Konsolideret TEKST: 32006R1881 — DA

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler ( 1 ), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler ( 2 ) er blevet ændret på væsentlige punkter mange gange. Det er nødvendigt at ændre grænseværdierne for visse forurenende stoffer endnu en gang for at tage hensyn til nye oplysninger og den seneste udvikling i Codex Alimentarius. Samtidig bør teksten tydeliggøres, hvor der er behov for det. Forordning (EF) nr. 466/2001 bør derfor erstattes.

(2)	For at beskytte folkesundheden er det afgørende nødvendigt, at forekomsten af forurenende stoffer holdes på et niveau, der er toksikologisk acceptabelt.

(3)

På baggrund af de indbyrdes forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger og den dermed forbundne risiko for konkurrenceforvridning må der nødvendigvis træffes EF-foranstaltninger vedrørende visse forurenende stoffer for at sikre markedets enhed, samtidig med at proportionalitetsprincippet respekteres.

(4)

Der bør fastsættes lave grænseværdier, som med rimelighed kan forventes overholdt under iagttagelse af god landbrugs-, fiskeri- og fremstillingspraksis, under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med forbruget af de pågældende fødevarer. For forurenende stoffer, der betragtes som genotoksiske carcinogener, og i tilfælde, hvor den nuværende eksponering af befolkningen eller af sårbare befolkningsgrupper ligger tæt på eller overstiger det tolerable indtag, bør grænseværdierne sættes så lavt, som det med rimelighed er muligt (ALARA). Med denne fremgangsmåde sikres det, at fødevarevirksomhedslederne træffer foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening så meget som muligt med henblik på beskyttelse af folkesundheden. For at beskytte sundheden hos spædbørn og småbørn, der er en sårbar gruppe, bør der desuden fastsættes de laveste grænseværdier, der kan overholdes ved hjælp af en omhyggelig udvælgelse af de råvarer, der anvendes til fremstilling af fødevarer til spædbørn og småbørn. Denne omhyggelige udvælgelse af råvarer bør også finde sted i forbindelse med fremstilling af visse særlige fødevarer såsom klid til direkte konsum.

(5)

For at grænseværdierne skal kunne anvendes på tørrede, fortyndede, forarbejdede og sammensatte fødevarer, for hvilke der ikke er fastsat specifikke EF-grænseværdier, bør fødevarevirksomhedslederne fremlægge nærmere oplysninger om koncentrerings- og fortyndingsfaktorer samt de relevante forsøgsdata, der er lagt til grund for den foreslåede faktor.

(6)	Med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse af folkesundheden bør produkter med et indhold af forurenende stoffer, der overstiger de fastsatte grænseværdier, hverken markedsføres som sådanne, blandet med andre fødevarer eller som ingredienser i andre fødevarer.

(7)

Det er et anerkendt faktum, at sortering eller andre former for fysisk behandling kan reducere aflatoxinindholdet i sendinger af jordnødder, nødder, tørret frugt og majs. For at mindske indvirkningen på handelen mest muligt bør der tillades et større aflatoxinindhold i disse produkter, når de ikke er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingrediens i fødevarer. Grænseværdierne for aflatoxiner bør i disse tilfælde fastsættes under hensyntagen til, hvor effektivt ovennævnte behandlinger reducerer aflatoxinindholdet i jordnødder, nødder, tørret frugt og majs til under de grænseværdier, der er fastsat for sådanne produkter til direkte konsum eller til anvendelse som ingrediens i fødevarer.

(8)	For at sikre en effektiv håndhævelse af grænseværdierne for visse forurenende stoffer i bestemte fødevarer bør der fastsættes passende mærkningsbestemmelser for disse.

(9)

Klimaforholdene i visse medlemsstater gør det vanskeligt at sikre, at grænseværdierne ikke overskrides i frisk salat og frisk spinat. De pågældende medlemsstater bør i en overgangsperiode fortsat kunne tillade markedsføring af frisk salat og frisk spinat, der produceres og skal forbruges på deres område og har et nitratindhold, der overstiger de fastsatte grænseværdier. Salat- og spinatproducenterne i de medlemsstater, der har givet sådanne tilladelser, bør gradvis ændre deres dyrkningsmetoder og følge god landbrugspraksis i overensstemmelse med de nationale retningslinjer.

(10)

Visse fiskearter fra Østersøområdet kan indeholde større mængder dioxiner og dioxinlignende PCB'er. En stor del af de pågældende østersøfisk overholder ikke grænseværdierne og ville derfor ikke kunne indgå i kosten. Der er noget, der tyder på, at det kan influere negativt på sundhedssituationen i Østersøområdet at fjerne fisk fra kosten.

(11)

Sverige og Finland opererer med en ordning, der kan sikre, at forbrugerne er fuldt orienteret om kostanbefalingerne vedrørende begrænsning af identificerede udsatte befolkningsgruppers indtagelse af fisk fra Østersøområdet med henblik på at undgå potentielle sundhedsrisici. Der bør af samme grund dispenseres for Finland og Sverige, så de midlertidigt kan markedsføre visse fiskearter, der stammer fra Østersøområdet, er bestemt til konsum på disse landes område og har et indhold af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, der ligger over de i denne forordning fastsatte grænseværdier. De fornødne foranstaltninger skal træffes for at sikre, at fisk og fiskevarer, der ikke overholder grænseværdierne, ikke markedsføres i andre medlemsstater. Finland og Sverige meddeler hvert år Kommissionen resultaterne af deres overvågning af indholdet af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fisk fra Østersøområdet og om, hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på at reducere menneskers eksponering for dioxiner og dioxinlignende PCB'er hidrørende fra fisk fra Østersøområdet.

(12)

For at sikre en ensartet håndhævelse af grænseværdierne bør de kompetente myndigheder i hele Fællesskabet anvende de samme kriterier for prøveudtagning og analysemetoders ydeevne. Det er også vigtigt, at analyseresultaterne rapporteres og fortolkes på ensartet vis. De i denne forordning fastsatte foranstaltninger vedrørende prøveudtagning og analyser sikrer ensartede regler for rapportering og fortolkning.

(13)

Medlemsstaterne og de berørte parter bør for visse forurenende stoffers vedkommende overvåge og rapportere om niveauerne samt om, hvordan det går med at gennemføre forebyggende foranstaltninger, så Kommissionen kan vurdere behovet for at ændre allerede iværksatte foranstaltninger eller vedtage supplerende foranstaltninger.

(14)	Grænseværdier, der er vedtaget på fællesskabsplan, kan tages op til revision i takt med den videnskabelige og tekniske udvikling samt forbedret landbrugs-, fiskeri- og fremstillingspraksis.

(15)	Klid og kim kan markedsføres til direkte konsum, og der bør derfor fastsættes en grænseværdi for deoxynivalenol og zearalenon i disse produkter.

(16)	Codex Alimentarius opstillede for nylig en grænseværdi for indholdet af bly i fisk, som Fællesskabet tilsluttede sig. De nuværende regler for bly i fisk bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(17)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer ( 3 ) defineres det, hvad animalske fødevarer er, og visse af oplysningerne vedrørende animalske fødevarer bør derfor tilpasses i overensstemmelse med terminologien i nævnte forordning.

(18)	Det er nødvendigt at fastsætte, at grænseværdierne for forurenende stoffer ikke finder anvendelse på fødevarer, der lovligt er markedsført i Fællesskabet inden den dato, hvorfra de pågældende grænseværdier har fundet anvendelse.

(19)

Hvad angår nitrat er grøntsager den største kilde til menneskers indtag af nitrat. I udtalelse af 22. september 1995 ( 4 ) erklærede Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, at det samlede indtag af nitrat normalt ligger et godt stykke under det acceptable daglige indtag (ADI) på 3,65 mg/kg legemsvægt (lgv). Komitéen anbefalede dog fortsatte bestræbelser på at begrænse eksponeringen for nitrat via fødevarer og via vandet.

(20)	Da klimaforholdene i høj grad influerer på nitratindholdet i visse grøntsager såsom salat og spinat, bør der fastsættes forskellige grænseværdier for nitrat, så der tages hensyn til, hvilken årstid der er tale om.

(21)

Med hensyn til aflatoxiner udtalte Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 23. september 1994, at aflatoxiner er genotoksiske carcinogener ( 5 ). På baggrund af denne udtalelse bør såvel det samlede aflatoxinindhold i fødevarer (summen af aflatoxin B1, B2, G1 og G2) som indholdet af aflatoxin B1 isoleret set reduceres — aflatoxin B1 er nemlig langt den mest toksiske forbindelse. Muligheden af at nedsætte den nuværende grænseværdi for aflatoxin M1 i fødevarer til spædbørn og småbørn bør overvejes i lyset af udviklingen inden for analyseprocedurer.

(22)

Med hensyn til ochratoksin A (OTA) vedtog Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler en udtalelse den 17. september 1998 ( 6 ). Der er blevet gennemført en vurdering af Fællesskabets befolknings indtag af OTA via kosten ( 7 ) inden for rammerne af Rådets direktiv 93/5/EØF af 25. februar 1993 om bistand til Kommissionen og samarbejde fra medlemsstaternes side ved den videnskabelige gennemgang af spørgsmål vedrørende levnedsmidler ( 8 ) (SCOOP). Den 4. april 2006 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) efter anmodning fra Kommissionen en opdateret videnskabelig udtalelse om ochratoksin A i fødevarer ( 9 ) i overensstemmelse med de seneste videnskabelige oplysninger og fastsatte det tolerable ugentlige indtag (TWI) til 120 ng/kg lgv.

(23)

Der bør på grundlag af disse udtalelser fastsættes grænseværdier for korn, kornprodukter, tørrede druer, ristet kaffe, vin, druesaft og fødevarer til spædbørn og småbørn, som alle i væsentlig grad bidrager til befolkningens eksponering for OTA generelt set eller til eksponeringen af sårbare grupper af forbrugere såsom børn.

(24)

Det hensigtsmæssige i at fastsætte en grænseværdi for OTA i fødevarer såsom anden tørret frugt end tørrede druer, kakao og kakaoprodukter, krydderier, kødprodukter, grøn kaffe, øl og lakrids samt i en ændring af de nuværende grænseværdier, navnlig for OTA i tørrede druer og druesaft, vil blive vurderet i lyset af den videnskabelige udtalelse, EFSA afgav for nylig.

(25)	Hvad angår patulin godkendte Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler på sit møde den 8. marts 2000 det provisoriske maksimale tolerable daglige indtag (PMTDI) på 0,4 μg/kg lgv for patulin ( 10 ).

(26)	I 2001 vurderedes inden for rammerne af direktiv 93/5/EØF som en SCOOP-opgave Fællesskabets befolknings indtag af patulin via kosten ( 11 ).

(27)

På grundlag af den vurdering bør der under hensyntagen til PMTDI fastsættes grænseværdier for patulin i visse fødevarer for at beskytte forbrugerne mod uacceptabel forurening. Disse grænseværdier bør tages op til revision og om nødvendigt nedsættes under hensyntagen til den videnskabelige og teknologiske udvikling samt gennemførelsen af Kommissionens henstilling 2003/598/EF af 11. august 2003 om forebyggelse og reduktion af patulinforureningen i æblesaft og æblesaftingredienser i andre drikkevarer ( 12 ).

(28)

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har vedtaget en række udtalelser om fusariumtoksiner, nemlig om deoxynivalenol i december 1999 ( 13 ), hvor der fastlagdes et tolerabelt dagligt indtag (TDI) på 1 μg/kg lgv, zearalenon i juni 2000 ( 14 ), hvor der fastlagdes en provisorisk TDI på 0,2 μg/kg lgv, fumonisiner i oktober 2000 ( 15 ) (opdateret i april 2003) ( 16 ), hvor der fastlagdes en TDI på 2 μg/kg lgv, nivalenol i oktober 2000 ( 17 ), hvor der fastlagdes en provisorisk TDI på 0,7 μg/kg lgv, T-2-toksin og HT-2-toksin i maj 2001 ( 18 ), hvor der fastlagdes en kombineret provisorisk TDI på 0,06 μg/kg lgv, og trichothecener som gruppe i februar 2002 ( 19 ).

(29)	Inden for rammerne af direktiv 93/5/EØF gennemførte og afsluttede man i september 2003 en SCOOP-opgave med indsamling af data om forekomsten af fusariumtoksiner i fødevarer og vurdering af Fællesskabets befolknings indtag af disse toksiner via kosten ( 20 ).

