Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52024AP0085

P9_TA(2024)0085 — Beskyttelse af journalister og menneskerettighedsforkæmpere mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager — Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. februar 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (strategiske retssager mod offentligt engagement) (COM(2022)0177 – C9-0161/2022 – 2022/0117(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

EUT C, C/2024/6754, 26.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6754/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6754/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/6754

26.11.2024

P9_TA(2024)0085

Beskyttelse af journalister og menneskerettighedsforkæmpere mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 27. februar 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (»strategiske retssager mod offentligt engagement«) (COM(2022)0177 – C9-0161/2022 – 2022/0117(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(C/2024/6754)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0177),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 81, stk. 2, litra f), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0161/2022),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

der henviser til udtalelse af 26. oktober 2022 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59,

der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Kultur- og Uddannelsesudvalget,

der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0223/2023),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2);

2.

foreslår, at retsakten betegnes som »Wölken-Bolaños García direktivet« om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (»strategiske retssager mod offentligt engagement«) (3);

3.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)   EUT C 75 af 28.2.2023, s. 143.

(2)  Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 11. juli 2023 (Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0264).

(3)  Tiemo Wölken og Félix Bolaños García ledede forhandlingerne om retsakten for henholdsvis Parlamentet og Rådet.


P9_TC1-COD(2022)0117

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. februar 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/... om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse krav eller urimelige retssager (»strategiske retssager mod offentligt engagement«)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2024/1069.)


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6754/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)


Top