20.6.2017

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/1004

af 17. maj 2017

om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008

(omarbejdning)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Der skal foretages en række ændringer af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (4). Af klarhedshensyn bør forordningen derfor omarbejdes.

(2)

Der er ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (5) foretaget en reform af den fælles fiskeripolitik. Målene for den fælles fiskeripolitik og kravene til dataindsamling i fiskerisektoren er fastsat i nævnte forordnings artikel 2 og 25. Derudover er der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 (6) foretaget en reform af den måde, hvorpå der ydes støtte til medlemsstaternes fiskeridataindsamlingsaktiviteter.

(3)

I tråd med den fælles fiskeripolitiks mål om bevarelse, forvaltning og udnyttelse af levende akvatiske ressourcer i tredjelandsfarvande deltager Unionen i indsatsen for at bevare fiskeressourcerne, navnlig i henhold til de bestemmelser, der er vedtaget i bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler eller af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.

(4)	Denne forordning har til formål at fastsætte regler for indsamling, forvaltning og anvendelse af biologiske, miljømæssige, tekniske og socioøkonomiske data vedrørende fiskerisektoren.

(5)

Rammen for dataindsamling bør bidrage til at nå den fælles fiskeripolitiks mål, herunder beskyttelse af havmiljøet, bæredygtig forvaltning af alle kommercielt udnyttede arter og navnlig opnåelsen af en god miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020, jf. artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (7).

(6)

De regler, der er fastlagt i denne forordning med hensyn til indsamling, forvaltning og anvendelse af biologiske, miljømæssige, tekniske og socioøkonomiske data, bør også gælde for data vedrørende fiskerisektoren, som skal indsamles i henhold til andre EU-retsakter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1921/2006 (8), (EF) nr. 295/2008 (9), (EF) nr. 762/2008 (10), (EF) nr. 216/2009 (11), (EF) nr. 217/2009 (12), (EF) nr. 218/2009 (13), (EU) nr. 1236/2010 (14), (EU) nr. 1343/2011 (15) og (EU) 2016/2336 (16), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (17), 2008/56/EF og 2009/147/EF (18), Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 (19), (EF) nr. 812/2004 (20), (EF) nr. 1967/2006 (21), (EF) nr. 1100/2007 (22) og (EF) nr. 1006/2008 (23), Rådets direktiv 92/43/EØF (24), Rådets afgørelse 2010/717/EU (25) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/218 (26).

(7)

For at undgå overlapning i tilfælde, hvor data om fiskeriet indsamles og forvaltes i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i andre EU-retsakter, såsom Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (27) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (28), bør denne forordning imidlertid kun fastlægge regler for anvendelse og videregivelse af sådanne data.

(8)	Forpligtelserne vedrørende adgang til data, som er omfattet af denne forordning, bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (29) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 (30).

(9)

Det bør til alle tider og på alle niveauer sikres, at forpligtelserne vedrørende beskyttelse af personoplysninger fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (31) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (32) overholdes for så vidt angår lagring, behandling og udveksling af data.

(10)	Af hensyn til juridisk klarhed bør der i nærværende forordning fastsættes en række definitioner.

(11)	Definitionen på »havområder« bør være baseret på et videnskabeligt grundlag.

(12)

Denne forordning bør skabe grundlaget for, at Unionen og medlemsstaterne kan realisere de mål og principper, der er fastsat i artikel 2 og 25 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Til dette formål er der behov for et flerårigt EU-program, som koordinerer samtlige medlemsstaters dataindsamlingsaktiviteter. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte de vigtigste krav til og kriterier for opstillingen af et sådant flerårigt EU-program og for de høringer, der skal finde sted før vedtagelsen.

(13)

Slutbrugernes behov for videnskabelig data bør identificeres, og det bør specificeres, hvilke data der skal indsamles i henhold til denne forordning. Disse data bør omfatte data om fiskeriets indvirkning på økosystemet og data om akvakulturens bæredygtighed samt socioøkonomiske data om fiskeri og akvakultur.

(14)	I et forenklings- og rationaliseringsøjemed bør udvælgelsen af de data, der skal indsamles, ske på grundlag af klart dokumenterede behov hos slutbrugerne for videnskabelige data og under hensyntagen til disse datas videnskabelige relevans og anvendelighed.

(15)

De indsamlede data bør gøre det muligt at fastsætte de mål, der er nødvendige for gennemførelsen af de flerårige planer, som er omhandlet i artikel 9 i forordning (EU) nr. 1380/2013, såsom fiskeridødelighed og gydebiomasse. De bør også give mulighed for at lukke hullerne i dækningen af data vedrørende fiskerflåden og reducere antallet af bestande, som der er utilstrækkelige data for i visse regioner.

(16)

Det er vigtigt at indsamle biologiske data om rekreativt fiskeri, hvor der er en potentiel væsentlig indvirkning på bestandens tilstand, for at muliggøre en økosystembaseret forvaltning og bevarelse i det omfang, som er nødvendigt for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, samt for at forbedre vurdering af bestandene.

(17)

For at kunne opretholde, tilpasse eller ophæve hasteforanstaltninger og andre foranstaltninger baseret på forsigtighedsprincippet kræves der normalt supplerende oplysninger. Når det er muligt, bør man derfor prioritere indsamlingen af data, der er nødvendige for vurderingen af foranstaltninger, som er pålagt på grundlag af forsigtighedsprincippet.

(18)	På baggrund af udviklingen i fiskeressourcernes tilstand over tid er det nødvendigt at opbygge og bevare tidsserier af data for at muliggøre en effektiv langsigtet videnskabelig overvågning af disse ressourcer.

(19)	Forskningsundersøgelser til havs er en vigtig metode til indsamling af biologiske data. I betragtning af deres betydning i havområder med delte bestande er det hensigtsmæssigt, at der på EU-plan gennemføres et tilstrækkeligt antal obligatoriske forskningsundersøgelser til havs.

