This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52011PC0934
Proposal for a DECISION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on a Union Civil Protection Mechanism
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om en EU-civilbeskyttelsesordning
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om en EU-civilbeskyttelsesordning
/* KOM/2011/0934 endelig - 2011/0461 (COD) */
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om en EU-civilbeskyttelsesordning /* KOM/2011/0934 endelig - 2011/0461 (COD) */
BEGRUNDELSE
1.
Baggrund for forslagets begrundelse og formål
Formålet med dette forslag er at erstatte
Rådets beslutning om civilbeskyttelsesordningen[1],
som fremmer et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne og Unionen på
civilbeskyttelsesområdet, og Rådets beslutning om det finansielle
civilbeskyttelsesinstrument[2],
som yder bistand til foranstaltninger, der gennemføres under ordningen for at
beskytte mod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Efter en grundig evaluering af lovgivningen om
civilbeskyttelse for perioden 2007-2009[3]
og under hensyntagen til erfaringer fra tidligere katastrofesituationer forener
dette forslag de to rådsbeslutninger i én retsakt. De finansielle bestemmelser
skal ses i lyset af forslagene til den flerårige finansielle ramme for
2014-2020, som anført i Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 om
"Et budget for Europa 2020"[4].
På grundlag af den nye traktats artikel 196 om
civilbeskyttelsespolitik er formålet med den nye ordning at støtte, koordinere
og supplere medlemsstaternes foranstaltninger på civilbeskyttelsesområdet for
at gøre forebyggelsen, beredskabet og indsatsen i tilfælde naturkatastrofer og
menneskeskabte katastrofer af enhver slags både i og uden for Unionen mere
effektiv. De mere specifikke mål går ud på a) at opnå større beskyttelse mod
katastrofer ved at forhindre eller mindske katastrofernes virkninger og ved at
skabe en forebyggelseskultur, b) at øge EU’s beredskab i tilfælde af
katastrofer og c) at fremme en hurtig og effektiv indsats i tilfælde af større
katastrofer. Forslaget bygger på Kommissionens meddelelse
fra 2010 "Hen imod et styrket EU-katastrofeberedskab: civilbeskyttelsens
og den humanitære bistands rolle"[5]
og meddelelsen fra 2009 "Fællesskabsstrategi til forebyggelse af
naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer"[6]. Forslaget bidrager til Europas 2020-mål og til
at øge EU-borgernes sikkerhed og skabe større modstandskraft over for
naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, hvilket er en vigtig del af
Stockholmprogrammet[7]
og Strategien for EU's indre sikkerhed[8].
Ved at støtte og fremme foranstaltninger, der forhindrer katastrofer, vil EU's
civilbeskyttelsespolitik endvidere mindske de økonomiske skader, som EU lider
som følge af katastrofer, og dermed de forhindringer, som står i vejen for
vækst. En bedre beskyttelse af borgere, materielle goder og miljøet vil mindske
katastrofernes sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser, som rammer de
mest udsatte regioner og mennesker. Dette vil bidrage til en mere bæredygtig og
inklusiv vækst. Forslaget bidrager også i høj grad til en
forenkling. Den nye afgørelse samler bestemmelserne vedrørende selve ordningen
og bestemmelserne vedrørende finansieringen af dens aktiviteter, som tidligere
var i forskellige beslutninger, i én retsakt. Den forenkler også de
eksisterende procedurer for sammenlægning og samfinansiering af transporten af
bistand (f.eks. ved at undgå en systematisk godtgørelse på 50 % som under
de nuværende regler og ved at udpege en ledende stat i transportoperationer, som
involverer flere medlemsstater), og derved mindskes Kommissionens og
medlemsstaternes administrative byrde. Det fastsætter også enklere regler for
ibrugtagning af ordningen i tilfælde af katastrofer i tredjelande. En styrket ordning vil bidrage til gennemførelsen
af den solidaritetsbestemmelse, som Europa-Kommissionen og Den højtstående
repræsentant vil fremsætte et forslag om i 2012. Gældende bestemmelser på det område,
forslaget vedrører Der findes to retsakter, som regulerer
samarbejdet om civilbeskyttelse på EU-plan: 1) Rådets beslutning 2007/779/EF,
Euratom af 8. november 2007 om indførelse af Fællesskabets
civilbeskyttelsesordning (omarbejdet)[9]
og 2) Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om
indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument[10], og som begge ophæves ved
denne afgørelse. Konsistens i forhold til andre
EU-politikker og ‑mål Der har været særlig fokus på at sikre
konsistens mellem civilbeskyttelse og humanitær bistand samt overensstemmelse
med foranstaltninger, som gennemføres som led i andre EU-politikker og
EU-instrumenter, især inden for området retlige anliggender, frihed og
sikkerhed, herunder konsulær bistand og beskyttelse af vigtig infrastruktur,
miljø, især oversvømmelser og kontrol af større ulykker, klimaændringer,
sundhed, havforurening, eksterne forbindelser og udvikling. Ved hjælp af en række bestemmelser, som
tydeligt afgrænser ordningens anvendelsesområde og forhindrer
dobbeltfinansiering, sikres konsistens i forhold til EU's øvrige finansielle
instrumenter.
2.
RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER
Der er foretaget en konsekvensanalyse for at
undersøge de forskellige politiske løsningsmodeller og deres konsekvenser,
herunder alle relevante aspekter af en forudgående evaluering[11]. Som led i konsekvensanalysen
blev der nedsat en konsekvensanalysestyregruppe med 21 af Kommissionens
tjenestegrene og med input fra en ekstern undersøgelse. Høring af
interesserede parter Forud for Kommissionens meddelelse om
katastrofebistand[12]
blev der gennemført tre målrettede høringer af interesserede parter[13] og en række arrangementer for
interesserede parter. Blandt andre interesserede parter regnes
aktører inden for energiforvaltning, det humanitære samfund, FN-organer,
forskning, intern sikkerhed, miljø, udenrigspolitik og andre relaterede
politikområder. Der er taget hensyn til alle bemærkninger fra
de interesserede parter, og det afspejles i konsekvensanalysen. Konsekvensanalyse De største problemer er: 1) reaktive ordninger
og ad hoc-ordninger i EU's civilbeskyttelsessamarbejde, som begrænser
effektiviteten og sammenhængen i EU's katastrofeindsats, 2) manglende
rådighed over vigtig indsatskapacitet (kapacitetsmangel), 3) begrænsede
transportløsninger og tunge procedurer, som hindrer en optimal indsats, 4) begrænset
beredskab i form af uddannelse og træning samt 5) manglende integration af
forebyggelsespolitikkerne. I konsekvensanalysen vurderes en række
løsningsmodeller: Bistandens tilgængelighed: 1) frivillig sammenlægning uden EU-finansiering, 2) frivillig
sammenlægning med begrænset EU-medfinansiering, 3) frivillig sammenlægning
med en højere grad af EU-medfinansiering samt en række andre muligheder (lige
fra ordningens ophør til en EU-civilbeskyttelsesstyrke) Udbedring af kapacitetsmangler: 1) ingen EU-foranstaltning, 2) hjælp til medlemsstaterne, således at
de kan udbedre kapacitetsmanglen og 3) udbedring af manglerne ved hjælp af en
EU-kapacitet Afhjælpning af begrænsede logistiske og
finansielle ressourcer til transport: 1) ordningen
ophører, 2) ingen politisk ændring, 3) den maksimale medfinansiering øges for
de mest presserende behovs vedkommende og 4) den maksimale medfinansiering øges
over hele linjen Forenkling af transportbestemmelser: 1) ingen politisk ændring og 2) forenkling af de gældende
transportbestemmelser Beredskab: 1)
ingen ny EU-lovgivning og ingen ekstra EU-finansiering, 2) generel EU-strategi
for beredskab uden bindende bestemmelser samt ekstra EU-finansiering, og 3)
EU-finansiering til medlemsstaternes egne uddannelser på betingelse af, at
uddannelsescentrene opfylder visse mindstekrav Forebyggelse: 1)
ingen ny EU-lovgivning og ingen ekstra EU-finansiering, 2) en generel
EU-strategi for forebyggelse uden bindende bestemmelser samt ekstra
EU-finansiering og 3) udfærdigelse af nationale katastroferisikostyringsplaner
inden en bestemt dato. Konsekvensanalysen er vedlagt dette forslag.
3.
FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD
Resumé af
forslaget Teksten bygger på civilbeskyttelsespolitikkens
fire hovedelementer: forebyggelse, beredskab, indsats og den eksterne dimension
samt et kapitel om de finansielle bestemmelser. a) Mål, emne og anvendelsesområdeEn af
ændringerne går ud på at tilpasse emnet for ordningen til den nye traktats
artikel 196, som slår til lyd for en integreret strategi for katastrofehåndtering.
Det generelle mål fremgår af artikel 1 og beskrives nærmere ved specifikke mål
og understøttes af resultatindikatorer (artikel 3). Anvendelsesområdet (artikel 2) for
foranstaltninger til støtte for en indsats i tilfælde af katastrofer gælder i
og uden for Unionen. Forebyggelse og beredskab omfatter Unionen og visse
tredjelande, som er anført i artikel 28. b) Forebyggelse Med forslaget indføres et nyt kapitel om
forebyggelse for at give EU's strategiske ramme for forebyggelse større vægt og
knytte den effektivt til beredskabet og indsatsforanstaltninger. Artikel 5 beskriver Kommissionens opgaver, som
bygger på meddelelsen om forebyggelse fra 2009 og Rådets konklusioner. På grundlag af det igangværende arbejde om
risikovurderinger og for at sikre effektivt samarbejde inden for ordningen skal
medlemsstaterne meddele deres risikostyringsplaner inden udgangen af 2016
(artikel 6). De er et vigtigt planlægningsinstrument og bidrager til en
sammenhængende risikostyringspolitik, som anført i strategien for EU's indre
sikkerhed[14].
c) Beredskab Der er størst fokus på
beredskabsforanstaltninger for at forbedre planlægningen af indsatsen og for at
øge EU's indsatskapacitet og det overordnede beredskab over for større
katastrofer. Bestemmelserne bygger på forslagene fra meddelelsen om
katastrofebistand fra 2010 og Rådets konklusioner om europæisk uddannelse inden
for katastrofehåndtering[15].
Disse ændringer er: ·
Oprettelse og forvaltning af et
katastrofeberedskabscenter. Katastrofeberedskabscentret skal bygge på det
eksisterende monitorerings- og informationscenter (MIC), som skal styrkes, så
det har operationel kapacitet døgnet rundt (artikel 7, litra a). ·
Der skal udarbejdes en sammenhængende
planlægningsstrategi for indsatsoperationer ved at opstille referencescenarier,
kortlægge eksisterende kapacitet og udarbejde beredskabsplaner for anvendelsen
heraf. Det tilstræbes ligeledes at sikre synergi mellem bistand i form af
naturalier og humanitær bistand (artikel 10). ·
Der oprettes en europæisk katastrofeberedskabskapacitet
i form af en frivillig sammenlægning af forud fastsatte kapaciteter, som
medlemsstaterne stiller til rådighed for en EU-indsats under ordningen. Behovet
for at gøre kapaciteten mere synlig understreges ligeledes (artikel 11). ·
Mangler i indsatskapaciteten skal identificeres og
udbedres ved at støtte indførelsen af en EU-finansieret kapacitet i de
tilfælde, hvor dette menes at være mere omkostningseffektivt end
medlemsstaternes individuelle investeringer. Det er planen at indføre en
særlig overvågningsprocedure, og Kommissionen skal hvert andet år aflægge
rapport for Rådet og Parlamentet om fremskridt (artikel 12). ·
Anvendelsesområdet for EU's eksisterende
beredskabsinitiativer inden for uddannelse skal udvides, herunder ved at
etablere et uddannelsesnetværk og diversificere uddannelsesprogrammet.
Kommissionen kan også yde vejledning i civilbeskyttelsesuddannelse på EU-plan
og internationalt plan (artikel 13). ·
Eksperthold kan på anmodning af den berørte stat
eller FN og FN-agenturer udsendes for at yde vejledning i forebyggelses- og
beredskabsforanstaltninger (artikel 13, stk. 2). ·
Bistående medlemsstater skal have mulighed for at
oplagre indsatskapacitet i logistiske knudepunkter i EU (artikel 7, litra f). d) Indsats De foreslåede ændringer har til formål at
sikre en mere effektiv og hurtigere indsats ved: ·
midlertidig oplagring af kapacitet i situationer
med øget risiko (artikel 15, stk. 2). ·
forslag til en katastrofeindsatsplan og anmodning
om anvendelse af kapaciteten (artikel 15, stk. 3, litra c). ·
krav til medlemsstaterne om at sikre støtte fra
værtsnationen til den indkommende bistand i overensstemmelse med Rådets
konklusioner om støtte fra værtsnationen[16]
(artikel 15, stk. 6). e) Ekstern dimension af
civilbeskyttelsesoperationer: Ved operationer uden for Unionen fremmer
forslaget konsistens i det internationale civilbeskyttelsesarbejde ved: ·
at yde bistand gennem ordningen på anmodning af FN
eller FN-agenturer eller en relevant international organisation (artikel 16,
stk. 1) ·
at Kommissionen underretter EU-Udenrigstjenesten
for at kunne sikre konsistens mellem civilbeskyttelsesoperationer og EU's
overordnede forbindelser med det berørte land (artikel 16, stk. 3) ·
at præcisere de tilfælde, hvor der kan ydes
konsulær bistand, idet der tages hensyn til et bebudet forslag til Rådets
direktiv om koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger vedrørende konsulær
beskyttelse af EU-borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret (artikel 16,
stk. 7). f) Bestemmelser om finansiel støtte De finansielle bestemmelser er indarbejdet i
et nyt kapitel. De støtteberettigede foranstaltninger (artikel 20-23) er
grupperet i generelle foranstaltninger, forebyggelse og beredskab, indsats og
transport og omfatter støtte til de nye foranstaltninger, der er foreslået
ovenfor. Bestemmelserne vedrørende støtte til transport under det nuværende
instrument er blevet ændret og forenklet, og der indføres nye betingelser for
finansiering, idet medfinansieringssatserne sættes op til 85 % af de
samlede støtteberettigede omkostninger og undtagelsesvist til 100 %, hvis
bestemte betingelser af opfyldt. Nye bestemmelser giver én medlemsstat mulighed
for at indtage en ledende rolle, når der skal anmodes om finansiel bistand fra
EU til operationer, som involverer flere medlemsstater, og at give en
katastroferamt medlemsstat, som har anmodet om bistand, mulighed for også at
søge om medfinansiering af transportomkostninger. De forskellige
former for økonomisk intervention ændres også for at gøre det muligt at få
godtgjort udgifter og oprette trustfonde. I tilfælde af tilskud og offentlige
indkøb er det ikke nødvendigt at inkludere operationer i tilknytning til
katastrofeindsatser i Kommissionens årlige arbejdsprogram (artikel 25). De
finansielle bestemmelser i denne afgørelse bør anvendes fra den 1. januar 2014,
da de vedrører den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. g) Retsgrundlag Retsgrundlaget for dette forslag er artikel
196 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. h) Nærhedsprincippet Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig
grad opfyldes af de enkelte medlemsstater. Ordningen blev indført, fordi større
katastrofer kan betyde, at de enkelte medlemsstater ikke længere har kapacitet
til at klare situationen alene. EU-foranstaltninger på dette områder indebærer,
at der opstår situationer af en stærk tværnational/multinational karakter, som
nødvendigvis kræver en overordnet koordinering og fælles handling ud over det
nationale niveau. Der kan hurtigere gøres fremskridt med den fælles
forebyggelsesindsats og risikostyring takket være erfaringsudveksling og større
sammenhæng på EU-plan. I betragtning af de fordele, forslaget giver i
form af mindre tab af menneskeliv og mindre miljømæssig, økonomisk og materiel
skade, har det tydeligvis en EU-merværdi. Det giver medlemsstaterne mulighed
for at bidrage mere effektivt til EU-bistand under ordningen og for at nyde
godt af bedre koordinering og samarbejde. Forslaget vil øge beredskabet over
for større katastrofer og skabe en mere sammenhængende strategi for
katastroferisikostyring. En sammenhængende og effektiv indsats vil blive sikret
ved hjælp af en kapacitet til hurtig indsats, som kan anvendes, hvor behovet
måtte opstå. Forslaget giver tilmed stordriftsfordele,
såsom omkostningseffektiv logistik og transport, en sammenhængende og effektiv
indsats ved hjælp af den frivillige sammenlægning af kapacitet og en bedre
udnyttelse af de knappe ressourcer ved at dele den EU-finansierede kapacitet. i) Proportionalitetsprincippet Forslaget går ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå målene. Det afhjælper de mangler, der er konstateret i
forbindelse med tidligere interventioner, og bygger på Rådets og
Europa-Parlamentets mandater. Den administrative byrde, som Unionen og
medlemsstaterne pålægges, er begrænset og går ikke videre, end hvad der er
nødvendigt for at opfylde målene med revisionen. Godkendelses- og
registreringsproceduren for kapaciteten er enkel og gennemføres ved hjælp af
det fælles varslings- og informationssystem til kommunikation og udveksling af
information (CECIS)[17].