(30)

Der bør på grundlag af de videnskabelige udtalelser og vurderingen af det daglige indtag fastsættes grænseværdier for deoxynivalenol, zearalenon og fumonisiner. For så vidt angår fumonisiner tyder kontrolresultaterne for de seneste års høst på, at majs og majsprodukter kan være stærkt forurenede med fumonisiner, og der bør træffes foranstaltninger til at forhindre, at sådanne uacceptabelt forurenede majs og majsprodukter indgår i fødevarekæden.

(31)

Skøn over indtaget indikerer, at forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin kan være problematisk for folkesundheden. Udvikling af en pålidelig og følsom metode, indsamling af flere data om forekomst og yderligere undersøgelser/forskning i faktorer, der har betydning for forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter, navnlig havre og havreprodukter, er derfor nødvendig og bør prioriteres højt.

(32)

Som følge af samtidig forekomst er det ikke nødvendigt at overveje særlige foranstaltninger for 3-acetyldeoxynivalenol, 15-acetyldeoxynivalenol og fumonisin B3, da foranstaltninger med hensyn til navnlig deoxynivalenol og fumonisin B1 og B2 også ville kunne beskytte befolkningen mod en uacceptabel eksponering for 3-acetyldeoxynivalenol, 15-acetyldeoxynivalenol og fumonisin B3. Det samme gælder nivalenol, for hvilket der i et vist omfang kan observeres samtidig forekomst med deoxynivalenol. Befolkningens eksponering for nivalenol vurderes desuden at ligge væsentligt under den provisoriske TDI (t-TDI). De begrænsede foreliggende oplysninger tyder på, at de øvrige trichothecener, der blev vurderet i ovennævnte SCOOP-opgave, såsom 3-acetyldeoxynivalenol, 15-acetyldeoxynivalenol, fusarenon-X, T2-triol, diacetoxyscirpenol, neosolaniol, monoacetoxyscirpenol og verrucol, ikke forekommer i vid udstrækning og generelt kun er fundet i små mængder.

(33)

Klimaforhold under væksten, navnlig under blomstringen, har stor indflydelse på indholdet af fusariumtoksiner. God landbrugspraksis, hvor risikofaktorerne reduceres til et minimum, kan imidlertid i et vist omfang forhindre forureningen med fusariumsvampe. Kommissionens henstilling 2006/583/EF af 17. august 2006 om forebyggelse og reduktion af fusariumtoksiner i korn og kornprodukter ( 21 ) indeholder overordnede principper for forebyggelse og reduktion af forurening med fusariumtoksiner (zearalenon, fumonisiner og trichothecener) i korn, som anbefales gennemført ved udformning af nationale retningslinjer baseret på disse principper.

(34)

Der bør fastsættes grænseværdier for fusariumtoksiner for uforarbejdet korn, der markedsføres til første forarbejdning. Rensnings-, sorterings- og tørringsprocedurer betragtes ikke som første forarbejdningsled, for så vidt der ikke sker en fysisk påvirkning af selve kernen. Afskalning betragtes som en første forarbejdning.

(35)

Eftersom den mængde fusariumtoksiner, der fjernes ved rensning og forarbejdning af uforarbejdet korn, kan variere, bør der fastsættes grænseværdier for kornprodukter, der markedsføres som færdigvarer til den endelige forbruger, og for visse vigtige fødevareingredienser, der er fremstillet på basis af korn, for at sikre lovgivning, der kan håndhæves til gavn for beskyttelsen af folkesundheden.

(36)

For så vidt angår majs kendes endnu ikke nøjagtigt alle de faktorer, der medvirker til dannelsen af fusariumtoksiner, herunder især zearalenon og fumonisin B1 og B2. Derfor får fødevarevirksomhedslederne i kornkæden en frist, der giver dem mulighed for at undersøge kilderne til dannelse af disse mykotoksiner og fastsætte de forvaltningsforanstaltninger, der skal træffes for at forhindre deres forekomst mest muligt. Der foreslås grænseværdier, som er baseret på de tilgængelige data om forekomst, og som skal gælde fra 2007, hvis der ikke inden dette tidspunkt er fastsat særlige grænseværdier på basis af nye oplysninger om forekomst og dannelse.

(37)	På grund af de lave niveauer for forurening med fusariumtoksiner, der er konstateret i ris, foreslås der ikke grænseværdier for ris eller risprodukter.

(38)

Senest den 1. juli 2008 bør grænseværdierne for deoxynivalenol, zearalenon og fumonisin B1 og B2 tages op til revision, og det hensigtsmæssige i at fastsætte en grænseværdi for T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter overvejes under hensyntagen til den aktuelle videnskabelige og teknologiske viden om disse toksiner i fødevarer.

(39)

Med hensyn til bly vedtog Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 19. juni 1992 en udtalelse ( 22 ), hvori den godkendte det provisoriske tolerable ugentlige indtag (PTWI) på 25 μg/kg lgv, som WHO foreslog i 1986. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler konkluderede i sin udtalelse, at gennemsnitsindholdet i fødevarer ikke umiddelbart giver anledning til bekymring.

(40)

Inden for rammerne af direktiv 93/5/EØF vurderede man i 2004 som SCOOP-opgave 3.2.11 Fællesskabets befolknings indtagelse af arsen, cadmium, bly og kviksølv via kosten ( 23 ). På baggrund af denne vurdering samt udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler bør der træffes foranstaltninger til at reducere forekomsten af bly i fødevarer så meget som muligt.

(41)

Hvad angår cadmium godkendte Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i udtalelse af 2. juni 1995 ( 24 ) en PTWI på 7 μg/kg lgv og anbefalede en intensiveret indsats for at reducere tilførslen af cadmium via kosten, idet fødevarer er hovedkilden til menneskers indtag af cadmium. Der blev foretaget en vurdering af eksponeringen via kosten i SCOOP-opgave 3.2.11. På baggrund af denne vurdering samt udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler bør der træffes foranstaltninger til at reducere forekomsten af cadmium i fødevarer så meget som muligt.

(42)

Med hensyn til kviksølv vedtog EFSA den 24. februar 2004 en udtalelse om kviksølv og methylkviksølv i fødevarer ( 25 ) og godkendte det provisoriske tolerable ugentlige indtag på 1,6 μg/kg lgv. Methylkviksølv er den mest problematiske kemiske form og kan udgøre over 90 % af det samlede kviksølvindhold i fisk og fiskevarer. EFSA konkluderede på baggrund af resultaterne af SCOOP-opgave 3.2.11, at kviksølvniveauerne i andre fødevarer end fisk og fiskevarer var mindre problematiske. Disse andre kategorier af fødevarer indeholder normalt andre former for kviksølv end methylkviksølv og anses derfor for at være forbundet med en mindre risiko.

(43)

Ud over fastsættelse af grænseværdier er også målrettet forbrugervejledning et velegnet middel til at beskytte sårbare befolkningsgrupper mod risikoen ved methylkviksølv. Med dette for øje har Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse offentliggjort en informationsbrochure om methylkviksølv i fisk og fiskevarer på sin hjemmeside ( 26 ). Flere af medlemsstaterne har også offentliggjort informationsmateriale om dette emne med udgangspunkt i de nationale forhold.

(44)	Hvad angår uorganisk tin konkluderede Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i udtalelse af 12. december 2001 ( 27 ), at et indhold af uorganisk tin på 150 mg/kg i drikkevarer på dåse og 250 mg/kg i anden fødevarekonserves kan forårsage maveirritation hos nogle personer.

(45)

For at beskytte folkesundheden mod denne sundhedsrisiko er det nødvendigt at fastsætte grænseværdier for uorganisk tin i fødevarekonserves og drikkevarer på dåse. Indtil der foreligger data om spædbørns og småbørns følsomhed over for uorganisk tin i fødevarer, er det nødvendigt som en sikkerhedsforanstaltning at beskytte denne sårbare befolkningsgruppes sundhed og fastsætte lavere grænseværdier.

(46)

Med hensyn til 3-monochlorpropan-1,2-diol (3-MCPD) vedtog Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 30. maj 2001 en videnskabelig udtalelse om 3-MCPD i fødevarer ( 28 ), som var en opdatering af udtalelsen af 16. december 1994 ( 29 ) baseret på nye videnskabelige oplysninger, og fastlagde et tolerabelt dagligt indtag (TDI) på 2 μg/kg lgv for 3-MCPD.

(47)

Inden for rammerne af direktiv 93/5/EØF gennemførte og afsluttede man i juni 2004 en SCOOP-opgave med indsamling og sammenholdelse af data om indholdet af 3-MCPD og beslægtede stoffer i fødevarer ( 30 ). Det er primært gennem sojasauce og produkter fremstillet på basis af sojasauce, at 3-MCPD indtages. I visse lande har også visse andre fødevarer, der indtages i store mængder, som f.eks. brød og nudler, vist sig at være væsentlige kilder til indtaget, hvilket snarere skyldes det høje forbrug end høje 3-MCPD-niveauer i disse fødevarer.

(48)

På denne baggrund bør der fastsættes grænseværdier for 3-MCPD i hydrolyseret vegetabilsk protein (HVP) og sojasauce under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med indtagelse af disse fødevarer. Medlemsstaterne opfordres til at undersøge andre fødevarer for forekomst af 3-MCPD, så det kan vurderes, om der er behov for at fastsætte grænseværdier for flere fødevarer.

(49)

Hvad angår dioxiner og PCB'er vedtog Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 30. maj 2001 en udtalelse om dioxiner and dioxinlignende PCB'er i fødevarer ( 31 ), som var en opdatering af udtalelsen af 22. november 2000 ( 32 ), idet komitéen fastsatte det tolerable ugentlige indtag (TWI) til 14 pg WHO(Verdenssundhedsorganisationen)-TEQ(toksicitetsækvivalent)/kg lgv for dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

(50)

Dioxiner efter betydningen i denne forordning omfatter en gruppe bestående af 75 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) (kongenere) og 135 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) (kongenere); heraf er de 17 toksiske. Polychlorerede biphenyler (PCB'er) er en gruppe af 209 forskellige kongenere, der kan inddeles i to grupper ud fra deres toksikologiske egenskaber: 12 kongenere har toksikologiske egenskaber, der svarer til dioxiner, og de kaldes derfor ofte dioxinlignende PCB'er. De øvrige PCB'er har ikke dioxinlignende toksicitet, men har en anden toksikologisk profil.

(51)

Kongenere af dioxiner eller dioxinlignende PCB'er har hver deres toksicitetsniveau. For at kunne opsummere disse forskellige kongeneres toksicitet er begrebet toksicitetsækvivalensfaktor (TEF) blevet indført for at lette risikovurderingen og den forskriftsmæssige kontrol. Det betyder, at analyseresultaterne for hver enkelt af dioxin-kongenerne og de toksiske dioxinlignende PCB-kongenere udtrykkes ved én mængdeenhed, nemlig TCDD toksicitetsækvivalent (TEQ).

(52)

Skøn over eksponeringen, hvori der tages hensyn til SCOOP-opgaven med vurdering af Fællesskabets befolknings indtag af dioxiner og beslægtede PCB'er via kosten, som blev afsluttet i juni 2000 ( 33 ), tyder på, at en betragtelig del af Fællesskabets befolkning har et indtag via kosten, der overstiger TWI.

(53)

Fra et toksikologisk synspunkt burde en grænseværdi, uanset niveauet, gælde for både dioxiner og dioxinlignende PCB'er, men der blev i 2001 kun fastsat EF-grænseværdier for dioxiner og ikke for dioxinlignende PCB'er som følge af de meget begrænsede data, der på det tidspunkt forelå om dioxinlignende PCB'ers prævalens. Der er imidlertid siden 2001 fremkommet flere data om forekomsten af dioxinlignende PCB'er, og der er af samme grund i 2006 fastsat grænseværdier for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, da dette er mest hensigtsmæssigt set fra et toksikologisk synspunkt. For at sikre en gnidningsløs overgang bør de eksisterende værdier for dioxiner fortsat gælde i en overgangsperiode samtidig med værdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. De pågældende fødevarer skal i overgangsperioden overholde såvel grænseværdierne for dioxiner som grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. Senest den 31. december 2008 tages der stilling til, om der skal dispenseres med hensyn til de grænseværdier, der gælder specifikt for dioxiner.

