EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.7.2021
SWD(2021) 705 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
Rapport om retsstatssituationen 2021
Landekapitel om Tjekkiet
Ledsagedokument til
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
{COM(2021) 700 final} - {SWD(2021) 701 final} - {SWD(2021) 702 final} - {SWD(2021) 703 final} - {SWD(2021) 704 final} - {SWD(2021) 706 final} - {SWD(2021) 707 final} - {SWD(2021) 708 final} - {SWD(2021) 709 final} - {SWD(2021) 710 final} - {SWD(2021) 711 final} - {SWD(2021) 712 final} - {SWD(2021) 713 final} - {SWD(2021) 714 final} - {SWD(2021) 715 final} - {SWD(2021) 716 final} - {SWD(2021) 717 final} - {SWD(2021) 718 final} - {SWD(2021) 719 final} - {SWD(2021) 720 final} - {SWD(2021) 721 final} - {SWD(2021) 722 final} - {SWD(2021) 723 final} - {SWD(2021) 724 final} - {SWD(2021) 725 final} - {SWD(2021) 726 final} - {SWD(2021) 727 final}
Sammendrag
Der er sket fremskridt med to vigtige reformer af det tjekkiske retsvæsen, nemlig proceduren for udvælgelse af dommere og disciplinærordningen for dommere. Førstnævnte blev vedtaget i maj 2021. Som bemærket i rapporten om retsstatssituationen 2020 kan disse reformer styrke retsvæsenets uafhængighed ved at øge gennemsigtigheden i proceduren for udvælgelse af dommere og give yderligere garantier i disciplinærsager mod dommere. Bestræbelserne på at fremme digitaliseringen af retsvæsenet, herunder offentliggørelse af domme og udarbejdelse af et digitalt sagsforvaltningssystem, fortsætter. Der er sket en forbedring af effektiviteten af procedurerne på det civil-, handels- og forvaltningsretlige område. Domstolene har formået at videreføre deres arbejde under covid-19-pandemien uden større afbrydelser.
De retlige og institutionelle rammer for bekæmpelse af korruption er stort set på plads, men der er derimod ikke gjort fremskridt med hensyn til gennemførelsen af regeringens strategi for bekæmpelse af korruption 2018-2022 og de ledsagende handlingsplaner. Mere specifikt mangler en række vigtige reforminitiativer inden for forebyggelse af korruption i det tjekkiske parlament, herunder lovforslag om lobbyvirksomhed, beskyttelse af whistleblowere og om forlængelse af det øverste revisionskontors mandat, fortsat at blive vedtaget ved udgangen af den nuværende regerings embedsperiode. Med hensyn til korruption på højt niveau har undersøgelser og revisioner på nationalt og europæisk plan vedrørende anvendelsen af EU-midler for nylig afdækket, at der er interessekonflikter på øverste administrative niveau, og en sag er på denne baggrund godtaget til behandling af Den Europæiske Anklagemyndighed. I en relateret sag om svig med EU-midler har nationale efterforskere desuden for nylig anbefalet tiltale. Som følge af covid-19-pandemien blev de fleste af de foranstaltninger til bekæmpelse af korruption i sundhedssektoren, som efter planen skulle indføres i 2020, udsat.
I henhold til forfatningsmæssige bestemmelser er ytringsfriheden og retten til information garanteret, og censur er udtrykkeligt forbudt. I 2021 blev der vedtaget bestemmelser for at øge gennemsigtigheden af det reelle ejerskab af medieforetagender. Det tjekkiske radio- og TV-råd ser ud til at udføre sine opgaver effektivt, men de politiske kontroverser har fortsat påvirket det særskilte tilsynsorgan for det tjekkiske fjernsyn. Sektoren for trykte medier er blevet hårdt ramt under covid-19-pandemien. Der er ikke blevet vedtaget nogen mediestøtteordning for at imødegå virkningerne af covid-19-pandemien.
Siden begyndelsen af covid-19-pandemien har næsten halvdelen af de vedtagne retsakter været genstand for en forkortet lovgivningsprocedure med begrænset mulighed for høring af interessenter. Interessenter bemærker, at anvendelsen af den forkortede lovgivningsprocedure ikke udelukkende berørte den lovgivning, der direkte vedrørte covid-19-pandemien. Nødretstilstanden omfattede en betydelig del af 2020. Forlængelsen heraf i begyndelsen af 2021 — på trods af deputeretkammerets afslag på forlængelse — er blevet kritiseret, bl.a. under henvisning til forfatningsmæssighed. Domstolene blev ofte anmodet om at gennemgå nødforanstaltninger og annullerede flere af dem. Et lovforslag om oprettelse af et nyt børneombudsmandskontor drøftes i parlamentet. Covid-19-pandemien har haft en betydelig indvirkning på civilsamfundsorganisationer og har tvunget dem til at begrænse deres aktiviteter.
I.Retssystemet
Det tjekkiske retssystem består af 86 distriktsdomstole, otte regionale retter, to appeldomstole, den øverste domstol og den øverste domstol i forvaltningsretlige sager
. Forfatningsdomstolen indgår ikke i de almindelige domstole, men indgår i retssystemet. Den har til opgave at sikre lovgivningens forfatningsmæssighed og beskyttelsen af de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Justitsministeriet er den centrale statslige myndighed, der er ansvarlig for administrationen af domstolene. Justitsministeriet varetager den statslige administration af appeldomstolene, de regionale retter og distriktsdomstolene inden for de lovbestemte rammer
, enten direkte eller via præsidenterne for disse domstole og retter. Nogle af centraladministrationens opgaver udføres af præsidenterne for de to øverste domstole. Disse forskellige myndigheder tager hensyn til udtalelserne fra de relevante domstolsråd, der er oprettet ved den øverste domstol, den øverste domstol i forvaltningsretlige sager, appeldomstolene, de regionale retter og de større distriktsdomstole. Dommerne udnævnes af republikkens præsident blandt de kandidater, der er udvalgt af retspræsidenterne og fremlagt af justitsministeren. Anklagemyndigheden er en del af den udøvende magt. Offentlige anklagere udnævnes på ubestemt tid af justitsministeren på forslag af rigsadvokaten. Rigsadvokaten udnævnes og afsættes af regeringen på forslag af justitsministeren
. Tjekkiet deltager i Den Europæiske Anklagemyndighed. Advokatsamfundet er et uafhængigt organ, der er oprettet ved lov. Det varetager den offentlige administration for det juridiske erhverv og foretager selvregulering for hele erhvervet. Advokatsamfundets selvstyrebeføjelser er underlagt justitsministerens beføjelser på de områder, der er angivet i loven.
Uafhængighed
Den brede offentligheds og virksomhedernes opfattelse af retsvæsenets uafhængighed er fortsat middel. Generelt er 51 % af både den brede offentlighed og virksomhederne af den opfattelse, at domstolenes og dommernes uafhængighed i Tjekkiet enten er "meget god" eller "delvis god" i 2021
. Dette er udtryk for en fortsat positiv tendens i retning af en gradvis årlig stigning i den positive opfattelse blandt virksomhederne, mens niveauet for opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed blandt den brede offentlighed faldt en smule i forhold til sidste år.