Medlemsstaterne har kun pligt til at underrette Kommissionen om deres
risikostyringsplaner for at sikre konsistens i forhold til planlægningsarbejdet
og udviklingen af scenarier. Der kræves ikke noget bestemt format, ud over
hvad der er fastsat i finansforordningen for ansøgninger om finansiering. Der
er lagt særlig vægt på at sikre, at de procedurer, som skal følges i tilfælde
af katastrofer, er tilstrækkeligt fleksible til at muliggøre hurtig indgriben. j) Valg af instrument Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
I Kommissionens meddelelse "Et budget for
Europa 2020"[18]
regnes der med budgetmæssige forpligtelser til EU-civilbeskyttelsesstrategien
på 513 mio. EUR i løbende priser, som følger: 276 mio. EUR
inden for Unionen og 237 mio. EUR til operationer uden for Unionen. 2011/0461 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om en EU-civilbeskyttelsesordning (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET
OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 196, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1)
I betragtning af den betydelige stigning i antallet
og alvoren af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i de seneste år og
det forhold, at fremtidige katastrofer forventes at blive mere ekstreme og
vanskeligere med vidtrækkende og langvarige konsekvenser, som navnlig skyldes
klimaændringer og potentiel interaktion mellem flere risici af naturlig og
teknologisk art, er det blevet vigtigere at sikre en integreret tilgang til
katastrofehåndtering. Unionen bør støtte, koordinere og supplere
medlemsstaternes indsats på civilbeskyttelsesområdet for at gøre forebyggelsen,
beredskabet og indsatsen i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte
katastrofer mere effektiv. (2)
Der blev indført en civilbeskyttelsesordning ved
Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001 om indførelse af en
fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på
civilbeskyttelsesområdet[19],
som blev omarbejdet ved Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom om indførelse af
Fællesskabets civilbeskyttelsesordning[20].
Finansieringen af ordningen blev sikret ved Rådets beslutning 2007/162/EF,
Euratom af 5. marts 2007 om indførelse af et finansielt
civilbeskyttelsesinstrument[21],
som fastsatte, at der skulle ydes finansiel bistand både som et bidrag til at
effektivisere indsatsen i tilfælde af større katastrofer og til at øge
forebyggende foranstaltninger og beredskabsforanstaltninger for alle former for
katastrofer, herunder videreførelsen af foranstaltninger, der tidligere var blevet
truffet i medfør af Rådets beslutning 1999/847/EF af 9. december 1999 om
indførelse af et EF-handlingsprogram for civilbeskyttelse[22]. Det finansielle instrument
udløber den 31. december 2013. (3)
Den beskyttelse, som skal sikres med
EU-civilbeskyttelsesordningen, bør primært omfatte beskyttelse af mennesker,
men også miljø og ejendom, herunder kulturarv, mod alle naturkatastrofer og
menneskeskabte katastrofer, herunder terrorhandlinger, teknologiske ulykker,
strålingsulykker, miljøulykker, havforurening og akutte folkesundhedskriser,
som opstår i eller uden for Unionen. Civilbeskyttelsesbistand og anden
katastrofebistand kan blive nødvendig i alle disse katastrofesituationer som
supplement til det berørte lands egen indsats. (4)
Civilbeskyttelsesordningen er et tydeligt udtryk
for europæisk solidaritet, idet den sikrer et praktisk og hurtigt bidrag til
forebyggelse af og beredskab mod katastrofer og til indsatsen i tilfælde af
større katastrofer og overhængende fare herfor. Denne afgørelse bør derfor ikke
påvirke medlemsstaternes gensidige rettigheder og forpligtelser i henhold til
bilaterale eller multilaterale traktater vedrørende spørgsmål, der er omfattet
af denne afgørelse, eller medlemsstaternes ansvar for at beskytte mennesker,
miljø og ejendom på deres område. (5)
Ordningen bør tage behørigt hensyn til relevant
EU-lovgivning og internationale forpligtelser og udnytte synergier med
relevante EU-initiativer, såsom det europæiske jordovervågningsprogram (GMES),
det europæiske program for beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP) og det
fælles system for informationsudveksling (CISE). (6)
Ordningen bør omfatte en generel politisk strategi
for EU's katastroferisikominimeringsindsats, som har til formål at sikre et
højt niveau af beskyttelse og modstandskraft over for katastrofer ved at
forhindre eller mindske deres konsekvenser og ved at skabe en
forebyggelseskultur. Risikostyringsplaner er væsentlige for at sikre en
integreret tilgang til katastrofehåndtering, hvor der knyttes en forbindelse
mellem risikominimering, beredskab og indsatsforanstaltninger. Ordningen bør
derfor omfatte en generel strategi for meddelelsen og gennemførelsen af disse
planer. (7)
Forebyggelse er af stor betydning for beskyttelsen
mod katastrofer og kræver en yderligere indsats, som anført i Rådets
konklusioner af 30. november 2009 og i Europa-Parlamentets beslutning af
21. september 2010 om Kommissionens meddelelse om "En
fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte
katastrofer"[23]. (8)
En oversigt over risici på EU-plan, som bygger på
de nationale risikovurderinger, vil give en merværdi i form af avancerede
scenarie- og beredskabsplaner, som skal sikre optimal koordinering af EU's
indsats, beredskab og forebyggende indsats. (9)
Ved at bidrage til en videreudvikling af detektions-
og varslingssystemerne hjælper Unionen medlemsstaterne med at minimere
tidsrummet fra katastrofens indtræden, til der sættes ind, og med at informere
EU’s borgere. Disse systemer bør tage hensyn til og bygge på eksisterende og
kommende informationskilder og -systemer. (10)
Ordningen bør omfatte en generel politisk strategi,
som har til formål konstant at forbedre civilbeskyttelsessystemernes,
personellets og borgernes beredskab i Unionen. Dette omfatter
uddannelsesprogrammer og uddannelsesnetværk både på EU-plan og i
medlemsstaterne vedrørende forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af
katastrofer, jf. Rådets konklusioner af 14. november 2008 om europæiske
uddannelsesordninger inden for katastrofehåndtering. (11)
Andre forberedende foranstaltninger består i at
samle oplysninger vedrørende nødvendige medicinske ressourcer og øge brugen af
nye teknologier. I henhold til traktatens artikel 346 er ingen medlemsstat
forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse
ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser. (12)
Det overvejes at udvikle moduler for
civilbeskyttelsesindsatsen på EU-plan bestående af ressourcer fra en eller
flere medlemsstater, som sigter mod at være fuldt ud interoperable, for at
bidrage til udviklingen af en hurtig indsatskapacitet på
civilbeskyttelsesområdet. Modulerne bør organiseres på medlemsstatsniveau og
står under medlemsstaternes ledelse og kommando. (13)
Ordningen bør gøre det muligt at mobilisere og
fremme koordinering af indsatsforanstaltninger. Det styrkede samarbejde bør
bygge på en EU-struktur, som består af et katastrofeberedskabscenter, en
europæisk katastrofeberedskabskapacitet i form af en frivillig pulje af
medlemsstaternes på forhånd bevilgede indsatskapaciteter, uddannede eksperter
samt et fælles varslings- og informationssystem, som forvaltes af Kommissionen
og kontaktpunkter i medlemsstaterne. Ordningen bør ligeledes danne ramme for
indsamling af validerede oplysninger om katastrofer, for formidling af disse
oplysninger til medlemsstaterne og for udveksling af erfaringer i forbindelse
med indsatserne. (14)
For at forbedre planlægningen af
katastrofeindsatsen og sikre, at centrale kapaciteter er til rådighed, er det
nødvendigt at udvikle referencescenarier for de overordnede former for
katastrofer, kortlægge de vigtigste kapaciteter i medlemsstaterne, udarbejde
beredskabsplaner for indsættelsen af kapaciteterne og udvikle en europæisk
katastrofeberedskabskapacitet i form af en frivillig pulje af medlemsstaternes
på forhånd bevilgede kapaciteter. Beredskabsplanlægningsøvelsen kunne også
tjene til at konstatere, om der er mangler i katastrofeberedskabskapaciteten i
medlemsstaterne, som måske kan afhjælpes med kapaciteter, der udvikles med
EU-støtte, og som hele Unionen kunne have gavn af. (15)
Med hensyn til katastrofeindsatser uden for Unionen
bør ordningen fremme og støtte de foranstaltninger, som medlemsstaterne og
Unionen træffer samlet set for at skabe større konsistens i det internationale
civilbeskyttelsesarbejde. Når De Forenede Nationer er til stede, varetager de
den overordnede koordinerende rolle i forbindelse med hjælpeaktioner i
tredjelande. Den bistand, som ordningen tilvejebringer, bør koordineres med FN
og andre relevante internationale aktører for at maksimere udnyttelsen af
disponible ressourcer og undgå unødvendigt dobbeltarbejde. En bedre
koordinering af civilbeskyttelsesbistand ved hjælp af ordningen er en
forudsætning for at støtte den overordnede koordineringsindsats og sikre et
fyldestgørende EU-bidrag til den samlede hjælpeindsats. Ved større katastrofer,
hvor der ydes bistand i medfør af både ordningen og Rådets forordning (EF) nr.
1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand[24],
bør Kommissionen sikre, at EU’s samlede indsats er effektiv, sammenhængende og
komplementær, og at den europæiske konsensus om humanitær bistand[25] respekteres. (16)
Der skal i højere grad være rådighed over
hensigtsmæssige transportmidler for at støtte udviklingen af en hurtig
indsatskapacitet på EU-plan. Unionen bør støtte og supplere medlemsstaternes
indsats ved at fremme sammenlægningen af medlemsstaternes transportressourcer
og om nødvendigt bidrage til finansieringen af ekstra transportmidler på visse
betingelser. (17)
Indsatsen bør være underlagt fuld koordinering på
stedet for at gøre den så effektiv som mulig og sikre adgang til nødstedte
mennesker. Kommissionen bør yde hensigtsmæssig logistisk støtte til de udsendte
eksperthold. (18)
Ordningen bør også anvendes til at støtte konsulær
bistand til EU-borgere, der udsættes for større katastrofer i tredjelande, på
anmodning af myndighederne i den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger,
eller den ledende stat eller den medlemsstat, som koordinerer bistanden for
alle EU-borgere. Begrebet ledende stat skal fortolkes i overensstemmelse med
Den Europæiske Unions retningslinjer om gennemførelsen af konceptet med en
ledende stat på det konsulære område[26].
(19)
Hvis det anses for hensigtsmæssigt at anvende
militære kapaciteter til støtte for civilbeskyttelsesoperationer, bør
samarbejdet med militæret følge de retningslinjer, procedurer og kriterier, der
er fastlagt af Rådet eller dets kompetente organer vedrørende
civilbeskyttelsesordningens adgang til militære kapaciteter, som er relevante
for beskyttelsen af civilbefolkningen. (20)
Det bør være muligt for landene i Den Europæiske
Frihandelssammenslutning (EFTA-lande), som er medlem af Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), tiltrædende lande, kandidatlande og
potentielle kandidatlande at deltage. (21)
For at sikre ensartede betingelser for
gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011
om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, navnlig i
overensstemmelse med undersøgelsesproceduren[27]. (22)
Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig
grad opfyldes af medlemsstaterne, og de kan bedre gennemføres på EU-plan både
på grund af omfanget og virkningerne af de foreslåede handlinger og i
betragtning af de resultater, der opnås med ordningen i form af mindre tab af
menneskeliv og færre skader. Hvis en større katastrofe overstiger den berørte
medlemsstats indsatskapacitet, bør denne stat kunne anmode ordningen om at
supplere dens egne civilbeskyttelsesressourcer og andre katastrofeindsatsressourcer.
Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. (23)
Denne afgørelse må ikke berøre de tiltag, der hører
under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) af 15. november 2006 om
oprettelse af et stabilitetsinstrument[28]
[ajourføres for perioden 2014-2020 efter vedtagelse], de foranstaltninger
vedrørende folkesundhed, der er vedtaget som EU-lovgivning vedrørende
EU-handlingsprogrammer for sundhed eller de forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger,
der er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1926/2006/EF af
18. december 2006 om oprettelse af et EF-handlingsprogram inden for
forbrugerpolitik (2007-2013)[29]
[ajourføres for perioden 2014-2020 efter vedtagelse]. (24)
Af hensyn til sammenhængen bør denne afgørelse ikke
omfatte tiltag, som falder ind under anvendelsesområdet for Rådets afgørelse
2007/124/EF, Euratom af 12. februar 2007 om oprettelse for perioden 2007-2013
[ajourføres for perioden 2014-2020 efter vedtagelse] af særprogrammet
"Forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme
og andre sikkerhedsrelaterede risici" som en del af det generelle program
om sikkerhed og beskyttede frihedsrettigheder[30],
eller som har relation til opretholdelsen af lov og orden og beskyttelsen af
den indre sikkerhed. Denne afgørelse bør ikke finde anvendelse på aktiviteter,
der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om
humanitær bistand[31].
