Konsolideret TEKST: 32000L0060 — DA

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget ( 3 ),

efter proceduren i traktatens artikel 251 ( 4 ), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 1 8. juli 2000, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Vand er ikke en almindelig handelsvare, men en værdi, som skal beskyttes, forsvares og behandles som sådan.

(2)

Konklusionerne fra ministerseminaret i Frankfurt i 1988 om Fællesskabets vandpolitik understregede behovet for fællesskabslovgivning om økologisk kvalitet. I sin resolution af 28. juni 1988 ( 5 ) opfordrede Rådet Kommissionen til at forelægge forslag til forbedring af den økologiske kvalitet af Fællesskabets overfladevand.

(3)

I erklæringen fra ministerseminaret om grundvand, der blev afholdt i Haag i 1991, erkendtes behovet for handling for at undgå forringelse på lang sigt af ferskvandskvaliteten og ferskvandsmængden, og der blev opfordret til at vedtage et handlingsprogram, som skulle gennemføres inden år 2000 og stile mod bæredygtig forvaltning og beskyttelse af ferskvandsressourcerne. I sine resolutioner af 25. februar 1992 ( 6 ) og 20. februar 1995 ( 7 ) efterlyste Rådet et handlingsprogram for grundvand og en revision af Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvand mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer ( 8 ) som led i en overordnet politik for ferskvandsbeskyttelse.

(4)

Vand udsættes i Fællesskabet for stigende pres fra den konstante stigning i efterspørgslen efter vand i tilstrækkelige mængder og af god kvalitet til alle anvendelsesformål. Den 10. november 1995 forelagde Det Europæiske Miljøagentur i »Environment in the European Union — 1995« (Europas miljø — 1995) en ajourført rapport om miljøets tilstand, som bekræftede, at der er behov for handling for at beskytte Fællesskabets vandressourcer, både hvad angår kvalitet og mængde.

(5)	Den 18. december 1995 vedtog Rådet konklusioner, hvori det bl.a. anførte behovet for et nyt rammedirektiv med grundprincipper for en bæredygtig vandpolitik i Den Europæiske Union og opfordrede Kommissionen til at fremsætte et forslag.

(6)	Den 21. februar 1996 vedtog Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om »Det Europæiske Fællesskabs vandpolitik«, der fastsætter principperne for Fællesskabets vandpolitik.

(7)

Den 9. september 1996 forelagde Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et handlingsprogram for integreret beskyttelse og forvaltning af grundvand ( 9 ). Kommissionen pegede i dette forslag på behovet for at fastlægge procedurer for regulering af indvinding af ferskvand og for overvågning af ferskvandsmængden og ferskvandskvaliteten.

(8)	Den 29. maj 1995 vedtog Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om fornuftig anvendelse og bevaring af vådområder, hvori det erkendtes, at vådområder spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af vandressourcer.

(9)	Det er nødvendigt at udvikle en integreret vandpolitik for Fællesskabet.

(10)	Den 25. juni 1996 opfordrede Rådet, den 19. september 1996 Regionsudvalget, den 26. september 1996 Det Økonomiske og Sociale Udvalg og den 23. oktober 1996 Europa-Parlamentet Kommissionen til at fremsætte et forslag til et rådsdirektiv om fastlæggelse af en ramme for en europæisk vandpolitik.

(11)

Som fastsat i traktatens artikel 174 skal Fællesskabets miljøpolitik bidrage til forfølgelse af målene om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten ved en fornuftig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, og den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.

(12)

Som fastsat i traktatens artikel 174 tager Fællesskabet ved udarbejdelsen af sin miljøpolitik hensyn til eksisterende videnskabelige og tekniske data, miljøforholdene i de forskellige områder i Fællesskabet, den økonomiske og sociale udvikling i Fællesskabet som helhed og den afbalancerede udvikling i dets områder samt til mulige fordele og ulemper ved handling eller manglende handling.

(13)

Der er forskellige forhold og behov i Fællesskabet, som kræver forskellige specifikke løsninger. Denne forskelligartethed bør tages i betragtning ved planlægningen og gennemførelsen af foranstaltninger til at sikre beskyttelse og bæredygtig anvendelse af vand inden for rammerne af vandløbsoplandet. Beslutninger bør træffes så tæt som muligt på de steder, hvor vandet anvendes eller påvirkes. Der bør derfor lægges særlig vægt på handling inden for medlemsstaternes ansvarsområde gennem udarbejdelse af indsatsprogrammer, der er afpasset regionale og lokale forhold.

(14)	Forudsætningerne for, at dette direktiv får den ønskede virkning, er et nært samarbejde og en samordnet indsats på fællesskabsplan, medlemsstatsplan og lokalt plan samt oplysning, høring og inddragelse af offentligheden, herunder brugerne.

(15)	Vandforsyning er en forsyningspligtydelse som defineret i Kommissionens meddelelse »Forsyningspligtsydelser i Europa« ( 10 ).

(16)

Der er behov for yderligere integration af vandbeskyttelse og bæredygtig vandforvaltning i andre fællesskabspolitiske områder, navnlig energipolitik, transportpolitik, landbrugspolitik, fiskeripolitik, regionalpolitik og turistpolitik. Dette direktiv bør danne grundlag for en fortsat dialog og udvikling af strategier rettet mod yderligere integration af områderne. Dette direktiv kan også bidrage væsentligt til medlemsstaternes samarbejde på andre områder, bl.a. Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv (ESDP — European Spatial Development Perspective).

(17)

En effektiv og sammenhængende vandpolitik skal tage hensyn til, at vandøkosystemer, der er beliggende nær kysten og i flodmundinger eller i havbugter eller relativt lukkede havområder, er sårbare, da deres balance er stærkt påvirket af kvaliteten af det indvand, der løber ud i dem. Beskyttelse af vandtilstanden i vandløbsoplandene vil medføre økonomiske fordele, idet den bidrager til at beskytte fiskepopulationerne, navnlig de kystnære populationer.

(18)

Fællesskabets vandpolitik kræver en gennemsigtig, effektiv og sammenhængende lovgivningsramme. Fællesskabet bør tilvejebringe fælles principper og en overordnet ramme for indsatsen. Dette direktiv udgør en sådan ramme, og det vil samordne og integrere samt på længere sigt yderligere udvikle de overordnede principper og strukturer for beskyttelse og bæredygtig anvendelse af vand i Fællesskabet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

(19)

Dette direktiv tager sigte på at bevare og forbedre vandmiljøet i Fællesskabet. Dette formål vedrører hovedsagelig kvaliteten af det pågældende vand. Vandmængden er et af de aspekter, der må kontrolleres af hensyn til vandkvaliteten, og der bør derfor også fastlægges foranstaltninger vedrørende mængden til støtte for målet om at sikre en god kvalitet.

(20)	En grundvandsforekomsts kvantitative tilstand kan have indvirkning på den økologiske kvalitet af overfladevand og terrestriske økosystemer, der er knyttet til grundvandsforekomsten.

(21)

Fællesskabet og medlemsstaterne er part i forskellige internationale aftaler, der indeholder vigtige forpligtelser vedrørende beskyttelse af havvand mod forurening, navnlig konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, undertegnet den 9. april 1992 i Helsingfors og godkendt ved Rådets afgørelse 94/157/EF ( 11 ), konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav, undertegnet den 22. september 1992 i Paris og godkendt ved Rådets afgørelse 98/249/EF ( 12 ), og konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening, undertegnet den 16. februar 1976 i Barcelona og godkendt ved Rådets afgørelse 77/585/EØF ( 13 ), samt dens protokol om beskyttelse af Middelhavet mod landbaseret forurening, undertegnet den 17. maj 1980 i Athen og godkendt ved Rådets afgørelse 83/101/EØF ( 14 ). Dette direktiv vil bidrage til, at Fællesskabet og medlemsstaterne kan opfylde disse forpligtelser.

(22)	Dette direktiv vil bidrage til en progressiv reduktion af emissioner af farlige stoffer i vand.

(23)

Der er behov for fælles principper for at samordne medlemsstaternes indsats for at forbedre beskyttelsen af Fællesskabets vand med hensyn til mængde og kvalitet, fremme bæredygtigt vandforbrug, bidrage til løsningen af grænseoverskridende vandproblemer, beskytte vandøkosystemer samt terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige heraf, og beskytte og udvikle den potentielle anvendelse af Fællesskabets vandforekomster.

(24)	En god vandkvalitet vil bidrage til at sikre befolkningens drikkevandsforsyning.

(25)

Der bør fastlægges fælles definitioner for vands tilstand med hensyn til kvalitet og, når det er relevant i forbindelse med miljøbeskyttelse, mængde. Der bør fastsættes miljømål, som kan sikre en god tilstand for overfladevand og grundvand i hele Fællesskabet, og som kan forebygge forringelse af vandets tilstand på Fællesskabsniveau.

(26)

Medlemsstaterne bør sigte mod at opfylde målet for i det mindste god vandtilstand ved at fastlægge og gennemføre de fornødne foranstaltninger inden for integrerede indsatsprogrammer under hensyntagen til eksisterende fællesskabskrav. Hvor vandtilstanden allerede er god, bør den opretholdes. For så vidt angår grundvand bør der stilles krav om en god vandtilstand. Herudover bør enhver betydelig og vedvarende stigende tendens i koncentrationen af forurenende stoffer identificeres og vendes.

(27)	Dette direktivs endelige mål er at opnå en eliminering af prioriterede farlige stoffer og at bidrage til at opnå koncentrationer i havmiljøet, der er tæt på baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer.

(28)

Overfladevand og grundvand er i princippet fornyelige naturressourcer. Såfremt der skal sikres en god grundvandstilstand, må der — som følge af den tid, grundvandsdannelse og -fornyelse naturligt tager — gribes tidligt ind og foretages en stabil og langsigtet planlægning af beskyttelsesforanstaltninger. Der må i tidsplanerne tages hensyn til den tid, det tager at opnå forbedringer, når der udarbejdes foranstaltninger til opnåelse af en god grundvandstilstand og til at vende enhver betydelig og vedvarende stigende tendens i koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet.

(29)	Ved gennemførelsen af målene i dette direktiv og ved udarbejdelsen af et indsatsprogram med henblik herpå kan medlemsstaterne iværksætte indsatsprogrammet gradvis for at fordele udgifterne til gennemførelsen.

