02021R2115 — DA — 22.04.2022 — 001.002


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/2115

af 2. december 2021

om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013

(EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/648 af 15. februar 2022

  L 119

1

21.4.2022


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 181, 7.7.2022, s.  35 (2021/2115)




▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/2115

af 2. december 2021

om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013



AFSNIT I

GENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE, GÆLDENDE BESTEMMELSER OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  

Ved denne forordning fastsættes der regler om:

a) 

overordnede og specifikke målsætninger, som skal forfølges ved hjælp af støtte fra Unionen, der ydes gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) under den fælles landbrugspolitik, samt de dertil knyttede indikatorer

b) 

interventionstyper og fælles krav til brug for medlemsstaterne til at forfølge disse målsætninger samt de dertil knyttede finansielle ordninger

c) 

strategiske planer under den fælles landbrugspolitik (»strategiske planer«), som medlemsstaterne skal udarbejde, hvori der fastsættes mål, angives betingelser for interventioner og tildeles finansielle midler i overensstemmelse med de specifikke målsætninger og konstaterede behov

d) 

koordinering og forvaltning samt overvågning, rapportering og evaluering.

2.  
Denne forordning finder anvendelse på støtte fra Unionen, som ydes gennem EGFL og ELFUL til interventioner beskrevet i en strategisk plan, der er udarbejdet af en medlemsstat og godkendt af Kommissionen, og som dækker perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2027 (»perioden for den strategiske plan«).

Artikel 2

Gældende bestemmelser

1.  
Forordning (EU) 2021/2116 og de bestemmelser, der vedtages i medfør af samme forordning, finder anvendelse på støtte, der ydes i henhold til nærværende forordning.
2.  
Artikel 19, afsnit III, kapitel II, med undtagelse af artikel 28, første afsnit, litra c), og artikel 46 og 48 i forordning (EU) 2021/1060 finder anvendelse på støtte, der ydes gennem ELFUL i henhold til nærværende forordning.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) 

»landbruger«: en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, uanset hvilken retlig status en sådan sammenslutning og dens medlemmer gives i henhold til national ret, hvis bedrift befinder sig inden for traktaternes territoriale anvendelsesområde som defineret i artikel 52 i traktaten om Den Europæiske Union sammenholdt med artikel 349 og 355 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og som udøver en landbrugsaktivitet som fastsat af medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordnings artikel 4, stk. 2

2) 

»bedrift«: alle de produktionsenheder, der drives landbrugsmæssigt af en landbruger, og som befinder sig på samme medlemsstats område

3) 

»intervention«: et af en medlemsstat nærmere fastlagt støtteinstrument, jf. medlemsstatens strategiske plan, som er baseret på en af de interventionstyper, der er fastsat i denne forordning, og hvortil der er knyttet en række betingelser for støtteberettigelse

4) 

»operation«:

a) 

et projekt, en kontrakt, en aktion eller en gruppe projekter eller aktioner, som er udvalgt under den pågældende strategiske plan

b) 

i forbindelse med finansielle instrumenter, de samlede støtteberettigede offentlige udgifter tildelt et finansielt instrument og den efterfølgende finansielle støtte, som det finansielle instrument yder til slutmodtagere

5) 

»offentlige udgifter«: ethvert bidrag til finansiering af operationer, som hidrører fra nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheders budget, EU-budgettet, der er stillet til rådighed for EGFL og ELFUL, offentligretlige organers budget eller sammenslutninger af offentlige myndigheders eller offentligretlige organers budget

6) 

»delmål«: mellemliggende værdier, som medlemsstaterne på forhånd har fastsat inden for rammerne af deres interventionsstrategier som omhandlet i artikel 107, stk. 1, litra b), for et bestemt regnskabsår, og som skal opnås på et givet tidspunkt i perioden for den strategiske plan for at sikre rettidige fremskridt i forhold til resultatindikatorerne

7) 

»mål«: værdier, som medlemsstaterne på forhånd har fastsat inden for rammerne af deres interventionsstrategier som omhandlet i artikel 107, stk. 1, litra b), og som skal opnås i slutningen af perioden for den strategiske plan i forhold til resultatindikatorerne

8) 

»regionerne i den yderste periferi«: regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF

9) 

»AKIS«: den kombinerede organisations- og videnstrøm mellem de personer, organisationer og institutioner, der anvender og frembringer viden inden for landbrug, og indbyrdes forbundne områder (landbrugsfagligt viden- og innovationsnetværk)

10) 

»mindre øer i Det Ægæiske Hav«: mindre øer i Det Ægæiske Hav som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013

11) 

»gensidig fond«: en ordning, som en medlemsstat har godkendt i henhold til sin nationale ret, og som giver de tilsluttede landbrugere mulighed for at forsikre sig selv, hvorved der ydes kompensation til de tilsluttede landbrugere, der oplever økonomiske tab

12) 

»mindre udviklede regioner«: mindre udviklede regioner som omhandlet i artikel 108, stk. 2, første afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/1060

13) 

»støttemodtager« i forbindelse med interventionstyper til landdistriktsudvikling som omhandlet i artikel 69:

a) 

et offentligretligt eller privatretligt organ, en enhed med eller uden status som juridisk person, en fysisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, der har ansvaret for at iværksætte eller både iværksætte og gennemføre operationer

b) 

i forbindelse med statsstøtteordninger den virksomhed, der modtager støtten

c) 

i forbindelse med finansielle instrumenter det organ, der gennemfører holdingfonden eller, hvis der ikke findes nogen holdingfondsstruktur, det organ, der gennemfører den særlige fond eller, hvis den i artikel 123 omhandlede forvaltningsmyndighed (»forvaltningsmyndigheden«) forvalter det finansielle instrument, forvaltningsmyndigheden

14) 

»støttesats«: andelen af offentlige udgifter til en operation; i forbindelse med finansielle instrumenter henviser termen til støttens bruttosubventionsækvivalent som defineret i artikel 2, nr. 20), i Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 ( 1 )

15) 

»Leader«: lokaludvikling styret af lokalsamfundet som omhandlet i artikel 31 i forordning (EU) 2021/1060

16) 

»bemyndiget organ«: ethvert offentligretligt eller privatretligt organ, herunder regionale eller lokale organer, regionaludviklingsorganer eller ikkestatslige organisationer, der handler under ansvar af en national eller regional forvaltningsmyndighed eller udfører opgaver på dennes vegne

17) 

»regnskabsår«: regnskabsår for landbruget i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) 2021/2116.

Artikel 4

Definitioner og betingelser, der skal fastsættes i de strategiske planer

1.  
Medlemsstaterne fastsætter i deres strategiske planer definitioner af »landbrugsaktivitet«, »landbrugsareal«, »støtteberettiget hektar«, »aktiv landbruger«, »ung landbruger« og »ny landbruger« samt de relevante betingelser i overensstemmelse med denne artikel.
2.  

»Landbrugsaktivitet« fastsættes på en måde, så det giver mulighed for at bidrage til leveringen af private og offentlige goder gennem en eller begge af følgende:

a) 

produktion af de landbrugsprodukter, hvilket omfatter foranstaltninger såsom dyreavl eller dyrkning, herunder gennem paludikultur, i de tilfælde, hvor landbrugsprodukter forstås som de produkter, der er opført i bilag I til TEUF, undtagen fiskevarer, samt bomuld og lavskov med kort omdriftstid

b) 

bevarelse af et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning uden forberedende foranstaltninger ud over brug af de sædvanlige landbrugsmetoder og -maskiner.

3.  

»Landbrugsareal« fastsættes på en måde, så det omfatter både agerjord, permanente afgrøder og permanente græsarealer, herunder når de danner skovlandbrugssystemer på det pågældende areal. Termerne »agerjord«, »permanente afgrøder« og »permanente græsarealer« defineres nærmere af medlemsstaterne inden for følgende rammer:

a) 

»agerjord« er arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak; desuden er det under forpligtelsens varighed arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, og der er udtaget i overensstemmelse med artikel 31 eller 70 eller GLM-norm 8 opført i bilag III til nærværende forordning eller artikel 22, 23 eller 24 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 ( 2 ) eller artikel 39 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 ( 3 ) eller artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 ( 4 )

b) 

»permanente afgrøder« er afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller mere og som giver udbytte i flere år, herunder planteskoler og lavskov med kort omdriftstid

c) 

»permanente græsarealer og permanente græsningsarealer« (der tilsammen benævnes »permanente græsarealer«) er arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåede) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som er holdt uden for bedriftens omdrift i fem år eller mere, og, såfremt det besluttes af medlemsstaterne, som ikke er pløjet op, opdyrket eller omsået med forskellige typer græs eller andet grøntfoder i fem år eller mere. Det kan omfatte andre arter, f.eks. buske eller træer, der kan afgræsses og, såfremt det besluttes af medlemsstaterne, andre arter, f.eks. buske eller træer, der producerer dyrefoder, forudsat at græs og andet grøntfoder forbliver fremherskende.

Medlemsstaterne kan også beslutte at betragte følgende arealtyper som permanente græsarealer:

i) 

arealer, der er dækket af nogle af de arter, der er omhandlet i dette punkt, og som indgår i en etableret lokal praksis, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende eller ikke findes i græsningsområder

ii) 

arealer, der er dækket af nogle af de arter, der er omhandlet i dette punkt, hvor græs og andet grøntfoder ikke er fremherskende eller ikke findes i græsningsområder.

4.  

For så vidt angår interventionstyper med direkte betalinger fastsættes »støtteberettiget hektar« på en måde, så det dækker arealer, der står til landbrugerens rådighed og består af:

a) 

ethvert af bedriftens landbrugsarealer, som i løbet af det år, der anmodes om støtte for, anvendes til en landbrugsaktivitet, eller som, hvis arealet også anvendes til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter, fortrinsvis anvendes til landbrugsaktiviteter; når det er behørigt begrundet under henvisning til miljøet, biodiversiteten og klimaet, kan medlemsstaterne beslutte, at støtteberettigede hektar også omfatter visse arealer, der kun anvendes til landbrugsaktivitet hvert andet år

b) 

ethvert af bedriftens arealer:

i) 

der er dækket af landskabstræk, i henhold til bevarelseskravet i GLM-norm 8 opført i bilag III

ii) 

der anvendes til at nå mindsteandelen af agerjord afsat til ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder arealer, som ligger brak, i henhold til GLM-norm 8 opført i bilag III, eller

iii) 

som i den periode, hvor landbrugeren har den relevante forpligtelse, etableres eller vedligeholdes som led i en bio-ordning som omhandlet i artikel 31.

Såfremt det besluttes af medlemsstaterne, kan »støtteberettiget hektar« også indeholde andre landskabstræk, forudsat at disse ikke er fremherskende og ikke i betydelig grad hæmmer landbrugsaktivitetens præstation som følge af det areal, som de optager på den landbrugsparcel. Ved gennemførelsen af dette princip kan medlemsstaterne fastsætte en maksimal andel for den landbrugsparcel, som er dækket af disse andre landskabstræk.

For så vidt angår permanente græsarealer med spredte ikkestøtteberettigede træk kan medlemsstaterne beslutte at anvende faste nedsættelseskoefficienter til at fastlægge det areal, der betragtes som støtteberettiget

c) 

ethvert af bedriftens arealer, som giver ret til betalinger i henhold til denne forordnings afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 2, eller i henhold til grundbetalingsordningen eller den generelle arealbetalingsordning som fastsat i afsnit III i forordning (EU) nr. 1307/2013, og som ikke er en »støtteberettiget hektar« som fastsat af medlemsstaterne på grundlag af dette stykkes litra a) og b):

i) 

som følge af anvendelsen af direktiv 92/43/EØF, 2009/147/EF eller 2000/60/EF på dette areal

ii) 

som følge af arealbaserede interventioner fastsat i denne forordning, som er omfattet af det integrerede system som omhandlet i artikel 65, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, der giver mulighed for produktion af produkter, som ikke er opført i bilag I til TEUF, gennem paludikultur, eller i nationale ordninger for biodiversitet eller drivhusgasreduktioner, hvis betingelserne er i overensstemmelse med disse arealbaserede interventioner, forudsat at de pågældende interventioner og nationale ordninger bidrager til at nå en eller flere specifikke målsætninger i nærværende forordnings artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f)

iii) 

i den periode, hvor landbrugeren har en skovrejsningsforpligtelse i medfør af artikel 31 i forordning (EF) nr. 1257/1999, artikel 43 i forordning (EF) nr. 1698/2005, artikel 22 i forordning (EU) nr. 1305/2013 eller nærværende forordnings artikel 70 eller 73 eller i henhold til en national ordning, hvis betingelser er i overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1698/2005, artikel 22 i forordning (EU) nr. 1305/2013 eller nærværende forordnings artikel 70 eller 73

iv) 

i den periode, hvor landbrugeren har en forpligtelse, der medfører udtagning af arealet, i medfør af artikel 22, 23 og 24 i forordning (EF) nr. 1257/1999, artikel 39 i forordning (EF) nr. 1698/2005, artikel 28 i forordning (EU) nr. 1305/2013 eller artikel 70 i nærværende forordning.

Arealer, der anvendes til produktion af hamp, er kun støtteberettigede hektar, hvis de anvendte sorter har et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,3 %.

5.  
»Aktiv landbruger« fastsættes på en sådan måde, at det sikres, at der kun ydes støtte til fysiske eller juridiske personer eller til sammenslutninger af fysiske eller juridiske personer, som mindst beskæftiger sig med et minimumsniveau af en landbrugsaktivitet, uden at det nødvendigvis udelukker ydelse af støtte til landbrugere, der har flere forretningsaktiviteter, eller deltidslandbrugere.

Når det skal fastslås, hvem der kan være en »aktiv landbruger«, anvender medlemsstaterne objektive og ikkediskriminerende kriterier såsom: indkomstvurderinger, forbrug af arbejdskraft på bedriften, selskabsformål og optagelse af deres landsbrugsaktiviteter i nationale eller regionale registre. Medlemsstaterne kan vælge at indføre disse kriterier i en eller flere former, herunder gennem en negativliste, der diskvalificerer en landbruger fra at blive betragtet som en aktiv landbruger. Hvis medlemsstaterne betragter de landbrugere, der i det foregående år ikke har modtaget direkte betalinger, der overstiger et vist beløb, som aktive landbrugere, må et sådant beløb højst udgøre 5 000 EUR.

6.  

»Ung landbruger« fastsættes på en sådan måde, at det omfatter:

a) 

en øvre aldersgrænse på mellem 35 og 40 år

b) 

betingelser for at være »driftsleder«

c) 

passende uddannelse eller kvalifikationer som fastsat af medlemsstaterne.

7.  
»Ny landbruger« fastsættes på en sådan måde, at det henviser til en landbruger, der ikke er en ung landbruger, og som for første gang er »driftsleder«. Medlemsstaterne fastsætter yderligere objektive og ikkediskriminerende krav for så vidt angår passende uddannelse og kvalifikationer.
8.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 med henblik på at supplere denne forordning med regler, der gør ydelsen af betalinger betinget af anvendelse af certificerede frø af bestemte hampesorter og proceduren for fastlæggelse af hampesorter samt verifikation af deres indhold af tetrahydrocannabinol som omhandlet i nærværende artikels stk. 4, andet afsnit, for at sikre folkesundheden.



AFSNIT II

MÅLSÆTNINGER OG INDIKATORER

Artikel 5

Overordnede målsætninger

I overensstemmelse med målsætningerne for den fælles landbrugspolitik, som er fastsat i artikel 39 i TEUF, med målet om at opretholde et velfungerende indre marked og lige vilkår mellem landbrugerne i Unionen samt med nærhedsprincippet har støtten fra EGFL og ELFUL til formål yderligere at forbedre den bæredygtige udvikling inden for landbrug, fødevarer og landdistrikter og bidrage til at opfylde følgende overordnede målsætninger på det økonomiske, miljømæssige og sociale område, som skal bidrage til gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling:

a) 

at fremme en intelligent, konkurrencedygtig, modstandsdygtig og diversificeret landbrugssektor og dermed garantere fødevaresikkerheden på lang sigt

b) 

at støtte og styrke miljøbeskyttelsen, herunder biodiversitet, og klimaindsatsen og bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimarelaterede målsætninger, herunder dens forpligtelser i henhold til Parisaftalen

c) 

at styrke den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne.

Artikel 6

Specifikke målsætninger

1.  

Opfyldelsen af de overordnede målsætninger forfølges ved hjælp af følgende specifikke målsætninger om:

a) 

at støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i landbrugssektoren i hele Unionen med henblik på øget fødevaresikkerhed og landbrugsmæssig diversitet på lang sigt samt sikring af den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen

b) 

at styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne både på kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering

c) 

at forbedre landbrugernes position i værdikæden

d) 

at bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, herunder ved at reducere drivhusgasemissioner og øge kulstofbinding, samt fremme bæredygtig energi

e) 

at fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer såsom vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemikalier

f) 

at bidrage til at standse og vende biodiversitetstab, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber

g) 

at tiltrække og fastholde unge landbrugere og nye landbrugere og fremme bæredygtig virksomhedsudvikling i landdistrikterne

h) 

at fremme beskæftigelse, vækst, kønsligestilling, herunder kvinders deltagelse i landbruget, social inklusion og lokal udvikling i landdistrikterne, herunder cirkulær bioøkonomi og bæredygtigt skovbrug

i) 

at forbedre den måde, hvorpå landbruget i Unionen reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder vedrørende sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, mindskelse af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens.

2.  
Målsætningerne i stk. 1 komplementeres af og er indbyrdes forbundne med den tværgående målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne ved at fremme og udveksle viden, innovation og digitalisering i landbruget og i landdistrikterne og tilskynde til udbredelsen heraf blandt landbrugere gennem bedre adgang til forskning, innovation, videnudveksling og uddannelse.
3.  
I forbindelse med forfølgelsen af de specifikke målsætninger i stk. 1 og 2 træffer medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen passende foranstaltninger til at mindske den administrative byrde og sikre forenkling af gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik.

Artikel 7

Indikatorer

1.  

Opfyldelsen af målsætningerne i artikel 5 og artikel 6, stk. 1 og 2, vurderes ved hjælp af fælles indikatorer vedrørende output, resultater, effekt og kontekst som anført i bilag I. Disse fælles indikatorer omfatter:

a) 

outputindikatorer vedrørende det faktiske output for de støttede interventioner

b) 

resultatindikatorer vedrørende de relevante specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 6, stk. 1 og 2, og som er brugt til fastlæggelsen af kvantificerede delmål og mål i forbindelse med de pågældende specifikke målsætninger i de strategiske planer og til vurdering af fremskridtene hen mod virkeliggørelse af disse mål; resultatindikatorerne vedrørende de miljø- og klimarelaterede målsætninger kan omfatte interventioner, som bidrager til opfyldelsen af de forpligtelser, der udspringer af EU-retsakterne opført i bilag XIII

c) 

effektindikatorer vedrørende målsætningerne i artikel 5 og artikel 6, stk. 1 og 2, og som er brugt i forbindelse med de strategiske planer og den fælles landbrugspolitik

d) 

kontekstindikatorer som omhandlet i artikel 115, stk. 2, og opført i bilag I.

2.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 om ændring af bilag I med henblik på at tilpasse de fælles output-, resultat-, effekt- og kontekstindikatorer. Disse delegerede retsakter er strengt begrænset til afhjælpning af tekniske problemer, som medlemsstaterne har oplevet med hensyn til anvendelsen af disse indikatorer.



AFSNIT III

FÆLLES KRAV OG INTERVENTIONSTYPER



KAPITEL I

FÆLLES KRAV



Afdeling 1

Almindelige principper

Artikel 8

Strategisk tilgang

Medlemsstaterne forfølger de i afsnit II omhandlede målsætninger ved at fastlægge interventioner på grundlag af de interventionstyper, der er omhandlet i dette afsnits kapitel II, III og IV, i overensstemmelse med deres vurderinger af behovene og de fælles krav i dette kapitel.

Artikel 9

Almindelige principper

Medlemsstaterne udformer de i deres strategiske planer fastlagte interventioner og GLM-normer, der er omhandlet i artikel 13, i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de almindelige principper i EU-retten.

Medlemsstaterne sikrer, at interventioner og GLM-normer, der er omhandlet i artikel 13, fastlægges på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier, er forenelige med et velfungerende indre marked og ikke er konkurrenceforvridende.

Medlemsstaterne fastsætter den lovgivningsmæssige ramme for tildelingen af støtte fra Unionen til landbrugere og andre støttemodtagere i overensstemmelse med de strategiske planer, som Kommissionen har godkendt i overensstemmelse med denne forordnings artikel 118 og 119, og principperne og kravene i denne forordning og forordning (EU) 2021/2116. De gennemfører disse strategiske planer som godkendt af Kommissionen.

Artikel 10

Indenlandsk støtte i henhold til WTO-aftalen

Medlemsstaterne udformer de interventioner på grundlag af de interventionstyper, der er opført i bilag II til denne forordning, herunder definitionerne og betingelserne i artikel 4, på en sådan måde, at de opfylder kriterierne i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug.

Navnlig opfylder grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed, supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed, supplerende indkomststøtte til unge landbrugere og ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd kriterierne i de afsnit i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, der er angivet i bilag II til denne forordning, for de pågældende interventioner. For andre interventioner er de afsnit i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, der er angivet i bilag II til denne forordning, vejledende, og de pågældende interventioner kan i stedet overholde et andet afsnit i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, såfremt dette er præciseret og redegjort for i den strategiske plan.

Artikel 11

Gennemførelse af aftalememorandummet om visse olieafgrøder

1.  
Hvis medlemsstaterne fastsætter andre arealbaserede interventioner end sådanne, som overholder bestemmelserne i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, herunder koblet indkomststøtte i henhold til denne forordnings afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 1, og hvis disse interventioner vedrører nogle eller alle typer olieafgrøder som omhandlet i bilaget til aftalememorandummet mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om visse olieafgrøder inden for rammerne af GATT, må det samlede støtteareal baseret på de planlagte output som omhandlet i den pågældende medlemsstats strategiske planer ikke overstige det maksimale støtteareal for hele Unionen med henblik på at sikre overholdelse af de internationale forpligtelser.
2.  
Senest den 8. juni 2022 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, hvori der fastsættes et vejledende referenceareal med henblik på støtte for hver medlemsstat beregnet på grundlag af medlemsstatens andel af det gennemsnitlige dyrkede areal i Unionen i årene 2016-2020. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 153, stk. 2.
3.  
Medlemsstater, som har til hensigt at yde støtte som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, anfører deres tilsvarende planlagte output målt i hektar i deres forslag til strategiske planer som omhandlet i artikel 118, stk. 1.

Hvis det efter modtagelse af alle medlemsstaternes meddelelser om planlagt output viser sig, at det samlede areal overstiger det maksimale støtteareal for hele Unionen som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, beregner Kommissionen for hver medlemsstat, der har meddelt et areal, der overstiger dens referenceareal, en nedsættelseskoefficient, der står i forhold til overskridelsen af det planlagte output, således at det maksimale støtteareal for hele Unionen opretholdes. Hver berørt medlemsstat underrettes om denne nedsættelseskoefficient i Kommissionens bemærkninger til den strategiske plan, jf. artikel 118, stk. 3. Nedsættelseskoefficienten for hver medlemsstat fastsættes i den i artikel 118, stk. 6 omhandlede gennemførelsesafgørelse, hvorved Kommissionen godkender den strategiske plan.

Medlemsstaterne må ikke på eget initiativ ændre deres støtteareal efter den dato, der er fastsat i artikel 118, stk. 1.

4.  
Hvis en medlemsstat har til hensigt at øge sit planlagte output som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og som fastsat i medlemsstatens strategiske plan godkendt af Kommissionen, meddeler medlemsstaten Kommissionen det reviderede planlagte output som en anmodning om ændring af dens strategiske plan i henhold til artikel 119 inden den 1. januar året før det relevante ansøgningsår.
5.  
Hvis det er relevant, og med henblik på at undgå, at det maksimale støtteareal for hele Unionen som omhandlet i stk. 1 overskrides, fastsætter Kommissionen nedsættelseskoefficienter eller reviderer de eksisterende nedsættelseskoefficienter, såfremt disse koefficienter blev fastsat i overensstemmelse med stk. 3, andet afsnit, for alle medlemsstater, der overskrider deres referenceareal med henblik på støtte som fastsat i deres strategiske planer.

Kommissionen underretter de relevante medlemsstater om nedsættelseskoefficienterne senest den 31. januar året før det relevante ansøgningsår.

Hver berørt medlemsstat fremsender derpå en ny anmodning om ændring af den strategiske plan, der omfatter nedsættelseskoefficienten som omhandlet i andet afsnit, senest den 31. marts året før det relevante ansøgningsår. Nedsættelseskoefficienten for den pågældende medlemsstat fastsættes i den i artikel 119, stk. 10, omhandlede gennemførelsesafgørelse, ved hvilken Kommissionen godkender ændringen af den strategiske plan.

6.  
Hvad angår olieafgrøder, der er omfattet af det aftalememorandum, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, meddeler medlemsstaterne Kommissionen det samlede antal hektar, som der faktisk er udbetalt støtte for, i de årlige præstationsrapporter, der er omhandlet i artikel 134.
7.  
Medlemsstaterne udelukker dyrkning af solsikkefrø til direkte konsum fra arealbaserede interventioner som omhandlet i stk. 1.



Afdeling 2

Konditionalitet

Artikel 12

Princip og anvendelsesområde

1.  

Medlemsstaterne indarbejder i deres strategiske planer et konditionalitetssystem, hvorunder landbrugere og andre støttemodtagere, der modtager direkte betalinger i henhold til kapitel II eller årlige betalinger i henhold til artikel 70, 71 og 72, pålægges en administrativ sanktion, hvis de ikke opfylder de lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og GLM-normerne fastsat i de strategiske planer, jf. bilag III, for så vidt angår følgende specifikke områder:

a) 

klima og miljø, herunder vand, jord og biodiversitet i økosystemerne

b) 

folkesundhed og plantesundhed

c) 

dyrevelfærd.

2.  
De strategiske planer skal indeholde regler om et effektivt og forholdsmæssigt system med administrative sanktioner. Disse regler skal navnlig overholde kravene i afsnit IV, kapitel IV, i forordning (EU) 2021/2116.
3.  
Hvad angår de i bilag III omhandlede retsakter om de lovgivningsbestemte forvaltningskrav, finder den gældende udgave anvendelse, og hvad angår direktiver desuden som gennemført af medlemsstaterne.
4.  
I denne afdeling forstås ved »lovgivningsbestemt forvaltningskrav« (»LF«) hvert enkelt lovgivningsbestemt forvaltningskrav i henhold til EU-retten, der er opført i bilag III, i en given retsakt, som indholdsmæssigt adskiller sig fra andre krav i samme retsakt.

Artikel 13

Medlemsstaternes forpligtelser vedrørende god landbrugs- og miljømæssig stand

1.  
Medlemsstaterne sikrer, at alle landbrugsarealer, herunder arealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne fastsætter på nationalt eller regionalt plan minimumsstandarder for landbrugere og andre støttemodtagere for hver GLM-norm, der er opført i bilag III, i overensstemmelse med hovedmålsætningen for disse normer som omhandlet i nævnte bilag. I forbindelse med fastsættelsen af deres normer tager medlemsstaterne, hvis det er relevant, hensyn til de pågældende arealers særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, landbrugsmetoder, bedriftsstørrelse og bedriftsstrukturer, arealanvendelse og de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi.
2.  
Hvad angår hovedmålsætningerne i bilag III, må medlemsstaterne fastsætte normer i tillæg til dem, der er fastsat i bilaget, med henblik på de pågældende hovedmålsætninger. Disse supplerende normer er ikkediskriminerende og forholdsmæssige og svarer til de identificerede behov.

Medlemsstaterne må ikke fastsætte minimumsnormer for andre hovedmålsætninger end de i bilag III fastsatte hovedmålsætninger.

3.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 med henblik på at supplere denne forordning med regler for at sikre lige vilkår vedrørende andelen i forbindelse med GLM-norm 1.



Afdeling 3

Social konditionalitet

Artikel 14

Princip og anvendelsesområde

1.  
Medlemsstaterne anfører i deres strategiske planer, senest fra og med den 1. januar 2025, at landbrugere og andre støttemodtagere, der modtager direkte betalinger i henhold til kapitel II eller årlige betalinger i henhold til artikel 70, 71 og 72, skal pålægges en administrativ sanktion, hvis de ikke opfylder kravene vedrørende relevante arbejds- og ansættelsesvilkår eller arbejdsgiverforpligtelser, der følger af retsakterne som omhandlet i bilag IV.
2.  
Når medlemsstaterne indarbejder et system med administrative sanktioner i deres strategiske planer, jf. stk. 1, hører de i overensstemmelse med deres institutionelle bestemmelser de relevante nationale arbejdsmarkedsparter, der repræsenterer ledelsen og arbejdskraften i landbrugssektoren, og respekterer fuldt ud deres autonomi samt deres ret til at forhandle og indgå kollektive aftaler. Dette system med administrative sanktioner påvirker ikke arbejdsmarkedsparternes rettigheder og forpligtelser, hvis arbejdsmarkedsparterne i overensstemmelse med de nationale retlige og kollektive forhandlingsrammer har ansvaret for at gennemføre eller håndhæve de retsakter, der er omhandlet i bilag IV.
3.  
Den strategiske plan skal indeholde regler om et effektivt og forholdsmæssigt system med administrative sanktioner. Disse regler skal overholde de relevante krav i afsnit IV, kapitel V, i forordning (EU) /2021/2116.
4.  
Hvad angår de i bilag IV omhandlede retsakter, der indeholder de bestemmelser, der skal omfattes af systemet med administrative sanktioner, jf. stk. 1, finder den gældende udgave anvendelse og som gennemført af medlemsstaterne.



Afdeling 4

Bedriftsrådgivningstjenester

Artikel 15

Bedriftsrådgivningstjenester

1.  
Medlemsstaterne indarbejder i deres strategiske planer en ordning for tjenester til rådgivning af landbrugere og andre støttemodtagere af EU-landbrugsstøtte om arealforvaltning og bedriftsforvaltning (»bedriftsrådgivningstjenester«). Medlemsstaterne kan bygge på eksisterende ordninger.
2.  
Bedriftsrådgivningstjenesterne dækker den økonomiske, miljømæssige og sociale dimension under hensyntagen til eksisterende landbrugsmetoder og bidrager med ajourførte teknologiske og videnskabelige oplysninger, der er udviklet på baggrund af forsknings- og innovationsprojekter, herunder med hensyn til levering af offentlige goder.

Gennem bedriftsrådgivningstjenesterne tilbydes der passende bistand i hele bedriftens udviklingscyklus, herunder i forbindelse med etablering for første gang, omstilling af produktionsmønstre til forbrugerefterspørgsel, innovativ praksis, landbrugsteknikker med henblik på modstandsdygtighed over for klimaforandringer, herunder skovlandbrug og agroøkologi, bedre dyrevelfærd og om nødvendigt sikkerhedsstandarder og social støtte.

Bedriftsrådgivningstjenesterne integreres i de indbyrdes forbundne tjenester inden for bedriftsrådgivning, forskning, landbrugsorganisationer og andre relevante interessenter, der udgør AKIS.

3.  
Medlemsstaterne sikrer, at den rådgivning, der ydes, er upartisk, og at konsulenterne er tilstrækkeligt kvalificerede og uddannede og ikke er involveret i interessekonflikter.
4.  

Bedriftsrådgivningstjenesterne tilpasses de forskellige produktion- og bedriftstyper og dækker mindst følgende:

a) 

alle krav, betingelser og forvaltningsforpligtelser, som gælder for landbrugere og andre støttemodtagere, og som er fastsat i den strategiske plan, herunder krav og standarder under konditionalitet og betingelser for interventioner samt oplysninger om finansielle instrumenter og forretningsplaner udarbejdet i henhold til den strategiske plan

b) 

de krav, der er fastsat af medlemsstaterne til gennemførelse af direktiv 92/43/EØF, direktiv 2000/60/EF, artikel 55 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 ( 5 ), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF ( 6 ), direktiv 2009/128/EF, direktiv 2009/147/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 ( 7 ), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 ( 8 ) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 ( 9 )

c) 

landbrugsmetoder, der forebygger udvikling af antimikrobiel resistens som omhandlet i Kommissionens meddelelse af 29. juni 2017 med titlen »En europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens«

d) 

risikoforebyggelse og -styring

e) 

støtte til innovation, navnlig til forberedelse og gennemførelse af projekter i de operationelle grupper under EIP som omhandlet i artikel 127, stk. 3

f) 

digitale teknologier i landbruget og landdistrikterne som omhandlet i artikel 114, litra b)

g) 

bæredygtig næringsstofforvaltning, herunder senest fra og med 2024 anvendelsen af bedriftsbæredygtighedsinstrumentet for næringsstoffer; dette instrument er enhver digital applikation, der som minimum giver:

i) 

en balance mellem de vigtigste næringsstoffer på markniveau

ii) 

lovkrav vedrørende næringsstoffer

iii) 

jordbundsdata på grundlag af tilgængelige informationer og analyser

iv) 

data fra det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), der er relevante for næringsstofforvaltning

h) 

ansættelsesvilkår, arbejdsgiverforpligtelser, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og social støtte i landbrugssamfund.



KAPITEL II

INTERVENTIONSTYPER MED DIREKTE BETALINGER



Afdeling 1

Interventionstyper, nedsættelser og minimumskrav

Artikel 16

Interventionstyper med direkte betalinger

1.  
Interventionstyperne i dette kapitel kan indebære såvel afkoblede som koblede direkte betalinger.
2.  

Afkoblede direkte betalinger omfatter:

a) 

grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed

b) 

supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed

c) 

supplerende indkomststøtte til unge landbrugere

d) 

ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd.

3.  

Koblede direkte betalinger omfatter:

a) 

koblet indkomststøtte

b) 

afgrødespecifik betaling for bomuld.

Artikel 17

Lofter over og nedsættelse af betalinger

1.  
Medlemsstaterne kan lægge loft over beløbet for den grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed, der ydes til landbrugere for et givet kalenderår. Medlemsstater, der vælger at indføre lofter, nedsætter den del af beløbet, som overstiger 100 000 EUR, med 100 %.
2.  
Medlemsstaterne kan nedsætte beløbet for den grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed, der ydes til landbrugere for et givet kalenderår, og som overstiger 60 000 EUR, med op til 85 %.

Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere trancher på mere end 60 000 EUR og for disse yderligere trancher nærmere angive de procentvise nedsættelser. De sikrer, at nedsættelsen for hver tranche er lig med eller højere end nedsættelsen for den foregående tranche.

3.  

Inden medlemsstaterne anvender stk. 1 eller 2, kan de trække følgende fra beløbet for den grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed, der ydes til en landbruger for et givet kalenderår:

a) 

alle lønninger knyttet til en landbrugsaktivitet, som landbrugeren har anmeldt, inkl. skatter og sociale bidrag knyttet til beskæftigelse

b) 

de tilsvarende omkostninger ved almindelig og ulønnet arbejdskraft knyttet til en landbrugsaktivitet, der udføres af personer, som arbejder på den pågældende bedrift, men som ikke får løn herfor, eller som får mindre i løn end den godtgørelse, der normalt betales for de pågældende tjenesteydelser, men som får andel i bedriftens økonomiske resultat

c) 

arbejdskraftomkostningselementet i de kontraktomkostninger, der er forbundet med en landbrugsaktivitet, som landbrugeren har anmeldt.

Ved beregningen af de i første afsnit, litra a), omhandlede beløb anvender medlemsstaterne de faktiske lønudgifter, som afholdes af landbrugeren. I behørigt begrundede tilfælde kan landbrugerne anmode om at anvende standardomkostninger, som af den pågældende medlemsstat skal fastsættes efter en metode, der skal præciseres yderligere i dens strategiske plan på grundlag af den gennemsnitlige standardløn knyttet til en landbrugsaktivitet på nationalt eller regionalt plan ganget med antal årsværk anmeldt af den pågældende landbruger.

Ved beregningen af de i første afsnit, litra b), omhandlede beløb anvender medlemsstaterne standardomkostninger, som af den pågældende medlemsstat skal fastsættes efter en metode, der skal præciseres yderligere i dens strategiske plan på grundlag af den gennemsnitlige standardløn knyttet til en landbrugsaktivitet på nationalt eller regionalt plan ganget med antal årsværk anmeldt af den pågældende landbruger.

4.  
I tilfælde af en juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer kan medlemsstaterne anvende den nedsættelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2, for så vidt angår medlemmer af de pågældende juridiske personer eller sammenslutninger, hvis den nationale ret tillader de enkelte medlemmer at varetage rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der indehaves af enkelte landbrugere med status som driftsleder, navnlig hvad angår deres økonomiske, sociale og skattemæssige status, forudsat at de har bidraget til at styrke de pågældende juridiske personers eller sammenslutningers landbrugsstrukturer.
5.  
Det anslåede resultat af nedsættelsen af betalinger anvendes primært til at bidrage til finansieringen af supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed, hvis en sådan støtte er fastsat i den relevante strategiske plan, og dernæst af andre interventioner med afkoblede direkte betalinger.

Medlemsstaterne kan også anvende hele eller en del af resultatet til finansiering af interventionstyper under ELFUL, jf. kapitel IV, i form af en overførsel. En sådan overførsel til ELFUL fremgår af de finansielle tabeller i den strategiske plan og kan revideres i 2025, jf. artikel 103. Den er ikke underlagt maksimumsbegrænsningerne for overførsel af midler fra EGFL til ELFUL, jf. nævnte artikel.

6.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 152, som supplerer denne forordning med regler med henblik på fastlæggelse af et harmoniseret grundlag for beregningen af nedsættelsen af betalinger som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2, med henblik på at fastsætte nærmere regler om fordelingen af midler til landbrugere.

Artikel 18

Minimumskrav

1.  
Medlemsstaterne fastsætter et minimumsareal og yder ikke direkte betalinger til aktive landbrugere, hvis støtteberettigede areal på den bedrift, hvortil der er ansøgt om direkte betalinger, er mindre end dette minimumsareal.

Alternativt kan medlemsstaterne fastsætte et minimumsbeløb for direkte betalinger, der kan betales til en landbruger.

2.  
Hvis en medlemsstat har besluttet at fastsætte et minimumsareal i overensstemmelse med stk. 1, første afsnit, fastsætter den ikke desto mindre et minimumsbeløb i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, for de landbrugere, der modtager en dyrerelateret støtte, der betales pr. dyr i form af direkte betalinger og har færre hektar end dette minimumsareal.

Ved fastsættelsen af minimumsarealet eller minimumsbeløbet søger medlemsstaterne at sikre, at der kun ydes direkte betalinger til aktive landbrugere, hvis:

a) 

forvaltningen af de pågældende betalinger ikke medfører en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, og

b) 

de pågældende beløb effektivt bidrager til at nå de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, som direkte betalinger er knyttet til.

3.  
Grækenland kan beslutte ikke at anvende denne artikel på de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Artikel 19

Bidrag til risikostyringsværktøjer

Uanset artikel 44, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 kan en medlemsstat beslutte at tildele op til 3 % af de direkte betalinger, der skal betales til en landbruger, til landbrugerens bidrag til et risikostyringsværktøj.

Medlemsstater, der beslutter at gøre brug af denne bestemmelse, anvender den på alle landbrugere, der modtager direkte betalinger i et givet år.



Afdeling 2

Afkoblede direkte betalinger



Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 20

Generelle krav for modtagelse af afkoblede direkte betalinger

Medlemsstaterne yder afkoblede direkte betalinger til aktive landbrugere på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling, og som yderligere præciseret i de strategiske planer.



Underafdeling 2

Grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed

Artikel 21

Generelle regler

1.  
Medlemsstaterne yder grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (»grundlæggende indkomststøtte«) på de betingelser, der er fastsat i denne underafdeling, og som yderligere præciseret i de strategiske planer.
2.  
Medlemsstaterne yder grundlæggende indkomststøtte i form af en årlig afkoblet betaling pr. støtteberettiget hektar.
3.  
Uden at det berører artikel 23-27 ydes den grundlæggende indkomststøtte for hver støtteberettiget hektar, som en aktiv landbruger har anmeldt.

Artikel 22

Støttebeløb pr. hektar

1.  
Medmindre medlemsstaterne beslutter at yde grundlæggende indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder som omhandlet i artikel 23, ydes støtten som et ens beløb pr. hektar.
2.  
Medlemsstaterne kan beslutte at differentiere beløbet for den grundlæggende indkomststøtte pr. hektar for forskellige grupper af områder, der har socioøkonomiske eller agronomiske forhold, der ligner hinanden, herunder traditionelle landbrugsformer som fastsat af medlemsstaterne såsom traditionelle ekstensive alpine græsningsarealer. I overensstemmelse med artikel 109, stk. 2, litra d), kan beløbet for den grundlæggende indkomststøtte pr. hektar nedsættes under hensyntagen til støtte i henhold til andre interventioner i den pågældende strategiske plan.