Der er vedtaget en ændring af proceduren for udvælgelse af dommere. Ændringen, der trådte i kraft den 9. juni 2021
, har til formål at skabe et gennemsigtigt og ensartet system for rekruttering og udvælgelse af nye dommere og retspræsidenter baseret på præcise, objektive og ensartede kriterier. Tidligere var der ingen lovbestemt regulering af proceduren for udvælgelse af kandidater til stillinger i retsvæsenet. De vigtigste elementer i ændringen er i overensstemmelse med europæiske standarder, navnlig fordi flertallet af medlemmerne i de udvalg, der har til opgave at udvælge kandidater til udnævnelse, vil være dommere
.
Udkastet til ændring af disciplinærordningen for dommere er blevet vedtaget ved førstebehandlingen i deputeretkammeret. Reformen har til formål at indføre domstolsprøvelse
af afgørelser truffet af disciplinærdomstolen vedrørende dommere
ved at indføre et todelt disciplinærsystem, hvor appeldomstolene træffer afgørelse i første instans, og denne afgørelse kan indbringes for den øverste domstol og den øverste domstol i forvaltningsretlige sager. I december 2020 blev reformen vedtaget ved førstebehandlingen i deputeretkammeret. Ved at indføre en sådan dobbelt domstolsprøvelse kan denne reform bidrage til at styrke retsvæsenets uafhængighed, hvilket er i overensstemmelse med EU-retten og europæiske standarder
.
Der er ingen forventning om, at den planlagte reform af anklagemyndigheden vil blive videreført i denne valgperiode. En reform af anklagemyndigheden har længe været genstand for politiske drøftelser og blevet behandlet i Grecos anbefalinger. Som bemærket i rapporten om retsstatssituationen 2020 havde det seneste udkast til reform
, der blev offentliggjort i juni 2019, til formål at ændre udnævnelses- og afskedigelsesordningen for anklagemyndigheden og embedsperioden for ledende offentlige anklagere. Udkastet til reform mødte modstand fra interessenter og offentligheden og forventes ikke at blive godkendt af regeringen inden parlamentsvalget i oktober.
Et flertal af domstolene har godkendt en etisk kodeks for dommere. Den etiske kodeks er blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat ved den øverste domstol under ledelse af præsidenten for den øverste domstol og bestående af dommere fra domstole på forskellige niveauer. Da kodeksen var blevet udarbejdet, blev den forelagt de dommerråd, der er nedsat ved hver domstol, til godkendelse. Langt de fleste af rådene vedtog kodeksen. Greco har anbefalet, at der udarbejdes en adfærdskodeks for dommere.
Dommere og anklagere har været genstand for kritiske udtalelser fra regeringsrepræsentanter. Repræsentanter for den udøvende magt har ved flere lejligheder fremsat kritiske bemærkninger vedrørende højtstående dommere og anklagemyndigheden, idet der er blevet sat spørgsmålstegn ved deres uafhængighed. Som reaktion herpå har repræsentanter for retsvæsenet fremsat udtalelser, hvori de giver udtryk for deres bekymring og minder om betydningen af retsvæsenets uafhængighed og offentlighedens tillid til retsvæsenet. Den 14. maj meddelte rigsadvokaten, at han ville træde tilbage, og anførte, at en af grundene var det pres, han oplevede.
Kvalitet
Parlamentet var ikke enigt i regeringens forslag om at forhøje visse retsafgifter. Ved førstebehandlingen den 29. januar 2021 afviste deputeretkammeret et forslag til ændring af loven om retsafgifter af hensyn til adgangen til domstolsprøvelse i lyset af den igangværende covid-19-pandemi. Regeringen planlægger ingen yderligere ændringer eller en fornyet forelæggelse af forslaget i indeværende valgperiode. Det tjekkiske advokatsamfunds fortsatte udvidede retshjælpsordning har også bidraget til at lette adgangen til domstolsprøvelse, navnlig for sårbare personer, der ikke har råd til en advokat.
Flere projekter er ved at blive gennemført for at udbygge digitaliseringen af retsvæsenet. Justitsministeriet har iværksat en pilotversion af en offentligt tilgængelig central database over domme
, som i første omgang omfatter civile sager. Databasen vil gradvist blive udbygget. Der er i loven om domstole og dommere blevet indført en forpligtelse for domstolene til pr. 1. juli 2022 at offentliggøre alle domme efter en ændring, der trådte i kraft den 9. juni 2021. Justitsministeriets igangværende projekt til støtte for anonymisering vil bidrage til denne indsats. Der findes i vid udstrækning procedureregler, der giver mulighed for at anvende digitale værktøjer ved domstole samt passende digitale instrumenter og infrastruktur
, hvilket bidrog kraftigt til domstolenes fortsatte virke under covid-19-pandemien. Der mangler dog stadig løsninger til at få adgang til den elektroniske sagsmappe i de fleste verserende sager
. Der blev arbejdet videre med at indføre et komplet elektronisk filsystem, men arbejdet er stadig på udbudsstadiet.
Parlamentet drøfter et nyt lovforslag om reform af tvangsfuldbyrdelses- og insolvensprocedurerne. Tvangsfuldbyrdelses- og insolvensprocedurer har været genstand for politiske drøftelser i mange år, da en såkaldt "gældsfælde" påvirker et stort antal mennesker. Dette kan ifølge forfatningsdomstolens udtalelse have en negativ indvirkning på deres grundlæggende rettigheder, herunder retten til en passende levestandard
. Efter en reform af insolvensprocedurerne, der blev vedtaget i 2019
, blev der fremsat flere andre lovgivningsforslag for at regulere konsekvenserne af tvangsfuldbyrdelses- og insolvensprocedurerne, navnlig for at beskytte skyldnere, herunder mindreårige skyldnere.
Effektivitet
Der er sket forbedringer af effektiviteten, hvad angår sager på det civil-, handels- og forvaltningsretlige område. Der var ingen særlige udfordringer i civil- og handelsretlige sager, og den anslåede varighed af retssager fortsatte med at falde gradvist. Den tid, der er nødvendig for at afslutte forvaltningsretlige sager, er faldet betydeligt i forhold til de foregående år, og det skønnes, at det i 2019 tog 356 dage at træffe en afgørelse i første instans
. Samtidig steg gennemførelsesprocenten for forvaltningsretlige sager til over 107 %
, hvilket tyder på, at domstolene også er i stand til at håndtere efterslæb. Denne positive udvikling kan skyldes en overførsel af dommere fra andre afdelinger til administrative afdelinger. I 2020 blev der udnævnt ni nye dommere til at behandle forvaltningsretlige sager
, hvilket kan øge effektiviteten yderligere. Interessenter udtrykker imidlertid bekymring over den generelle mangel på dommere og påpeger, at justitsministeriet ikke fastlægger antallet af nyudnævnte dommere på baggrund af domstolenes reelle arbejdsbyrde.
