(1)

Aftalen om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2) (»udtrædelsesaftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2020/135 (3) og trådte i kraft den 1. februar 2020. Den overgangsperiode, der er omhandlet i udtrædelsesaftalens artikel 126, i hvilken EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med udtrædelsesaftalens artikel 127 (»overgangsperioden«), udløber den 31. december 2020.

(2)

Artikel 10 i traktaten mellem Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Den Franske Republik om private koncessionshaveres bygning og drift af en fast forbindelse under Den Engelske Kanal, der blev undertegnet i Canterbury den 12. februar 1986 (i det følgende benævnt »Canterburytraktaten«), oprettede en mellemstatslig kommission, der skulle føre tilsyn med alle spørgsmål vedrørende opbygningen og driften af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal.

(3)

Indtil udløbet af overgangsperioden udgør den mellemstatslige kommission den nationale sikkerhedsmyndighed som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 (4). I denne egenskab anvender den på hele den faste forbindelse under Den Engelske Kanal de bestemmelser i EU-retten, der er relevante for jernbanesikkerhed og, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (5), jernbaneinteroperabilitet.

(4)

Efter overgangsperiodens udløb vil EU-retten, medmindre andet er fastsat, ikke længere finde anvendelse på den del af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, der henhører under Det Forenede Kongeriges jurisdiktion, og for så vidt angår den del af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, der henhører under Frankrigs jurisdiktion, vil den mellemstatslige kommission ikke længere være en national sikkerhedsmyndighed i henhold til EU-retten. Sikkerhedsgodkendelsen for infrastrukturforvalteren for den faste forbindelse under Den Engelske Kanal og sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder, der opererer gennem den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, som er udstedt af den mellemstatslige kommission i henhold til henholdsvis artikel 10 og 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF (6), ophører med at være gyldige fra den 1. januar 2021.

(5)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/1531 (7) fik Frankrig bemyndigelse til at forhandle, undertegne og indgå en international aftale med Det Forenede Kongerige vedrørende anvendelsen af Unionens regler for jernbanesikkerhed og -interoperabilitet i forbindelse med den faste forbindelse under Den Engelske Kanal med henblik på at fastholde en ensartet sikkerhedsordning. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1530 (8) ændrede direktiv (EU) 2016/798, bl.a. for så vidt angår reglerne vedrørende nationale sikkerhedsmyndigheder.

(6)

På grundlag af forordning (EU) 2020/1530 og med forbehold af en aftale forudsat i afgørelse (EU) 2020/1531 og indgået på visse betingelser fastsat i nævnte afgørelse skulle den mellemstatslige kommission fortsat være den fælles sikkerhedsmyndighed for hele den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, samtidig med at den, for så vidt angår den del af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, der hører under Frankrigs jurisdiktion, udgør den nationale sikkerhedsmyndighed som omhandlet i artikel 3, nr. 7), i direktiv (EU) 2016/798. Det er imidlertid usandsynligt, at den aftale, der er forudsat i afgørelse (EU) 2020/1531, vil være trådt i kraft ved overgangsperiodens udløb.

(7)

Uden en sådan aftale vil den mellemstatslige kommission fra den 1. januar 2021 ikke længere kunne betragtes som national sikkerhedsmyndighed som omhandlet i artikel 3, nr. 7), i direktiv (EU) 2016/798, for så vidt angår den del af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, der henhører under Frankrigs jurisdiktion. Sikkerhedsgodkendelser og sikkerhedscertifikater udstedt af den mellemstatslige kommission vil ophøre med at være gyldige. Den franske nationale sikkerhedsmyndighed bliver den kompetente nationale sikkerhedsmyndighed for den del af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal, der henhører under Frankrigs jurisdiktion.

(8)

I betragtning af den økonomiske betydning for Unionen af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal er det afgørende, at den faste forbindelse under Den Engelske Kanal fortsat er i drift efter den 1. januar 2021. Med henblik herpå bør sikkerhedsgodkendelsen af infrastrukturforvalteren for den faste forbindelse under den Engelske Kanal, der er udstedt af den mellemstatslige kommission, forblive gyldig i en periode på højst to måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse, hvilket er tilstrækkelig tid til, at den franske nationale sikkerhedsmyndighed kan udstede sin egen sikkerhedsgodkendelse.

(9)

De licenser, der i henhold til kapitel III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (9) er udstedt til jernbanevirksomheder, der er etableret i Det Forenede Kongerige, vil ikke længere være gyldige efter overgangsperiodens udløb. Den 10. november 2020 underrettede Frankrig i henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv 2012/34/EU Kommissionen om, at det agter at indlede forhandlinger om en grænseoverskridende aftale med Det Forenede Kongerige. Formålet med en sådan aftale er at give jernbanevirksomheder, der er etableret i og er i besiddelse af en licens udstedt af Det Forenede Kongerige, mulighed for at benytte den grænseoverskridende infrastruktur, der forbinder Unionen og Det Forenede Kongerige via den faste forbindelse under Den Engelske Kanal frem til grænseovergangsstationen og -terminalen i Calais-Fréthun (Frankrig), uden at opnå en licens i henhold til direktiv 2012/34/EU fra en licensudstedende myndighed i Unionen.

(10)

For at sikre forbindelsen mellem Unionen og Det Forenede Kongerige er det afgørende, at de jernbanevirksomheder, der er etableret i og i besiddelse af en licens udstedt af Det Forenede Kongerige, fortsætter driften. Med henblik herpå bør gyldighedsperioden for deres licenser, der er udstedt af Det Forenede Kongerige i henhold til direktiv 2012/34/EU, og for deres sikkerhedscertifikater, der er udstedt af den mellemstatslige kommission, forlænges med en periode på ni måneder fra datoen for denne forordnings anvendelse, hvilket er tilstrækkelig tid til at sætte de berørte medlemsstater i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre konnektivitet i overensstemmelse med direktiv 2012/34/EU og (EU) 2016/798 og på grundlag af aftalen forudsat i afgørelse (EU) 2020/1531.

(11)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, for så vidt angår tilbagetrækning af den fordel, som indehavere af godkendelserne, certifikaterne og licenserne har fået tildelt, i de tilfælde, hvor der ikke er sikret opfyldelse af EU-kravene. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10). I betragtning af disse foranstaltningers potentielle indvirkning på jernbanesikkerheden bør undersøgelsesproceduren anvendes til vedtagelse af dem. Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der straks finder anvendelse, når dette påkræves i behørigt begrundede og særligt hastende tilfælde.

(12)

I betragtning af det akutte behov som følge af overgangsperiodens udløb, bør der ske en fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(13)

Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte midlertidige foranstaltninger om visse aspekter af jernbanesikkerhed og -forbindelser med hensyn til overgangsperiodens udløb, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget og virkningerne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(14)

Denne forordning bør træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse fra dagen efter overgangsperiodens udløb —