(30)	For at sikre en fuldstændig og konsekvent gennemførelse af dette direktiv bør eventuelle forlængelser af tidsplanen ske på grundlag af relevante, klare og gennemsigtige kriterier og begrundes af medlemsstaterne i vandområdeplanerne.

(31)

I tilfælde, hvor en vandforekomst påvirkes således af menneskelige aktiviteter, eller hvor de naturlige forhold er således, at det kan være umuligt eller urimeligt dyrt at opnå en god tilstand, kan der fastsættes mindre strenge miljømål på grundlag af relevante, klare og gennemsigtige kriterier, og der bør tages alle mulige skridt for at undgå yderligere forringelse af vandets tilstand.

(32)

Der kan være grunde til undtagelser fra kravet om at undgå yderligere forringelse eller at opnå en god tilstand under specifikke forhold, hvis bestræbelserne mislykkes på grund af uforudsete eller ekstraordinære omstændigheder, navnlig oversvømmelser eller tørke, eller nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika eller ændringer i grundvandsstanden af hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Men der må i så fald træffes enhver rimelig foranstaltning for at afbøde den skadelige virkning på vandområdets tilstand.

(33)	Det bør tilstræbes at nå målet om en god vandtilstand for hvert vandløbsopland, således at foranstaltninger vedrørende overfladevand og grundvand, der tilhører samme økologiske, hydrologiske og hydrogeologiske system, samordnes.

(34)	Af hensyn til miljøbeskyttelsen er der behov for større integration af de kvalitative og kvantitative aspekter for både overfladevand og grundvand under hensyntagen til vandets naturlige strømningsforhold inden for vandkredsløbet.

(35)

Hvor anvendelse af vand i et vandløbsopland kan have grænseoverskridende virkninger, bør dette direktivs krav til opfyldelse af miljømålene og navnlig alle indsatsprogrammer samordnes for hele vandområdedistriktet. For vandløbsoplande, der overskrider Fællesskabets grænser, bør medlemsstaterne forsøge at sikre en passende samordning med de relevante tredjelande. Dette direktiv bidrager til overholdelse af Fællesskabets forpligtelser i henhold til internationale konventioner om beskyttelse og forvaltning af vand, navnlig De Forenede Nationers konvention om beskyttelse og anvendelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer, godkendt ved Rådets afgørelse 95/308/EF ( 15 ), og senere aftaler om dens anvendelse.

(36)

Det er nødvendigt at foretage analyser af et vandløbsoplands karakteristika og følgerne af menneskelige aktiviteter samt en økonomisk analyse af vandanvendelsen. Medlemsstaterne bør overvåge udviklingen i vandets tilstand systematisk og på et sammenligneligt grundlag i hele Fællesskabet. Sådanne oplysninger er nødvendige for at tilvejebringe et solidt grundlag for medlemsstaternes udformning af indsatsprogrammer for at opfylde dette direktivs mål.

(37)	Medlemsstaterne bør identificere vandområder, der anvendes til indvinding af drikkevand, og sikre overholdelse af Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand ( 16 ).

(38)

Medlemsstaternes anvendelse af økonomiske virkemidler kan være hensigtsmæssig som led i et indsatsprogram. I overensstemmelse med navnlig princippet om, at forureneren betaler, bør der tages hensyn til princippet om, at alle omkostninger forbundet med forsyningspligtydelser skal dækkes, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger forbundet med skader eller negative virkninger på vandmiljøet. Med henblik herpå bliver der brug for en økonomisk analyse af forsyningspligtydelserne på grundlag af langtidsprognoser for udbud og efterspørgsel efter vand i vandområdedistriktet.

(39)	Der er behov for at forebygge eller mindske virkningerne af forurening som følge af uheld. Der bør fastsættes foranstaltninger med henblik herpå i indsatsprogrammet.

(40)	Med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af forurening bør Fællesskabets vandpolitik baseres på en kombineret metode, hvor der gribes ind ved kilden ved fastsættelse af emissionsgrænseværdier og miljøkvalitetskrav.

(41)	Med hensyn til vandmængde bør der fastlægges overordnede principper for tilsyn med indvinding og opmagasinering af vand for at sikre, at de berørte vandsystemer er miljømæssigt bæredygtige.

(42)	Fælles minimumskrav til miljøkvalitet og minimumsgrænseværdier for emissioner gældende for bestemte grupper eller familier af forurenende stoffer bør fastlægges i fællesskabslovgivning. Der bør fastsættes bestemmelser for vedtagelse af sådanne krav og grænseværdier på fællesskabsplan.

(43)

Forurening ved udledning, emission og tab af prioriterede farlige stoffer må standses eller udfases. Europa-Parlamentet og Rådet bør på forslag af Kommissionen beslutte, hvilke stoffer der først og fremmest skal sættes ind mod, og træffe særlige foranstaltninger mod forurening af vand med disse stoffer, idet der tages hensyn til alle væsentlige kilder og fastsættes et niveau og en kombination af kontrolforanstaltninger, der er omkostningseffektive og står i rimeligt forhold til de ønskede resultater.

(44)	Identifikationen af de prioriterede farlige stoffer bør ske under hensyn til forsigtighedsprincippet, navnlig på grundlag af identifikationen af et produkts potentielt negative virkninger og en videnskabelig risikovurdering.

(45)	Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at eliminere forurening af overfladevand med de prioriterede stoffer og progressivt nedbringe forurening med andre stoffer, som ellers ville forhindre medlemsstaterne i at opfylde målene for overfladevandområder.

(46)

For at sørge for at offentligheden, herunder vandforbrugere, deltager i udarbejdelse og ajourføring af vandområdeplaner, er det nødvendigt at sørge for tilstrækkelig information om planlagte foranstaltninger og rapportere om, hvorledes sådanne foranstaltninger skrider frem, for således at involvere offentligheden, inden der træffes endelige beslutninger om de nødvendige foranstaltninger.

(47)	Dette direktiv vil sørge for ordninger til behandling af hindringer for forbedring af vandets tilstand, der falder uden for anvendelsesområdet for Fællesskabets lovgivning på vandområdet, idet det er hensigten at udvikle passende fællesskabsstrategier til overvindelse heraf.

(48)	Kommissionen bør årligt forelægge en ajourført plan for mulige fremtidige initiativer, som den agter at foreslå for vandsektoren.

(49)

Der bør som led i dette direktiv fastlægges tekniske specifikationer for at sikre sammenhæng i måden at agere på inden for Fællesskabet. Kriterierne for vurdering af vandtilstanden er et vigtigt skridt fremad. Tilpasning af visse tekniske elementer til den tekniske udvikling og standardisering af overvågnings-, prøvetagnings- og analysemetoder bør vedtages ved en udvalgsprocedure. For at fremme fuld forståelse og en konsekvent anvendelse af kriterierne for karakterisering af vandområdedistrikterne og vurdering af vandtilstanden kan Kommissionen vedtage retningslinjer for anvendelsen af disse kriterier.

(50)	Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 17 ).

(51)	Gennemførelsen af dette direktiv vil medføre et beskyttelsesniveau for vand, som mindst svarer til det, der er fastsat ved tidligere retsakter, som derfor bør ophæves, når de relevante bestemmelser i dette direktiv er gennemført fuldt ud.

(52)	Dette direktivs bestemmelser overtager de rammebestemmelser om regulering af forurening med farlige stoffer, der er fastsat i direktiv 76/464/EØF ( 18 ). Nævnte direktiv bør derfor ophæves, når de relevante bestemmelser i dette direktiv er gennemført fuldt ud.

(53)

Der bør sørges for fuldstændig gennemførelse og håndhævelse af eksisterende miljølovgivning om beskyttelse af vand. Det er nødvendigt, at der gennem passende sanktioner i medlemsstaternes lovgivning sørges for, at gennemførelsesbestemmelserne til dette direktiv anvendes korrekt i hele Fællesskabet. Disse sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Direktivets overordnede formål er at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som:

1. Medlemsstaterne afgrænser de enkelte vandløbsoplande inden for deres nationale territorium og henlægger dem med henblik på dette direktiv under særskilte vandområdedistrikter. Små vandløbsoplande kan kombineres med større vandløbsoplande eller føjes til tilstødende små vandløbsoplande, så de tilsammen danner et særskilt vandområdedistrikt, hvor dette findes hensigtsmæssigt. I det omfang grundvand ikke fuldt ud følger et bestemt vandløbsopland, afgrænses og henlægges sådant grundvand under det nærmeste eller mest hensigtsmæssige vandområdedistrikt. Kystvande afgrænses og henlægges under det eller de nærmeste eller mest hensigtsmæssige vandområdedistrikter.

2. Medlemsstaterne sikrer passende administrative ordninger, herunder fastlæggelse af den rette ansvarlige myndighed, for anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv inden for hvert vandområdedistrikt på deres område.

3. Medlemsstaterne sikrer, at et vandløbsopland, der dækker mere end én medlemsstats område, henlægges under et internationalt vandområdedistrikt. På anmodning af de berørte medlemsstater træder Kommissionen til for at lette henlæggelsen under sådanne internationale vandområdedistrikter.

Hver enkelt medlemsstat sikrer de relevante administrative ordninger, herunder fastlæggelse af den rette ansvarlige myndighed, for anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv inden for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område.

4. Medlemsstaterne sikrer, at kravene i dette direktiv til opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i henhold til artikel 4, og især alle indsatsprogrammer samordnes for hele vandområdedistriktet. For internationale vandområdedistrikter foretager de berørte medlemsstater denne samordning i fællesskab og kan med henblik herpå anvende de bestående strukturer, der er etableret i henhold til internationale aftaler. På anmodning af de berørte medlemsstater træder Kommissionen til for at lette udarbejdelsen af indsatsprogrammer.

5. Strækker et vandområdedistrikt sig ud over Fællesskabets område, sørger den eller de berørte medlemsstater for at etablere passende samordning med de pågældende tredjelande for at opfylde målene for dette direktiv i hele vandområdedistriktet. Medlemsstaterne sikrer, at reglerne i dette direktiv finder anvendelse inden for deres område.

6. Medlemsstaterne kan udpege et eksisterende nationalt eller internationalt organ som ansvarlig myndighed for så vidt angår dette direktiv.

7. Medlemsstaterne udpeger den ansvarlige myndighed senest den dato, der er nævnt i artikel 24.

8. Medlemsstaterne forsyner Kommissionen med en liste over deres ansvarlige myndigheder og de ansvarlige myndigheder i alle de internationale organer, de deltager i, senest seks måneder efter den dato, der er nævnt i artikel 24. De oplysninger, der er nævnt i bilag I, meddeles for hver ansvarlig myndighed.