Domstolene og anklagemyndigheden har under covid-19-pandemien stået over for udfordringer i forskellig grad. Den øverste domstol og den øverste domstol i forvaltningsretlige sager, hvis procedurer hovedsagelig er skriftlige, rapporterede, at covid-19-pandemien ikke havde nogen indvirkning på deres effektivitet. Domstole i lavere instanser blev tvunget til at udsætte retsmøder, hvilket kan forsinke sagsbehandlingen. Generelt rapporterede domstolene dog ikke om større forstyrrelser. Fjernarbejde viste sig at være en større udfordring for anklagemyndigheden på grund af den lave grad af digitalisering og karakteren af dens arbejde.
II.Ramme for bekæmpelse af korruption
Tjekkiet har i det store og hele indført en lovgivningsmæssig og institutionel ramme, der skal forebygge og bekæmpe korruption. Afdelingen for interessekonflikter og korruptionsbekæmpelse under justitsministeriet har ansvaret for koordinering og overvågning af den nationale strategi for bekæmpelse af korruption 2018-2022, som er Tjekkiets strategiske ramme for bekæmpelse af korruption på regeringsniveau. Rådet for korruptionsbekæmpelse fungerer som et rådgivende organ for regeringen. I samarbejde med anklagemyndigheden er det nationale agentur for organiseret kriminalitet den landsdækkende politienhed, som har kompetence til at efterforske korruption på højt niveau
. Kontoret for finansanalyse fungerer som Tjekkiets finansielle efterretningsenhed. Det øverste revisionskontor kontrollerer statens forvaltning af offentlige indtægter og udgifter, og dets konklusioner kan medvirke til at kortlægge korruptionsrisici.
Eksperter og virksomhedsledere opfatter fortsat graden af korruption i den offentlige sektor som relativt høj. I Transparency Internationals korruptionsindeks for 2020 scorer Tjekkiet 54/100 og ligger nr. 14 i EU og nr. 49 på verdensplan
. Opfattelsen af korruption har ligget relativt stabilt
gennem de seneste fem år
.
I december 2020 vedtog den tjekkiske regering en ny plan for bekæmpelse af korruption 2021-2022, hvori den gentog tidligere prioriteter. Denne handlingsplan
er den sidste af fire under den nuværende regeringsstrategi for bekæmpelse af korruption 2018-2022
. I forhold til den foregående plan forbliver de fire prioriterede områder uændrede
. Regeringen vil fokusere på de udestående mål, herunder vedtagelsen af lovgivningsmæssige retsakter om beskyttelse af whistleblowere og lobbyvirksomhed, samt på gennemsigtighed, adgang til oplysninger og covid-19-relaterede korruptionsrisici
. Der vil i januar 2022 blive offentliggjort en efterfølgende evaluering af den foregående handlingsplan for 2020. Det forberedende analytiske arbejde er allerede påbegyndt for den nye strategi for bekæmpelse af korruption efter 2022
og vil blive fremskyndet i foråret 2022 for at dække den nye regerings nye prioriteter og foranstaltninger vedrørende Tjekkiets internationale forpligtelser.
Der gøres en indsats for at bekæmpe korruption med et stabilt antal efterforskninger, retsforfølgelser og domfældelser. I 2020 indledte de tjekkiske retshåndhævende myndigheder 180 korruptionsrelaterede efterforskninger (sammenlignet med 152 i 2019)
, mens 180 personer blev retsforfulgt for korruption eller mistænkt herfor
(sammenlignet med 190 personer i 2019)
. I alt blev 169 personer indbragt for en domstol (sammenlignet med 125 i 2019)
, mens 111 blev dømt for korruption i løbet af 2020 (sammenlignet med 96 personer i 2019). Sidste år var der 23 frifindelser for korruption (sammenlignet med 30 i det foregående år). I de seneste år har højtprofilerede sager, der hovedsagelig er blevet retsforfulgt af den høje anklagemyndighed, primært fokuseret på forbrydelser i forbindelse med offentlige udbud og konkurrence (herunder embedsmænds korruption og kriminelle aktiviteter) og omfattende skattesvig
. Tjekkiets straffelov omhandler ikke en særlig lovovertrædelse, der kriminaliserer udenlandsk bestikkelse. Dette er dog omfattet af den generelle korruption
. OECD har noteret sig bekymring over den lave grad af håndhævelse over for udenlandsk bestikkelse på trods af den tjekkiske økonomis eksportorienterede karakter og eksport inden for højrisikosektorer, hvor der opleves bestikkelse
. De foranstaltninger, der hidtil er gennemført, herunder en forøgelse af specialiseret personale og forbedring af dataanalysekapaciteten, har ikke gjort det muligt at afsløre og efterforske udenlandsk bestikkelse. I den forbindelse er der behov for at finde måder til at prioritere afsløring, efterforskning og retsforfølgning af udenlandsk bestikkelse. Indførelse af en særskilt strafbar handling i form af udenlandsk bestikkelse, en bekendtgørelse eller et internt direktiv, hvoraf prioriteringen af udenlandsk bestikkelse fremgår, kunne være en af mulighederne for at forbedre håndhævelsen.
Undersøgelser og revisioner har givet anledning til bekymring over visse tilfælde af korruption på højt niveau i forbindelse med anvendelsen af EU-midler og interessekonflikter. I en rapport fra Kommissionen af 23. april 2021 om revision af udbetalingen af 17 EU-tilskud til en tjekkisk virksomhed blev der konstateret uregelmæssigheder og en interessekonflikt. Der henstilles til inddrivelse af ca. 11 mio. EUR for manglende overholdelse af EU's finansforordning 2012 og overtrædelse af den tjekkiske lov om interessekonflikter
. Sagen blev for nylig sendt til og godkendt af Den Europæiske Anklagemyndighed. Generelt er støtte til erhvervsvirksomheder, hvor en offentligt ansat har en aktiepost på 25 % eller derover, forbudt i henhold til den tjekkiske lov om interessekonflikter. Der er indført en strategi for bekæmpelse af svig og korruption inden for rammerne af EU's fonde for 2014-2020
. Heri fastlægges de grundlæggende regler, som ledsages af proceduremæssige retningslinjer for forvaltningsmyndighederne. Der er dog i nogle tilfælde givet udtryk for bekymring med hensyn til forvaltningen og fordelingen af EU-midler, herunder i forbindelse med svigrelaterede efterforskninger foretaget af EU's Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og relaterede nationale efterforskninger, som resulterede i en anbefaling om tiltale i en sag på højt plan
.
