51996AC0407

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et handlingsprogram på fællesskabsplan om sundhedsovervågning som led i indsatsen på folkesundhedsområdet« () (96/C 174/02)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 12. marts 1996 under henvisning til EF-traktatens artikel 129 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Miljø-, Sundheds- og Forbrugerspørgsmål, som udpegede Markku Lemmetty til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 5. marts 1996.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 334. plenarforsamling af 27.-28. marts 1996, mødet den 27. marts 1996, med et flertal af stemmer for og 1 stemme imod, følgende udtalelse.

1. Udtalelser fra ØSU om folkesundhed - en kort oversigt

1.1. Inden for de seneste år har ØSU afgivet adskillige udtalelser vedrørende folkesundhed. I forlængelse af EF-traktatens artikel 129 har ØSU ved flere lejligheder efterlyst et nærmere samarbejde og en bedre koordinering dels mellem de enkelte medlemsstater, dels mellem EU og internationale organisationer. Bedre koordinering vil gøre det muligt at sammenligne de opnåede resultater på folkesundhedsområdet, så man kan indkredse de optimale metoder og opnå merværdi på EU-plan til gavn for borgerne i medlemsstaterne.

1.2. I sin udtalelse om rammerne for en indsats gav ØSU udtryk for, at en politik til fremme af folkesundheden ikke bør lægges i for snævre rammer og kun gælde sygdomsforebyggelse, men bør sigte bredt mod sundhedsfremme set i et horisontalt og tværfagligt perspektiv, hvilket indebærer samarbejde mellem forskellige fagområder. Endvidere opfordrede ØSU Rådet til at pålægge Kommissionen at udarbejde en samlet, horisontal analyse af folkesundheden ().

1.3. I flere udtalelser er betydningen af pålidelig og tilgængelig information blevet understreget. ØSU har bl.a. givet udtryk for, at det med henblik på at opnå større overensstemmelse mellem forskellige indfaldsvinkler er vigtigt, at medlemsstaterne udveksler oplysninger. I øvrigt vil relevante og sikre data om både befolkningens sundhedstilstand og om mere specifikke indikatorer forbedre det fremtidige beslutningsgrundlag i sundhedssektoren både på EU-niveau og i de enkelte medlemsstater, der i de fleste tilfælde har ansvaret og skal tage beslutningerne.

1.4. I sin udtalelse om sundhedsfremme, sundhedsoplysning og sundhedsuddannelse (CES 50/95) opfordrede ØSU Kommissionen til at etablere et »egnet system til behandling af sundhedsdata og -indikatorer, som fremmer forståelsen af de forskellige faktorers betydning, f.eks. levevis, individuel adfærd, miljømæssige og socioøkonomiske betingelser«, og til i nært samarbejde med Eurostat at »oprette en databank, hvortil medlemsstaterne og de forskellige institutioner, der er aktive inden for sundhedsfremme, har adgang« ().

1.5. ØSU har også slået til lyd for en passende sammenkædning af sundhedspolitikken og den sociale og økonomiske dimension, for så vidt angår solidaritet, konkurrenceevne og beskæftigelse inden for rammerne af det sociale Europa og Borgernes Europa, især gennem en styrkelse af den horisontale synsvinkel (arbejde, beskæftigelse, bymiljø, boligforhold, landbrugspolitik, forbrug, miljø osv.) ().

1.6. ØSU har hele tiden lagt stor vægt på, at der foregår et samarbejde mellem medlemsstaterne, og på, at nærhedsprincippet respekteres.

1.7. Under henvisning til de nævnte argumenter hilser ØSU således det nye forslag fra Kommissionen om vedtagelse af et fællesskabsprogram om sundhedsovervågning varmt velkomment. Hovedsigtet er jo, at alle borgere i Europa skal kunne nyde godt af en sundhedsbeskyttelse af høj kvalitet.

2. Forslagets hovedindhold

2.1. Kommissionen fremlægger et femårigt handlingsprogram med henblik på at etablere et velfungerende system til overvågning af sundhedstilstanden. Fællesskabet og medlemsstaterne skal have adgang til indikatorer og data, som kan være til støtte i folkesundhedsarbejdet. Systemet skal også lette planlægning, opfølgning og evaluering af EU's programmer og aktioner i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

2.2. Dette system skulle også indebære udvikling af et moderne telematisk netværk til indsamling og spredning af data samt en forøgelse af den kapacitet, der er nødvendig i forbindelse med analyse af data vedrørende sundhedstilstanden og udarbejdelse af rapporter, oversigter og andet informationsmateriale om sundhed.

2.3. Programmet tager sigte på følgende:

a) Udarbejdelse af europæiske sundhedsindikatorer;

b) Udvikling af et fælleseuropæisk netværk til spredning af sundhedsdata;

c) Udarbejdelse af analyser og beretninger.