Artikel 23

Betalingsrettigheder

1.  
Medlemsstater, der anvender grundbetalingsordningen, jf. afsnit III, kapitel I, afdeling 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan beslutte at yde grundlæggende indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder i henhold til nærværende forordnings artikel 24-27.
2.  
Hvis medlemsstater, der anvender grundbetalingsordningen, jf. afsnit III, kapitel I, afdeling 1, i forordning (EU) nr. 1307/2013, beslutter ikke længere at yde grundlæggende indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder, udløber de betalingsrettigheder, der er tildelt i henhold til nævnte forordning, den 31. december i året forud for det år, hvorfra beslutningen skal finde anvendelse.

Artikel 24

Værdien af betalingsrettigheder og konvergens

1.  
Medlemsstaterne fastsætter enhedsværdien af betalingsrettigheder før konvergens i henhold til denne artikel ved at justere værdien af betalingsrettighederne proportionelt med deres værdi som fastsat i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 for ansøgningsåret 2022 og den tilhørende betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, jf. afsnit III, kapitel III, i nævnte forordning, for ansøgningsåret 2022.
2.  
Medlemsstaterne kan beslutte at differentiere værdien af betalingsrettigheder i henhold til artikel 22, stk. 2.
3.  
Senest inden ansøgningsåret 2026 fastsætter hver medlemsstat et maksimumsniveau for værdien af individuelle betalingsrettigheder for medlemsstaten eller for hver gruppe af områder som omhandlet i artikel 22, stk. 2.
4.  
Hvis værdien af betalingsrettigheder som fastsat i henhold til stk. 1 ikke er ens i en medlemsstat eller inden for en gruppe af områder som omhandlet i artikel 22, stk. 2, sikrer den pågældende medlemsstat konvergens af værdien af betalingsrettigheder hen imod en ens enhedsværdi senest inden ansøgningsåret 2026.
5.  
Med henblik på stk. 4 sikrer hver medlemsstat senest for ansøgningsåret 2026, at alle betalingsrettigheder har en værdi på mindst 85 % af det planlagte gennemsnitlige enhedsbeløb, jf. artikel 102, stk. 1, for grundlæggende indkomststøtte for ansøgningsåret 2026 som fastsat i dens strategiske plan for medlemsstaten eller for gruppen af områder som omhandlet i artikel 22, stk. 2.
6.  
Medlemsstaterne finansierer den stigning i værdien af betalingsrettigheder, der er nødvendig for at overholde bestemmelserne i nærværende artikels stk. 4 og 5, ved brug af eventuelle beløb, der bliver til rådighed gennem anvendelsen af nærværende artikels stk. 3, og, hvor det er nødvendigt, ved at reducere forskellen mellem enhedsværdien for betalingsrettigheder som fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 1 og det planlagte enhedsbeløb, jf. artikel 102, stk. 1, for grundlæggende indkomststøtte for ansøgningsåret 2026 som fastsat i den strategiske plan for medlemsstaten eller for gruppen af områder som omhandlet i artikel 22, stk. 2.

Medlemsstaterne kan beslutte at anvende nedsættelsen på alle eller dele af betalingsrettighederne med en værdi, der fastsættes i henhold til nærværende artikels stk. 1, og som overstiger det planlagte enhedsbeløb, jf. artikel 102, stk. 1, for grundlæggende indkomststøtte for ansøgningsåret 2026 som fastsat i den strategiske plan for medlemsstaten eller for gruppen af områder som omhandlet i artikel 22, stk. 2.

7.  
Nedsættelserne som omhandlet i stk. 6 fastsættes på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier. Uden at det berører den minimumsværdi, der er fastsat i henhold til stk. 5, kan sådanne kriterier omfatte fastsættelse af et maksimum for nedsættelsen, der for sin del ikke må være lavere end 30 %.
8.  
Medlemsstaterne sikrer, at justeringen af værdien af betalingsrettighederne i overensstemmelse med stk. 3-7 starter fra året 2023.

Artikel 25

Aktivering af betalingsrettigheder

1.  
Medlemsstater, som har besluttet at yde støtte på grundlag af betalingsrettigheder, yder grundlæggende indkomststøtte til aktive landbrugere, der i deres egenskab af ejer eller forpagter råder over betalingsrettigheder, når disse betalingsrettigheder aktiveres. Medlemsstaterne sikrer, at aktive landbrugere for at aktivere betalingsrettigheder anmelder de støtteberettigede hektar, der ledsager en betalingsrettighed.
2.  
Medlemsstaterne sikrer, at betalingsrettigheder, herunder i tilfælde af arv eller arveforskud, kun aktiveres i den medlemsstat eller gruppe af områder som omhandlet i artikel 22, stk. 2, hvor de blev tildelt.
3.  
Medlemsstaterne sikrer, at aktiverede betalingsrettigheder giver ret til betaling på grundlag af de beløb, der er fastsat deri.

Artikel 26

Reserver af betalingsrettigheder

1.  
Medlemsstater, der beslutter at yde grundlæggende indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder, forvalter en national reserve.
2.  
Uanset nærværende artikels stk. 1 kan en medlemsstat, hvis den beslutter at differentiere den grundlæggende indkomststøtte i henhold til artikel 22, stk. 2, beslutte at have en reserve for hver gruppe af områder som omhandlet i nævnte artikel.
3.  
Medlemsstaterne sikrer, at betalingsrettighederne fra denne reserve kun tildeles aktive landbrugere.
4.  

Medlemsstaterne anvender deres reserve til at prioritere tildelingen af betalingsrettigheder til følgende landbrugere:

a) 

unge landbrugere, som for nylig har etableret en bedrift for første gang

b) 

nye landbrugere.

5.  
En medlemsstat tildeler betalingsrettigheder til eller forhøjer værdien af de eksisterende betalingsrettigheder, som aktive landbrugere råder over i medfør af en endelig retsafgørelse eller en endelig forvaltningsakt truffet af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat. Den sikrer, at disse aktive landbrugere modtager det antal og den værdi af betalingsrettigheder, der er fastlagt i den pågældende afgørelse eller akt på en dato, der fastsættes af den pågældende medlemsstat.
6.  
Medlemsstaterne sikrer, at reserven tilføres midler ved hjælp af en lineær nedsættelse af værdien af alle betalingsrettigheder, hvis reserven ikke er tilstrækkelig til at dække tildelingen af betalingsrettigheder i henhold til stk. 4 og 5.
7.  
Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere regler om anvendelsen af reserven, herunder yderligere kategorier af landbrugere, som skal modtage midler fra reserven, forudsat at de i stk. 4 og 5 omhandlede særlige grupper har modtaget midler, og om de omstændigheder, der udløser en tilførsel fra reserven. Hvis der tilføres midler til reserven ved hjælp af en lineær nedsættelse af værdien af betalingsrettigheder, finder en sådan lineær nedsættelse anvendelse på alle betalingsrettigheder på nationalt plan eller, hvis medlemsstaterne anvender undtagelsen i stk. 2, for den relevante gruppe af områder som omhandlet i artikel 22, stk. 2.
8.  
Medlemsstaterne fastsætter værdien af nye betalingsrettigheder, der tildeles fra reserven, til den gennemsnitlige nationale værdi af betalingsrettigheder i det år, tildelingen finder sted, eller til den gennemsnitlige værdi af betalingsrettigheder for hver gruppe af områder som omhandlet i artikel 22, stk. 2, i tildelingsåret.
9.  
Medlemsstaterne kan beslutte at forhøje værdien af de eksisterende betalingsrettigheder op til den gennemsnitlige nationale værdi i tildelingsåret eller op til den gennemsnitlige værdi for hver gruppe af områder som omhandlet i artikel 22, stk. 2.

Artikel 27

Overdragelse af betalingsrettigheder

1.  
Bortset fra overdragelse ved arv eller arveforskud kan betalingsrettigheder kun overdrages til en aktiv landbruger, der er etableret i samme medlemsstat.
2.  
Hvis medlemsstaten beslutter at differentiere den grundlæggende indkomststøtte i henhold til artikel 22, stk. 2, kan betalingsrettigheder kun overdrages inden for den gruppe af områder, hvor de blev tildelt.

Artikel 28

Betalinger til mindre landbrugere

Medlemsstaterne kan yde betaling til mindre landbrugere som fastsat af medlemsstaterne i form af et fast beløb eller et beløb pr. hektar til erstatning af de direkte betalinger i henhold til denne afdeling og afdeling 3 i dette kapitel. Medlemsstaterne gør den tilhørende intervention i deres strategiske planer valgfri for landbrugerne.

Den årlige betaling til hver landbruger må ikke overstige 1 250 EUR.

Medlemsstaten kan beslutte at fastsætte forskellige faste beløb eller beløb pr. hektar i tilknytning til forskellige arealtærskler.



Underafdeling 3

Supplerende indkomststøtte

Artikel 29

Supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed

1.  
Medlemsstaterne yder supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed (»omfordelingsindkomststøtte«) på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i deres strategiske planer.

Uanset dette stykkes første afsnit eller artikel 98 kan medlemsstaterne imødekomme behovet for en omfordeling af indkomststøtten gennem andre instrumenter og interventioner, som finansieres af EGFL og forfølger målet om en mere retfærdig fordeling og en mere effektiv målretning af indkomststøtten, forudsat at de i deres strategiske planer kan påvise, at der tages tilstrækkeligt hensyn til et sådant behov.

2.  
Medlemsstater sikrer omfordeling af direkte betalinger fra større til mindre eller mellemstore bedrifter, idet de yder omfordelingsindkomststøtte i form af en årlig, afkoblet betaling pr. støtteberettiget hektar til landbrugere, som har ret til en betaling i henhold til bestemmelserne om grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i artikel 21.
3.  
Medlemsstater fastsætter på nationalt eller regionalt plan, som kan udgøre de grupper af områder, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2, et beløb pr. hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller af hektar samt det maksimale antal hektar pr. landbruger, som der kan ydes omfordelingsindkomststøtte til.
4.  
Det beløb pr. hektar, der er planlagt for et givet ansøgningsår, må ikke overstige det nationale gennemsnitlige beløb for direkte betalinger pr. hektar for det pågældende ansøgningsår.
5.  
Det nationale gennemsnitlige beløb for direkte betalinger pr. hektar defineres som forholdet mellem det nationale loft for direkte betalinger for et givet ansøgningsår som fastsat i bilag V og de samlede planlagte output for grundlæggende indkomststøtte for det pågældende ansøgningsår, udtrykt i antal hektar.
6.  
I tilfælde af en juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer kan medlemsstaterne anvende det maksimale antal hektar, der er omhandlet i stk. 3, for så vidt angår medlemmer af disse juridiske personer eller sammenslutninger, hvis den nationale ret tillader de enkelte medlemmer at varetage rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der indehaves af enkelte landbrugere med status som driftsleder, navnlig hvad angår deres økonomiske, sociale og skattemæssige status, forudsat at de har bidraget til at styrke de pågældende juridiske personers eller sammenslutningers landbrugsstrukturer.

I tilfælde af landbrugere, der er en del af en sammenslutning af tilknyttede juridiske enheder som fastsat af medlemsstaterne, kan medlemsstaterne anvende det maksimale antal hektar, der er omhandlet i stk. 3, for så vidt angår denne sammenslutning på betingelser, som skal fastsættes af dem.

Artikel 30

Supplerende indkomststøtte til unge landbrugere

1.  
Medlemsstaterne kan yde supplerende indkomststøtte til unge landbrugere i overensstemmelse med de kriterier, der er fastlagt i artikel 4, stk. 6, på de betingelser, der er fastsat i nærværende artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer.
2.  
Som en del af forpligtelsen til at tiltrække unge landbrugere i overensstemmelse med den målsætning, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra g), og til med henblik på denne målsætning i overensstemmelse med artikel 95 at afsætte mindst et beløb som fastsat i bilag XII kan medlemsstaterne yde supplerende indkomststøtte til unge landbrugere, som for nylig har etableret en bedrift for første gang, og som har ret til en betaling i henhold til bestemmelserne om grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i artikel 21.

Medlemsstaterne kan beslutte at yde støtte efter denne artikel til landbrugere, der har modtaget støtte efter artikel 50 i forordning (EU) nr. 1307/2013, for den resterende del af den periode, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 5.

3.  
Denne supplerende indkomststøtte til unge landbrugere ydes i en varighed på højst fem år fra det første år, hvor en ansøgning om betaling til unge landbrugere indgives, og på de betingelser, der skal fastsættes i den retlige ramme for den fælles landbrugspolitik gældende for perioden efter 2027, når varigheden på fem år går ud over 2027. Medlemsstaterne sikrer, at der ikke skabes retlige forventninger for støttemodtagere for perioden efter 2027.

Denne støtte ydes i form af enten en årlig afkoblet betaling pr. støtteberettiget hektar eller et fast beløb pr. ung landbruger.

Medlemsstaterne kan beslutte kun at yde støtte efter denne artikel til et maksimalt antal hektar pr. ung landbruger.

4.  

Hvis der er tale om en juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer såsom en sammenslutning af landbrugere, producentorganisationer eller kooperativer, kan medlemsstaterne anvende det højeste antal hektar, jf. stk. 3, på niveauet for medlemmer af disse juridiske personer eller sammenslutninger,

a) 

der opfylder definitionen og betingelserne for en »ung landbruger« som fastsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, og

b) 

hvis den nationale lovgivning tillader de enkelte medlemmer at varetage rettigheder og forpligtelser svarende til dem, der indehaves af enkelte landbrugere med status som driftsleder, navnlig hvad angår deres økonomiske, sociale og skattemæssige status, forudsat at de har bidraget til at styrke de pågældende juridiske personers eller sammenslutningers landbrugsstrukturer.



Underafdeling 4

Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd

Artikel 31

Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd

1.  
Medlemsstaterne opretter og yder støtte til frivillige ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd (»bio-ordningerne«) på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer.
2.  
Medlemsstaterne yder i henhold til denne artikel støtte til aktive landbrugere eller sammenslutninger af aktive landbrugere, der forpligter sig til at anvende landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens.
3.  
Medlemsstaterne opstiller en liste over de i stk. 2 omhandlede landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd samt bekæmpelse af antimikrobiel resistens. Disse metoder skal være beregnet til at opfylde en eller flere af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), og for så vidt angår forbedring af dyrevelfærden og bekæmpelse af antimikrobiel resistens, i artikel 6, stk. 1, litra i).
4.  

Hver bio-ordning skal i princippet omfatte mindst to af følgende indsatsområder for klimaet, miljøet, dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens:

a) 

modvirkning af klimaforandringer, herunder reduktion af drivhusgasemissioner fra landbrugsmetoder, samt vedligeholdelse af eksisterende kulstoflagre og forbedring af kulstofbinding

b) 

tilpasning til klimaforandringer, herunder aktioner til forbedring af fødevareproduktionssystemers modstandsdygtighed og dyre- og plantediversitet med henblik på øget modstandsdygtighed over for sygdomme og klimaforandringer

c) 

beskyttelse eller forbedring af vandkvaliteten og mindskelse af presset på vandressourcerne

d) 

forebyggelse af jordforringelse, jordgenoprettelse, forbedring af jordfrugtbarhed og af næringsstofforvaltning [og jordbiota]

e) 

beskyttelse af biodiversitet, bevarelse eller genopretning af levesteder eller arter, herunder opretholdelse og skabelse af landskabstræk eller ikkeproduktive arealer

f) 

aktioner med henblik på en bæredygtig og reduceret anvendelse af pesticider, navnlig pesticider, der udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet

g) 

aktioner til at forbedre dyrevelfærd eller bekæmpe antimikrobiel resistens.

5.  

I henhold til denne artikel yder medlemsstaterne kun betalinger, som dækker forpligtelser, der:

a) 

er mere vidtgående end de relevante lovgivningsbestemte forvaltningskrav og de GLM-normer, der er fastsat i kapitel I, afdeling 2

b) 

er mere vidtgående end de relevante minimumskrav vedrørende brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler, dyrevelfærd samt andre relevante obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten

c) 

er mere vidtgående end de betingelser for bevarelse af et landbrugsareal, der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b)

d) 

adskiller sig fra forpligtelser, for hvilke der ydes betalinger i henhold til artikel 70.

For så vidt angår de forpligtelser, der er omhandlet i første afsnit, litra b), kan der, hvis national ret pålægger nye krav, der er mere vidtgående end de tilsvarende minimumskrav, som er fastsat i EU-retten, ydes støtte til forpligtelser, der bidrager til opfyldelse af disse krav, i højst 24 måneder fra den dato, hvor de bliver obligatoriske for bedriften.

6.  
I medfør af stk. 5 kan medlemsstaterne ved beskrivelsen af de forpligtelser, som støttemodtagere i forbindelse med bio-ordninger som omhandlet i denne artikel skal opfylde, bygge på et eller flere af de krav og en eller flere af de normer, der er fastsat i kapitel I, afdeling 2, forudsat at forpligtelserne i bio-ordningerne er mere vidtgående end de relevante lovgivningsbestemte forvaltningskrav og de minimumsnormer for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord, som medlemsstaterne har fastsat i henhold til kapitel I, afdeling 2.

Uden at det berører artikel 87, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116 anses aktive landbrugere eller sammenslutninger af aktive landbrugere, som deltager i bio-ordninger oprettet i overensstemmelse med første afsnit, for at opfylde de relevante krav og normer i bilag III, forudsat at de opfylder forpligtelserne i henhold til den pågældende bio-ordning.

Medlemsstater, der opretter bio-ordninger i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, kan sikre, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer ikke gentager kontrol, hvis de samme krav og normer gælder både i henhold til disse miljøordninger og forpligtelserne fastsat i bilag III.

7.  

Støtten til en bestemt bio-ordning ydes i form af en årlig betaling for alle støtteberettigede hektar, der er omfattet af forpligtelserne. Betalingerne ydes enten:

a) 

som betalinger ud over grundlæggende indkomststøtte som omhandlet i underafdeling 2 eller

b) 

som betalinger, der kompenserer aktive landbrugere eller sammenslutninger af aktive landbrugere for alle eller dele af de ekstraomkostninger, som de har afholdt, og tabt indkomst som følge af de påtagne forpligtelser, som beregnes i overensstemmelse med artikel 82 under hensyntagen til målene for bio-ordninger disse betalinger kan også dække transaktionsomkostninger.

Uanset første afsnit kan betalinger, som ydes i overensstemmelse med litra b) heri til dyrevelfærdsforpligtelser, forpligtelser vedrørende bekæmpelse af antimikrobiel resistens og, hvis det er behørigt begrundet, forpligtelser vedrørende landbrugsmetoder til gavn for klimaet, også ske i form af en årlig betaling for husdyrenheder.

8.  
Medlemsstaterne påviser, hvordan landbrugsmetodeforpligtelserne i henhold til bio-ordningerne opfylder de behov, der er omhandlet i artikel 108, og hvordan de bidrager til den miljø- og klimastruktur, der er omhandlet i artikel 109, stk. 2, litra a), og til dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens. De anvender et bedømmelses- eller pointsystem eller en anden passende metode for at sikre bio-ordningernes effektivitet med hensyn til at nå de fastsatte mål. Ved fastsættelsen af niveauet for betalinger for forskellige forpligtelser i henhold til bio-ordningerne i medfør af. nærværende artikels stk. 7, første afsnit, litra a), tager medlemsstaterne hensyn til hver bio-ordnings bæredygtigheds- og ambitionsniveau ud fra objektive og gennemsigtige kriterier.
9.  
Medlemsstaterne sikrer, at interventionerne i henhold til denne artikel er i overensstemmelse med den støtte, der er baseret på artikel 70.



Afdeling 3

Koblede direkte betalinger



Underafdeling 1

Koblet indkomststøtte

Artikel 32

Generelle regler

1.  
Medlemsstaterne kan yde koblet indkomststøtte til aktive landbrugere på de betingelser, der er fastsat i denne underafdeling, og som yderligere præciseret i de strategiske planer.
2.  
Medlemsstaternes interventioner skal hjælpe de støttede sektorer og produktioner eller bestemte driftsformer inden for disse sektorer eller produktioner, jf. artikel 33, med at løse de vanskeligheder, de har, ved at forbedre konkurrenceevnen, bæredygtigheden eller kvaliteten. Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at påvise, hvilke vanskeligheder de har i forbindelse med proteinafgrøder.
3.  
Koblet indkomststøtte ydes i form af en årlig betaling pr. hektar eller dyr.

Artikel 33

Anvendelsesområde

Koblet støtte kan kun ydes til følgende sektorer eller produktioner eller bestemte driftsformer inden for disse sektorer eller produktioner, der tilskrives særlig stor betydning af socioøkonomiske eller miljømæssige årsager:

a) 

korn

b) 

oliefrø med undtagelse af solsikkefrø til direkte konsum som fastsat i artikel 11, stk. 7

c) 

proteinafgrøder, herunder bælgplanter og blandinger af bælgplanter og græs, forudsat at bælgplanter forbliver fremherskende i blandingen

d) 

hør

e) 

hamp

f) 

ris

g) 

nødder

h) 

stivelseskartofler

i) 

mælk og mejeriprodukter

j) 

frø

k) 

fåre- og gedekød

l) 

oksekød

m) 

olivenolie og spiseoliven

n) 

silkeorme

o) 

tørret foder

p) 

humle

q) 

sukkerroer, sukkerrør og cikorierødder

r) 

frugt og grøntsager

s) 

lavskov med kort omdriftstid.

Artikel 34

Støtteberettigelse

1.  
Medlemsstaterne kan kun yde koblet indkomststøtte i form af en betaling pr. hektar for arealer, som de har fastsat som støtteberettigede hektar.
2.  
Hvis den koblede indkomststøtte vedrører kvæg eller får og geder, fastsætter medlemsstaterne som en betingelse for støtteberettigelse forpligtelser til at identificere og registrere dyrene i henhold til del IV, afsnit I, kapitel 2, afdeling 1 i forordning (EU) nr. 2016/429. Uden at det berører andre gældende betingelser for støtteberettigelse betragtes kvæg eller får og geder som støtteberettigede, hvis forpligtelserne til identifikation og registrering er opfyldt inden en nærmere bestemt dato i det relevante ansøgningsår, som fastsættes af medlemsstaten.

Artikel 35

Delegerede beføjelser i tilfælde af strukturel uligevægt på markedet i en sektor

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 med henblik på at supplere denne forordning med foranstaltninger til at forhindre, at modtagere af koblet indkomststøtte lider under strukturel uligevægt på markedet i en sektor. Disse delegerede retsakter kan give medlemsstaterne mulighed for at beslutte, at koblet indkomststøtte fortsat kan udbetales indtil 2027 på grundlag af de produktionsenheder, hvortil der i en tidligere referenceperiode blev ydet en sådan støtte.



Underafdeling 2

Afgrødespecifik betaling for bomuld

Artikel 36

Anvendelsesområde

Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal yder afgrødespecifik betaling for bomuld til aktive landbrugere, som producerer bomuld henhørende under KN-kode 5201 00 , på de betingelser, der er fastsat i denne underafdeling.

Artikel 37

Generelle regler

1.  
Der ydes afgrødespecifik betaling for bomuld pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. Arealet er kun støtteberettiget, hvis det hører til landbrugsarealer, som medlemsstaten har godkendt til bomuldsproduktion, er tilsået med sorter, der er godkendt af medlemsstaten, og reelt høstes under normale vækstforhold.
2.  
Der ydes afgrødespecifik betaling for bomuld af sund, rimelig og sædvanlig handelskvalitet.
3.  
Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal godkender de arealer og sorter, der er omhandlet i stk. 1, i overensstemmelse med alle regler og betingelser, der er vedtaget i medfør af stk. 5.
4.  

For så vidt angår interventioner, der er omfattet af denne underafdeling:

a) 

De afholdte udgifters støtteberettigelse bestemmes på grundlag af artikel 37, litra a), i forordning (EU) 2021/2116.

b) 

Med henblik på artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116 skal den udtalelse, som certificeringsorganerne skal afgive, omfatte litra a), b) og d) deri samt forvaltningserklæringen.

5.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 med henblik på at supplere nærværende forordning med regler og betingelser for godkendelse af arealer og sorter i forbindelse med afgrødespecifik betaling for bomuld.
6.  
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler om proceduren for godkendelse af arealer og sorter i forbindelse med afgrødespecifik betaling for bomuld og om meddelelser til producenterne om denne godkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 153, stk. 2.

Artikel 38

Basisarealer, fastsatte udbytter og referencebeløb

1.  

De nationale basisarealer fastsættes som følger:

— 
Bulgarien: 3 342 ha
— 
Grækenland: 250 000 ha
— 
Spanien: 48 000 ha
— 
Portugal: 360 ha.
2.  

De fastsatte udbytter i referenceperioden fastsættes som følger:

— 
Bulgarien: 1,2 ton/ha
— 
Grækenland: 3,2 ton/ha
— 
Spanien: 3,5 ton/ha
— 
Portugal: 2,2 ton/ha.
3.  

Størrelsen af den afgrødespecifikke betaling pr. hektar støtteberettiget areal beregnes ved at gange de udbytter, der er fastsat i stk. 2, med følgende referencebeløb:

— 
Bulgarien: 636,13 EUR
— 
Grækenland: 229,37 EUR
— 
Spanien: 354,73 EUR
— 
Portugal: 223,32 EUR.
4.  
Hvis det støtteberettigede bomuldsareal i en given medlemsstat og et givet år overstiger det basisareal, der er fastsat i stk. 1, nedsættes den støtte, der er omhandlet i stk. 3, for denne medlemsstat forholdsmæssigt med overskridelsen af basisarealet.
5.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 med henblik på at supplere denne forordning med regler om betingelserne for ydelse af afgrødespecifik betaling for bomuld, om kravene til støtteberettigelse og om dyrkningspraksis.
6.  
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler om beregning af den nedsættelse, der er omhandlet i stk. 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 153, stk. 2.

Artikel 39

Godkendte brancheorganisationer

1.  

I denne underafdeling forstås ved en »godkendt brancheorganisation« en juridisk enhed, der består af bomuldsproducerende landbrugere og mindst én egreneringsvirksomhed, der udøver aktiviteter såsom:

a) 

at medvirke til en bedre koordinering af den måde, bomulden bringes i omsætning på, især ved forsknings- og markedsundersøgelser

b) 

at udarbejde standardkontrakter, der er i overensstemmelse med Unionens regler

c) 

at dirigere produktionen i retning af produkter, der er bedre tilpasset markedets behov og forbrugerefterspørgslen, især med hensyn til kvalitet og forbrugerbeskyttelse

d) 

at opdatere metoder og måder at forbedre produktkvaliteten på

e) 

at udvikle markedsføringsstrategier for at fremme afsætningen af bomuld ved hjælp af kvalitetscertificeringsordninger.

2.  
Den medlemsstat, hvor egreneringsvirksomhederne er etableret, godkender brancheorganisationer, som overholder alle kriterier, der fastsættes i medfør af stk. 3.
3.  

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 med henblik på at supplere denne forordning med regler om:

a) 

kriterier for godkendelse af brancheorganisationer

b) 

forpligtelser for producenterne

c) 

konsekvenser, hvis en godkendt brancheorganisation ikke opfylder de i litra a) omhandlede kriterier.

Artikel 40

Ydelse af betaling

1.  
Landbrugere ydes afgrødespecifik betaling for bomuld for hektar, der er støtteberettigede i henhold til artikel 38.
2.  
Til landbrugere, der er medlemmer af en godkendt brancheorganisation, ydes den afgrødespecifikke betaling for bomuld for hektar, der er støtteberettigede inden for det basisareal, der er fastsat i artikel 38, stk. 1, forhøjet med et beløb på 2 EUR.

Artikel 41

Undtagelser

1.  
Artikel 101 og 102 samt afsnit VII, med undtagelse af kapitel III deri, finder ikke anvendelse på den afgrødespecifikke betaling for bomuld, der er fastsat i denne underafdeling.
2.  
Afgrødespecifik betaling for bomuld er ikke omfattet af nogen af de afsnit i den strategiske plan, der er omhandlet i artikel 108-114 med undtagelse af artikel 112, stk. 2, litra a), vedrørende finansieringsplanen.
3.  
Artikel 55, stk. 1, andet og tredje afsnit, i forordning (EU) 2021/2116 finder ikke anvendelse på de interventioner, der er omhandlet i denne underafdeling.



KAPITEL III

INTERVENTIONSTYPER I BESTEMTE SEKTORER



Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 42

Anvendelsesområde

I dette kapitel fastsættes der regler om interventionstyper:

a) 

i frugt- og grøntsagssektoren, jf. artikel 1, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1308/2013

b) 

i sektoren for biavlsprodukter, jf. artikel 1, stk. 2, litra v), i forordning (EU) nr. 1308/2013 (»biavlssektoren«)

c) 

i vinsektoren, jf. artikel 1, stk. 2, litra l), i forordning (EU) nr. 1308/2013

d) 

i humlesektoren, jf. artikel 1, stk. 2, litra f), i forordning (EU) nr. 1308/2013

e) 

i sektoren for olivenolie og spiseoliven, jf. artikel 1, stk. 2, litra g), i forordning (EU) nr. 1308/2013

f) 

i de andre sektorer, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra a)-h), k), m), o)-t) og w), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og de sektorer, der dækker produkter opført i nærværende forordnings bilag VI.

Artikel 43

Obligatoriske og valgfri interventionstyper

1.  
Interventionstyperne i frugt- og grøntsagssektoren som omhandlet i artikel 42, litra a), er obligatoriske for medlemsstater med producentorganisationer i denne sektor, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013.

Hvis en medlemsstat uden anerkendte producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren på tidspunktet for indgivelse af sin strategiske plan anerkender en producentorganisation i denne sektor i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 i perioden for den strategiske plan, indgiver denne medlemsstat en anmodning om ændring af den strategiske plan i overensstemmelse med artikel 119 med henblik på at medtage interventioner i frugt- og grøntsagssektoren.

2.  
Interventionstyperne i biavlssektoren som omhandlet i artikel 42, litra b), er obligatoriske for alle medlemsstater.
3.  
Interventionstyperne i vinsektoren som omhandlet i artikel 42, litra c), er obligatoriske for de medlemsstater, der er opført i bilag VII.
4.  
Medlemsstaterne kan vælge at gennemføre interventionstyperne som omhandlet i artikel 42, litra d), e) og f), i deres strategiske planer.
5.  
Tyskland må kun gennemføre de i artikel 42, litra f), omhandlede interventionstyper i humlesektoren, hvis den i sin strategiske plan beslutter ikke at gennemføre de i artikel 42, litra d), omhandlede interventionstyper.
6.  
Grækenland, Frankrig og Italien må kun gennemføre de i artikel 42, litra f), omhandlede interventionstyper i sektoren for olivenolie og spiseoliven, hvis de i deres strategiske planer beslutter ikke at gennemføre de i artikel 42, litra e), omhandlede interventionstyper.

Artikel 44

Støtteformer

1.  

I de sektorer, der er omhandlet i artikel 42, kan støtte antage følgende former:

a) 

godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af en støttemodtager

b) 

enhedsomkostninger

c) 

faste beløb

d) 

finansiering efter fast takst.

2.  

Beløbene for de støtteformer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d), fastlægges på en af følgende måder:

a) 

en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode baseret på:

i) 

statistiske data, andre objektive oplysninger eller en sagkyndig vurdering eller

ii) 

verificerede historiske data for støttemodtagere eller

iii) 

anvendelse af støttemodtageres sædvanlige praksis for omkostningsberegning

b) 

budgetforslag, som er fastlagt i hvert konkret tilfælde og forinden er godkendt af det organ, der udvælger operationen i tilfælde af interventioner i vin- og biavlssektorerne eller organet, der godkender driftsprogrammerne som omhandlet i artikel 50 i tilfælde af interventioner i andre berettigede sektorer

c) 

i overensstemmelse med de regler for anvendelse af tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der gælder i EU-politikker for en lignende type intervention

d) 

i overensstemmelse med de regler for anvendelse af tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der anvendes i støtteordninger, som finansieres fuldt ud af medlemsstaten for en lignende type intervention.

Artikel 45

Delegerede beføjelser i forbindelse med yderligere krav til interventionstyper

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 med henblik på at supplere denne forordning med krav ud over de i dette kapitel fastsatte om:

a) 

sikring af, at interventionstyperne i dette kapitel fungerer efter hensigten, navnlig ved at undgå konkurrenceforvridning på det indre marked

b) 

den udgiftstype, der er omfattet af interventionerne anført i dette kapitel, herunder uanset artikel 22 i forordning (EU) 2021/2116 støtteberettigelsen af producentorganisationernes eller andre støttemodtageres administrations- og personaleomkostninger i forbindelse med gennemførelse af disse interventioner

c) 

grundlaget for beregning af den finansielle støtte fra Unionen som omhandlet i dette kapitel, herunder referenceperioderne og beregning af værdien af den afsatte produktion, og for beregning af producenters organiseringsgrad med henblik på den nationale finansielle støtte, der er omhandlet i artikel 53

d) 

maksimumsniveauerne for den finansielle støtte fra Unionen til de interventionstyper, der er omhandlet i artikel 47, stk. 2, litra a), c), f), g), h) og i), og til de interventionstyper, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra c), d) og l), herunder emballerings- og transportsatser for produkter tilbagekøbt med henblik på gratis uddeling og forarbejdningsomkostninger forud for levering til dette formål

e) 

reglerne om fastsættelse af et loft over udgifterne og om måling af det støtteberettigede areal med henblik på de interventionstyper, der er omhandlet i artikel 47, stk. 2, litra d), og artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a)

f) 

reglerne om producenters forpligtelse til at trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage, regler om undtagelser fra denne forpligtelse med henblik på at undgå yderligere administrative byrder og regler om frivillig certificering af destillerier

g) 

betingelserne for anvendelse af de støtteformer, der er opført i artikel 44, stk. 1

h) 

reglerne om minimumsvarighedskrav for produktive og ikkeproduktive investeringer, som støttes af interventioner i dette kapitel

i) 

reglerne om kombination af finansiering til investeringer i medfør af artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra b), og til salgsfremstød i medfør af artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra k).

Artikel 46

Målsætninger i frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og andre sektorer, der er omhandlet i artikel 42, litra f)

Målsætningerne i de sektorer, der er omhandlet i artikel 42, litra a), d), e) og f), er følgende:

a) 

planlægning og tilrettelæggelse af produktionen, tilpasning af produktionen til efterspørgslen, navnlig hvad angår kvalitet og mængde, optimering af produktionsomkostningerne og afkast på investeringer og stabilisering af producentpriserne, jf. de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra a), b), c) og i)

b) 

koncentration af udbuddet og afsætning af produkterne på markedet, herunder gennem direkte salg, jf. de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra a), b) og c)

c) 

forbedring af konkurrenceevnen på mellemlang og lang sigt, navnlig gennem modernisering, jf. den specifikke målsætning i artikel 6, stk. 1, litra c)

d) 

forskning i og udvikling af bæredygtige produktionsmetoder, herunder modstandsdygtighed over for skadegørere og dyresygdomme samt modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, innovativ praksis og produktionsteknikker, der fremmer den økonomiske konkurrenceevne og markedsudviklingen, jf. de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra a), b), c) og i)

e) 

fremme, udvikling og gennemførelse af:

i) 

produktionsmetoder og -teknikker, der tager hensyn til miljøet

ii) 

produktionspraksis, der er modstandsdygtig over for skadegørere og sygdomme

iii) 

standarder for dyresundhed og -velfærd, der er mere vidtgående end de minimumskrav, der er fastsat i henhold til EU-retten og national ret

iv) 

mindskelse af affald og miljøvenlig anvendelse og forvaltning af biprodukter, herunder genanvendelse og valorisering heraf

v) 

beskyttelse og forbedring af biodiversiteten og bæredygtig anvendelse af naturressourcer, navnlig beskyttelse af vand, jord og luft.

Jf. de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra e), f) og i)

f) 

bidrag til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer i henhold til artikel 6, stk. 1, litra d)

g) 

fremme af produkters handelsværdi og kvalitet, herunder forbedring af produktkvalitet og udvikling af produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller produkter omfattet af EU-kvalitetsordninger eller nationale kvalitetsordninger, som er anerkendt af medlemsstaterne, jf. de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra b)

h) 

salgsfremstød for og markedsføring af produkter, jf. de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra b), c) og i)

i) 

forøgelse af forbruget af produkter i frugt- og grøntsagssektoren, både friske og forarbejdede produkter, jf. den specifikke målsætning i artikel 6, stk. 1, litra i)

j) 

kriseforebyggelse og risikostyring, der har til formål at forhindre og håndtere forstyrrelser på markederne i den pågældende sektor, jf. de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra a), b) og c)

k) 

forbedring af ansættelsesvilkår og håndhævelse af arbejdsgiverforpligtelser samt sundheds- og sikkerhedskrav på arbejdspladsen i overensstemmelse med direktiv 89/391/EØF, 2009/104/EF og (EU) 2019/1152.

Artikel 47

Interventionstyper i frugt- og grøntsagssektoren, humlesektoren, sektoren for olivenolie og spiseoliven og andre sektorer omhandlet i artikel 42, litra f)

1.  

For hver målsætning, som vælges blandt de målsætninger, der er omhandlet i artikel 46, litra a)-i) og k), vælger medlemsstaterne i deres strategiske planer en eller flere af følgende interventionstyper i de sektorer, der er omhandlet i artikel 42, litra a), d), e) og f):

a) 

investeringer i materielle og immaterielle aktiver, forskning og eksperimentelle og innovative produktionsmetoder og andre aktioner inden for områder såsom:

i) 

jordbevarelse, herunder forøgelse af jordens kulstofindhold og forbedring af jordstrukturen, samt mindskelse af forurenende stoffer

ii) 

forbedring af anvendelsen og fornuftig forvaltning af vand, herunder vandbesparelse, vandbeskyttelse og dræning

iii) 

forebyggelse af skader forårsaget af ugunstige vejrforhold og fremme af udviklingen og brugen af sorter, racer og forvaltningspraksis, der er tilpasset de ændrede klimaforhold

iv) 

øget energibesparelse, energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi

v) 

udelukkende bæredygtig emballage inden for forskning og forsøgsproduktion

vi) 

biosikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd

vii) 

reduktion af emissioner og affald, forbedring af anvendelsen af biprodukter, herunder genanvendelse og valorisering heraf, samt forvaltning af affald

viii) 

forbedring af modstandsdygtigheden over for skadegørere og reduktion af risici og virkninger fra anvendelsen af pesticider, herunder gennemførelse af integrerede metoder til bekæmpelse af skadegørere

ix) 

forbedring af modstandsdygtigheden over for dyresygdomme og reduktion af anvendelsen af veterinærlægemidler, herunder antibiotika

x) 

etablering og sikring af levesteder, der er gunstige for biodiversiteten

xi) 

forbedring af produktkvaliteten

xii) 

forbedring af de genetiske ressourcer

xiii) 

forbedring af ansættelsesvilkår og håndhævelse af arbejdsgiverforpligtelser samt sundheds- og sikkerhedskrav på arbejdspladsen i overensstemmelse med direktiv 89/391/EØF, 2009/104/EF og (EU) 2019/1152

b) 

rådgivningstjenester og teknisk bistand, navnlig hvad angår bæredygtige metoder til bekæmpelse af skadegørere og sygdomskontrol, bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og dyresundhedsprodukter, tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer, ansættelsesvilkår, arbejdsgiverforpligtelser og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

c) 

uddannelse, herunder vejledning og udveksling af bedste praksis, navnlig hvad angår bæredygtige metoder til bekæmpelse af skadegørere og sygdomskontrol, bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og dyresundhedsprodukter, tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer samt brug af organiserede handelsplatforme og råvarebørser på spot- og futuresmarkeder

d) 

økologisk eller integreret produktion

e) 

aktioner til forbedring af bæredygtigheden og effektiviteten i forbindelse med transport og oplagring af produkter

f) 

salgsfremstød, kommunikation og markedsføring, herunder aktioner og aktiviteter med henblik på navnlig at øge forbrugernes viden om Unionens kvalitetsordninger og vigtigheden af sund ernæring og at diversificere og konsolidere markederne

g) 

gennemførelse af såvel Unionens kvalitetsordninger som nationale kvalitetsordninger

h) 

gennemførelse af sporbarheds- og certificeringssystemer, navnlig overvågning af kvaliteten af produkter, der sælges til endelige forbrugere

i) 

aktioner til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer.

2.  

