EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.7.2021

SWD(2021) 727 final

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

Rapport om retsstatssituationen 2021


Landekapitel om Slovakiet

Ledsagedokument til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Retsstatssituationen i Den Europæiske Union

{COM(2021) 700 final} - {SWD(2021) 701 final} - {SWD(2021) 702 final} - {SWD(2021) 703 final} - {SWD(2021) 704 final} - {SWD(2021) 705 final} - {SWD(2021) 706 final} - {SWD(2021) 707 final} - {SWD(2021) 708 final} - {SWD(2021) 709 final} - {SWD(2021) 710 final} - {SWD(2021) 711 final} - {SWD(2021) 712 final} - {SWD(2021) 713 final} - {SWD(2021) 714 final} - {SWD(2021) 715 final} - {SWD(2021) 716 final} - {SWD(2021) 717 final} - {SWD(2021) 718 final} - {SWD(2021) 719 final} - {SWD(2021) 720 final} - {SWD(2021) 721 final} - {SWD(2021) 722 final} - {SWD(2021) 723 final} - {SWD(2021) 724 final} - {SWD(2021) 725 final} - {SWD(2021) 726 final}

I.Retssystemet

Slovakiets domstolssystem består af 54 kredsdomstole, otte regionale retter, den særlige domstol i straffesager, den øverste domstol, den øverste forvaltningsdomstol og forfatningsdomstolen 1 . De regionale retter fungerer som appeldomstole i civil-, handels- og strafferetlige sager og samtidig som første instans på det forvaltningsretlige område. Den særlige domstol i straffesager er kompetent til at behandle alvorlige straffesager som anført i den relevante bestemmelse i strafferetsplejeloven 2 . Domstolsrådet spiller en central rolle i retsvæsenets selvforvaltning samt ved udnævnelse, suspension og afsættelse af dommere og opretholdelsen af de retlige etiske regler. Halvdelen af dets medlemmer (ni ud af 18) er dommere, som er valgt af deres kolleger. Andre medlemmer af domstolsrådet udnævnes af den slovakiske præsident, parlamentet og regeringen 3 . Den offentlige anklagemyndighed i Slovakiet er en uafhængig statslig myndighed, som ledes af rigsadvokaten 4 . Slovakiet deltager i Den Europæiske Anklagemyndighed. Det slovakiske advokatsamfund er en uafhængig, selvstyrende faglig organisation 5 .

Uafhængighed

Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed er blevet bedre blandt virksomhederne, men er fortsat lav, og den er meget lav blandt den brede offentlighed. 30 % af virksomhederne opfatter retsvæsenets uafhængighed som "rimelig god" eller "meget god", hvilket er en betydelig forbedring i forhold til 2020 (15 %) 6 . Omvendt er der blandt offentligheden ikke sket den samme forbedring i opfattelsen af domstolenes og dommernes uafhængighed, idet 28 % opfatter retsvæsenets uafhængighed som "rimelig god" eller "meget god" og 65 % som "rimelig dårlig" eller meget dårlig" 7 i overensstemmelse med den langsigtede tendens, der allerede blev bemærket i rapporten om retsstatssituationen 2020 8 . De grunde til den opfattede mangel på uafhængighed, der hyppigst fremføres, er næsten ligeligt forbundet med indblanding eller pres fra regeringen og politikerne og indblanding eller pres fra økonomiske eller andre specifikke interesser 9 .

Myndighederne har taget skridt til at imødegå beskyldninger om korruption og embedsmisbrug i retsvæsenet. Efter højt profilerede politioperationer, som der henvises til i rapporten om retsstatssituationen 2020 10 , blev der iværksat yderligere tiltag. I øjeblikket er 20 dommere 11 og andre repræsentanter for retsvæsenet og de retshåndhævende myndigheder 12 genstand for straffesager i forbindelse med alvorlige beskyldninger om korruption og embedsmisbrug i en øget indsats fra de offentlige myndigheders side for at mindske korruptionen i retssystemet. En dommer er blevet dømt. Som følge af retsforfølgelsen fratrådte flere dommere deres embede eller blev midlertidigt suspenderet 13 . Behovet for fortsat at tackle specifikke bekymringer vedrørende retssystemets overordnede integritet er også blevet nævnt i forbindelse med det europæiske semester, og Slovakiet har modtaget en landespecifik anbefaling herom 14 .

Der er vedtaget en omfattende reform af retsvæsenet bestående af ændringer af forfatningen og gennemførelseslovgivningen. Dette følger regeringens meddelelse om at gå videre med en reform med det formål at øge offentlighedens tillid til retsstatsprincippet 15 som forklaret i rapporten om retsstatssituationen 2020 16 . I december 2020 blev ændringen af forfatningen og gennemførelseslovgivningen vedtaget, hvorved der navnlig blev oprettet en øverste forvaltningsdomstol, indført ændringer 17 i udvælgelsen og udnævnelsen af dommere ved forfatningsdomstolen og ændret flere bestemmelser om domstolsrådet. Interessenterne bemærkede, at reformen afspejler bestræbelserne på at forbedre retssystemet og styrke dets uafhængighed 18 , selv om nogle dele af reformen mødte modstand (se nedenfor).

Selv om nogle af elementerne i reformen vedrørende domstolsrådet blev hilst velkommen, er der blevet givet udtryk for betænkeligheder med hensyn til ordningen for afskedigelse af dets medlemmer. Med forfatningsreformen blev der indført ændringer i måden, hvorpå medlemmerne af domstolsrådet udnævnes, rådets beføjelser blev udvidet, og bestemmelsen om afskedigelse af dets medlemmer blev ændret 19 . Reformen har indført en regel om, at dommermedlemmer af rådet skal vælges i flere valgkredse 20 . Ifølge regeringen er formålet med ændringen at øge rådets legitimitet ved at sikre en mere mangfoldig repræsentation af dommere. Dette mål er i overensstemmelse med Europarådets anbefalinger 21 . Reformen udvider også domstolsrådets beføjelser 22 . Desuden fastsættes det udtrykkeligt i reformen, at medlemmerne af domstolsrådet, herunder dets formand og næstformand, til enhver tid kan afskediges af den myndighed, der har udnævnt dem 23 . Ifølge begrundelsen 24 indebærer dette, at et sådant forslag om afskedigelse ikke skal være baseret på lovbestemte kriterier 25 og i stedet kan være begrundet i manglende tillid 26 . Interessenterne har udtrykt bekymring for, at dette aspekt af reformen kan have en negativ indvirkning på domstolsrådets uafhængighed 27 . Disse betænkeligheder er også afspejlet i en udtalelse fra Europarådets rådgivende dommerkomité (CCJE) af 9. december 2020 28 . Et afskediget medlem kan anfægte afgørelsen om afskedigelse ved forfatningsdomstolen og indgive en forfatningsmæssig klage 29 . Det er vigtigt, at domstolsrådet er underlagt tilstrækkelige garantier med hensyn til dets uafhængighed i forhold til den lovgivende og den udøvende magt, herunder med hensyn til måden, hvorpå dets medlemmer kan afskediges 30 .

Der er indført en pensionsalder for dommere for at skabe sikkerhed 31 . Efter ændringer af forfatningen går dommere på pension, når de fylder 67 år 32 . Da reformen fjernede domstolsrådets skønsbeføjelse til at foreslå pensionering af en dommer på over 65 år, øger ændringen retssikkerheden og stabiliteten for dommere.

Reglerne om dommeres strafferetlige ansvar er blevet ændret. I oktober 2020 blev der vedtaget en ændring af straffeloven 33 efterfulgt af en ændring af forfatningsbestemmelsen om dommeres immunitet. Ifølge reformerne kan dommere 34 ikke drages til ansvar for en meningstilkendegivelse under deres beslutningstagning, medmindre en dommers beslutningstagning kan betegnes som en forbrydelse 35 . I denne henseende blev der i straffeloven indført en ny lovovertrædelse i form af "retsmisbrug" 36 . I overensstemmelse med denne bestemmelse kan dommere 37 retsforfølges for enhver vilkårlig afgørelse, der forårsager skade på eller begunstiger en anden person 38 . Bestemmelsen skal kun anvendes i tilfælde af åbenlyst vilkårlige og forkerte afgørelser 39 . Straffesagen ledes af den særlige anklager og en særlig domstol i straffesager. En dommer, der er tiltalt for denne forbrydelse, har ret til at anmode domstolsrådet om at give udtryk for sin uenighed med hensyn til fortsættelsen af strafforfølgelsen, hvilket i givet fald svarer til, at sagen afsluttes 40 . Den anklagede dommer kan kun suspenderes midlertidigt ved en afgørelse truffet af en disciplinær domstol 41 . Mens europæiske standarder fastsætter, at dommere kan drages til ansvar for deres beslutningstagning i særlige tilfælde af forbryderisk hensigt og grov uagtsomhed, skal enhver ordning for dommeres ansvar klart og præcist give de nødvendige garantier for at undgå enhver risiko for, at den anvendes som et pressionsmiddel i forbindelse med domstolenes aktiviteter eller som et system til politisk kontrol over retsafgørelsers indhold 42 . Det er vigtigt, at disse beskyttelsesforanstaltninger overholdes i overensstemmelse med europæiske standarder, når disse nye bestemmelser anvendes i praksis. Visse interessenter har udtrykt bekymring over forfatningsændringen vedrørende dommeres immunitet og bemærket, at den brede og vage formulering kan indebære en potentiel risiko for misbrug 43 .

Den nylige forfatningsreform ændrede ordningen for overførsel af dommere uden deres samtykke. Den nylige forfatningsreform fastsatte, at dommere kan overføres uden deres samtykke i tilfælde af en ændring af retsvæsenet, hvis en sådan overførsel er nødvendig for at sikre et velfungerende retsvæsen 44 . Ifølge europæiske standarder er det i undtagelsestilfælde muligt at overføre dommere uden deres samtykke, forudsat at der er indført tilstrækkelige garantier. Disse garantier omfatter et krav om, at dommeren ikke kan overføres til en domstol i en lavere instans, og at han eller hun har adgang til domstolsprøvelse 45 . Det er vigtigt, at gennemførelsesloven 46 giver tilstrækkelige garantier under hensyntagen til europæiske standarder.

Et udkast til reform af retsvæsenet er under udarbejdelse. Efter anbefalinger i en rapport fra CEPEJ 47 om bl.a. at overveje en styrkelse af dommernes specialisering og en ændring af retsvæsenet, navnlig om at nedbringe antallet af kredsdomstole 48 , har justitsministeriet nedsat arbejdsgrupper, der bl.a. består af dommere, med henblik på at udarbejde et udkast til reform af retsvæsenet 49 . Formålet med reformen er at øge offentlighedens tillid til retsvæsenet og forbedre dets effektivitet og kvalitet 50 . Udkastet til reform er baseret på behovet for en tilstrækkelig størrelse af domstolene for at give mulighed for større specialisering af dommere ved hver domstol med respekt for kulturelle og regionale identiteter og adgang til domstolene 51 . På grundlag af data om de nuværende domstoles arbejdsbyrde samt infrastruktur og domstolenes tilgængelighed foreslås det i reformudkastet at reducere antallet af kredsdomstole og regionale domstole fra henholdsvis 54 til 30 og fra 8 til 3 52 . Dommere, andet personale i retsvæsenet og sager fra de opløste domstole vil blive flyttet til de resterende efterfølgerdomstole 53 . Fra september til december 2020 blev reformforslaget forelagt for dommere og andre interessenter. Drøftelserne fortsatte i januar og februar 2021 54 . Justitsministeriet er nu i færd med at evaluere bemærkningerne fra den offentlige høring, der fandt sted fra midten af december 2020 til begyndelsen af marts 2021 55 . Reformudkastet blev mødt med kritik fra flere interessenter, som bl.a. berettede om manglende inddragelse i udarbejdelsesprocessen og udtrykte bekymring over domstolenes tilgængelighed 56 . Efter kritikken besluttede justitsministeriet at fortsætte konsultationerne med dommere indtil september 2021, hvorefter et omformuleret forslag til reform af retsvæsenet igen vil blive genstand for en offentlig høringsprocedure 57 . Da reformen vil indebære overførsel af dommere 58 , bør det bemærkes, at dommere, der uden deres samtykke overføres i forbindelse med reformen, ifølge europæiske standarder bør nyde godt af proceduremæssige garantier for at sikre, at deres uafhængighed ikke bringes i fare (se ovenfor). En CEPEJ-gennemgang af reformudkastet konkluderede, at den anvendte metode er i overensstemmelse med dens retningslinjer og vurderingsrapport og fremhævede den evidensbaserede tilgang, som de slovakiske myndigheder har valgt 59 . Det fremsatte også yderligere anbefalinger, f.eks. overvejelser om udsættelse af dens gennemførelse 60 .