(20)

Medlemsstaterne bør gennemføre det flerårige EU-program på nationalt plan ved at beskrive deres vigtigste dataindsamlingsaktiviteter i den del af det operationelle program, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra p), i forordning (EU) nr. 508/2014, og supplere dette med en arbejdsplan for dataindsamling i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 21. Kravene til sådanne arbejdsplaners indhold bør fastsættes i nærværende forordning.

(21)

Det er hensigtsmæssigt at beskrive de trin, som medlemsstaterne bør følge, og de aspekter, de bør tage hensyn til i forbindelse med fastlæggelsen af metoder til dataindsamling i deres nationale arbejdsplaner. For at sikre en effektiv og ensartet gennemførelse af denne forordning i medlemsstaterne er det også nødvendigt at fastsætte de vigtigste krav vedrørende de nationale koordineringsordninger, dataindsamlernes rettigheder og fiskerfartøjsførernes forpligtelser.

(22)

I henhold til artikel 19, stk. 1, og artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) nr. 508/2014 skal Kommissionen godkende medlemsstaternes operationelle programmer og de nationale arbejdsplaner og eventuelle ændringer hertil. I overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 22 kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger regler om procedurer, format og tidsplaner for deres godkendelse.

(23)	Det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen vurderer arbejdsplaner efter høring af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) for at sikre, at disse planer opfylder de minimumskrav, der er fastsat i denne forordning.

(24)	Med henblik på verifikation af medlemsstaternes gennemførelse af dataindsamlingsaktiviteterne er der behov for, at medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen i et klart defineret standardformat, der reducerer den administrative byrde.

(25)	Det er nødvendigt, at medlemsstaterne samarbejder indbyrdes og med tredjelande og koordinerer deres arbejdsplaner med hensyn til indsamling af data om det samme havområde og områder, der dækker relevante indre farvande.

(26)

I lyset af den fælles fiskeripolitiks mål om at overdrage mere ansvar til medlemsstaterne og i højere grad inddrage slutbrugerne af videnskabelige data i dataindsamlingen bør den regionale koordinering styrkes og udvides fra det tidligere ene møde til en kontinuerlig proces, som koordineres af de regionale koordinationsgrupper for hvert havområde. I denne sammenhæng bør medlemsstaterne sigte mod at samarbejde med relevante aktører, herunder tredjelande.

(27)	Disse regionale koordinationsgrupper bør have til opgave at udvikle og gennemføre procedurer, metoder, kvalitetssikring og -kontrol i forbindelse med indsamling og behandling af data med henblik på at gøre det muligt yderligere at forbedre den videnskabelige rådgivnings pålidelighed.

(28)	De regionale koordinationsgrupper bør også sigte mod at udvikle og implementere regionale databaser og bør iværksætte alle de nødvendige forberedende skridt for at nå dette mål.

(29)	Det er vigtigt at sikre fuld udnyttelse af data med henblik på en bæredygtig forvaltning af fiskeriet og på evaluering og overvågning af bestande og økosystemer, herunder data vedrørende landingsforpligtelsen.

(30)

Medlemsstaterne bør selv fastsætte, hvordan de indsamler deres data, men for at kunne samle dataene meningsfuldt på regionalt plan bør de sammen med de øvrige medlemsstater inden for regionen fastsætte minimumskrav for datakvalitet, -dækning og -kompatibilitet, idet der tages hensyn til, at marine områder i nogle regioner forvaltes i fællesskab med tredjelande. Når der er generel enighed om metoderne på regionalt plan, bør den regionale koordinationsgruppe på grundlag af denne aftale forelægge et udkast til regional arbejdsplan med henblik på Kommissionens godkendelse.

(31)

Detaljerne i dataindsamlingsmetoderne bør ikke længere fastsættes i en EU-retsakt. Bestemmelserne om særlige metoder til indsamling af data bør derfor erstattes af en beskrivelse af den procedure, der skal anvendes til fastsættelse af metoderne. Proceduren bør navnlig omfatte et samarbejde mellem medlemsstaterne og databrugerne i de regionale koordinationsgrupper og Kommissionens validering gennem godkendelse af arbejdsplaner forelagt af medlemsstaterne.

(32)

De i denne forordning omhandlede data bør indlæses i nationale elektroniske databaser, så de er tilgængelige for Kommissionen og kan stilles til rådighed for slutbrugerne af videnskabelig data og andre interesserede parter. Data, som ikke giver mulighed for at identificere personer, bør være tilgængelige uden restriktioner for enhver med interesse i deres analyse, herunder om de miljømæssige aspekter af fiskeriforvaltning. Til dette formål bør andre interesserede parter end slutbrugerne af videnskabelige data anses for at omfatte enhver person eller ethvert organ, der udtrykker en sådan interesse.

(33)

Videnskabelig rådgivning med henblik på forvaltningen af fiskeressourcerne kræver behandling af detaildata, således at fiskeriforvalternes behov for data kan opfyldes. I den forbindelse bør medlemsstaterne stille de nødvendige data til rådighed med henblik på videnskabelig analyse og bør sikre, at de har den tekniske kapacitet til at gøre det.

(34)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, litra e), i forordning (EU) nr. 1380/2013 er det nødvendigt at sikre rettidig adgang til de relevante data og de respektive metoder, hvorefter de er skaffet, for organer med forskning- eller forvaltningsmæssig interesse i videnskabelig analyse af data i fiskerisektoren og andre interesserede parter, undtagen når beskyttelse og fortrolighed er påkrævet i henhold til gældende EU-ret.