Hvad angår den i artikel 46, litra j), omhandlede målsætning, vælger medlemsstaterne i deres strategiske planer en eller flere af følgende interventionstyper i de sektorer, der er omhandlet i artikel 42, litra a), d), e) og f):

a) 

oprettelse af, tilførsel af kapital til og tilførsel af ny kapital til gensidige fonde foretaget af producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 eller i henhold til artikel 67, stk. 7, i nærværende forordning

b) 

investeringer i materielle og immaterielle aktiver med henblik på en mere effektiv forvaltning af de mængder, der bringes i omsætning, herunder med henblik på kollektiv oplagring

c) 

kollektiv oplagring af produkter produceret af producentorganisationen eller dennes medlemmer, herunder om nødvendigt kollektiv forarbejdning med henblik på at lette en sådan oplagring

d) 

genplantning af frugtplantager eller olivenlunde, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager efter ordre fra medlemsstatens kompetente myndighed eller med henblik på tilpasning til klimaforandringer

e) 

genoprettelse af husdyrbestanden efter tvungen slagtning af sundhedsmæssige årsager eller på grund af tab som følge af naturkatastrofer

f) 

tilbagekøb fra markedet med henblik på gratis uddeling eller andre formål, herunder om nødvendigt forarbejdning med henblik på at lette en sådan tilbagekøb

g) 

grøn høst, der består i høst på et givet areal af samtlige umodne uafsættelige produkter, der ikke forud for den grønne høst er blevet beskadiget på grund af vejrforhold, sygdom eller andet

h) 

undladt høst, der består i afslutningen af den igangværende produktionscyklus på et givet areal, hvor produktet er veludviklet og af sund, rimelig og sædvanlig handelskvalitet, dog ikke ødelæggelse af produkter på grund af vejrforhold eller sygdom

i) 

høst- og produktionsforsikring, der bidrager til at beskytte producenternes indkomst, når der forekommer tab som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadegørerangreb, og som samtidig sikrer, at støttemodtagerne træffer de nødvendige risikoforebyggelsesforanstaltninger

j) 

vejledning af andre producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 eller i henhold til artikel 67, stk. 7, i nærværende forordning, eller af individuelle producenter

k) 

gennemførelse og forvaltning af tredjelandes sundheds- og plantesundhedskrav på Unionens område med henblik på at lette adgangen til tredjelandes markeder

l) 

kommunikationsaktioner, der har til formål at øge bevidstheden og informere forbrugerne.

Artikel 48

Planlægning, rapportering og præstationsafstemning på driftsprogramniveau

Artikel 7, stk. 1, litra a), artikel 102, artikel 111, litra g) og h), artikel 112, stk. 3, litra b), og artikel 134 finder anvendelse på interventionstyper i de sektorer, der er omhandlet i artikel 42, litra a), d), e) og f), på driftsprogramniveau i stedet for på interventionsniveau. Planlægning, rapportering og præstationsafstemning for disse interventionstyper foretages også på driftsprogramniveau.



Afdeling 2

Frugt- og grøntsagssektoren

Artikel 49

Målsætninger i frugt- og grøntsagssektoren

Medlemsstaterne forfølger en eller flere af målsætningerne i artikel 46 i frugt- og grøntsagssektoren omhandlet i artikel 42, litra a). Målsætningerne i artikel 46, litra g), h), i) og k), omfatter både friske og forarbejdede produkter, mens målsætningerne i nævnte artikels øvrige litraer kun omfatter friske produkter.

Medlemsstaterne sikrer, at interventionerne svarer til de interventionstyper, der er valgt i henhold til artikel 47.

Artikel 50

Driftsprogrammer

1.  
De målsætninger, der er omhandlet i artikel 46, og de interventioner i frugt- og grøntsagssektoren, som medlemsstaterne har fastsat i deres strategiske planer, gennemføres ved hjælp af godkendte driftsprogrammer fra producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, eller begge, på de betingelser, som er fastsat i denne artikel.
2.  
Driftsprogrammerne har en varighed på mindst tre år og højst syv år.
3.  
Driftsprogrammerne forfølger som minimum de målsætninger, der er omhandlet i artikel 46, litra b), e) og f).
4.  
For hver valgt målsætning indeholder driftsprogrammerne en beskrivelse af de interventioner, der er valgt blandt dem, som medlemsstaterne har fastsat i deres strategiske planer.
5.  
Producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, fremlægger driftsprogrammer for medlemsstaterne til godkendelse og gennemfører dem, hvis de godkendes.
6.  
Driftsprogrammer fra sammenslutninger af producentorganisationer må ikke dække de samme interventioner som deres medlemsorganisationers driftsprogrammer. Medlemsstaterne vurderer driftsprogrammer fra sammenslutninger af producentorganisationer sammen med deres medlemsorganisationers driftsprogrammer.

Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne:

a) 

at interventionerne under driftsprogrammerne fra en sammenslutning af producentorganisationer finansieres fuldt ud uden at det berører artikel 51, stk. 1, litra b), af bidrag fra denne sammenslutnings medlemsorganisationer, og at midlerne tildeles fra de pågældende medlemsorganisationers driftsfonde

b) 

at interventionerne og den tilsvarende finansielle andel fastlægges i hver medlemsorganisations driftsprogram

c) 

at der ikke ydes dobbeltfinansiering.

7.  

Medlemsstaterne sikrer for hvert driftsprogram:

a) 

at mindst 15 % af udgifterne dækker interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra e) og f), omhandlede målsætninger

b) 

at driftsprogrammet omfatter tre eller flere aktioner, som er knyttet til de målsætninger, der er nævnt i artikel 46, litra e) og f)

c) 

at mindst 2 % af udgifterne omfatter de interventioner, der er knyttet til målsætningen nævnt i artikel 46, litra d), og

d) 

at udgifterne for interventionerne inden for de i artikel 47, stk. 2, litra f), g) og h), omhandlede interventionstyper ikke overstiger en tredjedel af de samlede udgifter.

Hvis mindst 80 % af medlemmerne af en producentorganisation er omfattet af en eller flere identiske miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser eller økologiske landbrugsforpligtelser, der er fastsat i kapitel IV, regnes hver af disse forpligtelser som en aktion med henblik på mindsteantallet på tre, jf. første afsnit, litra b).

8.  
Driftsprogrammer kan indeholde foreslåede aktioner til at sikre, at arbejdstagere i sektoren har rimelige og sikre arbejdsvilkår.

Artikel 51

Driftsfonde

1.  

Frugt- og grøntsagsproducentorganisationer eller sammenslutninger af sådanne producentorganisationer kan oprette en driftsfond. Fonden finansieres ved hjælp af:

a) 

finansielle bidrag fra:

i) 

medlemmerne af producentorganisationen eller producentorganisationen selv eller begge eller

ii) 

sammenslutningen af producentorganisationer gennem denne sammenslutnings medlemmer

b) 

finansiel støtte fra Unionen, der kan ydes til producentorganisationer eller til deres sammenslutninger, hvis disse organisationer eller sammenslutninger fremlægger et driftsprogram.

2.  
Driftsfonde må kun anvendes til finansiering af driftsprogrammer, der er godkendt af medlemsstaterne.

Artikel 52

Finansiel støtte fra Unionen til frugt- og grøntsagssektoren

1.  
Den finansielle støtte fra Unionen er lig med de finansielle bidrag i artikel 51, stk. 1, litra a), som reelt er betalt, men begrænses til 50 % af de udgifter, der reelt er afholdt.
2.  

Den finansielle støtte fra Unionen begrænses til:

a) 

4,1 % af værdien af hver producentorganisations afsatte produktion

b) 

4,5 % af værdien af hver sammenslutning af producentorganisationers afsatte produktion

c) 

5 % af værdien af hver tværnational producentorganisations eller tværnationale sammenslutning af producentorganisationers afsatte produktion.

Disse procentsatser kan forhøjes med 0,5 procentpoint, forudsat at det beløb, der overstiger den relevante procentdel fastsat i første afsnit, udelukkende anvendes til en eller flere interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra d), e), f), h), i) og j), omhandlede målsætninger. For så vidt angår sammenslutninger af producentorganisationer, herunder tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer, kan disse interventioner gennemføres af sammenslutningen på vegne af dens medlemmer.

3.  

Efter anmodning fra en producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer forhøjes grænsen på 50 %, som er fastsat i stk. 1, til 60 % for et driftsprogram eller en del af et driftsprogram, hvis mindst ét af følgende gælder:

a) 

tværnationale producentorganisationer gennemfører interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra b), e) og f), omhandlede målsætninger, i to eller flere medlemsstater

b) 

en eller flere producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer deltager i interventioner, der gennemføres af en branche

c) 

driftsprogrammet vedrører kun særlig støtte til produktion af økologiske produkter, der er omfattet af forordning (EU) nr. 2018/848

d) 

producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, gennemfører for første gang et driftsprogram

e) 

producentorganisationer afsætter mindre end 20 % af frugt- og grøntsagsproduktionen i en medlemsstat

f) 

producentorganisationen opererer i en af regionerne i den yderste periferi

g) 

driftsprogrammet dækker interventioner, der er knyttet til de i artikel 46, litra d), e), f), i) og j), omhandlede målsætninger

h) 

driftsprogrammet gennemføres for første gang af en anerkendt producentorganisation, der er resultatet af en fusion mellem to eller flere anerkendte producentorganisationer.

4.  
Den procentsats på 50 %, der er fastsat i stk. 1, forhøjes til 80 % for udgifter knyttet til den målsætning, der er omhandlet i artikel 46, litra d), hvis disse udgifter dækker mindst 5 % af udgifterne under driftsprogrammet.
5.  
Den procentsats på 50 %, der er fastsat i stk. 1, forhøjes til 80 % for udgifter knyttet til den målsætning, der er omhandlet i artikel 46, litra e) og f), hvis disse udgifter dækker mindst 20 % af udgifterne under driftsprogrammet.
6.  

Den procentsats på 50 %, der er fastsat i stk. 1, forhøjes til 100 % i følgende tilfælde:

a) 

tilbagekøb fra markedet af frugt og grøntsager, der ikke overstiger 5 % af hver producentorganisations afsatte produktion, og som afhændes:

i) 

ved gratis uddeling til velgørende organisationer eller stiftelser, der af medlemsstaterne er godkendt til dette formål, til brug i deres aktiviteter til fordel for personer, som i henhold til national ret har ret til offentlig understøttelse, navnlig fordi de ikke råder over tilstrækkelige midler til deres underhold

ii) 

ved gratis uddeling til fængsler, skoler og offentlige uddannelsesinstitutioner, de i artikel 22 i forordning (EU) nr. 1308/2013, omhandlede institutioner og feriekolonier samt til hospitaler og alderdomshjem, som medlemsstaterne udpeger, idet de træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at disse mængder uddeles som supplement til de mængder, disse institutioner normalt indkøber

b) 

aktioner i forbindelse med vejledning af andre producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, forudsat at disse producentorganisationer er fra områder i de medlemsstater, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 53, stk. 2, eller af individuelle producenter.

Artikel 53

Finansiel støtte fra medlemsstaterne

1.  
I de områder af medlemsstaterne, hvor producenterne i frugt- og grøntsagssektoren er organiseret i en grad, der er betydeligt lavere end gennemsnittet i Unionen, kan medlemsstaterne yde producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, en national finansiel støtte, som ikke må overstige 80 % af de finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra a), i nærværende forordning, og op til 10 % af værdien af en sådan producentorganisations afsatte produktion. Den nationale finansielle støtte supplerer driftsfonden.
2.  
Producenters organiseringsgrad i et område af en medlemsstat anses for at være betydeligt lavere end gennemsnittet i Unionen, hvis den gennemsnitlige organiseringsgrad har været mindre end 20 % i tre på hinanden følgende år forud for gennemførelsen af driftsprogrammet. Organiseringsgraden beregnes som værdien af den produktion af frugt og grøntsager i det berørte område, der afsættes af producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, divideret med den samlede værdi af produktionen af frugt og grøntsager i det berørte område.
3.  
Medlemsstater, der yder national finansiel støtte i henhold til stk. 1, underretter Kommissionen om de områder, der opfylder kriterierne i stk. 2, og om den nationale finansielle støtte, der ydes til producentorganisationer i de pågældende områder.



Afdeling 3

Biavlssektoren

Artikel 54

Målsætninger i biavlssektoren

Medlemsstaterne forfølger mindst én af de relevante specifikke målsætninger fastsat i artikel 6, stk. 1, i biavlssektoren.

Artikel 55

Interventionstyper i biavlssektoren og finansiel støtte fra Unionen

1.  

Medlemsstaterne vælger i deres strategiske planer for hver af de i artikel 6, stk. 1, udvalgte specifikke målsætninger en eller flere af følgende interventionstyper i biavlssektoren:

a) 

rådgivningstjenester, teknisk bistand, uddannelse, oplysninger og udveksling af bedste praksis, herunder gennem netværkssamarbejde, til biavlere og biavlerorganisationer

b) 

investeringer i materielle og immaterielle aktiver samt andre aktioner, herunder til støtte for:

i) 

bekæmpelse af skadegørere og bisygdomme, særlig varroasyge

ii) 

forebyggelse af skader forårsaget af ugunstige vejrforhold og fremme af udviklingen og brugen af forvaltningspraksis, der er tilpasset de ændrede klimaforhold

iii) 

genoprettelse af bistaderne i Unionen, herunder biavl

iv) 

rationalisering af flytninger af bistader

c) 

aktioner til støtte for laboratorier, der analyserer biavlsprodukter, bitab eller produktivitetsfald og stoffer, som muligvis er giftige for bier

d) 

aktioner til bevarelse eller forøgelse af det eksisterende antal bistader i Unionen, herunder biavl

e) 

samarbejde med specialorganer om gennemførelsen af programmer for forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter

f) 

salgsfremstød, kommunikation og markedsføring, herunder markedsovervågningsaktioner og aktiviteter med henblik på navnlig at øge forbrugernes viden om kvaliteten af biavlsprodukter

g) 

aktioner til forbedring af produktkvaliteten.

2.  
Medlemsstaterne begrunder i deres strategiske planer deres valg af specifikke målsætninger og interventionstyper. De angiver interventionerne inden for de valgte interventionstyper.
3.  
Medlemsstaterne fastsætter i deres strategiske planer den støtte, de yder til de interventionstyper, der er valgt i planerne.
4.  
Medlemsstaterne yder minimum den samme finansiering som den finansielle støtte fra Unionen, som de anvender på grundlag af artikel 88, stk. 2, til at støtte interventionstyperne omhandlet i stk. 2 i nærværende artikel.
5.  
Den samlede finansielle støtte fra Unionen og medlemsstater må ikke overstige de udgifter, som støttemodtageren har afholdt.
6.  
Ved udarbejdelsen af de strategiske planer samarbejder medlemsstaterne med repræsentanter for organisationer inden for biavl.
7.  
Medlemsstaterne meddeler årligt Kommissionen antallet af bistader på deres område.

Artikel 56

Yderligere delegerede beføjelser for interventionstyper i biavlssektoren

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 med henblik på at supplere denne forordning med krav ud over de i denne afdeling fastsatte om:

a) 

medlemsstaternes forpligtelse til årligt at meddele Kommissionen antallet af bistader på deres område som fastsat i artikel 55, stk. 7

b) 

en definition af »bistade« og metoden til beregning af antallet af bistader

c) 

Unionens minimumsbidrag til udgifterne til gennemførelse af de i artikel 55 omhandlede interventionstyper og interventioner.



Afdeling 4

Vinsektoren

Artikel 57

Målsætninger i vinsektoren

De medlemsstater, der er omhandlet i artikel 88, stk. 1, forfølger en eller flere af følgende målsætninger i vinsektoren:

a) 

forbedre Unionens vinproducenters økonomiske bæredygtighed og konkurrenceevne, jf. de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra a), b), c) og h)

b) 

bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og til forbedring af bæredygtigheden af produktionssystemer og mindskelse af Unionens vinsektors miljøpåvirkning, herunder ved at støtte vinavlere i at mindske anvendelsen af rå- og hjælpestoffer og indføre mere miljømæssigt bæredygtige metoder og dyrkningspraksisser, jf. de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra d)-f) og i)

c) 

forbedre ansættelsesvilkår og håndhævelse af arbejdsgiverforpligtelser samt sundheds- og sikkerhedskrav på arbejdspladsen i overensstemmelse med direktiv 89/391/EØF, 2009/104/EF og (EU) 2019/1152

d) 

forbedre Unionens vinvirksomheders præstation og deres tilpasning til markedets behov samt øge deres langsigtede konkurrenceevne for så vidt angår produktion og afsætning af vinavlsprodukter, herunder energibesparelser, den samlede energieffektivitet og bæredygtige processer, jf. de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra a)-e), g) og h)

e) 

bidrage til at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel på Unionens vinmarked med henblik på at forebygge markedskriser, jf. den specifikke målsætning i artikel 6, stk. 1, litra a)

f) 

bidrage til at beskytte Unionens producenters indkomst, når de lider tab som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, dyr, sygdomme eller skadegørerangreb, jf. den specifikke målsætning i artikel 6, stk. 1, litra a)

g) 

øge Unionens vinavlsprodukters afsætningsmuligheder og konkurrenceevne, navnlig gennem udvikling af innovative produkter, processer og teknologier og tilførelse af værdi i et hvilket som helst led i forsyningskæden, som eventuelt kan omfatte videnoverførsel, jf. de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra a), b), c), e) og i)

h) 

opretholde anvendelsen af biprodukter fra vinfremstilling til industri- og energiformål for at sikre kvaliteten af Unionens vine og samtidig beskytte miljøet, jf. de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra d) og e)

i) 

bidrage til at øge forbrugernes viden om et ansvarligt indtag af vin og om Unionens kvalitetsordninger for vin, jf. de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra b) og i)

j) 

forbedre Unionens vinavlsprodukters konkurrenceevne i tredjelande, herunder åbning og diversificering af vinmarkederne, jf. de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra b) og h)

k) 

bidrage til at øge producenternes modstandsdygtighed over for markedsudsving, jf. den specifikke målsætning i artikel 6, stk. 1, litra a).

Artikel 58

Interventionstyper i vinsektoren

1.  

For hver målsætning, der er valgt blandt de i artikel 57 fastsatte, vælger de medlemsstater, der er omhandlet i artikel 88, stk. 1, i deres strategiske planer en eller flere af følgende interventionstyper:

a) 

omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, som er en proces, der består af en eller flere af følgende:

i) 

sortsomstillinger, også ved hjælp af dobbeltpodning, herunder for at forbedre kvaliteten eller den miljømæssige bæredygtighed, af hensyn til tilpasning til klimaforandringer eller med henblik på styrkelse af den genetiske mangfoldighed

ii) 

flytning af vindyrkningsarealer

iii) 

genplantning af vindyrkningsarealer, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager efter ordre fra medlemsstatens kompetente myndighed

iv) 

forbedring af driftsmetoder, navnlig indførelse af avancerede systemer for bæredygtig produktion, herunder reduceret anvendelse af pesticider, men ikke normal fornyelse af vindyrkningsarealer, dvs. genplantning med samme vindruesort efter samme vindyrkningsmetode, når vinstokkene er udtjente

b) 

investeringer i materielle og immaterielle aktiver i landbrugssystemer til vindyrkning, undtagen operationer, som er relevante for den interventionstype, der er omhandlet i litra a), forarbejdningsfaciliteter og vinbedriftsinfrastruktur samt i afsætningsstrukturer og -redskaber

c) 

grøn høst, dvs. fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, der bringer udbyttet af det pågældende areal ned på nul, men ikke undladt høst, dvs. det forhold, at der efter den normale produktionscyklus efterlades salgbare druer på planterne

d) 

høstforsikring mod tab som følge af ugunstige vejrforhold, der kan henregnes under naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, skader forårsaget af dyre- eller plantesygdomme eller skadegørerangreb

e) 

materielle og immaterielle investeringer i innovation, dvs. udviklingen af innovative produkter, herunder produkter fra og biprodukter af vinfremstilling, innovative processer og teknologier vedrørende vinprodukter og digitaliseringen af disse processer og teknologier samt andre investeringer, der tilfører værdi i et hvilket som helst led i forsyningskæden, herunder med henblik på videnoverførsel og bidrag til tilpasning til klimaforandringerne

f) 

rådgivningstjenester, navnlig hvad angår ansættelsesvilkår, arbejdsgiverforpligtelser og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

g) 

destillation af biprodukter fra vinfremstilling, der overholder begrænsningerne i bilag VIII, del II, afdeling D, til forordning (EU) nr. 1308/2013

h) 

oplysningsaktioner vedrørende Unionens vine, der gennemføres i medlemsstaterne, og som opfordrer til ansvarligt indtag af vin, eller som fremmer Unionens kvalitetsordninger om beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

i) 

aktioner, der iværksættes af brancheorganisationer, der er anerkendt af medlemsstaterne, i vinsektoren i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1308/2013, og som har til formål at forbedre omdømmet for EU's vindyrkningsarealer ved at fremme vinturisme i produktionsområderne

j) 

aktioner, der iværksættes af brancheorganisationer, der er anerkendt af medlemsstaterne, i vinsektoren i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1308/2013 med henblik på at forbedre kendskabet til markedet

k) 

salgsfremstød og kommunikation, der gennemføres i tredjelande, og som består i et eller flere af følgende aktioner og aktiviteter, der har til formål at forbedre vinsektorens konkurrenceevne samt åbne, diversificere eller konsolidere markederne:

i) 

public relations, salgsfremstød eller reklameaktioner, der navnlig sætter fokus på de høje standarder for Unionens produkter, specielt med hensyn til kvalitet, fødevaresikkerhed og miljø

ii) 

deltagelse i arrangementer, messer eller udstillinger af international betydning

iii) 

oplysningskampagner, navnlig om Unionens kvalitetsordninger for oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og økologisk produktion

iv) 

undersøgelser af nye eller eksisterende markeder, som er nødvendige for at udvide og konsolidere afsætningsmulighederne

v) 

evalueringsundersøgelser af resultaterne af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende operationer

vi) 

udarbejdelse af tekniske dossierer, herunder laboratorietest og vurderinger, vedrørende ønologiske fremgangsmåder, plantesundheds- og hygiejneregler samt tredjelandes øvrige krav til import af produkter fra vinsektoren, med henblik på at forebygge restriktioner på eller muliggøre adgangen til tredjelandes markeder

l) 

midlertidig og degressiv støtte til dækning af administrationsomkostninger ved oprettelse af gensidige fonde

m) 

investeringer i materielle og immaterielle aktiver med henblik på at øge vinproduktionens bæredygtighed ved at:

i) 

forbedre anvendelsen og forvaltningen af vand

ii) 

omlægge til økologisk produktion

iii) 

indføre integrerede produktionsteknikker

iv) 

indkøbe udstyr til præcisionsproduktion eller digitaliserede produktionsmetoder

v) 

bidrage til jordbevarelse og forøgelse af jordens kulstofbinding

vi) 

etablere eller bevare levesteder, der er gunstige for biodiversiteten, eller opretholde landskabet, herunder bevaring af historiske værdier eller

vii) 

reducere affaldsproduktion og forbedre affaldshåndtering.

Første afsnit, litra k), finder alene anvendelse på vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller vine med angivelse af druesort. Operationer vedrørende salgsfremstød og kommunikation, der har til formål at konsolidere afsætningsmulighederne, begrænses til en periode på højst tre år, som ikke kan forlænges, og vedrører kun Unionens kvalitetsordninger for oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.

2.  
De medlemsstater, der er omhandlet i artikel 88, stk. 1, begrunder i deres strategiske planer deres valg af målsætninger og interventionstyper i vinsektoren. De angiver interventionerne inden for de valgte interventionstyper.

Medlemsstater, der vælger de interventionstyper, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra k), fastsætter særlige bestemmelser for aktioner og aktiviteter vedrørende oplysning og salgsfremstød, navnlig med hensyn til deres maksimale varighed.

3.  
Ud over kravene i afsnit V udarbejder de medlemsstater, der er omhandlet i artikel 88, stk. 1, i deres strategiske planer en gennemførelsesplan for de valgte interventionstyper, interventioner og en generel finansieringsoversigt, der viser, hvilke ressourcer der skal tildeles, og deres påtænkte fordeling på de valgte interventionstyper og interventioner i overensstemmelse med de finansielle tildelinger i bilag VII.

Artikel 59

Finansiel støtte fra Unionen til vinsektoren

1.  
Finansiel støtte fra Unionen til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer som omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a), må højst udgøre 50 % af de faktiske omkostninger ved omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer eller 75 % af de faktiske omkostninger ved omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i mindre udviklede regioner.

Denne finansielle støtte kan for stejle skråninger og terrasser i områder, hvor hældningen er på over 40 %, gå op til 60 % af de faktiske omkostninger ved omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, eller op til 80 % af de faktiske omkostninger ved omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i mindre udviklede regioner.

Støtten må kun ydes i form af kompensation til producenter for tabte indtægter som følge af gennemførelsen af interventionen og bidrag til omkostningerne ved omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer. Kompensationen til producenter for tabte indtægter som følge af gennemførelsen af interventionen kan dække op til 100 % af det omhandlede tab og ydes i en af følgende former:

a) 

tilladelse til dyrkning af gamle og nye vinstokke i en periode på højst tre år

b) 

økonomisk kompensation i en periode på højst tre år.

2.  

Den finansielle støtte fra Unionen til de i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra b), omhandlede investeringer må højst udgøre:

a) 

50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår mindre udviklede regioner

b) 

40 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår regioner, der ikke er mindre udviklede regioner

c) 

75 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår regionerne i den yderste periferi

d) 

65 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Den maksimale finansielle støtte fra Unionen som fastsat i første afsnit ydes kun til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF ( 10 ). Den kan dog ydes til alle virksomheder i regionerne i den yderste periferi og i de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Hvad angår virksomheder, der ikke er omfattet af artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361/EF, og som har færre end 750 medarbejdere eller en årlig omsætning på under 200 mio. EUR, halveres den maksimale finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit.

Der ydes ikke finansiel støtte fra Unionen til virksomheder i vanskeligheder i den betydning, der er angivet i Kommissionens meddelelse med titlen »Rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder« ( 11 ).

3.  
Finansiel støtte fra Unionen til grøn høst som omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra c), må højst udgøre 50 % af summen af de direkte omkostninger ved destruktion eller fjernelse af drueklaser og tabte indtægter som følge af denne destruktion eller fjernelse.
4.  
Finansiel støtte fra Unionen til de i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra i), j) og m), omhandlede interventioner må højst udgøre 50 % af de direkte eller støtteberettigede omkostninger.
5.  

Finansiel støtte fra Unionen til høstforsikring som omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra d), må højst udgøre:

a) 

80 % af producenternes omkostninger ved præmier for forsikring mod tab som følge af ugunstige vejrforhold, der kan henregnes under naturkatastrofer

b) 

50 % af producenternes omkostninger ved præmier for forsikring mod:

i) 

tab som omhandlet i litra a) og tab som følge af andre ugunstige vejrforhold

ii) 

tab som følge af dyre- eller plantesygdomme eller skadegørerangreb.

Der kan ydes finansiel støtte fra Unionen til høstforsikring, hvis forsikringserstatningerne ikke dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle kompensationer til producenterne under andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko. Forsikringsaftaler skal indeholde krav om, at støttemodtagere træffer de nødvendige risikoforebyggelsesforanstaltninger.

6.  

Finansiel støtte fra Unionen til innovation som omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra e), må højst udgøre:

a) 

50 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår mindre udviklede regioner

b) 

40 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår regioner, der ikke er mindre udviklede regioner

c) 

80 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår regionerne

d) 

65 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger for så vidt angår de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Den maksimale finansielle støtte fra Unionen som fastsat i første afsnit ydes kun til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF; den kan dog ydes til alle virksomheder i regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Hvad angår virksomheder, der ikke er omfattet af artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361/EF, og som har færre end 750 medarbejdere eller en årlig omsætning på under 200 mio. EUR, halveres den maksimale finansielle støtte fra Unionen, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit.

7.  
Finansiel støtte fra Unionen til oplysningsaktioner og salgsfremstød som omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra h) og k), må højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter.

Desuden kan de i artikel 88, stk. 1, omhandlede medlemsstater yde nationale betalinger på op til 30 % af de støtteberettigede udgifter, men den finansielle støtte fra Unionen og betalingerne fra medlemsstaterne må samlet set ikke overstige 80 % af de støtteberettigede udgifter.

8.  
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter den finansiel støtte fra Unionen til destillation af biprodukter fra vinfremstilling som omhandlet i artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra g), i overensstemmelse med de specifikke regler i artikel 60, stk. 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 153, stk. 2.

Artikel 60

Specifikke regler om finansiel støtte fra Unionen til vinsektoren

1.  
De i artikel 88, stk. 1, omhandlede medlemsstater sikrer, at finansiel støtte fra Unionen til høstforsikring ikke forvrider konkurrencen på forsikringsområdet.
2.  
De i artikel 88, stk. 1, omhandlede medlemsstater etablerer en ordning baseret på objektive kriterier for at sikre, at grøn høst ikke medfører, at de enkelte producenter modtager en godtgørelse, som overstiger den grænse, der er fastsat i artikel 59, stk. 3.
3.  
Finansiel støtte fra Unionen til destillation af biprodukter fra vinfremstilling, jf. artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra g), fastsættes pr. volumenprocent og pr. hektoliter produceret alkohol. Der ydes ikke finansiel støtte fra Unionen til alkoholindholdet i biprodukter, der skal destilleres, hvis det overstiger alkoholindholdet i den producerede vin med 10 %.

De i artikel 88, stk. 1, omhandlede medlemsstater sikrer, at finansiel støtte fra Unionen til destillation af biprodukter fra vinfremstilling ydes til destillerier, der forarbejder biprodukter fra vinfremstilling leveret til destillation til råalkohol med et alkoholindhold på mindst 92 % volumen.

Den finansielle støtte fra Unionen omfatter et fast beløb som godtgørelse for omkostninger ved indsamling af disse biprodukter fra vinfremstilling. Dette beløb overføres fra destilleriet til producenten, hvis de pågældende omkostninger bæres af sidstnævnte.

De i artikel 88, stk. 1, omhandlede medlemsstater sikrer, at alkohol, der fremkommer ved destillation af biprodukter fra vinfremstilling, som der er ydet finansiel støtte fra Unionen til, udelukkende anvendes til industri- eller energiformål, der ikke forvrider konkurrencen.

4.  
De i artikel 88, stk. 1, omhandlede medlemsstater sikrer i deres strategiske planer, at mindst 5 % af udgifterne øremærkes, eller mindst én aktion gennemføres, for at opfylde målsætningerne om beskyttelse af miljøet, tilpasning til klimaforandringer, forbedring af produktionssystemers og -processers bæredygtighed, mindskelse af den europæiske vinsektors miljøpåvirkning, energibesparelser og forbedring af den samlede energieffektivitet i vinsektoren i overensstemmelse med de målsætninger, der er fastsat i artikel 57, litra b), d) og h).



Afdeling 5

Humlesektoren

Artikel 61

Målsætninger og interventionstyper i humlesektoren

1.  
Tyskland forfølger i humlesektoren en eller flere af de målsætninger, der er fastsat i artikel 46, litra a)-h), j) og k).
2.  
Tyskland vælger i sin strategiske plan en eller flere af de i artikel 47 omhandlede interventionstyper til forfølgelse af de i nærværende artikel, stk. 1, valgte målsætninger. Tyskland angiver interventionerne inden for de valgte interventionstyper. Den begrunder i sin strategiske plan sit valg af målsætninger samt interventionstyper og interventioner til forfølgelse af disse målsætninger.
3.  
De interventioner, som Tysklandfastlægger, gennemføres ved hjælp af godkendte driftsprogrammer af producentorganisationer eller sammenslutninger heraf, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013.
4.  
De i stk. 3 omhandlede driftsprogrammer skal opfylde betingelserne i artikel 50, stk. 2, 4, 5, 6 og 8.
5.  
Tyskland sikrer, at den finansielle støtte fra Unionen, der ydes til hver producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer i henhold til denne artikel til de interventionstyper, der er omhandlet i artikel 47, stk. 2, litra f), g) og h), i gennemsnit i tre på hinanden følgende år ikke overstiger en tredjedel af den samlede finansielle støtte fra Unionen, der er modtaget til dens respektive driftsprogram i samme periode.

Artikel 62

Finansiel støtte fra Unionen

1.  
Inden for de finansielle tildelinger, der er fastsat i artikel 88, stk. 3, tildeler Tyskland den maksimale finansielle støtte fra Unionen til de producentorganisationer eller sammenslutninger heraf, der gennemfører de driftsprogrammer, der er omhandlet i artikel 61, stk. 3, i forhold til det antal hektar, der dyrkes med humle, som hver producentorganisation repræsenterer.
2.  
Inden for de maksimumsbeløb, der tildeles hver producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer i medfør af stk. 1, begrænses den finansielle støtte fra Unionen til de driftsprogrammer, der er omhandlet i artikel 61, til 50 % af de faktiske udgifter til de interventionstyper, der er omhandlet i nævnte artikel. Den resterende del af udgifterne afholdes af den producentorganisation eller sammenslutning, der modtager finansiel støtte fra Unionen.

Den finansielle støtte fra Unionen betales til driftsfonde etableret af de producentorganisationer eller sammenslutninger heraf, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013, og som gennemfører driftsprogrammerne. Med henblik herpå finder artikel 51 i nærværende forordning tilsvarende anvendelse.

3.  

Den procentsats på 50 %, der er fastsat i stk. 2, forhøjes til 100 %:

a) 

for interventionstyper, der er knyttet til en eller flere af de målsætninger, der er omhandlet i artikel 46, litra d), e), f) og h)

b) 

for interventionerne inden for kollektiv oplagring, rådgivningstjenester, teknisk bistand, uddannelse og udveksling af bedste praksis i forbindelse med den ene eller begge af de målsætninger, der er omhandlet i artikel 46, litra a) og j).



Afdeling 6

Sektoren for olivenolie og spiseoliven

Artikel 63

Målsætninger i sektoren for olivenolie og spiseoliven

Grækenland, Frankrig og Italien forfølger i sektoren for olivenolie og spiseoliven en eller flere af de målsætninger, der er fastsat i artikel 46, litra a)-h), j) og k).

Artikel 64

Interventionstyper i sektoren for olivenolie og spiseoliven

1.  
Med henblik på at forfølge målsætningerne i artikel 63 vælger Grækenland, Frankrig og Italien i deres strategiske planer en eller flere af de interventionstyper, der er omhandlet i artikel 47. De angiver interventionerne inden for de valgte interventionstyper.
2.  
De interventioner, som Grækenland, Frankrig og Italien fastlægger, gennemføres ved hjælp af godkendte driftsprogrammer fra producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013. Med henblik herpå finder artikel 50, stk. 2, 4, 5, 6 og 8, og artikel 51 i denne forordning tilsvarende anvendelse, uden at det berører artikel 65, stk. 3.

Artikel 65

Finansiel støtte fra Unionen

1.  

Finansiel støtte fra Unionen til støtteberettigede omkostninger må højst udgøre:

a) 

75 % af de udgifter, der reelt er afholdt for interventioner knyttet til de i artikel 46, litra a)-f), h) og k), omhandlede målsætninger

b) 

75 % af de udgifter, der reelt er afholdt for investeringer i anlægsaktiver og 50 % for andre interventioner knyttet til den i artikel 46, litra g), omhandlede målsætning

c) 

50 % af de udgifter, der reelt er afholdt for interventioner knyttet til den i artikel 46, litra j), omhandlede målsætning

d) 

75 % af de udgifter, der reelt er afholdt for interventionstyper som omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra f) og h), hvis driftsprogrammet gennemføres i mindst tre tredjelande eller ikkeproducerende medlemsstater af producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer fra mindst to producerende medlemsstater, eller 50 %, hvis denne betingelse ikke er opfyldt.

2.  
Den finansielle støtte fra Unionen begrænses til højst 30 % af værdien af hver producentorganisations eller sammenslutning af producentorganisationers afsatte produktion i 2023 og 2024, 15 % i 2025 og 2026 og 10 % fra og med 2027.
3.  
Grækenland, Frankrig og Italien kan yde supplerende finansiering af de i artikel 51 omhandlede driftsfonde på op til 50 % af de omkostninger, der ikke dækkes af den finansielle støtte fra Unionen.
4.  
Grækenland, Frankrig og Italien sikrer, at udgifterne til de i artikel 47, stk. 2, litra f), g) og h), omhandlede interventionstyper ikke overstiger en tredjedel af de samlede udgifter i hver enkelt driftsprogram som fastsat i deres strategiske planer.



Afdeling 7

Andre sektorer

Artikel 66

Målsætninger i andre sektorer

Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer vælge de sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f), hvori de gennemfører de i artikel 47 omhandlede interventionstyper. For hver sektor, som medlemsstaterne vælger, forfølger de en eller flere af de i artikel 46, litra a)-h), j) og k), fastsatte målsætninger. Medlemsstaterne begrunder deres valg af sektorer og målsætninger.

Artikel 67

Interventionstyper i andre sektorer

1.  

For hver sektor, der er valgt i overensstemmelse med artikel 66, vælger medlemsstaterne en eller flere af de i artikel 47 omhandlede interventionstyper, som skal gennemføres via godkendte driftsprogrammer, der er udarbejdet af:

a) 

producentorganisationer og sammenslutninger heraf, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 eller i henhold til nærværende artikels stk. 7, eller

b) 

kooperativer samt andre former for samarbejde mellem producenter, der oprettes på initiativ af producenter og kontrolleres af dem, og som af den kompetente myndighed i en medlemsstat er blevet udpeget som producentsammenslutninger, i en overgangsperiode på højst fire år fra påbegyndelsen af et godkendt driftsprogram, der slutter senest den 31. december 2027.

2.  
Medlemsstaterne fastsætter kriterierne for at kunne udpeges som producentsammenslutninger og fastlægger de i stk. 1, litra b), omhandlede producentsammenslutningers aktiviteter og målsætninger med henblik på, at disse producentsammenslutninger kan opfylde betingelserne for anerkendelse som producentorganisationer i henhold til artikel 152-154 eller 161 i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller i henhold til nærværende artikels stk. 7.
3.  
Producentsammenslutninger som omhandlet i stk. 1, litra b), udarbejder og forelægger ud over et driftsprogram en plan for anerkendelse med henblik på inden for den overgangsperiode, der er omhandlet i nævnte litra, at opfylde kravene i artikel 152-154 eller 161 i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller i henhold til nærværende artikels stk. 7 for anerkendelse som producentorganisationer.

I planen for anerkendelse fastlægges aktiviteter og mål for at sikre, at der sker fremskridt med hensyn til at opnå en sådan anerkendelse.

Støtte til en producentsammenslutning, der ikke anerkendes som producentorganisation ved udgangen af overgangsperioden, skal tilbagesøges.

4.  
Medlemsstaterne begrunder deres valg af de i stk. 1 omhandlede interventionstyper.

Medlemsstater, der beslutter at gennemføre interventionstyper som omhandlet i denne afdeling for de produkter, der er anført i bilag VI, angiver for hver sektor, de vælger, listen over de produkter, der er omfattet af den pågældende sektor.

5.  
De interventionstyper, der er omhandlet i artikel 47, stk. 2, litra c) og f)-i), finder ikke anvendelse på bomuld, rybsfrø og rapsfrø, solsikkefrø og sojabønner, der er opført i bilag VI.
6.  
De i stk. 1 omhandlede driftsprogrammer skal opfylde betingelserne i artikel 50, stk. 2, 4, 5, 6 og 8.
7.  
Medlemsstater, der vælger at gennemføre de i artikel 42, litra f), omhandlede interventionstyper i bomuldssektoren, anerkender producentorganisationer i denne sektoren og sammenslutninger af sådanne producentorganisationer i overensstemmelse med de krav og ved hjælp af de procedurer, der er fastsat i artikel 152, stk. 1, og artikel 153-156 i forordning (EU) nr. 1308/2013. Bomuldsproducentsammenslutninger og foreninger af sådanne producentsammenslutninger, der er anerkendt af medlemsstaterne i overensstemmelse med protokol nr. 4 til akten fra 1979 vedrørende Den Hellenske Republiks tiltrædelse, inden denne forordning finder anvendelse, anses med henblik på denne afdeling for at være henholdsvis producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer.
8.  
Medlemsstaterne sikrer, at udgifterne til de i artikel 47, stk. 2, litra f), g) og h), omhandlede interventionstyper ikke overstiger en tredjedel af de samlede udgifter i hver enkelt driftsprogram som fastsat i deres strategiske planer.

Artikel 68

Finansiel støtte fra Unionen

1.  
Den finansielle støtte fra Unionen begrænses til 50 % af de udgifter, der reelt er afholdt for de interventionstyper, der er omhandlet i artikel 67. Den resterende del af udgifterne afholdes af støttemodtagerne.

Den finansielle støtte fra Unionen betales til driftsfonde etableret af producentorganisationer eller sammenslutninger heraf, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 eller nærværende forordnings artikel 67, stk. 7, eller af producentsammenslutninger som omhandlet i nærværende forordnings artikel 67, stk. 1, litra b). Med henblik herpå finder nærværende forordnings artikel 51 og artikel 52, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

2.  
Den i stk. 1 fastsatte grænse på 50 % hæves til 60 % for de producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 eller nærværende forordnings artikel 67, stk. 7, i de første fem år efter anerkendelsesåret.
3.  

Den finansielle støtte fra Unionen begrænses til 6 % af værdien af den afsatte produktion for:

a) 

hver producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer som omhandlet i artikel 67, stk. 1, litra a), eller

b) 

hver producentsammenslutning som omhandlet i artikel 67, stk. 1, litra b).



KAPITEL IV

INTERVENTIONSTYPER TIL LANDDISTRIKTSUDVIKLING



Afdeling 1

Interventionstyper

Artikel 69

Interventionstyper til landdistriktsudvikling

Interventionstyperne i dette kapitel består af betalinger eller støtte vedrørende:

a) 

miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser

b) 

naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger

c) 

områdespecifikke ulemper, der følger af visse obligatoriske krav

d) 

investeringer, herunder investeringer i kunstvanding

e) 

etablering af unge landbrugere og nye landbrugere og virksomheder i landdistrikterne

f) 

risikostyringsværktøjer

g) 

samarbejde

h) 

videnudveksling og informationsformidling.