9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver ændring i de oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 8, senest tre måneder efter, at ændringen er indtrådt.

1. Ved iværksættelsen af de indsatsprogrammer, der er angivet i vandområdeplanerne, gælder følgende:

For så vidt angår Mayotte som en region i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, (i det følgende benævnt »Mayotte«), er den i litra a), nr. ii), litra a), nr. iii), litra b), nr. ii), og litra c) omhandlede frist den 22. december 2021.

2. Hvis mere end ét af målene i stk. 1 gælder for en given forekomst af vand, anvendes det strengeste.

3. Medlemsstaterne kan udpege et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis:

4. ►M6 Fristerne i stk. 1 kan med henblik på en gradvis opfyldelse af målene for forekomster af vand forlænges, under forudsætning af at der ikke sker yderligere forringelse af det pågældende vandområdes tilstand, og følgende betingelser alle er opfyldt: ◄

5. Medlemsstaterne kan for specifikke forekomster af vand tilstræbe mindre strenge miljømål end krævet i henhold til stk. 1, såfremt disse er påvirket af menneskelig aktivitet, som fastslået i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, eller deres naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af disse mål er uopnåelig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, og følgende betingelser alle er opfyldt:

6. Midlertidig forringelse af vandforekomsternes tilstand er ikke i modstrid med kravene i dette direktiv, hvis forringelsen skyldes omstændigheder af naturlig art eller force majeure, som er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, navnlig voldsomme oversvømmelser og langvarig tørke, eller skyldes omstændigheder som følge af ulykker, der ikke med rimelighed kunne have været forudset, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:

8. En medlemsstat, som anvender stk. 3, 4, 5, 6 og 7, sørger for, at anvendelsen ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af målene i dette direktiv i andre forekomster af vand inden for samme vandområdedistrikt, og at den er forenelig med gennemførelsen af anden fællesskabslovgivning på miljøområdet.

9. Der skal tages skridt til at sikre, at anvendelsen af de nye bestemmelser, herunder anvendelsen af stk. 3, 4, 5, 6 og 7, garanterer mindst det samme beskyttelsesniveau som den eksisterende fællesskabslovgivning.

Vandområdedistriktets karakteristika, vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på miljøet og økonomisk analyse af vandanvendelsen

1. Hver medlemsstat sikrer, at der for hvert vandområdedistrikt eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område, foretages

i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag II og III, og at disse analyser og vurderinger afsluttes senest fire år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

2. De i stk. 1 omhandlede analyser og vurderinger revideres og ajourføres om nødvendigt senest 13 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år.

1. Medlemsstaterne sørger for, at der oprettes et eller flere registre over alle områder inden for hvert vandområdedistrikt, der er udpeget som områder, der af hensyn til beskyttelsen af deres overfladevand og grundvand eller bevaringen af levesteder og dyre- og plantearter, der er direkte afhængige af vand, kræver særlig beskyttelse i henhold til konkrete fællesskabsretsakter. De sørger for, at registret eller registrene er færdige senest fire år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

2. Registret eller registrene skal omfatte alle forekomster af vand, der er udpeget i henhold til artikel 7, stk. 1, og alle beskyttede områder, der er nævnt i bilag IV.

3. Registret eller registrene over beskyttede områder skal løbende gennemgås og ajourføres for hvert vandområdedistrikt.

I overensstemmelse med bilag V overvåger medlemsstaterne de vandforekomster, som i henhold til bilag V gennemsnitligt frembringer mere end 100 m3 om dagen.

2. For hver forekomst af vand, der er udpeget i henhold til stk. 1, sørger medlemsstaterne for — ud over at opfylde målene i artikel 4 i henhold til kravene i dette direktiv for overfladevandområder, herunder de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt på fællesskabsplan i henhold til artikel 16 — at vandet efter den anvendte vandbehandlingsordning og i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning opfylder kravene i direktiv 80/778/EØF, som ændret ved direktiv 98/83/EF.

3. Medlemsstaterne sørger for den nødvendige beskyttelse af de udpegede vandforekomster for at undgå en forringelse af deres kvalitet med henblik på at reducere omfanget af den rensning, der kræves til fremstilling af drikkevand. Medlemsstaterne kan oprette beskyttelseszoner for disse forekomster.

Overvågning af overfladevandets og grundvandets tilstand samt overvågning af beskyttede områder

1. Medlemsstaterne sørger for, at der opstilles programmer for overvågning af vandtilstanden, for at der kan udarbejdes en sammenhængende og overordnet oversigt over denne inden for hvert vandområdedistrikt:

2. Disse programmer skal være operationelle senest seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, medmindre andet følger af den pågældende lovgivning. Overvågningen skal være i overensstemmelse med kravene i bilag V.

3. Der fastlægges tekniske specifikationer og standardiserede metoder til analyse og kontrol af vandets tilstand. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21, stk. 3.

1. Medlemsstaterne tager hensyn til princippet om, at alle omkostninger i forbindelse med forsyningspligtydelser, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, skal dækkes, under hensyn til den økonomiske analyse, der foretages i henhold til bilag III, og navnlig i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler.

Medlemsstaterne kan i den forbindelse tage hensyn til omkostningsdækningens sociale og økonomiske følger samt til de geografiske og klimatiske forhold i den eller de berørte regioner.

2. Medlemsstaterne anfører i vandområdeplanerne, hvilke skridt der er planlagt til gennemførelse af stk. 1, som vil bidrage til at nå dette direktivs miljømål, og hvilket bidrag de forskellige vandanvendelser yder til dækning af omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtydelser.

3. Intet i denne artikel er til hinder for finansiering af særlige forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger for at opfylde målene i dette direktiv.

4. Medlemsstaterne misligholder ikke dette direktiv, hvis de i overensstemmelse med fast praksis beslutter ikke at anvende stk. 1, andet punktum, og i forbindelse hermed de relevante bestemmelser i stk. 2, for en bestemt vandanvendelse, hvis dette ikke anfægter sigtet med og opfyldelsen af dette direktivs mål. Medlemsstaterne oplyser grundene til, at de ikke fuldt ud anvender stk. 1, andet punktum, i vandområdeplanerne.

1. Medlemsstaterne sikrer, at alle de i stk. 2 omhandlede udledninger til overfladevand kontrolleres efter den kombinerede fremgangsmåde i denne artikel.

senest 12 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, medmindre andet er foreskrevet i den pågældende retsakt.

3. Hvis et kvalitetsmål eller et kvalitetskrav, uanset om de er fastsat i henhold til dette direktiv, i de direktiver, der er opført i bilag IX, eller i henhold til anden fællesskabslovgivning, kræver overholdelse af strengere betingelser end dem, som følger af anvendelsen af stk. 2, fastsættes der i overensstemmelse hermed strengere emissionskontrol.

1. Hver medlemsstat sørger for, at der for hvert vandområdedistrikt eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område, udarbejdes et indsatsprogram, idet der tages hensyn til resultaterne af de analyser, der kræves i henhold til artikel 5, med henblik på opfyldelse af de mål, der er fastsat i henhold til artikel 4. Sådanne indsatsprogrammer kan referere til foranstaltninger, der følger af lovgivning, vedtaget på nationalt plan, der dækker en medlemsstats samlede område. Hvor det er relevant, kan en medlemsstat vedtage foranstaltninger for alle vandområdedistrikter og/eller for dele af internationale vandområdedistrikter, der ligger inden for dens område.

2. Hvert indsatsprogram skal indeholde de »grundlæggende« foranstaltninger, der er angivet i stk. 3, og om nødvendigt »supplerende« foranstaltninger.

3. »Grundlæggende foranstaltninger« er minimumskrav, der skal opfyldes og består af:

4. »Supplerende« foranstaltninger er foranstaltninger, som udformes og gennemføres ud over de grundlæggende foranstaltninger med det formål at opfylde de mål, der er fastsat i henhold til artikel 4. Del B i bilag VI indeholder en ikke-udtømmende liste over sådanne foranstaltninger.

Medlemsstaterne kan også vedtage yderligere supplerende foranstaltninger for yderligere at beskytte eller forbedre vand, som er omfattet af dette direktiv, herunder til gennemførelse af de relevante internationale aftaler, der er nævnt i artikel 1.

5. Hvis overvågning eller andre data viser, at målene i artikel 4 for et vandområde ikke kan ventes opfyldt, sørger medlemsstaterne for:

Hvis disse årsager hidrører fra omstændigheder af naturlig art eller force majeure, som er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, navnlig voldsomme oversvømmelser og langvarig tørke, kan medlemsstaten beslutte, at yderligere foranstaltninger ikke er gennemførlige, jf. dog artikel 4, stk. 5.

6. Ved gennemførelse af foranstaltninger i henhold til stk. 3, tager medlemsstaterne alle relevante skridt for at undgå at øge forureningen af marine vande. Med forbehold af gældende lovgivning må iværksættelse af foranstaltninger truffet i henhold til stk. 3 under ingen omstændigheder hverken direkte eller indirekte medføre øget forurening af overfladevand. Dette krav gælder ikke, hvis overholdelse heraf vil medføre øget forurening af miljøet som helhed.

7. Indsatsprogrammerne opstilles senest ni år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, og alle foranstaltningerne skal være operationelle senest 12 år efter denne dato.

For så vidt angår Mayotte, er de i første afsnit omhandlede frister henholdsvis den 22. december 2015 og den 22. december 2018.

8. Indsatsprogrammerne revideres og ajourføres om nødvendigt senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år. Enhver ny eller ændret foranstaltning, der fastlægges i et ajourført program, skal være operationel senest tre år efter fastlæggelsen.

For så vidt angår Mayotte, er den i første afsnit omhandlede frist den 22. december 2021.

1. Hvis en medlemsstat støder på et problem, der har indvirkning på forvaltningen af dens vand, men som den ikke selv kan løse, kan den underrette Kommissionen og enhver anden berørt medlemsstat, eventuelt med anbefalinger vedrørende løsning af problemet.

2. Kommissionen besvarer underretninger og anbefalinger fra medlemsstaterne inden for en periode på seks måneder.

1. Medlemsstaterne sørger for, at der udarbejdes en vandområdeplan for hvert vandområdedistrikt, der som helhed ligger inden for deres område.