(54)

For at fremme en proaktiv indsats for at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer og foder blev der fastsat indgrebsværdier ved Kommissionens henstilling 2006/88/EF af 6. februar 2006 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i foderstoffer og fødevarer ( 34 ). Sådanne indgrebsværdier er et redskab, som de kompetente myndigheder og virksomhedslederne kan anvende til at fremhæve de tilfælde, hvor det er relevant at identificere en forureningskilde, og til at træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den. Da dioxiner og dioxinlignende PCB'er har forskellige kilder, fastsættes der separate indgrebsværdier for dioxiner på den ene side og for dioxinlignende PCB'er på den anden side. Denne proaktive indsats for at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer og dermed de gældende grænseværdier bør tages op til revision inden for et nærmere fastsat tidsrum med det formål at fastsætte lavere værdier. Grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er tages således op til revision senest den 31. december 2008 med henblik på en markant nedsættelse af dem.

(55)

Det er nødvendigt, at virksomhedslederne udbygger deres kapacitet med henblik på at fjerne dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB'er fra marinolie. Den markant lavere grænseværdi, der skal tages stilling til senest den 31. december 2008, skal være baseret på de tekniske muligheder i forbindelse med den mest effektive rensningsmetode.

(56)

Hvad angår fastsættelse af grænseværdier for andre fødevarer senest den 31. december 2008 skal der lægges særlig vægt på behovet for at fastsætte særlige lavere grænseværdier for dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer til spædbørn og småbørn på grundlag af de overvågningsdata, der indsamles via programmerne i 2005, 2006 og 2007 for overvågning af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer til spædbørn og småbørn.

(57)

Med hensyn til polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) konkluderede Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i udtalelse af 4. december 2002 ( 35 ), at en række polycykliske aromatiske hydrocarboner er genotoksiske carcinogener. Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer i Levnedsmidler (JECFA) gennemførte i 2005 en risikovurdering af PAH og beregnede eksponeringsmargenerne (MOE) for PAH som grundlag for vejledning om forbindelser, der er både genotoksiske og kræftfremkaldende ( 36 ).

(58)

Ifølge Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler kan benzo(a)pyren anvendes som markør for forekomsten og virkningen af kræftfremkaldende PAH, herunder benz(a)anthracen, benzo(b)fluoranthen, benzo(j)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(g,h,i)perylen, chrysen, cyclopenta(c,d)pyren, dibenz(a,h)anthracen, dibenzo(a,e)pyren, dibenzo(a,h)pyren, dibenzo(a,i)pyren, dibenzo(a,l)pyren, indeno(1,2,3-cd)pyren og 5-methylchrysen i fødevarer. Der vil være behov for yderligere undersøgelser af det relative indhold af disse PAH i fødevarer med henblik på en fremtidig revurdering af benzo(a)pyrens fortsatte egnethed som markør. I overensstemmelse med JECFA's anbefaling bør benzo(c)fluoren desuden analyseres.

(59)	Fødevarer kan blive forurenet med PAH under røgnings-, opvarmnings- og tørringsprocesser, hvor forbrændingsprodukter kan komme i direkte kontakt med fødevarerne. Derudover kan miljøforurening være skyld i forurening med PAH, navnlig i fisk og fiskevarer.

(60)

I 2004 blev der inden for rammerne af Rådets direktiv 93/5/EØF, som en særskilt SCOOP-opgave, indsamlet data om forekomsten af PAH i fødevarer ( 37 ). Man fandt høje niveauer i tørrede frugter, olie af olivenpresserester, røgede fisk, vindruekerneolie, røgede kødprodukter, ferske bløddyr, krydderier/saucer og krydret tilbehør.

(61)

For at beskytte folkesundheden er det nødvendigt med grænseværdier for benzo(a)pyren i bestemte fødevarer, der indeholder fedtstoffer og olier, og i fødevarer, der kan blive stærkt forurenede under røgnings- og tørringsprocesser. Det er også nødvendigt med grænseværdier for fødevarer, der kan blive stærkt forurenede på grund af miljøforurening, herunder især fisk og fiskevarer, f.eks. som følge af olieudslip fra skibe.

(62)

I nogle fødevarer som f.eks. tørrede frugter og kosttilskud har man fundet benzo(a)pyren, men de foreliggende data viser ikke klart, hvilke niveauer der med rimelighed kan forventes overholdt. Der skal foretages yderligere undersøgelser for at klarlægge, hvilke niveauer der med rimelighed kan forventes overholdt i disse fødevarer. I mellemtiden bør der anvendes grænseværdier for benzo(a)pyren i relevante ingredienser som f.eks. olier og fedtstoffer, der indgår i kosttilskud.

(63)	Grænseværdierne for PAH og behovet for at fastsætte en grænseværdi for PAH i kakaosmør bør revurderes senest den 1. april 2007 under hensyntagen til den aktuelle videnskabelige og teknologiske viden om forekomsten af benzo(a)pyren og andre kræftfremkaldende PAH i fødevarer.

(64)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

1. De i bilaget angivne fødevarer må ikke markedsføres, hvis de indeholder et i bilaget angivet forurenende stof i en koncentration, der overstiger den i bilaget fastsatte grænseværdi.

2. De i bilaget fastsatte grænseværdier gælder for den spiselige del af fødevaren, medmindre andet er fastsat i bilaget.

1. Ved anvendelsen af de i bilaget fastsatte grænseværdier på fødevarer, der er tørrede, fortyndede, forarbejdede eller sammensat af mere end én ingrediens, tages der hensyn til følgende:

2. Når den kompetente myndighed foretager offentlig kontrol, fremlægger fødevarevirksomhedslederen nærmere oplysninger om og begrunder koncentrerings- eller fortyndingsfaktorerne for de pågældende tørrings-, fortyndings-, forarbejdnings- og/eller blandingsprocesser eller for de pågældende tørrede, fortyndede, forarbejdede og/eller sammensatte fødevarer.

Fremlægger fødevarevirksomhedslederen ikke de relevante oplysninger om koncentrerings- eller fortyndingsfaktoren, eller vurderer den kompetente myndighed på baggrund af virksomhedslederens begrundelse, at den pågældende faktor er uhensigtsmæssig, fastlægger den kompetente myndighed selv denne faktor på grundlag af de tilgængelige oplysninger og med henblik på at sikre det højest mulige sundhedsbeskyttelsesniveau.

3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse, hvis der ikke er fastsat særlige EF-grænseværdier for de pågældende tørrede, fortyndede, forarbejdede eller sammensatte fødevarer.

4. I det omfang fællesskabslovgivningen ikke indeholder specifikke grænseværdier for fødevarer til spædbørn og småbørn, kan medlemsstaterne fastsætte strengere grænseværdier.

1. Fødevarer, der ikke overholder de i bilaget fastsatte grænseværdier, må ikke anvendes som fødevareingredienser.

2. Fødevarer, der overholder de i bilaget fastsatte grænseværdier, må ikke blandes med fødevarer, der overskrider disse grænseværdier.

3. Fødevarer, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling med det formål at reducere indholdet af forurenende stoffer, må ikke blandes med fødevarer, der er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som fødevareingrediens.

4. Fødevarer, der indeholder forurenende stoffer, som er opført i bilagets del 2 (mykotoksiner), må ikke bevidst detoksificeres ved kemiske behandlinger.

Særlige bestemmelser for jordnødder, andre oliefrø, trænødder, tørret frugt, ris og majs

Det er tilladt at markedsføre jordnødder, andre oliefrø, trænødder, tørret frugt, ris og majs, der ikke overholder de relevante grænseværdier for aflatoksiner som fastsat i bilagets punkt 2.1.5, 2.1.6, 2.1.7, 2.1.8, 2.1.10 og 2.1.11, såfremt de pågældende fødevarer

En præcis angivelse af den påtænkte anvendelse skal være påført mærkesedlen på hver enkelt sæk, pakning osv. og det originale ledsagedokument. Det skal være muligt umiddelbart at sætte ledsagedokumentet i forbindelse med sendingen, idet dokumentet skal være forsynet med sendingens identifikationskode, som er påført hver enkelt sæk, pakning osv. i sendingen. De forretningsaktiviteter, der i ledsagedokumentet er angivet for modtageren af sendingen, skal være forenelige med den påtænkte anvendelse.

Er det ikke klart angivet, at den påtænkte anvendelse ikke er konsum, er alle de jordnødder, andre oliefrø og produkter heraf og alt det korn, der markedsføres, omfattet af de i bilagets punkt 2.1.5 og 2.1.11 fastsatte grænseværdier.

For så vidt angår anvendelsen af de i bilagets punkt 2.1.1 fastsatte grænseværdier gælder undtagelsen for jordnødder og andre oliefrø bestemt til knusning kun sendinger, der er mærket således, at anvendelsesformålet klart fremgår, og bærer angivelsen »produktet skal undergå knusning med henblik på fremstilling af raffineret vegetabilsk olie«. Denne angivelse skal være påført mærkesedlen på hver enkelt sæk, pakning osv. og være indeholdt i ledsagedokumentet/dokumenterne. Det endelige bestemmelsessted skal være et knuseværk.

Væksthussalat, der ikke er mærket som sådan, er omfattet af de i bilaget fastsatte grænseværdier for frilandssalat.

4. Uanset artikel 1 kan Letland, Finland og Sverige tillade markedsføring på deres hjemmemarked af vildlaks (Salmo salar) og produkter heraf fra Østersøområdet, som er bestemt til konsum på deres område og har et indhold af dioxiner og/eller dioxinlignende PCB'er og/eller ikke-dioxinlignende PCB'er, der er større end det, der er angivet i bilagets punkt 5.3, forudsat at der er etableret en ordning, der sikrer, at forbrugerne er fuldt orienteret om kostanbefalingerne vedrørende begrænsning af identificerede udsatte befolkningsgruppers indtagelse af vildlaks fra Østersøområdet og produkter heraf med henblik på at undgå eventuelle sundhedsrisici.

Letland, Finland og Sverige træffer fortsat de fornødne foranstaltninger for at sikre, at vildlaks og produkter heraf, der ikke er i overensstemmelse med bilagets punkt 5.3, ikke markedsføres i andre medlemsstater.

Letland, Finland og Sverige underretter hvert år Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet for effektivt at orientere de identificerede udsatte befolkningsgrupper om kostanbefalingerne og for at sikre, at vildlaks og produkter heraf, der ikke overholder grænseværdierne, ikke markedsføres i andre medlemsstater. De fremlægger desuden dokumentation for foranstaltningernes effektivitet.

5. Uanset artikel 1 kan Finland og Sverige tillade markedsføring på deres hjemmemarked af vildsild større end 17 cm (Clupea harengus), vildrødding (Salvelinus spp.), vildflodlampret (Lampetra fluviatilis) og vildhavørred (Salmo trutta) og produkter heraf fra Østersøområdet, som er bestemt til konsum på deres område og har et indhold af dioxiner og/eller dioxinlignende PCB'er og/eller ikke-dioxinlignende PCB'er, der er større end det, der er angivet i bilagets punkt 5.3, forudsat at der er etableret en ordning, der sikrer, at forbrugerne er fuldt orienteret om kostanbefalingerne vedrørende begrænsning af identificerede udsatte befolkningsgruppers indtagelse af vildsild større end 17 cm, vildrødding, vildflodlampret og vildhavørred fra Østersøområdet og produkter heraf med henblik på at undgå eventuelle sundhedsrisici.

Finland og Sverige træffer fortsat de fornødne foranstaltninger for at sikre, at vildsild større end 17 cm, vildrødding, vildflodlampret og vildhavørred og produkter heraf, der ikke er i overensstemmelse med bilagets punkt 5.3, ikke markedsføres i andre medlemsstater.

Finland og Sverige underretter hvert år Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet for effektivt at orientere de identificerede udsatte befolkningsgrupper om kostanbefalingerne og for sikre, at fisk og produkter heraf, der ikke overholder grænseværdierne, ikke markedsføres i andre medlemsstater. De fremlægger desuden dokumentation for foranstaltningernes effektivitet.

6. Uanset artikel 1 kan Irland, Spanien, Kroatien, Cypern, Letland, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige tillade markedsføring på deres hjemmemarked af traditionelt røget kød og traditionelt røgede kødprodukter, røget på deres område og beregnet til forbrug på deres område, med PAH-niveauer, der er højere end fastsat i punkt 6.1.4 i bilaget, forudsat at disse produkter overholder de grænseværdier, der gjaldt før den 1. september 2014, dvs. 5,0 μg/kg for benzo(a)pyren og 30,0 μg/kg for summen af benzo(a)pyren, benz(a)anthracen, benzo(b)fluoranthen og chrysen.