(35)

For at artikel 25, stk. 2, litra e), i forordning (EU) nr. 1380/2013 får fuld virkning, bør medlemsstaterne indføre passende procedurer og anvende elektronisk teknologi for at sikre adgangen til data og samarbejde med de øvrige medlemsstater, Kommissionen og slutbrugerne af videnskabelige data om at udvikle kompatible datalagrings- og udvekslingssystemer under hensyntagen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (33). Der bør også sikres videreformidling af oplysninger på både nationalt og EU- plan. Der bør i alle tilfælde træffes passende forholdsregler såsom et højere aggregeringsniveau eller anonymisering af data, hvis de indeholder oplysninger vedrørende identificerede eller identificerbare fysiske personer, idet der tages hensyn til formålet med behandlingen, hvilken type data der er tale om, og de potentielle risici, der er forbundet med behandlingen af personoplysninger.

(36)

Der er behov for at sikre, at slutbrugere af videnskabelige data rettidigt og i et standardiseret format med klare kodificeringssystemer får stillet data til rådighed, da de har behov for at yde rettidig rådgivning for at muliggøre et bæredygtigt fiskeri. Det bør også sikres, at andre interesserede parter modtager data inden for bestemte frister.

(37)	For at øge pålideligheden af den videnskabelige rådgivning, der er nødvendig til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, bør medlemsstaterne og Kommissionen koordinere deres indsats og samarbejde i de relevante internationale videnskabelige organer.

(38)

Forskermiljøet bør konsulteres, og fiskeindustrien og andre interessegrupper bør informeres om gennemførelsen af bestemmelserne om indsamling af data. STECF og de rådgivende råd, der er oprettet i henhold til artikel 43 i forordning (EU) nr. 1380/2013, er de rette organer til indhentning af de nødvendige udtalelser.

(39)

For at supplere visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår opstilling af en detaljeret liste over datakrav med henblik på dataindsamling i henhold til denne forordning inden for rammerne af det flerårige EU-program. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (34). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(40)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende godkendelse af udkast til regionale arbejdsplaner, der forelægges af de regionale koordinationsgrupper, samt vedrørende procedurer, omkostningsdelingsordninger i forbindelse med deltagelse i forskningsundersøgelser til havs, fastlæggelse af havområder med henblik på dataindsamling, og format og tidsplaner for fremsendelse og godkendelse af sådanne regionale arbejdsplaner. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (35).

(41)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til fastlæggelse, inden for rammerne af det flerårige EU-program, af en liste over obligatoriske forskningsundersøgelser til havs og de nedre grænser for, hvornår det er obligatorisk at indsamle data eller foretage forskningsundersøgelser til havs. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(42)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte reglerne om procedurer, format og tidsplaner for fremsendelse og godkendelse af de årlige rapporter, der fremsendes af medlemsstaterne til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(43)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte regler om procedurer, formater, koder og tidsplaner, som skal anvendes for at sikre, at datalagrings- og udvekslingssystemer er kompatible, og for, hvor det er hensigtsmæssigt, at fastsætte forholdsregler, hvis disse systemer indeholder oplysninger vedrørende identificerede eller identificerbare fysiske personer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(44)

Målet for denne forordning, nemlig at sikre en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det dette mål.

(45)	Forordning (EF) nr. 199/2008 bør ophæves. Dog bør der fastsættes overgangsforanstaltninger for så vidt angår nationale programmer, som allerede er godkendt, og hvad angår det flerårige EU-program, der i øjeblikket er i kraft —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Med henblik på at bidrage til at nå den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes der ved denne forordning regler om indsamling, forvaltning og anvendelse af biologiske, miljømæssige, tekniske og socioøkonomiske data i fiskerisektoren jf. artikel 25 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

2.   De i stk. 1 omhandlede data indsamles kun, hvis der ikke findes en forpligtelse til at indsamle dem i henhold til andre EU-retsakter end denne forordning.

3.   For data, der er nødvendige for fiskeriforvaltning, og som indsamles i henhold til andre EU-retsakter, fastsættes der i denne forordning kun regler for anvendelse og videregivelse af disse data.

Artikel 2

Databeskyttelse

Hvor det er relevant, skal data, der er indsamlet i henhold til nærværende forordning, behandles, forvaltes og anvendes i overensstemmelse med, og uden at det berører, direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001 og (EF) nr. 223/2009.

Artikel 3

Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. Derudover forstås der ved:

1)   »fiskerisektor«: aktiviteter i forbindelse med erhvervsfiskeri, rekreativt fiskeri, akvakultur og virksomheder, der forarbejder fiskevarer

2)   »rekreativt fiskeri«: ikke-erhvervsmæssigt fiskeri, hvor havets biologiske ressourcer udnyttes til rekreation, turisme eller sport

3)   »havområde«: et geografisk område som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013, et område, der er etableret af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, eller et område, der er defineret i den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 9, stk. 11

4)   »primære data«: data forbundet med enkeltfartøjer, fysiske eller juridiske personer eller enkeltprøver

5)   »metadata«: data, der giver kvalitative og kvantitative oplysninger om de indsamlede primære data

6)   »detaildata«: data, der bygger på primære data i en form, hvor det ikke er muligt direkte eller indirekte at identificere fysiske eller juridiske personer

7)   »aggregerede data«: resultatet af en opsummering af primære data eller detaildata med henblik på specifikke analyseformål

8)   »videnskabelig observatør«: en person, der er udpeget til at observere fiskeriaktiviteter som led i indsamling af data til videnskabelige formål og er udpeget af et organ med ansvar for gennemførelsen af de nationale arbejdsplaner for dataindsamling

9)   »videnskabelige data«: data, som omhandlet i artikel 1, stk. 1, der indsamles, forvaltes eller anvendes i henhold til denne forordning.

KAPITEL II

INDSAMLING OG FORVALTNING AF DATA INDEN FOR RAMMERNE AF FLERÅRIGE EU-PROGRAMMER

AFDELING 1

Flerårige EU-programmer

Artikel 4

Fastlæggelse af et flerårigt EU-program

1.   Kommissionen fastlægger et flerårigt EU-program for indsamling og forvaltning af data som omhandlet i artikel 1, stk. 1, med det indhold og i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 5.

Kommissionen vedtager den del af det flerårige EU-program, som vedrører de forhold, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 24.