Det praktiske samarbejde mellem de relevante institutioner om bekæmpelse af korruption i Tjekkiet fungerer godt, og der er planlagt yderligere specialisering og IT-udvikling inden for politiet. Samarbejdet mellem anklagemyndigheden, politiet og den finansielle efterretningsenhed viste sig at være tæt og effektivt i forbindelse med omfattende operationer
. Ifølge politiet og anklagemyndigheden er efterforskeres og anklageres ressourcer
og specialiseringsniveau samt deres adgang til relevante oplysninger tilstrækkelige til, at de kan udføre deres opgaver med bekæmpelse af korruption. Politipræsidiet, som hierarkisk ligger over det nationale agentur for organiseret kriminalitet, omfatter en central analyseenhed, der skal udstikke retningslinjer og bistå med sagsanalyser for hele politiet. For effektivt at opfylde politiets behov og opbygge mere strategiske efterretningsniveauer vil der stadig være behov for en højere grad af specialisering af personalet inden for analyse samt yderligere IT-værktøjer og -funktioner
. Konceptdokumentet fra 2019 for efterforskningstjenester, i hvilket der opfordres til disse forbedringer, forventes at blive gennemført og derefter revideret i 2022
.
En bestemmelse om lobbyvirksomhed, der skal øge gennemsigtigheden i den tjekkiske lovgivningsproces, har afventet vedtagelse siden sidste rapporteringsperiode. De omstridte områder, der stadig drøftes, vedrører undtagelserne fra definitionen af lobbyister
. Bestemmelsen vedrører oprettelse af et offentligt tilgængeligt register over lobbyister og embedsmænd, der er genstand for lobbyvirksomhed, pligt for lobbyister og embedsmænd, der er genstand for lobbyvirksomhed, til at offentliggøre lobbykontakter og indførelse af et "lovgivningsmæssigt fodaftryk" for at oplyse om, hvem der forsøgte at påvirke hvilket lovgivningsforslag. Registret bør føres af kontoret for tilsyn med politiske partiers og bevægelsers økonomi. Manglende offentliggørelse kan medføre bøder på ca. 3 860 EUR (100 000 CZK). Bestemmelsen om lobbyvirksomhed vil også indeholde strengere regler om indberetning af gaver. Tærsklen for gaver, der skal indberettes i det allerede eksisterende centrale register over interessekonflikter, vil blive sænket fra ca. 400 EUR (10 000 CZK) til ca. 200 EUR (5 000 CZK).
Der er gjort en indledende indsats for at styrke integritetsreglerne for medlemmer af deputeretkammeret. Der findes endnu ikke en særlig etisk kodeks for medlemmer af deputeretkammeret, på samme måde som den findes for tjenestemænd i den centrale offentlige forvaltning. En foreslået ændring af loven om deputeretkammerets forretningsorden, der giver deputeretkammeret mulighed for at vedtage en adfærdskodeks, har ikke fået tilstrækkelig politisk opbakning
. Nogle politiske partier fastsatte etiske kodekser for deres egne partimedlemmer
. Navnlig med hensyn til gaver til medlemmer af parlamentet er der fortsat betænkeligheder med hensyn til manglen på en passende ramme, herunder også andre fordele, såsom naturalydelser og tjenester, og praktiske retningslinjer for medlemmer af parlamentet
.
Efter en dom fra forfatningsdomstolen besluttede regeringen i 2020 ikke at medtage ægtefællers indkomst i rapporteringspligten vedrørende indberetninger af aktiver. Parlamentsmedlemmer skal i en vis udstrækning oplyse om ægtefællernes aktiver i deres indberetninger af aktiver
, f.eks. om ejendom, der ejes i fællesskab af den pågældende parlamentariker og dennes ægtefælle. Ægtefællens indkomst er fortsat udelukket fra oplysningspligten, og det samme gælder alle aktiver tilhørende familiemedlemmer, over for hvem der består forsørgerpligt
. Efter en dom afsagt af forfatningsdomstolen
besluttede regeringen ikke at ændre reglerne om indberetning af aktiver yderligere i denne henseende
.
Reglerne om gaver til finansiering af politiske partier er generelt hensigtsmæssige, men i praksis er der stadig udfordringer
. Loven om politiske partier og bevægelser
indeholder et maksimumsloft på ca. 120 000 EUR (3 000 000 CZK) for hver enkelt giver. Alle gaver på over ca. 40 EUR (1 000 CZK) skal dokumenteres. Gaver fra udenlandske enkeltpersoner eller offentlige organer er ikke tilladt. Gaver, der modtages i valgperioder, skal offentliggøres online mindst tre dage før valget
. Manglende overholdelse kan straffes med bøder på mellem ca. 4 000 og 80 000 EUR (CZK 100 000-2 000 000). Kontoret for tilsyn med politiske partiers og bevægelsers økonomi er det ansvarlige tilsynsorgan
. Der er stadig strukturelle svagheder, da de samme regler om maksimumslofter for gaver fra individuelle givere ikke finder anvendelse på præsidentvalg
eller på gaver fra nonprofitorganisationer
. Der er også hindringer for overvågningen af gaver fra virksomhedsnetværk med mange juridiske enheder
. Regeringen sigter mod at foretage en mere detaljeret analyse for yderligere at identificere lovgivningsmæssige smuthuller og praktiske udfordringer
.
Der er endnu ikke foretaget forfatningsændringer for at styrke det øverste revisionskontor. Med lovforslaget om ændring af loven om det øverste revisionskontor
vil der blive foretaget en forfatningsændring. Det vil udvide det øverste revisionskontors mandat, så det også kan revidere de offentlige udgifter afholdt af lokale myndigheder, sygeforsikringsselskaber og statsejede virksomheder (dvs. majoritetsejede eller kontrolleret af staten eller en lokal myndighed). Vedtagelsen af lovforslaget er forsinket
, selv om dette var en regeringsprioritet som fastsat i regeringens programerklæring.
Det forberedende arbejde med hensyn til beskyttelse af whistleblowere er blevet forelagt parlamentet. Den 25. januar 2021 godkendte regeringen lovforslaget om beskyttelse af whistleblowere og en ledsagende ændringslov
. Begge afventer i øjeblikket andenbehandlingen i deputeretkammeret
og drøftes i øjeblikket i de relevante udvalg i deputeretkammeret. Lovforslaget indeholder bestemmelser om oprettelse af interne rapporteringssystemer og rapportering til justitsministeriet, således at whistleblowere kan indberette potentielle forseelser.
Forvaltningen af statsejede virksomheder er reguleret, men der er stadig udfordringer i praksis. Forebyggelse af politiske udnævnelser i statsejede virksomheder er endnu ikke sikret systematisk i praksis
. I 2020 godkendte regeringen den politiske strategi for statsligt ejerskab
baseret på OECD's retningslinjer for virksomhedsledelse af statsejede virksomheder fra 2015. Strategien har til formål at sikre, at staten udøver sine ejendomsrettigheder i statsejede virksomheder på en gennemsigtig og effektiv måde.