Disse medlemsstater skal fortsat overvåge tilstedeværelsen af PAH i traditionelt røget kød og traditionelt røgede kødprodukter og skal, hvor det er muligt, oprette programmer til at gennemføre gode røgningspraksisser i den udstrækning, det er økonomisk muligt, og om muligt uden at miste disse produkters typiske organoleptiske kendetegn.

Situationen bør genvurderes inden for tre år fra ikrafttrædelsen af forordningen på baggrund af alle tilgængelige oplysninger med henblik på at fastlægge en liste over røget kød og røgede kødprodukter, for hvilke undtagelsen for lokal produktion og forbrug indrømmes uden tidsbegrænsning.

7. Uanset artikel 1 kan Irland, Letland, Rumænien, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige tillade markedsføring på deres hjemmemarked af traditionelt røget fisk og traditionelt røgede fiskevarer, røget på deres område og beregnet til forbrug på deres område, med PAH-niveauer, der er højere end fastsat i punkt 6.1.5 i bilaget, forudsat at disse røgede produkter overholder de grænseværdier, der gjaldt før den 1. september 2014, dvs. 5,0 μg/kg for benzo(a)pyren og 30,0 μg/kg for summen af benzo(a)pyren, benz(a)anthracen, benzo(b)fluoranthen og chrysen.

Disse medlemsstater skal fortsat overvåge tilstedeværelsen af PAH i traditionelt røget fisk og traditionelt røgede fiskevarer og skal, hvor det er muligt, oprette programmer til at gennemføre gode røgningspraksisser i den udstrækning, det er økonomisk muligt, og om muligt uden at miste disse produkters typiske organoleptiske kendetegn.

Situationen bør genvurderes inden for tre år fra ikrafttrædelsen af denne forordning på baggrund af alle tilgængelige oplysninger med henblik på at fastlægge en liste over røget fisk og røgede fiskevarer, for hvilke undtagelsen for lokal produktion og forbrug indrømmes uden tidsbegrænsning.

Prøveudtagning og analyser til offentlig kontrol med overholdelsen af de i bilaget fastsatte grænseværdier gennemføres i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1882/2006 ( 38 ), (EF) nr. 401/2006 ( 39 ), (EF) nr. 1883/2006 ( 40 ) samt Kommissionens direktiv 2001/22/EF ( 41 ), 2004/16/EF ( 42 ) og 2005/10/EF ( 43 ).

1. Medlemsstaterne overvåger indholdet af nitrat i grøntsager med et potentielt betydeligt indhold af dette stof, navnlig grønne bladgrøntsager, og meddeler EFSA resultaterne med jævne mellemrum.

2. Medlemsstaterne og de berørte parter meddeler hvert år Kommissionen resultaterne af deres undersøgelser og oplysninger om, hvor langt de er nået med at indføre forebyggende foranstaltninger til at undgå forurening med ochratoksin A, deoxynivalenol, zearalenon, fumonisin B1 og B2, T-2-toksin og HT-2-toksin. Kommissionen stiller resultaterne til rådighed for medlemsstaterne. De relevante data om forekomst meddeles til EFSA.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen resultaterne for aflatoxiner tilvejebragt i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1152/2009 ( 44 ). Medlemsstaterne bør meddele EFSA resultaterne for furan, ethylcarbamat, perfluoralkylstoffer og acrylamid tilvejebragt i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2007/196/EF ( 45 ), 2010/133/EU ( 46 ), 2010/161/EU ( 47 ) og 2010/307/EU ( 48 ).

4. Data om forekomsten af forurenende stoffer, der indsamles af medlemsstaterne, bør ligeledes meddeles til EFSA, hvis de er relevante.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Denne forordning finder ikke anvendelse på produkter, der lovligt er markedsført inden de i litra a)-f) angivne datoer i overensstemmelse med de på de respektive datoer gældende bestemmelser:

Fødevarevirksomhedslederen skal kunne dokumentere, hvornår produkterne blev markedsført.

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Del 2: Mykotoksiner

Fødevare (3)		Grænseværdi (μg/kg)
▼M5
2.1.	Aflatoksiner	B1	Summen af B1, B2, G1 og G2	M1
2.1.1.	Jordnødder og andre oliefrø (40), der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer undtagen — jordnødder og andre oliefrø bestemt til knusning med henblik på fremstilling af raffineret vegetabilsk olie	8,0 (7)	15,0 (7)	—
2.1.2.	Mandler, pistacienødder og abrikoskerner, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer	12,0 (7)	15,0 (7)	—
2.1.3.	Hasselnødder og paranødder, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer	8,0 (7)	15,0 (7)
2.1.4.	Trænødder, undtagen de i punkt 2.1.2 og 2.1.3 angivne trænødder, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer	5,0 (7)	10,0 (7)	—
2.1.5.	Jordnødder og andre oliefrø (40) og produkter forarbejdet deraf bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingrediens i fødevarer undtagen — rå vegetabilsk olie bestemt til raffinering — raffinerede vegetabilske olier	2,0 (7)	4,0 (7)	—
2.1.6.	Mandler, pistacienødder og abrikoskerner bestemt til direkte konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer (41)	8,0 (7)	10,0 (7)	—
2.1.7.	Hasselnødder og paranødder bestemt til direkte konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer (41)	5,0 (7)	10,0 (7)
2.1.8.	Trænødder, undtagen de i punkt 2.1.6 og 2.1.7 angivne trænødder, og produkter forarbejdet deraf bestemt til direkte konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer	2,0 (7)	4,0 (7)	—
▼M12
2.1.9.	I tørret frugt, undtagen tørrede figner, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer	5,0	10,0	—
2.1.10.	I tørret frugt, undtagen tørrede figner og produkter forarbejdet deraf bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingrediens i fødevarer	2,0	4,0	—
▼M5
2.1.11.	Alt korn og alle produkter fremstillet på basis af korn, herunder forarbejdede kornprodukter, undtagen de i punkt 2.1.12, 2.1.15 og 2.1.17 angivne fødevarer	2,0	4,0	—
2.1.12.	Majs og ris, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer	5,0	10,0	—
2.1.13.	Rå mælk (8), varmebehandlet mælk og mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter	—	—	0,050
2.1.14.	Følgende krydderier: Capsicum spp. (tørrede frugter deraf, hele eller formalede, herunder chili, chilipulver, cayenne og paprika) Piper spp. (frugter deraf, herunder hvid og sort peber) Myristica fragrans (muskatnød) Zingiber officinale (ingefær) Curcuma longa (gurkemeje) Krydderiblandinger indeholdende et eller flere af ovennævnte krydderier	5,0	10,0	—
2.1.15.	Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (5) (9)	0,10	—	—
2.1.16.	Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn, herunder modermælkserstatninger udelukkende baseret på mælk og tilskudsblandinger udelukkende baseret på mælk (6) (10)	—	—	0,025
2.1.17.	Diætpræparater til særlige medicinske formål (11) (12), der er specifikt bestemt til spædbørn	0,10	—	0,025
▼M12
2.1.18.	Tørrede figner	6,0	10,0	—
▼B
2.2.	Ochratoksin A
2.2.1.	Uforarbejdet korn	5,0
▼M11
2.2.2.	Alle produkter fremstillet på basis af uforarbejdet korn, herunder forarbejdede kornprodukter og korn bestemt til direkte konsum, undtagen de i punkt 2.2.9, 2.2.10 og 2.2.13 angivne fødevarer	3,0
▼B
2.2.3.	Tørrede druer (korender, rosiner og sultanas)	10,0
2.2.4.	Ristede kaffebønner og malet, ristet kaffe, undtagen pulverkaffe	5,0
2.2.5.	Pulverkaffe (instantkaffe)	10,0
2.2.6.	Vin (herunder mousserende vin, men undtagen hedvin og vin med et alkoholindhold på mindst 15 % vol.) og frugtvin (13)	2,0 (14)
2.2.7.	Aromatiseret vin, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (15)	2,0 (14)
2.2.8.	Druesaft, koncentreret druesaft i rekonstitueret form, druenektar, druemost og koncentreret druemost i rekonstitueret form bestemt til direkte konsum (16)	2,0 (14)
2.2.9.	Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (5) (9)	0,50
2.2.10.	Diætpræparater til særlige medicinske formål (11) (12), der er specifikt bestemt til spædbørn	0,50
▼M21
2.2.11.	Krydderier, herunder tørrede krydderier
	Piper spp. (frugter deraf, herunder hvid og sort peber) Myristica fragrans (muskatnød) Zingiber officinale (ingefær) Curcuma longa (gurkemeje)	15 μg/kg
	Capsicum spp. (tørrede frugter deraf, hele eller formalede, herunder chili, chilipulver, cayenne og paprika)	20 μg/kg
	Krydderiblandinger indeholdende et af ovennævnte krydderier	15 μg/kg
▼M4
2.2.12.	Lakrids (Glycyrrhiza glabra, Glycyrrhiza inflate og andre arter)
2.2.12.1.	Lakridsrod, ingrediens i urtete	20 μg/kg
2.2.12.2.	Lakridsekstrakt (42), til brug i fødevarer, især drikkevarer og konfekture	80 μg/kg
▼M11
2.2.13.	Hvedegluten, der ikke sælges direkte til forbrugeren	8,0
▼B
2.3.	Patulin
2.3.1.	Frugtsaft, koncentreret frugtsaft i rekonstitueret form og frugtnektar (16)	50
2.3.2.	Spiritus (17), cider og andre gærede drikkevarer, der er fremstillet af æbler, eller som indeholder æblesaft	50
2.3.3.	Æbleprodukter indeholdende frugtkød, herunder æblekompot og æblepuré, bestemt til direkte konsum, undtagen de i punkt 2.3.4 og 2.3.5 angivne fødevarer	25
2.3.4.	Æblesaft og æbleprodukter indeholdende frugtkød, herunder æblekompot og æblepuré, der er bestemt til spædbørn og småbørn (18), og som er mærket og sælges som sådanne (6)	10,0
2.3.5.	Babymad, undtagen forarbejdede fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn (5) (6)	10,0
▼M1
2.4	Deoxynivalenol (19)
2.4.1	Uforarbejdet korn (20) (21), undtagen durumhvede, havre og majs	1 250
2.4.2	Uforarbejdet durumhvede og havre (20) (21)	1 750
2.4.3	Uforarbejdet majs (20), undtagen uforarbejdet majs, der er bestemt til forarbejdning ved vådformaling (37)	1 750 (22)
2.4.4	Korn bestemt til direkte konsum, mel af korn, klid og kim, der markedsføres som færdigvare til direkte konsum, undtagen de i 2.4.7, 2.4.8 og 2.4.9 angivne fødevarer	750
2.4.5	Pasta (tørret) (23)	750
2.4.6	Brød (herunder småbagværk), kager, kiks, snacks baseret på cerealier og morgenmadscerealier	500
2.4.7	Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (5) (9)	200
2.4.8	Formalingsfraktioner af majs med partikelstørrelse på > 500 mikron henhørende under KN-kode 1103 13 eller 1103 20 40 og andre mølleriprodukter af majs med partikelstørrelse på > 500 mikron, der ikke anvendes til direkte konsum, og som henhører under KN-kode 1904 10 10	750 (22)
2.4.9	Formalingsfraktioner af majs med partikelstørrelse på ≤ 500 mikron henhørende under KN-kode 1102 20 og andre mølleriprodukter af majs med partikelstørrelse på ≤ 500 mikron, der ikke anvendes til direkte konsum, og som henhører under KN-kode 1904 10 10	1 250 (22)
2.5	Zearalenon (19)
2.5.1	Uforarbejdet korn (20) (21), undtagen majs	100
2.5.2	Uforarbejdet majs (20), undtagen uforarbejdet majs, der er bestemt til forarbejdning ved vådformaling (37)	350 (22)
2.5.3	Korn bestemt til direkte konsum, mel af korn, klid og kim, der markedsføres som færdigvare til direkte konsum, undtagen de i 2.5.6, 2.5.7, 2.5.8, 2.5.9 og 2.5.10 angivne fødevarer	75
2.5.4	Raffineret majsolie	400 (22)
2.5.5	Brød (herunder småbagværk), kager, kiks, snacks baseret på cerealier og morgenmadscerealier, undtagen majssnacks og morgenmadscerealier baseret på majs	50
2.5.6	Majs bestemt til direkte konsum Snacks baseret på majs og morgenmadscerealier baseret på majs	100 (22)
2.5.7	Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier (undtagen forarbejdede fødevarer baseret på majs) og babymad til spædbørn og småbørn (5) (9)	20
2.5.8	Forarbejdede fødevarer baseret på majs til spædbørn og småbørn (5) (9)	20 (22)
2.5.9	Formalingsfraktioner af majs med partikelstørrelse på > 500 mikron henhørende under KN-kode 1103 13 eller 1103 20 40 og andre mølleriprodukter af majs med partikelstørrelse på > 500 mikron, der ikke anvendes til direkte konsum, og som henhører under KN-kode 1904 10 10	200 (22)
2.5.10	Formalingsfraktioner af majs med partikelstørrelse på ≤ 500 mikron henhørende under KN-kode 1102 20 og andre mølleriprodukter af majs med partikelstørrelse på ≤ 500 mikron, der ikke anvendes til direkte konsum, og som henhører under KN-kode 1904 10 10	300 (22)
2.6	Fumonisiner	Summen af B1 og B2
2.6.1	Uforarbejdet majs (20), undtagen uforarbejdet majs, der er bestemt til forarbejdning ved vådformaling (37)	4 000 (24)
2.6.2	Majs bestemt til direkte konsum, fødevarer baseret på majs til direkte konsum, undtagen de i 2.6.3 og 2.6.4 angivne fødevarer	1 000 (24)
2.6.3	Morgenmadscerealier baseret på majs og snacks baseret på majs	800 (24)
2.6.4	Forarbejdede fødevarer baseret på majs og babymad til spædbørn og småbørn (5) (9)	200 (24)
2.6.5	Formalingsfraktioner af majs med partikelstørrelse på > 500 mikron henhørende under KN-kode 1103 13 eller 1103 20 40 og andre mølleriprodukter af majs med partikelstørrelse på > 500 mikron, der ikke anvendes til direkte konsum, og som henhører under KN-kode 1904 10 10	1 400 (24)
2.6.6	Formalingsfraktioner af majs med partikelstørrelse på ≤ 500 mikron henhørende under KN-kode 1102 20 og andre mølleriprodukter af majs med partikelstørrelse på ≤ 500 mikron, der ikke anvendes til direkte konsum, og som henhører under KN-kode 1904 10 10	2 000 (24)
▼B
2.7.	T-2-toksin og HT-2-toksin (19)	Summen af T-2-toksin og HT-2-toksin
2.7.1.	Uforarbejdet korn (20) og kornprodukter
▼M14
2.8	Citrinin
2.8.1	Kosttilskud baseret på ris fermenteret med rød gær (Monascus purpureus)	2 000 (1)
▼B

