
Donau: fra flodkilometer 845 650 til 374 100
Den Tjekkiske Republik
Kunstige søer: Brněnská (Kníničky), Jesenice, Nechranice, Orlík, Rozkoš, Slapy, Těrlicko, Žermanice og Nové Mlýny III
Grusgravssøer: Ostrožná Nová Ves og Tovačov
Tyskland
Donau |
fra Kelheim (km 2 414,72 ) til den tysk-østrigske grænse ved Jochenstein |
Rhinen med Lampertheimer Altrhein (fra km 4,75 til Rijn), Altrhein Stockstadt-Erfelden (fra km 9,80 til Rijn) |
fra den tysk-schweiziske grænse til den tysk-nederlandske grænse |
Elben (Norderelbe), herunder Süderelbe en Köhlbrand |
fra mundingen af Elbe-Seiten-kanalen til den nedre grænse af Hamburgs havn |
Müritz |
|
Frankrig
Ardour fra Bec du Gave til havet
Aulne fra slusen i Châteaulin til den tværgående havgrænse afgrænset af Passage de Rosnoën
Blavet fra Pontivy til Pont du Bonhomme
Calaiskanalen
Charente fra broen ved Tonnay-Charente til den tværgående havgrænse afgrænset af linjen gennem fyret på venstre side nedstrøms og gennem centrum af Fort la Pointe
Dordogne fra sammenløbet med Lidoire til Bec d'Ambès
Garonne fra broen ved Castet en Dorthe til Bec d'Ambès
Gironde fra Bec d'Ambès til den tværgående linje ved KP 48,50 og gennem nedstrømspunktet på Ile de Patiras
Hérault fra Bessan havn til havet, op til den øvre grænse af tidevandsforstranden
Isle fra sammenløbet med Dronne til sammenløbet med Dordogne
Loire fra sammenløbet med Maine til Cordemais (KP 25)
Marne fra broen ved Bonneuil (KP 169bis900) og slusen ved St Maur til sammenløbet med Seinen
Rhinen
Nive fra Haïtzedæmningen ved Ustaritz til sammenløbet med Adour
Oise fra Janville sluse til sammenløbet med Seinen
Orb fra Sérignan til havet, op til den øvre grænse af tidevandsforstranden
Rhône fra grænsen til Schweiz til havet, med undtagelse af Petit Rhône
Saône fra Pont de Bourgogne-broen ved Chalon-sur-Saône til sammenløbet med Rhône
Seinen fra slusen ved Nogent-sur-Seine til starten af Tancarvillekanalen
Sèvre Niortaise fra slusen ved Marans til den tværgående havgrænse over for vagtbygningen indtil mundingen
Somme fra nedstrømssiden af Pont de la Portelette-broen ved Abbeville til viadukten ved Noyelles til Saint-Valéry-sur-Somme-jernbanen
Vilaine fra Redon (KP 89,345) til Arzaldæmningen
Amancesøen
Annecysøen
Biscarossesøen
Bourgetsøen
Carcanssøen
Cazauxsøen
Der-Chantecoq-søen
Guerlédansøen
Hourtinsøen
Lacanausøen
Orientsøen
Pareloupsøen
Parentissøen
Sanguinetsøen
Serre-Ponçon-søen
Templesøen.