Der er oprettet en øverste forvaltningsdomstol, og der er planlagt forvaltningsdomstole 61 . Det nye system med forvaltningsdomstole forventes at bestå af tre forvaltningsdomstole, hvis oprettelse foreslås i udkastet til reform af retsvæsenet, og en øverste forvaltningsdomstol, der er oprettet ved den nylige forfatningsreform, og som forventes at blive operationel i august 2021 62 . Præsidenten for den øverste forvaltningsdomstol blev udnævnt 63 i maj 2020, og processen med udvælgelse af dommerne er i gang. Dommere ved domstolen udvælges af domstolsrådet 64 . Ifølge udkastet til reform af retsvæsenet (se ovenfor) skal der oprettes tre separate forvaltningsdomstole. Det er planen 65 , at præsidenterne for disse nye forvaltningsdomstole skal vælges af et udvalg bestående af fem medlemmer, som bør vælges af justitsministeren, hvoraf to vælges blandt de kandidater, der er indstillet af domstolsrådet 66 . Med hensyn til udvælgelsen af dommere til forvaltningsdomstolene foreslås det 67 , at justitsministeren 68 afgør, hvilke stillinger der skal besættes ved en overførsel af dommere 69 , og hvilke stillinger der skal besættes ved en udvælgelsesprocedure 70 . Det er vigtigt, at oprettelsen af disse domstole og den ordning, der gælder for dem, tager hensyn til europæiske standarder 71 .

En rigsadvokat og en særlig anklager blev valgt ved hjælp af en ny procedure. I september 2020 vedtog parlamentet en lov 72 , der indførte flere ændringer i valgprocessen for rigsadvokaten og den særlige anklager 73 . Loven udvidede listen over personer med ret til at foreslå en kandidat til statsadvokaturen 74 , åbnede også kandidaturet til dette kontor for ikke-anklagere og indførte et krav om, at kandidater til både rigsadvokaten og den særlige anklager skulle underkastes en offentlig høring i parlamentet 75 . De nye regler blev anvendt i december 2020 og februar 2021 under valget af kandidater til rigsadvokaten og den særlige anklager. Begge valg blev fulgt nøje af medierne, og interessenterne noterede sig den øgede gennemsigtighed i processen 76 .

Kvalitet

Indsatsen for at fremme digitaliseringen giver resultater, men der forekommer svagheder i praksis. De seneste års aktive engagement for at fremme digitaliseringen af retssystemet 77 er begyndt at give resultater. Slovakiet er godt udstyret med procedureregler, der tillader digital teknologi ved domstolene 78 , samt en række værktøjer og infrastrukturer, der muliggør fjernkommunikation og sikker fjernadgang til arbejdspladsen 79 , sikker elektronisk kommunikation mellem domstolstjenester og retsvæsenets aktører og institutioner 80 eller muligheder for brugerne for at indlede og følge sager i civil-, handels- og forvaltningsretlige sager 81 . Der er navnlig huller med hensyn til anklagemyndigheden 82 og digitale løsninger i forbindelse med retssager i straffesager 83 . Der er dog tegn på, at selv om der er indført værktøjer og infrastrukturer, kan deres anvendelse i praksis blive hindret, bl.a. på grund af hindringer såsom lav brugervenlighed, uforenelighed mellem de forskellige informationssystemer, der anvendes, eller manglende færdigheder hos brugerne 84 . Selv om covid-19-pandemien generelt har bidraget til at sætte skub i digitaliseringsprocessen, har den også afsløret nogle af disse praktiske mangler 85 . Flere projekter med henblik på at imødekomme retssystemets behov er i gang under ledelse af en ny IT-afdeling i justitsministeriet, herunder udvikling af et nyt sagsforvaltningssystem og et nyt handelsregister, som også indgik i den slovakiske genopretnings- og resiliensplan 86 .

Selv om pandemien havde en betydelig indvirkning på retssystemet, var domstolene og advokaterne generelt i stand til at fortsætte deres arbejde. Antallet af retsmøder, der blev gennemført af kredsdomstole og regionale domstole, faldt. Høringer blev afholdt via videokonference eller om nødvendigt fysisk med overholdelse af sikkerhedsforanstaltninger. Den øverste domstol er blevet berørt i mindre grad, bl.a. fordi de fleste af dens procedurer er skriftlige 87 . Advokater blev også berørt af pandemien, men rapporterede ingen større hindringer for udøvelsen af deres arbejde 88 . Domstolsrådet har nøje fulgt situationen ved domstolene. Justitsministeriet har offentliggjort retningslinjer og oplysninger om begrænsningerne, hvilket domstolene har sat pris på 89 .

Effektivitet

Effektiviteten af procedurerne i forvaltningssager er blevet yderligere forringet. Den i et EU-perspektiv forholdsvis langvarige tendens med stigende sagsbehandlingstid i forvaltningssager fortsatte i 2019 og nåede op på 518 dage sammenlignet med 157 dage i 2018 90 . Samtidig har gennemførelsesprocenten også fortsat sit fald til 81,4 % i 2019 (sammenlignet med 96,1 % i 2018) 91 . Dette tyder på, at systemet ikke er i stand til effektivt at håndtere arbejdsbyrden i forvaltningssager. Hvad angår civil- og handelsretlige sager, steg den anslåede varighed af civil- og handelsretlige sager i 2019 sammenlignet med 2018 og nåede op på 170 dage (sammenlignet med 157 i 2018) 92 . Flere grupper af sager vedrørende en uforholdsmæssig lang række civile retssager er blevet behandlet af Europarådet 93 .

II.Ramme for bekæmpelse af korruption

I Slovakiet deles kompetencerne til at forebygge, afsløre og retsforfølge korruption mellem flere myndigheder. Det statslige kontor for korruptionsbekæmpelse er det centrale organ for koordinering af korruptionsforebyggelsen, som rapporterer direkte til premierministeriet. Det nationale kriminalitetsagentur under rigspolitiets præsidium har ansvaret for afsløring og efterforskning af korruptionsforbrydelser med undtagelse af korruptionsforbrydelser begået af medlemmer af politiet selv og visse retshåndhævende agenturer, der hører under politianklagemyndighedens ansvarsområde 94 . Den særlige anklagemyndighed 95 har enekompetence med hensyn til efterforskning af strafbare handlinger under den særlige domstol i straffesagers materielle kompetence, herunder korruptionsforbrydelser 96 . 

Opfattelsen af korruptionsniveauet i den offentlige sektor blandt eksperter og virksomhedsledere er stadig høj. I Transparency Internationals korruptionsindeks for 2020 scorer Slovakiet 49/100, og landet er nr. 17 i Den Europæiske Union og nr. 60 globalt 97 . Denne opfattelse har ligget relativt stabilt 98 i de seneste fem år 99 .

Den strategiske ramme for bekæmpelse af korruption er fastlagt i antikorruptionspolitikken for 2019-2023. Politikken 100 fokuserer hovedsagelig på forebyggelse gennem bløde foranstaltninger og ledsages af en handlingsplan, det nationale korruptionsbekæmpelsesprogram 101 og en række sektorprogrammer 102 . Da den nuværende handlingsplan i det væsentlige er identisk med politikdokumentet, indeholder den ikke konkrete operationelle skridt til at lette gennemførelsen af de politiske prioriteter. Det nationale korruptionsbekæmpelsesprogram er i øjeblikket i færd med at blive ajourført 103 . Afdelingen for forebyggelse af korruption under regeringskontoret fører tilsyn med gennemførelsen af politikken og handlingsplanen. De relevante centrale statslige forvaltningsorganer har kompetence til at føre tilsyn med gennemførelsen af sektorprogrammerne 104 .

De strafferetlige rammer er blevet suppleret med ikrafttrædelsen af en ny lov om beslaglæggelse af aktiver. Loven om beslaglæggelse af aktiver 105 , som trådte i kraft i januar 2021, forhindrer bl.a. legalisering af kriminelle aktiver gennem overførsler til tredjemand og ændrer straffeloven ved at indføre nye lovovertrædelser, såsom det at acceptere eller tilbyde uberettigede goder eller uretmæssige fordele samt i form af indirekte korruption 106 . Desuden indfører loven en definition af udbytte fra strafbare forhold. Loven opretter navnlig et nyt kontor for forvaltning af beslaglagte aktiver 107 . Der er lovgivningsmæssige mangler med hensyn til politiets tilladelse til at anmode om finansielle oplysninger om mistænkte fra banker i efterforskningsfasen af disse forbrydelser 108 samt med hensyn til kriminaliseringen af handel med formodet indflydelse 109 .

Der gennemføres foranstaltninger til at øge den særlige anklagemyndigheds ressourcer med henblik på at styrke dens kapacitet. Den 10. februar 2021 godkendte regeringen et forslag om at øge den særlige anklagemyndigheds ressourcer og dens antal af specialiserede medarbejdere 110 . Samlet set steg antallet af anklagere fra 35 til 38 i 2021. Med henblik på at løse problemerne med begrænsede ressourcer og kapacitet til at retsforfølge korruption på højt plan 111 har den afdeling, der specifikt beskæftiger sig med korruption og korruptionsrelaterede forbrydelser, fordoblet sit personale fra fem til nu ti anklagere i den særlige anklagemyndighed 112 . Omstruktureringen fandt sted i løbet af 2021 113 . Der blev også opnået enighed om en betydelig forøgelse af budgetmidlerne til den særlige anklagemyndighed 114 . Der er fortsat betænkeligheder med hensyn til graden af tillid til samt specialiseringen og digitaliseringen af politiet, hvilket påvirker anklagemyndighedens samarbejde med politiet og afsløringen af korruption og korruptionsrelaterede forbrydelser 115 . Som anført i rapporten om retsstatssituationen 2020 vil en styrket kriminalteknisk og analytisk kapacitet i det nationale kriminalitetsagentur bidrage til mere effektive finansielle efterforskninger 116 . Der er planlagt en omfattende politireform med henblik på senest i juni 2022 at modernisere politiet i denne henseende 117 .

Indsatsen for at bekæmpe korruption på højt plan er vokset betydeligt i Slovakiet i løbet af rapporteringsperioden. Evnen til at efterforske og retsforfølge korruption på højt plan er blevet væsentligt forbedret efter de offentlige massedemonstrationer mod den formodede straffrihed for korruption på højt plan baseret på afsløringer i forbindelse med mordet på journalisten Ján Kuciak og hans forlovede Martina Kušnírová i 2018. Siden oktober 2020 har en række tidligere højtstående repræsentanter fra politiet, anklagemyndigheden og retsvæsenet samt fra den private sektor været anklaget for korruption og korruptionsrelaterede lovovertrædelser 118 . I 2020 indledte det nationale kriminalitetsagentur procedurer i 158 tilfælde af korruption 119 . Antallet af personer, der er dømt for korruption, er mere end fordoblet fra 2019 (62 domme) til 2020 (128 domme) 120 . I maj 2021 tilbageholdt det nationale kriminalitetsagentur også flere højtstående embedsmænd fra jordfonden 121 , som angiveligt var involveret i korruptionssager mellem 2016 og 2020 122 . I denne forbindelse havde Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) allerede i 2020 efter tre administrative undersøgelser af landbrugsbetalinger givet udtryk for bekymring over mangler i jordfonden med hensyn til gennemsigtighed, ligebehandling af ansøgere om forpagtning og retssikkerhed i de interne procedurer 123 . Samarbejdet mellem det nationale kriminalitetsagentur, det nationale sikkerhedskontor, statsrevisionen og den finansielle efterretningsenhed kan dog stadig forbedres og blive tættere for bedre at afsløre og dokumentere korruption 124 . En effektiv håndhævelse af bestikkelse i udlandet giver også fortsat anledning til bekymring 125 .