Del 3: Metaller

Fødevare (3)		Grænseværdi (mg/kg vådvægt)
3.1.	Bly
3.1.1.	Rå mælk (8), varmebehandlet mælk og mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter	0,020
3.1.2.	Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn (6) ►M3 (10) ◄	0,020
3.1.3.	Kød (undtagen spiselige slagtebiprodukter) af kvæg, får, svin og fjerkræ (8)	0,10
3.1.4.	Spiselige slagtebiprodukter af kvæg, får, svin og fjerkræ (8)	0,50
3.1.5.	Fiskekød (muskelkød) (25) (26)	0,30
▼M6
3.1.6	Krebsdyr (27): muskelkød fra lemmer og bagkrop (44). For så vidt angår krabber og krabbelignende krebsdyr (Brachyura og Anomura) gælder grænseværdien for muskelkød fra lemmer	0,50
▼B
3.1.7.	Toskallede bløddyr (27)	1,5
3.1.8.	Blæksprutter (uden organer) (27)	1,0
▼M6
3.1.9	Bælgplanter (28), korn og bælgfrugter	0,20
3.1.10	Grøntsager, undtagen kål, bladgrøntsager, friske urter, svampe og tang (28). For kartofler gælder grænseværdien for skrællede kartofler	0,10
3.1.11	Kål, bladgrøntsager (43) og følgende svampe (28): Agaricus bisporus (havechampignon), Pleurotus ostreatus (østershat), Lentinula edodes (shiitake)	0,30
▼B
3.1.12.	Frugter, undtagen bær og småfrugter (28)	0,10
3.1.13.	Bær og småfrugter (28)	0,20
3.1.14.	Fedtstoffer og olier, herunder mælkefedt	0,10
3.1.15.	Frugtsaft, koncentreret frugtsaft i rekonstitueret form og frugtnektar (16)	0,050
3.1.16.	Vin (herunder mousserende vin, men undtagen hedvin), æblecider, pærecider og frugtvin (13)	0,20 (29)
3.1.17.	Aromatiseret vin, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (15)	0,20 (29)
▼M3
3.1.18	Kosttilskud (39)	3,0
▼M16
3.2	Cadmium
3.2.1	Grøntsager og frugter, undtagen rod- og knoldgrøntsager, bladgrøntsager, friske urter, bladkål, stængelgrøntsager, svampe og tang (28)	0,050
3.2.2	Rod- og knoldgrøntsager (undtagen knoldselleri, pastinakker, havrerod og peberrod), stængelgrøntsager (undtagen selleri) (28). For kartofler gælder grænseværdien for skrællede kartofler	0,10
3.2.3	Bladgrøntsager, friske urter, bladkål, selleri, knoldselleri, pastinakker, havrerod, peberrod og følgende svampe (28): Agaricus bisporus (havechampignon), Pleurotus ostreatus (østershat), Lentinula edodes (shiitake)	0,20
3.2.4	Svampe, undtagen de i punkt 3.2.3 anførte svampe (28)	1,0
3.2.5	Korn, undtagen hvede og ris	0,10
3.2.6	— Hvede, ris — Hvedeklid og hvedekim til direkte konsum — Sojabønner	0,20
3.2.7	Visse kakao- og chokoladeprodukter som anført nedenfor (49)
	— Mælkechokolade med < 30 % kakaotørstof i alt	0,10 fra 1. januar 2019
	— Chokolade med < 50 % kakaotørstof i alt, mælkechokolade med ≥ 30 % kakaotørstof i alt	0,30 fra 1. januar 2019
	— Chokolade med ≥ 50 % kakaotørstof i alt	0,80 fra 1. januar 2019
	— Kakaopulver, der sælges til den endelige forbruger eller som ingrediens i sukret kakaopulver, der sælges til den endelige forbruger	0,60 fra 1. januar 2019
3.2.8	Kød (undtagen spiselige slagtebiprodukter) af kvæg, får, svin og fjerkræ (8)	0,050
3.2.9	Hestekød, undtagen spiselige slagtebiprodukter (8)	0,20
3.2.10	Lever af kvæg, får, svin, fjerkræ og hest (8)	0,50
3.2.11	Nyre af kvæg, får, svin, fjerkræ og hest (8)	1,0
3.2.12	Fiskekød (muskelkød) (25) (26), undtagen fra de i punkt 3.2.13, 3.2.14 og 3.2.15 angivne fiskearter	0,050
3.2.13	Muskelkød af følgende fisk (25) (26): makrel (Scomber spp.), tun (Thunnus spp., Katsuwonus pelamis, Euthynnus spp.), kutlingarten Sicyopterus lagocephalus	0,10
3.2.14	Muskelkød af følgende fisk (25) (26): fregatmakrel (Auxis spp.)	0,15
3.2.15	Muskelkød af følgende fisk (25) (26): ansjos (Engraulis spp.) sværdfisk (Xiphias gladius) sardin (Sardina pilchardus)	0,25
3.2.16	Krebsdyr (27): muskelkød fra lemmer og bagkrop (44). For så vidt angår krabber og krabbelignende krebsdyr (Brachyura og Anomura) gælder grænseværdien for muskelkød fra lemmer	0,50
3.2.17	Toskallede bløddyr (27)	1,0
3.2.18	Blæksprutter (uden organer) (27)	1,0
3.2.19	Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn (10) (30)
	— modermælkserstatninger i pulverform fremstillet på basis af komælksproteiner eller hydrolyseret protein	0,010 fra 1. januar 2015
	— flydende modermælkserstatninger fremstillet på basis af komælksproteiner eller hydrolyseret protein	0,005 fra 1. januar 2015
	— tilskudsblandinger i pulverform fremstillet på basis af sojaproteinisolater alene eller blandet med komælksproteiner	0,020 fra 1. januar 2015
	— flydende tilskudsblandinger fremstillet på basis af sojaproteinisolater alene eller blandet med komælksproteiner	0,010 fra 1. januar 2015
3.2.20	Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (5) (30)	0,040 fra 1. januar 2015
3.2.21	Kosttilskud (39), dog ikke de i punkt 3.2.22. anførte typer kosttilskud	1,0
3.2.22	Kosttilskud (39), der udelukkende eller hovedsageligt består af tørret tang, produkter fremstillet af tang eller tørrede toskallede bløddyr	3,0
▼B
3.3.	Kviksølv
▼M6
3.3.1	Fiskevarer (27) og fiskekød (muskelkød) (25) (26), undtagen fra de i punkt 3.3.2 angivne fiskearter. Grænseværdien for krebsdyr gælder for muskelkød fra lemmer og bagkrop (44). For så vidt angår krabber og krabbelignende krebsdyr (Brachyura og Anomura) gælder grænseværdien for muskelkød fra lemmer	0,50
▼M3
3.3.2	Muskelkød af følgende fisk (25) (26): havtaske (Lophius spp.) havkat (Anarhichas lupus) rygstribet pelamide (Sarda sarda) ål (Anguilla spp.) savbug (Hoplostethus spp.) skolæst (Coryphaenoides rupestris) helleflynder (Hippoglossus hippoglossus) sydafrikansk kingklip (Genypterus capensis) marlin (Makaira spp.) glashvarre (Lepidorhombus spp.) mulle (Mullus spp.) rosa kingklip (Genypterus blacodes) gedde (Esox lucius) ustribet pelamide (Orcynopsis unicolor) glyse (Trisopterus minutus) portugisisk pighaj (Centroscymnes coelolepis) rokke (Raja spp.) rødfisk (Sebastes marinus, S. mentella, S. viviparus) sejlfisk (Istiophorus platypterus) strømpebåndsfisk, sort sabelfisk (Lepidopus caudatus, Aphanopus carbo) blankesten (Pagellus spp.) haj (alle arter) escolar, oliefisk, smørmakrel, slangemakrel (Lepidocybium flavobrunneum, Ruvettus pretiosus, Gempylus serpens) stør (Acipenser spp.) sværdfisk (Xiphias gladius) tun (Thunnus spp., Euthynnus spp., Katsuwonus pelamis)	1,0
▼M3
3.3.3	Kosttilskud (39)	0,10
▼B
3.4.	Tin (uorganisk)
3.4.1.	Fødevarekonserves, undtagen drikkevarer	200
3.4.2.	Drikkevarer på dåse, herunder frugtsaft og grøntsagssaft	100
3.4.3.	Babymad og forarbejdede fødevarer baseret på cerealier på dåse til spædbørn og småbørn, undtagen tørrede produkter og produkter i pulverform (5) (30)	50
3.4.4.	Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger på dåse til spædbørn og småbørn (herunder modermælkserstatninger udelukkende baseret på mælk og tilskudsblandinger udelukkende baseret på mælk), undtagen tørrede produkter og produkter i pulverform ►M3 (10) ◄ (30)	50
3.4.5.	Diætpræparater på dåse til særlige medicinske formål (11) (30), der er specifikt bestemt til spædbørn, undtagen tørrede produkter og produkter i pulverform	50

Del 5: Dioxiner og PCB'er (32)