2. Er der tale om et internationalt vandområdedistrikt, der som helhed ligger inden for Fællesskabet, sørger medlemsstaterne for samordning med henblik på at udarbejde en fælles international vandområdeplan. Såfremt der ikke udarbejdes en sådan international vandområdeplan, udarbejder medlemsstaterne vandområdeplaner, der mindst omfatter de dele af det internationale vandområdedistrikt, der ligger inden for deres område, for at opfylde målene i dette direktiv.

3. Er der tale om et internationalt vandområdedistrikt, der går ud over Fællesskabets grænser, søger medlemsstaterne at få udarbejdet en fælles vandområdeplan; hvis dette ikke er muligt, skal planen mindst omfatte den del af det internationale vandområdedistrikt, der ligger inden for den pågældende medlemsstats område.

5. Vandområdeplaner kan suppleres ved udarbejdelse af mere detaljerede programmer og områdeplaner for et delopland, en sektor, et problem eller en type vand for at behandle særlige aspekter af vandforvaltningen. Gennemførelsen af disse foranstaltninger fritager ikke medlemsstaterne for nogen af deres forpligtelser i henhold til den øvrige del af direktivet.

6. Vandområdeplanerne offentliggøres senest ni år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

For så vidt angår Mayotte, er den i første afsnit omhandlede frist den 22. december 2015.

7. Vandområdeplanerne revideres og ajourføres senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år.

For så vidt angår Mayotte, er den i første afsnit omhandlede frist den 22. december 2021.

1. Medlemsstaterne tilskynder til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af dette direktiv, navnlig i udarbejdelse, revision og ajourføring af vandområdeplanerne. Medlemsstaterne sørger for for hvert vandområdedistrikt at offentliggøre og gøre det muligt for offentligheden, herunder brugere, at fremsætte bemærkninger til:

Såfremt der anmodes herom, skal der gives adgang til de baggrundsdokumenter og oplysninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af vandområdeplanen.

2. Medlemsstaterne giver en frist på mindst seks måneder til fremsættelse af skriftlige kommentarer til disse dokumenter for at muliggøre aktiv deltagelse og høring.

1. Medlemsstaterne sender senest tre måneder efter offentliggørelsen kopier af vandområdeplanerne og alle efterfølgende ajourføringer til Kommissionen og til de berørte medlemsstater efter følgende regler:

der er iværksat med henblik på den første vandområdeplan, senest tre måneder efter deres færdiggørelse.

3. Medlemsstaterne forelægger senest tre år efter offentliggørelsen af hver vandområdeplan eller ajourføring i henhold til artikel 13 en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af det planlagte indsatsprogram.

1. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager specifikke foranstaltninger mod vandforurening forårsaget af enkelte forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, herunder for vand, der anvendes til indvinding af drikkevand. For disse forurenende stoffer skal foranstaltningerne tage sigte på en progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab og for prioriterede farlige stoffer som defineret i artikel 2, nr. 30), på standsning eller udfasning. Sådanne foranstaltninger vedtages på grundlag af forslag fremsat af Kommissionen i henhold til denne artikel og i overensstemmelse med procedurerne i traktaten.

2. Kommissionen forelægger et forslag indeholdende en liste over prioriterede stoffer udvalgt blandt de stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Stofferne prioriteres med henblik på indsats ud fra den risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, der er konstateret ved:

Hvis det er nødvendigt for at overholde tidsplanen i stk. 4, prioriteres stofferne med henblik på indsats ud fra den risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, der er konstateret ved en forenklet risikobaseret vurderingsprocedure, der er baseret på videnskabelige principper, og som navnlig tager hensyn til:

3. Kommissionens forslag skal også identificere de prioriterede farlige stoffer. I den forbindelse tager Kommissionen hensyn til den påpegelse af stoffer, som giver anledning til bekymring, der er foretaget i den relevante fællesskabslovgivning vedrørende farlige stoffer eller relevante internationale aftaler.

4. Kommissionen reviderer den godkendte liste over prioriterede stoffer senest fire år efter datoen for nærværende direktivs ikrafttræden og mindst hvert sjette år derefter og fremsætter forslag, hvis dette er hensigtsmæssigt.

5. Ved udarbejdelsen af forslaget tager Kommissionen hensyn til henstillinger fra Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø, medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Miljøagentur, Fællesskabets forskningsprogrammer, internationale organisationer, som Fællesskabet er part i, europæiske erhvervsorganisationer, herunder organisationer, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, europæiske miljøorganisationer samt andre relevante oplysninger, som Kommissionen bliver opmærksom på.

6. For de prioriterede stoffer forelægger Kommissionen forslag til kontrol med henblik på

Kommissionen klarlægger i den forbindelse, hvilket niveau og hvilken kombination af produkt- og proceskontrolforanstaltninger for såvel punktkilder som diffuse kilder der er passende, omkostningseffektiv og rimelig, og tager hensyn til Fællesskabets ensartede emissionsgrænseværdier til brug for proceskontrollen. Hvor det findes hensigtsmæssigt, kan der sektorvis på fællesskabsplan gennemføres proceskontrolforanstaltninger. Når produktkontrollen omfatter en revurdering af de relevante tilladelser udstedt i henhold til direktiv 91/414/EØF og direktiv 98/8/EF, udføres sådanne revurderinger efter bestemmelserne i disse direktiver. Ethvert forslag til kontrolforanstaltninger skal indeholde bestemmelser vedrørende revision og ajourføring af foranstaltningerne og bedømmelse af deres effektivitet.

7. Kommissionen forelægger forslag til kvalitetskrav for koncentrationerne af de prioriterede stoffer i overfladevand, sedimenter eller biota.

8. Kommissionen forelægger forslag i overensstemmelse med stk. 6 og 7 og — i det mindste for emissionskontrol for punktkilder og miljøkvalitetskrav — senest to år efter, at det pågældende stof er optaget på listen over prioriterede stoffer. Såfremt der seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden ikke er opnået enighed på fællesskabsplan, fastlægger medlemsstaterne for stofferne på den første liste over prioriterede stoffer miljøkvalitetskrav for alt overfladevand, der er berørt af udledninger af stofferne, samt kontrolforanstaltninger for de vigtigste kilder til udledningerne baseret på bl.a. overvejelse af alle tekniske reduktionsmuligheder. For stoffer, der efterfølgende optages på listen over prioriterede stoffer, træffer medlemsstaterne sådanne foranstaltninger fem år efter datoen for optagelse på listen, såfremt der ikke er opnået enighed på fællesskabsplan.

9. Kommissionen kan udarbejde strategier mod vandforurening forårsaget af alle andre forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer, herunder enhver forurening, der opstår som følge af en ulykke.

10. Under udarbejdelsen af forslag i henhold til stk. 6 og 7 gennemgår Kommissionen også alle de direktiver, der er nævnt i bilag IX. Den foreslår inden fristen i stk. 8 en revision af kontrolforanstaltningerne i bilag IX for så vidt angår alle stofferne på listen over prioriterede stoffer og foreslår for så vidt angår alle andre stoffer passende foranstaltninger, herunder en eventuel ophævelse af kontrolforanstaltningerne i bilag IX.

Alle de kontrolforanstaltninger i bilag IX, som foreslås revideret, ophæves senest den dato, hvor disse revisioner træder i kraft.

11. Den i stk. 2 og 3 omhandlede liste over prioriterede stoffer, som Kommissionen foreslår, bliver bilag X til dette direktiv, når de er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet. Ved den i stk. 3 omhandlede revision af listen følges samme procedure.

1. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager specifikke foranstaltninger til forebyggelse af og kontrol med grundvandsforurening. Sådanne foranstaltninger tager sigte på at opfylde målet om god kemisk tilstand for grundvand i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra b), og vedtages på forslag af Kommissionen, der forelægges inden to år efter dette direktivs ikrafttræden, i overensstemmelse med procedurerne i traktaten.

2. Når Kommissionen foreslår foranstaltninger, tager den hensyn til de analyser, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 5 og bilag II. Sådanne foranstaltninger foreslås tidligere, hvis der er data til rådighed, og omfatter:

3. Foranstaltninger, der er et resultat af anvendelsen af stk. 1, skal indgå i de indsatsprogrammer, der kræves i artikel 11.

4. Så længe der ikke er vedtaget kriterier i henhold til stk. 2 på fællesskabsplan, udarbejder medlemsstaterne passende kriterier senest fem år efter dette direktivs ikrafttræden.

5. Så længe der ikke er vedtaget kriterier i henhold til stk. 4 på nationalt plan, er udgangspunktet for at vende tendensen maksimalt 75% af niveauet i de kvalitetsstandarder, der er fastlagt for grundvand i gældende Fællesskabslovgivning.

1. Kommissionen offentliggør en rapport om gennemførelsen af dette direktiv senest 12 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år og forelægger den for Europa-Parlamentet og for Rådet.

3. Kommissionen offentliggør ligeledes en rapport om situationen med hensyn til gennemførelsen, der bygger på de sammenfattende rapporter, som medlemsstaterne forelægger i henhold til artikel 15, stk. 2, og forelægger den for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne senest to år efter de i artikel 5 og 8 nævnte datoer.

4. Kommissionen offentliggør senest tre år efter offentliggørelsen af hver rapport i henhold til stk. 1 en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen, på grundlag af medlemsstaternes statusrapporter, jf. artikel 15, stk. 3. Denne rapport forelægges for Europa-Parlamentet og for Rådet.

5. Kommissionen indkalder, når det er hensigtsmæssigt i forhold til aflæggelsen af rapporter, de interesserede parter fra hver af medlemsstaterne til en konference om Fællesskabets vandpolitik med henblik på kommentering af Kommissionens rapporter om gennemførelsen og udveksling af erfaringer.

Deltagerne bør omfatte repræsentanter fra de kompetente myndigheder, Europa-Parlamentet, ikke-statslige organisationer, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer, forbrugerorganisationer, forskere og andre eksperter.

1. En gang om året forelægger Kommissionen til orientering det i artikel 21 omhandlede udvalg en vejledende oversigt over de foranstaltninger med indvirkning på lovgivningen på vandområdet, som den har til hensigt at foreslå i den nærmeste fremtid, herunder eventuelle foranstaltninger, som skyldes forslag, kontrolforanstaltninger og strategier fastlagt i henhold til artikel 16. Kommissionen forelægger første gang en sådan plan senest to år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

2. Kommissionen tager dette direktiv op til fornyet overvejelse senest 19 år efter datoen for dets ikrafttræden og foreslår eventuelle nødvendige ændringer af det.