Slovakiets parlament udnævnte chefen for kontoret for beskyttelse af whistleblowere i februar 2021. Efter denne udnævnelse 126 vil kontoret blive operationelt og påbegynde sine opgaver inden for seks måneder 127 . Chefens mandatperiode er på syv år. Kontoret er uafhængigt af enhver anden afdeling 128 . Kontorets mandat vil fokusere på lovovertrædelser og beskyttelse mod gengældelsesforanstaltninger, der gennemføres af den bemyndigede enhed på grundlag af principperne om fortrolighed og anonymitet 129 . Kontorets rolle er at sikre rådgivning, uddannelse, metodologisk vejledning og bevidstgørelse af offentligheden om whistleblowing, herunder om korruptionssager. Kontoret står til ansvar over for parlamentet og udarbejder en årlig rapport. Kontorets målgruppe er både den offentlige og den private sektor.

Slovakiet forpligtede sig til at forelægge et lovforslag om lobbyvirksomhed i november 2021. Den proces, der ledes af det statslige kontor 130 , befinder sig i den indledende forberedende fase 131 . Der har været flere forsøg på at vedtage lovgivning, men hidtil er lobbyvirksomhed fortsat ureguleret i Slovakiet 132 . Som følge heraf er der ingen juridiske definitioner af lobbyister, lobbyvirksomhed og lobbymål eller effektive sanktioner mod uretmæssig lobbyvirksomhed eller et lovgivningsmæssigt fodaftryk 133 . Relateret lovgivning og værktøjer gør det imidlertid muligt at følge interessenternes bemærkninger, og i hvilket omfang de fandt vej ind i et lovforslag 134 . Der er også planlagt en etisk kodeks for parlamentsmedlemmer 135 og indførelse af en lovgivningsmæssig forordning om regler efter fratrædelse ("svingdørsregler") i 2021 136 . Ændringer af loven om beskyttelse af offentlige interesser er trådt i kraft, og de fastsætter en forpligtelse til at angive gaver eller andre fordele samt anvendelse af løsøre eller fast ejendom 137 .

Regeringen har til hensigt at oprette et nyt centralt kontor til overvågning og kontrol af aktiver, herunder af ledende embedsmænd. Regeringskontoret befinder sig i samarbejde med parlamentet i den indledende fase af udformningen af et lovforslag om oprettelse af et fælles kontor 138 . Indtil videre er systemet med indberetning af aktiver for medlemmer af parlamentet, dommere, anklagere, offentligt ansatte og tjenestemænd decentraliseret. I begyndelsen af 2021 blev der rapporteret om store forsinkelser i offentliggørelsen af indberetningerne af aktiver for 2019 fra medlemmer af parlamentet, som skulle foreligge i august 2020, som følge af covid-19-pandemien og de igangværende procedurer for pålæggelse af bøder for manglende overholdelse 139 .

De politiske partiers finanser er gennemsigtige, men tilsynet kan styrkes. Den vigtigste lov om finansiering af politiske partier i Slovakiet er loven om politiske partier og bevægelser 140 . Donationer til politiske partier er begrænset til 5 000 EUR kontant pr. kalenderår, men en sådan grænse gælder ikke i valgperioderne. Donationer fra udenlandske enheder og anonyme donorer er ikke tilladt. Manglende overholdelse kan medføre en bøde fra den statslige kommission for valg og kontrol af finansiering af politiske partier svarende til det dobbelte af indtægterne fra donationen eller den vederlagsfrie tjeneste. Partierne skal hvert år rapportere om deres finanser til statskommissionen. Regnskaberne gøres offentligt tilgængelige. Rapporterne overvåges af Slovakiets nationale råd og skal afsløre finansielle oplysninger i forbindelse med valgkampe og donorernes identitet 141 . Tilsynsorganernes menneskelige kapacitet er begrænset, og der er givet udtryk for betænkeligheder med hensyn til politiske udnævnelser i dem 142 . Et lovforslag, der blev vedtaget i løbet af to dage, og som strammede reglerne for kampagnefinansiering i forbindelse med valget i 2020 ved at begrænse donationer 143 , har især påvirket nye partier og har derfor givet anledning til bekymring blandt nye partier, civilsamfundet og medierne med hensyn til den fair konkurrence mellem partierne.

Covid-19-pandemien havde ifølge anklagemyndigheden angiveligt ingen specifik indvirkning på forekomsten af korruption, afsløring af korruption eller bestræbelserne på at bekæmpe korruption i Slovakiet. Nogle retssager er blevet udsat på grund af covid-19-pandemien, hvilket har bidraget til et efterslæb af sager 144 . Højrisikosektorer, der var udsat for korruption før pandemien, var i det store hele fortsat udsat for korruption under pandemien, herunder offentlige indkøb og sundhedssektoren, med en øget risiko for og forekomst af pandemirelateret svig i forbindelse med støtte i sidstnævnte sektor 145 . Under sundhedsministeriets sektorprogram for bekæmpelse af korruption 146 blev der nedsat en særlig arbejdsgruppe til at vurdere risikoen for korruption under covid-19-pandemien og til at finde frem til to risikoområder i forbindelse med anmodninger om ikke-støtteberettigede udgifter og duplikering af anmodninger om godtgørelse 147 . I et forsøg på at reducere den periode, der er nødvendig til indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder under pandemien, udarbejdede regeringen et lovgivningsforslag 148 om ændring af sin lovgivning om offentlige indkøb. Forslaget blev imidlertid revideret i maj 2021 efter et offentligt andragende og kritik for at udelukke kontoret for offentlige indkøb fra den oprindeligt planlagte kontrolprocedure og dermed udelukke kommissioner med overværdi under offentlige kontrol 149 . Ifølge civilsamfundet imødekommer det reviderede lovgivningsforslag de bekymringer, der blev givet udtryk for i andragendet, og øger gennemsigtigheden og den offentlige kontrol og reducerer dermed risikoen for korruption 150 .

III.Mediepluralisme og mediefrihed

Retten til at give udtryk for sin holdning i ord, på skrift, i billeder eller på anden måde samt retten til at søge efter, modtage og formidle idéer og information samt retten til aktindsigt er sikret ved Slovakiets forfatning. Retten til aktindsigt er knæsat i lov om informationsfrihed 151 . Lov om radio- og TV-virksomhed og viderespredning 152 har til formål at sikre mediepluralisme, mens presseloven 153 fastsætter regler for pressen og for journalister 154 . I lovgivningen afventes ensretning af loven om radio- og TV-virksomhed og viderespredning med AVMS-direktivet 155 .

Rådet for radio- og TV-virksomhed og viderespredning arbejder selvstændigt 156 . Eftersom rådet for radio- og TV-virksomhed råder over sit eget budget, de tildelte ressourcer anses for at være tilstrækkelige til at udføre dets opgaver 157 , og der ved lov er fastsat klare regler for udnævnelse og afskedigelse af rådets medlemmer 158 , bekræfter observatoriet for mediepluralisme (MPM) 2021 159 , at rådets uafhængighed generelt er garanteret, selv om lejlighedsvise politiske udnævnelser fortsat er et problem.

Med et lovforslag om ændring af loven om radio- og TV-virksomhed og viderespredning forventes der at blive indført en ramme, der skal sikre gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab. I afventning af vedtagelsen af dette lovforslag, efter planen inden udgangen af 2021 160 , som forventes at indføre bestemmelser om gennemsigtighed i ejerforhold og reelt ejerskab som fastsat i AVMS-direktivet, mener MPM 2021 endnu engang 161 , at manglen på regulering betyder, at dette fortsat er et område med høj risiko 162 . Loven om radio- og TV-virksomhed og viderespredning indeholder lofter og begrænsninger for at forhindre en høj grad af horisontal koncentration af ejerskab på TV- og radiomarkederne. Manglen på data om indtægter og seer- og lyttermarkedsandele gør det imidlertid vanskeligt at vurdere den faktiske situation 163 .

Der er blevet afsagt en række domme over personer, der var involveret i mordet på journalisten Ján Kuciak og hans forlovede Martina Kušnírová i 2018. Tre personer blev dømt og idømt mellem 15 og 25 års fængsel af den særlige domstol i straffesager. En af dommene er blevet appelleret af tiltalte. Den offentlige anklager appellerede frifindelsen ved domstolen i første instans af de angivelige bagmænd bag mordet 164 . Den 15. juni 2021 annullerede den øverste domstol den særlige domstol i straffesagers frifindelser i første instans og hjemviste sagen til sidstnævnte domstol. Den øverste domstol stadfæstede også fængselsstraffen på 25 år, som en anden af de tiltalte var blevet idømt 165 .

Der har været rapporter om verbale angreb på journalister og medieforetagender fra både regeringens og oppositionspolitikeres side. Journalister er blevet anklaget for at være ondskabsfulde og for at undergrave regeringens arbejde under covid-19-pandemien. Siden september 2020 har Europarådets platform for fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed udsendt ét varsel vedrørende Slovakiet 166 , som omhandlede uidentificerede personers overvågning af en avisjournalist 167 . Forslag til lovgivning, der har til formål at styrke beskyttelsen af journalister, er blevet udsat på grund af covid-19-pandemien 168 . Forslagene omfatter en definition af journalisters status, beskyttelse af journalistiske kilder samt øget adgang til information. Desuden forbereder regeringen ændringer af Slovakiets nuværende strenge injurielovgivning med henblik på at sikre beskyttelse af journalister. Der blev ikke indført nogen støtteordning for nyhedsmedier for at modvirke virkningerne af covid-19-pandemien 169 .

IV.Andre institutionelle spørgsmål vedrørende den demokratiske kontrol og balance

Slovakiet er en parlamentarisk republik, hvor det nationale råd (parlamentet) er det eneste forfatningsmæssige og lovgivende organ 170 . Retten til at vedtage lovgivning ligger hos parlamentets udvalg, de enkelte parlamentsmedlemmer og regeringen 171 . Forfatningsdomstolen træffer afgørelse om lovgivningens overholdelse af forfatningen, forfatningsmæssige bestemmelser og internationale aftaler og sikrer respekt for de grundlæggende og forfatningsmæssige rettigheder. Uafhængige myndigheder spiller også en rolle i sikringen af de grundlæggende rettigheder.

Der er udtrykt bekymring over lovgivningsprocessens inklusivitet. Den nylige forfatningsreform (se afsnit I) blev bebudet i regeringens programerklæring fra april 2020 og blev efter en præsentation for flere interessenter 172 og en skriftlig offentlig høring i juli 2020 forelagt parlamentet i begyndelsen af oktober 2020 og godkendt i december 2020. Interessenterne udtrykte bekymring over manglen på en omfattende og velinformeret debat om de vigtigste elementer i reformen samt manglen på høring af Venedigkommissionen i betragtning af reformens omfang og betydning 173 . Interessenterne har understreget betydningen af, at forfatningsændringer følger en åben og rettidig offentlig debat, som inddrager interessenter og civilsamfundet i overensstemmelse med europæiske standarder 174 . Interessenterne har også udtrykt bekymring over deres manglende inddragelse i andre lovgivningsprocesser 175 og over anvendelsen af hasteprocedurer i parlamentet, som også blev fulgt i forbindelse med lovgivning, der ikke udelukkende vedrørte pandemien 176 .

De planer, der blev bebudet i 2020 med henblik på at forbedre lovgivningsprocessen og styrke gennemsigtigheden, effektiviteten og ansvarligheden i den offentlige forvaltning, er endnu ikke blevet realiseret 177 . Den nye regering, der tiltrådte i april 2021, medtog i sin programerklæring den tidligere regerings tilsagn 178 om at forbedre processen for udarbejdelse og vedtagelse af lovgivning, styrke gennemsigtigheden, effektiviteten og ansvarligheden i den offentlige forvaltning, udvide aktindsigten og øge anvendelsen af offentlighed i forvaltningen. Den har også overtaget tilsagnet om at styrke statsrevisionens beføjelser 179 . Der er endnu ikke fremlagt forslag med henblik herpå, og der er ikke iværksat høringer af interessenter. En ændring af loven om fri adgang til oplysninger er under forberedelse i regeringen 180 .

