15.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 58/33

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (1),

—

der henviser til de praktiske ordninger vedtaget den 22. juli 2011 af Europa-Parlamentets og Rådets kompetente tjenestegrene til gennemførelse af artikel 294, stk. 4, i TEUF, såfremt der indgås aftaler ved førstebehandlingen,

—

der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om målrettet EU-regulering samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet — 19. rapport om bedre lovgivning for 2011 (2),

—

der henviser til sin beslutning af 13. september 2012 om den 18. rapport om bedre lovgivning — anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2010) (3),

—

der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om bedre lovgivning, subsidiaritet, proportionalitet og intelligent regulering (4),

—

der henviser til Kommissionens årsrapport 2012 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (COM(2013)0566) og til Kommissionens årsrapport 2013 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (COM(2014)0506),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 4. december 2014 om intelligent regulering,

—

der henviser til konklusionerne fra konferencen af parlamentsformænd i EU af 21. april 2015,

—

der henviser til COSAC’s halvårlige beretninger om udviklingen i Den Europæiske Unions procedurer og praksis vedrørende parlamentarisk kontrol af 27. september 2012, 17. maj 2013, 4. oktober 2013, 19. juni 2014 og 14. november 2014,

—

der henviser til den endelige rapport af 14. oktober 2014 fra Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative Byrder med titlen »Cutting Red Tape in Europe — Legacy and Outlook« (5),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52 og 132,

—

der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0301/2015),

A.

der henviser til, at Kommissionen i 2012 modtog begrundede udtalelser om 83 lovgivningsforslag; det samlede antal modtagne indlæg i 2012 var 292, inklusive de indlæg, som ikke kan klassificeres som begrundede udtalelser;

B.

der henviser til, at Kommissionen i 2013 modtog begrundede udtalelser om 99 lovgivningsforslag; det samlede antal modtagne indlæg i 2013 var 313, inklusive de indlæg, som ikke kan klassificeres som begrundede udtalelser;

C.

der henviser til, at nationale parlamenter i 2012 afgav 12 begrundede udtalelser om Monti II-forslaget (6), der repræsenterede 19 stemmer (tærsklen er 18), og dermed for første gang udløste en såkaldt gult kort, som forpligter den institution, der har fremsat forslaget, til at revidere det og begrunde sin afgørelse om, hvorvidt forslaget skal trækkes tilbage, ændres eller opretholdes;

D.

der henviser til, at Kommissionen trak Monti II-forslaget tilbage, men anførte, at den fandt, at forslaget var i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og at forslaget blev trukket tilbage, fordi der ikke var tilstrækkelig støtte til det i Europa-Parlamentet og Rådet (7);

E.

der henviser til, at nationale parlamenter i 2013 afgav 13 begrundede udtalelser om forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (8), der repræsenterede 18 stemmer, og dermed udløste den anden procedure med gult kort;

F.

der henviser til, at Kommissionen konkluderede, at forslaget overholdt nærhedsprincippet, og at det ikke var nødvendigt at trække forslaget tilbage eller at ændre det; Kommissionen erklærede, at den ville tage behørigt hensyn til de begrundede udtalelser i lovgivningsprocessen (9);

G.

der henviser til, at flere nationale parlamenter gav udtryk for bekymring over Kommissionens tilgang, idet de fandt, at Kommissionens begrundelser og argumenter var utilstrækkelige; Retsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i Europa-Parlamentet afholdt drøftelser om dette emne;

H.

der henviser til, at de efterfølgende forhandlinger med Rådet om den europæiske anklagemyndighed har ført til en indskrænkning af anvendelsesområdet og arbejdsmetoderne i forhold til det oprindelige forslag, hvorom de begrundede udtalelser blev afgivet;

I.

der henviser til, at Kommissionen på grund af sin initiativret skal sikre, at der på et tidligt tidspunkt i den politiske proces træffes de rigtige beslutninger om, hvorvidt der skal foreslås en foranstaltning på EU-plan, og hvordan det skal gøres;