(25)
Bestemmelserne i denne afgørelse berører ikke retligt
bindende retsakter, som vedtages i medfør af Euratom-traktaten, og som
fastlægger specifikke katastrofeforanstaltninger i tilfælde af nukleare
katastrofer eller strålingskatastrofer. (26)
Med hensyn til katastrofer, som skyldes
terrorhandlinger, nukleare ulykker eller strålingsulykker, bør ordningen kun
dække beredskabsforanstaltninger og indsatsforanstaltninger, som hører under
civilbeskyttelse. (27)
Denne afgørelse dækker foranstaltninger inden for
forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af havforurening, med undtagelse
af de foranstaltninger, der falder inden for Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk
agentur for søfartssikkerhed [ajourføres når den nye retsakt er vedtaget]. (28)
Kommissionen kan for at sikre gennemførelsen af
denne afgørelse finansiere foranstaltninger, der vedrører forberedelse,
overvågning, kontrol, revision og evaluering, og som er nødvendige for
forvaltningen af programmet og opfyldelsen af dets mål. (29)
Godtgørelsen af udgifter og tildelingen af
kontrakter om offentlige indkøb og tilskud i medfør af
civilbeskyttelsesinstrumentet bør gennemføres i overensstemmelse med Rådets
forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen
vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[32] (finansforordningen). På grund
af civilbeskyttelsesforanstaltningernes særlige karakter er det hensigtsmæssigt
at fastslå, at tilskud også kan tildeles privatretlige juridiske personer. Det
er også vigtigt, at reglerne i denne forordning følges, navnlig med hensyn til
principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. (30)
EU’s finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp
af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder
forebyggelsen, detektionen og efterforskningen af uregelmæssigheder,
inddrivelsen af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og
i givet fald sanktioner. Der bør desuden træffes passende foranstaltninger til
at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages de nødvendige skridt
til at geninddrive midler, som er tabt, uretmæssigt udbetalt eller ukorrekt
anvendt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af
18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle
interesser[33],
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om
Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af Det
Europæiske Fællesskabs finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[34] samt Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der
foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[35]. (31)
For perioden 2014-2020 fastlægges der et
referencebeløb i denne afgørelse, som udgør den primære reference for
budgetmyndigheden i den årlige budgetprocedure, jf. punkt [17] i den
interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af
XX/YY/2012 om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning. Dette referencebeløb
hidrører dels fra udgiftsområde 3 "Sikkerhed og unionsborgerskab",
dels fra udgiftsområde 4 "Det globale Europa" i den finansielle ramme
for 2014-2020. (32)
De finansielle bestemmelser i denne afgørelse bør
anvendes fra den 1. januar 2014, da de vedrører den flerårige finansielle ramme
for 2014-2020 - VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: KAPITEL I Mål,
anvendelsesområde og definitioner Artikel 1 Generelt
mål og emne 1.
EU-civilbeskyttelsesordningen
("ordningen") bør støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes
indsats på civilbeskyttelsesområdet for at gøre forebyggelsen, beredskabet og
indsatsen i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer mere
effektiv. 2.
Den beskyttelse, som skal sikres med ordningen, bør
primært omfatte beskyttelse af mennesker, men også miljø og ejendom, herunder
kulturarv, mod alle naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, herunder
terrorhandlinger, teknologiske ulykker, strålingsulykker, miljøulykker,
havforurening og akutte folkesundhedskriser, som opstår i eller uden for
Unionen. 3.
EU-foranstaltningerne øger medlemsstaternes
forebyggelses-, beredskabs- og indsatskapacitet til at håndtere større
katastrofer og mindske tabet af menneskeliv og de materielle tab. Målet med
denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene
og kan bedre opfyldes på EU-plan på grund af omfanget eller virkningen af den
foreslåede indsats. 4.
I denne afgørelse fastlægges de almindelige regler
og reglerne for at yde finansiel bistand i medfør af ordningen. 5.
Ordningen ændrer ikke ved medlemsstaternes ansvar
for at beskytte mennesker, miljø og ejendom på deres eget område mod
katastrofer og for at udstyre deres katastrofeberedskabssystemer med
tilstrækkelig kapacitet til, at de kan håndtere og være beredte på katastrofer af
en størrelse og art, som med rimelighed kan forventes. 6.
Ordningen påvirker ikke forpligtelser i medfør af
eksisterende relevant lovgivning i Den Europæiske Union eller Det Europæiske
Atomenergifællesskab eller gældende internationale aftaler. 7.
Denne afgørelse finder ikke anvendelse på
foranstaltninger, som gennemføres i medfør af [forordning (EF) nr. 1717/2006,
forordning (EF) nr. 1257/96, forordning (EF) nr. 1406/2002 [og EU-lovgivning
vedrørende handlingsprogrammer inden for sundhed, indre anliggender og retlige
anliggender]. Artikel 2 Anvendelsesområde 1.
Denne afgørelse finder anvendelse på forebyggelses-
og beredskabsforanstaltninger i forbindelse med alle former for katastrofer i
Unionen og i de lande, der er omhandlet i artikel 28. 2.
Denne afgørelse finder anvendelse på
foranstaltninger, som træffes for at bidrage til indsatsen over for en større
katastrofes akutte skadevirkninger, uanset katastrofens art, i eller uden for
Unionen, hvis der anmodes om bistand i overensstemmelse med denne afgørelse. 3.
I denne afgørelse tages der hensyn til de særlige
behov, der gør sig gældende for isolerede og meget afsidesliggende regioner
eller øer i Unionen i tilfælde af en katastrofe. Artikel 3 Specifikke
mål 1.
Ordningen yder støtte til, koordinerer eller
supplerer et styrket samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne med henblik
på at opfylde følgende specifikke mål om: a) at opnå et højt niveau af beskyttelse mod
katastrofer ved at forebygge eller reducere deres konsekvenser og ved at fremme
en forebyggelseskultur b) at øge EU’s katastrofeberedskab c) at fremme en hurtigt og effektivt indsats
i tilfælde af større katastrofer eller overhængende fare herfor. 2.
Fremskridt med at opfylde de specifikke mål i stk.
1 vurderes ved hjælp af indikatorer, som bl.a. angiver: a) fremskridt med at gennemføre
katastrofeforebyggelsesrammen målt ved antallet af medlemsstater med
katastrofehåndteringsplaner, jf. artikel 4 b) fremskridt med at øge
katastrofeberedskabet målt ved mængden af indsatskapaciteter, som er til
rådighed til katastrofeindsatser under ordningen, og ved graden af
interoperabilitet c) fremskidt med at forbedre
katastrofeindsatsen målt efter, hvor hurtig indsatsen under ordningen er, i
hvilken grad den er koordineret, og hvor hensigtsmæssig bistanden er i forhold
til behovene på stedet. Indikatorerne benyttes alt efter behov til
overvågning, evaluering og revision af resultaterne af indsatsen. Artikel 4 Definitioner I denne afgørelse forstås ved: 1.
"katastrofe": enhver situation, der har
medført eller kan medføre skadevirkninger for mennesker, miljø eller ejendom 2.
"større katastrofe": enhver situation,
der har medført eller kan medføre skadevirkninger for mennesker, miljø eller
ejendom, og som kan føre til en anmodning om bistand i henhold til ordningen 3.
"indsats": enhver foranstaltning i
henhold til ordningen, som gennemføres under eller efter en katastrofe for at
imødegå de umiddelbare skadelige konsekvenser 4.
"beredskab": en tilstand, hvor
menneskelige og materielle ressourcer som følge af foranstaltninger, der er
truffet på forhånd, står klar og er i stand til at sikre en effektiv og hurtig
indsats i en katastrofesituation 5.
"forebyggelse": enhver foranstaltning,
der har til formål at mindske risici eller forhindre skader på personer, miljø
eller ejendom som følge af katastrofer 6.
"tidlig varsling": rettidig og effektiv
fremskaffelse af oplysninger, der giver mulighed for at træffe foranstaltninger
for at undgå eller mindske risici og sikre beredskab med henblik på en effektiv
indsats 7.
"modul": en selvstændig og autonom
ordning for medlemsstaternes kapacitet, der er baseret på forud definerede
opgaver og behov, eller en mobil operationel gruppe fra medlemsstaterne, der
kombinerer menneskelige og materielle ressourcer, og som kan karakteriseres ud
fra dens indsatskapacitet eller de opgaver, den kan udføre 8.
"risikovurdering": den overordnede
tværsektorielle proces, hvor risici identificeres, analyseres og vurderes med
henblik på udarbejdelsen af nationale vurderinger 9.
"risikostyringsplan": det
planlægningsinstrument, som en medlemsstat udarbejder for at forudse risici og
vurdere deres konsekvenser samt for at udvikle, udvælge og gennemføre
foranstaltninger med det formål at mindske, indrette sig efter og afbøde
risiciene og deres konsekvenser på en omkostningseffektiv måde samt at
fastlægge rammen for at integrere forskellige sektorspecifikke eller
risicispecifikke risikostyringsinstrumenter i en fælles overordnet plan 10.
"støtte fra værtsnation": enhver
foranstaltning, som træffes som led i beredskabsfasen og indsatsfasen af det
land, der modtager bistand, og af transitlande for at fjerne forudsigelige
hindringer for leveringen og brugen af international bistand 11.
"indsatskapacitet": den bistand, der på
anmodning kan ydes gennem ordningen, herunder moduler, udstyr,
nødhjælpsforsyninger, ekspertise og tjenesteydelser. KAPITEL II Forebyggelse Artikel 5 Forebyggende foranstaltninger Med henblik på
forebyggelsesmålene og ‑indsatsen skal Kommissionen: a) træffe foranstaltninger til at
forbedre videnbasen om katastroferisici og fremme udvekslingen af viden, bedste
praksis og oplysninger b) støtte og fremme medlemsstaternes
vurdering og kortlægning af risici c) udarbejde og regelmæssigt ajourføre
en oversigt over de naturskabte og menneskeskabte risici, som Unionen måtte stå
overfor under hensyntagen til fremtidige konsekvenser af klimaændringer d) fremme og støtte udarbejdelsen og
gennemførelsen af medlemsstaternes risikostyringsplaner, herunder ved
retningslinjer for deres indhold, og eventuelt skabe det nødvendige incitament e) skabe større opmærksomhed om
betydningen af risikominimering og hjælpe medlemsstaterne med oplysning af
offentligheden, uddannelse og bevidstgørelse f) støtte medlemsstater og
tredjelande, jf. artikel 28, i forebyggelsen af større katastrofer g) udføre supplerende forebyggende opgaver,
som måtte være nødvendige for at opfylde de mål, der er anført i artikel 3,
stk. 1, litra a). Artikel 6 Risikostyringsplaner 1.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres
risikostyringsplaner for at sikre et effektivt samarbejde inden for ordningen. 2.
Risikostyringsplanerne skal tage højde for de
nationale risikovurderinger og for andre relevante risikovurderinger og hænge
sammen med andre relevante planer, som gælder i den pågældende medlemsstat. 3.
Medlemsstaterne sikrer, at den seneste udgave af
deres risikostyringsplaner er udarbejdet og meddelt Kommissionen senest ved
udgangen af 2016. KAPITEL III Beredskab Artikel 7 Kommissionens
generelle beredskabsopgaver Kommissionen varetager følgende
beredskabsopgaver: a) oprettelse og forvaltning af
Katastrofeberedskabscentret, idet der sikres operationel kapacitet døgnet rundt
og betjening af medlemsstaterne og Kommissionen for så vidt angår ordningen b) forvaltning af et fælles varslings-
og informationssystem (CECIS) til kommunikation og udveksling af oplysninger
mellem Katastrofeberedskabscentret og medlemsstaternes kontaktpunkter c) støtte til udviklingen af
detektions- og tidlig varslings- og alarmsystemer for katastrofer for at
muliggøre en hurtig indsats og fremme deres indbyrdes forbindelse og deres
forbindelse til Katastrofeberedskabscentret og CECIS. Disse systemer skal tage
hensyn til og bygge på de eksisterende og kommende informations-, overvågnings-
og detektionskilder og informations-, overvågnings- og detektionssystemer d) tilvejebringelse og fastholdelse af
kapacitet til at mobilisere og med kortest muligt varsel udsende mindre
eksperthold med ansvar for: –
at vurdere behov i en stat, som anmoder om bistand –
om nødvendigt at fremme koordineringen af
katastrofeindsatser på stedet og, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, at
være forbindelsesled til de ansvarlige myndigheder i det land, der anmoder om
bistand –
at støtte den anmodende stat med ekspertise om
forebyggelses-, beredskabs- eller indsatsforanstaltninger e) tilvejebringelse og fastholdelse af
en kapacitet til at yde logistisk støtte og bistand til eksperthold, moduler og
anden indsatskapacitet, som indsættes under ordningen, samt til andre aktører
på stedet f) hjælp til medlemsstaterne med
oplagringen af indsatsressourcer i logistiske knudepunkter i Unionen g) iværksættelse af andre
understøttende og supplerende foranstaltninger, som er nødvendige for ordningen
for at opfylde de mål, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, litra b). Artikel
8 Moduler 1.
Medlemsstaterne arbejder for at udvikle moduler, der
især skal opfylde højt prioriterede behov for indsatser eller støtte i henhold
til ordningen. 2.
Modulerne udgøres af en eller flere medlemsstaters
ressourcer. Modulerne skal kunne udføre forud definerede
indsatsopgaver i overensstemmelse med anerkendte internationale retningslinjer
og skal derfor kunne udsendes med meget kort varsel og kunne arbejde
selvstændigt og uafhængigt i en given periode. Modulerne skal være interoperable med andre
moduler. De gennemgår uddannelse og øvelser for at opfylde kravene om
interoperabilitet og er underlagt den person, som er ansvarlig for deres
arbejde. Modulerne skal kunne yde bistand til andre
EU-organer og/eller internationale institutioner, især FN. 3.
Kommissionen støtter bestræbelser på at forbedre
modulernes interoperabilitet, idet der tages hensyn til bedste praksis i
medlemsstaterne og på internationalt plan. Artikel 9 Medlemsstaternes generelle beredskabsopgaver 1.
Medlemsstaterne udpeger på forhånd inden for
deres ansvarlige tjenester, navnlig deres civilbeskyttelses- eller andre
beredskabstjenester, moduler eller anden kapacitet, der kan stå til rådighed
for en indsats, eller som kan sammensættes med meget kort varsel
og udsendes, normalt inden for 12 timer efter en anmodning om bistand. De
tager højde for, at sammensætningen af moduler eller andre kapaciteter kan
afhænge af, hvilken form for større katastrofe der er tale om, og af de særlige
behov. 2.
Medlemsstaterne udpeger på forhånd eksperter, som
kan udsendes i eksperthold, jf. artikel 7, litra d). 3.
Medlemsstaterne overvejer, alt efter den
foreliggende situation, at stille anden indsatsstøtte til rådighed via de
ansvarlige tjenester, såsom specialuddannet personel og specialudstyr til
indsatser ved en særlig katastrofe, herunder med henblik på artikel 16, stk. 7,
og at indsætte ressourcer fra ikke-statslige organisationer og andre relevante
organer. 4.
Medlemsstaterne kan under overholdelse af passende
sikkerhedskrav give oplysninger om relevante militære kapaciteter, der som en
sidste udvej kan anvendes som led i bistanden fra ordningen, f.eks.
transportstøtte, logistisk støtte eller lægebistand. 5.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen relevante
oplysninger om eksperter, moduler og anden indsatsstøtte, jf. stk. 1-4, og
ajourfører om nødvendigt straks disse oplysninger. 6.