Forfatningsreformen fastsætter udtrykkeligt, at forfatningsdomstolen ikke har kompetence til at prøve forfatningslove. Forfatningsdomstolen har tidligere fastslået, at den har beføjelse til at vurdere forfatningslovenes forfatningsmæssighed, som den brugte én gang til at beskytte domstolenes uafhængighed 181 . Med den nylige forfatningsreform (se afsnit I) er forfatningens ordlyd blevet ændret, så den udtrykkeligt forbyder domstolen at prøve disse loves forfatningsmæssighed. Ændringen er blevet kritiseret af interessenter 182 . Denne ændrings forfatningsmæssighed er blevet anfægtet ved forfatningsdomstolen, hvor den stadig verserer 183 .

Parlamentet ændrede lovgivningen om undtagelsestilstanden for at give mulighed for forlængelse ud over 90 dage. Parlamentet fortsatte sin virksomhed under undtagelsestilstanden uden større forstyrrelser 184 . Undtagelsestilstanden giver regeringen mulighed for at vedtage bekendtgørelser, der begrænser visse rettigheder og friheder, såsom den frie bevægelighed 185 . Undtagelsestilstanden kan erklæres af regeringen i højst 90 dage på betingelser, der er fastsat i en forfatningslov 186 . Efter anvendelse af undtagelsestilstanden fra den 16. marts 2020 til den 13. juni 2020 187 erklærede regeringen en ny undtagelsestilstand fra den 1. oktober 2020. I december 2020 ændrede parlamentet den relevante lovgivning for at gøre det muligt for regeringen gentagne gange at forlænge undtagelsestilstanden med 40 dage med et krav om efterfølgende godkendelse i parlamentet 188 . Undtagelsestilstanden blev ophævet den 15. maj 2021. Forfatningsdomstolen har kompetence til at prøve, om en erklæring og forlængelse af undtagelsestilstanden er i overensstemmelse med forfatningen 189 . Interessenterne har imidlertid bemærket, at tidsfristerne for en sådan prøvning er korte 190 . Forfatningsdomstolen blev anmodet om at kontrollere, om erklæringen og en af forlængelserne var i overensstemmelse med forfatningen, og begge gange erklærede den, at den var i overensstemmelse med den relevante lovgivning 191 . Forfatningsdomstolen har også prøvet en række foranstaltninger, der er vedtaget i forbindelse med pandemien, og afklaret spørgsmål vedrørende de almindelige domstoles kompetence til at træffe afgørelse om sådanne foranstaltninger. Efter efterfølgende lovændringer 192 blev der imidlertid givet udtryk for bekymring for, at retten til domstolskontrol af visse foranstaltninger muligvis ikke er tilstrækkeligt sikret 193 .

Ombudsmanden og det nationale center for menneskerettigheder spillede en aktiv rolle med hensyn til at forsvare borgernes rettigheder under pandemien. Ombudsmanden er et uafhængigt organ, der har til opgave at beskytte de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i retssager ved den offentlige forvaltning og andre offentlige organer, mens Slovakiets nationale center for menneskerettigheder er den kompetente nationale menneskerettighedsinstitution samt ligestillingsorganet i Slovakiet 194 . Under covid-19-pandemien oplevede ombudsmanden en stigning på næsten 50 % i antallet af klager samt en stigning i antallet af anmodninger fra offentligheden om vejledning vedrørende pandemirelaterede foranstaltninger 195 . Arbejdsbyrden i det nationale center for menneskerettigheder var sammenlignelig med arbejdsbyrden i de seneste år, men indholdet af klager ændrede sig, idet et flertal vedrørte foranstaltninger i forbindelse med pandemien 196 . Institutionerne har konstateret overtrædelser på flere områder, f.eks. i forbindelse med statslig karantæne af personer, der vender tilbage fra udlandet, isolering af visse romabosættelser som helhed og begrænsninger i adgangen til sundhedspleje og retten til uddannelse 197 .

Der findes fortsat en gunstig retlig ramme for civilsamfundsorganisationer, men der opstod betænkeligheder med hensyn til begrænsningen af finansieringen af visse NGO'er 198 . Den nye regering har overtaget forpligtelsen til yderligere at styrke civilsamfundet 199 . Et nyt register over ikke-statslige nonprofitorganisationer (NGO'er) 200 blev lanceret i december 2020. Det udgør et enkelt offentligt register over alle de organisationer, der er defineret i den pågældende lov, og som opererer i Slovakiet, og det har til formål at forbedre gennemsigtigheden yderligere. Interessenterne har rapporteret om bekymringer over mundtlige angreb fra offentlige myndigheder og politikere på aktivister og civilsamfundsorganisationer 201 og den bevidste begrænsning af offentlige midler til organisationer, der fremmer ligestilling mellem kønnene 202 . Covid-19-pandemien har desuden sat en række civilsamfundsorganisationers aktiviteter under pres, og interessenter har givet udtryk for særlig bekymring med hensyn til pandemiens generelle konsekvenser for NGO'ernes finansielle situation 203 .

Bilag I: Liste over kilder i alfabetisk rækkefølge*

* Listen over indkomne bidrag i forbindelse med høringen om rapporten om retsstatssituationen 2021 kan findes på https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/upholding-rule-law/rule-law/rule-law-mechanism/2021-rule-law-report-targeted-stakeholder-consultation .

Aktuality.sk (2021), NAKA tilbageholdt igen finansmanden Kvietik og flere personer fra den slovakiske jordfond (NAKA opäť zadržala finančníka Kvietika aj viacero ľudí zo Slovenského pozemkového fondu) ( https://www.aktuality.sk/clanok/892385/naka-opat-zadrzala-financnika-martina-kvietika ).

Bureau of Consultative Council of European Judges (2020), Opinion of 9 December 2020, CCJE-BU(2020)3.

Centre for Media Pluralism and Media Freedom (2021), Media pluralism monitor 2021.

Civil Liberties Union for Europe (2021), Bidrag til Europa til rapporten om retsstatssituationen 2021.

Consultative Council of European Judges (2007), Opinion No. 10.

Consultative Council of European Judges (2016), Opinion No. 19.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 15. september 2015, Javor og Javorova, 42360/10, status for fuldbyrdelse ( http://hudoc.exec.coe.int/eng?i=004-7717 ).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 24. juli 2012, Maxian og Maxianova, 44482/09, status for fuldbyrdelse ( http://hudoc.exec.coe.int/eng?i=004-7711 ).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 27. juni 2017, Ivan, 57405/15, status for fuldbyrdelse ( http://hudoc.exec.coe.int/eng?i=004-47309 ).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 31. august 2018, Balogh m.fl., 35142/15, status for fuldbyrdelse ( http://hudoc.exec.coe.int/eng?i=004-51541 ).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 9. marts 2021, Bilgen mod Tyrkiet, 1571/07.

Den Europæiske Unions Domstol, dom af 18. maj 2021, Forenede rumænske sager, C-83/19, C-127/19, C-195/19, C-291/19, C-355/19 og C-397/19.

Den Europæiske Unions Domstol, dom af 20. april 2021, Repubblika, C-896/19.

Den Europæiske Unions Domstol, dom af 25. juli 2018, LM, C‑216/18 PPU.

Den slovakiske forfatningsdomstol, dom af 14. oktober 2020, Pl ÚS 22/2020.

Den slovakiske forfatningsdomstol, dom af 30. januar 2019, Pl ÚS 21/2014-96.

Den slovakiske forfatningsdomstol, dom af 31. marts 2021, Pl ÚS 2/2021.

Den slovakiske regering (2018), Den Slovakiske Republiks politik til bekæmpelse af korruption i 2019-2023 ( https://rokovania.gov.sk/download.dat?id=588DFBA123494910A70AF18737B85A81-034BF7E75BABC88FC3A419E44DED1345 ).

Den slovakiske regering (2019), Den Slovakiske Republiks nationale program til bekæmpelse af korruption ( https://rokovania.gov.sk/download.dat?id=F75436C4AF3C4D96AE93D60FD6BCA184-99C291B1BA87B0B9BF1E773CB8DA6BA0 ).

Den slovakiske regering (2020), Årsberetning om ombudsmandens aktiviteter ( https://www.vop.gov.sk/files/VOP_VS20_SK_1.pdf ).

Den slovakiske regering (2021), Bidrag fra Slovakiet til rapporten om retsstatssituationen 2021.

Den slovakiske regering (2021), Genopretnings- og resiliensplan (Plán obnovy a odolnosti Slovenskej republiky) (https://www.planobnovy.sk/files/dokumenty/kompletny-plan_obnovy.pdf)

Den slovakiske regering, Plan for den slovakiske regerings lovgivningsmæssige opgaver i 2021, ( https://www.slov-lex.sk/legislativne-procesy?p_p_id=processDetail_WAR_portletsel&p_p_lifecycle=2&p_p_state=normal&p_p_mode=view&p_p_cacheability=cacheLevelPage&p_p_col_id=column-2&p_p_col_count=1&_processDetail_WAR_portletsel_fileCooaddr=COO.2145.1000.3.4201465&_processDetail_WAR_portletsel_file=pl%C3%A1n-2021.pdf&_processDetail_WAR_portletsel_action=getFile ).

Den slovakiske regering, Programerklæring for 2020-2024 ( https://www.mpsr.sk/programove-vyhlasenie-vlady-slovenskej-republiky-na-obdobie-rokov-2020-2024/800-17-800-15434/ ).

Den slovakiske regering, Programerklæring for 2021-2024 ( https://www.nrsr.sk/web/Dynamic/DocumentPreview.aspx?DocID=494677 ).

Det slovakiske advokatsamfund (2021), bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2021.

Det slovakiske advokatsamfund (2021), pressemeddelelse af 23. marts 2021, Formanden for det slovakiske advokatsamfund besøgte den nye generaldirektør for fængselsvæsenet (Predseda SAK navštívil nového generálneho riaditeľa Zboru väzenskej a justičnej stráže), ( https://www.sak.sk/web/sk/cms/news/form/list/form/row/596497/_event ).

Det slovakiske justitsministerium, Det analytiske center (2020), Odporúčania pre tvorbu novej súdnej mapy ( http://web.ac-mssr.sk/wp-content/uploads/2020/sudna_mapa/nova_sudna_mapa_3_0_final.pdf ).

Det slovakiske justitsministerium, Det analytiske center (2020), Anbefalinger til udarbejdelse af et nyt retsvæsen ( http://web.ac-mssr.sk/wp-content/uploads/2020/sudna_mapa/nova_sudna_mapa_3_0_final.pdf ).

Det slovakiske justitsministerium, Det analytiske center (2020), Reform af retsvæsenet ( http://web.ac-mssr.sk/wp-content/uploads/2020/sudna_mapa/Reforma_sudnej_mapy_na_citanie.pdf ).

Det slovakiske ministerium for regionaludvikling (2020), pressemeddelelse, Vicepremierminister Remišová: 1,1 mio. EUR i støtte til NGO'er i kampen mod covid-19 (Vicepremiérka Remišová: 1,1 milióna eur na pomoc mimovládnym organizáciám v boji s COVID-19) ( https://www.mirri.gov.sk/aktuality/podpredsednicka-vlady/vicepremierka-remisova-11-miliona-eur-na-pomoc-mimovladnym-organizaciam-v-boji-s-covid-19/ ).

Det slovakiske sundhedsministerium, sektorprogram for korruptionsbekæmpelse ( https://www.health.gov.sk/Zdroje?/dokumenty/mzsr/rezortny-protikorupcny-program.rtf ).

Europa-Kommissionen (2020), Rapport om retsstatssituationen, landekapitlet om Slovakiet. 

Europa-Kommissionen (2021), EU's resultattavle for retlige anliggender.

Europa-Kommissionen (2021), pressemeddelelse nr. 03/2021, OLAF closes cases on EU agricultural funds in Slovakia ( https://ec.europa.eu/anti-fraud/media-corner/news/21-01-2021/olaf-closes-cases-eu-agricultural-funds-slovakia_en ).