1. Bilag I, bilag III og bilag V, punkt 1.3.6, kan tilpasses den videnskabelige og tekniske udvikling under hensyn til den tidsplan for revision og ajourføring af vandområdeplanerne, der er nævnt i artikel 13. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21, stk. 3.

Kommissionen kan om nødvendigt vedtage retningslinjer for gennemførelsen af bilag II og V efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 2.

2. Med det formål at sende og behandle data, herunder statistiske og kartografiske data, kan der vedtages tekniske formater med henblik på stk. 1 efter forskriftsproceduren i artikel 21, stk. 2.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

1. Følgende retsakter ophæves syv år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden:

2. Følgende retsakter ophæves 13 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden:

4. Miljømålene i artikel 4 og miljøkvalitetskravene fastlagt i bilag IX og i medfør af artikel 16, stk. 7, og af medlemsstaterne efter bilag V for stoffer, der ikke findes på listen over prioriterede stoffer, og efter artikel 16, stk. 8, for prioriterede stoffer, for hvilke der ikke er fastsat fællesskabskrav, betragtes som miljøkvalitetskrav ved anvendelsen af artikel 2, nr. 7), og artikel 10 i direktiv 96/61/EF.

5. Et stof på listen over prioriterede stoffer vedtaget i medfør af artikel 16, som ikke er medtaget i bilag VIII til dette direktiv eller i bilag III til direktiv 96/61/EF, tilføjes i disse bilag.

6. For overfladevandområder skal de miljømål, der fastsættes i den første vandområdeplan, der kræves ifølge dette direktiv, som et minimum indebære kvalitetskrav, der er mindst lige så strenge som dem, der kræves ved gennemførelsen af direktiv 76/464/EØF.

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, som vedtages i henhold til dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 22. december 2003. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Ifølge direktivets artikel 3, stk. 8, meddeler medlemsstaterne følgende oplysninger om alle ansvarlige myndigheder i hvert af deres vandområdedistrikter samt i den del af hvert internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for deres område.

Medlemsstaterne angiver overfladevandområders beliggenhed og grænser og foretager en første karakterisering af sådanne vandområder efter nedenstående fremgangsmåde. Medlemsstaterne kan gruppere overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering.

1.3. Fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder

Medlemsstaterne indsamler og opbevarer oplysninger om type og omfang af de signifikante menneskeskabte belastninger, som overfladevandområderne i hvert vandområdedistrikt vil kunne blive udsat for; oplysningerne skal navnlig omfatte:

Vurdering og identifikation af signifikant punktkildeforurening, navnlig med stoffer nævnt i bilag VIII, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger, der er indsamlet i medfør af:

Vurdering og identifikation af signifikant forurening fra diffuse kilder navnlig med stoffer nævnt i bilag VIII, fra by-, industri-, landbrugsanlæg og andre anlæg eller aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger, der er indsamlet i medfør af:

Vurdering og identifikation af signifikant indvinding af vand til by-, industri- og landbrugsformål og andre formål, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene.

Vurdering og identifikation af virkningerne af betydende regulering af vandføring, herunder vandoverførsel og omledning, på strømningskarakteristika og vandbalance som helhed.

Vurdering og identifikation af andre signifikante menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand.

Vurdering af arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste by-, industri- og landbrugsarealer og, hvor det er relevant, fiskeri og skove.

Medlemsstaterne vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de ovenfor anførte belastninger.

Medlemsstaterne udnytter de ovennævnte indsamlede oplysninger og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde de miljømål, der er fastsat for vandområderne i medfør af artikel 4. Medlemsstaterne kan benytte modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering.

Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til direktivets artikel 8, og de indsatsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til direktivets artikel 11.

Medlemsstaterne foretager en første karakterisering af alt grundvand for at vurdere dets anvendelse og risikoen for, at det ikke opfylder målene for alle grundvandsforekomster i henhold til direktivets artikel 4. Med henblik på denne første karakterisering kan medlemsstaterne samle grundvandsforekomster i grupper. I denne analyse kan der anvendes bestående hydrologiske, geologiske og pedologiske data og data om arealanvendelse, udledning, indvinding og andet, men følgende skal kortlægges:

Efter den første karakterisering foretager medlemsstaterne en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes mere præcist, og det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til direktivets artikel 11. Denne karakterisering skal således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om:

For grundvand, der krydser grænsen mellem to eller flere medlemsstater, eller som på baggrund af den oprindelige karakterisering, der er foretaget i overensstemmelse med punkt 2.1, anses for eventuelt ikke at kunne opfylde de mål, der er fastsat for hver enkelt forekomst, jf. direktivets artikel 4, indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst:

Medlemsstaterne identificerer desuden de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til direktivets artikel 4, bl.a. på baggrund af overvejelser over virkningerne af forekomstens tilstand for:

Medlemsstaterne identificerer de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til direktivets artikel 4, stk. 5, hvor grundvandet, som følge af virkningen af menneskelige aktiviteter, som fastlagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, er så forurenet, at det ikke er gennemførligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå god kemisk tilstand for grundvand.

Den økonomiske analyse skal indeholde tilstrækkelige oplysninger i tilstrækkelig detaljeringsgrad (under hensyntagen til omkostningerne ved at indsamle de relevante data) til, at der kan foretages:

I forbindelse med kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder anvendes kvalitetselementerne for den af de fire naturlige kategorier af overfladevand, der ligner det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde mest.

Vandområder, der har en tilstand under moderat, klassificeres som ringe eller dårlige:

Vandområder, der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevandområde under uberørte forhold, klassificeres som ringe.

Vandområder, der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende type overfladevandområde under uberørte forhold, ikke forekommer, klassificeres som dårlige.

Biologiske kvalitetselementer

Element

Høj tilstand

God tilstand

Moderat tilstand

Fytoplankton

Den taksonomiske sammensætning af fytoplankton svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Den gennemsnitlige fytoplanktonforekomst er helt i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold.

Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.

Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.

Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer.

Planktontaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.

Tætheden er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse af værdierne for andre biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer.

Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.

Makrofyter og bundvegetation

Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation.

Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og udbredelse set i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.

Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og -belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet.

Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra det typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god tilstand.

Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation.

Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet.

Bentisk invertebratfauna

Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.

Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.

Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund.

Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser en svag ændring i forhold til typespecifikke niveauer.

Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer.

Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.

Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke.

Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentligt lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand.

Fiskefauna

Artssammensætning og -tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer.

Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art.

Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og -tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer.

Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer.

Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.

Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på menneskeskabt forstyrrelse, idet en mindre andel af de typespecifikke arter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed.

Biologiske kvalitetselementer

Element

Høj tilstand

God tilstand

Moderat tilstand

Fytoplankton

Fytoplanktons taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse er i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold.

Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.

Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer.

Planktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.

Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være det i et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer og i vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.

Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.

Makrofyter og bundvegetation

Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation.

Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og tæthed i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet.

Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og -belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet.

Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end den sammensætning, der observeres ved god kvalitet.

Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation.

Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og -belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet.

Bentisk invertebratfauna

Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.

Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.

Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund.

Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer.

Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer.

Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.

Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke.

Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentlig lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand.

Fiskefauna

Artssammensætning og -tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.

Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer.

Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art.

Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og -tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.

Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.

Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer, idet en vis andel af de typespecifikke fiskearter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed.

Biologiske kvalitetselementer

Element	Høj tilstand	God tilstand	Moderat tilstand
Fytoplankton	Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed svarer til uberørte forhold. Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold. Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.	Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed. Der er svage ændringer i biomassen i forhold til de typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet. Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer.	Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold. Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer. Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.
Makroalger	Sammensætningen af makroalgetaxa svarer til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer af makroalgernes dækningsgrad som følge af menneskelig aktivitet.	Der er svage ændringer i makroalgetaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet.	Makroalgetaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Der er tydelige mindre ændringer i makroalgernes tæthed, der kan føre til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet.
Angiospermer	Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Ingen påviselige ændringer i udbredelsen af angiospermer som følge af menneskelig aktivitet.	Der er svage ændringer i angiospermernes sammensætning set i forhold til typespecifikke forhold. Udbredelsen af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse.	Angiospermtaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet. Der er mindre ændringer i angiospermtaxas udbredelse.
Bentisk invertebratfauna	Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer.	Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer.	Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold. Taxa, der indicerer forurening, forekommer. Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke.
Fiskefauna	Artssammensætning og -tæthed svarer til uberørte forhold.	De miljøfølsomme arters tæthed viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke forhold som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.	En mindre andel af de typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer ikke som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.

1.2.5. Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige vandområder

Element	Maksimalt økologisk potentiale	Godt økologisk potentiale	Moderat økologisk potentiale
Biologiske kvalitetselementer	Værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer afspejler i det omfang, det er muligt, de værdier, der findes ved den mest sammenlignelige type overfladevand, givet de fysiske forhold, der følger af det pågældende kunstige eller stærkt modificerede vandområdes karakteristika.	Der er svage ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale.	Der er mindre ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale. Disse værdier er signifikant mere ændret end ved god kvalitet.
Hydromorfologiske elementer	De hydromorfologiske forhold er sådanne, at de eneste påvirkninger af overfladevandområdet er dem, der følger af det kunstige eller stærkt modificerede vandområdes karakteristika, når alle gennemførlige genoprettende foranstaltninger er truffet til sikring af den bedst opnåelige tilnærmelse til et økologisk kontinuum navnlig med henblik på faunaens migration og passende gyde- og yngleområder.	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.	Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Fysisk-kemiske elementer
Generelle forhold	De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede vandområde. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved sådanne uberørte forhold. Niveauerne for temperatur, iltbalance og pH svarer til dem, der findes i de mest sammenlignelige typer overfladevand under uberørte forhold.	Værdierne for de fysisk-kemiske elementer ligger inden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Temperatur og pH når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke syntetiske forurenende stoffer	Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker.	Koncentrationerne overstiger ikke de krav, der er fastsat i overensstemmelse med proceduren beskrevet i punkt 1.2.6., jf. dog direktiv 91/414/EF og direktiv 98/8/EF. (<EQS)	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer	Koncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede vandområde. (baggrundsniveauer = bgn)	Koncentrationerne overstiger ikke de krav, der er fastsat i overensstemmelse med proceduren i punkt 1.2.6. (1), jf. dog direktiv 91/414/EF og direktiv 98/8/EF. (<EQS)	Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
(1) Anvendelsen af krav afledt af denne protokol må ikke kræve en reduktion af koncentrationerne af forurenende stoffer til under baggrundsniveauerne.