Kroatien
Donau: fra flodkilometer 1 295 + 500 til 1 433 + 100
Drava: fra flodkilometer 0 til 198 + 600
Sava: fra flodkilometer 210 + 800 til 594 + 000
Kupa: fra flodkilometer 0 til 5 + 900
Una: fra flodkilometer 0 til 15
Ungarn
Donau: fra flodkilometer 1 812 til 1 433
Donau, Moson: fra flodkilometer 14 til 0
Donau, Szentendre: fra flodkilometer 32 til 0
Donau, Ráckeve: fra flodkilometer 58 til 0
Tisza: fra flodkilometer 685 til 160
Dráva: fra flodkilometer 198 til 70
Bodrog: fra flodkilometer 51 til 0
Kettős-Körös: fra flodkilometer 23 til 0
Hármas-Körös: fra flodkilometer 91 til 0
Siókanalen: fra flodkilometer 23 til 0
Velencesøen
Fertősøen
Nederlandene
Rhinen
Sneekermeer, Koevordermeer, Heegermeer, Fluessen, Slotermeer, Tjeukemeer, Beulakkerwijde, Belterwijde, Ramsdiep, Ketelmeer, Zwartemeer, Veluwemeer, Eemmeer, Alkmaardermeer, Gouwzee, Buiten IJ, Afgesloten IJ, Noordzeekanaal, IJmuiden havn, Rotterdam havn, Nieuwe Maas, Noord, Oude Maas, Beneden Merwede, Nieuwe Merwede, Dordsche Kil, Boven Merwede, Waal, Bijlandsch Canal, Boven Rijn, Pannersdensch Canal, Geldersche IJssel, Neder Rijn, Lek, Amsterdam-Rhine-Canal, Veerse Meer, Schelde-Rhine-Canal indtil udløbet i Volkerak, Amer, Bergsche Maas, Meuse neden for Venlo, Gooimeer, Europoort, Calandkanaal (øst for Beneluxhavnen), Hartelkanaal
Østrig
Donau: fra den tyske grænse til den slovakiske grænse
Inn: fra mundingen til Passau-Ingling-kraftværket
Traun: fra mundingen til km 1,80
Enns: fra mundingen til km 2,70
March: til km 6,00
Polen
— |
Biebrza fra udløbet af Augustowskikanalen til Narwias udløb |
— |
Brda fra forbindelsen med Bydgoskikanalen i Bydgoszcz til Wisłas udløb |
— |
Bug fra Muchawiecs udløb til Narwias udløb |
— |
Dąbiesøen til den indre havbugt |
— |
Augustowskikanalen fra forbindelsen med Biebrza til landegrænsen, sammen med de søer, som kanalen løber igennem |
— |
Bartnickikanalen fra Ruda Woda-søen til Bartężeksøen, sammen med Bartężeksøen |
— |
Bydgoskikanalen |
— |
Elbląskikanalen fra Druznosøen til Jezioraksøen og Szeląg Wielki-søen, sammen med disse søer og de søer, som kanalen løber igennem, og et sideløb i retning af Zalewo fra Jezioraksøen til Ewingisøen (inklusive) |
— |
Gliwickikanalen sammen med Kędzierzyńskikanalen |
— |
Jagiellońskikanalen fra forbindelsen med Elbląg til Nogat |
— |
Łączańskikanalen |
— |
Ślesińskikanalen med søerne langs denne kanal og Gopłosøen |
— |
Żerańskikanalen |
— |
Martwa Wisła fra Wisła i Przegalina til grænsen i det indre farvand |
— |
Narew fra udløbet af Biebrza til udløbet af Wisła sammen med Zegrzyńskisøen |
— |
Nogat fra Wisła til udløbet i Wisłabugten |
— |
Noteć (øvre løb) fra Gopłosøen til forbindelsen med Górnonoteckikanalen og Górnonoteckikanalen og Noteć (nedre løb) fra forbindelsen med Bydgoskikanalen til udløbet i Warta |
— |
Nysa Łużycka fra Gubin til udløbet i Oder |
— |
Oder fra byen Racibórz til forbindelsen med den østlige Oder, som løber ud i Regalica fra Klucz-Ustowo-gennemskæringen, sammen med denne flod og dens sideløb til Dąbiesøen samt et sideløb til Oder fra Opatowice sluse til slusen i Wrocław by |
— |