Europa-Kommissionen udført af CEPEJ, Annual Study.

Europa-Kommissionen, udført af CEPEJ (2017), Efficiency and quality of the Slovak judicial system, Assessment And recommendations on the basis of CEPEJ tools, CEPEJ-COOP(2017)14.

Europa-Kommissionen, udført af CEPEJ (2020), CEPEJ Experts’ review of the Judicial Map Reform in the Slovak Republic.

Europarådet (2020): Rådets anbefaling af 20. maj 2020 om Slovakiets nationale reformprogram for 2020 og med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2020 (COM(2020) 525 final).

Europarådet, Venedigkommissionen (2013), Opinion on the Draft Amendments to the Organic Law on Courts of General Jurisdiction of Georgia, CDL-AD(2013)007-e.

Europarådet: Ministerkomitéen (2010), Recommendation CM/Rec(2010)12 of the Committee of Ministers to member states on judges: independence, efficiency and responsibilities.

Europarådet: Venedigkommissionen (2005), Second interim opinion on constitutional reforms in the Republic of Armenia, CDL-AD(2005)016.

Europarådet: Venedigkommissionen (2010), Report on Constitutional Amendment, CDL-AD(2010)001.

European Network of Councils for the Judiciary (2012-2013), Report on Minimum standards for the evaluation of professional performance and the irremovability of members of the judiciary.

European Network of National Human Rights Institutions (2021), Bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2021.

Generaldirektoratet for Kommunikation (2019), Flash Eurobarometer-undersøgelse 482: Businesses' attitudes towards corruption in the EU.

Generaldirektoratet for Kommunikation (2020), Særlig Eurobarometerundersøgelse 502: Corruption.

GRECO (2019), Fifth Evaluation Round — Evaluation Report, Slovak Republic.

GRECO (2019), Fourth Evaluation Round, Addendum to the Second Compliance Report, Slovak Republic.

GRECO (2021), Fourth Evaluation Round, Second Addendum to the Second Compliance Report, Slovak Republic.

GRECO (2021), Slovakia: GRECO regrets slow progress in prevention corruption of parliamentarians, judges and prosecutors ( https://www.coe.int/en/web/portal/-/slovakia-greco-regrets-slow-progress-in-preventing-corruption-of-parliamentarians-judges-and-prosecutors ).

Kommunikationsplatformen for slovakiske dommere og sammenslutningen af slovakiske dommere (2021), Bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2021.

OECD (2012), Implementing the OECD Anti-Bribery Convention, Phase 3: Slovak Republic.

OECD (2014), Implementing the OECD Anti-Bribery Convention, Follow-Up to the Phase 3 Report and Recommendation: Slovak Republic.

OECD (2017), Implementing the OECD Anti-Bribery Convention, Phase 1bis Report: Slovak Republic.

Ombudsmanden (2020), Årsberetning om ombudsmandens aktiviteter (Správa o činnosti verejného ochrancu práv za obdobie roka 2020), ( https://www.vop.gov.sk/files/VOP_VS20_SK_1.pdf ).

Slovakiets justitsministerium, Tidslinje for udarbejdelsen af reformen af retsvæsenet ( http://web.ac-mssr.sk/wp-content/uploads/2020/sudna_mapa/20210223_Casov%C3%A1_os_Sudna_mapa_v.2.pdf ).

Slovakiets nationale center for menneskerettigheder (2019), Årsberetning om overholdelse af menneskerettighederne ( http://www.snslp.sk/wp-content/uploads/Sprava-o-LP-v-SR-za-rok-2020-.pdf ).

Slovakiske advokater, Åben indkaldelse og bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2021, ( https://pravnystat.eu/en/ ).

Transparency International (2020), Exporting corruption. 

Transparency International (2021), Corruption Perceptions Index 2020.

UNCAC, Implementation Review — 1st cycle (2010-2015), Country Review Report of Slovak Republic, ( https://www.unodc.org/documents/treaties/UNCAC/CountryVisitFinalReports/2013_07_11_Slovakia_Final_Country_Report.pdf ).

Bilag II Landebesøget i Slovakiet

Kommissionens tjenestegrene afholdt i april 2021 virtuelle møder med:

·Den særlige anklagemyndighed

·Den øverste domstol

·Det nationale menneskerettighedscenter

·Det slovakiske advokatsamfund

·Det slovakiske råd for radio- og TV-virksomhed

·Dommerforeningen

·Domstolsrådet

·Indenrigsministeriet

·Judges For Open Judiciary

·Justitsministeriet

·Kulturministeriet

·Ligaen for menneskerettigheder

·Ombudsmanden

·Open Government Partnership

·Politiets nationale kriminalagentur

·Regeringskontoret — Afdelingen for Forebyggelse af Korruption

·Rigsadvokaten

·Sundhedsministeriet

·Transparency International

·Via Iuris

* Der blev endvidere afholdt møder med følgende organisationer:

·Amnesty International

·Center for Reproductive Rights

·CIVICUS

·Civil Liberties Union for Europe

·Civil Society Europe

·Conference of European Churches

·EuroCommerce

·European Center for Not-for-Profit Law

·European Centre for Press and Media Freedom

·European Civic Forum

·European Federation of Journalists

·European Partnership for Democracy

·European Youth Forum

·Front Line Defenders

·Human Rights House Foundation

·Human Rights Watch

·ILGA-Europe

·International Commission of Jurists

·International Federation for Human Rights

·International Planned Parenthood Federation European Network (IPPF EN)

·International Press Institute

·Netherlands Helsinki Committee

·Open Society European Policy Institute

·Philanthropy Advocacy

·Protection International

·Reporters without Borders

·Transparency International EU

(1)      Der findes en beskrivelse af retsvæsenets struktur i f.eks. CEPEJ's årlige undersøgelse for Europa-Kommissionen.

(2)    Den slovakiske strafferetsplejelov, § 14 (f.eks. overlagt mord, korruption, terrorisme, organiseret kriminalitet, alvorlig økonomisk kriminalitet, skader på EU's finansielle interesser osv.).

(3)    Artikel 141a i den slovakiske forfatning.

(4)    Artikel 149-151 i den slovakiske forfatning, lov nr. 153/2001 om anklagemyndigheden.

(5)    Parlamentarisk lov nr. 586/2003 om advokaterhvervet og om ændring af lov nr. 455/1991 om erhverv og selvstændig erhvervsdrivende (lov om licens til at udøve virksomhed) af 4. december 2003.

(6)    Figur 50 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2021. Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed er kategoriseret som følger: meget lav (under 30 % af respondenterne opfatter retsvæsenets uafhængighed som rimelig god og meget god), lav (30-39 %), middel (40-59 %), høj (60-75 %), meget høj (over 75 %).

(7)    Figur 49 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2021.

(8)    Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 2-3.

(9)    Figur 49 og 51 i EU's resultattavle for retlige anliggender 2021.

(10)    Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 2.

(11)    Pr. maj 2021. Oplysninger fra det slovakiske domstolsråd.

(12)    Anklagere, politifolk og advokater, herunder højtstående embedsmænd såsom en tidligere politipræsident, rigsadvokat, særlig anklager eller tidligere statssekretær i justitsministeriet.

(13)    Oplysninger fra de slovakiske myndigheder.

(14)      Rådets anbefaling af 20. maj 2020 om Slovakiets nationale reformprogram for 2020 og med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2020 (COM(2020) 525 final).

(15)    Programerklæring fra Slovakiets regering for 2020-2024 af 19. april 2020, s. 8.

(16)    Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 3.

(17)    Bidrag fra Via Iuris (borgerrettighedsunion) til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 3. Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(18)    Bidrag fra Via Iuris (borgerrettighedsunion) til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 3. Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(19)    Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 4.

(20)    Rådet består af 18 medlemmer, hvoraf halvdelen er dommere, der vælges af deres kolleger. Regeringen, parlamentet og republikkens præsident vælger også hver tre medlemmer. Denne sammensætning er i overensstemmelse med Europarådets Ministerkomités anbefaling CM/Rec(2010)12, punkt 26-27.

(21)    Anbefaling CM/Rec(2010)12 fra Europarådets Ministerkomité, punkt 27.

(22)    Ændringen giver navnlig domstolsrådet beføjelse til at vurdere dommeres indberetninger af aktiver.

(23)    Yderligere oplysninger om udnævnelse findes i fodnote 20. Ifølge begrundelsen til forfatningslov nr. 422/20, s. 20, har denne mulighed tidligere eksisteret i forfatningen, og ændringen bekræfter udtrykkeligt dens eksistens. Forfatningsdomstolen fastslog dog i den samlende udtalelse af 19. september 2018, PLz. ÚS 2/2018, det modsatte.

(24)    Begrundelse til forfatningslov nr. 422/20, s. 24.

(25)    Som forklaret af repræsentanter for den slovakiske regering må afskedigelsen i overensstemmelse med forfatningsdomstolens faste retspraksis ikke være diskriminerende eller vilkårlig. Oplysninger indhentet i forbindelse med et opfølgningsmøde om rapporten om retsstatssituationen 2020.

(26)    Oplysninger indhentet i forbindelse med et opfølgningsmøde om rapporten om retsstatssituationen 2020.

(27)    Åben indkaldelse fra slovakiske advokater, som er tilgængelig på https://pravnystat.eu/en/ , og indsendt som et bidrag til høringen af interessenter i forbindelse med rapporten om retsstatssituationen 2021. Bestemmelsen er blevet anfægtet ved forfatningsdomstolen, hvor den stadig verserer, sag nr. 414/2021.

(28)    Ifølge udtalelsen fra Europarådets rådgivende dommerkomité (CCJE) af 9. december 2020, CCJE-BU (2020)3, efter anmodning fra CCJE-medlemmet vedrørende Slovakiet for så vidt angår reformen af retsvæsenet i Slovakiet, s. 2-3, bør medlemmer af domstolsrådet have garantier for uafhængighed og beskyttelse mod pres udefra, herunder navnlig ved at blive udnævnt for en fast embedsperiode. Se også udtalelse nr. 10 (2007) fra CCJE, 36; Udtalelse om forslag til ændringer af forfatningsloven om domstole i Georgiens generelle jurisdiktion, CDL-AD (2013) 007-e, punkt 71: "Venedigkommissionen er af den opfattelse, at når den anvender sine lovgivningsmæssige beføjelser til at udforme retsvæsenets fremtidige struktur og funktion, bør parlamentet afholde sig fra at vedtage foranstaltninger, der vil bringe kontinuiteten af medlemskabet af det øverste domstolsråd i fare". Den slovakiske forfatningsdomstol nåede frem til lignende konklusioner i sin dom af 19. september 2018, PLz. ÚS 2/2018, punkt 12.

(29)      Det er ikke klart, i hvilket omfang forfatningsdomstolen kunne vurdere afskedigelsesafgørelsen ud fra et perspektiv om domstolenes uafhængighed. Oplysninger indhentet i forbindelse med et opfølgningsmøde om rapporten om retsstatssituationen 2020.

(30)    Domstolen har for så vidt angår proceduren for udnævnelse af medlemmer af retsvæsenet erindret om, at hvis et domstolsråd skal bidrage til at gøre denne proces mere objektiv, er det nødvendigt, at et sådant organ selv er tilstrækkeligt uafhængigt af den lovgivende og udøvende myndighed og af den myndighed, som det er forpligtet til at afgive udtalelse til om vurderingen af kandidater til et juridisk embede. Se EU-Domstolens dom af 20. april 2021, Repubblika, sag C-896/19, præmis 66.

(31)    Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 4.

(32)    En overgangsbestemmelse fastsatte, at dommere, der var fyldt 67 år ved ikrafttrædelsen af forfatningsændringen (1. januar 2021), skulle gå på pension senest den 1. februar 2021. De slovakiske myndigheder bekræftede, at ingen dommere var berørt heraf, og bestemmelsen blev derfor ikke anvendt.

(33)    Lov nr. 312/2020 om beslaglæggelse af aktiver og forvaltning af beslaglagte aktiver og ændringer af visse love med virkning fra den 1. januar 2021.