Medlemsstaterne udpeger kontaktpunkterne og
underretter Kommissionen herom. 7.
Medlemsstaterne træffer de fornødne
foranstaltninger til at sikre støtte fra værtsnationen til bistand, der kommer
fra andre medlemsstater. 8.
Medlemsstaterne træffer med støtte fra Kommissionen,
hvis de anmoder herom, de nødvendige foranstaltninger til at sikre rettidig
transport af den bistand, som de tilbyder. Artikel 10 Planlægning
af indsatsen 1.
Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen om
at forbedre planlægningen af indsatsforanstaltninger under ordningen. I den
forbindelse gælder følgende: a) Kommissionen udarbejder i samarbejde med
medlemsstaterne referencescenarier for katastrofer i og uden for Unionen, idet
der tages hensyn til de risikostyringsplaner, der er omhandlet i artikel 6 b) Medlemsstaterne indkredser og kortlægger
den nøglekapacitet, som kan stilles til rådighed for indsatsen under ordningen
for disse scenarier, og underretter Kommissionen herom c) Kommissionen udarbejder i samarbejde med
medlemsstaterne beredskabsplaner for anvendelsen af disse kapaciteter,
herunder transportkapacitet, og reviderer dem på grundlag af erfaringer fra
katastrofer og øvelser. 2.
Kommissionen og medlemsstaterne indkredser og
sikrer synergieffekt mellem bistand i form af naturalier og humanitær bistand
fra Unionen og medlemsstaterne ved planlægning af indsatsforanstaltninger uden
for Unionen. Artikel 11 Den
europæiske katastrofeberedskabskapacitet 1.
Der oprettes en europæisk
katastrofeberedskabskapacitet i form af en frivillig pulje af medlemsstaternes
på forhånd bevilgede indsatskapaciteter. 2.
På grundlag af referencescenarier fastlægger
Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne, hvor mange kapaciteter af
hvilken type den europæiske katastrofeberedskabskapacitet har brug for ("kapacitetsmål"). 3.
Kommissionen fastlægger kvalitetskravene for de
kapaciteter, der skal stilles til rådighed for den europæiske
katastrofeberedskabskapacitet. Det påhviler medlemsstaterne at sikre
kapaciteternes kvalitet. 4.
Kommissionen fastlægger og forestår en procedure
for certificering og registrering af de kapaciteter, som medlemsstaterne
stiller til rådighed for den europæiske katastrofeberedskabskapacitet. 5.
Medlemsstaterne identificerer og registrerer på
frivillig basis kapaciteter, som de giver tilsagn om at stille til rådighed for
den europæiske katastrofeberedskabskapacitet. Samtlige berørte medlemsstater
registrerer i fællesskab de multinationale moduler, som to eller flere
medlemsstater stiller til rådighed. 6.
De i den europæiske katastrofeberedskabskapacitet registrerede
kapaciteter står til rådighed for katastrofeindsatser under ordningen, når
Kommissionen anmoder om det via katastrofeberedskabscentret. Medlemsstaterne
informerer hurtigst muligt Kommissionen om eventuelle tungtvejende grunde til,
at de ikke har mulighed for at stille kapaciteterne til rådighed i en konkret
katastrofesituation. 7.
Kapaciteter, der indsættes, forbliver under
medlemsstaternes kommando og ledelse. Kommissionen koordinerer de forskellige
kapaciteter gennem Katastrofeberedskabscentret. Kapaciteter, der ikke er
indsat i operationer under ordningen, kan medlemsstaterne råde over til
nationale formål. 8.
Medlemsstaterne og Kommission sikrer en passende
synliggørelse af den europæiske katastrofeberedskabskapacitets indsats. Artikel 12 Afhjælpning
af kapacitetsmangler 1.
Kommissionen overvåger de fremskridt, der gøres med
at opfylde målene, og finder i samarbejde med medlemsstaterne frem til mangler
i den europæiske katastrofeberedskabskapacitet. 2.
Kommissionen bistår medlemsstaterne med at afhjælpe
kapacitetsmanglerne på den mest hensigtsmæssige og omkostningseffektive måde,
herunder ved: a) at støtte de berørte medlemsstaters
opbygning af indsatskapaciteter, som den europæiske
katastrofeberedskabskapacitet ikke, eller ikke i tilstrækkeligt omfang, stiller
til rådighed eller b) at opbygge indsatskapaciteter på
EU-niveau til imødegåelse af fælles risici, hvor det er mest
omkostningseffektivt. 3.
De kapaciteter, der opbygges i medfør af denne
artikel, kontrolleres og forvaltes af de berørte medlemsstater. Kommissionen
udarbejder modeller for aftaler mellem Kommissionen og de involverede
medlemsstater. De medlemsstater, der forvalter kapaciteterne, er ansvarlig for,
at de registreres i overensstemmelse med nationale procedurer. 4.
Kapaciteterne vil indgå i den europæiske
katastrofeberedskabskapacitet. De stilles til rådighed for katastrofeindsatser
under ordningen, når Kommissionen anmoder derom via
Katastrofeberedskabscentret. Når kapaciteterne ikke er indsat i operationer
under ordningen, kan medlemsstaterne frit råde over dem til nationale formål. 5.
Medlemsstaterne og Kommission sikrer en passende
synliggørelse af de kapaciteter, der opbygges i medfør af denne artikel. 6.
Kommissionen underretter hvert andet år
Europa-Parlamentet og Rådet om, hvilke fremskridt der gøres med at nå
kapacitetsmålene, og hvilke mangler der fortsat består i den europæiske
katastrofeberedskabskapacitet. 7.
Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter
fastsætte følgende bestemmelser om opbygning, forvaltning, opretholdelse og
tilrådighedsstillelse af de pågældende kapaciteter til alle medlemsstater via
ordningen: a) bestemmelser om at støtte
medlemsstaternes opbygning af indsatskapaciteter, som den europæiske
katastrofeberedskabskapacitet ikke, eller ikke i tilstrækkeligt omfang, stiller
til rådighed b) bestemmelser om opbygning af
indsatskapaciteter på EU-niveau til imødegåelse af fælles risici c) bestemmelser om forvaltning og
opretholdelse af de kapaciteter, der er omhandlet i litra a) og b) d) bestemmelser om, hvordan de kapaciteter,
der er omhandlet i litra a) og b), skal stilles til rådighed for alle
medlemsstater via ordningen. 8.
Gennemførelsesretsakterne vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2. Artikel 13 Uddannelse,
erfaringsudveksling og vidensdeling 1.
Kommissionen varetager følgende opgaver inden for
uddannelse, erfaringer og vidensdeling: a) udarbejdelse af et udannelsesprogram og
oprettelse af et uddannelsesnetværk for civilbeskyttelsespersonel og andet
katastrofeberedskabspersonel vedrørende katastrofeforebyggelse, ‑beredskab og ‑indsats
med henblik på at forbedre koordineringen, kompatibiliteten og
komplementariteten mellem de indsatshold og andre kapaciteter, der er omhandlet
i artikel 8, 9 og 11, og ved at forbedre kompetencerne hos de eksperter, der er
omhandlet i artikel 7, litra d). Programmet skal omfatte fælles kurser og
øvelser og en udvekslingsordning, hvorved sagkyndige kan udlånes til andre
medlemsstater b) udvikling af en vejledning i
civilbeskyttelsesuddannelse på EU-plan og internationalt plan, herunder
uddannelse i forebyggelse, beredskab og indsats c) organisering og støtte af workshopper,
seminarer og pilotprojekter om vigtige aspekter ved forebyggelse, beredskab og
indsats d) udarbejdelse af et program på grundlag af
de erfaringer, der er gjort ved gennemførelsen af indsatser, ved øvelser og
uddannelsesaktiviteter under ordningen, herunder relevante forebyggelses-
beredskabs og indsatsaspekter, videregivelse af erfaringerne og anvendelse af
dem, hvor det måtte være relevant e) fremme af indførelsen og anvendelsen af
nye teknologier til brug for ordningen. 2.
På anmodning af en medlemsstat, et tredjeland, De
Forenede Nationer eller dets agenturer kan Kommission støtte rådgivning om
forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger gennem indsættelse af et
eksperthold på stedet. KAPITEL IV Indsatser Artikel 14 Underretning
om større katastrofer i Unionen 1.
Når der i Unionen indtræffer, eller faren er
overhængende for, at der indtræffer, en større katastrofe, som har, eller kan
have, virkninger på tværs af grænserne, underretter den medlemsstat, hvor
katastrofen er indtruffet eller sandsynligvis vil indtræffe, omgående
Kommissionen og potentielt berørte medlemsstater. Første afsnit finder ikke anvendelse, når der
allerede er taget hensyn til denne underretningspligt i henhold til anden
relevant EU- eller Euratomlovgivning eller gældende internationale aftaler. 2.
Når der i Unionen indtræffer, eller faren er
overhængende for, at der indtræffer, en større katastrofe, som kan føre til en
anmodning om bistand fra en eller flere medlemsstater, underretter den
medlemsstat, hvor katastrofen er indtruffet, eller sandsynligvis vil indtræffe,
omgående Kommissionen, når der kan forventes en anmodning om bistand via
Katastrofeberedskabscentret, for at Kommissionen i nødvendigt omfang kan
informere de øvrige medlemsstater og mobilisere de ansvarlige tjenestegrene. 3.
Underretning, jf. stk. 1 og 2, skal, hvis dette er
relevant, ske via CECIS. Artikel 15 Foranstaltninger
ved større katastrofer i Unionen 1.
Når der i Unionen indtræffer, eller faren er
overhængende for, at der indtræffer, en større katastrofe, kan en medlemsstat
anmode om bistand via Katastrofeberedskabscentret. Anmodningen skal være så
konkret som muligt. 2.
I situationer med øget risiko kan en medlemsstat
desuden anmode om bistand i form af midlertidig oplagring af
indsatskapaciteter. 3.
Hvis det er nødvendigt, skal Kommissionen, når den
modtager en anmodning om bistand, omgående: a) videresende anmodningen til de øvrige
medlemsstaters kontaktpunkter b) indsamle validerede oplysninger om
katastrofen og formidle dem til medlemsstaterne c) foreslå en indsatsplan på grundlag af
behovene på stedet og eksisterende nødplaner og opfordre medlemsstaterne til at
indsætte bestemte kapaciteter fra den europæiske katastrofeberedskabskapacitet
i overensstemmelse med planen d) fremme mobiliseringen af indsatshold,
eksperter, moduler og anden indsatsbistand end den europæiske
katastrofeberedskabskapacitets e) varetage yderligere opgaver, som er
nødvendige for at nå det mål, der er nærmere angivet i artikel 3, stk. 1, litra
c). 4.
Enhver medlemsstat, der anmodes om bistand, skal
omgående tage stilling til, om den er i stand til at yde den anmodende
medlemsstat den ønskede bistand, og underrette denne herom, gennem CECIS med
angivelse af omfanget af og betingelserne for den bistand, medlemsstaten kan
yde. Katastrofeberedskabscentret holder medlemsstaterne informeret. 5.
Den anmodende medlemsstat er ansvarlig for ledelsen
af indsatsforanstaltningen. Myndighederne i den anmodende medlemsstat skal
udstikke retningslinjer og om nødvendigt fastlægge grænserne for de opgaver,
der overdrages til indsatsmodulerne eller andre kapaciteter. Enkelthederne
vedrørende udførelsen af disse opgaver overlades til den ansvarlige person, der
er udpeget af den medlemsstat, der yder bistand. Den anmodende medlemsstat kan
også anmode om, at der indsættes et eksperthold i vurderingsøjemed og for at
fremme koordineringen på stedet (mellem medlemsstaternes hold), yde teknisk
rådgivning eller støtte ved at udføre andre opgaver, der måtte være behov for. 6.
Den anmodende medlemsstat skal træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre støtte fra værtsnationen til den udefra kommende
bistand. Artikel 16 En
mere konsistent indsats ved større katastrofer uden for Unionen 1.
I tilfælde af en større katastrofe uden for Unionen
eller overhængende fare herfor, kan det berørte land, De Forenede Nationer og
dets agenturer eller en relevant international organisation anmode om bistand
gennem Katastrofeberedskabscentret. 2.
Kommissionen bidrager til konsistensen i bistanden
gennem følgende foranstaltninger: a) løbende dialog med medlemsstaternes
kontaktpunkter for gennem ordningen at sikre en effektivt og sammenhængende
EU-katastrofeindsats som led i den samlede hjælpeaktion, især ved: –
omgående at underrette medlemsstaterne om de fulde
anmodninger om bistand –
at støtte en fælles vurdering af situationen og af
behovene, yde teknisk rådgivning og/eller lette koordineringen af bistanden på
stedet gennem tilstedeværelsen af et eksperthold på stedet –
at udveksle relevante vurderinger og analyser med
alle relevante aktører –
at fremlægge en oversigt over den bistand, som
tilbydes af medlemsstaterne og andre aktører –
at rådgive om typen assistance, således at den
bistand, der ydes, er i overensstemmelse med behovsvurderingerne –
at bidrage til at løse eventuelle praktiske
problemer i forbindelse med leveringen af bistanden med hensyn til f.eks.
transit og told b) at foreslå en indsatsplan på grundlag af
behovene på stedet og eksisterende nødplaner og opfordre medlemsstaterne til at
indsætte bestemte kapaciteter fra den europæiske katastrofeberedskabskapacitet
i overensstemmelse med planen c) at holde kontakt med det berørte
tredjeland med hensyn til tekniske detaljer som f.eks. det nøjagtige behov for
bistand, accept af tilbud og de praktiske foranstaltninger i forbindelse med
den lokale modtagelse og fordeling af bistanden d) at holde kontakt med eller samarbejde med
De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender og
andre relevante aktører, der bidrager til den samlede hjælpeaktion for at
maksimere synergierne, finde komplementariteter og undgå overlapning og mangler e) holde kontakt med alle relevante aktører,
især i den afsluttende fase af indsatsen i henhold til ordningen, for at lette
en smidig overdragelse. 3.
Uden at dette berører Kommissionens rolle som
fastsat i stk. 2 eller nødvendigheden af en omgående operationel indsats under
ordningen, underretter Kommissionen umiddelbart efter aktiveringen af ordningen
EU-Udenrigstjenesten, så der sikres konsistens mellem
civilbeskyttelsesoperationen og EU’s overordnede forbindelser med det berørte
land. 4.
På stedet holdes om nødvendigt kontakt med
EU-delegationen, så denne er i stand til at lette kontakterne til det berørte
lands regering. Om nødvendigt yder EU-delegationen logistisk støtte til de
civilbeskyttelseseksperthold, der er omhandlet i stk. 2, litra a), andet led. 5.
Enhver medlemsstat, der modtager en anmodning om
bistand, skal omgående tage stilling til, om den er i stand til at yde den
ønskede bistand, og underrette Katastrofeberedskabscentret herom via CECIS med
angivelse af omfanget af og betingelserne for den eventuelle bistand.
Katastrofeberedskabscentret holder medlemsstaterne informeret. 6.
En indsatser i henhold til denne artikel kan ydes
enten som en selvstændig indsats eller som et bidrag til en indsats, der ledes
af en international organisation. EU-koordineringen integreres fuldt ud i den
overordnede koordinering, som varetages af De Forenede Nationers Kontor for
Koordination af Humanitære Anliggender, når det er til stede, og respekterer
dets ledende rolle. 7.