J.

der henviser til, at Kommissionen er ved at foretage en revision af retningslinjerne for konsekvensanalyser, som omfatter overvejelser om subsidiaritet og proportionalitet;

K.

der henviser til, at Parlamentet har oprettet sin egen enhed for konsekvensanalyse, som lavede 50 indledende vurderinger og to detaljerede vurderinger af konsekvensanalyser fra Kommissionen i 2013;

L.

der henviser til, at de nationale parlamenter har bemærket, at medtagelsen af betydelige og talrige delegerede beføjelser gør det svært at vurdere effektivt, om de endelige bestemmelser er i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

M.

der henviser til, at der kun foretages nærheds- og proportionalitetskontrol samt en konsekvensanalyse i begyndelsen af lovgivningsprocessen;

1.

bemærker, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er grundlæggende ledende principper for Den Europæiske Union;

2.

understreger, at EU ved udøvelsen af sine beføjelser bør følge nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som anført i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union; glæder sig over, at overholdelsen af disse to principper i 2012 og 2013 blev kontrolleret omhyggeligt af EU-institutionerne og de nationale parlamenter;

3.

glæder sig over de nationale parlamenters stærkere samarbejde og øgede deltagelse i den europæiske lovgivningsproces i de senere år, som har resulteret i stigende kendskab til de principper, som danner grundlag for EU, herunder nærheds- og proportionalitetsprincipperne i interinstitutionel sammenhæng; bemærker imidlertid, at der stadig bør gøres en yderligere indsats i denne forbindelse; foreslår derfor, at Kommissionen som et første skridt på vejen indleder en årlig debat med hvert af de nationale parlamenter i det pågældende parlament for at styrke dialogen mellem Kommissionen og de nationale parlamenter;

4.

mener endvidere, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet udgør udgangspunktet for politikudformningen; understreger derfor vigtigheden af, at det i begyndelsen af lovgivningsprocessen vurderes, om politikmålene kan nås bedre på EU-plan end gennem nationale eller regionale initiativer;

5.

bemærker betydningen af parlamenterne og af deres territoriale indflydelse og nærhed til borgerne og opfordrer, hvor det er relevant, til større inddragelse af dem i systemet for tidlig varsling;

6.

bemærker imidlertid, at flertallet af udtalelserne fra de nationale parlamenter er fremsat af et fåtal af nationale parlamenter; opfordrer de øvrige nationale parlamenter til at involvere sig mere i den europæiske debat;

7.

understreger nødvendigheden af, at EU-institutionerne respekterer nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er nedfældet i artikel 5 traktaten om Den Europæiske Union og protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som er af general karakter og bindende for de institutioner, der udøver Unionens beføjelser, med undtagelse af de områder, der er omfattet af Unionens enekompetence, hvor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse.

8.

mener, at mekanismen for kontrol af nærhedsprincippet er af stor betydning for samarbejdet mellem EU-institutionerne og de nationale institutioner;

9.

bemærker, at Kommissionens årsrapporter er noget overfladiske, og opfordrer Kommissionen til at overveje at udarbejde mere detaljerede rapporter om, hvordan nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes i udformningen af EU's politikker;

10.

noterer sig Kommissionens metodologi i årsrapporterne for 2012 og 2013, hvor der bruges statistikker til at klassificere de begrundede udtalelser fra nationale parlamenter om en pakke af forslag som blot én begrundet udtalelse og ikke som en begrundet udtalelse om hvert enkelt forslag;

11.

bemærker, at andelen af begrundede udtalelser generelt er steget betydeligt udtrykt i procent af det samlede antal indlæg i forhold til 2010 og 2011, og at de begrundede udtalelser i 2012 udgjorde 25 % af alle indlæg, mens de i 2013 tegnede sig for 30 % af indlæggene fra de nationale parlamenter i henhold til protokol nr. 2; noterer sig i denne forbindelse høringen af de nationale parlamenter i lovgivningsprocessen;