den vestlige Oder fra dæmningen i Widuchowa (704,1 km på Oder) til grænsen i det indre farvand, sammen med sideløb samt Klucz-Ustowo-gennemskæringen, som forbinder den østlige Oder med den vestlige Oder |
— |
Parnica og Parnickigennemskæringen fra den vestlige Oder til grænsen i det indre farvand |
— |
Pisa fra Rośsøen til Narews udløb |
— |
Szkarpawa fra Wisła til udløbet i Wisłabugten |
— |
Warta fra Ślesińskisøen til Oders udløb |
— |
Wielkie Jeziora Mazurskie-systemet med de søer forbundet af floder og kanaler, som udgør hovedruten fra Rośsøen (inklusive) i Pisz til Węgorzewskikanalen (inklusive) i Węgorzewo sammen med søerne: Seksty, Mikołajskie, Tałty, Tałtowisko, Kotek, Szymon, Szymoneckie, Jagodne, Boczne, Tajty, Kisajno, Dargin, Łabap, Kirsajty og Święcajty, sammen med Giżyckikanalen og Niegocińskikanalen og Piękna Góra-kanalen, og et sideløb til Ryńskiesøen (inklusive) i Ryn til Nidzkiesøen (op til 3 km, grænser op til Nidzkiesøreservatet), sammen med søerne: Bełdany, Guzianka Mała og Guzianka Wielka |
— |
Wisła fra Przemsza udløb til forbindelsen med Łączańskikanalen samt fra denne kanals udløb i Skawina til Wisłas udløb i Gdańskbugten, eksklusive Włocławskireservoiret |
Rumænien
Donau: fra den serbisk-rumænske grænse (km 1 075) til Sortehavet ad Sulinakanalen
Donau–Sortehavskanalen (en strækning på 64,410 km): fra sammenløbet med Donau ved km 299,300 på Donau ved Cernavodă (km 64,410 på kanalen) til havnen Constanța Syd–Agigea (km 0 på kanalen)
Poarta Albă–Midia Năvodarikanalen (en strækning på 34,600 km): fra sammenløbet med Donau–Sortehavskanalen ved km 29,410 ved Poarta Albă (km 27,500 på kanalen) til Midiahavnen (km 0 på kanalen)
Slovakiet
Donau: fra flodkilometer 1 880,26 til 1 708,20
Donaukanalen: fra flodkilometer 1 851,75 til 1 811,00
Váh: fra flodkilometer 0,00 til 70,00
Morava: fra flodkilometer 0,00 til 6,00
Bodrog: fra flodkilometer 49,68 til 64,85
Kunstige søer: Oravská Priehrada, Liptovská Mara, Zemplínska Šírava
Sverige
Trollhättekanalen og Göta älv, fra breddegraden gennem Bastugrundssømærket til Göta älv-broen
Mälaren
Stockholms havne, afgrænset i nordvest af Lidingöbroen, i nordvest af en linje gennem Elfviksgrundfyrtårnet i en pejling på 135-315 grader og i syd af Skurubroen
Södertäljekanalen og Södertäljes havne, afgrænset i nord af Södertälje sluse og i syd af breddegrad N 59° 09′ 00″
Det Forenede Kongerige
SKOTLAND |
|
Leith (Edinburgh) |
Inden for bølgebryderne |
Glasgow |
Strathclyde Loch |
Crinan Canal |
Crinan til Ardrishaig |
Den Kaledoniske Kanal |
Kanalafsnittene |
NORDIRLAND |
|
River Lagan |
Lagan Weir til Stranmillis |
ØSTENGLAND |
|
River Wear (delen uden tidevand) |
Den gamle jernbanebro, Durham til Prebendsbroen, Durham |
River Tees |
Opstrøms fra Teesdæmningen |
Grimsby Dock |
Inden for sluserne |
Immingham Dock |
Inden for sluserne |
Hull Docks |
Inden for sluserne |
Boston Dock |
Inden for sluseportene |
Aire og Calder Navigation |
Goole Docks til Leeds; sammenløbet med Leeds and Liverpool Canal; Bank Dole-sammenløb til Selby (slusen ved Ouse); Castlefordsammenløb til Wakefield (Falling sluse) |
River Ancholme |
Ferriby Sluice til Brigg |
Calder og Hebble Canal |
Wakefield (Falling sluse) til Broadcut Top sluse |
River Foss |
Fra (Blue Bridge) sammenløbet med River Ouse til Monk Bridge |