Via ordningen kan også der også ydes konsulær
bistand til EU-borgere i forbindelse med større katastrofer i tredjelande,
såfremt der fremsættes anmodning herom af: a) en medlemsstats konsulære myndigheder, og
anmodningen vedrører dens egne borgere b) den ledende stat eller den medlemsstat,
der koordinerer indsatsen vedrørende alle EU-borgere. Der kan særlig anmodes om en sådan bistand, hvis
den er nødvendig for EU-borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, i
henhold til rådets direktiv 2012/X/EU[36]. 8.
Kommissionen kan, hvor det er relevant, i hvert
enkelt tilfælde udføre yderligere operationelle opgaver for at sikre konsistens
i bistanden. 9.
Koordineringen via ordningen berører hverken de
bilaterale kontakter mellem medlemsstaterne og det berørte land eller
samarbejdet mellem medlemsstaterne og De Forenede Nationer. Disse bilaterale
kontakter kan også anvendes til at bidrage til koordineringen via ordningen. 10.
Kommissionens rolle som omhandlet i denne artikel
berører ikke medlemsstaternes beføjelser og ansvar med hensyn til deres hold,
moduler og anden bistand, herunder militære kapaciteter. Kommissionens støtte
til at skabe konsistens må især ikke medføre, at der gives ordrer til medlemsstaternes
hold, moduler og anden støtte, som udsendes på frivilligt grundlag i
overensstemmelse med koordineringen i hovedkvarteret og på stedet. 11.
Det vil blive tilstræbt at skabe synergi med andre
EU-instrumenter, særlig foranstaltninger, der finansieres i henhold til
forordning (EF) nr. 1257/96. 12.
Medlemsstater, der yder katastrofebistand som
omhandlet i stk. 1, holder Katastrofeberedskabscentret fuldt orienteret om
deres aktiviteter. 13.
Medlemsstaternes hold og moduler på stedet, der
deltager i indsatsen gennem ordningen, holder tæt kontakt til
Katastrofeberedskabscentret og ekspertholdene på stedet, jf. stk. 2, litra a),
andet led. Artikel
17 Bistand
på stedet 1.
Kommissionen kan udvælge, udpege og udsende et
eksperthold bestående af eksperter fra medlemsstaterne, Kommissionen og andre
af EU’s tjenestegrene og agenturer, De Forenede Nationers Kontor for
Koordination af Humanitære Anliggender eller andre internationale
organisationer, alt afhængigt af hvor konkret missionen er, i tilfælde af en
større katastrofe i Unionen, i overensstemmelse med artikel 15, stk. 5, eller i
tilfælde af en anmodning om ekspertise på forebyggelses- og beredskabsområdet,
jf. artikel 13. stk. 2. 2.
Stk. 1 finder også anvendelse, når Kommissionen
bidrager til en fælles vurdering af situationen og af behovene og/eller letter
koordineringen på stedet af bistanden gennem udsendelse af et eksperthold til
stedet, jf. artikel 16, stk. 2, litra a), andet led. 3.
Udvælgelsen og udpegningen af eksperter sker efter
følgende procedure: a) Medlemsstaterne indstiller en række
eksperter, som de har ansvaret for, og som kan udsendes som medlem af
eksperthold. b) Kommissionen udvælger eksperterne og
lederne af holdene på grundlag af kvalifikationer og erfaring, herunder
uddannelse i ordningen, erfaringer med missioner under ordningen og andet
internationalt hjælpearbejde. Udvælgelsen skal tillige bygge på andre
kriterier, herunder sprogkundskaber, for at sikre, at holdet som helhed råder
over de færdigheder, der er nødvendige i den specifikke situation. 4.
De udsendte eksperthold fremmer koordineringen
mellem medlemsstaternes indsatshold og fungerer som forbindelsesled til den
anmodende medlemsstats kompetente myndigheder. Katastrofeberedskabscentret
holder tæt kontakt til ekspertholdene og yder dem vejledning, logistisk støtte
og anden bistand. 5.
Kommissionen kan eventuelt yde logistisk støtte og
indsatskapacitet med henblik på at bistå eksperthold, medlemsstaters moduler og
andre indsatskapaciteter, som indsættes inden for ordningens rammer. Artikel 18 Transport 1.
Kommissionen kan bistå medlemsstaterne med at opnå
adgang til udstyr og transportressourcer ved: a) at skaffe og udveksle oplysninger om
udstyr og transportressourcer, som medlemsstaterne kan stille til rådighed med
henblik på at fremme pooling af sådanne former for udstyr eller
transportressourcer b) at bistå medlemsstaterne med at
identificere transportressourcer og lette deres adgang til transportressourcer,
som eventuelt kan stilles til rådighed af andre kilder, herunder det
kommercielle marked c) at bistå medlemsstaterne med at
identificere udstyr, som eventuelt kan stilles til rådighed af andre kilder,
herunder det kommercielle marked. 2.
Kommissionen kan som supplement til den transport,
som medlemsstaterne tilvejebringer, levere de transportressourcer, der er
nødvendige for at sikre en hurtig indsats ved større katastrofer. KAPITEL V Finansielle
bestemmelser Artikel 19 Budgetmidler 1.
Det finansielle referencegrundlag til gennemførelse
af denne afgørelse er for perioden 2014-2020 på 513 000 000 EUR i løbende priser. 276 000 000 EUR i løbende priser kommer
fra udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab) i den finansielle ramme, og
e 237 000 000 EUR i løbende priser fra udgiftsområde 4 (Det globale
Europa). 2.
Bevillinger, der følger af godtgørelse fra
modtagerne af katastrofeindsatsforanstaltninger, udgør formålsbestemte
indtægter som defineret i finansforordningens artikel 18, stk. 2. 3.
Det rammebeløb, der er omhandlet i stk. 1, kan
tillige dække omkostninger, der vedrører forberedelse, overvågning, kontrol,
revision og evaluering, og som er nødvendig for forvaltningen af programmet og
opfyldelsen af dets mål. Sådanne udgifter kan særlig omfatte undersøgelser,
ekspertmøder, informations- og kommunikationstiltag, herunder
koncernkommunikation om Den Europæiske Unions højtprioriterede mål, for så vidt
de har relation til denne afgørelses overordnede mål, udgifter, der knytter sig
til it-netværk med fokus på informationsbehandling og -udveksling (herunder
sammenkobling af dem med eksisterende eller fremtidige systemer til fremme af
tværsektoriel dataudveksling og udstyr hertil) samt alle Kommissionens udgifter
til teknisk og administrativ bistand ved forvaltningen af programmet. Artikel 20 Generelle
støtteberettigede foranstaltninger Følgende generelle foranstaltninger kan
modtage finansiel bistand: a) undersøgelser, rundspørger,
opstilling af modeller og scenarier med henblik på at dele viden, bedste
praksis og oplysninger, og at fremme forebyggelse, beredskab og effektive
indsatser b) uddannelse, øvelser, workshopper,
udveksling af personale og eksperter, oprettelse af netværk,
demonstrationsprojekter og teknologioverførsel til fremme af forebyggelse,
beredskab og effektive indsatser c) overvågning, vurdering og evaluering d) oplysning af offentligheden,
uddannelse og bevidstgørelsesforanstaltninger og lignende formidlingstiltag med
henblik på at afbøde konsekvenserne af katastrofesituationer for EU-borgerne og
hjælpe EU-borgerne med at beskytte sig mere effektivt e) indførelse af et program for
indhøstede erfaringer fra indsatser og øvelser i forbindelse med ordningen,
herunder på områder af relevans for forebyggelse og beredskab f) kommunikationstiltag og
foranstaltninger, der synliggør den europæiske civilbeskyttelsesindsats inden
for områderne forebyggelse, beredskab og indsatser. Artikel 21 Støtteberettigede
forebyggelsesforanstaltninger og beredskabsforanstaltninger Følgende forebyggelsesforanstaltninger og
beredskabsforanstaltninger kan modtage finansiel bistand: a) udarbejdelse af risikostyringsplaner
og en oversigt over risici på EU-plan b) opretholdelse af
Katastrofeberedskabscentrets funktioner i overensstemmelse med artikel 7, litra
a), med henblik på at fremme en hurtig indsats i tilfælde af større katastrofer c) oparbejdning og opretholdelse af en
spidsbelastningskapacitet i form af et netværk af uddannede eksperter fra
medlemsstaterne, som med kort varsel kan stille sig til rådighed og bidrage til
udførelsen af Katastrofeberedskabscentrets overvågnings-, informations- og
koordineringsopgaver d) oprettelse og vedligeholdelse af
CECIS og værktøjer til kommunikation og udveksling af oplysninger mellem
Katastrofeberedskabscentret og medlemsstaternes kontaktpunkter og andre
deltagere i ordningen e) bidrag til udvikling af systemer til
detektion, systemer til tidlig varsling og alarm i tilfælde af katastrofer med
henblik på at muliggøre en hurtig indsats samt fremme systemernes forbindelser
med hinanden og med Katastrofeberedskabscentret og CECIS. Systemerne skal tage
hensyn til og bygge på de eksisterende og kommende informations-, overvågnings-
eller detektionskilder samt informations-, overvågnings- eller
detektionssystemer f) planlægning af indsatsen under
ordningen, herunder gennem opstilling af referencescenarier, kortlægning af
kapaciteten og udarbejdelse af beredskabsplaner g) oprettelse og opretholdelse af den
europæiske katastrofeberedskabskapacitet, jf. artikel 11. EU’s finansielle bidrag til foranstaltninger
under dette litra skal have form af enhedsomkostninger, der fastsættes pr.
kapacitetstype, og må ikke overstige 25 % af de samlede støtteberettigede
omkostninger h) identificering af mangler i den
europæiske katastrofeberedskabskapacitet og udbedring af dem, jf. artikel 12. Foranstaltninger i henhold til dette litra
skal bygge på en grundig behovs- og cost-benefit-analyse pr. kapacitetstype,
idet der tages hensyn til, hvor sandsynlige de pågældende risikoscenarier er,
og hvilke konsekvenser, der i givet fald påregnes. EU’s finansielle bidrag til
foranstaltninger under dette litra må ikke overstige 85 % af de samlede
støtteberettigede omkostninger i) sikring af, at den nødvendige
logistiske kapacitet til at yde teknisk bistand og støtte til den europæiske
katastrofeberedskabskapacitet, eksperthold, andre moduler og andre
indsatskapaciteter, som indsættes under ordningen, samt til andre aktører på
stedet j) hjælp til medlemsstaterne med
oplagring af indsatsressourcer i logistiske knudepunkter i Unionen. Artikel 22 Støtteberettigede indsatsforanstaltninger Følgende indsatsforanstaltninger kan modtage
finansiel bistand: a) udsendelse af eksperthold med det
fornødne udstyr i overensstemmelse med artikel 17 b) indsættelse af de kapaciteter, der
er omhandlet i artikel 21, litra g), h) og i), i tilfælde af større
katastrofer, når Kommissionen anmoder om det gennem Katastrofeberedskabscentret
c) støtte til medlemsstaterne med
henblik på adgang til udstyr, transportressourcer og den dertil hørende
logistik, jf. artikel 23 d) andre understøttende og supplerende
foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at ordningen kan opfylde
målene i artikel 3, stk. 1, litra c). Artikel 23 Støtteberettigede
foranstaltninger vedrørende udstyr, transportressourcer og dertil hørende
logistik 1.
Følgende foranstaltninger kan modtage finansiel
bistand med henblik på adgang til udstyr, transportressourcer og den dertil
hørende logistik under ordningen: a) tilvejebringelse og udveksling af
oplysninger om udstyr og transportressourcer, som medlemsstaterne kan stille
til rådighed, med henblik på at lette pooling af sådant udstyr eller transportressourcer b) bistand til medlemsstaterne med at
identificere og lette adgangen til transportressourcer, som eventuelt kan
stilles til rådighed af andre kilder, herunder det kommercielle marked c) bistand til medlemsstaterne med at
identificere udstyr, som eventuelt kan stilles til rådighed af andre kilder,
herunder det kommercielle marked d) finansiering af de transportressourcer og
den dertil hørende logistik, der er nødvendige for at sikre en hurtig indsats
ved større katastrofer. Sådanne foranstaltninger kan kun modtage finansiel
bistand, hvis følgende kriterier er opfyldt: ·
der er fremsat en anmodning om bistand gennem
ordningen i overensstemmelse med artikel 15 og 16 ·
de supplerende transportressourcer er nødvendige
for at sikre, at katastrofeindsatsen i henhold til ordningen er effektiv ·
bistanden modsvarer de behov, som
Katastrofeberedskabscentret har konstateret, og ydes i overensstemmelse med
Katastrofeberedskabscentrets henstillinger om tekniske specifikationer,
kvalitet, tidsplanlægning og vilkårene for leveringen af bistanden ·
et anmodende land, De Forenede Nationer eller
FN-agenturer eller en relevant international organisation har accepteret
bistanden under ordningen ·
for så vidt angår katastrofesituationer i
tredjelande supplerer bistanden EU’s generelle humanitære indsats, hvor en
sådan gøres. 2.
EU’s finansielle støtte til transportressourcer og
den dertil hørende logistik må ikke overstige 85 % af de samlede
støtteberettigede omkostninger. EU’s finansielle støtte til transportressourcer
og den dertil hørende logistik må dække maksimalt 100 % af de samlede
støtteberettigede omkostninger, såfremt et af følgende kriterier er opfyldt: a) omkostningerne vedrører logistiske
operationer i transportcentre (herunder bl.a. lastning og losning af gods og
leje af lagerbygninger) b) omkostningerne vedrører lokal transport
og er nødvendige for at fremme poolingen af kapaciteter eller en koordineret
levering af bistanden c) omkostningerne vedrører transport af de
kapaciteter, der opregnes i artikel 21, litra g), h) og i). 3.
I tilfælde af, at transport og dertil knyttede
logistiske operationer involverer flere medlemsstater, kan én medlemsstat
indtage en ledende rolle og anmode om finansiel støtte fra Unionen til hele
operationen. 4.
Når en medlemsstat anmoder om bistand i henhold til
ordningen, kan den tillige anmode om finansiel bistand fra Unionen til
transportkapaciteter, der befinder sig uden for dens område. 5.
Når en medlemsstat anmoder Kommissionen om at indgå
aftale om transport og dermed forbundne logistiske tjenesteydelser, har
Kommissionen mulighed for at kræve delvis godtgørelse af omkostningerne ud fra
de finansieringssatser, der er fastsat i de foregående stykker. Artikel 24 Støttemodtagere Der kan tildeles tilskud i medfør af denne
forordning til juridiske personer, uanset om de er underlagt privat- eller
offentligretlig lovgivning. Artikel 25 Finansielle
indsatstyper og gennemførelsesprocedurer 1.
Kommissionen yder EU’s finansielle bistand i
overensstemmelse med finansforordningen. 2.
Finansiel bistand i henhold til denne afgørelse kan
antage enhver af de former, som finansforordningen giver mulighed for, særlig
tilskud, godtgørelse af udgifter, offentlige indkøb eller bidrag til
trustfonde. 3.