Kommissionen vedtager den del af det flerårige EU-program, som vedrører de forhold, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b) og c), ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2.

2.   Før vedtagelsen af de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, hører Kommissionen de regionale koordinationsgrupper, der er omhandlet i artikel 9, STECF og eventuelle andre relevante videnskabelige organer, der er omhandlet i artikel 26 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

Artikel 5

Indholdet og kriterierne for fastlæggelse af det flerårige EU-program

1.   I det flerårige EU-program fastsættes følgende:

a)	en detaljeret liste over databehovene med henblik på opfyldelse af målene fastsat i artikel 2 og 25 i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)	en liste over obligatoriske forskningsundersøgelser til havs

c)	de grænser, under hvilke det ikke er obligatorisk for medlemsstaterne at indsamle data for deres fiskeri- og akvakulturaktiviteter eller foretage forskningsundersøgelser til havs.

2.   De i stk. 1, litra a), omhandlede data skal omfatte:

a)

biologiske data om alle bestande, der tages som fangster eller bifangster i erhvervsmæssigt eller, hvor det er relevant, i det rekreative fiskeri i Unionen i og uden for EU-farvande, herunder ål og laks i relevante indre farvande, samt andre diadrome fiskearter af kommerciel interesse, for at muliggøre en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning og -bevarelse som krævet med henblik på gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik

b)

data med henblik på vurdering af EU-fiskeriets indvirkning på det marine økosystem i og uden for EU-farvande, herunder data om bifangster af ikkemålarter, navnlig arter, der er beskyttet i henhold til EU-retten eller international ret, data om fiskeriets indvirkning på marine levesteder, herunder sårbare havområder og data om fiskeriets indvirkning på fødenet

c)	data om EU-fiskerfartøjers aktiviteter i og uden for EU-farvande, herunder om fiskeriets omfang og om EU-flådens fiskeriindsats og -kapacitet

d)	socioøkonomiske fiskeridata for at muliggøre en vurdering af EU-fiskerisektorens socioøkonomiske resultater

e)	socioøkonomiske data og data om bæredygtighed i den marine akvakultur for at muliggøre en vurdering af EU-akvakultursektorens socioøkonomiske resultater og bæredygtighed, herunder dens indvirkning på miljøet

f)	socioøkonomiske data om fiskeforarbejdningssektoren for at muliggøre en vurdering af denne sektors socioøkonomiske resultater.

3.   Desuden kan de data, der er omhandlet i stk. 1, litra a), omfatte socioøkonomiske data og data om bæredygtighed i ferskvandsakvakultur for at muliggøre en vurdering af EU-akvakultursektorens socioøkonomiske resultater og bæredygtighed, herunder dens indvirkning på miljøet.

4.   Med henblik på fastlæggelse af det flerårige EU-program skal Kommissionen tage hensyn til:

a)

informationsbehovet vedrørende forvaltning og effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Sådanne oplysninger bør også gøre det muligt at fastsætte de mål, der kræves for gennemførelsen af de flerårige planer, som er omhandlet i artikel 9 i nævnte forordning

b)	behovet for data, som er relevante, omfattende og pålidelige med henblik på beslutninger om fiskeriforvaltning og beskyttelsen af økosystemer, herunder sårbare arter og habitater

c)	behovet for og relevansen af data for en bæredygtig udvikling af akvakulturen på EU-plan, idet der tages hensyn til den altovervejende lokale karakter af dens virkninger

d)	behovet for at støtte konsekvensanalyser af politiske tiltag

e)	omkostninger og fordele under hensyntagen til de mest omkostningseffektive løsninger for at nå målet om indsamling af data

f)	behovet for at undgå forstyrrelser af eksisterende tidsserier

g)	behovet for forenkling og for at undgå indsamling af de samme data flere gange i overensstemmelse med artikel 1

h)	i givet fald behovet for data om fiskeri, for hvilket der er utilstrækkelige data

i)	særlige regionale forhold og regionale aftaler indgået i regionale koordinationsgrupper

j)	Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser

k)	geografisk og tidsmæssig dækning af dataindsamlingsaktiviteterne.

5.   Den i stk. 1, litra b), omhandlede liste over obligatoriske forskningsundersøgelser til havs opstilles under hensyntagen til følgende krav:

a)	behovet for information med henblik på forvaltningen af den fælles fiskeripolitik med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013

b)	informationsbehovet som følge af internationale aftaler om koordination og harmonisering

c)	informationsbehovet med henblik på evalueringen af forvaltningsplaner

d)	informationsbehovet for overvågning af økosystemvariabler

e)	informationsbehovet med henblik på en tilstrækkelig dækning af bestandsområder

f)	behovet for at undgå overlappende forskningsundersøgelser til havs, og

g)	behovet for at undgå afbrydelser i tidsserier.

6.   For bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger, skal reglerne om de enkelte medlemsstaters deltagelse i de forskningsundersøgelser til havs, der er omhandlet i stk. 1, litra b), være baseret på de relevante medlemsstaters andel i de samlede tilladte fangstmængder, der er til rådighed for Unionen for de pågældende bestande. For bestande, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger, baseres disse regler på den relative andel af de relevante medlemsstater i den samlede udnyttelse af de pågældende bestande.

7.   For bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger, fastlægges den tærskel, der er omhandlet i stk. 1, litra c), på grundlag af den relevante medlemsstats andel i de samlede tilladte fangstmængder, der er til rådighed for Unionen for den pågældende bestand. For bestande, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger, fastsættes d denne tærskel på grundlag af den relevante medlemsstats relative andel af den samlede udnyttelse af den pågældende bestand. For så vidt angår akvakultur- og forarbejdningssektoren skal sådanne tærskler være forholdsmæssige i forhold til størrelsen af disse sektorer i en medlemsstat.