Fossdyke Canal |
Sammenløb med River Trent til Brayford Pool |
Goole Dock |
Inden for sluseportene |
Hornsea Mere |
Hele kanalen |
River Hull |
Fra Struncheon Hill sluse til Beverley Beck |
Market Weighton Canal |
Slusen ved Humber til Sod Houses sluse |
New Junction Canal |
Hele kanalen |
River Ouse |
Fra Naburn sluse til Nun Monkton |
Sheffield og South Yorkshire Canal |
Keadby sluse til Tinsley sluse |
River Trent |
Cromwell sluse til Shardlow |
River Witham |
Boston Sluice til Brayford Poole (Lincoln) |
WALES OG VESTENGLAND |
|
River Severn |
Oven for Llanthony Weir og Maisemore Weir |
River Wye |
Oven for Monmouth |
Cardiff |
Roath Park-søen |
Port Talbot |
Inden for de lukkede dokker |
Swansea |
Inden for de lukkede dokker |
River Dee |
Oven for vandindvindingsanlægget i Barrelwell Hill |
River Mersey |
Dokkerne (undtagen Seaforth Dock) |
River Lune |
Oven for Glasson Dock |
River Avon (Midland) |
Tewkesbury sluse til Evesham |
Gloucester |
Gloucester City Docks Gloucester/Sharpness Canal |
Hollingworth Lake |
Hele søen |
Manchester Ship Canal |
Hele kanalen og Salford Docks inklusive River Irwell |
Pickmere Lake |
Hele søen |
River Tawe |
Mellem havdæmningen/Marina og Morfa atletikstadion |
Rudyard Lake |
Hele søen |
River Weaver |
Neden for Northwich |
SYDENGLAND |
|
River Nene |
Wisbech Cut og Nene til Dog-in-a-Doublet sluse |
River Great Ouse |
Kings Lynn Cut og River Great Ouse neden for West Lynn Road-broen |
Yarmouth |
River Yares udløb fra en linje på tværs gennem enderne af den nordlige og den sydlige indsejlingsmole, herunder Breydon Water |
Lowestoft |
Lowestoft havn neden for Mutford sluse til en linje på tværs af molerne ved indsejlingen til yderhavnen |
River Alde og River Ore |
Oven for indsejlingen til Ore til Westrow Point |
River Deben |
Oven for indsejlingen til River Deben til Felixstowe Ferry |
River Orwell og River Stour |
Fra en linje, der går fra Fagbury Point til Shotley Point ved River Orwell til Ipswich Dock; og fra en linje, der går i nord-sydlig retning gennem Erwarton Ness ved River Stour til Manningtree |
Chelmer & Blackwater Canal |
Øst for Beeleigh sluse |
Themsen og dens bifloder |
Themsen oven for Teddington sluse til Oxford |
River Adur og Southwick Canal |
River Adur oven for den vestlige ende af Tarmac Wharf, og inden for Southwick Canal |
River Arun |
Arun oven for Littlehampton Marina |
River Ouse (Sussex) Newhaven |
River Ouse oven for den nordlige ende af North Quay |
Bewl Water |
Hele søen |
Grafham Water |
Hele søen |
Rutland Water |
Hele søen |
Thorpe Park Lake |
Hele søen |
Chichester |
Øst for en linje mellem Cobnor Point og Chalkdock Point |
Christchurch |
Inde i Christchurch havn, undtagen the Run |
Exeter Canal |
Hele kanalen |
River Avon (Avon) |
Bristol City Docks Netham Dam til Pulteney Weir |
(1) For skibe, der har hjemmehavn andetsteds, skal der tages hensyn til artikel 32 i Ems-Dollart-traktaten af 8. april 1960(BGBl. 1963 II, s. 602).
BILAG II
TEKNISKE MINIMUMSFORSKRIFTER FOR FLYDENDE STRUKTURER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 1, 2, 3 OG 4
De tekniske forskrifter for flydende strukturer er fastsat i ES-TRIN-standarden 2015/1.