Artikel 70

Miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser

1.  
Medlemsstaterne inddrager miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser i interventionerne i deres strategiske planer og kan inddrage andre forvaltningsforpligtelser heri. Betalingerne for disse forpligtelser ydes på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer.
2.  
Medlemsstaterne yder kun betalinger til landbrugere eller andre støttemodtagere, som frivilligt påtager sig forvaltningsforpligtelser, der anses for at være gavnlige med henblik på opfyldelse af en eller flere af de i artikel 6, stk. 1 og 2, omhandlede specifikke målsætninger.
3.  

I henhold til denne artikel yder medlemsstaterne kun betalinger for forpligtelser, der:

a) 

er mere vidtgående end de relevante lovgivningsbestemte forvaltningskrav og de GLM-normer, der er fastsat i dette afsnits kapitel I, afdeling 2

b) 

er mere vidtgående end de relevante minimumskrav vedrørende brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler eller vedrørende dyrevelfærd samt andre relevante obligatoriske krav indført ved national ret og EU-retten; dette kravgælder ikke for forpligtelser vedrørende skovlandbrugssystemer og vedligeholdelse af skovtilplantede områder

c) 

er mere vidtgående end de betingelser for bevarelse af et landbrugsareal, der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 2

d) 

adskiller sig fra forpligtelser, for hvilke der ydes betalinger i henhold til artikel 31.

For så vidt angår de forpligtelser, der er omhandlet i første afsnit, litra b), kan der, hvis national ret pålægger nye krav, der er mere vidtgående end de tilsvarende minimumskrav, som er fastsat i EU-retten, ydes støtte til forpligtelser, der bidrager til opfyldelse af disse krav, i højst 24 måneder fra den dato, hvor de bliver obligatoriske for bedrifter.

4.  
Medlemsstaterne fastsætter de betalinger, der skal ydes, på grundlag af de yderligere omkostninger, de har afholdt, og tabt indkomst som følge af de påtagne forpligtelser under hensyntagen til de fastsatte mål. Disse betalinger ydes på årsbasis og kan også dække transaktionsomkostninger. I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne yde støtte som et engangsbeløb pr. enhed.
5.  
Medlemsstaterne kan fremme og støtte kollektive ordninger og resultatorienterede betalingsordninger med henblik på at tilskynde landbrugere eller andre støttemodtagere til at forbedre miljøkvaliteten betydeligt på en større skala eller på en målbar måde.
6.  
Forpligtelser skal indgås for en periode på fem til syv år.

Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer imidlertid fastsætte:

a) 

en længere periode for bestemte typer forpligtelser, herunder om de årlige forlængelser efter afslutningen af den indledende periode, hvor det er nødvendigt for at opnå eller fastholde visse miljømæssige fordele eller fordele for dyrevelfærden

b) 

en kortere periode på mindst et år for dyrevelfærdsforpligtelser, forpligtelser til bevarelse og bæredygtig anvendelse og udvikling af genetiske ressourcer, omlægning til økologisk landbrug, for nye forpligtelser, som følger direkte efter den forpligtelse, der er blevet opfyldt i den indledende periode, eller i andre behørigt begrundede tilfælde

7.  
Medlemsstaterne sikrer, at der indføres en revisionsklausul for operationer, der gennemføres i forbindelse med den interventionstype, der er omhandlet i denne artikel, for at sikre, at de tilpasses som følge af eventuelle ændringer af de relevante obligatoriske standarder, krav eller forpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, og som forpligtelserne skal være mere vidtgående end, eller for at sikre overholdelse af første afsnit, litra d) i nævnte stykke. Hvis en sådan tilpasning ikke accepteres af støttemodtageren, ophører forpligtelsen, uden at der kræves tilbagebetaling i henhold til denne artikel for den periode, hvor forpligtelsen påhvilede støttemodtageren.

Medlemsstaterne sikrer også, at der fastsættes en revisionsklausul for operationer, der gennemføres i forbindelse med interventionstypen som omhandlet i denne artikel, og som strækker sig ud over perioden for den strategiske plan, så de kan tilpasses til den retlige ramme gældende for den følgende periode.

8.  
Hvis der i henhold til denne artikel ydes støtte til miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser eller forpligtelser til at overgå til eller opretholde økologiske landbrugsmetoder og metoder som fastlagt i forordning (EU) nr. 2018/848, fastsætter medlemsstaterne en betaling pr. hektar. For andre forpligtelser kan medlemsstaterne anvende andre enheder end hektar. I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne yde støtte i henhold til denne artikel som et fast beløb.
9.  
Medlemsstaterne sikrer, at personer, der gennemfører operationer under denne interventionstype, har adgang til den relevante viden og de relevante oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre sådanne operationer, og at der, for at bistå landbrugere, som forpligter sig til at ændre deres produktionssystemer, stilles passende uddannelse til rådighed for dem, der har brug for det, samt adgang til specialistviden.
10.  
Medlemsstaterne sikrer, at interventioner i henhold til denne artikel er i overensstemmelse med dem, der er baseret på artikel 31.

Artikel 71

Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger

1.  
Medlemsstaterne kan yde betalinger til naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer med henblik på at bidrage til opfyldelsen af en eller flere af de i artikel 6, stk. 1 og 2, omhandlede specifikke målsætninger.
2.  
Betalinger i henhold til nærværende artikel ydes til aktive landbrugere for arealer, der er udpeget i medfør af artikel 32 i forordning (EU) nr. 1305/2013.
3.  
Medlemsstaterne kan foretage en finjustering i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i artikel 32, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1305/2013.
4.  
Medlemsstaterne må kun yde betalinger i henhold til denne artikel med henblik på at kompensere støttemodtagere for alle eller dele af de ekstraomkostninger, de har afholdt, og tabt indkomst relateret til naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger i det berørte område.
5.  
Ekstraomkostninger og indkomsttab som omhandlet i stk. 4 beregnes for så vidt angår naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger i forhold til områder, der ikke er påvirket af naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger.
6.  
Betalinger i henhold til nærværende artikel ydes årligt pr. hektar landbrugsareal.

Artikel 72

Områdespecifikke ulemper, der følger af visse obligatoriske krav

1.  
Medlemsstaterne kan yde betalinger for områdespecifikke ulemper, som er en følge af krav, der udspringer af gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF, 2009/147/EF eller 2000/60/EF, på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer med henblik på at bidrage til opfyldelsen af en eller flere af de specifikke målsætninger fastsat i artikel 6, stk. 1 og 2.
2.  
Betalinger i henhold til nærværende artikel ydes til landbrugere, skovbrugere og deres sammenslutninger samt andre arealforvaltere.
3.  

Ved fastlæggelsen af områder med ulemper kan medlemsstaterne medtage et eller flere af følgende områder:

a) 

Natura 2000-landbrugs- og skovbrugsområder, der er udpeget i medfør af direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF

b) 

andre afgrænsede naturbeskyttelsesområder, hvor landbruget eller skovbruget er pålagt miljøbetingede begrænsninger, og som bidrager til gennemførelsen af artikel 10 i direktiv 92/43/EØF, under forudsætning af, at disse områder ikke overstiger 5 % af de udpegede Natura 2000-områder, som er omfattet af det territoriale anvendelsesområde for hver strategisk plan

c) 

landbrugsområder, der er omfattet af vandområdeplaner i medfør af direktiv 2000/60/EF.

4.  
Medlemsstaterne må kun yde betalinger i henhold til denne artikel med henblik på at kompensere støttemodtagere for alle eller dele af de ekstraomkostninger, de har afholdt, og tabt indkomst relateret til områdespecifikke ulemper i det berørte område, herunder transaktionsomkostninger.
5.  

Ekstraomkostninger og tabt indkomst som omhandlet i stk. 4 beregnes:

a) 

for begrænsninger, der er afledt af direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF, kun i forbindelse med ulemper som følge af krav, der er mere vidtgående end de relevante GLM-normer som fastsat i henhold til kapitel I, afdeling 2, i dette afsnit, og de betingelser for bevarelse af et landbrugsareal, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordnings artikel 4, stk. 2

b) 

for begrænsninger, der er afledt af direktiv 2000/60/EF, kun i forbindelse med ulemper som følge af krav, der er mere vidtgående end de relevante lovgivningsbestemte forvaltningskrav, dog med undtagelse LF 1 som angivet i bilag III til denne forordning, og GLM-normer som fastsat i dette afsnits kapitel I, afdeling 2, og de betingelser for bevarelse af et landbrugsareal, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordnings artikel 4, stk. 2.

6.  
Betalinger i henhold til nærværende artikel ydes årligt pr. hektar.

Artikel 73

Investeringer

1.  
Medlemsstaterne kan yde støtte til investeringer på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer.
2.  
Medlemsstaterne må kun yde støtte i henhold til denne artikel til de investeringer i materielle og immaterielle aktiver, der bidrager til opfyldelsen af en eller flere af de i artikel 6, stk. 1 og 2, omhandlede specifikke målsætninger.

For bedrifter over en vis størrelse, som medlemsstaterne fastlægger i deres strategiske planer, er støtte til skovbrugssektoren betinget af fremlæggelse af de relevante oplysninger fra en skovforvaltningsplan eller et tilsvarende instrument i overensstemmelse med bæredygtig skovforvaltning som defineret i Generelle retningslinjer for bæredygtig forvaltning af skove i Europa vedtaget af anden ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, som blev afholdt den 16.-17. juni 1993 i Helsinki.

3.  

Medlemsstaterne udarbejder en liste over ikkestøtteberettigede investeringer og udgiftskategorier, der mindst indeholder følgende:

a) 

køb af rettigheder til landbrugsproduktion

b) 

køb af betalingsrettigheder

c) 

køb af jord for et beløb, der overstiger 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til den pågældende operation, med undtagelse af køb af jord med henblik på miljøbevarelse og bevaring af kulstofrig jordbund eller jord købt af unge landbrugere ved hjælp af finansielle instrumenter. I forbindelse med finansielle instrumenter gælder det loft for støtteberettigede offentlige udgifter, der betales til slutmodtageren, eller, i forbindelse med garantier, for det underliggende lånebeløb

d) 

køb af dyr, køb af etårige planter og udplantning heraf til andre formål end:

i) 

at genoprette land- eller skovbrugspotentialet efter en naturkatastrofe, ugunstige vejrforhold eller en katastrofal hændelse

ii) 

at beskytte husdyr mod store rovdyr eller anvendelse i skovbrug i stedet for maskiner

iii) 

at opdrætte udryddelsestruede racer som defineret i artikel 2, nr. 24), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 ( 12 ) i henhold til de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 70, eller

iv) 

at bevare plantesorter, der er truet af genetisk erosion, i henhold til de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 70

e) 

renter af gæld med undtagelse af tilskud, der gives i form af rentegodtgørelse eller tilskud til garantigebyrer

f) 

investeringer i infrastruktur i stor skala som fastsat af medlemsstaterne i deres strategiske planer, der ikke er en del af de lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet, der er fastsat i artikel 32 i forordning (EU) 2021/1060, med undtagelse af bredbånd og forebyggende foranstaltninger vedrørende oversvømmelses- eller kystbeskyttelse, der har til formål at mindske følgerne af sandsynlige naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser

g) 

investeringer i skovrejsning, der ikke er i overensstemmelse med de miljø- og klimarelaterede målsætninger og principperne for bæredygtig skovforvaltning, jf. de paneuropæiske retningslinjer for nyplantning og genplantning af skov.

Første afsnit, litra a), b), d) og f), finder ikke anvendelse, hvis der ydes støtte ved hjælp af finansielle instrumenter.

4.  
Medlemsstaterne begrænser støtten til en eller flere satser, som ikke overstiger 65 % af de støtteberettigede omkostninger.

De maksimale støttesatser kan forhøjes til:

a) 

makismalt 80 % for følgende investeringer:

i) 

investeringer i tilknytning til en eller flere af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), og for så vidt angår dyrevelfærd i artikel 6, stk. 1, litra i)

ii) 

investeringer foretaget af unge landbrugere, der opfylder betingelserne fastsat af medlemsstaterne i deres strategiske planer i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6

iii) 

investeringer i regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav

b) 

maksimalt 85 % til små bedrifters investeringer som fastsat af medlemsstaterne

c) 

maksimalt 100 % for følgende investeringer:

i) 

skovrejsning, etablering og regenerering af skovlandbrugssystemer, jordfordeling inden for skovbrug og ikkeproduktive investeringer knyttet til en eller flere af de specifikke målsætninger, omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), herunder ikkeproduktive investeringer med henblik på at beskytte husdyr og afgrøder mod skader forårsaget af vildtlevende dyr

ii) 

investeringer i basale ydelser i landdistrikterne og infrastruktur i landbrug og skovbrug som fastsat af medlemsstaterne

iii) 

investeringer i genoprettelse af land- eller skovbrugspotentialet efter naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold eller katastrofale hændelser og investeringer i passende forebyggende foranstaltninger samt investeringer i opretholdelse af skovenes sundhedstilstand

iv) 

ikkeproduktive investeringer støttet gennem lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet som fastsat i artikel 32 i forordning (EU) 2021/1060 og projekterne i de operationelle grupper under EIP som omhandlet i nærværende forordnings artikel 127, stk. 3.

5.  
Når landbrugere pålægges nye krav i henhold til EU-retten, kan der ydes støtte til investeringer for at opfylde disse krav i højst 24 måneder fra den dato, hvor de bliver obligatoriske for bedriften.

Artikel 74

Investeringer i kunstvanding

1.  
Medlemsstaterne kan yde støtte til investeringer i kunstvanding i nye og eksisterende kunstvandingsområder, forudsat at betingelserne i artikel 73 og i nærværende artikel er opfyldt.
2.  
Investeringer i kunstvanding må kun være støtteberettiget, hvor den berørte medlemsstat har sendt en vandområdeplan som fastsat i henhold til direktiv 2000/60/EF til Kommissionen for hele det område, hvor investeringen skal foretages, såvel som for alle andre områder, hvis miljø kan påvirkes af investeringen. De foranstaltninger, der træffes under vandområdeplanen i overensstemmelse med artikel 11 i det nævnte direktiv, og som er relevante for landbrugssektoren, skal være angivet i det relevante indsatsprogram.
3.  
Måling af vandforbruget med henblik på måling af vand på niveauet for den støttede investering forefindes eller indføres som led i investeringen.
4.  

Medlemsstaterne kan kun yde støtte til en investering i en forbedring af et eksisterende kunstvandingsanlæg eller et element i kunstvandingsinfrastruktur, hvis:

a) 

det på forhånd vurderes, at det giver potentielle vandbesparelser, der afspejler de tekniske parametre for det eksisterende anlæg eller den eksisterende infrastruktur

b) 

i tilfælde hvor investeringen påvirker grundvand- eller overfladevandområder, hvis tilstand er blevet identificeret som mindre end god i den relevante vandområdeplan på grundlag af vandmængden, opnås der en effektiv reduktion af vandforbruget, som bidrager til at opnå en god tilstand for disse vandområder, jf. artikel 4, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF.

Medlemsstaterne fastsætter procentsatser for potentielle vandbesparelser og effektiv reduktion af vandforbruget som en betingelse for støtteberettigelse i deres strategiske planer i overensstemmelse med artikel 111, litra d). Sådanne vandbesparelser skal afspejle de behov, der er fastsat i de vandområdeplaner, der udspringer af direktiv 2000/60/EF som opført i bilag XIII til denne forordning.

Ingen af betingelserne i denne artikelfinder anvendelse på investeringer i et eksisterende anlæg, som udelukkende påvirker energieffektiviteten, investeringer i opførelse af et reservoir eller investeringer i brugen af genvundet vand, som ikke berører et grundvand- eller overfladevandområde.

5.  
Medlemsstaterne må kun yde støtte til investeringer i brugen af genvundet vand som en alternativ vandforsyning, hvis leveringen og brugen af sådant vand er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 ( 13 ).
6.  

Medlemsstaterne må kun yde støtte til en investering, som resulterer i en nettoforøgelse af kunstvandingsområder, der påvirker et givet grundvand- eller overfladevandområde, hvis:

a) 

vandområdets tilstand er blevet identificeret som mindre end god i den relevante vandområdeplan på grundlag af vandmængden, og

b) 

en miljøanalyse viser, at der ikke vil være nogen betydelig negativ miljøindvirkning som følge af investeringen; denne miljøanalyse gennemføres af en kompetent myndighed eller med denne myndigheds godkendelse og kan også omfatte grupper af bedrifter.

7.  
Medlemsstaterne må kun yde støtte til en investering i etablering eller udvidelse af et reservoir med henblik på kunstvanding, forudsat at det ikke fører til en betydelig negativ miljøindvirkning.
8.  

Medlemsstaterne begrænser støtten til en eller flere satser, som ikke overstiger:

a) 

80 % af de støtteberettigede omkostninger ved investeringer i kunstvanding på bedriften i henhold til stk. 4

b) 

100 % af de støtteberettigede omkostninger ved investeringer i landbrugsinfrastruktur uden for bedriften, der skal bruges til kunstvanding

c) 

65 % af de støtteberettigede omkostninger ved andre investeringer i kunstvanding på bedriften.

Artikel 75

Etablering af unge landbrugere og nye landbrugere og virksomheder i landdistrikterne

1.  
Medlemsstaterne kan yde støtte til etablering af unge landbrugere, og etablering af virksomheder i landdistrikterne, herunder etablering af nye landbrugere, på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer med henblik på at bidrage til opfyldelsen af en eller flere af de i artikel 6, stk. 1 og 2, omhandlede specifikke målsætninger.
2.  

Medlemsstaterne må kun yde støtte i henhold til denne artikel med henblik på at støtte:

a) 

etablering af unge landbrugere, der opfylder betingelserne fastsat af medlemsstaterne i deres strategiske planer i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6

b) 

etablering af virksomheder i landdistrikterne knyttet til landbrug eller skovbrug, herunder etablering af nye landbrugere, eller indkomstdiversificering i landbrugshusholdninger til ikkelandbrugsmæssige aktiviteter

c) 

forretningsetablering af ikkelandbrugsmæssige aktiviteter i landdistrikterne i forbindelse med de strategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet, der er fastsat i artikel 32 i forordning (EU) 2021/1060.

3.  
Medlemsstaterne fastsætter betingelserne for fremsendelse af den forretningsplan og for dens indhold, som støttemodtagere skal forelægge for at kunne modtage støtte i henhold til nærværende artikel.
4.  
Medlemsstaterne yder støtten i form af faste beløb eller finansielle instrumenter eller en kombination heraf. Støtten begrænses til et maksimalt støttebeløb på 100 000 EUR og kan differentieres ud fra objektive kriterier.

Artikel 76

Risikostyringsværktøjer

1.  
Medlemsstaterne kan yde støtte til risikostyringsværktøjer på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som er yderligere præciseret i de strategiske planer.
2.  
Støtte i henhold til denne artikel kan ydes for at fremme risikostyringsværktøjer, der hjælper aktive landbrugere med at styre produktions- og indkomstrisici knyttet til deres landbrugsaktivitet, som er ude af deres kontrol, og som bidrager til opfyldelsen af en eller flere af de i artikel 6, stk. 1 og 2, omhandlede specifikke målsætninger.
3.  

Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med deres vurdering af behovene yde støtte til forskellige typer risikostyringsværktøjer, herunder indkomststabiliseringsredskaber, og navnlig:

a) 

finansielle bidrag til forsikringspræmier

b) 

finansielle bidrag til gensidige fonde, herunder til administrationsomkostninger i forbindelse med oprettelsen.

4.  

Når medlemsstaterne yder den støtte, der er omhandlet i stk. 3, fastsætter de følgende betingelser for støtteberettigelse:

a) 

typen af støtteberettigede risikostyringsværktøjer samt deres dækning

b) 

metoden til beregning af tab og de faktorer, der udløser kompensation

c) 

reglerne for sammensætningen og forvaltningen af gensidige fonde og, hvis det er relevant, andre støtteberettigede risikostyringsværktøjer.

5.  
Medlemsstaterne sikrer, at der kun ydes støtte til dækning af tab, der overstiger en tærskel på mindst 20 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion eller indkomst i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Sektorspecifikke værktøjer til styring af produktionsrisici skal beregne tabene enten på bedriftsniveau eller på bedriftens specifikke aktivitetsniveau i den pågældende sektor.

Medlemsstaterne kan yde støtte i form af finansiering af særskilt arbejdskapital under de finansielle instrumenter, der er omhandlet i artikel 80, stk. 3, til kompensation for tab som omhandlet i første afsnit i dette stykke til landbrugere, der ikke deltager i et risikostyringsværktøj.

6.  
Medlemsstaterne begrænser støtten til en eller flere satser, som ikke overstiger 70 % af de støtteberettigede omkostninger.

Dette stykke finder ikke anvendelse på de bidrag, der er omhandlet i artikel 19.

7.  
Medlemsstaterne sikrer, at enhver overkompensation som følge af kombinationen af interventioner i denne artikel med andre offentlige eller private risikostyringsordninger undgås.

Artikel 77

Samarbejde

1.  

Medlemsstaterne kan yde støtte til samarbejde på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer, med henblik på:

a) 

at forberede og gennemføre projekterne i de operationelle grupper under EIP, der er omhandlet i artikel 127, stk. 3

b) 

at forberede og gennemføre Leaderprogrammet

c) 

at fremme og støtte kvalitetsordninger, der er anerkendt af Unionen og medlemsstaterne, og landbrugernes anvendelse heraf

d) 

at støtte producentsammenslutninger, producentorganisationer eller brancheorganisationer

e) 

at udarbejde og gennemføre strategier for intelligente landsbyer som fastlagt af medlemsstaterne

f) 

at støtte andre former for samarbejde.

2.  
Medlemsstaterne må kun yde støtte i henhold til denne artikel til fremme af nye former for samarbejde, herunder eksisterende samarbejdsformer, hvis der indledes en ny aktivitet. Dette samarbejde skal omfatte mindst to aktører og bidrage til opfyldelsen af en eller flere af de i artikel 6, stk. 1 og 2, omhandlede specifikke målsætninger.
3.  
Medlemsstaterne kan i henhold til denne artikel dække omkostningerne i forbindelse med alle aspekter af samarbejdet.
4.  
Medlemsstaterne kan i henhold til denne artikel yde støtten enten som et samlet beløb, som dækker omkostningerne ved samarbejdet og omkostningerne ved operationer, der gennemføres, eller vælge kun at dække omkostningerne ved samarbejdet og anvende midler fra andre interventionstyper til udvikling af landdistrikterne eller fra andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter til at dække udgifterne til de operationer, der gennemføres.

Hvis støtten udbetales som et samlet beløb, sikrer medlemsstaten, at den gennemførte operation opfylder de relevante regler og krav, der er fastsat i artikel 70-76 og 78.

Uanset første afsnit i dette stykke for så vidt angår Leaderprogrammet:

a) 

må støtte til alle støtteberettigede omkostninger ved forberedelsesstøtte i henhold til artikel 34, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2021/1060 og til gennemførelse af udvalgte strategier i henhold til litra b) og c), i nævnte stykke, kun tildeles som et samlet beløb i henhold til nærværende artikel, og

b) 

sikrer medlemsstaterne, at gennemførte operationer, der består af investeringer, overholder de relevante EU-regler og -krav under denne interventionstype til investeringer som fastsat i denne forordnings artikel 73.

5.  
Medlemsstaterne må ikke i henhold til denne artikel yde støtte til samarbejde, der udelukkende involverer forskningsorganer.
6.  
Hvad angår samarbejde i forbindelse med generationsskifte, navnlig med henblik på generationsskifte på bedriftsniveau, må medlemsstaterne kun yde støtte til landbrugere, der har nået pensionsalderen, eller landbrugere, der når pensionsalderen inden operationens udløb, som fastsat af den pågældende medlemsstat i henhold til dens nationale lovgivning.
7.  
Medlemsstaterne begrænser støtten til maksimalt syv år. Dette krav gælder ikke for Leaderprogrammet og i behørigt begrundede tilfælde for kollektive miljø- og klimaaktioner, der er nødvendige med henblik på at opfylde de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f).
8.  

Medlemsstaterne begrænser støtten til:

a) 

oplysningsaktioner og salgsfremstød i forbindelse med kvalitetsordninger til en eller flere satser på højst 70 % af de støtteberettigede omkostninger

b) 

oprettelse af producentsammenslutninger, producentorganisationer eller brancheorganisationer til 10 % af sammenslutningens eller organisationens årlige afsatte produktion, dog højst 100 000 EUR om året; denne støtte skal være faldende og begrænset til de første fem år efter anerkendelsen.

Artikel 78

Videnudveksling og informationsformidling

1.  
Medlemsstaterne kan yde støtte til videnudveksling og informationsformidling på de betingelser, der er fastsat i denne artikel, og som yderligere præciseret i de strategiske planer med henblik på at bidrage til at opfylde en eller flere af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1 og 2, samtidig med at de specifikt fokuserer på beskyttelse af natur, miljø og klima, herunder miljøundervisnings- og miljøoplysningsaktioner og udvikling af virksomheder og lokalsamfund i landdistrikterne.
2.  
Støtte i henhold til denne artikel kan dække omkostninger ved enhver relevant aktion til fremme af innovation, uddannelse og rådgivning og andre former for videnudveksling og informationsformidling, herunder gennem udarbejdelse og ajourføring af planer og undersøgelser med henblik på videnudveksling og informationsformidling. Sådanne aktioner skal bidrage til at opfylde en eller flere af de i artikel 6, stk. 1 og 2, fastsatte specifikke målsætninger.
3.  
Støtte til rådgivningstjenester må kun ydes til rådgivningstjenester, der overholder artikel 15, stk. 3.
4.  
Medlemsstaterne kan i forbindelse med oprettelsen af rådgivningstjenester yde støtte i form af et fast beløb på højst 200 000 EUR. De sikrer, at støtten er tidsbegrænset.
5.  
Medlemsstaterne sikrer, at aktioner, der støttes under denne interventionstype, er baseret på og i overensstemmelse med AKIS' beskrivelse som indarbejdet i deres strategiske planer, jf. artikel 114, litra a), nr. i).



Afdeling 2

Elementer, der gælder for flere forskellige interventionstyper

Artikel 79

Udvælgelse af operationer

1.  
Efter høring af den i artikel 124 omhandlede overvågningskomité (»overvågningskomitéen«) fastsætter den nationale myndighed, regionale forvaltningsmyndigheder, hvis det er relevant, eller udpegede bemyndigede organer udvælgelseskriterierne for interventioner under følgende interventionstyper: investeringer, etablering af unge landbrugere og nye landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, samarbejde samt videnudveksling og informationsformidling. Formålet med disse udvælgelseskriterier er at sikre ligebehandling af ansøgerne, bedre udnyttelse af de finansielle midler og målretning af støtten i overensstemmelse med formålet med interventionerne.

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende udvælgelseskriterier for investeringsinterventioner, der tydeligt er målrettet miljøformål eller gennemføres i forbindelse med genoprettelsesaktiviteter.

Uanset første afsnit kan en anden udvælgelsesmetode i behørigt begrundede tilfælde fastlægges efter høring af overvågningskomitéen.

2.  
Det ansvar, der påhviler forvaltningsmyndighederne eller de udpegede bemyndigede organer som omhandlet i stk. 1, berører ikke de lokale aktionsgruppers opgaver som omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) 2021/1060.
3.  
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis støtten ydes i form af finansielle instrumenter.
4.  
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende de udvælgelseskriterier, der er omhandlet i stk. 1, for operationer, der har modtaget kvalitetsmærket »Seal of Excellence« under Horisont 2020, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 ( 14 ), Horisont Europa eller programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/783 ( 15 ), forudsat at disse operationer er i overensstemmelse med den strategiske plan.
5.  
En operation kan helt eller delvis gennemføres uden for den pågældende medlemsstat, og også uden for Unionen, forudsat at operationen bidrager til opfyldelsen af den strategiske plans målsætninger.

Artikel 80

Særlige regler for finansielle instrumenter

1.  
Støtte i form af finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 58 i forordning (EU) 2021/1060 kan ydes under de interventionstyper, der er omhandlet i artikel 73-78 i nærværende forordning.
2.  
Hvis støtte ydes i form af finansielle instrumenter, anvendes definitionerne af »finansielt instrument«, »finansielt produkt«, »slutmodtager«, »holdingfond«, »særlig fond«, »løftestangseffekt«, »multiplikatorforhold«, »forvaltningsomkostninger« og »forvaltningsgebyrer« som fastsat i artikel 2 i forordning (EU) 2021/1060 og bestemmelserne i samme forordnings afsnit V, kapitel II, afdeling 2.

Derudover finder nærværende artikels stk. 3, 4 og 5 anvendelse.

3.  
I overensstemmelse med artikel 58, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060 kan arbejdskapital, herunder særskilt arbejdskapital, betragtes som støtteberettigede udgifter i henhold til artikel 73, 74, 76, 77 og 78 i denne forordning, hvis den bidrager til opfyldelsen af mindst en specifik målsætning, der er relevant for den pågældende intervention. Der kan ydes støtte til finansiering af særskilt arbejdskapital i henhold til en af de pågældende artikler uden at være underlagt et krav om, at slutmodtageren modtager støtte til andre udgifter i henhold til samme artikel.

Hvad angår aktiviteter, der er omfattet af artikel 42 i TEUF, må det samlede støttebeløb til arbejdskapital, der ydes til en slutmodtager, ikke overstige en bruttosubventionsækvivalent på 200 000 EUR i en hvilken som helst periode på tre regnskabsår.

4.  
Uanset artikel 73, 74, 76, 77 og 78 finder de støttesatser, der er fastsat i disse artikler, ikke anvendelse på finansiering af særskilt arbejdskapital.
5.  

Ved støtteberettigede udgifter til et finansielt instrument forstås de samlede udbetalte støtteberettigede offentlige udgifter, undtagen supplerende national finansiering som omhandlet i artikel 115, stk. 5, der i henhold til det finansielle instrument er betalt eller, for garantiers vedkommende, afsat til garantiaftaler inden for den støtteberettigede periode. Dette beløb svarer til:

a) 

betalinger til slutmodtagere i tilfælde af lån, egenkapitalinvesteringer og kvasiegenkapitalinvesteringer

b) 

midler afsat til garantiaftaler, hvad enten de er udestående eller allerede er udløbet, som har til formål at imødekomme eventuel garantiudnyttelse i forbindelse med tab, som er beregnet på grundlag af et multiplikatorforhold, der er fastsat for de respektive underliggende udbetalte nye lån eller egenkapitalinvesteringer i slutmodtagere

c) 

betalinger til eller til fordel for slutmodtagere, hvis finansielle instrumenter kombineres med andre bidrag fra Unionen i én enkelt operation med et finansielt instrument, jf. artikel 58, stk. 5, i forordning (EU) 2021/1060

d) 

betaling af forvaltningsgebyrer og godtgørelse af forvaltningsomkostninger afholdt af de organer, der gennemfører det finansielle instrument.

Hvis et finansielt instrument gennemføres hen over fortløbende programmeringsperioder, kan støtte ydes til eller til fordel for slutmodtagere, herunder forvaltningsomkostninger og -gebyrer, på grundlag af aftaler, der er indgået under den forudgående programmeringsperiode, forudsat at en sådan støtte opfylder reglerne om støtteberettigelse for den efterfølgende programmeringsperiode. I sådanne tilfælde bestemmes støtteberettigelsen for udgifter, der er indgivet i udgiftsanmeldelser, i overensstemmelse med reglerne for den pågældende programmeringsperiode.

Med henblik på første afsnit, litra b) nedsættes de støtteberettigede udgifter forholdsmæssigt, hvis enheden, der drager fordel af garantierne, ikke har udbetalt de planlagte nye lån, egenkapitalinvesteringer eller kvasiegenkapitalinvesteringer til slutmodtagere i overensstemmelse med multiplikatorforholdet. Multiplikatorforholdet kan ændres, hvis det er begrundet af efterfølgende forandringer i markedsvilkårene. En sådan ændring har ikke tilbagevirkende kraft.

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra d), skal forvaltningsgebyrer være præstationsbaserede. Hvis organer, der gennemfører en holdingfond, udvælges via en direkte tildeling af en kontrakt i medfør af artikel 59, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1060, er de forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er betalt til disse organer, og som kan anmeldes som støtteberettigede udgifter, underlagt en tærskel på op til 5 % af det samlede beløb for støtteberettigede offentlige udgifter, der er udbetalt til slutmodtagere i form af lån eller afsat til garantiaftaler, og op til 7 % af det samlede beløb for støtteberettigede offentlige udgifter, der er udbetalt til slutmodtagere i egenkapitalinvesteringer og kvasiegenkapitalinvesteringer.

Hvis organer, der gennemfører en særlig fond, udvælges via en direkte tildeling af en kontrakt i medfør af artikel 59, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1060, er de forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er betalt til disse organer, og som kan anmeldes som støtteberettigede udgifter, underlagt en tærskel på op til 7 % af det samlede beløb for støtteberettigede offentlige udgifter, der er udbetalt til slutmodtagere i form af lån eller afsat til garantiaftaler, og op til 15 % af det samlede beløb for støtteberettigede offentlige udgifter, der er udbetalt til slutmodtagere i egenkapitalinvesteringer eller kvasiegenkapitalinvesteringer.

Med henblik på første afsnit, litra d), etableres størrelsen af forvaltningsomkostninger og -gebyrer i finansieringsaftalen og afspejler resultatet af det konkurrencebaserede udbud, hvis organer, der gennemfører en holdingfond eller særlige fonde, udvælges via et konkurrencebaseret udbud i overensstemmelse med gældende ret.

Hvis stiftelsesomkostningerne eller en del heraf opkræves af slutmodtagere, må de ikke angives som støtteberettigede udgifter.

Artikel 81

Anvendelse af den del af ELFUL, der ydes gennem InvestEU

1.  
Medlemsstaterne kan i forslaget til en strategisk plan som omhandlet i artikel 118 eller i anmodningen om en ændring af en strategisk plan som omhandlet i artikel 119 tildele et beløb på op til 3 % af den oprindelige samlede ELFUL-tildeling til den strategiske plan, der skal være bidrag til InvestEU, og leveres via EU-garantien og InvestEU-rådgivningsplatformen. Den strategiske plan omfatter en begrundelse for anvendelsen af InvestEU og dets bidrag til opfyldelsen af en eller flere af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1 og 2, og valgt i henhold til den strategiske plan.

Det beløb, der skal være bidrag til InvestEU, skal gennemføres i overensstemmelse med reglerne i forordning (EU) 2021/523.

2.  
Medlemsstaterne fastsætter det samlede bidrag for hvert år. Hvis der anmodes om en ændring af en strategisk plan vedrører dette beløb kun fremtidige år.
3.  
Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, anvendes til hensættelse af den del af EU-garantien, der hører under medlemsstatens segment, og til InvestEU-rådgivningsplatformen efter indgåelsen af bidragsaftalen som omhandlet i artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2021/523. Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med hver bidragsaftale kan indgås af Kommissionen i årlige rater i perioden mellem den 1. januar 2023 og den 31. december 2027.
4.  
Hvis en bidragsaftale som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2021/523 ikke er indgået senest fire måneder efter Kommissionens gennemførelsesafgørelse om godkendelse af den strategiske plan for det i nærværende artikels stk. 1 omhandlede beløb, der er tildelt i denne strategiske plan i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 118, omfordeles det tilsvarende beløb inden for den strategiske plan efter at den anmodning om ændring, som medlemsstaten har fremsat i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 119, er godkendt.

Bidragsaftaler vedrørende det beløb, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og tildelt i en anmodning om ændring af en strategisk plan fremsat i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 119, indgås samtidig med vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesafgørelse om godkendelse af den pågældende ændring af den strategiske plan.

5.  
Hvis der ikke er indgået en garantiaftale som omhandlet i artikel 10, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/523 senest ni måneder efter godkendelsen af bidragsaftalen, opsiges eller forlænges bidragsaftalen efter gensidig aftale.

Hvis en medlemsstats deltagelse i InvestEU afbrydes, inddrives de pågældende beløb, der er indbetalt til den fælles hensættelsesfond som en hensættelse, som interne formålsbestemte indtægter i medfør af artikel 21, stk. 5, i finansforordningen, og medlemsstaten fremsætter en anmodning om en ændring af den strategiske plan med henblik på at bruge de inddrevne beløb og de beløb, der er afsat til fremtidige kalenderår i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2.

Ophøret eller ændringen af bidragsaftalen fastlægges samtidig med vedtagelsen af Kommissionens gennemførelsesafgørelse om godkendelse af den relevante ændring af den strategiske plan og senest den 31. december 2026.

6.  
Hvis en garantiaftale som omhandlet i artikel 10, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) 2021/523 ikke er behørigt gennemført inden for den periode, der er fastsat i bidragsaftalen, og som ikke overskrider fire år fra undertegnelsen af garantiaftalen, ændres bidragsaftalen. Medlemsstaten kan anmode om, at beløb, der er bidrag til EU-garantien, jf. nærværende artikels stk. 1, og er indgået forpligtelser for i garantiaftalen, men som ikke dækker de underliggende lån, egenkapitalinvesteringer eller andre risikobærende instrumenter, behandles i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5.
7.  
Midler, der er genereret af eller kan henføres til de beløb, der var bidrag til EU-garantien, stilles til rådighed for medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 10, stk. 5, litra a), i forordning (EU) 2021/523 og anvendes til støtte under samme målsætning eller de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede målsætninger i form af finansielle instrumenter eller budgetgarantier.
8.  
Den automatiske frist for frigørelse som omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2021/2116 af de beløb, der skal genanvendes i en strategisk plan i henhold til nærværende artikels stk. 4, 5 og 6, løber fra det år, hvor de tilsvarende budgetforpligtelser er indgået.

Artikel 82

Korrekte og nøjagtige beregninger af betalinger

Hvis der ydes betalinger på grundlag af ekstraomkostninger eller tabt indkomst i henhold til artikel 70, 71 og 72, sikrer medlemsstaterne, at de relevante beregninger er korrekte og nøjagtige og fastlagt på forhånd på grundlag af en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode. Med henblik herpå skal organer, som er funktionelt uafhængige af de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af den strategiske plan, og som besidder den rette ekspertise, foretage beregningerne eller bekræfte, at beregningerne er korrekte og nøjagtige.

Artikel 83

Former for tilskud

1.  

Uden at det berører artikel 70, 71, 72 og 75 kan tilskud, der ydes i henhold til dette kapitel, ydes i form af følgende:

a) 

godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der faktisk er afholdt af en støttemodtager

b) 

enhedsomkostninger

c) 

faste beløb

d) 

finansiering efter fast takst.

2.  

Beløbene for de tilskudsformer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d), fastlægges på en af følgende måder:

a) 

en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode baseret på:

i) 

statistiske data, andre objektive oplysninger eller en sagkyndig vurdering, eller

ii) 

verificerede historiske data for individuelle støttemodtagere, eller

iii) 

anvendelse af individuelle støttemodtageres sædvanlige praksis for omkostningsberegning

b) 

budgetforslag, som er fastlagt i hvert konkrete tilfælde og forinden er godkendt af det organ, der udvælger operationen

c) 

i overensstemmelse med de bestemmelser for anvendelsen af tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der gælder i EU-politikker for en lignende type operation

d) 

i overensstemmelse med de bestemmelser for anvendelsen af tilsvarende enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der anvendes under ordninger for tilskud, som finansieres fuldt ud af medlemsstaten for en lignende type operation.

3.  

Medlemsstater kan yde betingede tilskud til støttemodtagere, der er fuldt eller delvist tilbagebetalingspligtige, som præciseret i dokumentet, hvori støttevilkårene er fastsat, og i overensstemmelse med følgende betingelser:

a) 

støttemodtagerens tilbagebetalinger skal foretages på de betingelser, der er aftalt af forvaltningsmyndigheden og støttemodtageren

b) 

medlemsstaterne skal genanvende midler, der er tilbagebetalt af støttemodtageren, til den strategiske plans samme specifikke målsætning senest den 31. december 2029, enten i form af betingede tilskud, i form af et finansielt instrument eller i en anden form for støtte. De tilbagebetalte beløb og oplysninger om deres genanvendelse skal inkluderes i den seneste årlige præstationsrapport

c) 

medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at midlerne opføres på særskilte konti eller med passende regnskabskoder

d) 

EU-midler, der betales tilbage af støttemodtagere til enhver tid, men som ikke genanvendes senest den 31. december 2029, der er nævnt i litra b), skal tilbagebetales til Unionens budget i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) 2021/2116.

Artikel 84

Delegerede beføjelser i forbindelse med yderligere krav til anvendelsen af interventionstyper til landdistriktsudvikling

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 med henblik på at supplere denne forordning med krav ud over de i dette kapitel fastsatte om betingelserne for støtte til:

a) 

forvaltningsforpligtelser som omhandlet i artikel 70 vedrørende genetiske ressourcer og dyrevelfærd

b) 

kvalitetsordninger som omhandlet i artikel 77 for så vidt angår specificiteten af det endelige produkt, adgang til ordningen, kontrol med bindende produktspecifikationer, ordningens gennemsigtighed og produkternes sporbarhed samt medlemsstaternes anerkendelse af frivillige certificeringsordninger.