2.4. Ifølge Kommissionens forslag vil udarbejdelse af sundhedsindikatorer gøre det muligt at overvåge den europæiske sundhedstilstand og de hertil hørende determinerende faktorer, ligesom det vil lette planlægning, overvågning og evaluering af fællesskabsprogrammer og -aktioner samt bibringe medlemsstaterne en viden, der kan tjene til støtte i udviklingen af sundhedspolitikken.

3. Generelle bemærkninger

3.1. Kommissionens forslag til afgørelse hviler ligesom den meddelelse, der udgør grundlaget for forslaget, på et sundt og realistisk grundlag. ØSU kan tilslutte sig de opstillede målsætninger og principper.

3.2. Dette er et vigtigt anliggende. Det foreslåede sundhedsovervågningsprogram er en nødvendighed, hvis EU skal kunne opfylde sine forpligtelser på folkesundhedsområdet. Det forberedende arbejde er udført med stor omhu og kompetence. Forslagene til aktioner er godt underbygget.

3.3. Det har kunnet konstateres, at det centrale problem både på nationalt og internationalt plan dels er mangelen på sundhedsindikatorer, der er tilstrækkelig dækkende, og som er opstillet med henblik på måling af de sundhedspolitiske foranstaltningers virkning, dels ringe sammenlignelighed.

3.4. Udvikling og indførelse af nye indikatorer er måske programmets største landvinding. ØSU mener, at man med fordel kunne lægge endnu større vægt på dette udviklingsarbejde.

3.5. ØSU deler Kommissionens opfattelse vedrørende principperne for sundhedsovervågningssystemet:

- eksisterende systemer og data skal udnyttes;

- unødvendigt dobbeltarbejde skal undgås;

- der skal ikke stilles unødvendige og ubegrundede krav til medlemsstaterne;

- der skal foretages en vurdering af cost-benefit-forholdet;

- systemet skal være så fleksibelt som muligt.

3.5.1. ØSU vil særlig betone Kommissionens samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen WHO, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling OECD og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Kommissionen bør også være opmærksom på muligheden for samarbejde med andre europæiske institutioner, såsom Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene. Der er også brug for sammenlignelige data fra tredjelande.

3.5.2. Hvad angår deltagelse af tredjelande eller associerede lande, håber ØSU, at forslaget også vil indeholde en omtale af et aftalebaseret samarbejde med alle landene i Middelhavsområdet.

3.6. Samtidig er samarbejdet mellem medlemsstaterne vigtigt med henblik på at give arbejdet en merværdi. Analyse og evaluering af indsamlede data er en opgave, der kræver stor ekspertise. Her bør man trække på forskningsinstitutioner og eksperter i medlemsstaterne og f.eks. støtte deres deltagelse og arbejdsindsats med en del af de foreslåede sparsomme budgetressourcer.

3.7. ØSU noterer sig med tilfredshed, at rapporterne ifølge artikel 7 i Kommissionens forslag også vil blive forelagt ØSU. Dette styrker den nuværende gode praksis, som gælder alle programmer vedrørende folkesundhed.

4. Sundhedsindikatorer på fællesskabsplan

4.1. I Kommissionens forslag til fastlæggelse af sundhedsindikatorer er både indarbejdet identifikation og analyse af eksisterende indikatorer og udvælgelse og/eller udvikling af særlige sundhedsindikatorer for EU samt udarbejdelse af definitioner af disse indikatorer. I udviklingsarbejdet bør der også tages højde for den forsknings- og udviklingsvirksomhed, som har fundet og fortsat finder sted i medlemsstaterne både på medlemsstaternes egen bekostning og med EU-finansiering.

4.2. Ifølge forslaget skal Kommissionen bistås af et udvalg bestående af to medlemmer fra hver medlemsstat. Efter ØSU's opfattelse er det meget vigtigt, at man i det forberedende arbejde vedrørende fastlæggelse af emneområder for sundhedsindikatorerne drager nytte af den ekspertise, der er til stede i medlemsstaterne, og som allerede er repræsenteret i de EU-udvalg, som behandler sundheds- og sikkerhedsstatistikker. Efter ØSU's opfattelse bør man især høre Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen.

4.3. ØSU konstaterer, at den vigtige del af programmet, som gælder emneområder for sundhedsindikatorerne, er bilagt meddelelsen (bilag A). Selvom listen er af almen og foreløbig karakter, foreslår ØSU, at den indgår som bilag i selve forslaget, således at indikatorområderne fremgår af forslaget.

4.4. Der kan være grund til at knytte nogle foreløbige, principielle kommentarer til den nævnte liste i meddelelsen (bilag A). Med henblik på udarbejdelse af en liste må følgende understreges:

- Sundhed og de hertil hørende determinerende faktorer skal opfattes tilstrækkelig bredt, således at dataene både afspejler faglige vurderinger og folks egne opfattelser.