BILAG III
OMRÅDER, HVOR DER EVENTUELT KAN OPSTILLES SUPPLERENDE TEKNISKE FORSKRIFTER FOR FLYDENDE STRUKTURER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 1, 2 OG IKKEFORBUNDET 3
Eventuelle supplerende tekniske forskrifter, som en medlemsstat i medfør af artikel 23, stk. 1, og 2, fastlægger for flydende strukturer, der sejler på denne medlemsstats område, er begrænset til følgende emner:
1. |
Definitioner
|
2. |
Stabilitet
|
3. |
Sikkerhedsafstand og fribord
|
4. |
Vandtæthed af åbninger i skrog og af overbygning
|
5. |
Udstyr
|
6. |
Supplerende bestemmelser for passagerfartøjer
|
7. |
Konvojer og containertransport
|
BILAG IV
OMRÅDER, HVOR DER EVENTUELT KAN SKE LEMPELSER I DE TEKNISKE FORSKRIFTER FOR FLYDENDE STRUKTURER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE I ZONE 3 OG 4
Eventuelle lempede tekniske forskrifter, som en medlemsstat i medfør af dette direktivs artikel 23, stk. 4, fastlægger for fartøjer, som udelukkende besejler vandveje i zone 3 eller 4 på denne medlemsstats område, er begrænset til følgende emner:
|
Zone 3
|
|
Zone 4
|
BILAG V
DETALJEREDE PROCEDUREMÆSSIGE BESTEMMELSER
Artikel 2.01
Inspektionsorganer
1. |
Medlemsstaterne opretter inspektionsorganer. |
2. |
Inspektionsorganerne skal bestå af en formand og eksperter. Hvert organ skal mindst omfatte følgende eksperter:
|
3. |
Formanden og eksperterne i hvert inspektionsorgan skal udpeges af myndighederne i den medlemsstat, hvor organet oprettes. Formanden og eksperterne skal ved deres tiltrædelse skriftligt erklære, at de vil varetage embedet på fuldstændig uafhængig måde. Af embedsmænd kræves der ingen erklæring. |
4. |
Inspektionsorganerne kan bistås af eksperter på bestemte områder i henhold til de nationale bestemmelser herfor. |
Artikel 2.02
(Uden indhold)
Artikel 2.03
Fremstilling af den flydende struktur til inspektion
1. |
Ejeren eller dennes repræsentant skal fremstille den flydende struktur til inspektion i ulastet tilstand, rengjort og med udstyr. Han skal yde den nødvendige hjælp ved inspektionen, for eksempel stille en egnet båd og personale til rådighed og afdække dele af skrog og udstyr, som ikke er direkte tilgængelige eller synlige. |
2. |
Inspektionsorganet skal kræve, at den første inspektion foretages i tørdok. Der kan afstås fra inspektion i tørdok, hvis der kan forevises et klassifikationscertifikat eller et certifikat fra et anerkendt klassifikationsselskab på, at bygningen opfylder dets forskrifter, eller hvis der kan forevises et certifikat, der viser, at en kompetent myndighed allerede har foretaget en inspektion i tørdok med andre formål. Er der tale om periodisk inspektion eller inspektion i henhold til direktivets artikel 14, kan inspektionsorganet kræve inspektion i tørdok. Inspektionsorganet skal foretage afprøvning under sejlads ved første inspektion af motorfartøjer eller konvojer eller ved væsentlige ændringer af fremdrivnings- eller styreanlægget. |
3. |
Inspektionsorganet kan kræve yderligere driftsafprøvning samt anden dokumentation. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse under bygning af den flydende struktur. |
Artikel 2.04
(Uden indhold)
Artikel 2.05
(Uden indhold)
Artikel 2.06
(Uden indhold)
Artikel 2.07
Oplysninger og ændringer i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje
1. |
Den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant skal meddele enhver ændring af navn eller ejerforhold, en ny måling eller ændring af indregistreringen eller hjemstedshavnen til den kompetente myndighed og fremsende EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje til myndigheden med henblik på rettelse. |
2. |
Enhver kompetent myndighed kan tilføje oplysninger eller foretage ændringer i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje. |
3. |
Når en kompetent myndighed foretager en ændring eller tilføjer en oplysning i et EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, skal den underrette den kompetente myndighed, som har udstedt EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje. |
Artikel 2.08
(Uden indhold)
Artikel 2.09
Periodisk inspektion
1. |
Flydende strukturer skal underkastes en periodisk inspektion inden udløbet gyldighedsperioden for deres EU-certifikat for sejlads på indre vandveje. |
2. |
Den kompetente myndighed skal fastsætte den nye gyldighedsperiode for EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje på grundlag af resultaterne af inspektionen. |
3. |
Gyldighedsperioden skal anføres på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, og den myndighed, som har udstedt EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, skal underrettes herom. |
4. |
Hvis man i stedet for at forlænge gyldighedsperioden for EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje erstatter det med et nyt, skal det gamle EU-certifikat for sejlads på indre vandveje returneres til den kompetente myndighed, som har udstedt det. |
Artikel 2.10
Frivillig inspektion
Ejeren af den flydende struktur eller hans repræsentant kan til hver en tid frivilligt anmode om inspektion.