AFSNIT IV

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 85

EGFL- og ELFUL-udgifter

1.  

EGFL finansierer de interventionstyper, der vedrører:

a) 

direkte betalinger som omhandlet i artikel 16

b) 

interventioner i bestemte sektorer som omhandlet i afsnit III, kapitel III.

2.  
ELFUL finansierer de interventionstyper, der er omhandlet i afsnit III, kapitel IV, og teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ som omhandlet i artikel 94.

Artikel 86

Udgifternes støtteberettigelse

1.  

Udgifter kommer i betragtning til et bidrag:

a) 

fra EGFL fra den 1. januar i året efter det år, hvori Kommissionen har godkendt den strategiske plan

b) 

fra ELFUL fra datoen for indgivelse af den strategiske plan, men ikke før den 1. januar 2023.

2.  
Udgifter, der bliver støtteberettigede som følge af en ændring af en strategisk plan, er berettiget til et bidrag fra EGFL efter Kommissionens godkendelse af denne ændring og fra den dato, hvor den ændring, som den pågældende medlemsstat har vedtaget i overensstemmelse med artikel 119, stk. 8, træder i kraft.
3.  
Udgifter, der bliver støtteberettigede som følge af en ændring af en strategisk plan, er berettiget til bidrag fra ELFUL fra datoen for fremsættelsen til Kommissionen af anmodningen om ændring eller fra datoen for meddelelsen af ændring som omhandlet i artikel 119, stk. 9.

Uanset dette stykkes første afsnit og stk. 4, andet afsnit, kan det fastsættes i den strategiske plan, at støtteberettigelsen af ELFUL-finansierede udgifter, der vedrører ændringer af den strategiske plan, i tilfælde af hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer, katastrofale hændelser eller ugunstige vejrforhold eller en pludselig og betydelig ændring af medlemsstatens eller regionens socioøkonomiske forhold kan starte fra den dato, begivenheden fandt sted.

4.  
Udgifter er berettigede til bidrag fra ELFUL, hvis de er afholdt af en støttemodtager og betalt senest den 31. december 2029. Udgifter kommer endvidere kun i betragtning til et bidrag fra ELFUL, hvis den pågældende støtte rent faktisk udbetales af betalingsorganet senest den 31. december 2029.

Medlemsstaterne fastsætter startdatoen for støtteberettigelse for så vidt angår omkostninger, der afholdes af støttemodtageren. Startdatoen må ikke være før den 1. januar 2023.

Operationer må ikke være støtteberettigede, hvis de fysisk er afsluttet eller fuldt ud gennemført, før ansøgningen om støtte er indgivet til forvaltningsmyndigheden, uanset om alle tilhørende betalinger er blevet foretaget.

Dog kan operationer, der vedrører tidlig pleje af sået kultur og pleje af ungskov i overensstemmelse med principperne for bæredygtig skovforvaltning, og som vedrører en eller flere af de specifikke målsætninger omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), som fastsat af medlemsstaterne, være støtteberettigede, selv om de fysisk er afsluttet, før ansøgningen om støtte er indgivet til forvaltningsmyndigheden.

5.  
Naturalydelser og afskrivningsomkostninger kan være støtteberettigede under ELFUL på betingelser, som skal fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 87

Finansielle tildelinger til interventionstyper med direkte betalinger

1.  
Uden at det berører artikel 17 i forordning (EU) 2021/2116 må det samlede beløb til interventionstyper med direkte betalinger, der kan ydes i en medlemsstat i medfør af nærværende forordnings afsnit III, kapitel II, for et kalenderår, ikke overstige den finansielle tildeling, der er fastsat i bilag V, for den pågældende medlemsstat.

Uden at det berører artikel 17 i forordning (EU) 2021/2116 må det maksimumsbeløb, der i medfør af nærværende forordnings afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 2, kan ydes i en medlemsstat for et kalenderår før anvendelsen af nærværende forordnings artikel 17, ikke overstige den finansielle tildeling, der er fastsat i bilag VIII, for den pågældende medlemsstat.

Med henblik på artikel 96, 97 og 98 er den finansielle tildeling for en medlemsstat som fastsat i bilag V efter fradrag af de beløb, der er fastsat i bilag VIII, og før eventuelle overførsler i medfør af artikel 17, fastsat i bilag IX.

2.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 om ændring af medlemsstaternes tildelinger, jf. bilag V og IX, for at tage hensyn til udviklingen i det samlede maksimumbeløb af direkte betalinger, der kan ydes, herunder de overførsler, der er omhandlet i artikel 17 og 103, overførsler af finansielle tildelinger som omhandlet i artikel 88, stk. 5, og eventuelle fradrag, der er nødvendige for at finansiere de interventionstyper i andre sektorer, der er omhandlet i artikel 88, stk. 6.

Dog tages der ved tilpasningen af bilag IX ikke hensyn til eventuelle overførsler i henhold til artikel 17.

3.  
Beløbet af de vejledende finansielle tildelinger pr. intervention, der er omhandlet i artikel 101, for de interventionstyper med direkte betalinger, der er fastsat i artikel 16, som skal tildeles en medlemsstat for et kalenderår, kan overstige den tildeling for den pågældende medlemsstat, der er fastsat i bilag V, med det anslåede beløb til nedsættelse af betalinger, der er fastsat i den strategiske plan i overensstemmelse med artikel 112, stk. 3, litra a), andet afsnit.

Artikel 88

Finansielle tildelinger til visse interventionstyper i bestemte sektorer

1.  
Finansiel støtte fra Unionen til interventionstyper i vinsektoren tildeles medlemsstaterne som fastsat i bilag VII.
2.  
Finansiel støtte fra Unionen til interventionstyper i biavlssektoren tildeles medlemsstaterne som fastsat i bilag X.
3.  
Finansiel støtte fra Unionen til interventionstyper i humlesektoren til Tyskland er 2 188 000 EUR pr. regnskabsår.
4.  

Finansiel støtte fra Unionen til interventionstyper i sektoren for olivenolie og spiseoliven, pr. regnskabsår, tildeles som følger:

a) 

10 666 000 EUR til Grækenland

b) 

554 000 EUR til Frankrig og

c) 

34 590 000 EUR til Italien.

5.  
De pågældende medlemsstater kan i deres strategiske planer beslutte at overføre de samlede finansielle tildelinger, der er omhandlet i stk. 3 og 4, til deres tildelinger til direkte betalinger. Denne beslutning kan ikke revurderes.

Den del af medlemsstaternes finansielle tildelinger, der overføres til tildelinger til direkte betalinger, er ikke længere til rådighed for de interventionstyper, der er omhandlet i stk. 3 og 4.

6.  
Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer beslutte at anvende op til 3 % af deres tildelinger til direkte betalinger, der er fastsat i bilag V, hvis det er relevant efter fradrag af de tildelinger for bomuld som fastsat i bilag VIII, til interventionstyper i andre sektorer som omhandlet i afsnit III, kapitel III, afdeling 7.

Medlemsstaterne kan beslutte at forhøje den i første afsnit omhandlede procentsats op til 5 %. I så fald trækkes det beløb, der svarer til denne forhøjelse, fra det maksimumbeløb, der er fastsat i artikel 96, stk. 1, 2, eller 5, og vil ikke længere kunne tildeles til interventionstyper med koblet indkomststøtte som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 1.

Det beløb, der svarer til procentsatsen for medlemsstaternes tildelinger til direkte betalinger som omhandlet i dette stykkes første og andet afsnit, og som anvendes til interventionstyper i andre sektorer for et bestemt regnskabsår, betragtes som medlemsstaternes tildelinger pr. regnskabsår til interventionstyper i andre sektorer.

7.  
Medlemsstaterne kan i 2025 revidere de i stk. 6 nævnte beslutninger som led i en anmodning om ændring af deres strategiske planer fremsat i overensstemmelse med artikel 119.
8.  
De beløb, der er fastsat i den godkendte strategiske plan som følge af anvendelsen af stk. 6 og 7, er bindende i den pågældende medlemsstat.

Artikel 89

Finansielle tildelinger til interventionstyper til landdistriktsudvikling

1.  
Det samlede beløb, som Unionen kan yde i støtte til interventionstyper til landdistriktsudvikling i medfør af denne forordning for perioden den 1. januar 2023 til den 31. december 2027 udgør 60 544 439 600 EUR i løbende priser i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027, jf. forordning (EU, Euratom) 2020/2093.
2.  
0,25 % af de midler, der er omhandlet i stk. 1, afsættes til finansiering af aktiviteter i form af teknisk bistand på Kommissionens initiativ, jf. artikel 7 i forordning (EU) 2021/2116, herunder det europæiske netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 126, stk. 2, og EIP, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 127. Disse aktiviteter kan vedrøre forudgående programmeringsperioder og efterfølgende perioder for strategiske planer.
3.  
Den årlige fordeling pr. medlemsstat af de i stk. 1 nævnte beløb efter fradrag af det beløb, der er angivet i stk. 2, er fastsat i bilag XI.
4.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 om ændring af bilag XI med henblik på at revidere den årlige fordeling pr. medlemsstat for at tage hensyn til den relevante udvikling, herunder de overførsler, der er omhandlet i artikel 17 og 103, for at foretage tekniske justeringer uden at ændre de samlede tildelinger eller for at tage hensyn til andre ændringer, der er fastsat ved en retsakt efter vedtagelsen af denne forordning.

Artikel 90

ELFUL-bidrag

I Kommissionens gennemførelsesafgørelse om godkendelse af en strategisk plan i medfør af artikel 118, stk. 6, fastsættes det maksimale bidrag fra ELFUL til planen. ELFUL-bidraget beregnes på grundlag af de støtteberettigede offentlige udgifter, undtagen supplerende national finansiering som omhandlet i artikel 115, stk. 5.

Artikel 91

ELFUL-bidragssatser

1.  
I de strategiske planer fastsættes én ELFUL-bidragssats på regionalt eller nationalt plan, som finder anvendelse på alle interventioner.
2.  

Uanset stk. 1 udgør den maksimale ELFUL-bidragssats:

a) 

85 % af de støtteberettigede offentlige udgifter for så vidt angår mindre udviklede regioner

b) 

80 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav

c) 

60 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i overgangsregioner som omhandlet i artikel 108, stk. 2, første afsnit, litra b), i forordning (EU) 2021/1060

d) 

43 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de øvrige regioner.

3.  

Uanset stk. 1 og 2 udgør den maksimale ELFUL-bidragssats, såfremt den sats, der er fastsat i den strategiske plan i overensstemmelse med stk. 2, er lavere:

a) 

65 % af de støtteberettigede offentlige udgifter for betalinger til naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger i henhold til artikel 71

b) 

80 % af de støtteberettigede offentlige udgifter for betalinger som omhandlet i artikel 70, for betalinger som omhandlet i artikel 72, for støtte til ikkeproduktive investeringer som omhandlet i artikel 73, for støtte til projekter i de operationelle grupper under EIP som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og for Leaderprogrammet som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra b)

c) 

100 % af de støttberettigede offentlige udgifter for operationer, der modtager støtte fra midler, der er overført til ELFUL i overensstemmelse med artikel 17 og 103.

4.  
ELFUL-bidragssatsen udgør som minimum 20 % af de støtteberettigede offentlige udgifter.
5.  
De støtteberettigede offentlige udgifter, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4, omfatter ikke den supplerende nationale finansiering, der er omhandlet i artikel 115, stk. 5.

Artikel 92

Minimumsbeløb vedrørende finansielle tildelinger til Leaderprogrammet

1.  
Mindst 5 % af det i bilag XI fastsatte samlede ELFUL-bidrag til den strategiske plan er forbeholdt Leaderprogrammet.
2.  
I hele den strategiske plans varighed må de samlede ELFUL-udgifter til landdistriktsudvikling, undtagen Leaderprogrammet, som fastsat i finansieringsplanen i overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, litra a), ikke overstige 95 % af det samlede ELFUL-bidrag til den i bilag XI omhandlede strategiske plan. Når Kommissionen har godkendt dette finansielle loft i overensstemmelse med artikel 118 eller 119, udgør det et finansielt loft fastsat i EU-retten.

Artikel 93

Minimumsbeløb vedrørende finansielle tildelinger til interventioner med fokus på miljø og klimarelaterede specifikke målsætninger

1.  
Mindst 35 % af det i bilag XI fastsatte samlede ELFUL-bidrag til den strategiske plan er forbeholdt interventioner med fokus på de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), og, for så vidt angår dyrevelfærd, i artikel 6, stk. 1, litra i).
2.  

Med henblik på at fastsætte bidraget til den procentsats, der er fastsat i stk. 1, medtager medlemsstaterne udgifter til følgende interventioner:

a) 

100 % for forvaltningsforpligtelser som omhandlet i artikel 70

b) 

50 % for naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger som omhandlet i artikel 71

c) 

100 % for områdespecifikke ulemper som omhandlet i artikel 72

d) 

100 % for investeringer i henhold til artikel 73 og 74 i tilknytning til en eller flere af de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), og, for så vidt angår dyrevelfærd, i artikel 6, stk. 1, litra i).

3.  
I hele den strategiske plans varighed må de samlede ELFUL-udgifter til landdistriktsudvikling, undtagen de interventioner, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, som fastsat i finansieringsplanen i overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, litra a), ikke overstige 65 % af det samlede ELFUL-bidrag til den i bilag XI omhandlede strategiske plan. Når Kommissionen har godkendt dette finansielle loft i overensstemmelse med artikel 118 eller 119, udgør det et finansielt loft fastsat i EU-retten.
4.  
Nærværende artikel finder ikke anvendelse på udgifter til regionerne i den yderste periferi.

Artikel 94

Maksimumsbeløb for finansielle tildelinger til teknisk bistand

1.  
Højst 4 % af det i bilag XI fastsatte samlede ELFUL-bidrag til den strategiske plan kan anvendes til finansiering af aktionerne i form af teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ, jf. artikel 125.

ELFUL-bidraget kan forhøjes til 6 % for strategiske planer, hvor Unionens samlede beløb til støtte til landdistriktsudvikling er op til 1,1 mia. EUR.

2.  
Teknisk bistand godtgøres som finansiering efter fast takst i overensstemmelse med artikel 125, stk. 1, litra e), i finansforordningen inden for rammerne af mellemliggende betalinger i medfør af artikel 32 i forordning (EU) 2021/2116. Denne faste takst svarer til den procentsats, der er fastsat i den strategiske plan for teknisk bistand af de samlede anmeldte udgifter.

Artikel 95

Minimumsbeløb for finansielle tildelinger til støtte til unge landbrugere

1.  

For hver medlemsstat er det minimumsbeløb, der er fastsat i bilag XII, forbeholdt bidrag til opfyldelsen af den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra g). På grundlag af analysen af situationen med hensyn til styrker, svagheder, muligheder og trusler (»SWOT-analysen«) og indkredsningen af, hvilke behov der skal opfyldes, anvendes beløbet til den ene eller begge af følgende interventionstyper:

a) 

supplerende indkomststøtte til unge landbrugere som omhandlet i artikel 30

b) 

etablering af unge landbrugere som omhandlet i artikel 75, stk. 2, litra a).

2.  
Ud over de interventionstyper, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, kan medlemsstaterne anvende det minimumsbeløb, der er omhandlet i nævnte stykke, i forbindelse med interventioner for unge landbrugere som omhandlet i artikel 73, såfremt en højere støttesats i overensstemmelse med artikel 73, stk. 4, andet afsnit, litra a), nr. ii), finder anvendelse. Når denne mulighed anvendes, modregnes højst 50 % af udgifterne til de investeringer, der er omhandlet i første punktum, i forhold til det minimumsbeløb, der skal forbeholdes.
3.  
For hvert kalenderår må de samlede udgifter til interventionstyper med direkte betalinger, undtagen den supplerende indkomststøtte til unge landbrugere, jf. artikel 30, ikke overstige den finansielle tildeling til direkte betalinger for det relevante kalenderår som fastsat i bilag V med fradrag af den del, der i bilag XII er forbeholdt den supplerende indkomststøtte til unge landbrugere for det relevante kalenderår som fastsat af medlemsstaterne i deres finansieringsplan i overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, litra a), og som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 118 eller 119. Dette finansielle loft udgør et finansielt loft fastsat i EU-retten.
4.  
I hele planens varighed må de samlede ELFUL-udgifter til landdistriktsudvikling, undtagen etablering af unge landbrugere som omhandlet i artikel 75, stk. 2, litra a), ikke overstige det samlede ELFUL-bidrag til den strategiske plan som fastsat i bilag XI med fradrag af den del, der i bilag XII er forbeholdt etablering af unge landbrugere, jf. artikel 75, stk. 2, litra a), i hele den strategiske plans varighed som fastsat af medlemsstaterne i deres finansieringsplaner i overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, litra a), og som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 118 eller 119. Dette finansielle loft udgør et finansielt loft fastsat i EU-retten.
5.  
Hvis en medlemsstat beslutter at anvende den i denne artikels stk. 2 omhandlede mulighed, skal den del af udgifterne til investeringsinterventioner med højere støttesats for unge landbrugere i overensstemmelse med artikel 73, stk. 4, andet afsnit, litra a), nr. ii), som ikke overstiger 50 %, som fastsat af medlemsstaterne i deres finansielle plan, jf. artikel 112, stk. 2, litra a), og som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 118 eller 119, medregnes i fastsættelsen af det finansielle loft, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 4.

Artikel 96

Maximumsbeløb for finansielle tildelinger til koblet indkomststøtte

1.  
De vejledende finansielle tildelinger til interventioner med koblet indkomststøtte som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 1, er begrænset til højst 13 % af de beløb, der er fastsat i bilag IX.
2.  
Uanset stk. 1 kan medlemsstater, der i henhold til artikel 53, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1307/2013 og med henblik på frivillig koblet støtte anvendte mere end 13 % af deres årlige nationale loft som fastsat i bilag II til nævnte forordning, beslutte at anvende mere end 13 % af det beløb, der er fastsat i bilag IX til denne forordning, med henblik på koblet indkomststøtte. Den procentsats, der følger heraf, må ikke overstige den procentsats, som Kommissionen har godkendt for frivillig koblet støtte for ansøgningsåret 2018.
3.  
Den procentsats, der er omhandlet i stk. 1, kan forhøjes med højst 2 procentpoint, hvis det beløb, der svarer til den procentsats, der overstiger 13 %, afsættes til støtte til proteinafgrøder i henhold til afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 1.
4.  
Det beløb, der medtages i den godkendte strategiske plan som følge af anvendelsen af stk. 1, 2 og 3, må ikke overskrides.
5.  
Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne vælge at anvende op til 3 mio. EUR om året til at finansiere koblet støtte.
6.  
Uden at det berører artikel 17 i forordning (EU) 2021/2116 må det maksimumsbeløb, der kan ydes i en medlemsstat før anvendelsen af nærværende forordnings artikel 17 i medfør af nærværende forordnings afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 1, for et kalenderår, ikke overstige de beløb, der er fastsat i den strategiske plan i henhold til nærværende artikel.

Artikel 97

Minimumsbeløb for finansielle tildelinger til bio-ordninger

1.  
Mindst 25 % af de i bilag IX fastsatte tildelinger er forbeholdt hvert kalenderår fra 2023-2027 til bio-ordninger som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 4.
2.  
Hvis beløbet for det samlede ELFUL-bidrag, som en medlemsstat har forbeholdt interventioner i overensstemmelse med artikel 70, 72, 73 og 74, for så vidt som disse interventioner vedrører de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), og, for så vidt angår dyrevelfærd, i artikel 6, stk. 1, litra i), overstiger 30 % af det samlede ELFUL-bidrag, jf. bilag XI, for perioden for den strategiske plan, kan medlemsstaterne nedsætte det samlede beløb, der skal forbeholdes i henhold til nærværende artikels stk. 1. Den samlede nedsættelse må ikke være højere end det beløb, hvormed den procentsats, der er omhandlet i første punktum, overskrides.
3.  
Den i stk. 2 omhandlede nedsættelse må ikke medføre en nedsættelse med mere end 50 % af det årlige beløb, der skal forbeholdes bio-ordninger i perioden for den strategiske plan i medfør af stk. 1.
4.  
Uanset stk. 3 kan medlemsstaterne nedsætte det årlige beløb, der skal forbeholdes, jf. stk. 1, med op til 75 %, hvis det samlede beløb, der er planlagt til interventioner i henhold til artikel 70, i perioden for den strategiske plan beløber sig til mere end 150 % af det samlede beløb, der skal forbeholdes, jf. nærværende artikels stk. 1, inden stk. 2 finder anvendelse.
5.  

Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3, i kalenderårene 2023 og 2024 anvende beløb, som i overensstemmelse med nærværende artikel er forbeholdt bio-ordninger til finansiering af andre interventioner det pågældende år som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2, såfremt alle muligheder for at anvende de midler, der er forbeholdt bio-ordninger er udtømt:

a) 

op til en tærskel svarende til 5 % af beløbet, der er fastsat i bilag IX for det pågældende kalenderår

b) 

over en tærskel svarende til 5 % af beløbet, der er fastsat i bilag IX for det pågældende kalenderår, såfremt de i stk. 6 omhandlede betingelser er opfyldt.

6.  

I forbindelse med anvendelsen af stk. 5, litra b), ændrer medlemsstaterne deres strategiske planer i overensstemmelse med artikel 119 med henblik på at:

a) 

forhøje de beløb, der i overensstemmelse med nærværende artikel er forbeholdt bio-ordninger i de resterende år af perioden for den strategiske plan med et beløb, der som minimum tilsvarer det beløb, der i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5, litra b), anvendes til finansiering af andre interventioner som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2, eller

b) 

forhøje de beløb, der i henhold til artikel 70, 72, 73 og 74 er forbeholdt interventioner, for så vidt som disse interventioner vedrører de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), og, for så vidt angår dyrevelfærd, i artikel 6, stk. 1, litra i), med et beløb, der som minimum tilsvarer det beløb, der i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5, litra b), anvendes til finansiering af andre interventioner som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2. Der tages ikke hensyn til supplerende beløb, der i henhold til artikel 70, 72, 73 og 74 er forbeholdt interventioner, jf. nærværende stykke, hvis en medlemsstat anvender den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede mulighed.

7.  

Hvis en medlemsstat i forbindelse med anvendelsen af stk. 5, litra a) i hele perioden 2023-2024 anvender et beløb, der overstiger 2,5 % af summen af de tildelinger, der er fastsat i bilag IX for årene 2023 og 2024, til finansiering af andre interventioner som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2, skal medlemsstaten godtgøre de beløb, der overstiger 2,5 % af summen af de tildelinger, der er fastsat i bilag IX for årene 2023 og 2024, og som i de pågældende år anvendes til finansiering af andre interventioner som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2, ved at ændre sin strategiske plan i overensstemmelse med artikel 119 med henblik på at:

a) 

forhøje de beløb, der i overensstemmelse med nærværende artikel er forbeholdt bio-ordninger i de resterende år af perioden for den strategiske plan med et beløb, der som minimum tilsvarer de beløb, der overstiger 2,5 % af summen af de tildelinger, der er fastsat i bilag IX for årene 2023 og 2024, eller

b) 

forhøje de beløb, der i henhold til artikel 70, 72, 73 og 74 er forbeholdt interventioner, for så vidt som disse interventioner vedrører de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), og, for så vidt angår dyrevelfærd, i artikel 6, stk. 1, litra i), med et beløb, der som minimum tilsvarer det beløb, der overstiger 2,5 % af summen af de tildelinger, der er fastsat i bilag IX for årene 2023 og 2024. Der tages ikke hensyn til supplerende beløb, der i henhold til artikel 70, 72, 73 og 74 er forbeholdt interventioner, jf. nærværende stykke, hvis en medlemsstat anvender den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede mulighed.

8.  
Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3, i kalenderårene 2025 og 2026 anvende et beløb op til en tærskel svarende til 2 % af de beløb, der er fastsat i bilag IX for det pågældende kalenderår, og som i overensstemmelse med nærværende artikel er forbeholdt bio-ordninger til finansiering af andre interventioner det samme år som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2, såfremt alle muligheder for at anvende de midler, der er forbeholdt bio-ordninger, er udtømt, og de i stk. 9 omhandlede betingelser er opfyldt.
9.  

I forbindelse med anvendelsen af stk. 8 ændrer medlemsstaterne deres strategiske planer i overensstemmelse med artikel 119 med henblik på at:

a) 

forhøje de beløb, der er i overensstemmelse med nærværende artikel er forbeholdt bio-ordninger i de resterende år af perioden for den strategiske plan med et beløb, der som minimum tilsvarer det beløb, der i overensstemmelse med stk. 8 anvendes til finansiering af andre interventioner som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2, eller

b) 

forhøje de beløb, der i henhold til artikel 70, 72, 73 og 74 er forbeholdt interventioner, for så vidt som disse interventioner vedrører de målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), og, for så vidt angår dyrevelfærd, i artikel 6, stk. 1, litra i), med et beløb, der som minimum tilsvarer det beløb, der i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 8 anvendes til finansiering af andre interventioner som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2. Der tages ikke hensyn til supplerende beløb, der i henhold til artikel 70, 72, 73 og 74 er forbeholdt interventioner, jf. nærværende stykke, hvis en medlemsstat anvender den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede mulighed.

10.  
For hvert kalenderår fra og med kalenderåret 2025 må de samlede udgifter til interventionstyper med direkte betalinger, undtagen bio-ordninger, ikke overstige den finansielle tildeling til direkte betalinger for det relevante kalenderår som fastsat i bilag V med fradrag af et beløb, der tilsvarer 23 % af det i bilag IX fastsatte beløb, som er forbeholdt bio-ordninger for kalenderårene 2025 og 2026 i overensstemmelse med dette stykke, og 25 % af det i bilag IX fastsatte beløb, som er forbeholdt bio-ordninger for kalenderåret 2027 i overensstemmelse med dette stykke, og som, hvis det er relevant, korrigeres med det beløb, der følger af anvendelsen af nærværende artikels stk. 2, 3, 4, 6, 7, og 9, som fastsat af medlemsstaterne i deres finansieringsplaner, jf. artikel 112, stk. 2, litra a), og som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 118 eller 119. Dette finansielle loft udgør et finansielt loft fastsat i EU-retten.
11.  
Hvis medlemsstaterne anvender denne artikels stk. 2, 3, 4, 6, 7 og 9 for hele perioden for den strategiske plan, må de samlede ELFUL-udgifter til landdistriktsudvikling, undtagen de beløb, der i overensstemmelse med artikel 70, 72, 73 og 74 er forbeholdt interventioner, for så vidt som disse interventioner vedrører de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), og, for så vidt angår dyrevelfærd, i artikel 6, stk. 1, litra i), ikke overstige det samlede ELFUL-bidrag til landdistriktsudvikling i hele perioden for den strategiske plan, jf. bilag XI, med fradrag af de beløb, der i overensstemmelse med artikel 70, 72, 73 og 74 er forbeholdt interventioner, for så vidt som disse interventioner vedrører de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), og, for så vidt angår dyrevelfærd, i artikel 6, stk. 1, litra i), der følger af anvendelsen af nærværende artikels stk. 2, 6, 7 og 9, som fastsat af medlemsstaterne i deres finansieringsplaner, jf. artikel 112, stk. 2, litra a), og som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 118 eller 119. Dette finansielle loft udgør et finansielt loft fastsat i EU-retten.

Artikel 98

Minimumsbeløb for finansielle tildelinger til omfordelingsindkomststøtte

1.  
Mindst 10 % af tildelingerne i bilag IX er årligt forbeholdt den omfordelingsindkomststøtte, jf. artikel 29.
2.  
For hvert kalenderår må de samlede udgifter til interventionstyper med direkte betalinger, undtagen den omfordelingsindkomststøtte, ikke overstige den finansielle tildeling til direkte betalinger for det relevante kalenderår som fastsat i bilag V med fradrag af et beløb, der tilsvarer 10 % af den finansielle tildeling til direkte betalinger for det relevante kalenderår som fastsat i bilag IX, og som, hvis det er relevant, korrigeres som følge af anvendelsen af artikel 29, stk. 1, andet afsnit, som fastsat af medlemsstaterne i deres finansieringsplaner i overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, litra a), og som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 118 eller 119. Dette finansielle loft udgør et finansielt loft fastsat i EU-retten.

Artikel 99

Frivillige bidrag fra ELFUL-tildelingen til aktioner i medfør af LIFE og Erasmus+

Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer beslutte at anvende en vis andel af ELFUL-tildelingen til at øge støttens løftestangseffekt og opgradere integrerede strategiske naturprojekter, som er til gavn for landbrugssamfund, som fastsat i forordning (EU) 2021/783 og til at finansiere aktioner vedrørende tværnational læringsmobilitet for personer inden for landbrug og landdistriktsudvikling med særlig fokus på unge landbrugere og kvinder i landdistrikterne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 ( 16 ).

Artikel 100

Sporing af klimarelaterede udgifter

1.  
Kommissionen foretager på grundlag af de oplysninger, der forelægges af medlemsstaterne, en evaluering af politikkens bidrag til at opfylde klimamålsætningerne ved brug af enkle og fælles metoder.
2.  

Bidraget til at nå udgiftsmålet anslås ved at anvende specifikke vægtninger, der er differentieret på grundlag af, hvorvidt der gennem støtten ydes et betydeligt eller moderat bidrag til at opfylde klimamålsætningerne. Disse vægtninger er som følger:

a) 

40 % for udgifter til grundlæggende indkomststøtte og supplerende indkomststøtte som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 2 og 3

b) 

100 % for udgifter til bio-ordninger som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 4

c) 

100 % for udgifter til interventioner som omhandlet i artikel 93, stk. 1, undtagen for dem, der er omhandlet i nærværende stykkes litra d)

d) 

40 % for udgifter til naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger som omhandlet i artikel 71.

3.  
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter den 31. december 2025 i overensstemmelse med artikel 152 om ændring af nærværende artikels stk. 2 med henblik på at ændre de vægtninger, der er omhandlet deri, hvis en sådan ændring er nødvendig af hensyn til en mere nøjagtig sporing af udgifterne til miljø- og klimarelaterede målsætninger.

Artikel 101

Vejledende finansielle tildelinger

1.  
Medlemsstaterne fastsætter i deres strategiske plan en vejledende finansiel tildeling til hver intervention og for hvert år. Denne vejledende finansielle tildeling skal udgøre det forventede betalingsniveau i henhold til den strategiske plan for interventionen i det pågældende regnskabsår, undtagen forventede betalinger på grundlag af supplerende national finansiering som omhandlet i artikel 115, stk. 5.
2.  
Uanset stk. 1 fastsætter medlemsstaterne i deres strategiske plan for så vidt angår interventionstyper i de sektorer, der er omhandlet i artikel 42, litra a), d), e) og f), en vejledende finansielle tildeling for hver sektor og for hvert år, som udgør det forventede betalingsniveau for interventionerne i denne sektor pr. regnskabsår, undtagen forventede betalinger på grundlag af national finansiel støtte som omhandlet i artikel 53.
3.  

De vejledende finansielle tildelinger, som medlemsstaterne har fastsat i henhold til stk. 1 og 2, må ikke forhindre de pågældende medlemsstater i at anvende midler fra disse vejledende finansielle tildelinger som midler til andre interventioner uden at ændre deres strategiske planer i overensstemmelse med artikel 119, forudsat at denne forordning, og navnlig artikel 87, 88, 89, 90, 92-98 og 102 heri, og forordning (EU) /2021/2116, og navnlig artikel 32, stk. 6, litra b) heri, overholdes, samt under følgende forudsætninger:

a) 

at finansielle tildelinger til interventioner i form af direkte betalinger anvendes til andre interventioner i form af direkte betalinger

b) 

at finansielle tildelinger til interventioner til udvikling af landdistrikterne anvendes til andre interventioner til udvikling af landdistrikterne

c) 

at finansielle tildelinger til interventioner i biavlssektoren og vinsektoren, kun anvendes til andre interventioner i samme sektor

d) 

at finansielle tildelinger til interventioner i andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f), anvendes til interventioner i andre sektorer som omhandlet i nævnte litra, som fastsat i den strategiske plan, og at denne anvendelse ikke påvirker godkendte driftsprogrammer.

Med henblik på første afsnit, litra a), kan medlemsstater, der har besluttet at yde grundlæggende indkomststøtte på grundlag af betalingsrettigheder i overensstemmelse med artikel 23, foretage en lineær forhøjelse eller nedsættelse af de beløb, der skal betales, på grundlag af værdien af de rettigheder, der er aktiveret i det kalenderår, og inden for grænserne for de planlagte minimums- og maksimumsbeløb pr. enhed, der er fastsat for interventioner i henhold til den grundlæggende indkomststøtte, jf. artikel 102, stk. 2.

Artikel 102

Planlagte enhedsbeløb og planlagte output

1.  
Medlemsstaterne fastsætter et eller flere planlagte enhedsbeløb for hver intervention i deres strategiske planer. De planlagte enhedsbeløb kan være ens eller gennemsnitlige som fastsat af medlemsstaterne. »Planlagt ens enhedsbeløb« er den værdi, der forventes at blive udbetalt for hvert tilhørende output. »Planlagt gennemsnitligt enhedsbeløb« er den gennemsnitlige værdi af de forskellige enhedsbeløb, der forventes at blive udbetalt for de tilhørende output.

For interventioner, der er omfattet af det integrerede system omhandlet i artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, fastsættes der ens enhedsbeløb, undtagen når det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt med ens enhedsbeløb, på grund af interventionens udformning eller omfang. I sådanne tilfælde fastsættes der gennemsnitlige enhedsbeløb.

2.  
For interventionstyper med direkte betalinger kan medlemsstaterne fastsætte planlagte maksimums- eller minimumsbeløb pr. enhed eller begge for hvert enhedsbeløb planlagt for hver intervention.

Det »planlagte maksimumsbeløb pr. enhed« og det »planlagte minimumsbeløb pr. enhed« er de maksimums- og minimumsbeløb pr. enhed, der forventes at blive betalt for de tilhørende output.

Når medlemsstaterne fastsætter de planlagte maksimums- eller minimumsbeløb pr. enhed eller begge, kan de begrunde disse værdier med den nødvendige fleksibilitet til gentildeling for at undgå uudnyttede midler.

Det i artikel 134, stk. 5, første afsnit, litra c), omhandlede faktisk opnået beløb pr. enhed må kun være lavere end det planlagte enhedsbeløb eller det planlagte minimumsbeløb pr. enhed, hvis et sådant beløb er fastsat for at forhindre en overskridelse af de finansielle tildelinger til interventionstyper med direkte betalinger, jf. artikel 87, stk. 1.

3.  
For interventionstyper til landdistriktsudvikling kan medlemsstaterne ved anvendelse af planlagte gennemsnitlige enhedsbeløb fastsætte et planlagt gennemsnitligt maksimumsbeløb pr. enhed.

Det »planlagte gennemsnitlige maksimumsbeløb pr. enhed« er det maksimumsbeløb, der forventes at blive betalt i gennemsnit for de tilhørende output.

4.  
Hvis der er fastsat forskellige enhedsbeløb for en intervention, finder stk. 2 og 3 anvendelse på hvert relevant enhedsbeløb for den pågældende intervention.
5.  
Medlemsstaterne fastsætter de årlige planlagte output for hver intervention, der er kvantificeret for hvert planlagte ens eller gennemsnitlige enhedsbeløb. Inden for rammerne af en intervention kan de årlige planlagte output angives samlet for alle enhedsbeløb eller for en gruppe af enhedsbeløb.

Artikel 103

Fleksibilitet mellem tildelinger til direkte betalinger og ELFUL-tildelinger

1.  

En medlemsstat kan som led i dens forslag til en strategisk plan som omhandlet i artikel 118, stk. 1, beslutte at overføre:

a) 

op til 25 % af dens tildeling til direkte betalinger, jf. bilag V, hvis det er relevant efter fradrag af de tildelinger til bomuld, der er fastsat i bilag VIII for kalenderårene 2023-2026, til dens tildeling til ELFUL i regnskabsårene 2024-2027, eller

b) 

op til 25 % af dens tildeling til ELFUL i regnskabsårene 2024-2027 til dens tildeling til direkte betalinger, jf. bilag V, for kalenderårene 2023-2026.

2.  

Den procentdel af en medlemsstats tildeling til direkte betalinger, der overføres til medlemsstatens tildeling til ELFUL som omhandlet i stk. 1, litra a), kan forhøjes med:

a) 

op til 15 procentpoint, hvis den pågældende medlemsstat anvender den tilsvarende forhøjelse til ELFUL-finansierede interventioner, der er målrettet de specifikke målsætninger fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f)

b) 

op til 2 procentpoint, hvis den pågældende medlemsstat anvender den tilsvarende forhøjelse i overensstemmelse med artikel 95, stk. 1, litra b).

3.  
Procentdelen af overførsler fra en medlemsstats tildeling til ELFUL til dens tildeling til direkte betalinger som omhandlet i stk. 1, litra b), kan forhøjes til 30 % for medlemsstater med direkte betalinger pr. hektar på under 90 % af Unionens gennemsnit. Denne betingelse er opfyldt for Bulgarien, Estland, Spanien, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Finland og Sverige.
4.  
I de beslutninger, der er nævnt i stk. 1, fastsættes den procentdel, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, som kan variere fra kalenderår til kalenderår.
5.  
Medlemsstaterne kan i 2025 revidere de i stk. 1 nævnte beslutninger som led i en anmodning om ændring af deres strategiske planer, jf. artikel 119.



AFSNIT V

STRATEGISKE PLANER



KAPITEL I

GENERELLE KRAV

Artikel 104

Strategiske planer

1.  
Medlemsstaterne fastlægger strategiske planer i overensstemmelse med denne forordning for at gennemføre den støtte fra Unionen, der finansieres gennem EGFL og ELFUL, med henblik på opfyldelsen af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1 og 2.
2.  
Hver medlemsstat udarbejder én strategisk plan for hele sit område under hensyntagen til sine forfatningsmæssige og institutionelle bestemmelser.

Hvis der er elementer i den strategiske plan, som fastlægges på regionalt plan, sikrer medlemsstaten sammenhængen og overensstemmelsen med de elementer i den strategiske plan, der fastlægges på nationalt plan. De elementer, der fastlægges på regionalt plan, afspejles på passende vis i de relevante afsnit i den strategiske plan som fastsat i artikel 107.

3.  
På grundlag af den SWOT-analyse, der er omhandlet i artikel 115, stk. 2, og en vurdering af behovene, jf. artikel 108, fastlægger medlemsstaterne i de strategiske planer en interventionsstrategi som omhandlet i artikel 109, hvori der fastsættes kvantitative mål og delmål med henblik på opfyldelse af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1 og 2. Målene fastsættes ved anvendelse af et fælles sæt resultatindikatorer, der er fastlagt i bilag I.

For at nå disse mål fastlægger medlemsstaterne interventioner på grundlag af de interventionstyper, der er omhandlet i afsnit III.

4.  
Hver strategisk plan dækker perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2027.

Artikel 105

Et øget ambitionsniveau med hensyn til miljø- og klimarelaterede målsætninger

1.  
Medlemsstaterne tilstræber gennem deres strategiske planer og navnlig gennem de elementer i interventionsstrategien, der er omhandlet i artikel 109, stk. 2, litra a), at yde et større samlet bidrag til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), i forhold til det samlede bidrag til opfyldelsen af den målsætning, der er omhandlet i artikel 110, stk. 2, første afsnit, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013, i form af støtte under EGFL og ELFUL i perioden 2014-2020.
2.  
Medlemsstaterne redegør i deres strategiske planer på grundlag af foreliggende oplysninger for, hvordan de har til hensigt at nå det større samlede bidrag som omhandlet i stk. 1. Redegørelsen baseres på relevante oplysninger, f.eks. de elementer, der er omhandlet i artikel 107, stk. 1, litra a)-f), og i artikel 107, stk. 2, litra b), samt de forventede forbedringer i forhold til de relevante effektindikatorer, jf. bilag I.

Artikel 106

Procedurekrav

1.  
Medlemsstaterne udarbejder i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer den strategiske plan på grundlag af gennemsigtige procedurer og, hvis det er relevant, i samarbejde med deres regioner.
2.  

Det organ i en medlemsstat, der er ansvarligt for udarbejdelsen af den strategiske plan, sikrer:

a) 

hvis det er relevant, at de relevante myndigheder på regionalt plan inddrages effektivt i udarbejdelsen af den strategiske plan, og

b) 

at de kompetente offentlige miljø- og klimamyndigheder inddrages effektivt i udarbejdelsen af den strategiske plans miljø- og klimarelaterede aspekter.

3.  

Hver medlemsstat tilrettelægger et partnerskab med de kompetente regionale og lokale myndigheder. Partnerskabet omfatter som minimum følgende partnere:

a) 

relevante myndigheder på regionalt og lokalt plan samt andre offentlige myndigheder, herunder myndigheder, der er kompetente for miljø- og klimaspørgsmål

b) 

arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer, herunder repræsentanter for landbrugssektoren

c) 

relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet og, hvis det er relevant, organer, som er ansvarlige for fremme af social inklusion, grundlæggende rettigheder, ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling.

Medlemsstaterne inddrager effektivt disse partnere i udarbejdelsen af de strategiske planer og hører efter omstændighederne relevante interessenter, herunder med hensyn til de minimumsstandarder, der er omhandlet i artikel 13.

