This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32021R1986
Council Regulation (EU) 2021/1986 of 15 November 2021 amending Regulation (EC) No 765/2006 concerning restrictive measures in respect of Belarus
Rådets forordning (EU) 2021/1986 af 15. november 2021 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus
Rådets forordning (EU) 2021/1986 af 15. november 2021 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus
ST/11053/2021/INIT
EUT L 405 af 16.11.2021, p. 3–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
16.11.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 405/3 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1986
af 15. november 2021
om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,
under henvisning til Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus (1),
under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 (2) giver afgørelse 2012/642/FUSP virkning og indeholder navnlig bestemmelser om indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer og forbyder, at pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed for personer, enheder eller organer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition, eller hvis aktiviteter på anden måde i alvorlig grad undergraver demokratiet eller retsstaten i Belarus, eller som drager fordel af eller støtter Lukasjenkoregimet. |
(2) |
Ved Rådets forordning (EU) 2021/1030 (3), som ændrede forordning (EF) nr. 765/2006, blev der indført yderligere målrettede økonomiske sanktioner, herunder et forbud mod at yde forsikring og genforsikring til den belarusiske regering og belarusiske offentlige organer og agenturer. |
(3) |
Den 15. november 2021 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2021/1989 (4), der ændrer afgørelse 2012/642/FUSP og indfører visse undtagelser fra forbuddet mod at yde forsikring og genforsikring til den belarusiske regering og belarusiske offentlige organer og agenturer for at undgå utilsigtede konsekvenser. |
(4) |
Da visse foranstaltninger falder ind under anvendelsesområdet for traktaten, er lovgivning på EU-plan nødvendig for deres gennemførelse for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstaterne anvender disse foranstaltninger ensartet. |
(5) |
Forordning (EF) nr. 765/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 1l i forordning (EF) nr. 765/2006 affattes således:
»Artikel 1l
1. Det er forbudt at yde forsikring eller genforsikring til:
i) |
den belarusiske regering, dens offentlige organer, selskaber eller agenturer eller |
ii) |
fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der optræder på vegne af eller efter instruks fra en juridisk person, en enhed eller et organ som omhandlet i nr. i). |
2. Forbuddene i stk. 1 finder ikke anvendelse på levering af obligatorisk forsikring eller ansvarsforsikring til belarusiske personer, enheder eller organer, hvor den forsikrede risiko er beliggende i Unionen, eller på levering af forsikring til belarusiske diplomatiske eller konsulære missioner i Unionen.
3. Forbuddene i stk. 1 berører ikke opfyldelsen af kontrakter, der er indgået inden den 25. juni 2021, eller af tilknyttede kontrakter, der er nødvendige for opfyldelsen af sådanne kontrakter.«
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. november 2021.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) EUT L 285 af 17.10.2012, s. 1.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus (EUT L 134 af 20.5.2006, s. 1).
(3) Rådets forordning (EU) 2021/1030 af 24. juni 2021 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus (EUT L 224 I af 24.6.2021, s. 1).
(4) Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1989 af 15. november 2021 om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland (se side 8 i denne EUT).