AFDELING 2

Medlemsstaternes gennemførelse af de flerårige EU-programmer

Artikel 6

Nationale arbejdsplaner

1.   Uden at dette berører deres nuværende dataindsamlingsforpligtelser i henhold til EU-retten, indsamler medlemsstaterne data inden for rammerne af et operationelt program som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 508/2014 og en arbejdsplan, der er udarbejdet i overensstemmelse med det flerårige EU-program og i henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 508/2014 (»national arbejdsplan«).

2.   Kommissionen tager, når den godkender de nationale arbejdsplaner i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 508/2014, hensyn til den evaluering, der er foretaget af STECF i overensstemmelse med denne forordnings artikel 10. Hvis det fremgår af en sådan evaluering, at en national arbejdsplan ikke er i overensstemmelse med denne artikel eller ikke sikrer dataenes videnskabelige relevans eller en tilstrækkelig kvalitet af de foreslåede metoder og procedurer, informerer Kommissionen øjeblikkeligt den pågældende medlemsstat herom og fremsætter de forslag til ændring af arbejdsplanen, som Kommissionen finder nødvendige. Den pågældende medlemsstat forelægger efterfølgende Kommissionen en revideret national arbejdsplan.

3.   Nationale arbejdsplaner skal indeholde en detaljeret beskrivelse af følgende:

a)	de data, der skal indsamles i overensstemmelse med det flerårige EU-program

b)	den tidsmæssige og geografiske fordeling og hyppigheden af dataindsamlingen

c)	datakilden samt de procedurer og metoder, der anvendes til indsamling og behandling af dataene med henblik på opstilling af datasæt, som stilles til rådighed for slutbrugerne af videnskabelige data

d)	rammen for kvalitetssikring og -kontrol, som skal sikre data af en tilstrækkelig kvalitet som krævet i artikel 14

e)	i hvilket format og hvornår data skal stilles til rådighed for slutbrugere af videnskabelige data, under hensyntagen til behovene fastsat af slutbrugerne af videnskabelige data, hvor disse er kendt

f)	de internationale og regionale samarbejds- og koordineringsordninger, herunder bi- og multilaterale aftaler, der er indgået for at opfylde målene i denne forordning, og

g)	hvordan der er taget hensyn til Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser.

4.   Ved udarbejdelsen af sin nationale arbejdsplan skal hver medlemsstat inden for rammerne af de regionale koordinationsgrupper, der er omhandlet i artikel 9, samarbejde og koordinere sin indsats med de andre medlemsstater, navnlig medlemsstater inden for samme havområde, for at sikre fyldestgørende og effektiv dækning og undgå en overlapning af dataindsamlingsaktiviteterne. I denne proces skal medlemsstaterne også sigte mod at inddrage relevante interessenter på et passende niveau. I givet fald kan et sådant samarbejde og en sådan koordinering også finde sted uden for rammerne af de regionale koordineringsgrupper.

Artikel 7

Nationale korrespondenter

1.   Hver medlemsstat udpeger en national korrespondent og meddeler Kommissionen oplysningerne herom. Den nationale korrespondent skal formidle oplysninger mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat om udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale arbejdsplaner.

2.   Derudover varetager den nationale korrespondent navnlig følgende opgaver:

a)	koordinere udarbejdelsen af den årlige rapport, der er omhandlet i artikel 11

b)	sikre formidlingen af oplysninger inden for medlemsstaten, og

c)	koordinere relevante eksperters deltagelse i ekspertgruppemøder tilrettelagt af Kommissionen og deltagelse i de relevante regionale koordinationsgrupper, der er omhandlet i artikel 9.

3.   Hvis der i en medlemsstat er flere organer, der deltager i gennemførelsen af den nationale arbejdsplan, er den nationale korrespondent ansvarlig for at koordinere arbejdet.

4.   Hver medlemsstat sikrer, at dens nationale korrespondent har et tilstrækkeligt mandat til at repræsentere dens medlemsstat i de regionale koordinationsgrupper, der er omhandlet i artikel 9.

Artikel 8

Samarbejde inden for Unionen

Medlemsstaterne samarbejder og koordinerer deres bestræbelser for yderligere at forbedre kvaliteten, rettidigheden og dækningen af data, som gør det muligt yderligere at forbedre pålideligheden af metoder til indsamling af data med henblik på at forbedre deres dataindsamlingsaktiviteter.

Artikel 9

Koordinering og samarbejde på regionalt plan

1.   Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 25 i forordning (EU) nr. 1380/2013 koordinere deres dataindsamlingsaktiviteter med de øvrige medlemsstater inden for samme havområde og bestræbe sig på at koordinere deres aktiviteter med tredjelande, der i samme havområde har farvande, som hører under deres højhedsområde eller jurisdiktion.

2.   For at lette det regionale samarbejde oprettes regionale koordinationsgrupper af de berørte medlemsstater for hvert havområde.

3.   De regionale koordinationsgrupper sigter mod at udvikle og gennemføre procedurer, metoder, kvalitetssikring og -kontrol til indsamling og behandling af data med henblik på at gøre det muligt yderligere at forbedre den videnskabelige rådgivnings pålidelighed. Til dette formål skal de regionale koordinationsgrupper sigte mod at udvikle og implementere regionale databaser.

4.   De regionale koordinationsgrupper skal bestå af eksperter udpeget af medlemsstaterne, herunder nationale korrespondenter, og Kommissionen.

5.   De regionale koordinationsgrupper udarbejder og vedtager en forretningsorden med henblik på udøvelsen af deres aktiviteter.

6.   De regionale koordinationsgrupper koordinerer deres arbejde med hinanden og med Kommissionen i tilfælde af spørgsmål, der vedrører flere havområder.

7.   Repræsentanter for de relevante slutbrugere af videnskabelige data, herunder de relevante videnskabelige organer, jf. artikel 26 i forordning (EU) nr. 1380/2013, regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, rådgivende råd og tredjelande skal indbydes til at deltage i møderne i de regionale koordinationsgrupper som observatører, hvis det er nødvendigt.