En sådan anmodning om inspektion skal efterkommes.
Artikel 2.11
(Uden indhold)
Artikel 2.12
(Uden indhold)
Artikel 2.13
(Uden indhold)
Artikel 2.14
(Uden indhold)
Artikel 2.15
Omkostninger
Ejeren af den flydende struktur eller dennes repræsentant skal dække alle omkostninger i forbindelse med inspektionen af den flydende struktur og udstedelsen af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje efter en særlig tarif, som fastsættes af hver enkelt medlemsstat.
Artikel 2.16
Oplysninger
Den kompetente myndighed kan give tilladelse til, at personer, der kan godtgøre begrundet interesse, får kendskab til indholdet af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, og kan udstede uddrag eller bekræftede genparter af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje til de pågældende.
Artikel 2.17
Register for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje
1. |
De kompetente myndigheder skal opbevare original eller genpart af alle EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, som de har udstedt, og skal på disse anføre alle oplysninger og ændringer såvel som annullering og udskiftning af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje. De skal opdatere det i artikel 17 nævnte register i overensstemmelse hermed. |
2. |
Med henblik på at træffe administrative foranstaltninger til at opretholde sikkerheden og lette navigationen samt gennemføre artikel 2.02-2.15 i dette bilag og artikel 6, 9, 10, 13, 14, 15, 20, 21 og 22 i dette direktiv vil der blive bevilget læseadgang til registret efter den model, der er anført i bilag II, for de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, til stater, der har tiltrådt Mannheimkonventionen, og, såfremt der garanteres et tilsvarende niveau af privatlivsbeskyttelse, til tredjelande i henhold til administrative aftaler. |
Artikel 2.18
Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer
1. |
Det enkelte europæiske fartøjsidentifikationsnummer (ENI) består af otte arabertal i henhold til dette direktivs bilag II. |
2. |
Medmindre den flydende struktur har et ENI på tidspunktet for udstedelsen af EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, skal den tildeles et nummer af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den flydende struktur er indregistreret eller har sin hjemhavn. For så vidt angår flydende strukturer fra lande, hvor det ikke er muligt at tildele et ENI, skal det ENI, der skal anføres på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, tildeles af den kompetente myndighed, som udsteder EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje. |
3. |
Ejeren af den flydende struktur eller dennes repræsentant skal ansøge den kompetente myndighed om at få tildelt et ENI. Ejeren eller dennes repræsentant er også ansvarlig for, at det ENI, der er anført på EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje, er anbragt på den flydende struktur. |
Artikel 2.19
(Uden indhold)
Artikel 2.20
Underretninger
Hver medlemsstat eller deres kompetente myndigheder underretter Kommissionen og de andre medlemsstater eller de andre kompetente myndigheder:
a) |
om navnene og adresserne på de tekniske tjenester, som sammen med deres nationale kompetente myndighed er ansvarlige for anvendelsen af bilag II |
b) |
om databladet som vist i bilag II, for indenbords anlæg til rensning af spildevand, for hvilke der er udstedt en godkendelse siden den seneste underretning |