12.

påpeger, at de nationale parlamenter i 2012 for første gang anvendte det såkaldte gule kort vedrørende nærhedsprincippet som reaktion på Kommissionens forslag til forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (Monti II); noterer sig, at selv om Kommissionen konkluderede, at nærhedsprincippet ikke var blevet tilsidesat, trak den forslaget tilbage på grund af manglende politisk støtte; bemærker, at et andet såkaldt gult kort blev udløst i 2013 som reaktion på Kommissionens forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO); noterer sig, at Kommissionen konkluderede, at forslaget var i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og besluttede at opretholde det;

13.

bemærker, at begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter påpeger, at der foreligger forskellige fortolkninger af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; minder i denne forbindelse om, at nærhedsprincippet i henhold til traktaterne kun giver Unionen mulighed for at handle på områder, der ikke hører ind under dens enekompetence, »hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan«; minder ligeledes om, at »i medfør af proportionalitetsprincippet går indholdet og formen af Unionens handling ikke videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne«; opfordrer de nationale parlamenter til at være tro mod ordlyden af TEU, når de vurderer overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; anbefaler kraftigt, at de nationale parlamenter og EU-institutionerne udveksler synspunkter og praksis vedrørende kontrollen med overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

14.

bemærker, at der er stor forskel på de nationale parlamenters begrundede udtalelser med hensyn til de typer argumenter, der fremføres, og deres form; beklager manglen på fælles mønstre, der gør det vanskeligere at vurdere, hvilket grundlag de nationale parlamenter intervenerer på;

15.

minder om den bekymring, der er givet udtryk for i tidligere betænkninger fra Parlamentet om tilfælde, hvor nærhedsprincippet ikke var blevet behandlet tilstrækkeligt i konsekvensanalyser udarbejdet af Kommissionen; minder endvidere om, at dette spørgsmål er blevet rejst i årsrapporterne fra Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB); bemærker, at IAB var af den opfattelse, at mere end 30 % af de gennemgåede konsekvensanalyser i 2012 og 2013 indeholdt en utilfredsstillende analyse af nærhedsprincippet; udtrykker bekymring over, at dette antal steg til 50 % i 2014, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage dette spørgsmål op i sin revision af retningslinjerne for konsekvensanalyser og vende denne tendens;

16.

henleder opmærksomheden på vigtigheden af konsekvensanalyser som instrument til hjælp til beslutningsprocessen inden for lovgivningsproceduren, og understreger nødvendigheden af, at man i denne forbindelse behørigt overvejer de spørgsmål, der vedrører nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

17.

understreger, at grundige konsekvensanalyser, der grundigt evaluerer overholdelsen af nærhedsprincippet, er afgørende med henblik på at skabe større tillid hos borgerne, som ofte betragter nærhedsprincippet som et nøgleelement i den demokratiske proces; påpeger derfor, at øget kontrol med nærhedsprincippet kan ses som et vigtigt redskab til at reducere det såkaldte »demokratiske underskud«;

18.

gentager opfordringen i sin ovennævnte beslutning af 14. september 2011 om anvendelse af nationale konsekvensanalyser som et supplement til dem, som Kommissionen udfører — og hvoraf en reform er under drøftelse — med henblik på at støtte den foreslåede lovgivning; mener, at Parlamentets nyligt oprettede enheder for konsekvensanalyse vil udgøre et positivt supplement til Kommissionens arbejde;

19.

udtrykker sin skuffelse over Kommissionens svar til de nationale parlamenter i tilfælde, hvor der er blevet udstedt gule kort; mener, at det er nødvendigt, at Kommissionen reagerer tilstrækkeligt på alle betænkeligheder, som de nationale parlamenter giver udtryk for, på individuelt grundlag som et led i en dialog ud over en eventuel offentliggjort udtalelse; mener, at det også er nødvendigt, at Kommissionen giver møde for de(t) relevante udvalg i Parlamentet for at redegøre for sin holdning i detaljer;