8.   De regionale koordinationsgrupper kan udarbejde udkast til regionale arbejdsplaner, som skal være i overensstemmelse med denne forordning og det flerårige EU-program. Disse udkast til regionale arbejdsplaner kan omfatte procedurer, metoder, kvalitetssikrings og -kontrolbestemmelser til indsamling og behandling af data, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b), og i stk. 5 i artikel 5 samt regionalt koordinerede prøveudtagningsstrategier og vilkårene for levering af data i regionale databaser. De kan også indeholde omkostningsdelingsordninger for deltagelse i forskningsundersøgelserne til havs.

9.   Når et udkast til en regional arbejdsplan er udarbejdet, skal de berørte medlemsstater indsende den til Kommissionen senest den 31. oktober i året forud for det år, hvor den regionale arbejdsplan skal finde anvendelse, medmindre en eksisterende plan stadig finder anvendelse, i hvilket tilfælde de pågældende medlemsstater underretter Kommissionen herom. Kommissionen kan godkende et udkast til en regional arbejdsplan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. En sådan gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 2. Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til, hvor det er relevant, en evaluering af STECF, jf. artikel 10. Hvis det fremgår af en sådan evaluering, at et udkast til regional arbejdsplan ikke er i overensstemmelse med denne artikel eller ikke sikrer dataenes videnskabelige relevans eller en tilstrækkelig kvalitet af de foreslåede metoder og procedurer, informerer Kommissionen øjeblikkeligt de pågældende medlemsstater herom og fremsætter de forslag til ændring af dette udkast til arbejdsplan, som Kommissionen finder nødvendige. De pågældende medlemsstater forelægger efterfølgende Kommissionen et revideret udkast til regional arbejdsplan.

10.   En regional arbejdsplan, anses for at erstatte eller supplere de relevante dele af de nationale arbejdsplaner for hver af de berørte medlemsstater.

11.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte regler om procedurer, omkostningsdelingsordninger i forbindelse med deltagelse i forskningsundersøgelser på havet, fastlæggelse af havområdet med henblik på dataindsamling, og format og tidsplaner for fremsendelse og godkendelse af de regionale arbejdsplaner, der er omhandlet i stk. 8 i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 10

STECF's evaluering af arbejdsplaner

STECF evaluerer de nationale og udkast til regionale arbejdsplaner, der er omhandlet i artikel 6 og 9. I den forbindelse tager den hensyn til:

a)	om arbejdsplanerne og eventuelle ændringer dertil er i overensstemmelse med artikel 6 og 9, og

b)	den videnskabelige relevans af de data, der er omfattet af arbejdsplanerne med henblik på de formål, der er fastlagt i artikel 1, stk. 1, og kvaliteten af de foreslåede metoder og procedurer.

Artikel 11

Evaluering og godkendelse af resultaterne af de nationale arbejdsplaner

1.   Medlemsstaterne forelægger hvert år Kommissionen en rapport om gennemførelsen af deres nationale arbejdsplaner. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte procedurer, format og tidsplaner for fremsendelse og godkendelse af de årlige rapporter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 2.

2.   I overensstemmelse med artikel 10 evaluerer STECF:

a)	gennemførelsen af de nationale arbejdsplaner, og

b)	kvaliteten af de data, som medlemsstaterne har indsamlet.

3.   Kommissionen vurderer gennemførelsen af de nationale arbejdsplaner på grundlag af:

a)	STECF's evaluering, og

b)	høringen af de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som Unionen er kontraherende part eller observatør i, og de relevante internationale videnskabelige organer.

AFDELING 3

Dataindsamlingskrav

Artikel 12

Adgang til prøveudtagningssteder

1.   Medlemsstaterne sikrer, at dataindsamlere, der er udpeget af det organ, som har ansvaret for gennemførelsen af den nationale arbejdsplan, med henblik på udførelsen af deres opgaver har adgang til alle fangster, fartøjer og andre prøveudtagningssteder, virksomhedsregistre og eventuelle andre nødvendige data.

2.   Førere af EU-fiskerfartøjer skal acceptere at medbringe videnskabelige observatører, og samarbejde med dem, så de kan løse deres opgaver om bord på EU-fiskerfartøjer, samt anvendelsen af alternative dataindsamlingsmetoder, hvor det er relevant, fastsat i henhold til nationale arbejdsplaner, jf. dog eventuelle internationale forpligtelser.

3.   Førere af EU-fiskerfartøjer kan kun nægte at medbringe videnskabelige observatører, der arbejder under ordningen for monitorering til havs, hvis der objektivt ikke er plads om bord på fartøjet, eller af sikkerhedsgrunde i overensstemmelse med national ret. I sådanne tilfælde skal data indsamles gennem alternative dataindsamlingsmetoder, der er fastsat i den nationale arbejdsplan, som fastlægges og kontrolleres af det organ, der har ansvaret for gennemførelsen af de nationale arbejdsplaner.

AFDELING 4

Dataforvaltning

Artikel 13

Lagring af data

Det påhviler medlemsstaterne at:

a)	sikre, at primære data, som indsamles i medfør af de nationale arbejdsplaner, lagres sikkert i elektroniske databaser, og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de behandles fortroligt

b)	sikre, at metadata om primære socioøkonomiske data, som indsamles i medfør af de nationale arbejdsplaner, lagres sikkert i elektroniske databaser

c)	træffe alle fornødne tekniske foranstaltninger til at beskytte sådanne data mod utilsigtet eller uretmæssig destruktion, utilsigtet tab, beskadigelse, eller uberettiget adgang eller videregivelse.