Når medlemsstaterne beregner miljøkvalitetskrav for de forurenende stoffer, der er nævnt i punkt 1-9 i bilag VIII, med henblik på beskyttelse af den akvatiske biota, handler de i overensstemmelse med følgende bestemmelser. Der kan fastsættes krav for vand, sedimenter eller biota.

Overalt, hvor det er muligt, skal der indhentes data for såvel akut som kronisk toksicitet for de af nedenstående taxa, der er relevante for den pågældende type vand, samt for andre akvatiske taxa, hvorom der foreligger data. »Grundsættet« af taxa er:

Følgende procedure finder anvendelse ved fastsættelse af den maksimale årlige gennemsnitskoncentration:

Overvågningsnettet for overfladevand oprettes i overensstemmelse med kravene i artikel 8. Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det giver et sammenhængende og generelt overblik over den økologiske og kemiske tilstand inden for hvert vandløbsopland og giver mulighed for klassificering af vandområderne i fem klasser i overensstemmelse med de normgivende definitioner i punkt 1.2. Medlemsstaterne udarbejder et eller flere kort, der viser overvågningsnettet for overfladevand i vandområdeplanen.

På grundlag af den karakterisering og vurdering af miljøvirkninger, der foretages i henhold til direktivets artikel 5 og bilag II, udarbejder medlemsstaterne for hver periode, for hvilken der gælder en vandområdeplan, et kontrolovervågningsprogram og et operationelt overvågningsprogram. Medlemsstaterne kan også i nogle tilfælde have behov for at udarbejde undersøgelsesovervågningsprogrammer.

Medlemsstaterne overvåger parametre, der er indikatorer for tilstand for alle relevante kvalitetselementer. Ved udvælgelsen af parametre for biologiske kvalitetselementer identificerer medlemsstaterne det passende taksonomiske niveau, der er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig pålidelighed og præcision i klassificeringen af kvalitetselementerne. Planen indeholder skøn over pålideligheden og præcisionen af overvågningsprogrammernes resultater.

Medlemsstaterne udarbejder kontrolovervågningsprogrammer, der skal levere information med henblik på:

Resultaterne af denne overvågning gennemgås og anvendes sammen med miljøvurderingsproceduren beskrevet i bilag II til at fastsætte krav til overvågningsprogrammer i de foreliggende og efterfølgende vandområdeplaner.

Kontrolovervågningen udføres på så mange overfladevandområder, at der kan gives en vurdering af den generelle tilstand for overfladevande inden for hvert vandløbsopland eller delopland i vandområdedistriktet. Ved udvælgelsen af disse vandområder påser medlemsstaterne, hvor det er relevant, at overvågningen foretages på punkter:

på sådanne andre steder, hvor det er nødvendigt for at kunne vurdere, hvor stor en forureningsbelastning der føres over medlemsstaters grænser, og hvor stor en mængde, der føres ud i havmiljøet.

Kontrolovervågningen udføres for hvert overvågningssted for en periode på et år i den periode, der er omfattet af vandområdeplanen, for:

medmindre den forudgående kontrolovervågning har vist, at det pågældende vandområde har nået en god tilstand, og undersøgelsen af påvirkninger fra menneskelig aktivitet i henhold til bilag II ikke har vist tegn på, at påvirkningerne af området er ændret. I sådanne tilfælde foretages kontrolovervågning én gang for hver tredje vandområdeplan.

Programmet kan ændres i løbet af perioden for vandområdeplanen på grundlag af informationer, der modtages i forbindelse med kravene i bilag II eller dette bilag, navnlig med henblik på at muliggøre en nedbringelse af frekvensen, hvis det viser sig, at den pågældende miljøvirkning ikke er signifikant, eller hvis den pågældende belastning er fjernet.

Den operationelle overvågning udføres for alle vandområder, der på grundlag af miljøvurderingen i henhold til bilag II eller kontrolovervågningen anses for eventuelt ikke at kunne opfylde deres miljømål i henhold til direktivets artikel 4, samt for vandområder, i hvilke der udledes stoffer fra listen over prioriterede stoffer. Overvågningspunkterne udvælges for de prioriterede stoffer som specificeret i den lovgivning, der indeholder de relevante miljøkvalitetskrav. I alle andre tilfælde, herunder i forbindelse med prioriterede stoffer, når der ikke findes nogen specifik vejledning i lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne således:

For at vurdere omfanget af den belastning, overfladevandområderne er udsat for, overvåger medlemsstaterne de kvalitetselementer, der er indikatorer for de belastninger, vandområdet eller vandområderne er udsat for. For at vurdere konsekvenserne af disse belastninger, overvåger medlemsstaterne alt efter relevans:

og skal være grundlag for udarbejdelse af et indsatsprogram til opfyldelse af miljømålene samt af specifikke foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe virkningerne af et forureningsuheld.

I kontrolovervågningsperioden gælder de frekvenser, der er anført nedenfor, for overvågningsparametre, der er indikatorer for fysisk-kemiske kvalitetselementer, medmindre større intervaller er berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger. For biologiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer foretages overvågningen mindst én gang i kontrolovervågningsperioden.

Operationel overvågning: frekvensen af den overvågning, der er nødvendig for alle parametre, fastsættes af medlemsstaterne på en sådan måde, at der fremkommer tilstrækkelig mange data til en pålidelig vurdering af det relevante kvalitetselements tilstand. Som en retningslinje bør overvågningen finde sted med intervaller, der ikke er længere end dem, der er angivet i oversigten nedenfor, medmindre større intervaller vil være berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger.

Frekvenserne vælges på en sådan måde, at der opnås et acceptabelt pålideligheds- og præcisionsniveau. Vandområdeplanen skal indeholde skøn over det pålideligheds- og præcisionsniveau, der er opnået i overvågningssystemet.

Der vælges overvågningsfrekvenser, der tager hensyn til variabiliteten i parametre, der er et resultat af både naturlige og menneskelige forhold. De tidspunkter, hvorpå overvågningen foretages, udvælges på en sådan måde, at årstidsvariationernes virkning på resultaterne minimeres, og det sikres, at resultaterne afspejler ændringeri vandområdet, der skyldes ændringer som følge af menneskelige belastninger. Supplerende overvågning på forskellige årstider inden for samme år foretages om nødvendigt for at opfylde dette mål.

Ovennævnte overvågningsprogrammer suppleres med henblik på opfyldelse af følgende krav:

Overfladevandområder udpeget i henhold til direktivets artikel 7 (drikkevandsindvinding), hvorfra der gennemsnitligt frembringes mere end 100 m3 om dagen, udpeges som overvågningssteder og underkastes supplerende overvågning i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde kravene i nævnte artikel. Sådanne vandområder overvåges for alle prioriterede stoffer, der udledes, og alle andre stoffer udledt i signifikante mængder, der kan være af betydning for vandområdets tilstand, og som kontrolleres i henhold til bestemmelserne i drikkevandsdirektivet. Overvågningen udføres med de frekvenser, der er angivet nedenfor:

Vandområder, der udgør sådanne områder, omfattes af ovennævnte operationelle overvågningsprogram, hvis de på grundlag af miljøvurderingen og kontrolovervågningen anses for ikke at kunne opfylde miljømålene i henhold til direktivets artikel 4. Overvågningen udføres med henblik på at vurdere omfang og virkninger af alle relevante signifikante belastninger af disse vandområder og om nødvendigt for at vurdere ændringer i vandområdernes tilstand som følge af indsatsprogrammerne. Overvågningen skal fortsætte, indtil områderne opfylder de vandrelaterede krav i den lovgivning, i henhold til hvilken de er udpeget, samt målene herfor i henhold til direktivets artikel 4.

De metoder, der anvendes ved overvågning af typeparametre, skal være i overensstemmelse med de internationale standarder, der er anført nedenfor i det omfang de omfatter overvågning, eller med andre nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed.

Generiske metoder, der anvendes med de specifikke metoder, som er angivet i standarderne for de følgende biologiske kvalitetselementer:

1.4.2. Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af økologisk tilstand og økologisk potentiale

1.4.3. Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af kemisk tilstand

Hvis et vandområde overholder alle de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bilag IX, i direktivets artikel 16 og i anden relevant fællesskabslovgivning, der indeholder miljøkvalitetskrav, registreres det, at det har en god kemisk tilstand. Er det ikke tilfældet, registreres det, at god kemisk tilstand ikke er opnået.

Grundvandsovervågningsnettet oprettes i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 7 og 8. Overvågningsnettet udformes således, at det giver en pålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder vurdering af den tilgængelige grundvandsressource. Medlemsstaterne udarbejder et eller flere kort, der viser grundvandsovervågningsnettet i vandområdeplanen.

Nettet skal omfatte tilstrækkelig mange repræsentative overvågningssteder til, at man kan danne sig et skøn over grundvandsstanden i den enkelte grundvandsforekomst eller den enkelte gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen, og det skal navnlig sikre:

Observationsfrekvensen skal muliggøre vurdering af den kvantitative tilstand for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen. Den skal navnlig sikre, at der:

De resultater, som overvågningsnettet giver for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster, benyttes til at vurdere den kvantitative tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster. Med forbehold af punkt 2.5 udarbejder medlemsstaterne et kort, der viser denne vurdering af grundvandets kvantitative tilstand med nedenstående farvekoder:

Grundvandsovervågningsnettet oprettes i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 7 og 8. Overvågningsnettet udformes således, at det giver et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres.

På grundlag af den karakterisering og miljøvurdering, der gennemføres i henhold til direktivets artikel 5 og bilag II, udarbejder medlemsstaterne for hver gyldighedsperiode for en vandområdeplan et program for kontrolovervågning, som anvendes i resten af planperioden.

I planen anføres der skøn over, hvor pålidelige og præcise overvågningsprogrammets resultater er.

Der udvælges tilstrækkelig mange overvågningssteder til hver af følgende typer grundvandsforekomster:

I alle udvalgte grundvandsforekomster overvåges følgende sæt af centrale parametre:

For forekomster, hvor der på grundlag af bilag II er konstateret en væsentlig risiko for, at de ikke vil kunne opnå god tilstand, overvåges endvidere de parametre, der viser virkningen af de pågældende belastninger.