20.

fremhæver, at proceduren med det gule kort, der er et redskab til påvirkning af beslutningstagningen i EU, ville kunne styrkes effektivt, hvis de nationale parlamenter udvekslede oplysninger om deres holdninger på et tidligere tidspunkt, og tilskynder derfor de nationale parlamenter til at udveksle synspunkter om anvendelsesområdet og de undersøgelsesmetoder, der anvendes til at vurdere overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

21.

er af den opfattelse, at politisk dialog spiller en stadig større rolle, når det drejer sig om at sikre, at nærhedsprincippet overholdes; mener, at den politiske dialog bør forbedres, ikke kun i tilfælde af et gult eller orange kort, men generelt; glæder sig i denne forbindelse over Juncker-Kommissionens tilsagn om at give møde for flere nationale parlamenter og opfordrer Parlamentet til at overveje lignende initiativer; mener, at ordførerne kan tilskyndes til oftere at gå i dialog med de nationale parlamenter, navnlig eftersom videokonferencer og andre metoder til online-dialog bliver lettere og mere effektive;

22.

understreger, at EU-institutionerne og de nationale parlamenter fortsat bør arbejde for at fremme en »nærhedskultur« i hele EU; anbefaler to særlige initiativer, som vil bidrage til en bedre overholdelse af nærhedsprincippet i lovgivningsprocessen på nuværende tidspunkt, nemlig at fremme en større inddragelse af holdninger, perspektiver eller andre forslag fremsat af nationale parlamenter i den politiske dialog, navnlig i forbindelse med forberedende arbejde som f.eks. grønbøger og hvidbøger fra Kommissionen, og at overveje en forlængelse af fristen for høring af de nationale parlamenter i forbindelse med kontrollen af overholdelsen af nærhedsprincippet, hvis nationale parlamenter anmoder herom under henvisning til tidspres baseret på objektive grunde, såsom naturkatastrofer og ferieperioder, efter aftale mellem de nationale parlamenter og Kommissionen; er af den opfattelse, at dette kan opnås gennem et politisk tilsagn aftalt mellem institutionerne og de nationale parlamenter i første instans, uden at det giver anledning til forsinkelser med vedtagelsen af relevant lovgivning;

23.

Hvis medlemsstaterne bliver enige om at forlænge den periode, de nationale parlamenter får til at afgive en begrundet udtalelse i henhold til artikel 6 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, bør den medtages i den næste traktatrevision; en sådan forlængelsesperiode kan derefter også fastlægges i den afledte ret;

24.

anser det for vigtigt, at proceduren med gult kort bliver let at gennemføre for parlamenterne og samtidig bekræfter nærhedsprincippet i overensstemmelse med traktaterne;

25.

bemærker, at flere nationale parlamenter i COSAC har udtrykt deres interesse i et forslag om indførelse af et grønt kort som et instrument til at forbedre den politiske dialog, som ville give de nationale parlamenter mulighed for, efter først at have sikret sig Parlamentets støtte, at fremsætte konstruktive forslag, som Kommissionen kan overveje, under behørig hensyntagen til Kommissionens initiativret;

26.

bemærker, at lovgivningsforslag kan ændre sig dramatisk i tiden op til institutionernes vedtagelse af dem; minder om, at det kun kontrolleres, om nærhedsprincippet er overholdt, ved begyndelsen og ikke ved afslutningen af lovgivningsprocessen; minder endvidere om, at der mere generelt kun udarbejdes konsekvensanalyser med henblik på den indledende fase og ikke med henblik på de sidste faser i lovgivningsprocessen; understreger behovet for en midtvejsevaluering efter indledningen af vedtagelsesproceduren og ved afslutningen af lovgivningsprocessen, så der i visse tilfælde kan udstedes en advarsel til medlemsstater, der ikke overholder nærhedsprincippet;