Artikel 14

Kvalitetskontrol og validering af data

1.   Medlemsstaterne bærer ansvaret for kvaliteten og fuldstændigheden af de primære data, der indsamles i medfør af de nationale arbejdsplaner, samt de heraf afledte detaildata og aggregerede data, som videresendes til slutbrugerne af videnskabelige data.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at

a)	primære data, som indsamles i medfør af de nationale arbejdsplaner, kontrolleres omhyggeligt for fejl efter passende kvalitetskontrolprocedurer

b)	detaildata og aggregerede data, der er afledt af primære data, som indsamles i medfør af de nationale arbejdsplaner, valideres, inden de fremsendes til slutbrugerne af videnskabelige data

c)

de kvalitetssikringsprocedurer, der anvendes for de i litra a) og b) nævnte primære data, detaildata og aggregerede data, er udviklet efter de procedurer, der er vedtaget af de internationale videnskabelige organer, regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, STECF og de regionale koordinationsgrupper.

KAPITEL III

ANVENDELSE AF DATA

Artikel 15

Adgang til og videresendelse af primære data

1.   Med henblik på verifikation af, at de primære data, der indsamles i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, bortset fra socioøkonomiske data, eksisterer, sikrer medlemsstaterne, at Kommissionen har adgang til de nationale elektroniske databaser, der er nævnt i artikel 13, litra a).

2.   Med henblik på verifikation af de socioøkonomiske data, der indsamles i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at Kommissionen har adgang til de nationale elektroniske databaser, der er nævnt i artikel 13, litra b).

3.   Medlemsstaterne indgår aftaler med Kommissionen for at sikre Kommissionen reel og uhindret adgang til deres nationale elektroniske databaser, jf. stk. 1 og 2, uden at dette berører forpligtelser i henhold til andre EU- regler.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at de primære data, der indsamles i forbindelse med forskningsundersøgelserne til havs, videresendes til de internationale videnskabelige organisationer og relevante videnskabelige organer inden for de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser.

Artikel 16

Behandling af primære data

1.   Medlemsstaterne behandler de primære data med henblik på at danne sæt af detaildata eller aggregerede data i overensstemmelse med:

a)	relevante internationale standarder, når sådanne finder anvendelse

b)	protokoller, der er aftalt på internationalt eller regionalt niveau, når sådanne finder anvendelse.

2.   Om nødvendigt forelægger medlemsstaten slutbrugerne af videnskabelige data og Kommissionen en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at behandle de data, der er anmodet om, og deres statistiske egenskaber.

Artikel 17

Procedure for sikring af tilgængelighed af detaildata og aggregerede data

1.   Medlemsstaterne indfører passende procedurer og elektroniske teknologier med henblik på at sikre, at artikel 25 i forordning (EU) nr. 1380/2013 samt denne forordning gennemføres på effektiv vis. De afholder sig fra at indføre unødige restriktioner for formidlingen af detaildata og aggregerede data til slutbrugerne af videnskabelige data og andre interesserede parter.

2.   Medlemsstaterne sørger for at træffe passende forholdsregler, hvis dataene omfatter oplysninger vedrørende identificerede eller identificerbare fysiske eller juridiske personer. En medlemsstat kan afvise at videregive de relevante detaildata og aggregerede data, hvis der er en risiko for, at fysiske eller juridiske personer kan identificeres, og i disse tilfælde foreslår den pågældende medlemsstat alternative midler, for at opfylde behovene hos slutbrugerne af videnskabelige data, som sikrer anonymitet.

3.   I tilfælde af anmodninger fra slutbrugerne af videnskabelige data, der skal tjene som grundlag for rådgivning om fiskeriforvaltning, sørger medlemsstaterne for, at relevante detaildata og aggregerede data ajourføres og stilles til rådighed for de relevante slutbrugere af videnskabelige data inden for de frister, der er fastsat i anmodningen, og som ikke må være kortere end en måned efter datoen for modtagelsen af en anmodning om disse data.

4.   For så vidt angår andre anmodninger end dem, der er omhandlet i stk. 3, sørger medlemsstaterne for, at de relevante data ajourføres og stilles til rådighed for de relevante slutbrugere af videnskabelige data og andre interesserede parter inden for en rimelig frist. Senest to måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen, underretter den anmodende part om varigheden af en sådan frist, som skal stå i forhold til omfanget af anmodningen og de eventuelle behov for yderligere behandling af de ønskede data.

5.   I tilfælde, hvor en dataanmodning fra andre slutbrugere af videnskabelige data end dem, der er omhandlet i stk. 3, eller andre interesserede parter, kræver yderligere behandling af allerede indsamlede data, kan medlemsstaterne fra den anmodende part opkræve de faktiske omkostninger ved den yderligere behandling af data, der er nødvendig, inden de videregives.

6.   I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen godkende en forlængelse af den frist, der er omhandlet i stk. 3.

7.   Når der anmodes om detaildata med henblik på en videnskabelig publikation, kan medlemsstaterne for at beskytte de faglige interesser hos de dataindsamlere, der er udpeget af det organ, der har ansvaret for gennemførelsen af den nationale arbejdsplan, kræve, at dataene først offentliggøres tre år efter den dato, som dataene vedrører. Medlemsstaterne underretter slutbrugerne af videnskabelige data og Kommissionen om en sådan beslutning og begrundelsen herfor.

Artikel 18

Kompatible datalagrings- og udvekslingssystemer

1.   Med henblik på at reducere omkostningerne og lette adgangen til detaildata og aggregerede data for slutbrugerne af videnskabelige data og andre interesserede parter samarbejder medlemsstaterne, Kommissionen, de videnskabelige rådgivende organer og andre relevante slutbrugere af videnskabelige data om at udvikle kompatible datalagrings- og udvekslingssystemer, idet de tager hensyn til direktiv 2007/2/EF. Systemerne skal også gøre det lettere at formidle oplysninger til andre interesserede parter. Sådanne systemer kan tage form af regionale databaser. De regionale arbejdsplaner, der er omhandlet i denne forordnings artikel 9, stk. 8, kan danne grundlaget for en aftale om sådanne systemer.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte regler om procedurer, formater, koder og tidsplaner, som skal anvendes for at sikre, at datalagrings- og udvekslingssystemer er kompatible, og til, hvor det er hensigtsmæssigt, at fastsætte forholdsregler, hvis de datalagrings- og udvekslingssystemer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, indeholder oplysninger vedrørende identificerede eller identificerbare fysiske personer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 19

Behandling af afslåede anmodninger om data

Hvis en medlemsstat nægter at levere data i henhold til artikel 17, stk. 7, kan slutbrugeren af videnskabelige data anmode Kommissionen om at behandle afslaget. Finder Kommissionen, at afslaget ikke er behørigt begrundet, kan den pålægge medlemsstaten at levere dataene til slutbrugeren af videnskabelige data inden for en måned.