For grænseoverskridende forekomster overvåges endvidere de parametre, der er relevante for beskyttelse af alle anvendelser, der gøres af grundvandsstrømmen.

Operationel overvågning iværksættes i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning for at:

Operationel overvågning iværksættes for alle de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som både ved den undersøgelse af miljøvirkninger, der udføres i henhold til bilag II, og ved kontrolovervågningen anses for eventuelt ikke at kunne opfylde målene i direktivets artikel 4. Udvælgelsen af overvågningssteder skal desuden afspejle en vurdering af, hvor repræsentative overvågningsdata fra det pågældende sted er for kvaliteten af den eller de pågældende grundvandsforekomster.

Operationel overvågning i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning skal finde sted med tilstrækkelig hyppighed til, at virkningerne af de relevante belastninger kan registreres, og mindst en gang om året.

Medlemsstaterne benytter data fra både kontrolovervågning og operationel overvågning til at bestemme langsigtede menneskeskabte tendenser til stigende koncentrationer af forurenende stoffer og ændringer i sådanne tendenser. Det skal fremgå, hvilket basisår eller hvilken basisperiode der danner udgangspunkt for beregningen af udviklingstendenser. Beregningen foretages for en grundvandsforekomst eller, når det er relevant, en gruppe af grundvandsforekomster. Ændringer i en udviklingstendens skal påvises statistisk, og identifikationens pålidelighedsgrad skal anføres.

Ved vurderingen af tilstand aggregeres data fra de enkelte overvågningspunkter i en grundvandsforekomst for grundvandsforekomsten som helhed. Med forbehold af de berørte direktiver forudsætter god kemisk tilstand for en grundvandsforekomst, for så vidt angår de kemiske parametre, for hvilke der findes fællesskabslovgivning om miljøkvalitetskrav:

Med forbehold af punkt 2.5 udarbejder medlemsstaterne et kort, der viser grundvandets kemiske tilstand med nedenstående farvekoder:

Med en sort prik på kortet viser medlemsstaterne desuden de grundvandsforekomster, som er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig aktivitet. Ændringer i en udviklingstendens anføres med en blå prik på kortet.

Medlemsstaterne forelægger i vandområdeplanen et kort, der for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe af grundvandsforekomster viser såvel den kvantitative tilstand som den kemiske tilstand med farvekoder som anført i punkt 2.2.4 og 2.4.5. Medlemsstaterne kan vælge ikke at forelægge særskilte kort i henhold til punkt 2.2.4 og 2.4.5, men i så fald skal de på det kort, der kræves i nærværende punkt, også vise, hvilke forekomster der er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer eller for ændringer i en sådan tendens, på den måde, der er anført i punkt 2.4.5.

Følgende er en liste over de direktiver, der beskriver de grundlæggende foranstaltninger, der skal medtages i indsatsprogrammerne i henhold til artikel 11, stk. 3, litra a):

Følgende er en ikke-udtømmende liste over supplerende foranstaltninger, som medlemsstaterne kan vælge at vedtage inden for hvert vandområdedistrikt som led i de indsatsprogrammer, der kræves i henhold til direktivets artikel 11, stk. 4:

De »grænseværdier« og »kvalitetsmål«, der er fastlagt i datterdirektiverne til direktiv 76/464/EØF, betragtes i dette direktiv som emissionsgrænseværdier og miljøkvalitetskrav. De er fastlagt i følgende direktiver:

LISTE OVER PRIORITEREDE STOFFER INDEN FOR VANDPOLITIKKEN

Nummer	CAS-nummer (1)	EU-nummer (2)	Det prioriterede stofs navn (3)	Identificeret som prioriteret farligt stof
(1)	15972-60-8	240-110-8	alachlor
(2)	120-12-7	204-371-1	antracen	X
(3)	1912-24-9	217-617-8	atrazin
(4)	71-43-2	200-753-7	benzen
(5)	anvendes ikke	anvendes ikke	bromerede diphenylethere	X (4)
(6)	7440-43-9	231-152-8	cadmium og cadmiumforbindelser	X
(7)	85535-84-8	287-476-5	chloralkaner, C10-13	X
(8)	470-90-6	207-432-0	chlorfenvinphos
(9)	2921-88-2	220-864-4	chlorpyrifos (chlorpyrifosethyl)
(10)	107-06-2	203-458-1	1,2-dichlorethan
(11)	75-09-2	200-838-9	dichlormethan
(12)	117-81-7	204-211-0	di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)	X
(13)	330-54-1	206-354-4	diuron
(14)	115-29-7	204-079-4	endosulfan	X
(15)	206-44-0	205-912-4	fluoranthen
(16)	118-74-1	204-273-9	hexachlorbenzen	X
(17)	87-68-3	201-765-5	hexachlorbutadien	X
(18)	608-73-1	210-168-9	hexachlorcyclohexan	X
(19)	34123-59-6	251-835-4	isoproturon
(20)	7439-92-1	231-100-4	bly og blyforbindelser
(21)	7439-97-6	231-106-7	kviksølv og kviksølvforbindelser	X
(22)	91-20-3	202-049-5	naphthalen
(23)	7440-02-0	231-111-4	nikkel og nikkelforbindelser
(24)	anvendes ikke	anvendes ikke	nonylphenoler	X (5)
(25)	anvendes ikke	anvendes ikke	octylphenoler (6)
(26)	608-93-5	210-172-0	pentachlorbenzen	X
(27)	87-86-5	201-778-6	pentachlorphenol
(28)	anvendes ikke	anvendes ikke	polyaromatiske kulbrinter (PAH) (7)	X
(29)	122-34-9	204-535-2	simazin
(30)	anvendes ikke	anvendes ikke	tributyltinforbindelser	X (8)
(31)	12002-48-1	234-413-4	trichlorbenzener
(32)	67-66-3	200-663-8	trichlormethan (chloroform)
(33)	1582-09-8	216-428-8	trifluralin	X
(34)	115-32-2	204-082-0	dicofol	X
(35)	1763-23-1	217-179-8	perfluoroctansulfonsyre og derivater heraf (PFOS)	X
(36)	124495-18-7	anvendes ikke	quinoxyfen	X
(37)	anvendes ikke	anvendes ikke	dioxiner og dioxinlignende forbindelser	X (9)
(38)	74070-46-5	277-704-1	aclonifen
(39)	42576-02-3	255-894-7	bifenox
(40)	28159-98-0	248-872-3	cybutryn
(41)	52315-07-8	257-842-9	cypermethrin (10)
(42)	62-73-7	200-547-7	dichlorvos
(43)	anvendes ikke	anvendes ikke	hexabromcyclododecaner (HBCDD)	X (11)
(44)	76-44-8/1024-57-3	200-962-3/213-831-0	heptachlor og heptachlorepoxid	X
(45)	886-50-0	212-950-5	terbutryn
(1) CAS: Chemical Abstracts Service. (2) EU-nummer: Den Europæiske Fortegnelse over Markedsførte Kemiske Stoffer (Einecs) eller Den Europæiske Liste over Anmeldte Kemiske Stoffer (Elincs). (3) Hvor der er udvalgt en gruppe af stoffer, er typiske enkeltstoffer udpeget til fastsættelse af miljøkvalitetskrav, medmindre andet udtrykkelig er angivet. (4) Kun tetra-, penta-, hexa- og heptabrombiphenylether (CAS -nummer henholdsvis 40088-47-9, 32534-81-9, 36483-60-0, 68928-80-3). (5) Nonylphenol (CAS 25154-52-3, EU 246-672-0), herunder isomererne 4-nonylphenol (CAS 104-40-5, EU 203-199-4) og 4-nonylphenol (forgrenet) (CAS 84852-15-3, EU 284-325-5). (6) Octylphenol (CAS 1806-26-4, EU 217-302-5) herunder isomeren 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)-phenol (CAS 140-66-9, EU 205-426-2). (7) Herunder benzo(a)pyren (CAS 50-32-8, EU 200-028-5), benzo(b)fluoranthen (CAS 205-99-2, EU 205-911-9), benzo(g,h,i)perylen (CAS 191-24-2, EU 205-883-8), benzo(k)fluoranthen (CAS 207-08-9, EU 205-916-6) og indeno(1,2,3-cd)pyren (CAS 193-39-5, EU 205-893-2), men ikke anthracen, fluoranthen og naphthalen, som er opført særskilt. (8) Herunder tributyltin-kation (CAS 36643-28-4). (9) Dette gælder for følgende forbindelser: 7 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD): 2,3,7,8-T4CDD (CAS 1746-01-6), 1,2,3,7,8-P5CDD (CAS 40321-76-4), 1,2,3,4,7,8-H6CDD (CAS 39227-28-6), 1,2,3,6,7,8-H6CDD (CAS 57653-85-7), 1,2,3,7,8,9-H6CDD (CAS 19408-74-3), 1,2,3,4,6,7,8-H7CDD (CAS 35822-46-9) og 1,2,3,4,6,7,8,9-O8CDD (CAS 3268-87-9) 10 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF): 2,3,7,8-T4CDF (CAS 51207-31-9), 1,2,3,7,8-P5CDF (CAS 57117-41-6), 2,3,4,7,8-P5CDF (CAS 57117-31-4), 1,2,3,4,7,8-H6CDF (CAS 70648-26-9), 1,2,3,6,7,8-H6CDF (CAS 57117-44-9), 1,2,3,7,8,9-H6CDF (CAS 72918-21-9), 2,3,4,6,7,8-H6CDF (CAS 60851-34-5), 1,2,3,4,6,7,8-H7CDF (CAS 67562-39-4), 1,2,3,4,7,8,9-H7CDF (CAS 55673-89-7), 1,2,3,4,6,7,8,9-O8CDF (CAS 39001-02-0) 12 dioxinlignende polychlorerede biphenyler (DL-PCB): 3,3,4,4-T4CB (PCB 77, CAS 32598-13-3), 3,3,4,5-T4CB (PCB 81, CAS 70362-50-4), 2,3,3,4,4-P5CB (PCB 105, CAS 32598-14-4), 2,3,4,4,5-P5CB (PCB 114, CAS 74472-37-0), 2,3,4,4,5-P5CB (PCB 118, CAS 31508-00-6), 2,3,4,4,5-P5CB (PCB 123, CAS 65510-44-3), 3,3,4,4,5-P5CB (PCB 126, CAS 57465-28-8), 2,3,3,4,4,5-H6CB (PCB 156, CAS 38380-08-4), 2,3,3,4,4,5-H6CB (PCB 157, CAS 69782-90-7), 2,3,4,4,5,5-H6CB (PCB 167, CAS 52663-72-6), 3,3,4,4,5,5-H6CB (PCB 169, CAS 32774-16-6) og 2,3,3,4,4,5,5-H7CB (PCB 189, CAS 39635-31-9). (10) CAS 52315-07-8 gælder for en isomerblanding af cypermethrin, alpha-cypermethrin (CAS 67375-30-8), beta-cypermethrin (CAS 65731-84-2), theta-cypermethrin (CAS 71697-59-1) og zeta-cypermethrin (52315-07-8). (11) Dette gælder for 1,3,5,7,9,11-hexabromcyclododecan (CAS 25637-99-4), 1,2,5,6,9,10- hexabromcyclododecan (CAS 3194-55-6), α-hexabromcyclododecan (CAS 134237-50-6), β-hexabromcyclododecan (CAS 134237-51-7) og γ-hexabromcyclododecan (CAS 134237-52-8).