4.  
Medlemsstaterne, herunder deres regioner, hvis det er relevant, og Kommissionen samarbejder med henblik på at sikre en effektiv koordinering i gennemførelsen af de strategiske planer under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og princippet om delt forvaltning.
5.  
Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af partnerskabet foretages i overensstemmelse med den delegerede retsakt, der er vedtaget på grundlag af artikel 5, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013.



KAPITEL II

DEN STRATEGISKE PLANS INDHOLD

Artikel 107

Den strategiske plans indhold

1.  

Hver strategisk plan skal indeholde afsnit om følgende:

a) 

vurderingen af behovene

b) 

interventionsstrategien

c) 

de elementer, der er fælles for flere interventioner

d) 

de interventioner med direkte betalinger, interventioner i bestemte sektorer og interventioner til landdistriktsudvikling, der angives i strategien

e) 

mål- og finansieringsplaner

f) 

forvaltnings- og koordineringssystemet

g) 

de elementer, der sikrer moderniseringen af den fælles landbrugspolitik

h) 

hvis der er fastlagt elementer i den strategiske plan på regionalt plan, en kort beskrivelse af medlemsstatens nationale og regionale struktur, og navnlig hvilke elementer der er fastlagt på nationalt og regionalt plan.

2.  

Hver strategisk plan vedlægges følgende bilag:

a) 

bilag I om den forudgående evaluering og den strategiske miljøvurdering (SMV) som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF ( 17 )

b) 

bilag II om SWOT-analysen

c) 

bilag III om høringen af partnerne

d) 

hvis det er relevant, bilag IV om den afgrødespecifikke betaling for bomuld

e) 

bilag V om den supplerende nationale finansiering, der ydes inden for rammerne af den strategiske plan

f) 

hvis det er relevant, bilag VI om midlertidig national støtte.

3.  
Detaljerede regler om indholdet af de strategiske planers afsnit og bilag som omhandlet i stk. 1 og 2 er fastsat i artikel 108-115.

Artikel 108

Vurdering af behovene

Den vurdering af behovene, der er omhandlet i artikel 107, stk. 1, litra a), omfatter følgende:

a) 

sammenfatning af den SWOT-analyse, der er omhandlet i artikel 115, stk. 2

b) 

indkredsning af behovene for hver af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1 og 2, på grundlag af dokumentationen fra SWOT-analysen; alle behov som følge af SWOT-analysen beskrives, uanset om de indgår i den strategiske plan eller ej

c) 

for så vidt angår den specifikke målsætning om at støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), en vurdering af behovene vedrørende en mere rimelig fordeling og en mere effektiv målretning af direkte betalinger under hensyntagen til bedriftsstruktur, hvis det er relevant, og vedrørende risikostyring

d) 

hvis det er relevant, en analyse af behovene i specifikke geografiske områder såsom regionerne i den yderste periferi samt bjerg- og øområder

e) 

prioritering af behov, herunder en velfunderet begrundelse for de trufne valg, der, hvis det er relevant, omfatter grundene til, at visse konstaterede behov ikke indgår eller kun delvist indgår i den strategiske plan.

For de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), tages der ved behovsvurderingen hensyn til de nationale miljø- og klimaplaner, der udspringer af de retsakter, der er opført i bilag XIII.

Medlemsstaterne anvender nye og pålidelige data med henblik på deres behovsvurderinger og anvender kønsopdelte data, hvis sådanne data er tilgængelige.

Artikel 109

Interventionsstrategi

1.  

I den interventionsstrategi, der er omhandlet i artikel 107, stk. 1, litra b), fastsættes for hver af de specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 6, stk. 1 og 2, og som indgår i den strategiske plan:

a) 

mål og tilhørende delmål for de relevante resultatindikatorer, som medlemsstaten anvender på grundlag af sin behovsvurdering som omhandlet i artikel 108. Værdien af disse mål begrundes på baggrund af denne vurdering af behovene. Med henblik på de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), udledes målene af de forklaringselementer, der er angivet i denne artikels stk. 2, litra a)

b) 

interventioner, der er baseret på de interventionstyper, der er fastlagt i afsnit III, og som udformes til at afhjælpe den særlige situation, som gør sig gældende i det pågældende område, på grundlag af en velfunderet interventionslogik, der underbygges af den forudgående evaluering, der er omhandlet i artikel 139, den SWOT-analyse, der er omhandlet i artikel 115, stk. 2, og den vurdering af behovene, der er omhandlet i artikel 108

c) 

elementer, hvoraf det fremgår, hvordan interventionerne gør det muligt at nå målene, og hvordan de er indbyrdes sammenhængende og forenelige

d) 

elementer, der viser, at tildelingen af finansielle midler til interventionerne i den strategiske plan er begrundet og passende til at nå de fastsatte mål og er i overensstemmelse med den finansieringsplan, der er omhandlet i artikel 112.

2.  

Interventionsstrategien skal vise strategiens sammenhæng og interventionernes komplementaritet på tværs af de specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 6, stk. 1 og 2, ved at indeholde:

a) 

en oversigt over miljø- og klimastrukturen i den strategiske plan med en beskrivelse af følgende:

i) 

for hver GLM-norm, der er opført i bilag III, hvordan Unionens norm gennemføres, herunder følgende elementer: en sammenfatning af den anvendte praksis på bedriften, det territoriale anvendelsesområde, typerne af landbrugere og andre støttemodtagere omfattet af normen og om nødvendigt en beskrivelse af, hvordan denne praksis bidrager til at nå denne GLM-norms hovedformål

ii) 

det samlede bidrag fra konditionalitet til at nå de specifikke målsætninger, der er anført i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f)

iii) 

komplementariteten mellem de relevante referencebetingelser, jf. artikel 31, stk. 5, og artikel 70, stk. 3, konditionalitet og de forskellige interventioner, herunder støtte til økologisk landbrug, og som vedrører de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f)

iv) 

den måde, hvorpå det større samlede bidrag, der er omhandlet i artikel 105, skal opnås

v) 

hvordan miljø- og klimastrukturen i den strategiske plan skal bidrage til opfyldelsen af og være i overensstemmelse med de langsigtede nationale mål, der er fastsat i eller udspringer af de retsakter, der er opført i bilag XIII

b) 

hvad angår den specifikke målsætning i artikel 6, stk. 1, litra g), en oversigt over de relevante interventioner og specifikke betingelser for unge landbrugere fastsat i den strategiske plan såsom dem, der er omhandlet i artikel 26, stk. 4, litra a), artikel 30, 73 og 75 og artikel 77, stk. 6. Medlemsstaterne skal navnlig henvise til artikel 95, når de fremlægger finansieringsplanen for de interventionstyper, der er omhandlet i artikel 30, 73 og 75. Oversigten skal også indeholde en generel redegørelse for samspillet med nationale instrumenter med henblik på at forbedre sammenhængen mellem Unionens aktioner og nationale aktioner på dette område

c) 

en redegørelse for, hvordan interventioner i forbindelse med koblet indkomststøtte som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 1, er i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF

d) 

hvad angår den specifikke målsætning i artikel 6, stk. 1, litra a), en oversigt over, hvordan hensigten om en mere rimelig fordeling og en mere effektiv målretning af indkomststøtte, der skal ydes til landbrugere i henhold til den strategiske plan, forfølges, herunder, hvis det er relevant, oplysninger, der begrunder anvendelsen af undtagelsen i artikel 29, stk. 1, andet afsnit. Denne oversigt skal, hvis det er relevant, også omhandle overensstemmelsen og komplementariteten af territorialiseringen af grundlæggende indkomststøtte, jf. artikel 22, stk. 2, med støtte i forbindelse med andre interventioner, navnlig betalinger for naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger, jf. artikel 71.

e) 

en oversigt over de sektorrelaterede interventioner, herunder koblet indkomststøtte som omhandlet i afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 1, og de interventioner i bestemte sektorer, der er omhandlet i afsnit III, kapitel III, med en begrundelse for udvælgelsen af de pågældende sektorer, en liste over interventionerne pr. sektor og deres komplementaritet

f) 

hvis det er relevant, en redegørelse for, hvilke interventioner der skal bidrage til at sikre en sammenhængende og integreret tilgang til risikostyring

g) 

hvis det er relevant, en beskrivelse af samspillet mellem nationale og regionale interventioner, herunder fordelingen af de finansielle tildelinger pr. intervention og pr. fond

h) 

en oversigt over, hvordan den strategiske plan bidrager til at nå den specifikke målsætning om at forbedre dyrevelfærd og bekæmpe antimikrobiel resistens, jf. artikel 6, stk. 1, nr. i), herunder referencebetingelserne og komplementariteten mellem konditionalitet og de forskellige interventioner

i) 

en redegørelse for, hvordan interventioner og elementer, der er fælles for flere interventioner, bidrager til forenkling for de endelige støttemodtagere og mindskelse af den administrative byrde.

3.  
Hvis der er elementer i den strategiske plan, som fastlægges på regionalt plan, skal interventionsstrategien sikre disse elementers sammenhæng og overensstemmelse med de elementer i den strategiske plan, der fastlægges på nationalt plan.

Artikel 110

Elementer, der er fælles for flere interventioner

Afsnittet om de elementer, der er fælles for flere interventioner, som omhandlet i artikel 107, stk. 1, litra c), skal omfatte følgende:

a) 

de definitioner og betingelser, der er fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 4, og minimumskravene til interventioner med direkte betalinger i medfør af artikel 18

b) 

en beskrivelse af anvendelsen af »teknisk bistand« som omhandlet i artikel 94 og 125 og en beskrivelse af de nationale netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i artikel 126

c) 

hvad angår de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1, den definition af »landdistrikter«, der anvendes i den strategiske plan som fastsat af medlemsstaterne

d) 

andre oplysninger om gennemførelsen, navnlig:

i) 

en kortfattet beskrivelse af, hvordan værdien af betalingsrettigheder fastsættes, og, hvis det er relevant, hvordan reserven fungerer

ii) 

hvis det er relevant, anvendelsen af det anslåede resultat af nedsættelsen af direkte betalinger som omhandlet i artikel 17

iii) 

afgørelsen og en begrundelse herfor vedrørende gennemførelsen af artikel 17, stk. 4, artikel 29, stk. 6, og artikel 30, stk. 4, i denne forordning og af artikel 17, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2116

iv) 

hvis det er relevant, afgørelsen og en beskrivelse af dens vigtigste elementer vedrørende gennemførelsen af artikel 19

v) 

en oversigt over koordineringen af og afgrænsningen og komplementariteterne mellem ELFUL og andre EU-fonde, der er aktive i landdistrikterne.

Artikel 111

Interventioner

Afsnittet om hver intervention, der er angivet i strategien, jf. artikel 107, stk. 1, litra d), herunder interventioner fastlagt på regionalt plan, skal omfatte følgende:

a) 

den interventionstype, som interventionen er baseret på

b) 

det territoriale anvendelsesområde

c) 

den specifikke udformning af eller krav til den pågældende intervention, som sikrer et effektivt bidrag til at nå den eller de specifikke målsætninger, der er anført i artikel 6, stk. 1 og 2; for så vidt angår miljø- og klimarelaterede interventioner skal sammenhængen med konditionalitetskravene vise, at de forskellige praksis er komplementære og ikke overlapper hinanden

d) 

betingelserne for støtteberettigelse

e) 

resultatindikatorerne som fastsat i bilag I, som interventionen bør bidrage direkte og væsentligt til.

f) 

for hver intervention, som er baseret på de interventionstyper, der er opført i bilag II til denne forordning, hvordan de relevante bestemmelser i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug, der er omhandlet i denne forordnings artikel 10 og i bilag II til denne forordning, overholdes, og for hver intervention, som ikke er baseret på de interventionstyper, der er opført i bilag II til denne forordning, hvorvidt og i bekræftende fald, hvordan de relevante bestemmelser i artikel 6, stk. 5, eller i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug overholdes

g) 

én outputindikator og de årlige planlagte output for interventionen som omhandlet i artikel 102, stk. 5

h) 

de årlige planlagte ens eller gennemsnitlige enhedsbeløb som omhandlet i artikel 102, stk. 1, og, hvis det er relevant, de planlagte maksimums- eller minimumsbeløb pr. enhed som omhandlet i artikel 102, stk. 2 og 3

i) 

en redegørelse for, hvordan de beløb, der omhandlet i nærværende stykkes litra h), er fastsat

j) 

hvis det er relevant:

i) 

støtteform og støttesats

ii) 

metoden til beregning af de planlagte støttebeløb pr. enhed og attesteringen heraf i overensstemmelse med artikel 82

k) 

den årlige finansielle tildeling til interventionen som omhandlet i artikel 101, stk. 1, eller, for så vidt angår de sektorer, der er omhandlet i artikel 42, litra a), d), e) og f), den årlige finansielle tildeling til den relevante sektor som omhandlet i artikel 101, stk. 2 herunder hvis det er relevant, en fordeling på beløb, der planlægges anvendt til støtte, og beløb, der planlægges anvendt til finansielle instrumenter

l) 

angivelse af, hvorvidt interventionen falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering.

Første afsnit, litra e) finder ikke anvendelse på interventioner under den interventionstype i biavlssektoren, der er omhandlet i artikel 55, stk. 1, litra a) og c)-g), interventioner under den interventionstype i vinsektoren, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra h)-k), og oplysningsaktioner og salgsfremstød i forbindelse med kvalitetsordninger under den interventionstype for samarbejde, der er omhandlet i denne forordnings artikel 77

Artikel 112

Mål- og finansieringsplaner

1.  
Den målplan, der er omhandlet i artikel 107, stk. 1, litra e), skal bestå af en sammenfattende tabel, der viser de i artikel 109, stk. 1, litra a), omhandlede mål og delmål.
2.  

Den finansieringsplan, der er omhandlet i artikel 107, stk. 1, litra e), skal omfatte en oversigtstabel, der indeholder:

a) 

medlemsstatens tildelinger til de interventionstyper i form af direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 87, stk. 1, til de interventionstyper i vinsektoren, der er omhandlet i artikel 88, stk. 1, til de interventionstyper i biavlssektoren, der er omhandlet i artikel 88, stk. 2, og til de interventionstyper til landdistriktsudvikling, der er omhandlet i artikel 89, stk. 3, med angivelse af de årlige og samlede beløb, som medlemsstaterne har forbeholdt til at overholde kravene om finansielle minimumstildelinger i artikel 92-98

b) 

overførslerne af beløbene i litra a) mellem interventionstyper med direkte betalinger og interventionstyper til landdistriktsudvikling i overensstemmelse med artikel 103 og eventuelle fradrag i medlemsstatens tildelinger til interventionstyper med direkte betalinger med henblik på at stille beløb til rådighed for de interventionstyper i andre sektorer, der er omhandlet i afsnit III, kapitel III, afdeling 7, i overensstemmelse med artikel 88, stk. 6

c) 

medlemsstatens tildelinger til de interventionstyper i humlesektoren, der er omhandlet i artikel 88, stk. 3, og til de interventionstyper i sektoren for olivenolie og spiseoliven, der er omhandlet i artikel 88, stk. 4, og, hvis disse interventionstyper ikke gennemføres, beslutningen om at anføre de pågældende tildelinger til medlemsstatens tildeling til direkte betalinger i henhold til artikel 88, stk. 5

d) 

hvis det er relevant, overførsel af medlemsstatens tildelinger fra ELFUL til støtte under InvestEU i overensstemmelse med denne forordnings artikel 81, i henhold til forordning (EU) 2021/783 eller i henhold til forordning (EU) 2021/817 i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 99

e) 

hvis det er relevant, de planlagte beløb til regionerne i den yderste periferi.

3.  

Foruden stk. 2 skal en detaljeret finansieringsplan for hvert regnskabsår og udtrykt som medlemsstatens prognoser over gennemførelsen af betalinger indeholde følgende tabeller i overensstemmelse med artikel 111, litra g) og k):

a) 

en opdeling af medlemsstatens tildelinger til interventionstyper med direkte betalinger efter overførsler som fastsat i stk. 2, litra b) og c), på grundlag af vejledende finansielle tildelinger pr. interventionstype og pr. intervention med angivelse for hver intervention af de planlagte output, de planlagte gennemsnitlige eller ens enhedsbeløb som omhandlet i artikel 102, stk. 1, og, hvis det er relevant, de planlagte maksimums- eller minimumsbeløb pr. enhed eller begge som omhandlet i artikel 102, stk. 2. Hvis det er relevant, skal opdelingen omfatte beløbet i reserven af betalingsrettigheder.

Det samlede anslåede resultat af nedsættelsen af betalinger som omhandlet i artikel 17 skal angives.

Under hensyntagen til anvendelsen af det anslåede resultat af nedsættelsen af betalinger som omhandlet i artikel 17 og artikel 87, stk. 3, skal disse vejledende finansielle tildelinger, de tilhørende planlagte output og de tilsvarende planlagte gennemsnitlige eller ens enhedsbeløb fastsættes før nedsættelsen af betalinger

b) 

en opdeling af tildelingerne til de interventionstyper, der er omhandlet i afsnit III, kapitel III, pr. intervention og med angivelse af de planlagte output eller, i tilfælde af de sektorer, der er omhandlet i artikel 42, litra a), d), e) og f), den indikative finansielle tildeling pr. sektor med angivelse af de planlagte output udtrykt som antal driftsprogrammer pr. sektor

c) 

en opdeling af medlemsstatens tildelinger til landdistriktsudvikling efter overførsler til og fra direkte betalinger som angivet under litra b), pr. interventionstype og pr. intervention, herunder de samlede beløb for perioden for den strategiske plan, med angivelse af den gældende ELFUL-bidragssats, opdelt pr. intervention og pr. type region, hvis det er relevant. Ved overførsel af midler fra direkte betalinger skal den eller de interventioner eller dele af en intervention, som finansieres ved overførslen, angives. Af tabellen skal også fremgå de planlagte output pr. intervention og de planlagte gennemsnitlige eller ens enhedsbeløb som omhandlet i artikel 102, stk. 1, samt, hvis det er relevant, de planlagte gennemsnitlige maksimumsbeløb pr. enhed som omhandlet i artikel 102, stk. 3. Hvis det er relevant, skal tabellen også indeholde en opdeling af den støtte og de beløb, der planlægges anvendt til finansielle instrumenter. Beløbene til teknisk bistand skal også angives.

Artikel 113

Forvaltnings- og koordineringssystemer

Afsnittet om de forvaltnings- og koordineringssystemer, der er omhandlet i artikel 107, stk. 1, litra f), skal omfatte følgende:

a) 

angivelse af alle de forvaltningsorganer, der er henvist til i afsnit II, kapitel II, i forordning (EU) 2021/2116, samt af den nationale forvaltningsmyndighed og, hvis det er relevant, de regionale forvaltningsmyndigheder

b) 

angivelse af bemyndigede organer, der er omhandlet i artikel 123, stk. 4, i denne forordning, og deres opgaver

c) 

oplysning om de kontrolsystemer og sanktioner, der er omhandlet i afsnit IV i forordning (EU) 2021/2116, herunder:

i) 

det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, der er omhandlet i afsnit IV, kapitel II, i forordning (EU) 2021/2116

ii) 

det kontrol- og sanktionssystem i forbindelse med konditionalitet, der er omhandlet i afsnit IV, kapitel IV og V, i forordning (EU) 2021/2116

iii) 

de kompetente kontrolorganer, der er ansvarlige for kontrollen

d) 

en oversigt over overvågnings- og rapporteringsstrukturen.

Artikel 114

Modernisering

I afsnittet om de elementer, der sikrer moderniseringen af den fælles landbrugspolitik, som omhandlet i artikel 107, stk. 1, litra g), skal de elementer i den strategiske plan, der støtter moderniseringen af landbruget og i landdistrikterne og den fælles landbrugspolitik, fremhæves, og det skal navnlig indeholde:

a) 

en oversigt over, hvordan den strategiske plan bidrager til opfyldelsen af den tværgående målsætning, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, navnlig gennem:

i) 

en beskrivelse af organisationsstrukturen for AKIS

ii) 

en beskrivelse af, hvordan de rådgivningstjenester, der er omhandlet i artikel 15, og forskere og det nationale netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i artikel 126, vil samarbejde med henblik på at sørge for rådgivning, videnstrømme og innovationstjenester, samt hvordan de aktioner, der støttes i forbindelse med interventioner i medfør af artikel 78 eller andre relevante interventioner, integreres i AKIS

b) 

en beskrivelse af strategien for udvikling af digitale teknologier i landbruget og landdistrikterne og for anvendelsen af disse teknologier til at forbedre effektiviteten og lønsomheden af interventionerne i de strategiske planer.

Artikel 115

Bilag

1.  
Bilag I til den strategiske plan som omhandlet i artikel 107, stk. 2, litra a), skal indeholde en sammenfatning af de vigtigste resultater af den forudgående evaluering som omhandlet i artikel 139 og SMV som omhandlet i direktiv 2001/42/EF, og hvordan der er blevet taget fat på dem, eller en begrundelse for, hvorfor de ikke er taget i betragtning, samt link til den fuldstændige forudgående evalueringsrapport og SMV-rapporten.
2.  
Bilag II til den strategiske plan som omhandlet i artikel 107, stk. 2, litra b), skal indeholde en SWOT-analyse af den aktuelle situation på det område, der er omfattet af den strategiske plan.

SWOT-analysen skal baseres på den aktuelle situation på det område, der er omfattet af den strategiske plan, og skal for hver af de i artikel 6, stk. 1 og 2, omhandlede specifikke målsætninger omfatte en overordnet beskrivelse af den aktuelle situation på det område, der er omfattet af den strategiske plan, baseret på fælles kontekstindikatorer og andre kvantitative og kvalitative ajourførte oplysninger såsom undersøgelser, tidligere evalueringsrapporter, sektoranalyser og dragne erfaringer.

Hvis det er relevant, skal SWOT-analysen omfatte en analyse af territoriale aspekter, herunder særlige regionale forhold, med fremhævelse af de områder, som interventionerne specifikt er målrettet mod, og en analyse af sektorspecifikke aspekter, navnlig for de sektorer, der er omfattet af specifikke interventioner eller programmer.

Herudover skal beskrivelsen for hver af de overordnede og specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 5 og artikel 6, stk. 1 og 2, navnlig fremhæve:

a) 

de stærke sider, der er identificeret i det område, den strategiske plan omfatter

b) 

de svagheder, der er identificeret i det område, den strategiske plan omfatter

c) 

de muligheder, der er identificeret i det område, den strategiske plan omfatter

d) 

de trusler, der er identificeret i det område, den strategiske plan omfatter.

Med hensyn til de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), skal SWOT-analysen vedrøre de nationale planer, der udspringer af de retsakter, der er opført i bilag XIII.

Med hensyn til den specifikke målsætning, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra g), skal SWOT-analysen omfatte en kortfattet analyse af adgangen til jord, jordmobilitet og jordomstrukturering, adgang til finansiering og lån samt adgang til viden og rådgivning.

Med hensyn til den tværgående målsætning fastsat i artikel 6, stk. 2, skal SWOT-analysen også indeholde relevante oplysninger om, hvordan AKIS og de dermed forbundne strukturer fungerer.

3.  
Bilag III til den strategiske plan som omhandlet i artikel 107, stk. 2, litra c), skal omfatte resultaterne af høringen af partnerne, navnlig de relevante myndigheder på regionalt og lokalt plan, og en kort beskrivelse af, hvordan høringen blev gennemført.
4.  
Bilag IV til den strategiske plan som omhandlet i artikel 107, stk. 2, litra d), skal indeholde en kort beskrivelse af den afgrødespecifikke betaling for bomuld og dens komplementaritet med de øvrige interventioner i den strategiske plan.
5.  

Bilag V til den strategiske plan som omhandlet i artikel 107, stk. 2, litra e), skal indeholde følgende:

a) 

en kort beskrivelse af supplerende national finansiering til interventioner inden for landdistriktsudvikling, jf. afsnit III, kapitel IV, der ydes inden for anvendelsesområdet for den strategiske plan, herunder beløbene pr. intervention og angivelse af overensstemmelse med kravene i henhold til denne forordning

b) 

en redegørelse for komplementariteten med den strategiske plans interventioner

c) 

angivelse af, hvorvidt den supplerende nationale finansiering falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF og er underlagt statsstøttevurdering, og

d) 

den nationale finansielle støtte i frugt- og grøntsagssektoren, jf. artikel 53.

6.  

Bilag VI til den strategiske plan omhandlet i artikel 107, stk. 2, litra f), skal indeholde følgende oplysninger vedrørende midlertidig national støtte:

a) 

det årlige sektorspecifikke rammebeløb for hver sektor, for hvilken midlertidig national støtte ydes

b) 

hvis det er relevant, den maksimale enhedsstøttesats for hvert år i perioden

c) 

hvis det er relevant, oplysninger om referenceperioden som ændret i overensstemmelse med artikel 147, stk. 2, andet afsnit

d) 

en kort beskrivelse af komplementariteten mellem den midlertidige nationale støtte og interventioner i henhold til den strategiske plan.

Artikel 116

Delegerede beføjelser vedrørende indholdet af den strategiske plan

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 indtil den 31. december 2023 om ændring af dette kapitel for så vidt angår indholdet af den strategiske plan og dens bilag. Disse delegerede retsakter er strengt begrænset til afhjælpning af problemer, som medlemsstaterne har oplevet.

Artikel 117

Gennemførelsesbeføjelser vedrørende indholdet af den strategiske plan

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter som fastsætter regler om, hvordan de elementer, der er beskrevet i artikel 108-115, skal præsenteres i de strategiske planer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 153, stk. 2.



KAPITEL III

GODKENDELSE OG ÆNDRING AF DEN STRATEGISKE PLAN

Artikel 118

Godkendelse af den strategiske plan

1.  
Hver medlemsstat forelægger Kommissionen et forslag til en strategisk plan med det indhold, der er omhandlet i artikel 107, senest den 1. januar 2022.
2.  
Kommissionen vurderer den foreslåede strategiske plan med hensyn til dens fuldstændighed, dens sammenhæng og overensstemmelse med de almindelige principper i EU-retten, denne forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af den, og forordning (EU) 2021/2116, dens effektive bidrag til opfyldelsen af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1 og 2, og dens betydning for et velfungerende indre marked og konkurrenceforvridning og for omfanget af administrativ byrde for støttemodtagere og administrationen. Ved vurderingen skal der navnlig ses på, hvorvidt strategien i den strategiske plan, de relevante specifikke målsætninger, mål, interventioner og tildelingen af budgetmidler egner sig til at opfylde den strategiske plans specifikke målsætninger gennem de foreslåede interventioner på grundlag af SWOT-analysen og den forudgående evaluering.
3.  
Afhængigt af resultatet af den vurdering, der er omhandlet i stk. 2, kan Kommissionen fremsætte bemærkninger til medlemsstaterne inden for tre måneder fra datoen for forelæggelsen af den strategiske plan.

Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige supplerende oplysninger og reviderer om nødvendigt den foreslåede plan.

4.  
Kommissionen godkender den foreslåede strategiske plan, såfremt de nødvendige oplysninger er fremlagt, og planen er forenelig med artikel 9 og de øvrige krav i denne forordning og i forordning (EU)2021/2116 samt de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af disse. Godkendelsen baseres udelukkende på retsakter, der er juridisk bindende for medlemsstaterne.
5.  
Godkendelsen af hver strategisk plan sker senest seks måneder efter, at den pågældende medlemsstat har fremlagt den.

Godkendelsen omfatter ikke de oplysninger, der er henvist til i artikel 113, litra c), og i bilag I-IV til den strategiske plan, der er omhandlet i artikel 107, stk. 2, litra a)-d).

I behørigt begrundede tilfælde kan en medlemsstat anmode Kommissionen om at godkende en strategisk plan, som ikke indeholder samtlige elementer. Den berørte medlemsstat anfører i så fald de dele af den strategiske plan, der mangler, og forelægger de vejledende mål og finansieringsplaner, der er omhandlet i artikel 112, for hele den strategiske plan for at vise den overordnede sammenhæng og overensstemmelse med planen. De manglende elementer i den strategiske plan forelægges for Kommissionen i form af en ændring af planen i overensstemmelse med artikel 119 inden for en tidsfrist, der ikke bør overskride tre måneder fra godkendelsesdatoen for den strategiske plan.

6.  
Hver strategisk plan godkendes af Kommissionen ved en gennemførelsesafgørelse uden anvendelse af udvalgsproceduren, jf. artikel 153.
7.  
De strategiske planer får først retsvirkning, når de er godkendt af Kommissionen.

Artikel 119

Ændring af den strategiske plan

1.  
Medlemsstaterne kan fremsætte en anmodning til Kommissionen om ændring af deres strategiske planer.
2.  
Anmodninger om ændring af strategiske planer skal være behørigt begrundet og navnlig indeholde de forventede virkninger af ændringerne af planen for opfyldelsen af de specifikke målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1 og 2. De vedlægges den ændrede plan sammen med de ajourførte bilag, hvis det er relevant.
3.  
Kommissionen vurderer ændringens sammenhæng med denne forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf, og med forordning (EU) 2021/2116 og dens effektive bidrag til at nå de specifikke målsætninger.
4.  
Kommissionen godkender den ændring af en strategisk plan, der er anmodet om, såfremt de nødvendige oplysninger er fremlagt, og den ændrede plan er forenelig med artikel 9 og de øvrige krav i denne forordning og i forordning (EU) 2021/2116 samt de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af disse.
5.  
Kommissionen kan fremsætte bemærkninger inden for 30 arbejdsdage efter, at anmodningen om ændring af den strategiske plan er fremsat. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige supplerende oplysninger.
6.  
Godkendelsen af en anmodning om ændring af en strategisk plan gives senest tre måneder efter, at medlemsstaten har fremsat den.
7.  
En anmodning om ændring af den strategiske plan kan fremsættes én gang pr. kalenderår med forbehold af eventuelle undtagelser, der er fastsat i denne forordning, eller som skal fastlægges af Kommissionen i henhold til artikel 122. Herudover kan der fremsættes yderligere tre anmodninger om ændring af den strategiske plan i løbet af perioden for den strategiske plan. Dette stykke finder ikke anvendelse på anmodninger om ændring med henblik på at forelægge manglende elementer i overensstemmelse med artikel 118, stk. 5.

En anmodning om ændring af den strategiske plan i forbindelse med artikel 17, stk. 5, artikel 88, stk. 7, artikel 103, stk. 5, eller artikel 120 medregnes ikke i den begrænsning, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit.

8.  
En ændring af den strategiske plan i forbindelse med artikel 17, stk. 5, artikel 88, stk. 7, eller artikel 103, stk. 1, vedrørende EGFL får virkning fra den 1. januar i kalenderåret efter det år, hvor anmodningen om ændring godkendes af Kommissionen, og efter den tilsvarende ændring af tildelingerne i overensstemmelse med artikel 87, stk. 2.

En ændring af den strategiske plan i forbindelse med artikel 103, stk. 1, vedrørende ELFUL får virkning efter Kommissionens godkendelse af anmodningen om ændring og efter den tilsvarende ændring af tildelingerne i overensstemmelse med artikel 89, stk. 4.

En ændring af den strategiske plan vedrørende EGFL, bortset fra de ændringer, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, får virkning fra en dato, der fastlægges af medlemsstaten, og som ligger senere end datoen for Kommissionens godkendelse af anmodningen om den pågældende ændring. Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige ikrafttrædelsesdatoer for forskellige elementer i ændringen. Ved fastlæggelsen af denne dato tager medlemsstaterne hensyn til de tidsfrister for godkendelsesproceduren, der anført i denne artikel, og landbrugeres og andre støttemodtageres behov for at have tilstrækkelig tid til at tage hensyn til ændringen. Den planlagte dato angives af medlemsstaten sammen med anmodningen om ændring af den strategiske plan og godkendes af Kommissionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 10.

9.  
Uanset denne artikels stk. 2-8, 10 og 11 kan medlemsstaterne til enhver tid foretage og anvende ændringer af elementer i deres strategiske planer, der vedrører interventioner i henhold til afsnit III, kapitel IV, herunder betingelserne for støtteberettigelse for sådanne interventioner, og som ikke medfører ændringer af de mål, der er omhandlet i artikel 109, stk. 1, litra a). De underretter Kommissionen om sådanne ændringer på det tidspunkt, hvor de begynder at anvende dem, og medtager dem i den næste anmodning om ændring af den strategiske plan i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1.
10.  
Hver ændring af den strategiske plan godkendes af Kommissionen ved en gennemførelsesafgørelse uden anvendelse af udvalgsproceduren, jf. artikel 153.
11.  
Uden at det berører artikel 86 får ændringer af strategiske planer først retsvirkning, når de er godkendt af Kommissionen.
12.  
Rettelser af administrative eller åbenlyse fejl eller af rent redaktionel art, der ikke berører gennemførelsen af politikken og interventionen, betragtes ikke som en anmodning om ændring i henhold til denne artikel. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne rettelser.

Artikel 120

Gennemgang af strategiske planer

Når der foretages en ændring af en af de retsakter, der er opført i bilag XIII, vurderer hver medlemsstat, om dens strategiske plan bør ændres i overensstemmelse hermed, navnlig redegørelsen omhandlet i artikel 109, stk. 2, litra a), nr. v), og de yderligere elementer i den strategiske plan, der henvises til i denne redegørelse. Hver medlemsstat giver inden for seks måneder efter fristen for gennemførelse af ændringen i tilfælde af et direktiv, der er opført i bilag XIII, eller inden for seks måneder efter anvendelsesdatoen for ændringen i tilfælde af en forordning, der er opført i bilag XIII, meddelelse til Kommissionen om resultatet af sin vurdering sammen med en ledsagende redegørelse og forelægger om nødvendigt en anmodning om ændring af sin strategiske plan i overensstemmelse med artikel 119, stk. 2.

Artikel 121

Beregning af frister for Kommissionens aktioner

Med henblik på dette kapitel gælder det, at en frist, som er fastsat for en aktion, der skal iværksættes af Kommissionen, løber fra det tidspunkt, hvor alle oplysninger, der er i overensstemmelse med kravene i denne forordning og bestemmelserne vedtaget i medfør heraf, er forelagt.

Denne frist omfatter ikke:

a) 

det tidsrum, der begynder dagen efter den dato, hvor Kommissionen sender sine bemærkninger eller en anmodning om ændrede dokumenter til medlemsstaten, og slutter den dato, hvor medlemsstaten svarer Kommissionen

b) 

for så vidt angår ændringer i forbindelse med artikel 17, stk. 5, artikel 88, stk. 7, og artikel 103, stk. 5, fristen for vedtagelse af den delegerede retsakt om ændring af tildelingerne i overensstemmelse med artikel 87, stk. 2.

Artikel 122

Delegerede beføjelser vedrørende ændringer af strategiske planer

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 med henblik på at supplere dette kapitel for så vidt angår:

a) 

procedurer og frister for forelæggelse af anmodninger om ændring af strategiske planer

b) 

fastsættelse af yderligere tilfælde, for hvilke det maksimale antal ændringer, der er omhandlet i artikel 119, stk. 7, ikke skal medregnes.



AFSNIT VI

KOORDINERING OG FORVALTNING

Artikel 123

Forvaltningsmyndighed

1.  
Hver medlemsstat udpeger en national forvaltningsmyndighed for sin strategiske plan.

Medlemsstaterne kan under hensyntagen til deres forfatningsmæssige og institutionelle bestemmelser udpege regionale forvaltningsmyndigheder til at være ansvarlige for nogle eller alle de opgaver, der er omhandlet i stk. 2.

Medlemsstaterne sørger for, at det relevante forvaltnings- og kontrolsystem er etableret på en sådan måde, at der sikres en klar fordeling og adskillelse af funktioner mellem den nationale forvaltningsmyndighed og, hvis det er relevant, regionale forvaltningsmyndigheder og andre organer. Det påhviler medlemsstaterne at sørge for, at systemet fungerer effektivt i hele perioden for den strategiske plan.

2.  

Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for, at den strategiske plan forvaltes og gennemføres på effektiv, virkningsfuld og korrekt vis. Den sørger navnlig for:

a) 

at der findes et elektronisk informationssystem som omhandlet i artikel 130

b) 

at landbrugere og andre støttemodtagere og andre organer, der er involveret i gennemførelsen af interventioner:

i) 

informeres om de forpligtelser, som den ydede støtte medfører, og enten har et særskilt regnskabssystem eller anvender en passende regnskabskode for alle transaktioner, der vedrører en operation, hvis det er relevant

ii) 

har kendskab til kravene til fremlæggelse af data til forvaltningsmyndigheden og til registrering af output og resultater

c) 

at de berørte landbrugere og andre støttemodtagere, eventuelt ad elektronisk vej, får klare og præcise oplysninger om de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og GLM-minimumsnormer fastsat i medfør af afsnit III, kapitel I, afdeling 2, såvel som om kravene vedrørende social konditionalitet fastsat i medfør af afsnit II, kapitel I, afdeling 3, der skal finde anvendelse på bedriftsniveau

d) 

at den forudgående evaluering, der er omhandlet i artikel 139, er i overensstemmelse med evaluerings- og overvågningssystemet og er fremsendt til Kommissionen

e) 

at den evalueringsplan, der er omhandlet i artikel 140, stk. 4, foreligger og at de efterfølgende evalueringer, der er omhandlet i samme artikel, gennemføres inden for de frister, der er fastsat i denne forordning, idet det sikres, at sådanne evalueringer er i overensstemmelse med evaluerings- og overvågningssystemet, og at de forelægges for overvågningskomitéen og Kommissionen

f) 

at overvågningskomitéen får de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at overvåge gennemførelsen af den strategiske plan i lyset af dens specifikke målsætninger og prioriteter

g) 

at den årlige præstationsrapport, herunder aggregerede overvågningstabeller, udarbejdes og, efter at rapporten er fremsendt til overvågningskomitéen med henblik på udtalelse, fremsendes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, første afsnit, litra b), i forordning (EU) 2021/2116

h) 

at de relevante opfølgningsaktioner på grundlag af Kommissionens bemærkninger om de årlige præstationsrapporter træffes

i) 

at betalingsorganet modtager alle nødvendige oplysninger, navnlig om anvendte procedurer og eventuelle kontroller i forbindelse med interventioner, der er udvalgt til finansiering, inden betalinger godkendes

j) 

at modtagere af støtte i forbindelse med interventioner, der finansieres gennem ELFUL, med undtagelse af areal- og dyrerelaterede interventioner, anerkender den finansielle støtte, de modtager, herunder ved behørig brug af EU-logoet i overensstemmelse med de regler, som Kommissionen måtte fastsætte i henhold til stk. 5

k) 

at der sikres offentlig omtale af den strategiske plan, herunder gennem det nationale netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik, ved at informere:

i) 

potentielle støttemodtagere, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer, organer, der arbejder med at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, og de berørte ikkestatslige organisationer, herunder miljøorganisationer, om de muligheder, som den strategiske plan rummer, og reglerne for at få adgang til midler inden for rammerne af den strategiske plan og

ii) 

landbrugere og andre støttemodtagere og offentligheden om Unionens støtte til landbruget og landdistriktsudvikling gennem den strategiske plan.

For så vidt angår støtte, der finansieres af EGFL, sørger medlemsstaterne efter omstændighederne for, at forvaltningsmyndigheden kan anvende de synligheds- og kommunikationsværktøjer og -strukturer, som anvendes af ELFUL.

3.  
Hvis regionale forvaltningsmyndigheder som omhandlet i stk. 1, andet afsnit, er ansvarlige for opgaverne som omhandlet i stk. 2, sikrer den nationale forvaltningsmyndighed passende koordinering mellem disse myndigheder med henblik på at garantere overensstemmelse og sammenhæng i forbindelse med den strategiske plans udformning og gennemførelse.
4.  
Den nationale forvaltningsmyndighed eller, hvor det er relevant, de regionale forvaltningsmyndigheder kan uddelegere opgaver til bemyndigede organer. I så fald har den delegerende forvaltningsmyndighed fortsat det fulde ansvar for, at de pågældende opgaver forvaltes og gennemføres på effektiv og korrekt vis, og for at sørge for, at der er truffet passende bestemmelser, hvorved det bemyndigede organ kan indhente alle nødvendige data og oplysninger med henblik på udførelsen af disse opgaver.
5.  
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter ensartede betingelser for anvendelsen af de informations-, offentliggørelses- og synlighedskrav, der er omhandlet i stk. 2, litra j) og k). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 153, stk. 2.

Artikel 124

Overvågningskomité

1.  
Hver medlemsstat nedsætter en national komité, der skal overvåge gennemførelsen af den strategiske plan, inden for tre måneder fra den dato, hvor medlemsstaten underrettes om Kommissionens gennemførelsesafgørelse om godkendelse af en strategisk plan.

Hver overvågningskomité vedtager selv sin forretningsorden, som skal omfatte bestemmelser om koordinering med regionale overvågningskomitéer, når de nedsættes i overensstemmelse med stk. 5 om forebyggelse af interessekonflikter og om anvendelse af princippet om gennemsigtighed.

Overvågningskomitéen mødes mindst en gang om året og behandler alle problemstillinger, der har indvirkning på den strategiske plans fremskridt med hensyn til at nå målene.

Hver medlemsstat offentliggør forretningsordenen for og udtalelserne fra overvågningskomitéen.