Artikel 20

Forpligtelser for slutbrugerne af videnskabelige data og andre interesserede parter

1.   Slutbrugerne af videnskabelige data og andre interesserede parter:

a)	må kun anvende dataene til de formål, der er anført i deres anmodning om oplysninger, jf. artikel 17

b)	skal på behørig vis omtale datakilder

c)	er ansvarlige for en korrekt og relevant anvendelse af dataene med hensyn til videnskabelig etik

d)	skal informere Kommissionen og de pågældende medlemsstater om ethvert formodet problem med dataene

e)	skal give de pågældende medlemsstater og Kommissionen henvisninger til resultaterne af anvendelsen af dataene

f)	må ikke videresende de data, der er anmodet om, til tredjepart uden den pågældende medlemsstats samtykke

g)	må ikke sælge dataene til nogen tredjepart.

2.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver manglende overholdelse fra slutbrugerne af videnskabelige data eller fra andre interesserede parter.

3.   Undlader en slutbruger af videnskabelige data eller en anden interesseret part at overholde et eller flere af kravene i stk. 1, kan Kommissionen give den pågældende medlemsstat tilladelse til at begrænse eller nægte disse databrugere adgang til dataene.

KAPITEL IV

STØTTE TIL VIDENSKABELIG RÅDGIVNING

Artikel 21

Deltagelse i internationale organers møder

Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale eksperter deltager i de relevante møder i de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som Unionen er kontraherende part eller observatør i, og i de internationale videnskabelige organer.

Artikel 22

International koordinering og samarbejde

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen koordinerer deres indsats og samarbejder om yderligere at forbedre kvaliteten, rettidigheden og dækningen af data, som gør det muligt yderligere at forbedre den videnskabelige rådgivnings pålidelighed, arbejdsplaners kvalitet og de arbejdsmetoder, som anvendes af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som Unionen er kontraherende part eller observatør i, og af internationale videnskabelige organer.

2.   Koordineringen og samarbejdet finder sted, uden at dette er til hinder for en åben videnskabelig debat, og har til formål at fremme uafhængig videnskabelig rådgivning.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 23

Overvågning

1.   Kommissionen overvåger sammen med STECF gennemførelsen af arbejdsplanerne i udvalget for fiskeri og akvakultur, der er omhandlet i artikel 25.

2.   Senest den 11. juli 2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om forordningens gennemførelse og funktion.

Artikel 24

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på tre år fra den 10. juli 2017. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af treårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 4, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 25

Udvalgsprocedure

1.   Ved gennemførelsen af denne forordning bistås Kommissionen af udvalget for fiskeri og akvakultur, der er nedsat ved artikel 47 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 26

Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.   Forordning (EF) nr. 199/2008 ophæves med virkning fra den 10. juli 2017.

2.   Uanset stk. 1:

a)	finder de ophævede bestemmelser dog fortsat anvendelse for nationale programmer, der er godkendt inden den 10. juli 2017

b)	finder det flerårige EU-program, som er i kraft den 10. juli 2017, som omhandlet i artikel 3 forordning (EF) nr. 199/2008, fortsat anvendelse i den periode, det varer, eller indtil et nyt flerårigt EU-program er vedtaget i henhold til denne forordning, alt efter hvad der indtræffer først.

3.   Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med den i bilaget anførte sammenligningstabel.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT C 13 af 15.1.2016, s. 201.

(2)  EUT C 120 af 5.4.2016, s. 40.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 16.3.2017 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.4.2017.

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik (EUT L 60 af 5.3.2008, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1921/2006 af 18. december 2006 om fremsendelse af statistiske data vedrørende landinger af fiskevarer i medlemsstaterne og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1382/91 (EUT L 403 af 30.12.2006, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 af 11. marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 13).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 762/2008 af 9. juli 2008 om medlemsstaternes indberetning af statistiske oplysninger om akvakultur og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 788/96 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i visse områder uden for det nordlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 217/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om medlemsstaternes fangster og fiskeriaktivitet i det nordvestlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 42).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1236/2010 af 15. december 2010 om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2791/1999 (EUT L 348 af 31.12.2010, s. 17).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2336 af 14. december 2016 om fastlæggelse af særlige betingelser for fiskeriet efter dybhavsbestande i det nordøstlige Atlanterhav og bestemmelser for fiskeriet i internationale farvande i det nordøstlige Atlanterhav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 1).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(19)  Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16. december 2002 om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande (EFT L 351 af 28.12.2002, s. 6).

(20)  Rådets forordning (EF) nr. 812/2004 af 26. april 2004 om foranstaltninger vedrørende utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri og om ændring af forordning (EF) nr. 88/98 (EUT L 150 af 30.4.2004, s. 12).

(21)  Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11).

(22)  Rådets forordning (EF) nr. 1100/2007 af 18. september 2007 om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål (EUT L 248 af 22.9.2007, s. 17).

(23)  Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 1627/94 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 3317/94 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33).

(24)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(25)  Rådets afgørelse 2010/717/EU af 8. november 2010 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringerne af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (EUT L 321 af 7.12.2010, s. 1).

(26)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/218 af 6. februar 2017 om EU-fiskerflåderegistret (EUT L 34 af 9.2.2017, s. 9).

(27)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

(30)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).

(31)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(33)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(34)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(35)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

---

---