Covid-19-pandemien bremsede antikorruptionsreformerne på specifikke områder. De fleste af de foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, der efter planen skulle indføres i 2020, navnlig i sundhedssektoren, blev udsat
. Den nye plan for bekæmpelse af korruption 2021-2022 indeholder bestemmelser om målrettede foranstaltninger med hensyn til offentlige indkøb, herunder specifikke mærker i registret over kontrakter vedrørende covid-19-relaterede offentlige kontrakter, og udvikling af en metode til offentlige indkøb under nødretstilstande eller i lignende krisesituationer
. Generelt anses registret for at have en positiv indvirkning på forebyggelsen af korruption, da det øger gennemsigtigheden og muligheden for offentligt tilsyn.
III.Mediepluralisme og mediefrihed
Chartret om grundlæggende rettigheder og basale frihedsrettigheder, der er indarbejdet i den tjekkiske forfatning, garanterer ytringsfriheden og retten til information og forbyder udtrykkeligt censur. Loven om radio- og TV-virksomhed indeholder klare regler om den tjekkiske medietilsynsmyndigheds beføjelser. Loven om fri adgang til information sikrer adgangen til de oplysninger, som de offentlige myndigheder ligger inde med.
Reformen, der tager sigte på yderligere at styrke radio- og TV-rådets uafhængighed, er endnu ikke afsluttet. Med loven om radio- og TV-virksomhed oprettes rådet som et "uafhængigt administrativt organ" bestående af 13 medlemmer, fastsættes rådets pligter og forpligtelser, og fastlægges kriterier for støtteberettigelse, udelukkelseskriterier og udnævnelsesprocedurer for rådets medlemmer og ledere. Hvis rådet gentagne gange og i alvorlig grad tilsidesætter de forpligtelser, der er fastlagt i loven, eller hvis det gentagne gange viser sig, at rådets obligatoriske årsrapport ikke kan godkendes på grund af alvorlige mangler, kan deputeretkammeret foreslå premierministeren at afsætte hele rådet. En reform, der blev fremlagt i august 2020, vil fjerne premierministerens rolle i udnævnelsesprocessen og samtidig begrænse deputeretkammerets beføjelser i den forstand, at den i ovennævnte tilfælde kun vil kunne foreslå afskedigelse af individuelle medlemmer og dermed styrke rådets uafhængighed som organ. Ændringen vil også kræve, at parlamentet giver en begrundelse for sådanne afskedigelser. Formålet med en sådan ændring er at opfylde målene om uafhængighed i det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester.
Radio- og TV-rådets beføjelser er præciseret i loven og anvendes i praksis efter hensigten. Tilsynsmyndigheden forventer ikke, at de foreslåede ændringer af radio- og TV-loven (se ovenfor) vil have en væsentlig indvirkning på rådets arbejde, men rådets ressourcer forventes kun at være genstand for mindre personalenedskæringer. Den tjekkiske lov om radio- og TV-virksomhed omhandler selvregulerende organer, der er anerkendt af rådet, og deres funktion. Sådanne organer kan fremsætte bemærkninger i forbindelse med retssager vedrørende de områder, de dækker. Ovennævnte lovforslag vil give yderligere muligheder for selvregulering. Der er blevet udtrykt bekymring over udvælgelsesprocessen og uafhængigheden af medlemmerne af det særskilte tjekkiske TV-tilsynsråd.
Tjekkiet har vedtaget lovgivning, der regulerer gennemsigtigheden omkring reelt ejerskab, hvilket også gælder medieejerskab. Lov 37/2021 Sml. af 5. januar 2021, som gennemfører EU's femte hvidvaskningsdirektiv, indfører et tostrenget system for adgang til sådanne oplysninger. Med loven sikres offentlig adgang via et register, der føres af justitsministeriet, til en begrænset mængde oplysninger om ejerskab, og der indføres mekanismer, der gør det muligt for visse myndigheder at sanktionere manglende nødvendige data. I observatoriet for mediepluralisme (MPM) 2021 anføres dette imidlertid som et højrisikoområde, eftersom systemet faktisk ikke forpligter medievirksomheder til at offentliggøre deres fulde ejerskabsstrukturer over for offentligheden. Det rapporteres, at koncentrationen af nyhedsmedier er høj i Tjekkiet, navnlig på grund af den høje koncentration i forskellige mediedelsektorer.
Tjekkiet har ikke vedtaget nogen love, der regulerer tildelingen af statslig annoncering. Ud over de generelle krav til annoncering i udbudsloven, dvs. at enhver kontrakt om statslig annoncering med en værdi på over 2 000 EUR (50 000 CZK) skal offentliggøres i det offentlige register, har Tjekkiet ikke indført specifikke regler for tildeling af statslig annoncering. I MPM 2021 henvises der til overvågning af de tjekkiske ministeriers annonceringsudgifter i perioden 2010-2018, som udføres af det tjekkiske center for undersøgende journalistik, og som har afsløret betydelige forskelle i den måde, hvorpå de enkelte ministerier fordeler annonceringsudgifter til forskellige medier. Det fremgår af MPM 2021, at der er tegn på favorisering og generel mangel på gennemsigtighed.
Adgangen til information er sikret ved lov, men der opstår praktiske hindringer. Der er ikke blevet foretaget ændringer af loven om fri adgang til information, som sikrer adgangen til de oplysninger, som de offentlige myndigheder ligger inde med. Der henvises i MPM 2021 til flere forsøg fra visse offentlige myndigheders side på at gribe ind i udbredelsen af oplysninger under covid-19-pandemien. Det anføres i rapporten, at instituttet for sundhedsoplysninger og -statistik har nægtet at offentliggøre detaljerede data om spredningen af covid-19-infektioner.
Journalister udsættes generelt ikke for fysisk overlast, men derimod er verbale fornærmelser, chikane og onlinetrusler ikke usædvanlige. MPM 2021 og RSF's pressefrihedsindeks henviser begge til, at erhvervet er under konstante verbale angreb fra visse politiske partier og højtstående embedsmænd. Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed har ikke registreret nogen indberetninger i Tjekkiet i 2020. Der blev registreret en indberetning i 2021 vedrørende ovennævnte spørgsmål omhandlende det tjekkiske TV-råd. Der er ikke blevet vedtaget nogen mediestøtteordning for at imødegå virkningerne af covid-19-pandemien. Ifølge MPM 2021 er sektoren for trykte medier blevet hårdt ramt under covid-19-pandemien.
IV.Andre institutionelle spørgsmål vedrørende den demokratiske kontrol og balance
Tjekkiet har et parlamentarisk styre med to kamre
og en direkte valgt præsident. Lovforslag kan fremsættes af et medlem af deputeretkammeret, en gruppe af medlemmer af deputeretkammeret, senatet, regeringen eller repræsentative organer for højere selvstyrende regioner
. Forfatningsdomstolen kan foretage efterfølgende forfatningsmæssig prøvelse. Ud over retsvæsenet spiller ombudsmandsinstitutionen og civilsamfundet en rolle i kontrol- og balancesystemet.