2.  
Hver medlemsstat fastlægger sammensætningen af overvågningskomitéen og sikrer en afbalanceret repræsentation fra de relevante offentlige myndigheder og bemyndigede organer samt repræsentanter for de i artikel 106, stk. 3, omhandlede partnere.

Hvert medlem af overvågningskomitéen har én stemme.

Medlemsstaten offentliggør listen over medlemmerne af overvågningskomitéen online.

Repræsentanter for Kommissionen deltager i overvågningskomitéens arbejde med rådgivende funktion.

3.  

Overvågningskomitéen undersøger navnlig:

a) 

fremskridt med hensyn til gennemførelsen af den strategiske plan og opnåelse af delmål og mål

b) 

eventuelle spørgsmål, der påvirker den strategiske plans præstation, og de aktioner, der er truffet for at afklare disse spørgsmål, herunder fremskridt hen imod forenkling og mindskelse af den administrative byrde for endelige støttemodtagere

c) 

elementerne i den forudgående evaluering, der er anført i artikel 58, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1060, og det strategidokument, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, i nævnte forordning

d) 

fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringer, sammenfatninger af evalueringer og opfølgning på konstaterede forhold

e) 

relevante oplysninger om den strategiske plans præstation fra det nationale netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik

f) 

gennemførelsen af kommunikations- og synlighedsaktioner

g) 

opbygning af administrativ kapacitet for offentlige myndigheder og landbrugere og andre støttemodtagere, hvis det er relevant.

4.  

Overvågningskomitéen afgiver udtalelse om:

a) 

den metodologi og de kriterier, der er anvendt ved udvælgelsen af operationer

b) 

de årlige præstationsrapporter

c) 

evalueringsplanen og ændringer heraf

d) 

eventuelle forslag fra forvaltningsmyndigheden om ændring af den strategiske plan.

5.  
Hvis der fastlægges elementer på regionalt plan, kan den pågældende medlemsstat nedsætte regionale overvågningskomitéer til at overvåge gennemførelsen af de regionale elementer og give den nationale overvågningskomité oplysninger herom. Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på disse regionale overvågningskomitéer for så vidt angår de elementer, der fastlægges på regionalt plan.

Artikel 125

Teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ

1.  
På en medlemsstats initiativ kan ELFUL støtte aktioner, der er nødvendige for effektiv forvaltning og gennemførelse af støtte i relation til den strategiske plan, herunder oprettelse og drift af de i artikel 126, stk. 1, omhandlede nationale netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik. De aktioner, der er omhandlet i dette stykke, kan omfatte forudgående programmeringsperioder og efterfølgende perioder for den strategiske plan.
2.  
Aktioner, der gennemføres af myndigheden for den ledende fond i overensstemmelse med artikel 31, stk. 4, 5 og 6, i forordning (EU) 2021/1060, kan også tildeles støtte, såfremt Leaderprogrammet involverer støtte fra ELFUL.
3.  
Teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ kan ikke finansiere certificeringsorganer som omhandlet i artikel 12 i forordning (EU) 2021/2116.

Artikel 126

Nationale og europæiske netværk

1.  
Hver medlemsstat opretter et nationalt netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik (»det nationale netværk«) med henblik på netværkssamarbejde mellem organisationer og forvaltninger, konsulenter, forskere og andre innovationsaktører samt andre aktører inden for landbrug og landdistriktsudvikling på nationalt plan senest 12 måneder efter Kommissionens godkendelse af den strategiske plan. De nationale netværk skal bygge på den eksisterende netværkserfaring og -praksis i medlemsstaterne.
2.  
Kommissionen opretter et europæisk netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik (»det europæiske netværk«) med henblik på netværkssamarbejde mellem de nationale netværk, organisationer og forvaltninger inden for landbrug og landdistriktsudvikling på EU-plan.
3.  

Målene med netværkssamarbejdet gennem de nationale og europæiske netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik er følgende:

a) 

øge inddragelsen af alle relevante interessenter i gennemførelsen af de strategiske planer og, hvor det er relevant, i deres udformning

b) 

bistå medlemsstaternes myndigheder med gennemførelsen af de strategiske planer og overgangen til en præstationsbaseret gennemførelsesmodel

c) 

bidrage til at forbedre kvaliteten af gennemførelsen af de strategiske planer

d) 

bidrage til at oplyse offentligheden og potentielle støttemodtagere om den fælles landbrugspolitik og finansieringsmulighederne

e) 

fremme innovation inden for landbrug og landdistriktsudvikling og støtte peerlæring og inddragelsen af og samspillet mellem alle interessenter i videnudvekslings- og videnopbygningsprocessen

f) 

bidrage til overvågnings- og evalueringskapacitet og -aktiviteter

g) 

bidrage til formidlingen af de resultater, der opnået gennem de strategiske planer.

Målet i første afsnit, litra d), forfølges navnlig gennem de nationale netværk.

4.  

De nationale og europæiske netværk varetager med henblik på opnåelsen af de mål, der er fastlagt i stk. 3, følgende opgaver:

a) 

indsamling, analyse og formidling af oplysninger om aktioner og gode praksis, der gennemføres eller støttes inden for rammerne af strategiske planer, samt analyse af udvikling inden for landbruget og i landdistrikterne, der er relevant for de i artikel 6, stk. 1 og 2, omhandlede specifikke målsætninger

b) 

deltagelse i kapacitetsopbygning hos medlemsstaternes myndigheder og for andre aktører, der er involveret i gennemførelsen af de strategiske planer, herunder hvad angår overvågnings- og evalueringsprocesser

c) 

oprettelse af platforme, fora og arrangementer med henblik at lette udvekslingen af erfaringer mellem interessenterne og peerlæring, herunder udvekslinger med netværk i tredjelande, hvis det er relevant

d) 

indsamling af oplysninger og fremme af disses formidling samt netværkssamarbejde mellem finansierede strukturer og projekter som f.eks. de lokale aktionsgrupper, der er omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) 2021/1060, de operationelle grupper under EIP som omhandlet i nærværende forordnings artikel 127, stk. 3, og tilsvarende strukturer og projekter

e) 

støtte til samarbejdsprojekter mellem operationelle grupper under EIP som omhandlet i nærværende forordnings artikel 127, stk. 3, lokale aktionsgrupper som omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) 2021/1060 eller tilsvarende strukturer for lokaludvikling, herunder tværnationalt samarbejde

f) 

etablering af koblinger til andre strategier eller netværk, der finansieres af Unionen

g) 

bidrag til videreudviklingen af den fælles landbrugspolitik og forberedelse af eventuelle efterfølgende perioder for strategiske planer

h) 

for så vidt angår de nationale netværk deltagelse i og bidrag til det europæiske netværks aktiviteter

i) 

for så vidt angår det europæiske netværk samarbejde med og deltagelse i de nationale netværks aktiviteter.

5.  
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter det europæiske netværks organisatoriske struktur og drift. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 153, stk. 2.

Artikel 127

Det Europæiske Innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed

1.  
Formålet med Det Europæiske Innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed (EIP) er at tilskynde til innovation og forbedre udveksling af viden.

EIP støtter AKIS ved at politikker og instrumenter knyttes sammen for at fremskynde innovation.

2.  
EIP bidrager til opfyldelsen af de i artikel 6, stk. 1 og 2, omhandlede specifikke målsætninger.

Det sørger navnlig for følgende:

a) 

værditilvækst gennem bedre sammenhæng mellem forskning og landbrugspraksis og tilskyndelse til bredere anvendelse af tilgængelige innovationsforanstaltninger

b) 

kontakt mellem innovationsaktører og projekter

c) 

fremme af en hurtigere og mere omfattende omsætning af innovative løsninger i praksis, herunder udveksling mellem landbrugere, og

d) 

oplysning af forskersamfundet om forskningsbehov inden for landbrugspraksis.

3.  

De operationelle grupper under EIP, som støttes under den interventionstype, der vedrører samarbejde, som omhandlet i artikel 77, er en del af EIP. Hver operationel gruppe under EIP udarbejder en plan for et innovativt projekt, der skal udvikles eller gennemføres. Det innovative projekt skal bygge på den interaktive innovationsmodel, der har følgende centrale principper:

a) 

udvikling af innovative løsninger med fokus på landbrugeres eller skovbrugeres behov og samtidig håndtering af interaktionerne i hele forsyningskæden, hvis det er nyttigt

b) 

samling af partnere med supplerende viden såsom landbrugere, konsulenter, forskere, virksomheder eller ikkestatslige organisationer i den målrettede kombination, der er bedst egnet til at opfylde projektets målsætninger, og

c) 

fælles beslutningstagning og fælles skabelse gennem hele projektet.

De operationelle grupper under EIP kan handle på tværnationalt, herunder grænseoverskridende, plan. Den planlagte innovation kan være baseret på nye, men også på traditionelle praksis i en ny geografisk eller miljømæssig sammenhæng.

De operationelle grupper formidler en sammenfatning af deres planer og af resultaterne af deres projekter, navnlig gennem de nationale og europæiske netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik.



AFSNIT VII

OVERVÅGNING, RAPPORTERING OG EVALUERING



KAPITEL I

RESULTATRAMME

Artikel 128

Fastlæggelse af resultatrammen

1.  
Der fastlægges en resultatramme under medlemsstaternes og Kommissionens fælles ansvar. Resultatrammen gør det muligt at rapportere om, overvåge og evaluere den strategiske plans præstation under gennemførelsen.
2.  

Resultatrammen omfatter følgende elementer:

a) 

et sæt fælles output-, resultat- effekt- og kontekstindikatorer som omhandlet i artikel 7, der vil blive anvendt som grundlag for overvågning, evaluering og den årlige præstationsrapportering

b) 

mål og årlige delmål, der fastsættes for den relevante specifikke målsætning ved hjælp af de relevante resultatindikatorer

c) 

dataindsamling, -lagring og -overførsel

d) 

regelmæssig rapportering om præstations-, overvågnings- og evalueringsaktiviteter

e) 

de forudgående, mellemliggende og efterfølgende evalueringer og alle øvrige evalueringsaktiviteter knyttet til den strategiske plan.

Artikel 129

Målsætninger for resultatrammen

Målsætningerne for resultatrammen er at:

a) 

vurdere virkningen, effektiviteten, lønsomheden, relevansen, sammenhængen og merværdien for Unionen af den fælles landbrugspolitik

b) 

overvåge fremskridt hen imod opfyldelse af målene i de strategiske planer

c) 

vurdere virkningen, effektiviteten, lønsomheden, relevansen og sammenhængen af interventionerne i de strategiske planer

d) 

støtte en fælles læreproces vedrørende overvågning og evaluering.

Artikel 130

Elektronisk informationssystem

Medlemsstaterne opretter et sikkert elektronisk informationssystem, eller anvender et eksisterende system, hvorigennem de registrerer og opbevarer vigtige oplysninger om gennemførelsen af den strategiske plan, som er nødvendige med henblik på overvågning og evaluering, navnlig overvågning af fremskridt hen mod de fastsatte målsætninger og mål, herunder oplysninger om de enkelte støttemodtagere og operationer.

Artikel 131

Fremlæggelse af oplysninger

Medlemsstaterne sikrer, at modtagere af støtte under interventionerne i den strategiske plan og lokale aktionsgrupper som omhandlet i artikel 33 i forordning (EU) 2021/1060 giver forvaltningsmyndigheden eller andre organer, der har fået bemyndigelse til at udføre opgaver på dennes vegne, alle de oplysninger, der er nødvendige med henblik på overvågning og evaluering af den strategiske plan.

Medlemsstaterne sikrer, at der etableres omfattende, rettidige og pålidelige datakilder, som muliggør en effektiv opfølgning af politiske fremskridt hen imod målsætningerne ved brug af output-, resultat- og effektindikatorer.

Artikel 132

Overvågningsprocedurer

Forvaltningsmyndigheden og overvågningskomitéen overvåger gennemførelsen af den strategiske plan og fremskridt hen imod opfyldelse af målene i den strategiske plan på grundlag af output- og resultatindikatorer.

Artikel 133

Gennemførelsesbeføjelser vedrørende resultatrammen

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om resultatrammens indhold. Sådanne retsakter skal omfatte andre indikatorer end dem i bilag I, som er nødvendige for en passende overvågning og evaluering af politikken, metoderne til beregning af de indikatorer, der er fastsat i bilag I og andre steder, og de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre nøjagtigheden og pålideligheden af de data, som medlemsstaterne indsamler. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 153, stk. 2.



KAPITEL II

ÅRLIGE PRÆSTATIONSRAPPORTER

Artikel 134

Årlige præstationsrapporter

1.  
Medlemsstaterne forelægger i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, og artikel 10 i forordning (EU) 2021/2116 en årlig præstationsrapport om gennemførelsen af den strategiske plan i det foregående regnskabsår.
2.  
Den sidste årlige præstationsrapport, der skal forelægges i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, og artikel 10 i forordning (EU) 2021/2116, skal indeholde en sammenfatning af de evalueringer, der er foretaget i gennemførelsesperioden.
3.  
For at være tilfredsstillende skal den årlige præstationsrapport indeholde alle de oplysninger, der kræves i stk. 4, 5, 7, 8, 9 og 10 og, hvor det er relevant, stk. 6. Uden at det berører de årlige afstemningsprocedurer som fastsat i forordning (EU) 2021/2116, underretter Kommissionen inden for 15 arbejdsdage fra forelæggelsen af den årlige præstationsrapport den berørte medlemsstat, hvis rapporten ikke er tilfredsstillende, ellers betragtes den som tilfredsstillende.
4.  
De årlige præstationsrapporter skal indeholde de vigtigste kvalitative og kvantitative oplysninger om gennemførelsen af den strategiske plan på grundlag af finansielle data og output og resultatindikatorer, herunder på regionalt plan, hvis det er relevant.
5.  

De kvantitative oplysninger som omhandlet i stk. 4 skal omfatte:

a) 

de faktisk opnåede output

b) 

de udgifter, som er anmeldt i årsregnskabet, og som er relevante for de output, der er nævnt i litra a), inden anvendelse af eventuelle sanktioner eller andre nedsættelser, idet der i forbindelse med ELFUL tages højde for gentildeling af annullerede eller inddrevne midler i medfør af artikel 57 i forordning (EU) 2021/2116

c) 

forholdet mellem udgifter nævnt i litra b) og relevante output nævnt i litra a) (»faktisk opnåede beløb pr. enhed«)

d) 

resultater og afstanden til de tilsvarende delmål, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 109, stk. 1, litra a).

De i første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede oplysninger opdeles efter beløb pr. enhed som fastsat i den strategiske plan i overensstemmelse med artikel 111, litra h), med henblik på præstationsafstemning. For så vidt angår outputindikatorer, der ifølge bilag I udelukkende anvendes til overvågning, medtages kun de i dette stykkes første afsnit, litra a), omhandlede oplysninger.

6.  

For så vidt angår en intervention, der ikke er omfattet af det integrerede system som omhandlet i artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, kan medlemsstaterne foruden oplysningerne i nærværende artikels stk. 5 beslutte i hver årlig præstationsrapport at angive:

a) 

enten de gennemsnitlige enhedsbeløb til de valgte operationer i det foregående regnskabsår og det tilhørende antal output og de tilhørende udgifter, eller

b) 

forholdet mellem de samlede offentlige udgifter, undtagen supplerende national finansiering som omhandlet i artikel 115, stk. 5, som der er givet tilsagn om til operationer, hvor der er foretaget betalinger i det foregående regnskabsår, og de faktiske output samt det tilhørende antal output og de tilhørende udgifter.

Disse oplysninger anvendes af Kommissionen med henblik på artikel 40 og 54 i forordning (EU) 2021/2116 for hvert af de år, hvor der foretages betalinger for de tilhørende operationer.

7.  

De kvalitative oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, skal omfatte:

a) 

en sammenfatning af status for gennemførelsen af den strategiske plan for så vidt angår det foregående regnskabsår

b) 

eventuelle spørgsmål, der påvirker den strategiske plans præstation, navnlig hvad angår afvigelser fra delmål, hvor det er hensigtsmæssigt, med angivelse af årsagerne og, hvor det er relevant, med en beskrivelse af de trufne foranstaltninger.

8.  

Med henblik på artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116 kan medlemsstaterne under de kvalitative oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, beslutte også at medtage:

a) 

en begrundelse for enhver overskridelse af det faktisk opnåede beløb pr. enhed sammenlignet med det tilsvarende planlagte enhedsbeløb eller, hvis det er relevant, det planlagte maksimumsbeløb pr. enhed som omhandlet i nærværende forordnings artikel 102, eller

b) 

hvis en medlemsstat beslutter at gøre brug af en af mulighederne i nærværende artikels stk. 6, en begrundelse for enhver overskridelse af det faktisk opnåede beløb pr. enhed sammenlignet med enten det tilsvarende gennemsnitlige enhedsbeløb til valgte operationer eller forholdet mellem de samlede offentlige udgifter, undtagen supplerende national finansiering som omhandlet i artikel 115, stk. 5, som der er givet tilsagn om til operationer, hvor der er foretaget betalinger i det foregående regnskabsår, og de dermed forbundne faktiske output, afhængigt af medlemsstatens valg.

9.  
Der skal foreligge en begrundelse med henblik på artikel 40, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, hvis den overskridelse, der er nævnt i nærværende artikels stk. 8, litra a), er på mere end 50 %.

Hvis en medlemsstat beslutter at gøre brug af muligheden i stk. 6, kræves der alternativt kun en begrundelse, hvis den overskridelse, der er nævnt i stk. 8, litra b), er på mere end 50 %.

10.  

Hvad angår finansielle instrumenter, skal der ud over de data, der skal forelægges i henhold til stk. 4, gives oplysninger om:

a) 

de støtteberettigede udgifter pr. type finansielt produkt

b) 

størrelsen af forvaltningsomkostninger og -gebyrer, der er anmeldt som støtteberettigede udgifter

c) 

beløbet, pr. type finansielt produkt, for private og offentlige midler, der er mobiliseret som supplement til ELFUL

d) 

renter og anden indtjening, der skabes af støtte fra ELFUL-bidrag til finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 60 i forordning (EU) 2021/1060, og tilbageførte midler, der kan henføres til støtte fra ELFUL i overensstemmelse med artikel 62 i samme forordning

e) 

samlet værdi af lån til og egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer i slutmodtagere, der er garanteret med støtteberettigede offentlige udgifter, undtagen supplerende national finansiering som omhandlet i nærværende forordnings artikel 115, stk. 5, og som faktisk er udbetalt til slutmodtagere.

Hvis medlemsstaterne beslutter at anvende nærværende artikels stk. 6 til finansielle instrumenter, skal de i det nævnte stykke omhandlede oplysninger gives på slutmodtagerniveau.

11.  
Med henblik på præstationsgennemgangen som omhandlet i artikel 135 hvert andet år skal den årlige præstationsrapport indeholde oplysninger om den supplerende nationale finansiering, der er omhandlet i artikel 115, stk. 5, litra a) og d). Denne finansiering tages i betragtning i forbindelse med præstationsgennemgangen hvert andet år.
12.  
De årlige præstationsrapporter og et sammendrag til borgerne heraf gøres offentligt tilgængelige.
13.  
Uden at det berører de årlige afstemningsprocedurer, der er fastsat i forordning 2021/2116, kan Kommissionen fremsætte bemærkninger til de tilfredsstillende årlige præstationsrapporter inden for en måned efter deres fremlæggelse. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden for nævnte frist, anses rapporterne for godkendt. Nærværende forordnings artikel 121 om beregning af frister for Kommissionens aktioner finder tilsvarende anvendelse.
14.  
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastsætter regler om, hvordan indholdet af den årlige præstationsrapport skal forelægges. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 153, stk. 2.

Artikel 135

Præstationsgennemgang hvert andet år

1.  
Kommissionen foretager hvert andet år en præstationsgennemgang på grundlag af oplysningerne i de årlige præstationsrapporter.
2.  
Hvis værdien af en eller flere resultatindikatorer, der indrapporteres i overensstemmelse med artikel 134, og som den berørte medlemsstat har anvendt til præstationsgennemgang i den strategiske plan i overensstemmelse med bilag I, viser, at der er en negativ forskel på mere end 35 % i forhold til det pågældende delmål for regnskabsåret 2024 og 25 % for regnskabsåret 2026, fremlægger den berørte medlemsstat en begrundelse for denne afvigelse. Efter vurdering af denne begrundelse kan Kommissionen om nødvendigt anmode den berørte medlemsstat om at forelægge en handlingsplan i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, der beskriver de planlagte afhjælpende foranstaltninger og den forventede tidsplan.
3.  
I 2026 gennemgår Kommissionen oplysningerne i præstationsrapporterne for regnskabsåret 2025. Hvis værdien af en eller flere resultatindikatorer, der indrapporteres i overensstemmelse med artikel 134, og som den berørte medlemsstat har anvendt til præstationsgennemgang i den strategiske plan i overensstemmelse med bilag I, viser, at der er en negativ forskel på mere end 35 % i forhold til det pågældende delmål for regnskabsåret 2025, kan Kommissionen anmode den berørte medlemsstat om afhjælpende foranstaltninger.

Artikel 136

Årlige gennemgangsmøder

1.  
Medlemsstaterne arrangerer hvert år et gennemgangsmøde med Kommissionen. Gennemgangsmødet afholdes under fælles forsæde eller under forsæde af Kommissionen, og finder sted tidligst to måneder efter fremlæggelsen af den årlige præstationsrapport.
2.  
Formålet med gennemgangsmødet er at undersøge den enkelte plans præstation, herunder fremskridt hen imod opfyldelse af de fastlagte mål og tilgængelige oplysninger om relevante indvirkninger, samt eventuelle spørgsmål, der påvirker præstationen, og tidligere eller fremtidige aktioner, der skal træffes for at afklare disse spørgsmål.



KAPITEL III

RAPPORTERING FOR DEN AFGRØDESPECIFIKKE BETALING FOR BOMULD OG DEN MIDLERTIDIGE NATIONALE STØTTE

Artikel 137

Årlig rapportering

Senest den 15. februar 2025 og den 15. februar hvert efterfølgende år til 2030 forelægger de medlemsstater, der yder den afgrødespecifikke betaling for bomuld, der er fastlagt i afsnit III, kapitel II, afdeling 3, underafdeling 2, Kommissionen følgende oplysninger om gennemførelsen af denne betaling i det foregående regnskabsår:

a) 

antallet af støttemodtagere

b) 

størrelsen af betalingen pr. hektar og

c) 

antallet af hektar, der er bevilget betaling.

Artikel 138

Årlig rapportering om midlertidig national støtte

Senest den 15. februar 2025 og den 15. februar hvert efterfølgende år til 2030 forelægger de medlemsstater, der yder den midlertidige nationale støtte, der er fastlagt i artikel 147, Kommissionen følgende oplysninger om gennemførelsen af denne støtte i det foregående regnskabsår for hver relevant sektor:

a) 

antallet af støttemodtagere

b) 

det samlede beløb for den bevilgede midlertidige nationale støtte og

c) 

antallet af hektar, dyr eller andre enheder, der er bevilget denne støtte.



KAPITEL IV

EVALUERING AF DEN STRATEGISKE PLAN

Artikel 139

Forudgående evalueringer

1.  
Medlemsstaterne gennemfører forudgående evalueringer med henblik på at forbedre kvaliteten af udformningen af deres strategiske planer.
2.  
Den forudgående evaluering gennemføres under ansvar af den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelsen af den strategiske plan.
3.  

Ved den forudgående evaluering bedømmes:

a) 

den strategiske plans bidrag til at nå de specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 6, stk. 1 og 2, under hensyntagen til de nationale og regionale behov og udviklingspotentialet samt erfaringer i forbindelse med gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik i de foregående programmeringsperioder

b) 

den foreslåede strategiske plans indre sammenhæng og dens forbindelse med andre relevante instrumenter

c) 

sammenhængen mellem tildelingen af budgetmidler og de specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 6, stk. 1, og 2, der behandles i den strategiske plan

d) 

hvordan de forventede output vil bidrage til resultater

e) 

om de kvantificerede målværdier for resultater og delmål er passende og realistiske for så vidt angår den påtænkte støtte fra EGFL og ELFUL

f) 

foranstaltninger, der er planlagt med henblik på at nedbringe den administrative byrde for landbrugere og andre støttemodtagere

g) 

hvis det er relevant, det rationale, der ligger til grund for anvendelsen af finansielle instrumenter, der finansieres af ELFUL.

4.  
Den forudgående evaluering kan omfatte kravene til SMV'en, jf. direktiv 2001/42/EF, under hensyntagen til behovene for modvirkning af klimaforandringer.

Artikel 140

Evaluering af de strategiske planer i gennemførelsesperioden og efterfølgende

1.  
Medlemsstaterne gennemfører evalueringer af deres strategiske planer under gennemførelsen og efterfølgende for at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af planerne. Medlemsstaterne vurderer deres strategiske planers effektivitet, lønsomhed, relevans, sammenhæng, merværdi for Unionen og virkning i relation til deres bidrag til at nå den fælles landbrugspolitiks overordnede målsætninger som fastsat i artikel 5 og de specifikke målsætninger som fastsat i artikel 6, stk. 1 og 2, der behandles i den pågældende strategiske plan. Den strategiske plans overordnede indvirkning vurderes kun ved den efterfølgende evaluering.
2.  
Medlemsstaterne overlader evalueringerne til funktionelt uafhængige eksperter.
3.  
Medlemsstaterne sikrer, at der er indført procedurer til at udarbejde og indsamle de data, der skal bruges til evalueringerne.
4.  
Medlemsstaterne udarbejder en evalueringsplan med angivelse af de evalueringsaktiviteter, det er hensigten at gennemføre i gennemførelsesperioden.
5.  
Medlemsstaterne forelægger evalueringsplanen for overvågningskomitéen senest et år efter den strategiske plans vedtagelse.
6.  
Forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for at afslutte en omfattende efterfølgende evaluering af den strategiske plan senest den 31. december 2031.
7.  
Medlemsstaterne gør alle evalueringer tilgængelige for offentligheden.



KAPITEL V

KOMMISSIONENS PRÆSTATIONSVURDERING

Artikel 141

Præstationsvurdering og -evaluering

1.  
Kommissionen fastlægger en flerårig plan for evaluering af den fælles landbrugspolitik, der skal gennemføres under dens ansvar. Denne evalueringsplan omfatter også foranstaltningerne i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013.
2.  
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en sammenfattende rapport om medlemsstaternes strategiske planer senest den 31. december 2023. Rapporten skal indeholde en analyse af medlemsstaternes fælles indsats for og kollektive ambition om at opfylde de specifikke målsætninger i artikel 6, stk. 1 og 2, navnlig dem, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, litra d), e), f) og i).
3.  
Senest den 31. december 2025 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at vurdere medlemsstaternes anvendelse af den nye gennemførelsesmodel og sammenhængen i samt det kombinerede bidrag fra interventionerne i medlemsstaternes strategiske planer til at opfylde Unionens miljø- og klimarelaterede forpligtelser. Kommissionen retter om nødvendigt henstillinger til medlemsstaterne for at lette opfyldelsen af disse forpligtelser.
4.  
Kommissionen gennemfører en mellemliggende evaluering for at undersøge EGFL's og ELFUL's effektivitet, lønsomhed, relevans, sammenhæng og merværdi for Unionen senest den 31. december 2026 under hensyntagen til indikatorerne i bilag I. Kommissionen kan anvende alle relevante oplysninger, der allerede er tilgængelige i overensstemmelse med artikel 128 i finansforordningen.
5.  
Kommissionen gennemfører en efterfølgende evaluering for at undersøge EGFL's og ELFUL's effektivitet, lønsomhed, relevans, sammenhæng og merværdi for Unionen.
6.  
På grundlag af dokumentationen i evalueringer af den fælles landbrugspolitik, herunder evalueringer af de strategiske planer, og andre relevante informationskilder fremlægger Kommissionen en rapport om den mellemliggende evaluering, som indeholder de første resultater af den fælles landbrugspolitiks præstation, for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2027. En anden rapport, som indeholder en vurdering af den fælles landbrugspolitiks præstation, forelægges senest den 31. december 2031.

Artikel 142

Rapportering på grundlag af et sæt hovedindikatorer

I overensstemmelse med rapporteringskravet i artikel 41, stk. 3, litra h), nr. iii), i finansforordningen forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet de oplysninger om præstation, der er omhandlet i nævnte artikel og målt ved hjælp af det sæt hovedindikatorer, der er fastsat i nærværende forordnings bilag XIV.

Artikel 143

Almindelige bestemmelser

1.  
Medlemsstaterne giver Kommissionen de tilgængelige oplysninger, der er nødvendige, for at den kan gennemføre overvågningen og evalueringen af den fælles landbrugspolitik som omhandlet i artikel 141.
2.  
Data, der er nødvendige for kontekst- og effektindikatorer, skal først og fremmest hidrøre fra etablerede datakilder som f.eks. informationsnettet for landøkonomisk bogføring og Eurostat. Hvis data for disse indikatorer ikke foreligger eller ikke er fuldstændige, skal manglerne afhjælpes inden for rammerne af det europæiske statistiske program, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 ( 18 ), informationsnettet for landøkonomisk bogføring, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 ( 19 ), eller gennem formelle aftaler med andre dataleverandører som f.eks. Det Fælles Forskningscenter og Det Europæiske Miljøagentur.
3.  
Data fra administrative registre såsom det integrerede system som omhandlet i artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, systemet til identifikation af landbrugsparceller som omhandlet i artikel 68 i nævnte forordning samt dyreregistret og fortegnelsen over vindyrkningsarealer anvendes også til statistiske formål i samarbejde med statistikmyndighederne i medlemsstaterne og med Eurostat.
4.  
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende, under hensyntagen til behovet for at undgå enhver unødig administrativ byrde samt om databehovene og synergierne mellem potentielle datakilder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 153, stk. 2.



AFSNIT VIII

KONKURRENCEBESTEMMELSER

Artikel 144

Regler for virksomheder

Når der i henhold til denne forordnings afsnit III ydes støtte til former for samarbejde mellem virksomheder, kan denne støtte kun ydes til former for samarbejde, der overholder konkurrencereglerne, således som de finder anvendelse i medfør af artikel 206-210 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

Artikel 145

Statsstøtte

1.  
Medmindre andet er fastsat i dette afsnit, finder artikel 107, 108 og 109 i TEUF anvendelse på støtte i henhold til denne forordning.
2.  
Artikel 107, 108 og 109 i TEUF finder ikke anvendelse på støtte, der ydes af medlemsstaterne i medfør af og i overensstemmelse med denne forordning, eller på supplerende national finansiering som omhandlet i denne forordnings artikel 146, der henhører under anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF.

Artikel 146

Supplerende national finansiering

Støtte fra medlemsstaterne vedrørende operationer, der falder uden for anvendelsesområdet for artikel 42 i TEUF, som har til formål at yde supplerende finansiering til interventioner til landdistriktsudvikling, der er fastsat i denne forordnings afsnit III, kapitel IV, hvortil der ydes støtte fra Unionen på et hvilket som helst tidspunkt i perioden for den strategiske plan, må kun ydes, hvis den er i overensstemmelse med denne forordning og er opført i bilag V til de strategiske planer, der er godkendt af Kommissionen.

Medlemsstaterne yder ikke støtte til interventioner i sektorer, der er omhandlet i denne forordnings afsnit III, kapitel III, medmindre det udtrykkeligt er fastsat i nævnte kapitel.

Artikel 147

Midlertidig national støtte

1.  
Medlemsstater, der har ydet midlertidig national støtte i perioden 2015-2022 i overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU) nr. 1307/2013, kan fortsætte med at yde midlertidig national støtte til landbrugere.
2.  
Betingelserne for ydelse af midlertidig national støtte er de samme som dem, der er omhandlet i artikel 37, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Uanset dette stykkes første afsnit kan medlemsstaterne, hvis betingelserne for ydelse af midlertidig national støtte som omhandlet i første afsnit vedrører en referenceperiode, beslutte at ændre referenceperioden til senest 2018.

3.  

Det samlede beløb for midlertidig national støtte, der kan ydes pr. sektor, begrænses til følgende procentsatser af niveauet for betalingerne inden for hvert af de sektorspecifikke rammebeløb, som Kommissionen i 2013 har givet tilladelse til i henhold til artikel 132, stk. 7, eller artikel 133a, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 ( 20 ):

— 
50 % i 2023
— 
45 % i 2024
— 
40 % i 2025
— 
35 % i 2026
— 
30 % i 2027.

For Cyperns vedkommende beregnes procentsatsen på grundlag af det sektorspecifikke rammebeløb, der er fastsat i bilag XVIIa til forordning (EF) nr. 73/2009.



AFSNIT IX

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER



KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 148

Foranstaltninger til løsning af specifikke problemer

1.  
For at løse specifikke problemer vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der er nødvendige og begrundede i akutte situationer. Sådanne gennemførelsesretsakter kan fravige denne forordnings bestemmelser, men kun i et omfang og tidsrum, der er strengt nødvendigt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 153, stk. 2.
2.  
I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde og med henblik på at løse specifikke problemer som omhandlet i stk. 1 samtidig med, at den strategiske plans kontinuitet sikres i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, efter proceduren i artikel 153, stk. 3.
3.  
Foranstaltninger truffet i medfør af stk. 1 eller 2 forbliver i kraft i en periode på højst 12 måneder. Hvis de specifikke problemer, der er omhandlet i disse stykker, varer ved efter denne periode, kan Kommissionen med henblik på at finde en permanent løsning fremlægge et passende lovgivningsforslag.
4.  
Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver foranstaltning vedtaget i medfør af stk. 1 eller 2 inden for to arbejdsdage efter dens vedtagelse.

Artikel 149

Anvendelse på regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav

1.  
Afsnit III, kapitel II, finder ikke anvendelse på regionerne i den yderste periferi.
2.  
Ved direkte betalinger, der ydes til regionerne i den yderste periferi i Unionen i henhold til kapitel IV i forordning (EU) nr. 228/2013 og til de mindre øer i Det Ægæiske Hav i henhold til kapitel IV i forordning (EU) nr. 229/2013, finder nærværende forordnings artikel 3, nr. 1 og 2, artikel 4, stk. 2, 3 og 5, artikel 4, stk. 4, andet punktum, afsnit III, kapitel I, afdeling 2, og afsnit IX anvendelse. Artikel 4, stk. 2, 3 og 5, og afsnit III, kapitel I, afdeling 2 og 3, finder anvendelse uden eventuelle forpligtelser, der følger af den strategiske plan.



KAPITEL II

INFORMATIONSSYSTEM OG BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER

Artikel 150

Udveksling af oplysninger og dokumenter

1.  
Kommissionen etablerer i samarbejde med medlemsstaterne et informationssystem med henblik på sikker udveksling af data af fælles interesse mellem Kommissionen og hver medlemsstat.
2.  
Kommissionen sikrer, at der findes et tilstrækkelig sikkert elektronisk system, hvori centrale oplysninger og rapportering om overvågningen og evalueringen kan registreres, ajourføres og forvaltes.
3.  
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastsætter regler om driften af det system, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 153, stk. 2.

Artikel 151

Behandling og beskyttelse af personoplysninger

1.  
Uden at det berører artikel 98, 99 og 100 i forordning (EU) 2021/2116 indsamler medlemsstaterne og Kommissionen personoplysninger for at opfylde deres respektive forpligtelser med hensyn til forvaltning, kontrol, overvågning og evaluering i henhold til denne forordning, navnlig forpligtelserne i afsnit VI og VII, og de må ikke behandle disse oplysninger på en måde, der er uforenelig med dette formål.
2.  
Når personoplysninger behandles med henblik på overvågning og evaluering i henhold til afsnit VII under anvendelse af det sikre elektroniske system, der er omhandlet i artikel 150, anonymiseres de.
3.  
Personoplysninger, herunder når de behandles af leverandører af bedriftsrådgivningstjenester som omhandlet i artikel 15, behandles i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725. Navnlig må sådanne oplysninger ikke lagres i en form, der gør det muligt at identificere de registrerede, i længere tid, end det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de blev indsamlet, eller for hvilke de behandles yderligere, samtidig med at der tages hensyn til de minimumsopbevaringsperioder, der er fastlagt i gældende national ret og EU-retten.
4.  
Medlemsstaterne underretter de registrerede om, at deres personoplysninger kan blive behandlet af nationale organer og EU-organer i henhold til stk. 1, og at de i denne forbindelse er omfattet af databeskyttelsesrettighederne i forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725.



KAPITEL III

DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER

Artikel 152

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.  
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 8, artikel 7, stk. 2, artikel 13, stk. 3, artikel 17, stk. 6, artikel 35, artikel 37, stk. 5, artikel 38, stk. 5, artikel 39, stk. 3, artikel 45, 56 og 84, artikel 87, stk. 2, artikel 89, stk. 4, artikel 100, stk. 3, og artikel 116, 122 og 158, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 7. december 2021. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.  
Den i artikel 4, stk. 8, artikel 7, stk. 2, artikel 13, stk. 3, artikel 17, stk. 6, artikel 35, artikel 37, stk. 5, artikel 38, stk. 5, artikel 39, stk. 3, artikel 45, 56 og 84, artikel 87, stk. 2, artikel 89, stk. 4, artikel 100, stk. 3, og artikel 116, 122 og 158 omhandlede beføjelse til at vedtage delegerede retsakter kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.  
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.  
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.  
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 8, artikel 7, stk. 2, artikel 13, stk. 3, artikel 17, stk. 6, artikel 35, artikel 37, stk. 5, artikel 38, stk. 5, artikel 39, stk. 3, artikel 45, 56 og 84, artikel 87, stk. 2, artikel 89, stk. 4, artikel 100, stk. 3, og artikel 116, 122 og 158 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 153

Udvalgsprocedure

1.  
Kommissionen bistås af et udvalg, der benævnes »Komitéen for Den Fælles Landbrugspolitik«. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2.  
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget i forbindelse med de retsakter, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 133 og artikel 143, stk. 4, ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

3.  
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.



KAPITEL IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 154

Ophævelse

1.  
Forordning (EU) nr. 1305/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2023.

Den finder dog, med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 ( 21 ), fortsat anvendelse på gennemførelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne i medfør af forordning (EU) nr. 1305/2013 indtil den 31. december 2025. Den finder på samme betingelser anvendelse på udgifter afholdt af støttemodtagere og betalt af betalingsorganet inden for rammerne af disse programmer for udvikling af landdistrikterne indtil den 31. december 2025.

Artikel 32 i og bilag III til forordning (EU) nr. 1305/2013 finder fortsat anvendelse i forbindelse med udpegning af områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger. Henvisninger til programmer for udvikling af landdistrikterne læses som henvisninger til de strategiske planer.

Indtil de nationale og europæiske netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 126, er oprettet, kan det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne, netværket for det europæiske innovationspartnerskab og de nationale landdistriktsnetværk, der er omhandlet i artikel 52, 53 og 54 i forordning (EU) nr. 1305/2013, ud over de aktiviteter, der er omhandlet i nævnte artikler, udføre de aktiviteter, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 126 og 127.

Når de nationale og europæiske netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 126, er oprettet, kan de indtil den 31. december 2025, ud over de aktiviteter, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 126 og 127, udføre de opgaver, der omhandlet i artikel 52, stk. 3, artikel 53, stk. 3, og artikel 54, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår gennemførelsen af programmerne for udvikling af landdistrikterne i medfør af nævnte forordning.

2.  
Forordning (EU) nr. 1307/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2023.

Den finder dog fortsat anvendelse på støtteansøgninger, der vedrører ansøgningsår, der begynder før den 1. januar 2023.

3.  
Henvisningerne i denne forordning til forordning (EF) nr. 73/2009 og (EU) nr. 1307/2013 læses som henvisninger til disse forordninger, således som de var i kraft før deres ophævelse.

Artikel 155

Støtteberettigelse for visse typer udgifter vedrørende perioden for den strategiske plan

1.  

Udgifter vedrørende retlige forpligtelser over for støttemodtagere, der er afholdt inden for rammerne af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 31 i forordning (EF) nr. 1257/1999 eller artikel 39 eller 43 i forordning (EF) nr. 1698/2005, og som modtager støtte i medfør af forordning (EU) nr. 1305/2013, kan fortsat komme i betragtning til et ELFUL-bidrag i perioden for den strategiske plan, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

disse udgifter er fastsat i den relevante strategiske plan i henhold til nærværende forordning og er i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2116

b) 

ELFUL-bidragssatsen for den intervention, der er fastsat i den strategiske plan i henhold til nærværende forordning med henblik på at dække disse foranstaltninger, finder anvendelse

c) 

det integrerede system, der er omhandlet i artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, finder anvendelse på de retlige forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af foranstaltninger, der svarer til de areal- og dyrebaserede interventionstyper, der er opført i nærværende forordnings afsnit III, kapitel II og IV, og det angives tydeligt, hvilke operationer der er tale om, og

d) 

betalingerne for de retlige forpligtelser, jf. litra c), foretages i den periode, der er fastsat i artikel 44, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116.

2.  