- I sundhedsbegrebet bør foruden egentlige sygdomme og funktionsforstyrrelser indgå de kollektive og personlige forudsætninger for sundhed, således at dataene kan bruges i sundhedsfremmende øjemed. Der bør således tages højde for, at socioøkonomiske såvel som arbejdsmæssige og miljømæssige faktorer også påvirker sundheden. Der må derfor også tages hensyn til sundhedsvaner, herunder kostvaner.

- Forbrugerbeskyttelse er noget af det, EU bør prioritere højt. Fra forbrugernes synspunkt er vigtige områder i sundhedsservicen bl.a. kvalitet, udbud, finansiering og lige adgang til serviceydelser. Det henviser Kommissionen også indirekte til i sin meddelelse i behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt og rentabelt at udvikle statistikker for databeskyttelse i behandlingssystemet. Det er også vigtigt med patientrettigheder, og at rettighederne respekteres.

5. Udvikling af dataindsamling og dataformidling

5.1. ØSU vil understrege, at man både ved udarbejdelsen af indikatorer og i forbindelse med indsamling af data behørigt bør sikre beskyttelsen af personlige data.

5.2. Foruden de eksisterende datakilder er der behov for særlige undersøgelser, hvoraf nogle, afhængig af målingens karakter, bør gennemføres hvert år, andre mindre ofte. Disse bør efterhånden blive en del af rutinen i sundhedsdatasystemet i de enkelte medlemsstater, hvorfor man i fællesskab bør udvikle et så hensigtsmæssigt metodisk grundlag som muligt, også med henblik på sammenligning.

6. Analyse og formidling af data

6.1. Det er ønskværdigt, at dataformidlingen udvikles, dels via elektroniske dataudvekslingsnetværk, dels med andre midler. Der bør også drages nytte af andre lignende projekter.

6.2. Udarbejdelse af sundhedsindikatorer samt indsamling, analyse og evaluering af data forudsætter eksistensen af netværk mellem medlemsstater og forskningsinstitutioner.

7. Forholdet til politikker og aktioner på andre områder

7.1. I Kommissionens meddelelse opregnes et antal EU-aktionsområder med tilknytning til den foreslåede virksomhed.

7.1.1. ØSU lægger navnlig vægt på samarbejde på sundheds- og arbejderbeskyttelsesområdet, idet det vil kunne give et billede af erhvervssygdommenes og arbejdsulykkernes omfang.

7.1.2. På baggrund af rammeprogrammet vedrørende statistiske oplysninger 1993-1997 udarbejder Eurostat værdifulde statistiske data om bl.a. sundhed og sikkerhed, beskæftigelse, levevilkår og social beskyttelse for så vidt angår prioriterede områder under de sektordækkende programmer inden for socialpolitik, økonomisk og social samhørighed samt forbrugerbeskyttelse. I 1994 blev der iværksat en undersøgelse af husholdningerne i EU, som bl.a. omfatter demografi, indtægtsforhold, arbejdsstyrke, uddannelse, boligforhold og visse andre sundhedsaspekter.

7.1.3. I Kommissionens forslag vedrørende telematisk dataudveksling mellem administrationerne i fællesskabet (IDA) nævnes tre fremtidige initiativer på sundhedsområdet.

7.1.4. ØSU henviser også til de aktioner, der ligger i forlængelse af tredje og fjerde rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Man bør særlig notere sig etableringen af The European Clearing House on Health Outcomes.

8. Konklusioner

8.1. ØSU finder Kommissionens forslag vigtigt og støtter det.

8.2. ØSU tillægger det stor betydning, at der udarbejdes og også på længere sigt arbejdes med sundhedsindikatorer, og finder det vigtigt, at også databrugere deltager i udviklingsarbejdet.

8.3. Det kan være vanskeligt at samle på den ene side alle de indikatorer, der er nødvendige for en overordnet overvågning af folkesundheden og sundhedspolitikken, og på den anden side de indikatorer, der forudsættes i visse aktuelle EU-aktionsprogrammer på området for offentlig sundhedsservice, under én og samme paraply. I det fortsatte arbejde er det måske bedre kun at udvikle disse under ét, for så vidt det er muligt i den foreliggende situation, og om nødvendigt udvikle dem parallelt.

8.4. ØSU fæster sig ved de budgetmidler, der er reserveret til programmet. Den sum, der er afsat til indsamling og spredning af data, er for lille i betragtning af, hvor vigtigt spørgsmålet er for medlemsstaterne og for EU's sundhedspolitik. Eftersom programmet er af grundlæggende betydning, må der stilles flere midler til rådighed.

Bruxelles, den 27. marts 1996.

Carlos FERRER

Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. C 338 af 16. 12. 1995, s. 4.

() EFT nr. C 388 af 31. 12. 1994.

() EFT nr. C 102 af 24. 4. 1995.