Fødevare		Grænseværdi
Fødevare		Summen af dioxiner (WHO-PCDD/F-TEQ) (33)	Summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'ER (WHO-PCDD/F-PCB-TEQ) (33)	Summen af PCB28, PCB52, PCB101, PCB138, PCB153 og PCB180 (ICES – 6) (33)
5.1	Kød og kødprodukter (undtagen spiselige slagtebiprodukter) af følgende dyr (8):
	— kvæg og får	2,5 pg/g fedt (34)	4,0 pg/g fedt (34)	40 ng/g fedt (34)
	— fjerkræ	1,75 pg/g fedt (34)	3,0 pg/g fedt (34)	40 ng/g fedt (34)
	— svin	1,0 pg/g fedt (34)	1,25 pg/g fedt (34)	40 ng/g fedt (34)
▼M13
5.2	Lever af de i punkt 5.1 angivne landdyr, undtagen får og produkter heraf	0,30 pg/g vådvægt	0,50 pg/g vådvægt	3,0 ng/g vådvægt
	Lever af får og produkter heraf	1,25 pg/g vådvægt	2,00 pg/g vådvægt	3,0 ng/g vådvægt
▼M19
5.3	Fiskekød (muskelkød), fiskevarer og produkter heraf (26) (35), undtagen — vildål — vildpighaj (Squalus acanthias) — ferskvandsvildfisk, undtagen diadrome fiskearter fanget i ferskvand — fiskelever og produkter heraf — marinolier. Grænseværdien for krebsdyr gælder for muskelkød fra lemmer og bagkrop (44). For så vidt angår krabber og krabbelignende krebsdyr (Brachyura og Anomura) gælder grænseværdien for muskelkød fra lemmer	3,5 pg/g vådvægt	6,5 pg/g vådvægt	75 ng/g vådvægt
▼M9
5.4	Muskelkød af ferskvandsvildfisk, undtagen diadrome fiskearter fanget i ferskvand, og produkter heraf (26)	3,5 pg/g vådvægt	6,5 pg/g vådvægt	125 ng/g vådvægt
▼M19
5.4a	Muskelkød af vildpighaj (Squalus acanthias) og produkter heraf (35)	3,5 pg/g vådvægt	6,5 pg/g vådvægt	200 ng/g vådvægt
▼M9
5.5	Muskelkød af vildål (Anguilla anguilla) og produkter heraf	3,5 pg/g vådvægt	10,0 pg/g vådvægt	300 ng/g vådvægt
5.6	Fiskelever og produkter heraf, undtagen de i punkt 5.7 angivne marinolier	—	20,0 pg/g vådvægt	200 ng/g vådvægt
5.7	Marinolier (olie af hele fisk, fiskelevertran og olier af andre havorganismer bestemt til konsum)	1,75 pg/g fedt	6,0 pg/g fedt	200 ng/g fedt
5.8	Rå mælk (8) og mejeriprodukter (8), herunder smørfedt	2,5 pg/g fedt (34)	5,5 pg/g fedt (34)	40 ng/g fedt (34)
5.9	Hønseæg og ægprodukter (8)	2,5 pg/g fedt (34)	5,0 pg/g fedt (34)	40 ng/g fedt (34)
5.10	Fedt af følgende dyr:
	— kvæg og får	2,5 pg/g fedt	4,0 pg/g fedt	40 ng/g fedt
	— fjerkræ	1,75 pg/g fedt	3,0 pg/g fedt	40 ng/g fedt
	— svin	1,0 pg/g fedt	1,25 pg/g fedt	40 ng/g fedt
5.11	Blandet animalsk fedt	1,5 pg/g fedt	2,50 pg/g fedt	40 ng/g fedt
5.12	Vegetabilske olier og fedtstoffer	0,75 pg/g fedt	1,25 pg/g fedt	40 ng/g fedt
5.13	Fødevarer til spædbørn og småbørn (6)	0,1 pg/g vådvægt	0,2 pg/g vådvægt	1,0 ng/g vådvægt

(1) Grænseværdien tages op til revision inden den 1. januar 2016 på grundlag af oplysninger om eksponering for citrinin fra andre fødevarer og ajourførte oplysninger om citrinins toksicitet, især med hensyn til carcinogenicitet og genotoksicitet.

(2) Grænseværdien gælder for indholdet af erucasyre beregnet på baggrund af den samlede mængde af fedtsyrer i fødevarens fedtkomponent.

(3) For så vidt angår frugter, grøntsager og cerealier henvises til fødevarerne i de relevante kategorier som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 178/2006 (EUT L 29 af 2.2.2006, s. 3). Dette betyder bl.a., at boghvede (Fagopyrum spp.) er taget med under »cerealier«, og boghvedeprodukter er taget med under »cerealieprodukter«. ►M3 Trænødder er ikke omfattet af grænseværdien for frugt. ◄

(4) Grænseværdierne gælder ikke for frisk spinat, der skal forarbejdes, og som transporteres i bulk direkte fra marken til forarbejdningsvirksomheden.

(5) ►M6 Fødevarer i denne kategori som defineret i Kommissionens direktiv 2006/125/EF af 5. december 2006 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (EUT L 339 af 6.12.2006, s. 16). ◄

(6) Grænseværdien gælder for produkter, der er klar til brug (markedsført som sådanne eller efter rekonstituering efter producentens anvisninger).

(7) ►M5 Grænseværdierne gælder for den spiselige del af jordnødder og trænødder. Er det jordnødder og trænødder i skaller, der analyseres, antages det ved beregningen af aflatoksinindholdet, at al forureningen forekommer i den spiselige del, undtagen når der er tale om paranødder. ◄

(8) Fødevarer i denne kategori som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22).

(9) Grænseværdien gælder for tørstoffet. Tørstoffet bestemmes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006.

(10) Fødevarer i denne kategori som defineret i Kommissionens direktiv 2006/141/EF (EUT L 401 af 30.12.2006, s. 1).

(11) Fødevarer i denne kategori som defineret i Kommissionens direktiv 1999/21/EF af 25. marts 1999 om diætpræparater til særlige medicinske formål (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 29).

(12) Grænseværdien gælder for så vidt angår mælk og mejeriprodukter produkter, der er klar til brug (markedsført som sådanne eller efter rekonstituering efter producentens anvisninger), og for så vidt angår andre produkter end mælk og mejeriprodukter tørstoffet. Tørstoffet bestemmes i henhold til forordning (EF) nr. 401/2006.

(13) Fødevarer i denne kategori som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1), senest ændret ved protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union (EUT L 157 af 21.6.2005, s. 29).

(14) Grænseværdien gælder for produkter fremstillet af høsten i 2005 eller senere års høst.

(15) Fødevarer i denne kategori som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 af 10. juni 1991 om almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (EFT L 149 af 14.6.1991, s. 1), senest ændret ved protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union. Grænseværdien for OTA for disse drikkevarer er en funktion af den forholdsmæssige mængde vin og/eller druemost i det færdige produkt.

(16) Fødevarer i denne kategori som defineret i Rådets direktiv 2001/112/EF af 20. december 2001 om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum (EFT L 10 af 12.1.2002, s. 58).

(17) Fødevarer i denne kategori som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 af 29. maj 1989 om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus (EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1), senest ændret ved protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union.

(18) ►M6 Spædbørn og småbørn som defineret i direktiv 2006/141/EF (EUT L 401 af 30.12.2006, s. 1) og direktiv 2006/125/EF. ◄

(19) Med henblik på anvendelse af grænseværdierne for deoxynivalenol, zearalenon, T-2-toksin og HT-2-toksin i punkt 2.4, 2.5 og 2.7 er ris ikke medtaget i »korn«, og risprodukter er ikke medtaget i »kornprodukter«.

(20) Grænseværdien gælder for uforarbejdet korn, der markedsføres med henblik på første forarbejdning. Ved »første forarbejdning« forstås enhver fysisk eller termisk behandling, undtagen tørring, af eller på kornet. Rensnings-, sorterings- og tørringsprocedurer betragtes ikke som »første forarbejdning«, for så vidt selve kernen ikke udsættes for en fysisk påvirkning, og de hele korn forbliver intakte efter rensning og sortering. For så vidt angår integrerede produktions- og forarbejdningssystemer gælder grænseværdien for det uforarbejdede korn, hvis dette er bestemt til første forarbejdning.

(21) Grænseværdien gælder for korn, der høstes og overtages i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 824/2000 af 19. april 2000 om fastsættelse af procedurer for interventionsorganernes overtagelse af korn samt analysemetoder for bestemmelsen af kvaliteten (EFT L 100 af 20.4.2000, s. 31), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1068/2004 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 65), fra produktionsåret 2005/06.

(25) Fisk i denne kategori som defineret i kategori a) i tabellen i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22), senest ændret ved akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33), undtagen fiskelever henhørende under KN-kode 0302 70 00 . Er der tale om tørrede, fortyndede, forarbejdede og/eller sammensatte fødevarer, finder artikel 2, stk. 1 og 2, anvendelse.

(26) Hvis fisken er bestemt til at blive spist hel, gælder grænseværdien for hele fisken.

(27) Fødevarer i henholdsvis kategori c) og i) på listen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1) (art som opført i den relevante rubrik). Er der tale om tørrede, fortyndede, forarbejdede og/eller sammensatte fødevarer, finder artikel 2, stk. 1 og 2, anvendelse. For så vidt angår Pecten maximus gælder grænseværdien kun for lukkemusklen og kønskirtlerne.

(28) Grænseværdien gælder for frugterne eller grøntsagerne efter skylning og adskillelse af den spiselige del.

(29) Grænseværdien gælder for produkter fremstillet af frugthøsten i 2001 eller senere års høst.

(31) Grænseværdien er angivet for produktet i flydende form med 40 % tørstof svarende til en grænseværdi på 50 μg/kg tørstof. Værdien skal justeres i forhold til produkternes tørstofindhold.

Dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD'er) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF'er) udtrykt som WHO's toksicitetsækvivalent med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors)) og summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er (summen af PCDD'er, PCDF'er og polychlorerede biphenyler (PCB'er), udtrykt som WHO's toksicitetsækvivalent med anvendelse af WHO-TEF). WHO-TEF til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra WHO's ekspertmøde i Genève i juni 2005 om det internationale program for sikkerhed i forbindelse med kemikalier (IPCS) (Martin van den Berg et al., The 2005 World Health Organization Re-evaluation of Human and Mammalian Toxic Equivalency Factors for Dioxins and Dioxin-like Compounds. Toxicological Sciences 93(2), 223–241 (2006)).

Anvendte forkortelser: »T« = tetra; »Pe« = penta; »Hx« = hexa; »Hp« = hepta; »O« = octa; »CDD« = chlordibenzodioxin; »CDF« = chlordibenzofuran; »CB« = chlorbiphenyl.

(33) Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.

Grænseværdien udtrykt i forhold til fedtindholdet gælder ikke for fødevarer, der indeholder < 2 % fedt. For fødevarer, der indeholder mindre end 2 % fedt, er grænseværdien den produktbaserede værdi svarende til den produktbaserede værdi for fødevaren med 2 % fedt beregnet ud fra den fedtbaserede grænseværdi, idet følgende formel anvendes til beregningen:

Den produktbaserede grænseværdi for fødevarer med mindre end 2 % fedt = den fedtbaserede grænseværdi for den pågældende fødevare × 0,02.

(35) Fødevarer i denne kategori som defineret i kategori a), b), c), e) og f) i tabellen i artikel 1 i forordning (EF) nr. 104/2000, undtagen fiskelever som anført i punkt 5.11.

(36) Fødevarer i denne kategori som defineret i kategori b), c) og i) på listen i bilag 1 til forordning (EU) nr. 1379/2013.

(37) Undtagelsen gælder kun for majs, for hvilket det står klart, f.eks. ved mærkning eller bestemmelsessted, at det udelukkende er bestemt til forarbejdning ved vådformaling (stivelsesproduktion).

(38) For fiskelever på dåse gælder grænseværdien for hele det spiselige indhold i dåsen.

(40) Oliefrø henhørende under KN-kode 1201 , 1202 , 1203 , 1204 , 1205 , 1206 og 1207 og produkter heraf henhørende under KN-kode 1208 — melonfrø henhører under KN-kode ex 1207 99 .

(41) For produkter afledt/forarbejdet deraf, som udelukkende eller næsten udelukkende er afledt/forarbejdet af de pågældende trænødder, gælder de samme grænseværdier som dem, der er fastsat for de tilsvarende trænødder. I andre tilfælde finder artikel 2, stk. 1 og 2, anvendelse på de afledte/forarbejdede produkter.

(42) Grænseværdien gælder for ren og ufortyndet ekstrakt, hvor 1 kg ekstrakt er udvundet af 3-4 kg lakridsrod.

(43) Grænseværdien for bladgrøntsager gælder ikke for friske urter (som henhører under kodenummer 0256000 i bilag I til forordning (EF) nr. 396/2005).

(45) De nedre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de fire stoffer, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med nul.