(34)    Bestemmelsen finder også anvendelse på lægdommere.

(35)    Artikel 148, stk. 4, i forfatningen.

(36)      § 326a i straffeloven.

(37)    Bestemmelsen finder også anvendelse på lægdommere og voldgiftsmænd.

(38)    Yderligere oplysninger findes i bidrag fra Via Iuris (borgerrettighedsunion) til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 8.

(39)    Begrundelse til lov nr. 312/2020, s. 40; Oplysninger indhentet i forbindelse med et opfølgningsmøde om rapporten om retsstatssituationen 2020.

(40)    Det ser imidlertid ud til, at denne garanti kun er på plads indtil 2024, lov 423/2020, artikel III, XXX.

(41)    § 22 i lov nr. 385/2000 om domstole. I henhold til § 22a kan en dommer også midlertidigt suspenderes ved en afgørelse truffet af domstolsrådet, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende opfylder betingelserne for at blive anerkendt som dommer, eller hvis retsvæsenets troværdighed eller retsvæsenets omdømme kan blive alvorligt truet. Efter vedtagelsen af forfatningsændringen i december 2021 er forfatningsdomstolens samtykke ikke længere nødvendigt for at varetægtsfængsle en dommer. Yderligere oplysninger findes i bidrag fra Via Iuris (borgerrettighedsunion) til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 8.

(42)    Anbefaling CM/Rec(2010)12 fra Europarådets Ministerkomité, punkt 68. Se også i tilfælde af disciplinærsager mod dommere: EU-Domstolens dom af 19. november 2019, LM, C-216/18, præmis 67, se for så vidt angår dommeres ansvar også Domstolens dom af 18. maj 2021 i forenede sager C-83/19, C-127/19, C-195/19, C-291/19, C-355/19 og C-397/19, præmis 228-239.

(43)      Ifølge CCJE's udtalelse af 9. december 2020 vedrørende forfatningen (CCJE-BU(2020)3, s. 5) er den nye affattelse af forfatningen vag og indebærer en potentiel risiko for misbrug. Åben indkaldelse fra slovakiske advokater, som er tilgængelig på https://pravnystat.eu/en/ og indsendt som et bidrag til høringen af interessenter i forbindelse med rapporten om retsstatssituationen 2021.

(44)    Tidligere var det kun muligt at overføre dommere uden deres samtykke som følge af retssager. Artikel 148, stk. 1, i forfatningen.

(45)    Anbefaling CM/Rec(2010)12 fra Europarådets Ministerkomité, punkt 52. European Charter of the Stature of Judges, art. 1.4., 3.4.; Rapport fra Det Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer om minimumsstandarder for evaluering af faglige præstationer og dommeres uafsættelighed, forslag 4.21. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 9. marts 2021, Bilgen mod Tyrkiet, 1571/07, præmis 96.

(46)    I henhold til forfatningens artikel 148, stk. 1, vil overførsel i tilfælde af en ændring af retsvæsenet blive yderligere specificeret i en gennemførelseslov.

(47)    Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 4.

(48)    CEPEJ (november 2017), Efficiency and quality of the Slovak judicial system, Assessment and recommendations on the basis of CEPEJ tools, CEPEJ-COOP(2017)14, s. 20-28.

(49)    Udarbejdelsesprocessen havde flere faser. I første fase nåede en arbejdsgruppe på næsten 50 medlemmer (hvoraf de fleste var dommere, herunder præsidenter for domstole i første og anden instans og medlemmer af domstolsrådet, herunder formanden) til enighed om de centrale elementer i reformen. I anden fase i første halvdel af 2020 udarbejdede en ny og mindre arbejdsgruppe med ca. 10 medlemmer (heraf 4 dommere) reformen på grundlag af anbefalingerne fra den første arbejdsgruppe. Interessenterne sætter dog spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang anbefalingerne er blevet afspejlet. Referater og deltagerlister fra arbejdsgruppens møder i første fase findes på http://web.ac-mssr.sk/sudna-mapa-otazky-a-odpovede/ . Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet. Oplysninger offentliggjort af justitsministeriet på en webside om det nye retsvæsen, http://web.ac-mssr.sk/sudna-mapa-otazky-a-odpovede/ . Det analytiske center under justitsministeriet (december 2020), Anbefalinger til udarbejdelse af et nyt retsvæsen, s. 15-17.

(50)    Det analytiske center under justitsministeriet (november 2020), Reform af retsvæsenet, s. 4.

(51)    Det analytiske center under justitsministeriet (november 2020), Reform af retsvæsenet, s. 20-21. En redegørelse for vurderingen af disse kriterier for hver kreds findes i det analytiske center under justitsministeriet (november 2020), Odporúčania pre tvorbu novej súdnej mapy, http://web.ac-mssr.sk/wp-content/uploads/2020/sudna_mapa/nova_sudna_mapa_3_0_final.pdf .

(52)    Formålet med arbejdsgruppen var at oprette kredse, som på grundlag af det gennemsnitlige antal indkomne sager for hver af de nuværende domstole vil have nok sager til mindst tre særlige dommere/tre særlige senater for hver dagsorden. I reformudkastet blev det også foreslået at oprette særskilte forvaltningsdomstole (se nedenfor). Det analytiske center under justitsministeriet (november 2020), Reform af retsvæsenet, s. 20-21. Det analytiske center under justitsministeriet (november 2020), Odporúčania pre tvorbu novej súdnej mapy, s. 20-21, 34 og 43.

(53)      Udkast til lov om domstolenes hjemsted og stedlige kompetence, § 10, stk. 2, og § 11, stk. 2, findes på https://www.slov-lex.sk/legislativne-procesy/SK/LP/2020/587.

(54)      Justitsministeriet, tidslinje for udarbejdelsesprocessen, findes på http://web.ac-mssr.sk/wp-content/uploads/2020/sudna_mapa/20210223_Casov%C3%A1_os_Sudna_mapa_v.2.pdf .

(55)      Informationsportal Slov-Lex, https://www.slov-lex.sk/legislativne-procesy/SK/LP/2020/587 .

(56)    Bidrag fra kommunikationsplatformen for slovakiske dommere Sudnamoc.sk og sammenslutningen af slovakiske dommere til rapporten om retsstatssituationen 2021. Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet. Udkastet indeholder også forskellige muligheder for valg af retspræsidenter, hvilket rejser spørgsmål med hensyn til den skønsbeføjelse, der er tillagt den udøvende magt, artikel XVI, stk. 35, i udkastet til lov om domstolenes hjemsted og stedlige kompetence, idet § 101f, stk. 4, tilføjes til lov nr. 757/2004, om domstole.

(57)      Oplysninger modtaget fra de slovakiske myndigheder.

(58)      Det bemærkes, at det i reformudkastet foreslås at flytte dommere ved hjælp af generel overtagelse uden anvendelse af bestemmelser om overførsel af dommere som fastsat i § 14 i lov nr. 385/2000 om domstole. Europæiske standarder for overførsel finder altid anvendelse.

(59)      CEPEJ (14. december 2020), CEPEJ Experts' review of the Judicial Map Reform in the Slovak Republic, s. 8-9.

(60)      CEPEJ (14. december 2020), CEPEJ Experts' review of the Judicial Map Reform in the Slovak Republic, s. 10-11.

(61)      Den øverste forvaltningsdomstol vil bl.a. være en forvaltningsdomstol i anden instans. Forvaltningssager i første instans behandles i øjeblikket af forvaltningssenater ved regionale domstole og vil blive overført til de nye forvaltningsdomstole, når de er oprettet.

(62)    Justitsministeriet anmodede den 2. juni 2021 Venedigkommissionen om en udtalelse om en eventuel kompetence for den øverste forvaltningsdomstol til at fungere som appelinstans til prøvelse af disciplinære afgørelser vedrørende advokater fra det slovakiske advokatsamfund og om advokaters stilling og status i det slovakiske retssystem. Der er i øjeblikket ingen lovgivning, der giver domstolen en sådan beføjelse, men det foreslås i begrundelsen til forfatningslov nr. 422/20, s. 28.

(63)    Præsidenten for den øverste domstol blev udnævnt af republikkens præsident på grundlag af et forslag fra domstolsrådet på grundlag af overgangsbestemmelsen 154g(7) i forfatningen.

(64)      § 151zf i lov 385/2000 om domstole.

(65)      Artikel XVI, stk. 35, i udkastet til lov om domstolenes hjemsted og stedlige kompetence, der tilføjer § 101f, stk. 1, til lov nr. 757/2004, om domstole.

(66)      I standardproceduren for udnævnelse af retspræsidenter, der er fastsat i §§ 36 og 37 i lov nr. 750/2004 om domstole, vælger justitsministeren fire medlemmer af udvælgelseskomitéen på grundlag af en liste over kandidater, således at et af medlemmerne blev indstillet til listen af domstolsrådet og tre af ministeren. Et medlem af udvælgelseskomitéen vælges af dommerrådet ved den pågældende domstol. Listen over kandidater offentliggøres på justitsministeriets websted https://www.justice.gov.sk/Stranky/Sudy/Vyberove-konania-na-sudoch/Kandidati-na-clenov-vyberovych-komisii-na-vyber-predsedov-sudov.aspx .

(67)      Artikel IX, stk. 17, i udkastet til lov om domstolenes hjemsted og stedlige kompetence, der tilføjer § 151zg til lov nr. 385/2000, om dommere.

(68)      Efter drøftelse med domstolsrådet.

(69)      Overførsel af dommere foretages af domstolsrådet enten på anmodning af en dommer eller med dennes samtykke eller på grundlag af en disciplinær afgørelse, § 14, lov nr. 385/2000, om domstole.

(70)      Udvælgelsesproceduren gennemføres af et udvælgelsesudvalg bestående af to medlemmer, der udpeges af justitsministeren, og tre medlemmer, der udpeges af domstolsrådet, § 29, lov nr. 385/2000, om domstole.

(71)      Europarådets rådgivende dommerkomité (2016), udtalelse nr. 19, The role of court presidents, punkt 53.

(72)      Lov nr. 241/2020.

(73)      I henhold til forfatningens artikel 150 udnævnes den offentlige anklager af republikkens præsident på forslag af parlamentet. Den særlige anklager vælges af parlamentet, § 24a, lov nr. 154/2001, om anklagere.

(74)      Kandidater kan indstilles af et parlamentsmedlem, justitsministeren, ombudsmanden, rådet af anklagere, en faglig sammenslutning af advokater, et advokatfakultet og videnskabsakademiet. Tidligere havde kun medlemmer af parlamentet ret til at foreslå en kandidat, § 7, stk. 4, lov nr. 153/2001, om den offentlige anklagemyndighed.

(75)      § 125, stk. 2, lov nr. 153/2001, om den offentlige anklagemyndighed.

(76)    Bidrag fra Via Iuris (borgerrettighedsunion) til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 9. Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(77)    Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 5.

(78)      Figur 41, EU's resultattavle for retlige anliggender 2021.

(79)      Figur 42, EU's resultattavle for retlige anliggender 2021.

(80)      Figur 43, EU's resultattavle for retlige anliggender 2021.

(81)      Figur 45, EU's resultattavle for retlige anliggender 2021.

(82)      Figur 44, EU's resultattavle for retlige anliggender 2021.

(83)      Figur 46, EU's resultattavle for retlige anliggender 2021.

(84)    Bidrag fra det slovakiske advokatsamfund til rapporten om retsstatssituationen 2021.

(85)    Et andet eksempel, der blev afsløret i kølvandet på covid-19-pandemien, er behovet for digitalisering i tilbageholdelsesprocedurerne for at muliggøre sikker digital kommunikation mellem advokater og deres tilbageholdte klienter. Bidrag fra det slovakiske advokatsamfund til rapporten om retsstatssituationen 2021. Se også pressemeddelelse fra det slovakiske advokatsamfund af 23. marts 2021, Predseda SAK navštívil nového generálneho riaditeľa Zboru väzenskej a justičnej stráže.

(86)      Bidrag fra Slovakiet til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 12. Den slovakiske genopretnings- og resiliensplan planlægger investeringer i digitalisering og analytisk kapacitet for retssystemet, komponent 15 i den slovakiske genopretnings- og resiliensplan.