Næsten halvdelen af lovgivningen er i 2020 og begyndelsen af 2021 blevet vedtaget i en forkortet hastelovgivningsprocedure. Mellem januar 2020 og midten af februar 2021 blev 60 ud af i alt 128 retsakter, der blev vedtaget af parlamentet og offentliggjort i lovsamlingen, vedtaget i den lovgivningsmæssige hasteprocedure via en kort behandling og yderligere 12 i en hasteprocedure, hvor en retsakt vedtages ved førstebehandlingen
. Interessenter har udtrykt bekymring over, at disse procedurer også blev anvendt til retsakter, der ikke vedrørte håndteringen af covid-19-pandemien, og kritiserede det høje antal undtagelser fra reglerne om høring af interessenter
. Endvidere er de nødforanstaltninger, som regeringen har truffet for at imødegå covid-19-pandemien, blevet kritiseret for ikke at indeholde en specifik, forståelig og underbygget begrundelse
. Begge kamre i parlamentet vedtog foranstaltninger for at forhindre spredning af virusset i deres bygninger, herunder muligheden for at begrænse antallet af tilstedeværende medlemmer af parlamentet forholdsmæssigt.
Nødretstilstanden omfattede det meste af 2020, og der blev udtrykt bekymring over dens forfatningsmæssighed i begyndelsen af 2021. Regeringen kan i henhold til forfatningsloven om sikkerhed indføre en nødretstilstand i op til 30 dage, og den kan kun forlænges med deputeretkammerets forudgående godkendelse
. Efter nødretstilstanden, der varede fra den 12. marts 2020 til den 17. maj 2020
, indførte regeringen igen en nødretstilstand med virkning fra den 5. oktober 2020 og forlængede den regelmæssigt med deputeretkammerets godkendelse indtil den 14. februar 2021. Den 11. februar 2021 nægtede deputeretkammeret at give forudgående samtykke til en yderligere forlængelse af nødretstilstanden. Regeringen indførte efterfølgende en ny nødretstilstand i 14 dage på grundlag af en anmodning fra regionsguvernørerne. Denne afgørelse blev kritiseret, herunder for at være en omgåelse af forfatningsmæssige bestemmelser. Deputeretkammeret besluttede efterfølgende, at denne nødretstilstand skulle ophøre, når en ny pandemilov træder i kraft, dog senest den 27. februar 2021. En gruppe senatorer indgav også en klage til forfatningsdomstolen, som, selv om den afviste klagen, bemærkede, at en nødretstilstand kun kan forlænges med deputeretkammerets godkendelse, og at den forfatningsmæssigt fastsatte forlængelsesprocedure ikke kan erstattes af indførelsen af en ny nødretstilstand. På grund af den forværrede situation indførte regeringen en ny nødretstilstand i 30 dage fra den 27. februar 2021, som blev forlænget til den 11. april 2021 med forudgående samtykke fra deputeretkammeret.
Anvendelsen af nødforanstaltninger er fortsat underlagt domstolsprøvelse. Nødforanstaltninger, der er vedtaget som reaktion på covid-19-pandemien, er ofte blevet prøvet ved domstolene, herunder ved forfatningsdomstolen. Interessenter påpeger imidlertid, at de gældende foranstaltninger er blevet ændret for hurtigt til, at domstolene kan reagere i tide.
Projekter med henblik på yderligere at øge gennemsigtigheden i lovgivningsprocessen forsinkes på grund af pandemien. Projektet om oprettelse af portalerne "eCollection" og "eLegislation"
, som vil gøre det lettere at kontrollere og deltage i lovgivningsprocessen, er blevet forsinket på grund af nødretstilstanden og effekten af restriktioner i forbindelse med covid-19-pandemien. Pilottesten af systemet og uddannelsen af brugerne er nu planlagt fra november 2021, og idriftsættelsen er planlagt til den 1. januar 2023.
Et lovforslag om børneombudsmanden drøftes i parlamentet. Med lovforslaget, der blev forelagt i juni 2020 af en gruppe medlemmer af deputeretkammeret, foreslås det, at der oprettes en institution, der adskiller sig fra ombudsmanden, som på nuværende tidspunkt også fungerer som tilsynsorgan for konventionen om barnets rettigheder. Der er endnu ikke fremlagt et lovforslag om oprettelse af den nationale menneskerettighedsinstitution. I sit første år i embedet blev den nye ombudsmand kritiseret af interessenter, navnlig for vilkårlighed og erklæringer, der angiveligt satte spørgsmålstegn ved anvendelsen af proportionalitetsprincippet i forbindelse med begrænsningen af individuelle rettigheder
. Ombudsmandens udtalelser, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved, om der var tale om forskelsbehandling af visse minoritetsgrupper, blev også kritiseret
. Under covid-19-pandemien har ombudsmanden undersøgt en række covid-19-relaterede spørgsmål. Flere af de pågældende foranstaltninger blev senere ændret af myndighederne.
Civilsamfundsorganisationerne er i væsentlig grad blevet påvirket af de restriktioner, der blev anvendt under covid-19-pandemien. Civilsamfundets råderum anses for at være åbent
, og civilsamfundet deltager fortsat aktivt i offentlige anliggender. Ifølge interessenter har covid-19-pandemien haft en betydelig indvirkning på civilsamfundsorganisationer, hvor flertallet er tvunget til at begrænse deres aktiviteter på grund af pandemirelaterede restriktioner. Der er dog også observeret en positiv udvikling, idet nogle civilsamfundsorganisationer bemærker en stigning i den offentlige støtte, udvider deres aktiviteter og øger deres effektivitet.
Bilag I: Liste over kilder i alfabetisk rækkefølge*
* Listen over indkomne bidrag i forbindelse med høringen om rapporten om retsstatssituationen 2021 kan findes på
https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/upholding-rule-law/rule-law/rule-law-mechanism/2021-rule-law-report-targeted-stakeholder-consultation
.
Åbent brev til ombudsmanden underskrevet af mere end 320 underskrivere, herunder prominente advokater (
https://www.petice.com/otevreny_dopis_verejnemu_ochranci_prav
).
Anklagemyndigheden (2021), pressemeddelelse Rigsadvokat Pavel Zeman har meddelt, at han træder tilbage (Nejvyšší státní zástupce Pavel Zeman oznámil rezignaci) (https://verejnazaloba.cz/nsz/nejvyssi-statni-zastupce-pavel-zeman-oznamil-rezignaci/)
Byretten i Prag, dom af 13. november 2020, nr. 18 A 59/2020.
Centre for Media Pluralism and Media Freedom (2021), Media pluralism monitor 2021.