Med henblik på gennemførelsen af denne afgørelse
vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogrammer i overensstemmelse med den
procedure, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2, undtagen katastrofeindsatser,
der henhører under kapitel IV, og som ikke nødvendigvis kan forudses.
Arbejdsprogrammerne skal indeholde målene, de forventede resultater,
gennemførelsesmetoden og det samlede beløb. Der skal tillige gives en
beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, en angivelse af de
beløb, der bevilges til de enkelte foranstaltninger, og en vejledende tidsplan
for gennemførelsen. For så vidt angår tilskud skal de indeholde
højtprioriterede mål, de væsentligste evalueringskriterier og den maksimale
sats for medfinansiering. Artikel 26 Komplementaritet
og konsistens i EU’s indsats 1.
Foranstaltninger, som modtager finansiel bistand i
henhold til denne afgørelse, må ikke modtage bistand fra EU’s øvrige
finansielle instrumenter. Ansøges der om finansiel bistand i henhold til
denne afgørelse, sørger Kommissionen for, at ansøgere og støttemodtagere
oplyser den om finansiel bistand fra andre kilder, herunder EU’s almindelige
budget, og om aktuelle finansieringsansøgninger. 2.
Der tilstræbes synergi og komplementaritet med EU’s
øvrige instrumenter. I tilfælde af en indsats i tredjelande sørger Kommissionen
for, at der er komplementaritet og sammenhæng med de foranstaltninger, der
finansieres i henhold til denne afgørelse og de foranstaltninger, der
finansieres i henhold til forordning (EF) nr. 1257/96. 3.
Når bistanden fra mekanismen bidrager til en
bredere humanitær EU-indsats, skal de foranstaltninger, der modtager finansiel
bistand i henhold til denne afgørelse, være i overensstemmelse med de
humanitære principper, der er omhandlet i en europæisk konsensus om humanitær
bistand. Artikel 27 Beskyttelse
af EU's finansielle interesser 1.
Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at
sikre, at EU’s finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres
aktioner, der finansieres i henhold til denne afgørelse; beskyttelsen skal
sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre
ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres
uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter
omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, forholdsmæssige og
have afskrækkende virkning. 2.
Kommissionen eller dens befuldmægtigede og
Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at
kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har
modtaget EU-midler i henhold til denne afgørelse. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF) kan efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage
kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller
indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig,
bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører EU’s finansielle
interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af
tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering. Samarbejdsaftaler med tredjelande og
internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af
tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af denne
[afgørelse/forordning] skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og
OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stedet; denne
bestemmelse berører ikke første og andet afsnit. KAPITEL VI Almindelige
bestemmelser Artikel 28 Tredjelandes
deltagelse og internationale organisationer 1.
Ordningen er åben for deltagelse af: a) landene i Den Europæiske
Frihandelssammenslutning (EFTA-lande), som er medlem af Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), på de betingelser, der er fastsat i
EØS-aftalen, og andre europæiske lande, når aftaler og procedure hjemler
mulighed derfor b) tiltrædende lande, kandidatlande og
potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og
betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de
respektive rammeaftaler og Associeringsrådets aftaler eller lignende. 2.
Finansiel bistand som omhandlet i artikel 20 og 21,
litra a)-f) kan tildeles lande, der er omfattet af den europæiske
naboskabspolitik, og potentielle kandidatlande, der ikke deltager i ordningen. 3.
Internationale eller regionale organisationer kan
samarbejde om aktiviteter under ordningen, når relevante bilaterale eller
multilaterale aftaler mellem disse organisationer giver mulighed herfor. Artikel 29 Kompetente
myndigheder Medlemsstaterne udpeger med henblik på
anvendelsen af denne afgørelse de kompetente myndigheder og informerer
Kommissionen herom. Artikel 30 Gennemførelsesretsakter 1.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om: a) Katastrofeberedskabscentrets
funktionsmåde, jf. artikel 7, litra a) b) CECIS’ funktionsmåde, jf. artikel 7,
litra b) c) retningslinjer for eksperthold, jf.
artikel 17, herunder bestemmelser vedrørende udvælgelse af eksperter d) bestemmelser vedrørende fastlæggelse af
modulerne, jf. artikel 8 e) bestemmelser vedrørende de ressourcer,
der stilles til rådighed for indsatser, jf. artikel 9 f) katastrofeberedskabskapacitetens
funktionsmåde i form af en frivillig pulje, jf. artikel 11 g) retningslinjer for detektion af mangler i
den europæiske katastrofeberedskabskapacitet og udbedring af dem, jf. artikel
12 h) retningslinjer for uddannelsesprogrammet,
jf. artikel 13 i) retningslinjer for indsatser inden for
Unionen, jf. artikel 15, og uden for Unionen, jf. artikel 16 j) retningslinjer for transport, jf.
artikel 18 og 23. 2.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2. Artikel 31 Udvalgsprocedure 1.
Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er
et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2.
Når der henvises til denne bestemmelse, finder
artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. Afgiver udvalget ikke
nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt,
og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes. Artikel 32 Evaluering 1.
Der føres jævnligt tilsyn med gennemførelsen af
foranstaltninger, som modtager finansiel bistand. 2.
Kommissionen evaluerer anvendelsen af denne
afgørelse og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet: a) en foreløbig evalueringsrapport om de
resultater, der er opnået, og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen
af denne afgørelse senest den 30. juni 2017 b) en meddelelse om den fortsatte
gennemførelse af denne afgørelse senest den 31. december 2018 c) en efterfølgende evalueringsrapport
senest den 31. december 2021. Konklusionerne skal eventuelt ledsages af forslag
til ændringer af denne afgørelse. KAPITEL VII Afsluttende
bestemmelser Artikel 33 Overgangsbestemmelse 1.
Foranstaltninger, som iværksættes før den 1. januar
2014, på grundlag af beslutning 2007/162/EF, Euratom[37] skal, såfremt det er relevant,
fortsat administreres i overensstemmelse med beslutningen. 2.
Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan en
glidende overgang mellem de foranstaltninger, der blev gennemført inden for
rammerne af det tidligere finansielle civilbeskyttelsesinstrument og de foranstaltninger,
der gennemføres i medfør af de nye bestemmelser, der er fastsat i denne
afgørelse. Artikel 34 Ophævelse Beslutning 2007/162/EF, Euratom og beslutning
2007/779/EF, Euratom ophæves. Artikel 1-14 i beslutning 2007/162/EF finder dog
anvendelse til og med den 31. december 2013, uden at dette berører artikel 33,
stk. 1. Henvisninger til de ophævede beslutninger
betragtes som henvisninger til nærværende afgørelse og læses efter
sammenligningstabellen i bilaget. Artikel 35 Ikrafttræden Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 19-27 (finansielle bestemmelser)
finder dog først anvendelse fra den 1. januar 2014. Artikel 36 Adressater Denne afgørelse
er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand BILAG 1 Sammenligningstabel || Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom || Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom || Nærværende afgørelse || Artikel 1, stk. 1 || || _ || Artikel 1, stk. 2 || || Artikel 1, stk. 4 || Artikel 1, stk. 3 || || _ || Artikel 1, stk. 4 || || Artikel 2, stk. 3 || || Artikel 1, stk. 1 || - || || Artikel 1, stk. 2, første afsnit || Artikel 1, stk. 2 || || Artikel 1, stk. 2, andet afsnit || Artikel 1, stk. 6 || Artikel 2, stk. 1 || || Artikel 2, stk. 1 || Artikel 2, stk. 2 || || Artikel 2, stk. 2 || Artikel 2, stk. 3 || || Artikel 1, stk. 7 || || Artikel 2, stk. 1 || _ || || Artikel 2, stk. 2 || Artikel 13, stk. 1, litra a) || || Artikel 2, stk. 3 || Artikel 13, stk. 1, litra c) || || Artikel 2, stk. 4 || Artikel 7, litra d) || || Artikel 2, stk. 5 || Artikel 7, litra a) || || Artikel 2, stk. 6 || Artikel 7, litra b || || Artikel 2, stk. 7 || Artikel 7, litra c || || Artikel 2, stk. 8 || Artikel 18, stk. 1 || || Artikel 2, stk. 9 || Artikel 18, stk. 2 || || Artikel 2, stk. 10 || Artikel 16, stk. 7 || || Artikel 2, stk. 11 || _ || Artikel 3 || Artikel 3 || Artikel 4 || Artikel 4, stk. 1 || || Artikel 20 || Artikel 4, stk. 2, litra a) || || Artikel 22, litra a) || Artikel 4, stk. 2, litra b) || || Artikel 22, litra c) og Artikel 23, stk. 1, litra a), b) og c) || Artikel 4, stk. 2, litra c) || || Artikel 23, stk. 1, litra d) || Artikel 4, stk. 3 || || Artikel 23, stk. 2 || Artikel 4, stk. 4 || || Artikel 30, stk. 1, litra j) || || Artikel 4, stk. 1 || Artikel 9, stk. 1 || || Artikel 4, stk. 2 || Artikel 9, stk. 2 || || Artikel 4, stk. 3 || Artikel 8, stk. 1 og 2 || || Artikel 4, stk. 4 || Artikel 9, stk. 3 || || Artikel 4, stk. 5 || Artikel 9, stk. 4 || || Artikel 4, stk. 6 || Artikel 9, stk. 5 || || Artikel 4, stk. 7 || Artikel 9, stk. 8 || || Artikel 4, stk. 8 || Artikel 9, stk. 6 || Artikel 5 || || Artikel 24 || || Artikel 5, stk. 1 || Artikel 7, litra a) || || Artikel 5, stk. 2 || Artikel 7, litra b || || Artikel 5, stk. 3 || Artikel 7, litra c || || Artikel 5, stk. 4 || Artikel 7, litra d) || || Artikel 5, stk. 5 || Artikel 13, stk. 1, litra a) || || Artikel 5, stk. 6 || _ || || Artikel 5, stk. 7 || Artikel 13, stk. 1, litra d) || || Artikel 5, stk. 8 || Artikel 13, stk. 1, litra e) || || Artikel 5, stk. 9 || Artikel 18 || || Artikel 5, stk. 10 || Artikel 7, litra e) || || Artikel 5, stk. 11 || Artikel 7, litra g || Artikel 6, stk. 1 || || Artikel 25, stk. 1 || Artikel 6, stk. 2 || || Artikel 25, stk. 2 || Artikel 6, stk. 3 || || Artikel 25, stk. 3, andet og tredje punktum || Artikel 6, stk. 4 || || Artikel 25, stk. 3, andet og tredje punktum || Artikel 6, stk. 5 || || Artikel 25, stk. 3, første punktum || Artikel 6, stk. 6 || || _ || || Artikel 6 || Artikel 14 || Artikel 7 || || Artikel 28, stk. 1 || || Artikel 7, stk. 1 || Artikel 15, stk. 1 || || Artikel 7, stk. 2 || Artikel 15, stk. 3 || || Artikel 7, stk. 2, litra a) || Artikel 15, stk. 3, litra a) || || Artikel 7, stk. 2, litra c) || Artikel 15, stk. 3, litra b) || || Artikel 7, stk. 2, litra b) || Artikel 15, stk. 3, litra d) || || Artikel 7, stk. 3, første og tredje punktum || Artikel 15, stk. 4, og artikel 16, stk. 5 || || Artikel 7, stk. 4 || Artikel 15, stk. 5 || || Artikel 7, stk. 5 || _ || || Artikel 7, stk. 6 || Artikel 17, stk. 4, første punktum || Artikel 8 || || Artikel 26 || || Artikel 8, stk. 1, første afsnit || Artikel 16, stk. 1 || || Artikel 8, stk. 1, andet afsnit || Artikel 16, stk. 6, første punktum || || Artikel 8, stk. 1, tredje afsnit || - || || Artikel 8, stk. 1, fjerde afsnit || - || || Artikel 8, stk. 2 || Artikel 16, stk. 3 || || Artikel 8, stk. 3 || - || || Artikel 8, stk. 4, litra a) || Artikel 16, stk. 2, litra a) || || Artikel 8, stk. 4, litra b) || Artikel 16, stk. 2, litra c) || || Artikel 8, stk. 4, litra c) || Artikel 16, stk. 2, litra d) || || Artikel 8, stk. 4, litra d) || Artikel 16, stk. 2, litra e) || || Artikel 8, stk. 5 || Artikel 16, stk. 8 || || Artikel 8, stk. 6, første afsnit || Artikel 17, stk. 1 og stk. 3, litra b) || || Artikel 8, stk. 6, andet afsnit || Artikel 17, stk. 4, andet punktum || || Artikel 8, stk. 7, første afsnit || - || || Artikel 8, stk. 7, andet afsnit || Artikel 16, stk. 6, andet punktum || || Artikel 8, stk. 7, tredje afsnit || Artikel 16, stk. 9 || || Artikel 8, stk. 7, fjerde afsnit || Artikel 16, stk. 11 || || Artikel 8, stk. 7, femte afsnit || - || || Artikel 8, stk. 8 || Artikel 16, stk. 10 || || Artikel 8, stk. 9, litra a) || Artikel 16, stk. 12 || || Artikel 8, stk. 9, litra b) || Artikel 16, stk. 13 || Artikel 9 || || Artikel 16, stk. 6 || || Artikel 9 || Artikel 18 || Artikel 10 || || Artikel 19, stk. 3 || || Artikel 10 || Artikel 28 || Artikel 11 || || - || || Artikel 11 || Artikel 29 || Artikel 12, stk. 1 || || Artikel 27, stk. 1 Artikel 12, stk. 2 || || - || Artikel 12, stk. 3 || || - || Artikel 12, stk. 4 || || - || Artikel 12, stk. 5 || || - || || Artikel 12, stk. 1 || Artikel 30, stk. 1, litra e) || || || Artikel 12, stk. 2 || Artikel 30, stk. 1, litra a) || || Artikel 12, stk. 3 || Artikel 30, stk. 1, litra b) || || Artikel 12, stk. 4 || Artikel 30, stk. 1, litra c) || || Artikel 12, stk. 5 || Artikel 30, stk. 1, litra h) || || Artikel 12, stk. 6 || Artikel 30, stk. 1, litra d) || || Artikel 12, stk. 7 || - || || Artikel 12, stk. 8 || - || || Artikel 12, stk. 9 || Artikel 30, stk. 1, litra i) || Artikel 13 || Artikel 13 || Artikel 31 || Artikel 14 || || Artikel 19 || Artikel 15 || Artikel 14 || Artikel 32 || || Artikel 15 || Artikel 34 || Artikel 16 || || Artikel 35, stk. 2 || Artikel 17 || Artikel 16 || Artikel 36 FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse 1.2. Berørte
politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets/initiativets
art 1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.6. Varighed
og finansielle virkninger 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r) 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser
om kontrol og rapportering 2.2. Forvaltnings-
og kontrolsystem 2.3. Foranstaltninger
til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørte
udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme 3.2. Anslåede
virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de
anslåede virkninger for udgifterne 3.2.2. Anslåede virkninger
for aktionsbevillingerne 3.2.3. Anslåede virkninger
for administrationsbevillingerne 3.2.4. Forenelighed med
indeværende flerårige finansielle ramme 3.2.5. Tredjemands bidrag
til finansieringen 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME Forslagets/initiativets
betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om
en EU-civilbeskyttelsesordning
1.1.