c) |
om anerkendte typegodkendelser af indenbords anlæg til rensning af spildevand på grundlag af andre standarder end dem, der er fastlagt i bilag II, til brug på medlemsstaternes nationale indre vandveje |
d) |
inden for en måned om inddragelse af en typegodkendelse og grundene hertil, for så vidt angår sådanne indenbords anlæg til rensning af spildevand |
e) |
om godkendte særlige ankre på grundlag af en ansøgning om reduktion af ankermasse, med angivelse af typebetegnelse og tilladt reduktion af ankermasse. Den kompetente myndighed meddeler godkendelsen til ansøgeren tidligst tre måneder efter underretning af Kommissionen, forudsat at denne ikke fremsætter nogen indvendinger |
f) |
om radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer, som de har udstedt typegodkendelse for. Den relevante meddelelse skal omfatte det tildelte typegodkendelsesnummer samt typebetegnelsen, fabrikantens navn, navnet på indehaveren af typegodkendelsen og datoen for typegodkendelsen |
g) |
om de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for godkendelse af specialvirksomheder, der kan forestå montering, udskiftning samt reparation og vedligeholdelse af radarnavigationsudstyr og drejehastighedsindikatorer. |
BILAG VI
KLASSIFIKATIONSSELSKABER
Kriterier for godkendelse af klassifikationsselskaber
For at blive anerkendt i henhold til artikel 21 skal klassifikationsselskaber opfylde alle følgende kriterier:
1) |
Klassifikationsselskabet skal kunne dokumentere omfattende erfaring med vurdering af udformning og bygning af fartøjer til sejlads på indre vandveje. Klassifikationsselskabet skal have omfattende regler og forskrifter for udformning, bygning og regelmæssig inspektion af fartøjer til sejlads på indre vandveje, navnlig til beregning af stabilitet i overensstemmelse med del 9 i de regulativer, der er knyttet som bilag til ADN som omhandlet i bilag II. Disse regler og forskrifter skal offentliggøres på minimum nederlandsk, engelsk, fransk eller tysk og skal løbende videreudvikles og forbedres gennem forsknings- og udviklingsprogrammer. Reglerne og forskrifterne må ikke være i strid med bestemmelser i EU-retten eller med gældende internationale aftaler. |
2) |
Klassifikationsselskabet skal en gang om året offentliggøre sit fartøjsregister. |
3) |
Klassifikationsselskabet må ikke være afhængigt af ejere, virksomheder eller andre, som i erhvervsmæssigt øjemed konstruerer, bygger, udstyrer, vedligeholder, driver eller forsikrer fartøjer. Klassifikationsselskabet må med hensyn til indtægter ikke være afhængigt af én enkelt erhvervsvirksomhed. |
4) |
Klassifikationsselskabet skal have sit hjemsted eller et datterselskab, der er beslutnings- og handlingskompetent på alle de områder, hvor selskabet ifølge gældende bestemmelser for sejlads på indre vandveje har kompetence, i en af medlemsstaterne. |
5) |
Klassifikationsselskabet og dets sagkyndige skal have et godt omdømme inden for sejlads på indre vandveje; de sagkyndige skal kunne dokumentere deres faglige kvalifikationer. De skal optræde på vegne af klassifikationsselskabet. |
6) |
Til tekniske ledelses-, hjælpe-, prøvnings-, inspektions- og forskningsopgaver skal klassifikationsselskabet råde over et betydeligt antal medarbejdere i forhold til de klassificerede fartøjer og desuden sørge for videreudvikling af kapaciteten og ajourføring af regulativerne. Det skal beskæftige inspektører i mindst en af medlemsstaterne. |