(87)      Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøg i Slovakiet.

(88)      Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøg i Slovakiet.

(89)      Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøg i Slovakiet.

(90)      Figur 10, EU's resultattavle for retlige anliggender 2021.

(91)      Figur 13, EU's resultattavle for retlige anliggender 2021.

(92)      Figur 7, EU's resultattavle for retlige anliggender 2021.

(93)      Disse grupper af sager vedrører for lang varighed af civile retssager, urimeligt langvarige sager om erstatning fra den forurettede part i en straffesag, effektiviteten af retsmidlet i forbindelse med alt for langvarige civile retssager og uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid ved sager om tilbagegivelse af jord (todelte procedurer bestående af henholdsvis en administrativ fase ved en tinglysningsmyndighed og en retslig fase i appelsagen) og mangel på effektive retsmidler. Afgørelser i disse sager blev truffet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og de slovakiske myndigheders fuldbyrdelse af disse domme er i gang og overvåges af Europarådet i overensstemmelse med standardproceduren. Se status for fuldbyrdelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme af 24. juli 2012, Maxian og Maxianova, 44482/09, af 15. september 2015, Javor og Javorova, 42360/10, af 27. juni 2017, Ivan, 57405/15, af 31. august 2018, Balogh m.fl., 35142/15.

(94)      Jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 171/1993 om politistyrken.

(95)      Lov udstedt af Den Slovakiske Republiks Nationalråd nr. 458/2003 om oprettelse af den særlige domstol og den særlige anklagemyndighed.

(96) Lov nr. 291/2009 om den særlige straffedomstol.

(97)      Transparency International, Corruption Perceptions Index 2020 (2021) s. 2-3. Opfattelsen af korruption er kategoriseret som følger: lav (eksperters og virksomhedslederes opfattelse af korruption i den offentlige sektor ligger over 79), relativt lav (scorer mellem 79-60), relativt høj (scorer mellem 59-50), høj (scorer mellem 50).

(98)      I 2015 var scoren 51, mens den i 2020 er 49. Scoren stiger/falder betydeligt, når den ændrer sig med mere end 5 point, forbedres/forringes (ændringer på 4-5 point), er forholdsvis stabil (ændringer på 1-3 point) i de seneste fem år.

(99)      Eurobarometer-dataene om borgernes og virksomhedernes opfattelse af og erfaringer med korruption, som blev indberettet sidste år, ajourføres hvert andet år. Det seneste datasæt er Særlig Eurobarometerundersøgelse 502 (2020) og Flash Eurobarometer-undersøgelse 482 (2019).

(100)      Den Slovakiske Republiks regering, Den Slovakiske Republiks politik til bekæmpelse af korruption i 2019-2023 (2018).

(101)      Den Slovakiske Republiks regering, Den Slovakiske Republiks nationale program til bekæmpelse af korruption (2019).

(102)      Sektorprogrammer blev vedtaget af ministerierne og andre institutioner, herunder bl.a. justitsministeriet, økonomiministeriet, indenrigsministeriet, transport- og byggeministeriet, miljøministeriet, finansministeriet, udenrigs- og europaministeriet, sundhedsministeret og beskæftigelsesministeriet. De vedtagne handlingsplaner indeholder primært forebyggende elementer, herunder om bevidstgørelse, uddannelse i korruptionsbekæmpelse og risikostyring i forbindelse med korruption.

(103)      Det nye nationale program til bekæmpelse af korruption befinder sig i en forberedende fase. Ifølge den slovakiske regering har der allerede fundet offentlige høringer sted. Yderligere bidrag fra Slovakiet til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 7.

(104)      Den rolle, som afdelingen for korruptionsforebyggelse under det statslige kontor spiller, er begrænset til at kontrollere, om det relevante ministerium har udarbejdet programmet, og det evaluerer ikke dets indhold. Afdelingen for forebyggelse af korruption samarbejder imidlertid med antikorruptionskoordinatorerne hos rådet for antikorruptionskoordinatorer. Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(105)    Lov nr. 312/2020 om beslaglæggelse af aktiver og forvaltning af beslaglagte aktiver og ændringer af visse love med virkning fra den 1. januar 2021.

(106)      Loven omdefinerede også begrebet hvidvaskning af udbytte fra kriminelle aktiviteter og indførte en ny lovovertrædelse, jf. ovenfor i afsnit I. Alle former for aktiv, passiv, direkte og indirekte korruption var allerede forinden blevet kriminaliseret i Slovakiet.

(107)      Udvælgelsesprocedurerne med henblik på at indsætte en direktør var i gang på tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport ifølge bidrag fra Slovakiet til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 22. Der blev indført adskillige andre korruptionsrelaterede ændringer, herunder lov nr. 279/2020 om ændring og supplering af lov nr. 297/2008 om beskyttelse mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (september 2020).

(108)      Bidrag fra Slovakiet til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 24, med henvisning til § 29, litra (a), nr. 4, i lov nr. 171/1993 om politistyrken, selv om politiet har tilladelse til at indhente sådanne oplysninger i tilfælde af andre strafbare handlinger, såsom skatteunddragelse, ulovlige finansielle transaktioner eller legalisering af udbyttet fra strafbare forhold. Navnlig forventes et lovforslag om det centrale register over bankkonti at afhjælpe disse mangler pr. 1. december 2021.

(109)      UNCAC Implementation Review — 1st cycle (2010-2015), Country Review Report of Slovak Republic, s. 22. Handel med indflydelse er strafbart i henhold til straffelovens § 336, men omfatter ikke tilfælde, hvor en person har tilbudt eller givet bestikkelse til en anden person, der reelt ikke har haft den indflydelse, som bestikkelsen blev givet for, som krævet i De Forenede Nationers konvention mod korruption.

(110)      Beslutning nr. UV-1860/2021. Jf. også Den Slovakiske Republiks regering, Forslag om at øge antallet af personer, der er udpeget til at udføre opgaverne for Den Slovakiske Republiks særlige anklagemyndighed og deres funktionelle klassifikation.

(111)      Bidrag fra Slovakiet til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 15. Den særlige anklagemyndighed gav udtryk for bekymringer over, at hver anklager i gennemsnit har over 80 sager på samme tid, hvilket giver anledning til spørgsmål om, hvorvidt der er tilstrækkelig kontrol med efterforskningerne. Jf. rapporten om retsstatssituationen (2020), s. 7.

(112)      Den nuværende afdeling for almen kriminalitet under den særlige anklagemyndighed består af en chefanklager og ni anklagere ifølge Slovakiets bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 16.

(113)      Den nuværende afdeling for almen kriminalitet under den særlige anklagemyndighed består af en chefanklager og ni anklagere ifølge Slovakiets bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 16.

(114)      Kontoret vil modtage yderligere 1,3 mio. EUR til gennemførelse af reformen.

(115)      Jf. GRECO, Fifth Evaluation Round — Evaluation Report Slovak Republic (2019), s. 37-57.

(116)    Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 7.

(117)      Jf. Slovakiets genopretnings- og resiliensplan.

(118)      Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet. Jf. også afsnit I.

(119)      Af de 158 indledte korruptionssager var 73 sager baseret på bestikkelse, 71 på modtagelse af bestikkelse, 8 sager om indirekte korruption, 5 sager om korruption ved valg og 1 sag om aftalt spil inden for sport ifølge oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(120)      De forbrydelser, der indgår i statistikkerne, er passiv bestikkelse (§ 328), passiv bestikkelse — indkøb af varer af almen interesse (§ 329), aktiv bestikkelse (§ 332), aktiv bestikkelse — indkøb af varer af almen interesse (§ 333), handel med indflydelse (§ 336), bestikkelse af vælgere (§ 336a) og korruption inden for sport (§ 336b). Yderligere bidrag fra Slovakiet til rapporten om retsstatssituationen 2021, findes på http://web.ac-mssr.sk/wp-content/uploads/2020/rocenka2019/I.-Trestn%C3%A1-agenda_2019_pdf.pdf . Desuden findes der korruptionsstatistikker i det nationale kriminalitetsagenturs årsrapporter om antallet af strafferetlige efterforskninger og retsforfølgelser og antallet af personer, der er anklaget for korruption. Indenrigsministeriet offentliggør også månedlige kriminalstatistikker online.

(121)      Den slovakiske jordfond er ansvarlig for forvaltningen af landbrugsjord, der ejes af staten, eller jord uden en kendt privat ejer. Disse parceller dækker ca. 20 % af al landbrugsjord i Slovakiet og er for størstedelens vedkommende berettiget til EU-tilskud med direkte betalinger.

(122)      Aktuality.sk (19. marts 2021), NAKA tilbageholdt igen finansmanden Kvietik og flere personer fra den slovakiske jordfond.

(123)      \x{FDDF}Pressemeddelelse fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (21. januar 2021), OLAF closes cases on EU agricultural funds in Slovakia.

(124)      Bidrag fra Slovakiet til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 25.

(125)      I perioden 2016-2019 indledte Slovakiet et ukendt antal undersøgelser, indledte ingen sager og afsluttede ingen sager ifølge Transparency International, Exporting Corruption (2020), s. 102. De nationale bestemmelser om lovovertrædelser i forbindelse med bestikkelse i udlandet er blevet ændret som følge af OECD's anbefalinger, Implementing the OECD Anti-Bribery Convention, Phase 3: Slovak Republic (2012), og OECD, Follow-Up to the Phase 3 Report and Recommendation: Slovak Republic (2014). Med hensyn til juridiske personers ansvar i forbindelse med bestikkelse i udlandet henvises til OECD, Phase 1bis Report: Slovak Republic (2017). I løbet af 2025 er det planen, at Slovakiet skal gennemgå sin fase 4-kontrol af gennemførelsen af konventionen og gennemgå de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe de svagheder, der er konstateret i tidligere evalueringer og håndhævelsesbestræbelser.

(126)      Bidrag fra Slovakiet til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 19. Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 8.

(127)      Kontoret for beskyttelse af whistleblowere er oprettet ved lov nr. 54/2019 om beskyttelse af whistleblowere, der har været i kraft siden marts 2019.

(128)      Personale- og driftsomkostningerne vil beløbe sig til ca. 1,1 mio. EUR om året.

(129)      Slovakiet har siden 2019 haft en selvstændig lov om beskyttelse af whistleblowere, lov nr. 54/2019 om beskyttelse af whistleblowere.

(130)      Den Slovakiske regering, Plan for den slovakiske regerings lovgivningsmæssige opgaver i 2021, https://www.slov-lex.sk/legislativne-procesy?p_p_id=processDetail_WAR_portletsel&p_p_lifecycle=2&p_p_state=normal&p_p_mode=view&p_p_cacheability=cacheLevelPage&p_p_col_id=column-2&p_p_col_count=1&_processDetail_WAR_portletsel_fileCooaddr=COO.2145.1000.3.4201465&_processDetail_WAR_portletsel_file=pl%C3%A1n-2021.pdf&_processDetail_WAR_portletsel_action=getFile .

(131)      Oplysninger modtaget fra regeringen i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(132)    Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 8.

(133)      Jf. GRECO, Fourth Evaluation Round, Slovak Republic — Addendum to the Second Compliance Report (2019), punkt 8, og GRECO, Fourth Evaluation Round — Evaluation Report Slovak Republic (2013), punkt 25 (vedrørende parlamentsmedlemmer). GRECO, Fifth Evaluation Round — Evaluation Report, Slovak Republic (2019), punkt 89 (vedrørende centralregeringen/de øverste udøvende funktioner). GRECO, Fourth Evaluation Round (2019), Addendum to the Second Compliance Report, Slovak Republic.

(134)      Disse omfatter bl.a. den stærke lov om informationsfrihed og forfatningsloven om interessekonflikter nr. 357/2004.

(135)      Den etiske kodeks for parlamentsmedlemmer vil være en del af lovforslaget om lobbyvirksomhed fra regeringskontoret. For statsansatte indeholdt lovændringerne fra 2019 af tjenestemandsloven en etisk kodeks for statslige ansatte og et system til vurdering af overholdelsen, dekret nr. 400/2019 om statspersonalets etiske kodeks. Se også GRECO, Fourth Evaluation Round, Second Addendum to the Second Compliance Report — Slovak Republic (2021), om indførelse af en adfærdskodeks for parlamentarikere.