Česká justice (2021), Efterforsker i Stork Nest-sagen siger op. Han afsluttede sagen og foreslog at indbringe sagen for retten (Vyšetřovatel Čapího hnízda končí u policie. Spis uzavřel a navrhl podat obžalobu) (
https://www.ceska-justice.cz/2021/05/vysetrovatel-capiho-hnizda-konci-u-policie-spis-uzavrel-a-navrhl-podat-obzalobu/
https://www.ceska-justice.cz/2021/05/vysetrovatel-capiho-hnizda-konci-u-policie-spis-uzavrel-a-navrhl-podat-obzalobu/
).
České noviny (2021), Ifølge de fleste advokater er nødretstilstanden forfatningsstridig (Podle většiny právníků je nový stav nouze protiústavní) (
https://www.ceskenoviny.cz/zpravy/podle-vetsiny-pravniku-je-novy-stav-nouze-protiustavni/1996439
).
Civicus, Monitor tracking civic space — Czechia (
https://monitor.civicus.org/country/czech-republic/
).
Civil Liberties Union for Europe (2021), bidrag fra Civil Liberties Union for Europe til rapporten om retsstatssituationen 2021.
Den Europæiske Radiounion (2021), "Public service media in the Czech Republic under threat" (
https://www.ebu.ch/news/2021/04/public-service-media-in-the-czech-republic-under-threat
).
Den Europæiske Unions Domstol, dom af 20. april 2021, Repubblika, C-896/19.
Den Europæiske Unions Domstol, dom af 25. juli 2018, LM, C‑216/18 PPU.
Den tjekkiske dommerforening, Soudcovská unie k vystoupení ministryně spravedlnosti (
https://www.soudci.cz/zpravy-a-stanoviska/pohledy-a-nazory/3173-soudcovska-unie-k-vystoupeni-ministryne-spravedlnosti.html
).
Den tjekkiske forfatningsdomstol, afgørelse af 25. marts 2021, Pl. ÚS 12/21.
Den tjekkiske forfatningsdomstol, afgørelse nr. I. ÚS 3271/13.
Den tjekkiske regering (2019), Korruptionsrisici i sundhedssektoren (
https://www.mzcr.cz/wp-content/uploads/2020/08/Sektorov%C3%A1-anal%C3%BDza-korupce-ve-zdravotnictv%C3%AD.pdf
).
Den tjekkiske regering, Projekt om oprettelse af portalerne "eCollection" og "eLegislation" (
https://www.mvcr.cz/clanek/esbirka-a-elegislativa.aspx
).
Den tjekkiske regering, Strategi for bekæmpelse af svig og korruption inden for rammerne af EU's fonde for 2014-2020 (
https://www.dotaceeu.cz/Dotace/media/SF/FONDY%20EU/2014-2020/Dokumenty/Ostatn%c3%ad/MMR_Strategie-proti-podvodum-SSR_FINAL3.pdf
).
Den tjekkiske regering, Strategien for bekæmpelse af korruption (
https://korupce.cz/protikorupcni-dokumenty-vlady/na-leta-2018-az-2022/
).
Den tjekkiske sammenslutning af anklagere, erklæring af 4. februar 2021 (
https://www.uniesz.cz/reakce-unie-statnich-zastupcu-ceske-republiky-na-utoky-politiku-proti-ustavnimu-soudu/
).
Deník N (2020), Zeman: Efter mødet med Benešová kunne jeg mærke, at jeg var ved at være nået til min afslutning. Jeg var et klart mål for hende. Politik er blevet mere råt (Zeman: Po schůzce s Benešovou jsem vycítil svůj konec, byli jsme pro ni vděčný terč. Politika zhrubla) (
https://denikn.cz/633179/zeman-po-schuzce-s-benesovou-jsem-vycitil-svuj-konec-byli-jsme-pro-ni-vdecny-terc-politika-zhrubla/?ref=list
).
Deník N (2021), Babiš anklagede dommere for at påvirke valget. Rychtský reagerede: Vi beskytter blot forfatningen (Babiš obvinil soudce z ovlivňování voleb. Jen chráníme ústavu, reagoval Rychetský) (https://denikn.cz/553944/snazi-se-ovlivnit-vysledek-voleb-babis-zautocil-na-ustavni-soud-i-predsedu-rychetskeho/).
Deník N (2021), Hvem lovede hvem hvad? De skaber kaos før valget, Benešová kritiserer forfatningsdomstolens afgørelse (Kdo co komu slíbil? Před volbami udělají tóčo, kritizuje Benešová verdikt Ústavního soudu) (https://denikn.cz/553991/kdo-co-komu-slibil-pred-volbami-udelaji-toco-kritizuje-benesova-verdikt-ustavniho-soudu/).
Det øverste revisionskontor (2020), EU Report 2020 — Report on the EU Financial Management in Czechia (
https://www.nku.cz/assets/publications-documents/eu-report/eu-report-2020-en.pdf
).
Det tjekkiske advokatsamfund (2021), bidrag fra det tjekkiske advokatsamfund til rapporten om retsstatssituationen 2021.
Det tjekkiske advokatsamfund, (2021), udtalelse Det tjekkiske advokatsamfund om indførelsen af en nødretstilstand ved regeringsbekendtgørelse af 14. februar 2021 (ČAK k vyhlášení nouzového stavu usnesením vlády ze dne 14. 2. 2021) (
https://advokatnidenik.cz/2021/02/15/cak-k-vyhlaseni-nouzoveho-stavu-usnesenim-vlady-ze-dne-14-2-2021/
).
Det tjekkiske advokatsamfund, Liste over retsafgørelser (
https://advokatnidenik.cz/2021/04/23/za-uplynulych-deset-mesicu-soudy-zrusily-nekolik-protiepidemickych-opatreni/
) (
https://advokatnidenik.cz/2021/04/09/soudy-jiz-odmitly-desitky-navrhu-na-zruseni-protiepidemickych-narizeni/
).
Det tjekkiske finansministerium (2020), Tjekkiets konvergensprogram.
Det tjekkiske parlaments websted (
https://www.psp.cz/sqw/historie.sqw?o=8&t=1150
).
Europa-Parlamentet (2020), Report on the fact-finding mission of the Budgetary Control Committee to the Czech Republic (
https://www.europarl.europa.eu/cmsdata/209082/CONT_CZ_Mission_Report_Final.pdf
).
Europarådet: Ministerkomitéen (2010), Recommendation CM/Rec(2010)12 of the Committee of Ministers to member states on judges: independence, efficiency and responsibilities.
Europarådet: Venedigkommissionen (2010), Report on the Independence of the Judicial System Part I: The Independence of Judges, CDL-AD(2010)004.
Europarådet: Venedigkommissionen (2016), Rule of Law Checklist, CDL-AD(2016)007.
Formanden for den tjekkiske sammenslutning af anklagere, erklæring af 26. februar 2021 (
https://www.uniesz.cz/prezident-unie-statnich-zastupcu-jan-lata-ministryne-benesova-sdeluje-nepravdy/
).
Generaldirektoratet for Kommunikation (2019), Flash Eurobarometer-undersøgelse 482: Businesses' attitudes towards corruption in the EU.