( 4 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 11.2.1999 (EFT C 150 af 28.5.1999, s. 419), bekræftet den 16.9.1999, Rådets fælles holdning af 22.10.1999 (EFT C 343 af 30.11.1999, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 16.2.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Europa-Parlamentets afgørelse af 7.9.2000 og Rådets afgørelse af 14.9.2000.

( 8 ) EFT L 20 af 26.1.1980, s. 43. Direktivet er ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

( 16 ) EFT L 229 af 30.8.1980, s. 11. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/83/EF (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).

( 18 ) EFT L 129 af 18.5.1976, s. 23. Direktivet er ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

( 20 ) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40. Direktivet er ændret ved Kommissionens direktiv 98/15/EF (EFT L 67 af 7.3.1998, s. 29).

( 24 ) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/47/EF (EFT L 191 af 7.7.1998, s. 50).

( 26 ) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 26. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF.

( 27 ) EFT L 334 af 24.12.1977, s. 29. Beslutningen er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

( 28 ) EFT L 271 af 29.10.1979, s. 44. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

( 29 ) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

( 30 ) EFT L 281 af 10.11.1979, s. 47. Direktivet er ændret ved direktiv 91/692/EØF.

( 31 ) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/15/EF (EFT L 67 af 7.3.1998, s. 29).

( 32 ) EFT L 31 af 5.2.1976, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

( 33 ) EFT L 281 af 10.11.1979, s. 47. Direktivet er ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

( 35 ) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/62/EF (EFT L 305 af 8.11.1997, s. 42).

( 36 ) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/49/EF (EFT L 223 af 13.8.1997, s. 9).

( 39 ) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Direktivet en ændret ved direktiv 97/11/EF (EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5).

		Tidende
		No	page	date
M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001	L 331	1	15.12.2001
►M2	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/32/EF af 11. marts 2008	L 81	60	20.3.2008
M3	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/105/EF af 16. december 2008	L 348	84	24.12.2008
►M4	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/31/EF EØS-relevant tekst af 23. april 2009	L 140	114	5.6.2009
►M5	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/39/EU EØS-relevant tekst af 12. august 2013	L 226	1	24.8.2013
►M6	RÅDETS DIREKTIV 2013/64/EU af 17. december 2013	L 353	8	28.12.2013
►M7	KOMMISSIONENS DIREKTIV 2014/101/EU EØS-relevant tekst af 30. oktober 2014	L 311	32	31.10.2014

1.	TILSTAND FOR OVERFLADEVAND
1.1.	Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand
1.1.1.	Vandløb
1.1.2.	Søer
1.1.3.	Overgangsvande
1.1.4.	Kystvande
1.1.5.	Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder
1.2.	Normgivende definitioner af klassifikationer af økologisk tilstand
1.2.1.	Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb
1.2.2.	Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer
1.2.3.	Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i overgangsvande
1.2.4.	Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande
1.2.5.	Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige vandområder
1.2.6.	Procedure for medlemsstaternes fastsættelse af kemiske kvalitetskrav
1.3.	Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand
1.3.1.	Udformning af kontrolovervågning
1.3.2.	Udformning af operationel overvågning
1.3.3.	Udformning af undersøgelsesovervågning
1.3.4.	Overvågningsfrekvens
1.3.5.	Supplerende overvågningskrav for beskyttede områder
1.3.6.	Standarder for overvågning af kvalitetselementer
1.4.	Klassificering og præsentation af økologisk tilstand
1.4.1.	De biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed
1.4.2.	Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af økologisk tilstand og økologisk potentiale
1.4.3.	Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af kemisk tilstand
2.	GRUNDVAND
2.1.	Grundvands kvantitative tilstand
2.1.1.	Parameter for klassificering af kvantitativ tilstand
2.1.2.	Definition af kvantitativ tilstand
2.2.	Overvågning af grundvands kvantitative tilstand
2.2.1.	Overvågningsnet for grundvandsstanden
2.2.2.	Overvågningstæthed
2.2.3.	Overvågningsfrekvens
2.2.4.	Fortolkning og præsentation af grundvandets kvantitative tilstand
2.3.	Grundvands kemiske tilstand
2.3.1.	Parametre for bestemmelse af grundvands kemiske tilstand
2.3.2.	Definition af god kemisk tilstand for grundvand
2.4.	Overvågning af grundvands kemiske tilstand
2.4.1.	Grundvandsovervågningsnet
2.4.2.	Kontrolovervågning
2.4.3.	Operationel overvågning
2.4.4.	Bestemmelse af udviklingstendenser med hensyn til forurenende stoffer
2.4.5.	Fortolkning og præsentation af grundvandets kemiske tilstand
2.5.	Præsentation af grundvandets tilstand

	Sikkerhedsfaktor
Mindst en akut L(E)C50 fra hvert af grundsættets trofiske niveauer	1 000
En kronisk NOEC (enten fisk eller dafnier eller en for saltvand repræsentativ organisme)	100
To kroniske NOEC'er fra arter, der repræsenterer to trofiske niveauer (fisk og/eller dafnier eller en for saltvand repræsentativ organisme og/eller alger)	50
Kroniske NOEC'er fra mindst tre arter (normalt fisk, dafnier eller en for saltvand repræsentativ organisme og alger), der repræsenterer tre trofiske niveauer	10
Andre tilfælde, herunder feltdata eller modeløkosystemer, der gør det muligt at beregne og anvende mere præcise sikkerhedsfaktorer.	Vurderes fra sag til sag

Kvalitetselement	Vandløb	Søer	Overgangsvande	Kystvande
Biologisk
Fytoplankton	6 måneder	6 måneder	6 måneder	6 måneder
Anden akvatisk flora	3 år	3 år	3 år	3 år
Makroinvertebrater	3 år	3 år	3 år	3 år
Fisk	3 år	3 år	3 år
Hydromorfologisk
Kontinuitet	6 år
Hydrologi	kontinuerlig	1 måned
Morfologi	6 år	6 år	6 år	6 år
Fysisk-kemisk
Termiske forhold	3 måneder	3 måneder	3 måneder	3 måneder
Iltning	3 måneder	3 måneder	3 måneder	3 måneder
Salinitet	3 måneder	3 måneder	3 måneder
Næringsstoftilstand	3 måneder	3 måneder	3 måneder	3 måneder
Forsuringstilstand	3 måneder	3 måneder
Andre forurenende stoffer	3 måneder	3 måneder	3 måneder	3 måneder
Stoffer på listen over prioriterede stoffer	1 måned	1 måned	1 måned	1 måned

Forsynet befolkning	Frekvens
< 10 000	4 pr. år
10 000 til 30 000	8 pr. år
> 30 000	12 pr. år

EN 15204:2006	Water quality — Guidance standard on the enumeration of phytoplankton using inverted microscopy (Utermöhl technique)
EN 15972:2011	Water quality — Guidance on quantitative and qualitative investigations of marine phytoplankton
ISO 10260:1992	Water quality — Measurement of biochemical parameters — Spectrometric determination of the chlorophyll-a concentration

EN 15460:2007	Water quality — Guidance standard for the surveying of macrophytes in lakes
EN 14184:2014	Water quality — Guidance for the surveying of aquatic macrophytes in running waters
EN 15708:2009	Water quality — Guidance standard for the surveying, sampling and laboratory analysis of phytobenthos in shallow running water
EN 13946:2014	Water quality — Guidance for the routine sampling and preparation of benthic diatoms from rivers and lakes
EN 14407:2014	Water quality — Guidance for the identification and enumeration of benthic diatom samples from rivers and lakes

EN ISO 10870:2012	Water quality — Guidelines for the selection of sampling methods and devices for benthic macroinvertebrates in fresh waters
EN 15196:2006	Water quality — Guidance on sampling and processing of the pupal exuviae of Chironomidae (Order Diptera) for ecological assessment
EN 16150:2012	Water quality — Guidance on pro-rata Multi-Habitat sampling of benthic macro-invertebrates from wadeable rivers
EN ISO 19493:2007	Water quality — Guidance on marine biological surveys of hard-substrate communities
EN ISO 16665:2013	Water quality — Guidelines for quantitative sampling and sample processing of marine soft-bottom macro-fauna

EN 14962:2006	Water quality — Guidance on the scope and selection of fish sampling methods
EN 14011:2003	Water quality — Sampling of fish with electricity
EN 15910:2014	Water quality — Guidance on the estimation of fish abundance with mobile hydroacoustic methods
EN 14757:2005	Water quality — Sampling of fish with multi-mesh gillnets

EN 14614:2004	Water quality — Guidance standard for assessing the hydromorphological features of rivers
EN 16039:2011	Water quality — Guidance standard on assessing the hydromorphological features of lakes

Økologisk tilstandsklassifikation	Farvekode
Høj	Blå
God	Grøn
Moderat	Gul
Ringe	Orange
Dårlig	Rød

Klassifikation af økologisk potentiale	Farvekode
Klassifikation af økologisk potentiale	Kunstige vandområder	Stærkt modificerede vandområder
Godt og derover	Skravering med lige brede grønne og lysegrå striber	Skravering med lige brede grønne og mørkegrå striber
Moderat	Skravering med lige brede gule og lysegrå striber	Skravering med lige brede gule og mørkegrå striber
Ringe	Skravering med lige brede orange og lysegrå striber	Skravering med lige brede orange og mørkegrå striber
Dårligt	Skravering med lige brede røde og lysegrå striber	Skravering med lige brede røde og mørkegrå striber