(46) Kød og kødprodukter, der er blevet varmebehandlet med en metode, som potentielt kan resultere i dannelse af PAH, dvs. udelukkende grilning.

(47) For produkter på dåse skal analysen foretages af hele dåsens indhold. Hvad angår grænseværdien for det hele sammensatte produkt anvendes artikel 2, stk. 1, litra c), og artikel 2, stk. 2.

(48) Grænseværdien gælder ikke for fødevarer, for hvilke det kan dokumenteres, at et melaminindhold på over 2,5 mg/kg er resultatet af godkendt anvendelse af cyromazin som insekticid. Indholdet af melamin må ikke overstige indholdet af cyromazin.

(49) Med hensyn til de specifikke kakao- og chokoladevarer finder definitionerne i del A, punkt 2-4 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/36/EF af 23. juni 2000 om kakao- og chokoladevarer bestemt til konsum (EFT L 197 af 3.8.2000, s. 19) anvendelse.

( 1 ) EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

( 2 ) EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 199/2006 (EUT L 32 af 4.2.2006, s. 32).

( 3 ) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1662/2006 (EUT L 320 af 18.11.2006, s. 1).

( 4 ) Rapporter fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, 38. serie, udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om nitrat and nitrit, s. 1-33, http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/reports/scf_reports_38.pdf

( 5 ) Rapporter fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, 35. serie, udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om aflatoxiner, ochratoksin A og patulin, s. 45-50, http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/reports/scf_reports_35.pdf

( 6 ) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om ochratoksin A (afgivet den 17. september 1998) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out14_en.html

( 7 ) Rapporter om videnskabelige samarbejdsopgaver, opgave 3.2.7, »Assessment of dietary intake of Ochratoxin A by the population of EU Member States«. http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/task_3-2-7_en.pdf

( 9 ) Udtalelse — efter anmodning fra Kommissionen — fra EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden vedrørende ochratoksin A i fødevarer. http://www.efsa.europa.eu/etc/medialib/efsa/science/contam/contam_opinions/1521.Par.0001.File.dat/contam_op_ej365_ochratoxin_a_food_en1.pdf

( 10 ) Referatet af det 120. møde i Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 8.-9. marts 2000 i Bruxelles, erklæring om patulin, http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out55_en.pdf

( 11 ) Rapporter om videnskabelige samarbejdsopgaver, opgave 3.2.8, »Assessment of dietary intake of Patulin by the population of EU Member States«. http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/3.2.8_en.pdf

( 13 ) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om fusariumtoksiner, del 1: Deoxynivalenol (DON) (afgivet den 2. december 1999) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out44_en.pdf

( 14 ) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om fusariumtoksiner, del 2: Zearalenon (ZEA) (afgivet den 22. juni 2000) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out65_en.pdf

( 15 ) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om fusariumtoksiner, del 3: Fumonisin B1 (FB1) (afgivet den 17. oktober 2000) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out73_en.pdf

( 16 ) Opdateret udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om fumonisin B1, B2 og B3 (afgivet den 4. april 2003) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out185_en.pdf

( 17 ) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om fusariumtoksiner, del 4: Nivalenol (afgivet den 19. oktober 2000) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out74_en.pdf

( 18 ) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om fusariumtoksiner, del 5: T-2-toksin og HT-2-toksin (vedtaget den 30. maj 2001) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out88_en.pdf

( 19 ) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om fusariumtoksiner, del 6: Evaluering (gruppe) af T-2-toksin, HT-2-toksin, nivalenol og deoxynivalenol (vedtaget den 26. februar 2002) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out123_en.pdf

( 20 ) Rapporter om videnskabelige samarbejdsopgaver, opgave 3.2.10, »Collection of occurrence data of Fusarium toxins in food and assessment of dietary intake by the population of EU Member States«. http://ec.europa.eu/food/fs/scoop/task3210.pdf

( 22 ) Rapporter fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, 32. serie, udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om den potentielle sundhedsrisiko ved bly i fødevarer, s. 7-8, http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/reports/scf_reports_32.pdf

( 23 ) Rapporter om videnskabelige samarbejdsopgaver, opgave 3.2.11, »Assessment of dietary exposure to arsenic, cadmium, lead and mercury of the population of the EU Member States«. http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/scoop_3-2-11_heavy_metals_report_en.pdf

( 24 ) Rapporter fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, 36. serie, udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om cadmium, s. 67-70, http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/reports/scf_reports_36.pdf

( 25 ) Udtalelse — efter anmodning fra Kommissionen — fra EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden vedrørende kviksølv og methylkviksølv i fødevarer (vedtaget den 24. februar 2004) http://www.efsa.eu.int/science/contam/contam_opinions/259/opinion_contam_01_en1.pdf

( 26 ) http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/information_note_mercury-fish_12-05-04.pdf

( 27 ) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om akutte risici ved tin i fødevarekonserves (vedtaget den 12. december 2001) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out110_en.pdf

( 28 ) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om 3-monochlorpropan-1,2-diol (3-MCPD), som opdaterer komitéens udtalelse fra 1994 (vedtaget den 30. maj 2001) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out91_en.pdf

( 29 ) Rapporter fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, 36. serie, udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om 3-monochlorpropan-1,2-diol (3-MCPD), s. 31-34, http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/reports/scf_reports_36.pdf

( 30 ) Rapporter om videnskabelige samarbejdsopgaver, opgave 3.2.9, »Collection and collation of data on levels of 3-monochloropropanediol (3-MCPD) and related substances in foodstuffs«, 256 s. http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/scoop_3-2-9_final_report_chloropropanols_en.pdf

( 31 ) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler af 30. maj 2001 om risikovurdering af dioxiner og dioxinlignende PCB i fødevarer, opdatering baseret på nye videnskabelige oplysninger fremkommet siden vedtagelsen af komitéens udtalelse om emnet af 22. november 2000, http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out90_en.pdf

( 32 ) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om risikovurdering af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer (vedtaget den 22. november 2000) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out78_en.pdf

( 33 ) Rapporter om videnskabelige samarbejdsopgaver, opgave 3.2.5, »Assessment of dietary intake of dioxins and related PCBs by the population of EU Member States«. http://ec.europa.eu/dgs/health_consumer/library/pub/pub08_en.pdf

( 35 ) Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om risikoen for menneskers helbred ved polycykliske aromatiske hydrocarboner i fødevarer (afgivet den 4. december 2002) http://ec.europa.eu/food/fs/sc/scf/out153_en.pdf

( 36 ) »Evaluation of certain food contaminants« — Rapport fra Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer i Levnedsmidler, 64. møde, Rom, den 8.-17. februar 2005, s. 1-6 og s. 61-81.

WHO Technical Report Series, No. 930, 2006 — http://whqlibdoc.who.int/trs/WHO_TRS_930_eng.pdf

( 37 ) Rapporter om videnskabelige samarbejdsopgaver, opgave 3.2.12 »Collection of occurrence data on polycyclic aromatic hydrocarbons in food«. http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/scoop_3-2-12_final_report_pah_en.pdf

( 41 ) EFT L 77 af 16.3.2001, s. 14. Ændret ved direktiv 2005/4/EF (EUT L 19 af 21.1.2005, s. 50).

( 49 ) Grænseværdien tages op til revision inden den 1. januar 2016 på grundlag af oplysninger om eksponering for citrinin fra andre fødevarer og ajourførte oplysninger om citrinins toksicitet, især med hensyn til carcinogenicitet og genotoksicitet.

( 50 ) Grænseværdien gælder for indholdet af erucasyre beregnet på baggrund af den samlede mængde af fedtsyrer i fødevarens fedtkomponent.

( 51 ) For så vidt angår frugter, grøntsager og cerealier henvises til fødevarerne i de relevante kategorier som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 178/2006 (EUT L 29 af 2.2.2006, s. 3). Dette betyder bl.a., at boghvede (Fagopyrum spp.) er taget med under »cerealier«, og boghvedeprodukter er taget med under »cerealieprodukter«. ►M3 Trænødder er ikke omfattet af grænseværdien for frugt. ◄

( 52 ) Grænseværdierne gælder ikke for frisk spinat, der skal forarbejdes, og som transporteres i bulk direkte fra marken til forarbejdningsvirksomheden.

( 53 ) ►M6 Fødevarer i denne kategori som defineret i Kommissionens direktiv 2006/125/EF af 5. december 2006 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (EUT L 339 af 6.12.2006, s. 16). ◄

( 54 ) Grænseværdien gælder for produkter, der er klar til brug (markedsført som sådanne eller efter rekonstituering efter producentens anvisninger).

( 55 ) ►M5 Grænseværdierne gælder for den spiselige del af jordnødder og trænødder. Er det jordnødder og trænødder i skaller, der analyseres, antages det ved beregningen af aflatoksinindholdet, at al forureningen forekommer i den spiselige del, undtagen når der er tale om paranødder. ◄

( 56 ) Fødevarer i denne kategori som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22).

( 57 ) Grænseværdien gælder for tørstoffet. Tørstoffet bestemmes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006.

( 58 ) Fødevarer i denne kategori som defineret i Kommissionens direktiv 2006/141/EF (EUT L 401 af 30.12.2006, s. 1).

( 59 ) Fødevarer i denne kategori som defineret i Kommissionens direktiv 1999/21/EF af 25. marts 1999 om diætpræparater til særlige medicinske formål (EFT L 91 af 7.4.1999, s. 29).

( 60 ) Grænseværdien gælder for så vidt angår mælk og mejeriprodukter produkter, der er klar til brug (markedsført som sådanne eller efter rekonstituering efter producentens anvisninger), og for så vidt angår andre produkter end mælk og mejeriprodukter tørstoffet. Tørstoffet bestemmes i henhold til forordning (EF) nr. 401/2006.

( 61 ) Fødevarer i denne kategori som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1), senest ændret ved protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union (EUT L 157 af 21.6.2005, s. 29).

( 62 ) Grænseværdien gælder for produkter fremstillet af høsten i 2005 eller senere års høst.

( 63 ) Fødevarer i denne kategori som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 af 10. juni 1991 om almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (EFT L 149 af 14.6.1991, s. 1), senest ændret ved protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union. Grænseværdien for OTA for disse drikkevarer er en funktion af den forholdsmæssige mængde vin og/eller druemost i det færdige produkt.

( 64 ) Fødevarer i denne kategori som defineret i Rådets direktiv 2001/112/EF af 20. december 2001 om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum (EFT L 10 af 12.1.2002, s. 58).

( 65 ) Fødevarer i denne kategori som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 af 29. maj 1989 om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus (EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1), senest ændret ved protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union.

( 66 ) Spædbørn og småbørn som defineret i direktiv 2006/141/EF (EUT L 401 af 30.12.2006, s. 1) og direktiv 2006/125/EF.

Spædbørn og småbørn som defineret i direktiv 2006/141/EF (EUT L 401 af 30.12.2006, s. 1) og direktiv 2006/125/EF.

( 67 ) Med henblik på anvendelse af grænseværdierne for deoxynivalenol, zearalenon, T-2-toksin og HT-2-toksin i punkt 2.4, 2.5 og 2.7 er ris ikke medtaget i »korn«, og risprodukter er ikke medtaget i »kornprodukter«.

( 68 ) Grænseværdien gælder for uforarbejdet korn, der markedsføres med henblik på første forarbejdning. Ved »første forarbejdning« forstås enhver fysisk eller termisk behandling, undtagen tørring, af eller på kornet. Rensnings-, sorterings- og tørringsprocedurer betragtes ikke som »første forarbejdning«, for så vidt selve kernen ikke udsættes for en fysisk påvirkning, og de hele korn forbliver intakte efter rensning og sortering. For så vidt angår integrerede produktions- og forarbejdningssystemer gælder grænseværdien for det uforarbejdede korn, hvis dette er bestemt til første forarbejdning.

( 69 ) Grænseværdien gælder for korn, der høstes og overtages i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 824/2000 af 19. april 2000 om fastsættelse af procedurer for interventionsorganernes overtagelse af korn samt analysemetoder for bestemmelsen af kvaliteten (EFT L 100 af 20.4.2000, s. 31), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1068/2004 (EUT L 174 af 7.7.2005, s. 65), fra produktionsåret 2005/06.

( 73 ) Fisk i denne kategori som defineret i kategori a) i tabellen i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22), senest ændret ved akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33), undtagen fiskelever henhørende under KN-kode 0302 70 00 . Er der tale om tørrede, fortyndede, forarbejdede og/eller sammensatte fødevarer, finder artikel 2, stk. 1 og 2, anvendelse.