27.

opfordrer derfor til, at der foretages en yderligere kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet og en fuldstændig konsekvensanalyse ved afslutningen af de lovgivningsmæssige forhandlinger og forud for vedtagelsen af en endelig tekst, således at det kan garanteres, at nærhedsprincippet bliver overholdt, og at der kan foretages evalueringer, herunder i forhold til proportionalitetsprincippet; mener, at en sådan »betænkningstid« vil hjælpe de politiske beslutningstagere med at vurdere, om lovgivning er i overensstemmelse med EU’s principper, og vil øge gennemsigtigheden omkring resultaterne af perioder med ofte temmelig vanskelige forhandlinger;

28.

bemærker Kommissionens nye politiske målsætninger i forbindelse med initiativer og forslag til EU-lovgivning, nemlig: minimale omkostninger, fordele for borgerne, virksomhederne og arbejdstagerne samt undgåelse af unødvendige administrative byrder;

29.

mener, at programmerne under den flerårige finansielle ramme bør vurdere og bevise overholdelsen af nærhedsprincippet, hvad angår påviselig merværdi for de støtteberettigede medlemsstater;

30.

anmoder Kommissionen om i overensstemmelse med proportionalitets- og nærhedsprincippet at forenkle procedurerne for ansøgning om EU-midler med henblik på at gøre ansøgningsproceduren mere effektiv og målrettet;

31.

understreger sin vilje til at sikre overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet gennem analyse af sine egne lovgivningsmæssige initiativbetænkninger, forudgående evalueringer af Kommissionens konsekvensanalyser og den konstante evaluering af den potentielle EU-merværdi og omkostningerne ved fravær af EU-tiltag;

32.

henviser til de seneste drøftelser om tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS) og Kommissionens forslag om at erstatte den nuværende model; minder om, at den fælles handelspolitik i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udpeges som en integreret del af Unionens enekompetence, som skal være baseret på ensartede principper; bemærker, at nærhedsprincippet derfor ikke finder anvendelse på den fælles handelspolitik;

33.

opfordrer medlemsstaterne til at deblokere UNCITRAL's konvention om gennemsigtighed i aftalebaseret investor-stat-voldgift, således at Kommissionen kan undertegne konventionen på vegne af hele Unionen; beklager den nuværende situation, hvor nogle medlemsstater er parter i konventionen, og andre ikke er parter; finder, at dette eksempel understreger behovet for større klarhed hos alle parter med hensyn til anvendelsesområdet for Unionens enekompetence vedrørende direkte udenlandske investeringer; minder om, at medlemsstaternes forskellige politikker vedrørende beskyttelse af investeringer har ført til den nuværende situation, hvor medlemsstater er parter i ca. 1 400 bilaterale investeringsaftaler, som til tider indeholder bestemmelser, der kan føre til forskellig behandling af EU-investorer i udlandet, afhængigt af den pågældende investerings oprindelse;

34.

kræver med hensyn til finansiel bistand fra EU til andre lande, særligt makrofinansiel bistand, mere dybtgående forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser vedrørende de foreslåede foranstaltningers proportionalitet, så bistanden bliver effektiv og til ægte gavn for vores partnere, som har brug for den; insisterer på nødvendigheden af at skabe konditionalitet for udbetalingen af bistanden og en ordentlig kontrol med anvendelsen af midlerne, herunder foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig og korruption, og en dybtgående kontrol foretaget af Parlamentet; opfordrer til en stærk integration af EU's eksterne instrumenter, der kombinerer handels-, udviklings- og udenrigs- og sikkerhedspolitik; understreger, at medlemsstaterne skal udvise et større engagement i den forbindelse;

35.

påpeger, at det er meget vigtigt med en ordentlig høring, dialog og inddragelse af borgerne, virksomhederne (navnlig SMV'er) og civilsamfundet i EU's beslutningsproces for handelspolitikken.

36.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.