Berørte politikområde(r) inden for
ABM/ABB-strukturen[38]
Berørt politikområde og dermed forbundne aktiviteter: 23 03 - Finansielt civilbeskyttelsesinstrument
1.2.
Forslagets/initiativets art
¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en
forberedende foranstaltning[39]
ü Forslaget/initiativet
drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.3.
Mål
1.3.1.
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske
mål, som forslaget/initiativet vedrører
Ved afgørelsen oprettes en
EU-civilbeskyttelsesordning, der støtter, koordinerer og supplerer
medlemsstaternes indsats på civilbeskyttelsesområdet med henblik på at gøre
forebyggelsen, beredskabet og indsatsen i tilfælde af naturkatastrofer og
menneskeskabte katastrofer mere effektiv.
1.3.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr. 1 at opnå et højt
niveau af beskyttelse mod katastrofer ved at forebygge eller reducere deres
virkninger og ved at fremme en forebyggelseskultur Specifikt mål nr. 2 AT ØGE EU’S KATASTROFEBEREDSKAB Specifikt mål nr. 3 AT FREMME HURTIGT OG
EFFEKTIVT INDSATS I TILFÆLDE AF STØRRE KATASTROFER ELLER OVERHÆNGENDE FARE FOR
KATASTROFER. Berørte ABN/ABB-aktiviteter 23 03 - Finansielt
civilbeskyttelsesinstrument
1.3.3.
Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke
virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen Forslaget: - sætter Unionen i stand til at støtte, koordinere og
supplere medlemsstaternes indsats på civilbeskyttelsesområdet gennem
EU-civilbeskyttelsesordningen (ordningen) i den flerårige finansielle ramme for
2014-2020, herunder særlig gennem: b) foranstaltninger til forebyggelse eller begrænsning
af konsekvenserne af katastrofesituationer og b) foranstaltninger, som tager sigte på at øge EU’s
beredskab over for katastrofesituationer, herunder foranstaltninger med henblik
på bevidstgørelse af EU-borgerne c) foranstaltninger på området katastrofeindsatser
under ordningen. Forslaget muliggør fortsættelsen af aktiviteter inden
for katastrofeforebyggelse, ‑beredskab og ‑indsats, som er omfattet af Rådets
beslutning 2007/779/EF, Euratom, og som finansieres gennem det finansielle
civilbeskyttelsesinstrument (2007/162/EF, Euratom). Det omfatter oprettelsen af
en europæisk katastrofeberedskabskapacitet på grundlag af
forhåndsbevilgede ressourcer, oprettelse af et europæisk
katastrofeberedskabscenter, styrkelsen og strømlining af
transportforanstaltninger og bistanden til medlemsstaternes udarbejdelse af
nationale risikostyringsplaner.
1.3.4.
Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne
til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse. Specifikt mål: At
opnå et højt niveau af beskyttelse mod katastrofer ved at forebygge eller
reducere deres virkninger og ved at fremme en forebyggelseskultur 1. Antal medlemsstat og med nationale risikovurderinger og
risikostyringsplaner 2. Antal og type af undersøgelse og projekter med henblik på at skabe et
bedre vidensgrundlag 3. Indførsel af ny teknologi Specifikt mål: at øge EU’s katastrofeberedskab 1. Antal eksperter med de krævede kvalifikationer 2. Antal uddannelses- og øvelsesforanstaltninger samt typer af kurser i
uddannelsesprogrammet 3. Antal udvekslinger inden for EU-uddannelsesnetværket 4. Antal og type af ressourcer, der bevilges til den
frivillige pulje (katastrofeberedskabskapaciteten) 5. Antal medlemsstater, der bevilger ressourcer til
den frivillige pulje 6. Beløb for EU-medfinansiering af ressourcer i den
frivillige pulje 7. Antal og type af konstaterede kritiske
kapacitetsmangler 8. Antal og type af mangler, der afhjælpes ved hjælp
af EU-medfinansiering og på anden vis 9. Kommissionens opstilling - med bistand fra medlemsstaterne
- af katastrofeindsatsscenarier i og uden for EU dækkende samtlige potentielle
større katastrofer 10. Kommissionens udarbejdelse - med bistand fra
medlemsstaterne - af en omfattende fortegnelse over, hvilke ressourcer, der er
til rådighed i medlemsstaterne, og af en analyse af manglerne. Specifikt mål: at fremme et
hurtigt og effektivt katastrofeindsatser i tilfælde af større katastrofer eller
overhængende fare herfor. 1. Indsatsens hastighed: Tidsrummet mellem anmodningen
om bistand og indsættelse på det sted, hvor der skal ydes bistand, samt
vurderings- og/eller koordineringsholdene 2. Forholdet mellem de indsatte ressourcer fra puljen
og yderligere ad hoc tilbud fra medlemsstaterne 3. Procentandel af presserende behov, som imødekommes 4. Antal og størrelse af transporttilskud og
-tjenesteydelser 5. Den tid, der medgår til behandling af individuelle
anmodninger om tilskud/tjenesteydelser, samt den samlede tid, der medgår til
økonomisk forvaltning 6. Beløb for EU-medfinansiering af transportoperationer
(herunder gennemsnitssats pr. operation) 7. Procentandel af EU-medfinansiering af transport i
forhold til de samlede transportomkostninger 8. Antal tilskud/tjenesteydelse og samlede beløb for
EU-medfinansiering af transport, der tildeles de berørte medlemsstater.
1.4.
Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1.
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
EU’s
civilbeskyttelsespolitik bygger på Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom, som
har ubegrænset varighed, og på Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom.
Sidstnævnte finansierer ordningens foranstaltninger, og den udløber ved
udgangen af 2013. Af
forenklingshensyn er de to ovennævnte lovgivningsforslag forenet i et enkelt
lovgivningsforslag, der har til formål at forbedre og styrke
EU-civilbeskyttelsesordningen i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Forslaget
bygge på de to gældende retsakter på civilbeskyttelsesområdet og meddelelsen
fra 2010 "Hen imod et styrket EU-katastrofeberedskab: civilbeskyttelsens
og den humanitære bistands rolle" og søger at afbøde de mangler, der blev
konstateret i den omfattende evaluering af civilbeskyttelseslovgivningen i
2007-2009. Dette
forslag tager sigte på at støtte foranstaltninger med det formål at afhjælpe
mangler, som er konstateret i evalueringen. De vigtigste foranstaltninger er: 1)
udvikling af Katastrofeberedskabscentret, idet der sikres operationel kapacitet
døgnet rundt og betjening af medlemsstaterne og Kommissionen for så vidt angår
ordningen 2)
en omlægning fra en reaktiv og ad hoc-præget koordinering til et velplanlagt,
veltilrettelagt og pålideligt EU-civilbeskyttelsessytem 3)
konstatering og afbødning af kritiske mangler i indsatskapaciteten 4)
forbedring af den finansielle og logistiske transportbistand og opnåelse af
mere omkostningseffektive transportoperationer og 5) udarbejdelse af nationale
risikostyringsplaner og en oversigt over risici på EU-plan.
1.4.2.
Merværdi ved en indsats fra EU’s side
EU bibringer merværdi i form af: - færre f tab af menneskeliv og skade på miljø,
økonomi og materiel skade - bedre koordinering af civilbeskyttelsesaktiviteter,
fordi alle tilbud om bistand samordnes i monitorerings- og informationscenter,
så den berørte stat vælge, hvilke(t) den vil acceptere - omkostningseffektivitet, fordi den bistand, som den
berørte stat accepterer, kan anvendes sammen med bistand fra andre lande gennem
transportproceduren - større effektivitet gennem et øget beredskabsniveau
og en mere sammenhængende strategi for katastroferisikostyring - en sammenhængende og effektiv indsats på grund af
oprettelsen af en hurtig indsatskapacitet, som kan bistå over alt i EU og
tredjelande i nødvendigt omfang - en større synlighed af EU’s indsats i tilfælde af
katastrofer - en bedre udnyttelse af knappe ressourcer, fordi de
EU-finansierede ressourcer deles
1.4.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Disse forslag bygger på: - erfaringer fra katastrofer, hvor ordningen har været
anvendt, siden den blev oprettet i 2001 - erfaringer fra projekter, der er blevet finansieret
inden for rammerne af de forslagsindkaldelser, der er fremsat siden 2007 på
området beredskab og forebyggelse - erfaringer fra pilotprojekter, der er blevet
finansieret inden for rammerne af forslagsindkaldelsen fra 2008 om
pilotprojekter med henblik på øget samarbejde mellem medlemsstaterne om
bekæmpelse af skovbrande - erfaringer fra 17 projekter og 3 kontrakter
finansieret under den forberedende foranstaltning vedrørende en europæisk
beredskabskapacitet -
Europa-Parlamentets beslutning af 4. september 2007 om den pågældende sommers
naturkatastrofer - Meddelelse om styrkelse af EU's katastrofeberedskab
(KOM(2008) 130) -
Europa-Parlamentets erklæring af 11. marts 2008 om tidlig varsling af borgerne
i tilfælde af større ulykker og katastrofer Europa-Parlamentets
beslutning af 19. juni 2008 om styrkelse af EU's katastrofeberedskab - Meddelelsen En fællesskabsstrategi til forebyggelse
af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2009) 82 - Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet
og Rådet: Hen imod et styrket EU-katastrofeberedskab: civilbeskyttelsens og den
humanitære bistands rolle" (KOM(2010) 600 endelig) af 26. oktober 2010,
samt Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om styrkelse
af EU's katastrofeberedskab, KOM(2008) 130 endelig "Rapport om evalueringen af anvendelsen af
civilbeskyttelsesordningen og det finansielle civilbeskyttelsesinstrument i
perioden 2007-2009", Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og
Rådet SEK(2001) 1311 endelig, der også dækker en forberedende foranstaltning
vedrørende en europæisk beredskabskapacitet, der blev vedtaget i november 2011
(KOM(2011) 696).
1.4.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og
eventuel synergivirkning
Sammenhæng med: - Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996
om humanitær bistand - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for
søfartssikkerhed - Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november
2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1717/2006 af 15. november 2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument
1.5.
Varighed og finansielle virkninger
ü Forslag/initiativ af ubegrænset
varighed Finansielle bestemmelser af begrænset varighed: –
ü Budgettildelingen dækker perioden 1/1/2014-31/12/2020 –
ü Finansielle virkninger fra 1/1/2014 to 31/12/2020 (betalinger indtil
31/12/2022)
1.6.
Påtænkt(e) forvaltningsmetoder[40]
ü Direkte central forvaltning ved Kommissionen ¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering
af gennemførelsesopgaver til: –
¨ gennemførelsesorganer –
¨ organer oprettet af Fællesskaberne[41]
–
¨ nationale offentligretlige organer/organer med offentlige
tjenesteydelsesopgaver –
¨ personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i
henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er
identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i
finansforordningen ¨ Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne ¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande X Fælles forvaltning sammen med
internationale organisationer: FN-organer Hvis der angives flere
forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet
"Bemærkninger". Bemærkninger NA
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv anføres
hyppighed og betingelser. Foranstaltninger, der modtager finansiel bistand i
henhold til disse afgørelser, skal underkastes regelmæssig kontrol. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet: en foreløbig evalueringsrapport efterfølgende evalueringsrapport
senest den 30. juni 2017. - en meddelelse om den fortsatte gennemførelse af
denne afgørelse senest den 31. december 2018 - en efterfølgende evalueringsrapport senest den 31.
december 2021.
2.2.
Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1.
Konstaterede risici
Hvis der ikke oprettes nye stillinger, kan
underbemanding medføre risiko ikke at kunne: - håndtere de udfordringer, som det stigende antal
civilbeskyttelsesoperationer medfører, ikke mindst i lyset af
katastrofeberedskabscentret nye og mere omfattende rolle og de politiske krav - udvikle/tilføje aktiviteter - drage nytte af/udvikle nye teknologisystemer, der
kan sikre uafbrudt rådighed - reagere hensigtsmæssigt ved overhængende fare for
civilbeskyttelseskatastrofer
2.2.2.
Påtænkte kontrolmetoder
Oplysninger om det interne kontrolsystem For så vidt angår lovgivningsudkastet er det planen at anvende et eksisterende internt kontrolsystem, således at de midler, der er til rådighed under den nye ordning, anvendes korrekt og i overensstemmelse med den relevante lovgivning. Systemet er på nuværende tidspunkt opbygget således: 1. Internt kontrolsystem i Generaldirektoratet for Humanitær Bistand (tre personer) med fokus på overholdelse af gældende administrative procedure og lovgivning på civilbeskyttelsesområdet. Til dette formål anvendes interne kontrolstandarder. 2. 6 revisorer fra Generaldirektoratet for Humanitær Bistand udfører revision af tilskud og kontrakter, der tildeles i medfør af instrumentet. 3. Eksterne partnere evaluerer aktiviteterne. Foranstaltningerne kan også revideres af eksterne enheder: 1. OLAF (tilfælde af svig) 2. Revisionsretten Det planlægges at bibeholde det nuværende kontrolsystem. I forbindelse med de forøgede budgetmidler, ordningen stiller til rådighed, kan der påregnes øget fokus på civilbeskyttelse med henblik på passende kontrol af udgifterne til ordningen. Overslag over omkostninger og fordele For så vidt angår den interne revision anslås omkostningerne ved aktiviteter, der knytter sig til lovgivningsudkast at være på 19 000 EUR (127 000 EUR x 3 x 0,05), såfremt 5 % af den disponible arbejdstid anvendes på civilbeskyttelse. Generaldirektoratet for Humanitær Bistand har i øjeblikket 6 eksterne revisorer. Under forudsætning af, at de anvender 5 % af deres arbejdstid på aktiviteter, der (med)finansieres af det nye finansielle civilbeskyttelsesinstrument, indebærer det omkostninger til ekstern revision på ca. 38 000 EUR. Erfaringen viser, at fordelene ved kontrol skal være større end omkostningerne og føre til bedre overholdelse af gældende regler. Tidligere revisioner har således medført et mindsket samlet EU-bidrag, fordi omkostninger, der ikke er berettiget til støtte i form af medfinansieringen, er blevet fradraget. Vurdering af risiko for manglende overholdelse Som tidligere revisioner af projekter, der samfinansieres af det nuværende instrument, har vist, er der en risiko for forkert anvendelse af midlerne. Derfor er det fornuftigt at foreslå det eksisterende system til fremtidige foranstaltninger. I betragtning af, at der bliver flere midler til rådighed, kan der forventes et stigende antal eksterne revisorer. Overholdelsesgraden bør nå op på 98 % (fejlgrad under 2 %)
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og
uregelmæssigheder
Angiv eksisterende og
påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. Generaldirektoratet for Humanitær Bistand vil
yderligere tilpasse sin strategi for bekæmpelse af svig til Kommissionens
strategi for bekæmpelse af svig (CAFS), der blev vedtaget den 24. juni 2011
bl.a. med henblik på at sikre: At generaldirektoratets interne kontroller med
relation til bekæmpelse af svig er i fuld overensstemmelse med CAFS At generaldirektoratets tilgang til risikostyring af
svig er gearet til at identificere områder med risiko for svig og til at
reagere hensigtsmæssigt herpå De systemer, der anvendes ved EU's udbetalinger i
tredjelande, gør det muligt at få de oplysninger frem, der er relevante for
styringen af risikoen for svig (og f.eks. forhindre dobbeltfinansiering) Når det er nødvendigt, vil der blive nedsat
netværksgrupper og indført hensigtsmæssige it-redskaber, der er specielt egnede
til at analysere tilfælde af svig i relation til sektoren.