7) |
Klassifikationsselskabet skal arbejde i overensstemmelse med etiske regler. |
8) |
Klassifikationsselskabet skal forvaltes og administreres på en sådan måde, at fortroligheden af de af medlemsstaterne forlangte oplysninger sikres. |
9) |
Klassifikationsselskabet skal være rede til at forsyne medlemsstaterne med relevante oplysninger. |
10) |
Klassifikationsselskabets ledelse skal udforme og dokumentere sin politik, sine mål og sit engagement for så vidt angår kvalitetssikring og sikre, at politikken forstås, gennemføres og ajourføres på alle niveauer i klassifikationsselskabet. |
11) |
Klassifikationsselskabet skal udarbejde og gennemføre og skal vedligeholde et effektivt internt kvalitetsstyringssystem, der er baseret på relevante dele af de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder, og som er i overensstemmelse med EN ISO/IEC 17020: 2004 som fortolket i IACS Quality System Certification Scheme Requirements. Kvalitetsstyringssystemet skal være certificeret af en uafhængig kontrolinstans, som er anerkendt af forvaltningen i den stat, hvori klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et forretningssted, jf. nr. 4), og som bl.a. sikrer:
|
12) |
Kvalitetsstyringssystemet skal være certificeret af et uafhængigt revisionsorgan, der er anerkendt af myndighederne i den medlemsstat, hvor klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et forretningssted, jf. nr. 4). |
13) |
Klassifikationsselskabet skal forpligte sig til at tilpasse sine forskrifter til de pågældende EU-direktiver og til rettidigt at forelægge alle relevante oplysninger for Kommissionen. |
14) |
Klassifikationsselskabet skal forpligte sig til regelmæssigt at rådføre sig med allerede anerkendte klassifikationsselskaber for at sikre ækvivalensen af sine tekniske standarder og gennemførelsen deraf, og til at tillade, at repræsentanter for en medlemsstat og andre berørte parter deltager i udarbejdelsen af dets forskrifter. |
BILAG VII
SAMMENLIGNINGSTABEL
Direktiv 2006/87/EF |
Nærværende direktiv |
— |
Artikel 1 |
Artikel 2 |
Artikel 2 |
— |
Artikel 3 |
Artikel 1 |
Artikel 4 |
— |
Artikel 5 |
Artikel 9 |
Artikel 6, stk. 1 og 3 |
Artikel 8, stk. 1 |
Artikel 6, stk. 2 og 4 |
Artikel 8, stk. 4 |
Artikel 6, stk. 5 |
Artikel 3 |
Artikel 7 |
Artikel 4 |
Artikel 8 |
Artikel 11, stk. 2 |
Artikel 9 |
Artikel 11, stk. 1 |
Artikel 10 |
Artikel 14 |
Artikel 11 |
Artikel 13 |
Artikel 12 |
Artikel 12 |
Artikel 13 |
Artikel 15 |
Artikel 14 |
Artikel 16 |
Artikel 15 |
Artikel 18 |
Artikel 16 |
— |
Artikel 17 |
— |
Artikel 18 |
— |
Artikel 19 |
Artikel 10 |
Artikel 20 |
— |
Artikel 21 |
Artikel 17 |
Artikel 22 |
Artikel 5 |
Artikel 23 |
Artikel 6 er udgået ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF (1) |
— |
Artikel 7, stk. 1-3 |
Artikel 24 |
— |
Artikel 25 |
— |
Artikel 26 |
— |
Artikel 27 |
— |
Artikel 28 |
Artikel 8, stk. 2 og 3 |
Artikel 29 |
— |
Artikel 30 |
Artikel 20, stk. 1 |
Artikel 31 |
Artikel 20, stk. 2 |
— |
Artikel 22 |
— |
— |
Artikel 32 |
Artikel 19 |
Artikel 33 |
— |
Artikel 34 |
Artikel 24 |
Artikel 35 |
Artikel 21 |
Artikel 36 |
Artikel 23 |
Artikel 37, stk. 1 og 2 |
Artikel 7, stk. 4 |
Artikel 37, stk. 3 |
— |
Artikel 38 |
— |
Artikel 39 |
Artikel 25 |
— |
Artikel 26 |
— |
Artikel 27 |
Artikel 40 |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).