( 74 ) Hvis fisken er bestemt til at blive spist hel, gælder grænseværdien for hele fisken.

( 75 ) Fødevarer i henholdsvis kategori c) og i) på listen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1) (art som opført i den relevante rubrik). Er der tale om tørrede, fortyndede, forarbejdede og/eller sammensatte fødevarer, finder artikel 2, stk. 1 og 2, anvendelse. For så vidt angår Pecten maximus gælder grænseværdien kun for lukkemusklen og kønskirtlerne.

( 76 ) Grænseværdien gælder for frugterne eller grøntsagerne efter skylning og adskillelse af den spiselige del.

( 77 ) Grænseværdien gælder for produkter fremstillet af frugthøsten i 2001 eller senere års høst.

( 79 ) Grænseværdien er angivet for produktet i flydende form med 40 % tørstof svarende til en grænseværdi på 50 μg/kg tørstof. Værdien skal justeres i forhold til produkternes tørstofindhold.

( 80 ) Dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD'er) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF'er) udtrykt som WHO's toksicitetsækvivalent med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors)) og summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er (summen af PCDD'er, PCDF'er og polychlorerede biphenyler (PCB'er), udtrykt som WHO's toksicitetsækvivalent med anvendelse af WHO-TEF). WHO-TEF til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra WHO's ekspertmøde i Genève i juni 2005 om det internationale program for sikkerhed i forbindelse med kemikalier (IPCS) (Martin van den Berg et al., The 2005 World Health Organization Re-evaluation of Human and Mammalian Toxic Equivalency Factors for Dioxins and Dioxin-like Compounds. Toxicological Sciences 93(2), 223–241 (2006)).

Anvendte forkortelser: »T« = tetra; »Pe« = penta; »Hx« = hexa; »Hp« = hepta; »O« = octa; »CDD« = chlordibenzodioxin; »CDF« = chlordibenzofuran; »CB« = chlorbiphenyl.

( 81 ) Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.

( 82 ) Grænseværdien udtrykt i forhold til fedtindholdet gælder ikke for fødevarer, der indeholder < 2 % fedt. For fødevarer, der indeholder mindre end 2 % fedt, er grænseværdien den produktbaserede værdi svarende til den produktbaserede værdi for fødevaren med 2 % fedt beregnet ud fra den fedtbaserede grænseværdi, idet følgende formel anvendes til beregningen:

Den produktbaserede grænseværdi for fødevarer med mindre end 2 % fedt = den fedtbaserede grænseværdi for den pågældende fødevare × 0,02.

( 83 ) Fødevarer i denne kategori som defineret i kategori a), b), c), e) og f) i tabellen i artikel 1 i forordning (EF) nr. 104/2000, undtagen fiskelever som anført i punkt 5.11.

( 84 ) Fødevarer i denne kategori som defineret i kategori b), c) og i) på listen i bilag 1 til forordning (EU) nr. 1379/2013.

( 85 ) Undtagelsen gælder kun for majs, for hvilket det står klart, f.eks. ved mærkning eller bestemmelsessted, at det udelukkende er bestemt til forarbejdning ved vådformaling (stivelsesproduktion).

( 86 ) For fiskelever på dåse gælder grænseværdien for hele det spiselige indhold i dåsen.

( 87 ) For kosttilskud finder grænseværdien anvendelse på det solgte produkt.

( 88 ) Oliefrø henhørende under KN-kode 1201 , 1202 , 1203 , 1204 , 1205 , 1206 og 1207 og produkter heraf henhørende under KN-kode 1208 — melonfrø henhører under KN-kode ex 1207 99 .

( 89 ) For produkter afledt/forarbejdet deraf, som udelukkende eller næsten udelukkende er afledt/forarbejdet af de pågældende trænødder, gælder de samme grænseværdier som dem, der er fastsat for de tilsvarende trænødder. I andre tilfælde finder artikel 2, stk. 1 og 2, anvendelse på de afledte/forarbejdede produkter.

( 90 ) Grænseværdien gælder for ren og ufortyndet ekstrakt, hvor 1 kg ekstrakt er udvundet af 3-4 kg lakridsrod.

( 91 ) Grænseværdien for bladgrøntsager gælder ikke for friske urter (som henhører under kodenummer 0256000 i bilag I til forordning (EF) nr. 396/2005).

( 93 ) De nedre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de fire stoffer, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med nul.

( 94 ) Kød og kødprodukter, der er blevet varmebehandlet med en metode, som potentielt kan resultere i dannelse af PAH, dvs. udelukkende grilning.

( 95 ) For produkter på dåse skal analysen foretages af hele dåsens indhold. Hvad angår grænseværdien for det hele sammensatte produkt anvendes artikel 2, stk. 1, litra c), og artikel 2, stk. 2.

( 96 ) Grænseværdien gælder ikke for fødevarer, for hvilke det kan dokumenteres, at et melaminindhold på over 2,5 mg/kg er resultatet af godkendt anvendelse af cyromazin som insekticid. Indholdet af melamin må ikke overstige indholdet af cyromazin.

( 97 ) Med hensyn til de specifikke kakao- og chokoladevarer finder definitionerne i del A, punkt 2-4 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/36/EF af 23. juni 2000 om kakao- og chokoladevarer bestemt til konsum (EFT L 197 af 3.8.2000, s. 19) anvendelse.

		Tidende
		No	page	date
►M1	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1126/2007 af 28. september 2007	L 255	14	29.9.2007
►M2	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 565/2008 af 18. juni 2008	L 160	20	19.6.2008
►M3	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 629/2008 af 2. juli 2008	L 173	6	3.7.2008
►M4	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 105/2010 af 5. februar 2010	L 35	7	6.2.2010
►M5	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 165/2010 af 26. februar 2010	L 50	8	27.2.2010
►M6	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 420/2011 af 29. april 2011	L 111	3	30.4.2011
►M7	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 835/2011 af 19. august 2011	L 215	4	20.8.2011
►M8	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1258/2011 af 2. december 2011	L 320	15	3.12.2011
►M9	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1259/2011 af 2. december 2011	L 320	18	3.12.2011
M10	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 219/2012 af 14. marts 2012	L 75	5	15.3.2012
►M11	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 594/2012 af 5. juli 2012	L 176	43	6.7.2012
►M12	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1058/2012 af 12. november 2012	L 313	14	13.11.2012
►M13	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1067/2013 af 30. oktober 2013	L 289	56	31.10.2013
►M14	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 212/2014 af 6. marts 2014	L 67	3	7.3.2014
M15	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 362/2014 af 9. april 2014	L 107	56	10.4.2014
►M16	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 488/2014 af 12. maj 2014	L 138	75	13.5.2014
►M17	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 696/2014 af 24. juni 2014	L 184	1	25.6.2014
►M18	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1327/2014 af 12. december 2014	L 358	13	13.12.2014
►M19	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/704 af 30. april 2015	L 113	27	1.5.2015
►M20	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1125 af 10. juli 2015	L 184	7	11.7.2015
►M21	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/1137 af 13. juli 2015	L 185	11	14.7.2015

Fødevare (3)		Grænseværdi (mg NO3/kg)
1.1	Frisk spinat (Spinacia oleracea) (4)		3 500
1.2	Konserveret, dybfrossen eller frossen spinat		2 000
1.3	Frisk salat (Lactuca sativa L.) (væksthus- og frilandssalat), undtagen salat opført i punkt 1.4	Høstet fra 1. oktober til 31. marts:
		væksthussalat	5 000
		frilandssalat	4 000
		Høstet fra 1. april til 30. september:
		væksthussalat	4 000
		frilandssalat	3 000
1.4	Salat af Iceberg-typen	Væksthussalat	2 500
1.4	Salat af Iceberg-typen	Frilandssalat	2 000
1.5	Salatsennep (rucola) (Eruca sativa, Diplotaxis sp, Brassica tenuifolia, Sisymbrium tenuifolium)	Høstet fra 1. oktober til 31. marts	7 000
1.5		Høstet fra 1. april til 30. september:	6 000
1.6	Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (5) (6)		200
▼B

Fødevare		Grænseværdi (μg/kg)
6.1	Benzo(a)pyren, benz(a)anthracen, benzo(b)fluoranthen og chrysen	Benzo(a)pyren	Summen af benzo(a)pyren, benz(a)anthracen, benzo(b)fluoranthen og chrysen (45)
6.1.1.	Olier og fedtstoffer (undtagen kakaosmør og kokosolie), der er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingrediens i fødevarer	2,0	10,0
6.1.2	Kakaobønner og heraf afledte produkter	5,0 μg/kg fedt fra 1.4.2013	35,0 μg/kg fedt fra 1.4.2013 til 31.3.2015 30,0 μg/kg fedt fra 1.4.2015
6.1.3	Kokosolie bestemt til direkte konsum eller anvendelse som ingrediens i fødevarer	2,0	20,0
6.1.4	Røget kød og røgede kødprodukter	5,0 indtil 31.8.2014 2,0 fra 1.9.2014	30,0 fra 1.9.2012 til 31.8.2014 12,0 fra 1.9.2014
6.1.5	Røget fiskekød (muskelkød) og røgede fiskevarer (26) (36), undtagen fiskevarer anført i punkt 6.1.6 og 6.1.7. Grænseværdien for røgede krebsdyr gælder for muskelkød fra lemmer og bagkrop (44). For så vidt angår røgede krabber og krabbelignende krebsdyr (Brachyura og Anomura) gælder grænseværdien for muskelkød fra lemmer	5,0 indtil 31.8.2014 2,0 fra 1.9.2014	30,0 fra 1.9.2012 til 31.8.2014 12,0 fra 1.9.2014
6.1.6	Røget brisling, også på dåse (26) (47) (Sprattus sprattus); røgede østersøsild ≤ 14 cm, også på dåse (26) (47) (Clupea harengus membras); Katsuobushi (tørret bonit, Katsuwonus pelamis); toskallede bløddyr (ferske, kølede eller frosne) (27); varmebehandlet kød og varmebehandlede kødprodukter (46) solgt til den endelige forbruger	5,0	30,0
6.1.7	Toskallede bløddyr (36) (røgede)	6,0	35,0
6.1.8	Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn (5) (30)	1,0	1,0
6.1.9	Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn, herunder modermælkserstatninger udelukkende baseret på mælk og tilskudsblandinger udelukkende baseret på mælk (10) (30)	1,0	1,0
6.1.10	Diætpræparater til særlige medicinske formål (11) (30), der er specifikt bestemt til spædbørn	1,0	1,0

Fødevare		Grænseværdi (mg/kg)
7.1.	Melamin
7.1.1.	Fødevarer, undtagen modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn (48)	2,5
7.1.2.	Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn i pulverform	1

Fødevarer (3)		Grænseværdi (g/kg)
8.1.	Erucasyre
8.1.1.	Vegetabilske olier og fedtstoffer	50 (2)
8.1.2.	Fødevarer, der indeholder tilsatte vegetabilske olier og fedtstoffer, med undtagelse af de fødevarer, der henvises til i 8.1.3	50 (2)
8.1.3.	Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn (10) 8	10 (2)

Kongener	TEF-værdi
Dibenzo-p-dioxiner (»PCDD'er«)
2,3,7,8-TCDD	1
1,2,3,7,8-PeCDD	1
1,2,3,4,7,8-HxCDD	0,1
1,2,3,6,7,8-HxCDD	0,1
1,2,3,7,8,9-HxCDD	0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDD	0,01
OCDD	0,0003
Dibenzofuraner (»PCDF'er«)
2,3,7,8-TCDF	0,1
1,2,3,7,8-PeCDF	0,03
2,3,4,7,8-PeCDF	0,3
1,2,3,4,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,6,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,7,8,9-HxCDF	0,1
2,3,4,6,7,8-HxCDF	0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDF	0,01
1,2,3,4,7,8,9-HpCDF	0,01
OCDF	0,0003
»Dioxinlignende« PCB'er: non-ortho-PCB'er + mono-ortho-PCB'er
Non-ortho PCB'er
PCB 77	0,0001
PCB 81	0,0003
PCB 126	0,1
PCB 169	0,03
Mono-ortho-PCB'er
PCB 105	0,00003
PCB 114	0,00003
PCB 118	0,00003
PCB 123	0,00003
PCB 156	0,00003
PCB 157	0,00003
PCB 167	0,00003
PCB 189	0,00003