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.
Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og
udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
· Eksisterende udgiftsposter i budgettet I samme rækkefølge som udgiftsområderne
i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer betegnelse || OB/IOB ([42]) || fra EFTA-lande[43] || fra kandidatlande[44] || fra tredjelande || i henhold til artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen 3 || 23 03 01 Civilbeskyttelse inden for Den Europæiske Union || OB || JA || JA* || JA* || NEJ 3 || 23 01 04 02 Civilbeskyttelse - Udgifter til den administrative forvaltning || IOB || JA || NEJ || NEJ || NEJ 4 || 23 03 06 Civilbeskyttelsesindsats i tredjelande || OB || JA || JA* || JA* || NEJ * Dette instrument er
åbent for deltagelse af kandidatlande og EØS-lande (Island, Liechtenstein og
Norge) · Nye budgetposter, som der er søgt om I samme rækkefølge
som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Udgiftsområde……………………………..] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidatlande || fra tredjelande || i henhold til artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen || || || || || ||
3.2.
Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.
Sammenfatning af de anslåede virkninger for
udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer || Udgiftsområde 3 "Sikkerhed og unionsborgerskab" GD ECHO - humanitær bistand og civilbeskyttelse || || || 2014[45] || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || 2021 og følgende år || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || || 23 03 01 - Civilbeskyttelse inden for Den Europæiske Union || Forpligtelser || 36,4 || 37,4 || 38,4 || 38,4 || 39,4 || 40,4 || 41,4 || N.A. || 271,8 Betalinger || 30 || 34 || 34 || 34 || 35 || 35 || 35 || 34.8 || 271.8 Administrationsbevillinger ·finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[46] || || || || || || || || || 23 01 04 02 Civilbeskyttelse - Udgifter til den administrative forvaltning || || 0,6 || 0,6 || 0,6 || 0,6 || 0,6 || 0,6 || 0,6 || N.A. || 4,2 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 3 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 37 || 38 || 39 || 39 || 40 || 41 || 42 || N.A. || 276 Betalinger || 30,6 || 34,6 || 34,6 || 34,6 || 35,6 || 35,6 || 35,6 || 34,8 || 276 Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer || Udgiftsområde 4 "Det globale Europa" GD ECHO - humanitær bistand og civilbeskyttelse || || || 2014[47] || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || 2021 og følgende år || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || || 23 03 06 Civilbeskyttelsesindsats i tredjelande || Forpligtelser || 32 || 33 || 33 || 34 || 34 || 35 || 36 || N.A. || 237 Betalinger || 25 || 30 || 30 || 31 || 31 || 32 || 33 || 25 || 237 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 4 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 32 || 33 || 33 || 34 || 34 || 35 || 36 || || 237 Betalinger || 25 || 30 || 30 || 31 || 31 || 32 || 33 || 25 || 237 Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || 69 || 71 || 72 || 73 || 74 || 76 || 78 || N.A. || 513 Betalinger || 55 || 64 || 64 || 65 || 66 || 67 || 68 || 64 || 513 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || || || || || || || || || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) || Forpligtelser || 69 || 71 || 72 || 73 || 74 || 76 || 78 || N.A. || 513 Betalinger || 55 || 64 || 64 || 65 || 66 || 67 || 68 || 64 || 513 Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || Administration i mio. EUR (tre decimaler) || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT GD ECHO - humanitær bistand og civilbeskyttelse || Menneskelige ressourcer || 6,902 || 6,902 || 6,902 || 6,902 || 6,902 || 6,902 || 6,902 || 48,314 Andre administrationsudgifter || 0,6 || 0,6 || 0,6 || 0,6 || 0,6 || 0,6 || 0,6 || 4,2 I ALT ECHO - humanitær bistand og civilbeskyttelse || Bevillinger || 7,502 || 7,502 || 7,502 || 7,502 || 7,502 || 7,502 || 7,502 || 52,514 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 7,502 || 7,502 || 7,502 || 7,502 || 7,502 || 7,502 || 7,502 || 52,514 i mio. EUR (tre decimaler) || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || 2021 og følgende år || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 76,502 || 78,502 || 79,502 || 80,502 || 81,502 || 83,502 || 85,502 || N.A. || 565,514 Betalinger || 62,502 || 71,502 || 71,502 || 72,502 || 73,502 || 74,502 || 75,502 || 64,000 || 565,514
3.2.2.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger –
ü Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som
anført herunder: Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler) Der angives mål og resultater ò || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT RESULTATER Type resultater[48] || Resultaternes gennemsnitlige omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Samlede resultater (antal) || Samlede omkostninger SPECIFIKT MÅL NR. 1 Forebyggelse[49] || || || || || || || || || || || || || || || || Antal finansierede projekter, forebyggelse || tilskudsaftaler || 0,3 || 10 || 3 || 10 || 3 || 10 || 3 || 10 || 3 || 10 || 3 || 10 || 3 || 10 || 3 || 70 || 21 undersøgelser || Antal kontrakter || 0,1 || 5 || 0,5 || 5 || 0,5 || 5 || 0,5 || 5 || 0,5 || 5 || 0,5 || 5 || 0,5 || 5 || 0,5 || 35 || 3,5 Subtotal for specifikt mål nr. 1 || 15 || 3,5 || 15 || 3,5 || 15 || 3,5 || 15 || 3,5 || 15 || 3,5 || 15 || 3,5 || 15 || 3,5 || 105 || 24,5 || || || || || || || || || || || || || || || || SPECIFIKT MÅL NR. 2 - beredskab || || || || || || || || || || || || || || || || Antal finansierede projekter - beredskab (inkl. Uddannelse og øvelser) || Tilskudsaftaler og kontrakter || 0,5 || 50 || 25 || 54 || 27 || 56 || 28 || 58 || 29 || 60 || 30 || 64 || 32 || 62 || 31 || 404 || 202 Systemer til tidlig varsling || Antal administrative ordninger || 0,4 || 5 || 2 || 5 || 2 || 5 || 2 || 5 || 2 || 5 || 2 || 5 || 2 || 5 || 2 || 35 || 14 katastrofeberedskabskapacitet || Antal tilskudsaftaler + kontrakter || 1 || 16 || 16 || 16 || 16 || 16 || 16 || 16 || 16 || 16 || 16 || 16 || 16 || 19 || 19 || 115 || 115 Subtotal for specifikt mål nr. 2 || 71 || 43 || 75 || 45 || 77 || 46 || 79 || 47 || 81 || 48 || 85 || 50 || 86 || 52 || 554 || 331 || || || || || || || || || || || || || || || || SPECIFIKT MÅL nr. 3 - indsats[50] || || || || || || || || || || || || || || || || Indsættelse af eksperter || Antal kontrakter || 0,005 || 200[51] || 1 || 200 || 1 || 200 || 1 || 200 || 1 || 200 || 1 || 200 || 1 || 200 || 1 || 1400 || 7 Antal transportoperationer i EU || Tilskudsaftale/ tjenesteydelseskontrakter || 0,250 || 2 || 0,5 || 2 || 0,5 || 2 || 0,5 || 2 || 0,5 || 2 || 0,5 || 2 || 0,5 || 2 || 0,5 || 14 || 3,5 Antal transportoperationer uden for EU || Tilskudsaftale/ tjenesteydelseskontrakter || 0,3 || 70[52] || 21 || 70 || 21 || 70 || 21 || 70 || 21 || 70 || 21 || 70 || 21 || 70 || 21 || 490 || 147 Subtotal for specifikt mål nr. 2 || 272 || 22,5 || 272 || 22,5 || 272 || 22,5 || 272 || 22,5 || 272 || 22,5 || 272 || 22,5 || 272 || 22,5 || 1904 || 157,5 OMKOSTNINGER I ALT || 358 || 69 || 362 || 71 || 364 || 72 || 366 || 73 || 368 || 74 || 372 || 76 || 373 || 78 || 2563 || 513 ||
3.2.3.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1.
Resumé
–
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af
administrationsbevillinger –
ü Forslaget/initiativet medfører anvendelse af
administrationsbevillinger som anført herunder: i mio. EUR (tre
decimaler) || 2014 [53] || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 6,902 || 6,902 || 6,902 || 6,902 || 6,902 || 6,902 || 6,902 || 48,314 Andre administrationsudgifter || 0,550 || 0,550 || 0,550 || 0,550 || 0,550 || 0,550 || 0,550 || 3,85 Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 7,452 || 7,452 || 7,452 || 7,452 || 7,452 || 7,452 || 7,452 || 52,164 Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[54] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || || || || Andre administrationsudgifter || 0,6 || 0,6 || 0,6 || 0,6 || 0,6 || 0,6 || 0,6 || 4,2 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || I ALT || 8,052 || 8,052 || 8,052 || 8,052 || 8,052 || 8,052 || 8,052 || 56,364
3.2.3.2.
Anslåede behov for menneskelige ressourcer
3.2.3.3.
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–
ü Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer
som anført herunder: Overslag angives
i hele tal (eller med højst en decimal) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) 23 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 35 || 35 || 35 || 35 || 35 || 35 || 35 XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter) [55] 23 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 36 || 36 || 36 || 36 || 36 || 36 || 36 XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || || XX 01 04 yy [56] || I hovedsæde[57] || || || || || || || - i delegationerne || || || || || || || XX 01 05 02 (KA, V, UNE - indirekte forskning) || || || || || || || 10 01 05 02 (KA, V, UNE - direkte forskning) || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || I ALT || 71 || 71 || 71 || 71 || 71 || 71 || 71 XX angiver det
berørte politikområde eller budgetafsnit. Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Forvaltning af tilskudsaftaler og kontrakter Gennemførelse af og opfølgning på politisk arbejde, administrativ bistand Eksternt personale || Drift af katastrofeberedskabscentret 24/7 Nødvendige arbejdsopgaver på stedet administrativ bistand
3.2.4.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle
ramme
–
ü Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige
finansielle ramme. –
¨ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde
i den flerårige finansielle ramme Der redegøres for omlægningen med angivelse af de
berørte budgetposter og beløbenes størrelse. Den
nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020, jf. meddelelsen "Et budget
for Europa" (KOM/2011/0500 endelig) –
¨ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes,
eller at den flerårige finansielle ramme revideres[58]. Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte
udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
–
Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om
samfinansiering, jf. følgende overslag: Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I alt EFTA-landes bidrag til budgetpost 230301 + 230306[59] || 0,650 || 0,650 || 0,650 || 0,650 || 0,650 || 0,650 || 0,650 || 4,550 Tredjelandes bidrag i forbindelse med deltagelse i civilbeskyttelsesordningen[60] || 0,126 || 0,126 || 0,126 || 0,126 || 0,126 || 0,126 || 0,126 || 0,882 Samfinansierede bevillinger I ALT || 0,776 || 0,776 || 0,776 || 0,776 || 0,776 || 0,776 || 0,776 || 5,432
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
–
ü Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for
indtægterne –
¨ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger: ¨ for egne indtægter ¨ for diverse indtægter i mio. EUR (tre decimaler) Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[61] År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6) Artikel …………. || || || || || || || || For diverse indtægter,
der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes. Det oplyses, hvilken
metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne. [1] EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9. [2] EUT L 71 af 10.3.2007, s. 9. [3] KOM(2011) 696 endelig. [4] KOM(2011) 500 endelig. [5] KOM(2010) 600 endelig. [6] KOM(2009) 82 endelig. [7] EUT C 115 af 4.5.2010. [8] KOM(2010) 673 endelig. [9] EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9. [10] EUT L 71 af 10.3.2007, s. 9. [11] EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1. [12] Der blev holdt generelle møder for
interesserede parter den 6. april og den 17. juni 2011 med 600 inviterede
interesserede parter og ca. 120 deltagere på hvert møde. Der blev holdt møde mellem generaldirektører for civilbeskyttelse i
Budapest den 23.-25. maj 2011. [13] KOM(2010) 600 endelig. [14] KOM(2010) 673 endelig. [15] 15520/08. [16] 15874/10. [17] CECIS letter kommunikationen mellem
MIC og de nationale myndigheder og gør det derved muligt at sætte hurtigere og
mere effektivt ind i tilfælde af katastrofer. [18] KOM(2011) 500 endelig. [19] EFT L 297 af 15.11.2001, s. 7. [20] EUT L 314 af 1.12.2007, s. 9. [21] EUT L 71 af 10.3.2007, s. 9. [22] EFT L 327 af 21.12.1999, s. 53. [23] KOM(2009) 82 endelig. [24] EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1. [25] EUT C 25 af 30.1.2008, s. 1. [26] EUT C 317 af 12.12.2008, s. 6. [27] EUT L 55 af 16.2.2003, s. 13. [28] EUT L 327 af 24.11.2006, s. 1. [29] EUT L 404 af 30.12.2006, s. 39. [30] EUT L 58 af 24.2.2007, s. 1. [31] EUT L 163 af 2.7.1996, s. 1. [32] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. [33] EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1. [34] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2. [35] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1. [36] EUT L . [37] EUT L 71 af 10.3.2007, s. 9-17. [38] ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) - ABB: Activity-Based Budgeting.(aktivitetsbaseret
budgetlægning). [39] Jf. finansforordningens artikel 49,
stk. 6, litra a) og b). [40] Forklaringer vedrørende
forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet
BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html. [41] Organer omhandlet i
finansforordningens artikel 185. [42] OB = Opdelte bevillinger/IOB =
Ikke-opdelte bevillinger. [43] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. [44] Kandidatlande og, efter
omstændighederne, potentielle kandidatlande fra Vestbalkan. [45] År n er det år, hvor gennemførelsen
af forslaget/initiativet begynder. [46] Teknisk og/eller administrativ
bistand og udgifter til gennemførelse af EU's programmer og/eller EU’s aktioner
(tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [47] År n er det år, hvor gennemførelsen
af forslaget/initiativet begynder. [48] Resultater er de produkter og
tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. Antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.). [49] Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål...". [50] Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål...". [51] På grundlag af anslået 20 katastrofer
pr. år og anslået gennemsnitligt 10 eksperter pr. katastrofe. [52] På grundlag af anslået 7 flyvninger
pr. katastrofe uden for EU og anslået gennemsnitligt 10 katastrofer pr. år. [53] År n er det år, hvor gennemførelsen
af forslaget/initiativet begynder. [54] Teknisk og/eller administrativ
bistand og udgifter til gennemførelse af EU's programmer og/eller aktioner
(tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [55] KA: kontraktansatte. INT=vikar UED: unge eksperter ved delegationerne LA: lokalt ansatte UNE:
udstationerede nationale eksperter. [56] Delloft for eksternt personale under
aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster). [57] Angår især strukturfonde, Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den
Europæiske Fiskerifond (EFF). [58] Jf. punkt 19 og 24 i den
interinstitutionelle aftale. [59] På grundlag af beløbene for 2011. [60] Baseret på beløbene for 2011
(Kroatien var da eneste bidragyder). [61] Med hensyn til EU's traditionelle
egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.