(136)      Bidrag fra Slovakiet til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 19, og oplysninger fra regeringens afdeling for korruptionsforebyggelse i forbindelse med landebesøget i Slovakiet. Indtil videre er reglerne om fratrædelse indeholdt i loven om interessekonflikter, der finder anvendelse på offentligt ansatte i ledende stillinger eller medlemmer af et kollektivt beslutningstagende organ, men de har vist sig at have et begrænset anvendelsesområde. Jf. GRECO, Fifth Evaluation Round — Evaluation Report Slovak Republic (2019), punkt 127-128.

(137)      Forfatningslov om beskyttelse af offentlige interesser i forbindelse med embedsmænds udøvelse af myndighed nr. 357/2004, som ændret ved forfatningslov nr. 545/2005. Der er navnlig planlagt yderligere omfattende ændringer af denne lov, navnlig gaver til parlamentsmedlemmer, i det nuværende regeringsprogram med henblik på at løse det tilbageværende problem med tærskler i forhold til mindstelønninger. Jf. GRECO, Fourth Evaluation Round: Second Addendum to the Second Compliance Report — Slovak Republic (2021), punkt 20-21. Se også GRECO, Slovakia: GRECO regrets slow progress in prevention corruption of parliamentarians, judges and prosecutors (2021) .

(138)      Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet. Jf. også rapporten om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 8-9.

(139)      Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet. En fjerdedel af parlamentsmedlemmerne (381) havde ikke indgivet deres indberetninger af aktiver til parlamentsudvalget inden januar 2021.

(140)      Lov nr. 85 om politiske partier og bevægelser, 2005 (som ændret i 2019).

(141)      § 22, stk. 5, i lov nr. 85 om politiske partier og bevægelser fra 2005 (som ændret i 2019).

(142)      Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(143)      Lov nr. 85 om politiske partier og bevægelser af 2005 (som ændret 2019). Loven begrænsede partiernes indtægter fra donationer og lån til 3,5 mio. EUR i en fireårig periode og begrænsede de årlige donationer fra partimedlemmer til 10 000 EUR hver.

(144)      Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet. Jf. også afsnit I.

(145)      Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(146)      Programmet findes på https://www.health.gov.sk/Zdroje?/dokumenty/mzsr/rezortny-protikorupcny-program.rtf .

(147)      Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(148)      Den Slovakiske Republiks vicepremierminister, udkast til lov om ændring af lov nr. 343/2015 om offentlige udbud og om ændringer af visse love, som ændret, https://www.slov-lex.sk/legislativne-procesy?p_p_id=processDetail_WAR_portletsel&p_p_lifecycle=2&p_p_state=normal&p_p_mode=view&p_p_cacheability=cacheLevelPage&p_p_col_id=column-2&p_p_col_count=1&_processDetail_WAR_portletsel_fileCooaddr=COO.2145.1000.3.4149284&_processDetail_WAR_portletsel_file=03_vlastny_material_zvo_final.docx&_processDetail_WAR_portletsel_action=getFile .

(149)      Ifølge forslaget vil gennemgangen af den offentlige udbudsprocedure i stedet være genstand for en direkte retslig undersøgelse. Indsigelser mod f.eks. udbudsbetingelser ville ikke have opsættende virkning, hvis de blev fremsat i retten, og kontrakterne kunne underskrives, før der blev afsagt en retsafgørelse.

(150)      Transparency International-Slovakia, oplysninger modtaget i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(151)      Lov nr. 211/2000, lov om informationsfrihed.

(152)      Lov nr. 308/2000, lov om radio- og TV-virksomhed og viderespredning.

(153)      Lov nr. 167/2008, presseloven.

(154)      Slovakiet faldt to pladser tilbage i Journalister uden Grænsers pressefrihedsindeks og er nu nr. 35 i hele verden og nr. 17 i EU. Dette skyldes i vid udstrækning politikeres verbale angreb på journalister og medieforetagender.

(155)      Direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018.

(156)      Yderligere oplysninger findes i rapporten om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 9.

(157)      Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(158)      Rådet har ni medlemmer, der vælges og afsættes af nationalrådet (parlamentet).

(159)      Observatoriet for mediepluralisme 2021, rapport om Slovakiet, s. 10.

(160)      Bidrag fra Slovakiet til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 26. Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(161)    Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 9.

(162)      Observatoriet for mediepluralisme 2021, rapport om Slovakiet, s. 11-12.

(163)      Observatoriet for mediepluralisme 2021, rapport om Slovakiet, s. 12.

(164)      Platformen Media Freedom Rapid Response kaldte frifindelsen for en juridisk farce og glædede sig over den offentlige anklagers beslutning om at appellere sagen.

(165) Oplysninger modtaget fra de slovakiske myndigheder.

(166)    Europarådet, platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed.

(167)      Slovakiet svarede på dette varsel og anførte, at der straks var blevet indledt en politiefterforskning af sagen.

(168)      Forventes vedtaget inden udgangen af 2021. Oplysninger udleveret under landebesøget, 22. april 2021.

(169)      Ifølge de slovakiske myndigheder var journalister berettiget til at ansøge om økonomisk støtte under den eksisterende ordning, der var rettet mod de kulturelle og kreative sektorer.

(170)      Artikel 72 i den slovakiske forfatning.

(171)      Artikel 87 i den slovakiske forfatning.

(172)      Reformforslaget blev forelagt formanden for domstolsrådet, præsidenten for den øverste domstol, præsidenten for forfatningsdomstolen, anklagemyndigheden, ombudsmanden og repræsentanter for retlige organisationer.

(173)      Interessenter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til udkastet i forbindelse med skriftlige offentlige høringer, der varede 15 arbejdsdage i løbet af sommerferien. Varigheden af og tidspunktet for den offentlige høring blev også kritiseret af interessenterne. Se de bemærkninger, der blev fremsat i forbindelse med den offentlige høring fra anklagemyndigheden, La Faculty ved Comenius-universitetet i Bratislava, det slovakiske advokatsamfund og domstolsrådet, som findes på https://www.slov-lex.sk/legislativne-procesy/SK/LP/2020/267. Åben indkaldelse fra slovakiske advokater, som er tilgængelig på https://pravnystat.eu/en/ og indsendt som et bidrag til høringen af interessenter i forbindelse med rapporten om retsstatssituationen 2021.

(174)      Venedigkommissionen (19. januar 2010), Report on Constitutional Amendment, CDL-AD(2010)001, punkt 205; Venedigkommissionen, Second interim opinion on constitutional reforms in the Republic of Armenia, CDL-AD(2005)016, punkt 31.

(175)    Bidrag fra Via Iuris (borgerrettighedsunion) til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 19. Bidrag fra ENNHRI til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 293.

(176)      Bidrag fra ENNHRI til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 298. Bidrag fra det slovakiske advokatsamfund til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 3. Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøg i Slovakiet.

(177)    Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 11-13.

(178)      Programerklæring fra den slovakiske regering for 2020-2024 af 19. april 2020.

(179)      Programerklæring fra den slovakiske regering for 2021-2024, s. 13-17.

(180)      Lovforslag nr. PI/2020/146 om ændring af lov nr. 211/2000 om fri adgang til oplysninger og om ændring af visse love (lov om informationsfrihed), som ændret, og om ændring af visse love.

(181)      Se dommen af 30. januar 2019 i sagen Pl ÚS 21/2014-96. Ændringen er en reaktion på denne dom, oplysninger indhentet i forbindelse med et opfølgningsmøde om rapporten om retsstatssituationen 2020.

(182)    Åben indkaldelse fra slovakiske advokater, som er tilgængelig på https://pravnystat.eu/en/ , og indsendt som et bidrag til høringen af interessenter i forbindelse med rapporten om retsstatssituationen 2021, punkt 1. Se også erklæringen fra præsidenten for forfatningsdomstolen af 3. december 2020 i parlamentet, hvori han gav udtryk for bekymring over ændringen og anmodede parlamentsmedlemmerne om at overveje det yderligere. Erklæringen findes på https://tv.nrsr.sk/videokanaly/osoba/8/Ivan.Fiacan?id=233541 .

(183)      Sag nr. 2879/2020.

(184)      Parlamentsmedlemmer fik lov til at deltage personligt ved møderne, bortset fra medlemmer, der var tvunget i selvisolation i overensstemmelse med covid-19-relaterede foranstaltninger. Nogle møder fandt sted i en hybrid form, hvor flere medlemmer af parlamentet var til stede personligt, og nogle via videokonference. Bidrag fra Slovakiet til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 37.

(185)      § 5, stk. 3, i lov 227/2002 om statens sikkerhed.

(186)      § 5, stk. 1, i lov 227/2002 om statens sikkerhed.

(187)    Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 12.

(188)      § 5, stk. 2, i lov 227/2002 om statens sikkerhed. Parlamentet skal godkende forlængelsen senest 20 dage efter dens ikrafttræden, ellers ophører undtagelsestilstanden med at eksistere. Forlængelsen er kun tilladt, hvis undtagelsestilstanden er erklæret i forbindelse med en pandemi. Jf. også bidrag fra ENNHRI til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 296-297.

(189)    Artikel 129, stk. 6, i forfatningen.

(190)      Andragendet skal indgives senest fem dage efter erklæringen/forlængelsen, og domstolen skal træffe afgørelse senest 10 dage efter, at sagen er indledt. §§ 193 og 195 i lov nr. 314/2002 om forfatningsdomstolen. Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(191)      Forfatningsdomstolens dom af 14. oktober 2020, Pl ÚS 22/2020, forfatningsdomstolens dom af 31. marts 2021, Pl ÚS 2/2021.

(192)      Ændring af lov nr. 355/2007.

(193)      Indgivet af ombudsmanden til forfatningsdomstolen den 10. februar 2021, sag nr. 268/2021, s. 26-35.

(194)    Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 12-13.

(195)      Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(196)      Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet.

(197)      Årsberetning om ombudsmandens aktiviteter (2020). Beretningen var genstand for en drøftelse og afstemning i parlamentet den 7. maj 2021, hvilket førte til, at den ikke blev anerkendt. Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet. Årsberetning om overholdelse af menneskerettighederne fra Slovakiets nationale center for menneskerettigheder. Bidrag fra ENNHRI til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 309-312.

(198)    Rapport om retsstatssituationen 2020, landekapitlet om Slovakiet, s. 14.

(199)      Programerklæring fra den slovakiske regering for 2021-2024, s. 16-17.

(200)      Oprettet ved lov nr. 346/2018 om registret over ikke-statslige nonprofitorganisationer; Registeret findes på https://ives.minv.sk/rmno/?lang=sk .

(201)      Bidrag fra Via Iuris (borgerrettighedsunion) til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 13-14, og ENNHRI's bidrag til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 294.

(202)      Dette henviser til processen med omfordeling af tilskud til fremme af ligestilling mellem kønnene fra ministeriet for arbejde, sociale anliggender og familie i 2020 til støtte for konservative abortmodstanderorganisationer, som generelt ikke fokuserer på ligestillingsspørgsmål. Desuden vil der efter vedtagelsen af lov af 17. december 2020 om ændring af lov nr. 544/2010 om tilskud frem for ligestilling mellem kønnene blive givet støtte til lige beskæftigelsesmuligheder og organisationer, der fremmer ægteskab og familieværdier. Se bidragene til rapporten om retsstatssituationen 2021 fra European Network of National Human Rights Institutions, s. 294, Civil Liberties Union for Europe, s. 14, og ENNHRI, s. 294-295.

(203)      På trods af regeringens bestræbelser på at yde yderligere støtte på 1,1 mio. EUR til støtte for NGO'ers aktiviteter, der mindsker virkningerne af covid-19, pressemeddelelsen fra ministeriet for regional udvikling af 12. august 2020, vicepremierminister Remišová: 1,1 mio. EUR i støtte til NGO'er i kampen mod covid-19. Oplysninger indhentet i forbindelse med landebesøget i Slovakiet. Se også bidrag fra Via Iuris (borgerrettighedsunion) til rapporten om retsstatssituationen 2021, s. 15-17.