Generaldirektoratet for Kommunikation (2020), Særlig Eurobarometerundersøgelse 502: Corruption.
Glopolis (2021), bidrag fra Glopolis til rapporten om retsstatssituationen 2021.
Greco (2016), Fourth Evaluation Round — Evaluation Report on Czechia on Corruption prevention in respect of members of parliament, judges and prosecutors.
Greco (2020), Fourth Evaluation Round — Interim Compliance Report on Czechia on Corruption prevention in respect of members of parliament, judges and prosecutors.
Info.cz (2021), Retssagen mod Babiš kommer til at vare indtil valget, og anklagerne bruger den som værn mod deres afskedigelse. Det er en yderst brutal tid. Hvis regeringen var fortid i morgen, ville jeg være meget lykkelig, siger Benešová (Stíhání Babiše se povleče do voleb, státní zástupci z něj mají štít proti svému odvolání. Je to nejbrutálnější doba, kdyby vláda zítra skončila, budu nejšťastnější, říká Benešová) (https://www.info.cz/pravo/justice/marie-benesova). Det Internationale Presseinstitut (2021), "Concerns over increasing meddling in independence of Czech public broadcaster" (
https://ipi.media/concerns-over-increasing-meddling-in-independence-of-czech-public-broadcaster/
).
Investigace.cz (2019), Statslig annoncering: Hvem betaler også Parlamentní listy (Státní reklama: Kdo také platí Parlamentní listy) (
https://www.investigace.cz/statni-reklama-kdo-take-plati-parlamentni-listy
).
Journalister uden Grænser (2021), Det internationale pressefrihedsindeks 2021 Tjekkiet (
https://rsf.org/en/czech-republic
).
Kommissionen (2019), Final Audit Report, nr. REGC414CZ0133, REGIO/C4/AUD (
https://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docoffic/official/reports/cz_functioning_report/cz_functioning_report_en.pdf
).
Kommissionen (2020), rapport om retsstatssituationen, landekapitlet om retsstatssituationen i Tjekkiet.
Kommissionen (2021), EU's resultattavle for retlige anliggender.
League of Human Rights (2021), bidrag fra League of Human Rights til rapporten om retsstatssituationen 2021.
Nadace OSF (2021), Dopady pandemie COVID-19 na neziskové organizace (
https://osf.cz/wp-content/uploads/2021/03/Nadace-OSF_Dopady_pandemie_NNO_2021.pdf
).
OECD (2019), Implementing the OECD Anti-Bribery Convention, Phase 4 Two-Year Follow-Up Report: Czechia.
Public Media Alliance (2021), The threat facing Czech TV (
https://www.publicmediaalliance.org/the-threat-facing-czech-tv-ceska-televize/
).
Rekonstrukce státu (2021), Tjekkere mener, at lobbyvirksomhed har en stærk indvirkning på lovens ordlyd, men de betragter den primært som et redskab for "godfathers" (Lobbing má podle poloviny Čechů výrazný vliv na podobu zákonů, vnímají ho ale hlavně jako nástroj pro kmotry) (
https://www.rekonstrukcestatu.cz/archivse-novinek/lobbing-ma-podle-poloviny-cechu-vyrazny-vliv-na-podobu-zakonu-vnimaji-ho-ale-hlavne-jako-nastroj-pro-kmotry
).
Romea.cz (2021), Borgere i "Roma coucil": Křeček kender ikke sine kompetencer, hans udtalelser om romastrategien er usandfærdige, han undergraver systematisk romaernes værdighed (Občanští členové "romské rady": Křeček nezná své kompetence, k romské strategii se vyjadřuje nepravdivě, soustavně cíleně podkopává důstojnost Romů) (
http://www.romea.cz/cz/zpravodajstvi/domaci/obcansti-clenove-romske-rady-krecek-nezna-sve-kompetence-k-romske-strategii-se-vyjadruje-nepravdive-soustavne-cilene
).
Seznam zprávy (2020), Benešová optrapper kampen mod anklagernes chef. Babiš støttede ham (Benešová zesiluje boj proti šéfovi žalobců. Babiš se ho zastal, https://www.seznamzpravy.cz/clanek/benesova-zesiluje-boj-proti-sefovi-zalobcu-poda-karnou-zalobu-kvuli-vrbeticim-153409).
Síť k ochraně demokracie (2020), Kontrolrapport, (
https://ochranademokracie.s3.amazonaws.com/ochranademokracie/production/files/2020/11/18/13/26/42/6db6f97d-7c3e-452d-b27f-44740bbdaa74/zprava-pracovni-skupiny-pro-lidska-socialni-prava-2019_2.pdf
).
Tjekkisk etisk kodeks for dommere (engelsk udgave) (
https://www.nsoud.cz/Judikatura/ns_web.nsf/web/CodeofEthics~Code_of_Ethic~?Open&lng=EN
).
Transparency International (2020), Exporting corruption.
Transparency International (2021), bidrag fra Transparency International til rapporten om retsstatssituationen 2021.
Transparency International (2021), Corruption Perceptions Index.
Transparency International Czech Republic (2021), bidrag fra Transparency International Czech Republic til rapporten om retsstatssituationen 2021.
Bilag II: Landebesøg i Tjekkiet
Kommissionens tjenestegrene afholdt i marts 2021 virtuelle møder med:
·Den øverste domstol
·Den øverste domstol i forvaltningsretlige sager
·Det Europæiske Center for Presse- og mediefrihed
·Det Internationale Presseinstitut
·Det nationale agentur for organiseret kriminalitet
·Det tjekkiske advokatsamfund
·Det tjekkiske nationale udvalg i Det Internationale Presseinstitut
·Det øverste revisionskontor
·Dommerforeningen
·Endowment for Independent Journalism
·Frank Bold/Reconstruction of State
·Indenrigsministeriet
·Journalistforbundet
·Justitsministeriet
·Kontoret for finansiel analyse
·Kulturministeriet
·League of Human Rights
·Ombudsmanden
·Open Government Partnership
·Radio- og TV-rådet
·Rigsadvokaten
·Sammenslutningen af anklagere
·Transparency International Czech Republic
* Kommissionen mødtes også med følgende organisationer på en række horisontale møder:
·Amnesty International
·Center for Reproductive Rights
·CIVICUS
·Civil Liberties Union for Europe
·Civil Society Europe
·Conference of European Churches
·EuroCommerce
·European Center for Not-for-Profit Law
·European Centre for Press and Media Freedom
·European Civic Forum
·European Federation of Journalists
·European Partnership for Democracy
·European Youth Forum
·Front Line Defenders
·Human Rights House Foundation
·Human Rights Watch
·ILGA-Europe
·International Commission of Jurists
·International Federation for Human Rights
·International Planned Parenthood Federation European Network (IPPF EN)
·International Press Institute
·Netherlands Helsinki Committee
·Open Society European Policy Institute
·Philanthropy Advocacy
·Protection International
·Reporters without Borders
·Transparency International EU