Udgifter vedrørende retlige forpligtelser over for støttemodtagere, der er afholdt inden for rammerne af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1698/2005, kan fortsat komme i betragtning til et ELFUL-bidrag i perioden for den strategiske plan, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

disse udgifter meddeles til Kommissionen som en supplerende oplysning i den del af den strategiske plan, der vedrører interventionsstrategien i artikel 109, og angives i den finansieringsplan for den strategiske plan, der er omhandlet i artikel 112, stk. 2

b) 

de er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1306/2013, som i overensstemmelse med artikel 104, stk. 1, andet afsnit, litra d), i forordning (EU) 2021/2116 fortsat finder anvendelse på sådanne udgifter, og

c) 

ELFUL-bidragssatsen, der er fastsat i den strategiske plan i medfør af nærværende forordnings artikel 91, stk. 2, litra d), finder anvendelse.

3.  

Udgifter vedrørende retlige forpligtelser over for støttemodtagere, der er afholdt inden for rammerne af de flerårige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 22, 28, 29, 33 og 34 i forordning (EU) nr. 1305/2013, kan komme i betragtning til et ELFUL-bidrag i perioden for den strategiske plan, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

disse udgifter er fastsat i den pågældende strategiske plan i henhold til nærværende forordning og er i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2116

b) 

ELFUL-bidragssatsen for den intervention, der er fastsat i den strategiske plan i henhold til nærværende forordning med henblik på at dække disse foranstaltninger, finder anvendelse

c) 

det integrerede system, der er omhandlet i artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, finder anvendelse på de retlige forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af foranstaltninger, der svarer til de areal- og dyrebaserede interventionstyper, der er opført i nærværende forordnings afsnit III, kapitel II og IV, og det angives tydeligt, hvilke operationer der er tale om, og

d) 

betalingerne for de retlige forpligtelser, jf. nærværende stykkes litra c), foretages i den periode, der er fastsat i artikel 44, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116.

4.  

Udgifter vedrørende retlige forpligtelser over for støttemodtagere, der er afholdt inden for rammerne af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 14-18, artikel 19, stk. 1, litra a) og b) og artikel 20, 23-27, 35, 38, 39 og 39a i forordning (EU) nr. 1305/2013, artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og artikel 4 i forordning (EU) 2020/2220, efter den 31. december 2025, kan komme i betragtning til et ELFUL-bidrag i perioden for den strategiske plan, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

disse udgifter er fastsat i den pågældende strategiske plan i henhold til nærværende forordning, med undtagelse af artikel 73, stk. 3, første afsnit, litra f), og er i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2116

b) 

ELFUL-bidragssatsen for den intervention, der er fastsat i den strategiske plan i henhold til nærværende forordning med henblik på at dække disse foranstaltninger, finder anvendelse.

5.  

Udgifter vedrørende retlige forpligtelser over for støttemodtagere, der er afholdt inden for rammerne af de flerårige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 28 og 29 i forordning (EU) nr. 1305/2013, kan komme i betragtning til støtte fra EGFL i perioden for den strategiske plan, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

disse udgifter er fastsat i den relevante strategiske plan i henhold til nærværende forordnings artikel 31, stk. 7, første afsnit, litra b), og er i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2116

b) 

det integrerede system, der er omhandlet i artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, finder anvendelse på de retlige forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af foranstaltninger, der svarer til bio-ordningerne som omhandlet i nærværende forordnings artikel 31, og det angives tydeligt, hvilke operationer der er tale om,

c) 

betalingerne for de retlige forpligtelser, jf. dette stykkes litra b), foretages i den periode, der er fastsat i artikel 44, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116.

Artikel 156

Overgang for finansielle tildelinger til interventionstyper i bestemte sektorer

Fra den dato, hvor en strategisk plan får retsvirkning, jf. nærværende forordnings artikel 118, stk. 7, må summen af de betalinger, der er foretaget i et regnskabsår inden for rammerne af hver af de støtteordninger, der er omhandlet i artikel 29-31 og artikel 39-60 i forordning (EU) nr. 1308/2013 og inden for rammerne af hver af de interventionstyper for bestemte sektorer, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 42, litra b)-e), ikke overstige de finansielle tildelinger, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 88 for hvert regnskabsår til hver af disse interventionstyper.

Artikel 157

Støtteberettigelse for udgifter til lokaludvikling styret af lokalsamfundet med finansiering fra flere fonde

Uanset denne forordnings artikel 86, stk. 1, og artikel 118, stk. 7, er udgifter, der er afholdt i henhold til artikel 31, stk. 2, litra c), og artikel 31, stk. 3, i forordning (EU) 2021/1060 sammenholdt med nærværende forordnings artikel 77, stk. 1, litra b), og artikel 2, stk. 2, berettiget til et bidrag fra ELFUL fra datoen for forelæggelsen af den strategiske plan, forudsat at støtten betales af betalingsorganet fra den 1. januar 2023. Forordning (EU) nr. 1306/2013 finder anvendelse på sådanne udgifter fra datoen for forelæggelsen af den strategiske plan og indtil den 31. december 2022.

Artikel 158

Overgangsbestemmelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 152 med henblik på at supplere denne forordning med foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte støttemodtagernes eventuelle erhvervede rettigheder og berettigede forventninger, i det omfang det er nødvendigt for overgangen fra ordningerne i forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 til nærværende forordnings bestemmelser. Disse overgangsbestemmelser fastsætter navnlig de betingelser, hvorpå støtte godkendt af Kommissionen i medfør af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1308/2013 kan integreres i støtte, der ydes i medfør af denne forordning, herunder om teknisk bistand og efterfølgende evalueringer.

Artikel 159

Revision af bilag XIII

Senest den 31. december 2025 reviderer Kommissionen listen i bilag XIII på grundlag af den på det tidspunkt gældende EU-ret på miljø- og klimaområdet og fremsætter, hvis det er relevant, lovgivningsforslag med henblik på at tilføje yderligere retsakter til denne liste.

Artikel 160

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

EFFEKT-, RESULTAT-, OUTPUT- OG KONTEKSTINDIKATORER I MEDFØR AF ARTIKEL 7



Vurdering af politikkens præstation (flerårig) — (I=IMPACT)

Målsætninger og tilsvarende effektindikatorer (1)

Præstationsgennemgang — RESULTAT (2)

Kun på grundlag af interventioner, der modtager støtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

(1)   

De fleste effektindikatorer er allerede indsamlet gennem andre kanaler (europæiske statistikker, Det Fælles Forskningscenter (JRC), Det Europæiske Miljøagentur (EEA)) og anvendes inden for rammerne af anden EU-lovgivning eller de bæredygtige udviklingsmål. Hvad angår dataindsamlingshyppighed, indsamles dataene ikke altid årligt, og der kan være to eller tre års forsinkelse.

(2)   

Tilnærmede værdier for resultater. Data, der meddeles årligt af medlemsstaterne for at overvåge fremskridt i forhold til de mål, de har fastsat i deres strategiske planer. Resultatindikatorer, der er obligatoriske for præstationsgennemgang, når de anvendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 109, stk. 1, litra a), er markeret med PG. Medlemsstaterne kan i forbindelse med præstationsgennemgangen anvende enhver anden relevant resultatindikator, der er fastsat i dette bilag, ud over dem, der er markeret med PG.



Unionens tværgående målsætning

Effektindikatorer

 

Resultatindikatorer

Modernisering af landbruget og landdistrikterne ved at fremme og dele viden, innovation og digitalisering i landbruget og i landdistrikterne og tilskynde til udbredelsen heraf blandt landbrugere gennem bedre adgang til forskning, innovation, videnudveksling og uddannelse

I.1  Udveksling af viden og innovation: andel af budgettet for den fælles landbrugspolitik afsat til videnudveksling og innovation

 

R.1PG  Forbedring af præstation gennem viden og innovation: antal personer, der modtager rådgivning, uddannelse og udveksling af viden eller deltager i operationelle grupper under det europæiske innovationspartnerskab (EIP), som støttes af den fælles landbrugspolitik til forbedring af bæredygtig økonomisk, social, miljømæssig, klimarelateret og ressourceeffektivitet

R.2  Sammenkobling af rådgivnings- og vidensystemer: antal konsulenter, der modtager støtte, som skal integreres i de landbrugsfaglige viden- og innovationsnetværk (AKIS)

R.3  Digitalisering af landbruget: andel af bedrifter, der er omfattet af støtte under den fælles landbrugspolitik til digitale landbrugsteknologier



Unionens tværgående målsætning

Effektindikatorer

 

Resultatindikatorer

At støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og landbrugssektorens modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på øget fødevaresikkerhed og landbrugsmæssig diversitet på lang sigt samt sikre den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen

I.2  Reduktion af indkomstforskelle: udvikling i landbrugsindkomst i forhold til den almindelige økonomi

I.3  Begrænse udsving i landbrugsindkomster: udvikling i landbrugsindkomsten

I.4  Støtte bæredygtige landbrugsindkomster: udvikling i landbrugsindkomstniveauet efter landbrugstype (sammenholdt med gennemsnittet i landbruget)

I.5  Bidrage til den territoriale balance: udvikling i landbrugsindkomst i områder med naturbetingede begrænsninger (sammenholdt med gennemsnittet)

 

R.4  Knytte indkomststøtte til normer og god praksis: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af indkomststøtte og underlagt konditionalitet

R.5  Risikostyring: andel af bedrifter med den fælles landbrugspolitiks støttede risikostyringsværktøjer

R.6  PG Omfordele til mindre bedrifter: procentdel af yderligere direkte betalinger pr. hektar til støtteberettigede bedrifter under gennemsnitlig bedriftsstørrelse (sammenlignet med gennemsnittet)

R.7PG  Udvide støtte til bedrifter i områder med særlige behov: procentdel af yderligere støtte pr. hektar i områder med større behov (sammenholdt med gennemsnittet)

At styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne både på kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering

I.6  Øge bedrifternes produktivitet: samlet faktorproduktivitet i landbruget

I.7  Udnytte handelen med landbrugsfødevarer: import og eksport af landbrugsfødevarer

 

R.8  Målrettet støtte til bedrifter i specifikke sektorer:

andel af bedrifter, der er omfattet af koblet indkomststøtte til forbedring af konkurrenceevne, bæredygtighed eller kvalitet

R.9PG  Modernisering af bedrifter: andel af bedrifter, der modtager investeringsstøtte til omstrukturering og modernisering, herunder forbedring af ressourceeffektivitet

At forbedre landbrugernes position i værdikæden

I.8  Forbedre landbrugernes position i fødevarekæden: merværdi for primærproducenter i fødevarekæden

 

R.10PG  Bedre organisering af forsyningskæden: andel af bedrifter, der deltager i producentsammenslutninger, producentorganisationer, lokale markeder, korte forsyningskæder og kvalitetsordninger, der modtager støtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

R.11  Koncentrere udbuddet: andel af værdien af den afsatte produktion, som producentorganisationer eller producentsammenslutninger med driftsprogrammer tegner sig for i bestemte sektorer

At bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, herunder ved at reducere drivhusgasemissioner og øge kulstofbinding, samt fremme bæredygtig energi

I.9  Forbedre landbrugets modstandsdygtighed over for klimaforandringer: indikator for udvikling i landbrugssektorens modstandsdygtighed

I.10  Bidrage til modvirkning af klimaforandringer: drivhusgasemissioner fra landbruget

I.11  Øge kulstofbindingen: jordens indhold af organisk kulstof i landbrugsarealer

I.12  Øge andelen af bæredygtig energi i landbruget: produktion af vedvarende energi fra land- og skovbruget

 

R.12  Tilpasning til klimaforandringer: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA) under støttede forpligtelser til at forbedre tilpasningen til klimaforandringer

R.13PG  Nedbringe udledningerne i husdyrsektoren: andel af husdyrenheder under støttede forpligtelser til at reducere emissioner af drivhusgasser og/eller ammoniak, herunder håndtering af husdyrgødning

R.14PG  Kulstoflagring i jorden og biomassen: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at reducere emissioner, eller opretholde eller forbedre kulstoflagringen (herunder permanente græsarealer, permanente afgrøder med permanent plantedække, landbrugsarealer i vådområder og tørvearealer)

R.15  Vedvarende energi fra land- og skovbruget og andre vedvarende energikilder: støttede investeringer i kapaciteten til produktion af vedvarende energi, også biobaseret (i MW)

R.16  Investeringer på klimaområdet: andel af bedrifter, der er omfattet af støtte gennem investeringer under den fælles landbrugspolitik, som bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og produktion af vedvarende energikilder eller biomaterialer

R.17PG  Arealer med skovrejsning: areal, der modtager støtte til skovrejsning, skovlandbrug og genopretning, med opdelinger

R.18  Investeringsstøtte til skovsektoren: samlede investeringer til forbedring af skovbrugssektorens præstation

At fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer såsom vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemikalier

I.13  Reducere jorderosion: procentdel af landbrugsarealer med middel og kraftig jorderosion

I.14  Forbedre luftkvaliteten: ammoniakemissioner fra landbruget

I.15  Forbedre vandkvaliteten: bruttonæringsstofbalance på landbrugsarealer

I.16  Nedbringe næringsstofudvaskningen: nitrater i grundvand – procentdel af grundvandsstationer med en nitratkoncentration over 50 mg/l i henhold til direktiv 91/676/EØF

I.17  Mindske presset på vandressourcerne: vandudnyttelsesindeks plus (WEI+)

I.18  Bæredygtig og reduceret anvendelse af pesticider: risici, anvendelse og virkninger ved pesticider

 

R.19PG  Forbedre og beskytte jordkvaliteten: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til en bedre forvaltning af jordbunden med henblik på at forbedre jordkvaliteten og biota (f.eks. reducere jordbearbejdning, jorddække med afgrøder, vekseldrift blandet andet med bælgafgrøder)

R.20PG  Forbedre luftkvaliteten: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at nedbringe udledningen af ammoniak

R.21PG  Beskytte vandkvaliteten: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser vedrørende vandområders kvalitet

R.22PG  Bæredygtig næringsstofforvaltning: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser vedrørende bedre næringsstofforvaltning

R.23PG  Bæredygtig vandanvendelse: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at forbedre vandbalancen

R.24PG  Bæredygtig og reduceret anvendelse af pesticider: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede specifikke forpligtelser, der fører til bæredygtig anvendelse af pesticider med henblik på at mindske risici og virkninger ved pesticider såsom udsivning af pesticider

R.25  Miljømæssig præstation i husdyrsektoren: andel af husdyrenheder, der er omfattet af støttede forpligtelser til forbedring af den miljømæssige bæredygtighed

R.26  Investeringer på området naturressourcer: andel af bedrifter, der er omfattet af støtte gennem produktive og ikkeproduktive investeringer under den fælles landbrugspolitik i tiltag på naturressourceområdet

R.27  Miljø- eller klimarelateret præstation gennem investeringer i landdistrikterne: antal operationer, der bidrager til miljømæssig bæredygtighed og modvirkning af klimaforandringer og tilpasningsmål i landdistrikterne

R.28  Miljø- eller klimarelateret præstation gennem viden og innovation: antal personer, som er omfattet af rådgivning, uddannelse og videnudveksling eller deltager i operationelle grupper under det europæiske innovationspartnerskab (EIP), der modtager støtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik vedrørende miljø- eller klimarelateret præstation

At bidrage til at standse og vende biodiversitetstab, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber

I.19  Øge bestanden af agerlandsfugle: indeks for agerlandsfugle

I.20  Udvide beskyttelsen af biodiversiteten: procentdel af arter og levesteder af fællesskabsinteresse i tilknytning til landbruget, der forbliver stabil eller udvikler sig i positiv retning med en opdeling af procentdelen for vilde bestøverarter (1)

I.21  Bedre ydelse af økosystemtjenester: andel af landbrugsareal med landskabstræk

I.22  Øge agrobiodiversitet i landbrugssystemer: Afgrødediversitet

 

R.29PG  Udvikle økologisk landbrug: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der modtager støtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, fordelt på bevarelse af og omlægning til økologisk landbrug

R.30PG  Støtte bæredygtig skovforvaltning: andel af skovarealer, der er omfattet af forpligtelser til støttefor skovbeskyttelse og forvaltning af økosystemtjenester

R.31PG B  evare levesteder og arter: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser, hvorigennem bevarelse eller genopretning af biodiversiteten, herunder landbrugsmetoder af høj natur- og landskabsværdi, støttes

R.32  Investeringer vedrørende biodiversitet: andel af bedrifter, der er omfattet af støtte gennem investeringer under den fælles landbrugspolitik, som bidrager til biodiversiteten

R.33  Forbedre Natura 2000-forvaltningen: andel af det samlede Natura 2000-areal, der er omfattet af støttede forpligtelser

R.34PG  Bevare landskabstræk: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til forvaltning af landskabstræk, herunder levende hegn og træer

R.35  Bevare bistader: andel af bistader, der støttes af den fælles landbrugspolitik

At tiltrække og fastholde unge landbrugere og andre nye landbrugere og fremme bæredygtig virksomhedsudvikling i landdistrikterne

I.23  Tiltrække unge landbrugere: udvikling i antallet af nye bedriftsledere og antallet af nye unge bedriftsledere, herunder en opdeling efter køn

 

R.36PG  Generationsskifte: antal unge landbrugere, der nyder godt af at etablere sig med støtte fra den fælles landbrugspolitik, herunder en opdeling efter køn

At fremme beskæftigelse, vækst, kønsligestilling, herunder kvinders deltagelse i landbruget, social inklusion og lokaludvikling i landdistrikterne, herunder cirkulær bioøkonomi og bæredygtigt skovbrug

I.24  Bidrage til beskæftigelse i landdistrikter: udvikling i beskæftigelsesfrekvensen i landdistrikter, herunder en opdeling efter køn

I.25  Bidrage til vækst i landdistrikter: udvikling i bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger i landdistrikter

I.26  En mere retfærdig fælles landbrugspolitik: fordeling af støtte under den fælles landbrugspolitik

I.27  Fremme inklusion i landdistrikterne: udvikling i fattigdomsindekset i landdistrikter

 

R.37  Vækst og beskæftigelse i landdistrikter: nye arbejdspladser støttet i projekter under den fælles landbrugspolitik

R.38  Dækning under Leader: andel af befolkningen i landdistrikter, der er omfattet af lokale udviklingsstrategier

R.39  Udvikle landdistrikternes økonomi: antal virksomheder i landdistrikterne, herunder inden for bioøkonomi, der er etableret med støtte under den fælles landbrugspolitik

R.40  Intelligent omstilling af økonomien i landdistrikterne: antal støttede intelligente strategier for intelligente landsbyer

R.41PG  Forbinde landdistrikterne i Europa: andel af befolkningen i landdistrikter, der gennem støtte under den fælles landbrugspolitik har forbedret adgang til tjenester og infrastruktur

R.42  Fremme social inklusion: antal personer, der er omfattet af støttede projekter vedrørende social inklusion

At forbedre den måde, hvorpå landbruget i Unionen reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder til sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, mindskelse af madspild samt forbedring af dyrevelfærd og bekæmpelse af antimikrobiel resistens

I.28  Begrænse antimikrobielle stoffer til opdrættede dyr: salg/anvendelse af antimikrobielle stoffer til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen

I.29  Tilpasning til forbrugernes efterspørgsel efter kvalitetsfødevarer: værdi af produktionen inden for rammerne af Unionens kvalitetsordninger og økologisk produktion

 

R.43PG  Begrænse anvendelsen af antimikrobielle stoffer: andel af husdyrenheder, der er omfattet af støttede aktioner for at begrænse anvendelsen af antimikrobielle stoffer (forebyggelse/nedbringelse)

R.44PG  Forbedre dyrevelfærd: andel af husdyrenheder, der er omfattet af støttede aktioner til forbedring af dyrevelfærden

(1)   

Vurderingen af tendenserne for bestøvere skal foretages ved hjælp af relevante EU-foranstaltninger for bestøverindikatorer, navnlig ved hjælp af en bestøverindikator og andre foranstaltninger vedtaget inden for rammerne af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020) på grundlag af EU's bestøverinitiativ (Kommissionens meddelelse af 1. juni 2018).

Årlig præstationsafstemning — OUTPUT

Interventionstyper og deres outputindikator ( 22 )



Interventionstype(r)

Outputindikatorer (1)

Samarbejde (artikel 77)

O.1  Antal operationelle gruppeprojekter under det europæiske innovationspartnerskab (EIP)

Videnudveksling og informationsformidling (artikel 78)

O.2  Antal rådgivningsaktioner eller -enheder, der yder innovationsstøtte til forberedelse eller gennemførelse af operationelle gruppeprojekter under det europæiske innovationspartnerskab (EIP

Horisontal indikator

O.3  MO Antal modtagere af støtte under den fælles landbrugspolitik

Grundlæggende indkomststøtte (artikel 21)

O.4  Antal hektar, der er omfattet af grundlæggende indkomststøtte

Betaling til mindre landbrugere (artikel 28)

O.5  Antal støttemodtagere eller hektar, der er omfattet af betalinger til mindre landbrugere

Supplerende indkomststøtte til unge landbrugere (artikel 30)

O.6  Antal hektar, der er omfattet af supplerende indkomststøtte til unge landbrugere

Omfordelingsindkomststøtte (artikel 29)

O.7  Antal hektar, der er omfattet af omfordelingsindkomststøtte

Bio-ordninger (artikel 31)

O.8  Antal hektar eller husdyrenheder, der er omfattet af bio-ordninger

Risikostyringsværktøjer (artikel 76)

O.9  Antal enheder, der er omfattet af den fælles landbrugspolitiks støttede risikostyringsværktøjer

Koblet indkomststøtte (artikel 32)

O.10  Antal hektar, der er omfattet af koblet indkomststøtte

O.11  Antal dyr, der er omfattet af koblet indkomststøtte

Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger (artikel 71)

O.12  Antal hektar, der er omfattet af støtte for områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, inklusive en opdeling pr. type område

Områdespecifikke ulemper, der følger af visse obligatoriske krav (artikel 72)

O.13  Antal hektar, der er omfattet af støtte i medfør af Natura 2000 eller direktiv 2000/60/EF

Miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser (artikel 70)

O.14  Antal hektar (ekskl. skovbrugsmæssigt udnyttet) eller antal andre enheder omfattet af miljø- eller klimarelaterede forpligtelser, der er mere vidtgående end de obligatoriske krav

O.15  Antal (skovbrugsmæssigt udnyttede) hektar eller antal andre enheder, der er omfattet af miljø- eller klimarelaterede forpligtelser, der er mere vidtgående end de obligatoriske krav

O.16  Antal hektar eller antal andre enheder, der er omfattet af forpligtelser til vedligeholdelse af skovrejsning og skovlandbrug

O.17  Antal hektar eller antal andre enheder, der er omfattet af støtte til økologisk landbrug

 

O.18  Antal husdyrenheder, der er omfattet af støtte til dyrevelfærd, sundhed eller forbedrede biosikkerhedsforanstaltninger

O.19  Antal operationer eller enheder til fremme af genetiske ressourcer

Investeringer (artikel 73 og 74)

O.20  Antal støttede operationer eller enheder til produktive investeringer på bedrifterne

O.21  Antal støttede operationer eller enheder til ikkeproduktive investeringer på bedrifterne

O.22  Antal støttede operationer eller enheder til infrastrukturinvesteringer

O.23  Antal støttede operationer eller enheder til ikkeproduktive investeringer uden for bedriften

O.24  Antal støttede operationer eller enheder til produktive investeringer uden for bedriften

Etablering af unge landbrugere og nye landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne (artikel 75)

O.25  Antal unge landbrugere, der modtager etableringsstøtte

O.26  Antal nye landbrugere, der modtager etableringsstøtte (ud over unge landbrugere opført under O.25)

O.27  Antal virksomheder i landdistrikterne, der modtager etableringsstøtte

Samarbejde (artikel 77)

O.28  Antal støttede producentsammenslutninger/-organisationer

O.29  Antal støttemodtagere, der modtager støtte til deltagelse i officielle kvalitetsordninger

O.30  Antal støttede operationer eller enheder til generationsskifte (ekskl. etableringsstøtte)

O.31  Antal støttede lokaludviklingsstrategier (Leader) eller forberedende aktioner

O.32  Antal andre støttede samarbejdsoperationer eller -enheder (undtagen EIP, der er meddelt under O.1)

Videnudveksling og informationsformidling (artikel 78)

O.33  Antal støttede uddannelses-, rådgivnings- og bevidstgørelsesaktioner eller -enheder

Horisontale indikator

O.34  MO Antal hektar, på hvilke der anvendes miljøpraksis (sammenfattende indikator for det fysiske areal, der er omfattet af konditionalitet, bio-ordninger, klimaforvaltningsforpligtelser inden for land- og skovbrugsmiljø)

Interventionstyper i bestemte sektorer (artikel 47)

O.35  Antal støttede driftsprogrammer

Interventionstyper i bestemte sektorer (artikel 58)

O.36  Antal aktioner eller enheder, der modtager støtte i vinsektoren

Interventionstyper i bestemte sektorer (artikel 55)

O.37  Antal aktioner eller enheder til bevarelse eller forbedring af biavl

(1)   

Outputindikatorer, der kun anvendes til overvågning, er markeret med MO.

KONTEKSTINDIKATORER



 

Indikatornummer

Kontekstindikator

Befolkning

C.01

Samlet befolkning

C.02

Befolkningstæthed

C.03

Befolkningens aldersstruktur

Samlet areal

C.04

Samlet areal

C.05

Arealdække

Arbejdsmarked

C.06

Beskæftigelsesfrekvens i landdistrikter

C.07

Arbejdsløshedsprocent i landdistrikter

C.08

Beskæftigelse (efter sektor, regionstype, økonomisk aktivitet)

Økonomi

C.09

BNP pr. indbygger

C.10

Fattigdomsprocent

C.11

Bruttoværditilvækst efter sektor og regionstype i landbruget og for primærproducenter

Bedrifter og landbrugere

C.12

Landbrugsbedrifter (bedrifter)

C.13

Arbejdskraft i landbruget

C.14

Bedriftslederes aldersstruktur

C.15

Bedriftslederes landbrugsuddannelse

C.16

Nye bedriftsledere og nye unge bedriftsledere

Landbrugsareal

C.17

Udnyttet landbrugsareal

C.18

Areal egnet til kunstvanding

C.19

Landbrug i Natura 2000-områder

C.20

Områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger

C.21

Landbrugsareal med landskabstræk

C.22

Afgrødediversitet

Husdyr

C.23

Husdyrenheder

C.24

Husdyrtæthed

Landbrugs- og bedriftsindkomst

C.25

Faktorindkomst i landbruget

C.26

Sammenligning af landbrugsindkomster med ikkelandbrugsmæssige arbejdskraftomkostninger

C.27

Landbrugsindkomst efter landbrugstype, region og bedriftsstørrelse i områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger

C.28

Faste bruttoinvesteringer i landbruget

Produktivitet i landbruget

C.29

Samlet faktorproduktivitet i landbruget

C.30

Arbejdsproduktivitet i landbruget, skovbruget og fødevareindustrien

Handel med landbrugsprodukter

C.31

Import og eksport af landbrugsprodukter

Anden erhvervsmæssig beskæftigelse

C.32

Turismeinfrastruktur

Landbrugsmetoder

C.33

Landbrugsareal udlagt til økologisk landbrug

C.34

Landbrugsintensitet

C.35

Værdi af produktionen inden for EU-kvalitetsordningernes rammer og af økologisk produktion

Biodiversitet

C.36

Indeks for agerlandsfugle

C.37

Procentdel af arter og levesteder af fællesskabsinteresse i tilknytning til landbruget, der forbliver stabil eller udvikler sig i positiv retning

Vand

C.38

Vandforbrug i landbruget

C.39

Vandkvalitet

Bruttonæringsstofbalance — kvælstof

Bruttonæringsstofbalance — fosfor

Nitrater i grundvand

Jord

C.40

Jordens indhold af organisk kulstof i landbrugsarealer

C.41

Jorderosion på grund af vand

Energi

C.42

Bæredygtig produktion af vedvarende energi fra landbruget og skovbruget

C.43

Energiudnyttelse i landbruget, skovbruget og fødevareindustrien

Klima

C.44

Drivhusgasemissioner fra landbruget

C.45

Indikator for udvikling i landbrugssektorens modstandsdygtighed

C.46

Direkte tab i landbruget som følge af katastrofer

Luft

C.47

Ammoniakemissioner fra landbruget

Sundhed

C.48

Salg/anvendelse af antimikrobielle stoffer til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen

C.49

Risici, anvendelse og virkninger ved pesticider




BILAG II

INDENLANDSK STØTTE INDEN FOR RAMMERNE AF WTO I MEDFØR AF ARTIKEL 10



Interventionstype

Henvisning i denne forordning

Stykke i bilag 2 til WTO-aftalen om landbrug (den »grønne boks«)

Grundlæggende indkomststøtte

Afsnit III, kapitel II, afdeling 2, underafdeling 2

5  (hvis gennemførelsen ikke er baseret på betalingsrettigheder)

6  (hvis gennemførelsen er baseret på betalingsrettigheder)

Omfordelingsindkomststøtte

Artikel 29

5  (hvis gennemførelsen af den dertil knyttede grundlæggende indkomststøtte ikke er baseret på betalingsrettigheder)

6  (hvis gennemførelsen af den dertil knyttede grundlæggende indkomststøtte er baseret på betalingsrettigheder)

Supplerende indkomststøtte til unge landbrugere

Artikel 30

5  (hvis gennemførelsen af den dertil knyttede grundlæggende indkomststøtte ikke er baseret på betalingsrettigheder)

6  (hvis gennemførelsen af den dertil knyttede grundlæggende indkomststøtte er baseret på betalingsrettigheder)

Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd (bio-ordninger)

Artikel 31, stk. 7, første afsnit, litra a)

5  (hvis gennemførelsen af den dertil knyttede grundlæggende indkomststøtte ikke er baseret på betalingsrettigheder)

6  (hvis gennemførelsen af den dertil knyttede grundlæggende indkomststøtte er baseret på betalingsrettigheder)

Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd (bio-ordninger)

Artikel 31, stk. 7, første afsnit, litra b)

12

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — investeringer i materielle og immaterielle aktiver, forskning og eksperimenterende og innovative produktionsmetoder og andre aktioner inden for områder som for eksempel:

artikel 47, stk. 1, litra a)

2, 11 eller 12

— jordbevarelse, herunder forbedring af jordens kulstof- og jordstruktur og reduktion af forurenende stoffer

Artikel 47, stk. 1, litra a), nr. i)

12

— forbedring af anvendelsen og forsvarlig forvaltning af vand, herunder vandbesparelse, vandbeskyttelse og dræning

Artikel 47, stk. 1, litra a), nr. ii)

12

— forebyggelse af skader forårsaget af ugunstige vejrforhold og fremme af udviklingen og brugen af sorter, racer og forvaltningspraksis, der er tilpasset de ændrede klimaforhold

Artikel 47, stk. 1, litra a), nr. iii)

12

— øget energibesparelse, energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi

Artikel 47, stk. 1, litra a), nr. iv)

11 eller 12

— økologisk emballage, udelukkende inden for forskning og forsøgsproduktion

Artikel 47, stk. 1, litra a), nr. v)

2

— biosikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd

Artikel 47, stk. 1, litra a), nr. vi)

12

— reduktion af emissioner og affald og forbedring af anvendelsen af biprodukter, herunder genanvendelse og valorisering heraf, samt forvaltning af affald

Artikel 47, stk. 1, litra a), nr. vii)

11 eller 12

— forbedring af modstandsdygtigheden over for skadegørere og reduktion af risici og virkninger fra anvendelsen af pesticider, herunder gennemførelse af integrerede metoder til bekæmpelse af skadegørere

Artikel 47, stk. 1, litra a), nr. viii)

2, 11 eller 12

— forbedring af modstandsdygtigheden over for dyresygdomme og reduktion af anvendelsen af veterinærlægemidler, herunder antibiotika

Artikel 47, stk. 1, litra a), nr. ix)

2

— etablering og sikring af levesteder, der er gunstige for biodiversiteten

Artikel 47, stk. 1, litra a), nr. x)

12

— forbedring af produktkvaliteten

Artikel 47, stk. 1, litra a), nr. xi)

2

— forbedring af de genetiske ressourcer

Artikel 47, stk. 1, litra a), nr. xii)

2

— forbedring af ansættelsesvilkår og sikring af overholdelse af arbejdsgiverforpligtelser samt sundheds- og sikkerhedskrav på arbejdspladsen i overensstemmelse med direktiv 89/391/EØF, 2009/104/EF og (EU) 2019/1152

Artikel 47, stk. 1, litra a), nr. xiii)

2

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — rådgivningstjenester og teknisk bistand

Artikel 47, stk. 1, litra b)

2

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — uddannelse og udveksling af bedste praksis

Artikel 47, stk. 1, litra c)

2

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — økologisk eller integreret produktion

Artikel 47, stk. 1, litra d)

12

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — aktioner til forbedring af bæredygtigheden og effektiviteten i forbindelse med transport og oplagring

Artikel 47, stk. 1, litra e)

11, 12 eller 2

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — salgsfremstød, kommunikation og afsætning

Artikel 47, stk. 1, litra f)

2

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — kvalitetsordninger

Artikel 47, stk. 1, litra g)

2

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — sporbarheds- og certificeringssystemer

Artikel 47, stk. 1, litra h)

2

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer

Artikel 47, stk. 1, litra i)

11, 2 eller 12

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — gensidige fonde

Artikel 47, stk. 2, litra a)

7 eller 2

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — investeringer i materielle og immaterielle aktiver

Artikel 47, stk. 2, litra b)

11 eller 2

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — genplantning af frugtplantager eller olivenlunde

Artikel 47, stk. 2, litra d)

8

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — genoprettelse af husdyrbestanden af sundhedsmæssige årsager eller på grund af tab som følge af naturkatastrofer

Artikel 47, stk. 2, litra e)

8

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — vejledning

Artikel 47, stk. 2, litra j)

2

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — gennemførelse og forvaltning af tredjelandes plantesundhedskrav

Artikel 47, stk. 2, litra k)

2

Frugt og grøntsager, humle, olivenolie, spiseoliven og andre sektorer som omhandlet i artikel 42, litra f) — kommunikationsaktioner

Artikel 47, stk. 2, litra l)

2

Biavl — rådgivningstjenester, teknisk bistand, uddannelse, oplysninger og udveksling af bedste praksis

Artikel 55, stk. 1, litra a)

2

Biavl — investeringer i materielle og immaterielle aktiver samt andre aktioner, herunder til støtte for: bekæmpelse af skadegørere og bisygdomme

Artikel 55, stk. 1, litra b),nr. i)

11, 12 eller 2

Biavl — investering i materielle og immaterielle aktiver samt andre aktioner, herunder til støtte for forebyggelse af skader forårsaget af ugunstige vejrforhold, udvikling og brug af forvaltningspraksis

Artikel 55, stk. 1, litra b), nr. ii)

11, 12 eller 2

Biavl — støtte til laboratorier

Artikel 55, stk. 1, litra c)

2

Biavl — forskningsprogrammer

Artikel 55, stk. 1, litra e)

2

Biavl — salgsfremstød, kommunikation og markedsføring

Artikel 55, stk. 1, litra f)

2

Biavl — forbedring af produktkvaliteten

Artikel 55, stk. 1, litra g)

2

Vin — omstrukturering og omstilling

Artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra a)

8, 11 eller 12

Vin — investeringer i materielle og immaterielle aktiver

Artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra b)

11

Vin — materielle og immaterielle investeringer i innovation

Artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra e)

11

Vin — rådgivningstjenester

Artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra f)

2

Vin — oplysningsaktioner

Artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra h)

2

Vin — fremme af vinturisme

Artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra i)

2

Vin — forbedring af markedskendskabet

Artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra j)

2

Vin — salgsfremstød og kommunikation

Artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra k)

2

Vin — administrationsomkostninger forbundet med gensidige fonde

Artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra l)

2

Vin — investeringer med henblik på at øge bæredygtighed

Artikel 58, stk. 1, første afsnit, litra m)

11, 12 eller 2

Miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser

Artikel 70

12

Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger

Artikel 71

13

Områdespecifikke ulemper, der følger af visse obligatoriske krav

Artikel 72

12

Investeringer

Artikel 73

11 eller 8

Investeringer i kunstvanding

Artikel 74

11

Samarbejde

Artikel 77

2

Videnudveksling og informationsformidling

Artikel 78

2




BILAG III

BESTEMMELSER OM KONDITIONALITET I MEDFØR AF ARTIKEL 12

LF: lovgivningsbestemte forvaltningskrav

GLM: normer for god landbrugs- og miljømæssig stand for jord



Område

Hovedgenstand

Krav og normer

Hovedmålsætningen med normen

Klima og miljø

Klimaforandringer

(modvirkning af og tilpasning til)

GLM 1

Opretholdelse af permanente græsarealer på grundlag af en andel af permanente græsarealer i forhold til landbrugsareal på nationalt, regionalt eller subregionalt plan eller i en sammenslutning af bedrifter eller en enkelt bedrift sammenlignet med referenceåret 2018

Maksimalt fald på 5 % i forhold til referenceåret

Almindelig bestemmelse til beskyttelse mod omstilling til andre landbrugsmæssige anvendelsesformål for at bevare kulstoflagrene

GLM 2

Beskyttelse af vådområder og tørveområder (1)

Beskyttelse af kulstofrige jorder

GLM 3

Forbud mod afbrænding af stubmarker, undtagen af plantesundhedshensyn

Bevaring af jordens indhold af organiske stoffer

 

Vand

LF 1

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1):

artikel 11, stk. 3, litra e) og litra h), vedrørende obligatoriske krav til kontrol af diffuse kilder til forurening gennem fosfater

 

 

 

LF 2

Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1):

artikel 4 og 5

 

GLM 4

Anlæggelse af bræmmer langs søer og vandløb (2)

Beskyttelse af vandløb mod forurening og afstrømning

 

Jord

(beskyttelse og kvalitet)

GLM 5

Jordbearbejdning, mindskelse af risikoen for jordforringelse og erosion, herunder hensyntagen til hældningsgraden

Minimumsarealforvaltning, der afspejler lokalitetsbestemt stand, for at begrænse erosion

GLM 6

Minimumsjorddække for at undgå bar jord i de perioder, der er mest følsomme (3)

Beskyttelse af jorden i de mest følsomme perioder

GLM 7

Omdrift på agerjord, undtagen for afgrøder, der dyrkes under vand (4)

Bevarelse af jordens potentiale

 

Biodiversitet og landskab

(beskyttelse og kvalitet)

LF 3

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7):

artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 2, litra b), artikel 4, stk. 1, 2 og 4

 

LF 4

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7):

artikel 6, stk. 1 og 2

 

▼C1

 

 

GLM 8

— Mindsteandel af landbrugsareal afsat til ikkeproduktive områder eller landskabstræk (5)

— 

— Mindsteandel på mindst 4 % af agerjord på bedriftsniveau afsat til ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord.

— Hvis en landbruger forpligter sig til at afsætte mindst 7 % af sin agerjord til ikkeproduktive arealer eller landskabstræk, herunder braklagt jord, under en udvidet bioordning i overensstemmelse med artikel 31, stk. 6, begrænses den andel, der skal henføres til overholdelsen af denne GLM-norm, til 3 %.

— Mindsteandel på mindst 7 % af agerjord på bedriftsniveau, hvis dette også omfatter efterafgrøder eller kvælstofbindende afgrøder dyrket uden brug af plantebeskyttelsesmidler, hvoraf 3 % skal være braklagt eller ikkeproduktiv jord. Medlemsstaterne bør anvende vægtningsfaktoren 0,3 for efterafgrøder.

— Bevarelse af landskabstræk

— Forbud mod klipning af hække og træer i fuglenes yngletid

— Som en valgmulighed foranstaltninger til at undgå invasive plantearter

Vedligeholdelse af ikkeproduktive landskabstræk og områder med det formål at forbedre biodiversiteten på bedriften

▼B

 

 

GLM 9

Forbud mod omlægning eller pløjning af permanente græsarealer, der er udpeget som miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder

Beskyttelse af levesteder og arter

Folkesundhed og plantesundhed

Fødevaresikkerhed

LF 5

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevareret, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1):

artikel 14 og 15, artikel 17, stk. 1 (6), og artikel 18, 19 og 20

 

 

 

LF 6

Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3):

artikel 3, litra a), b), d) og e), og artikel 4, 5 og 7

 

Plantebeskyttelsesmidler

LF 7

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1):

artikel 55, første og andet punktum

 

 

 

LF 8

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71):

 

 

 

 

artikel 5, stk. 2, og artikel 8, stk. 1-5 artikel 12 vedrørende begrænsninger i anvendelsen af pesticider i beskyttede områder, der er fastlagt på grundlag af direktiv 2000/60/EF og Natura 2000-lovgivningen

artikel 13, stk. 1 og 3, om håndtering og opbevaring af pesticider og bortskaffelse af rester

 

Dyrevelfærd

Dyrevelfærd

LF 9

Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (EUT L 10 af 15.1.2009, s. 7):

artikel 3 og 4

 

LF 10

Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (EUT L 47 af 18.2.2009, s. 5):

artikel 3 og 4

 

LF 11

Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23):

artikel 4

 

(1)   

Medlemsstaterne kan i deres strategiske planer fastsætte, at denne GLM-norm først finder anvendelse fra ansøgningsåret 2024 eller 2025. I sådanne tilfælde skal medlemsstaterne bevise, at udsættelsen er nødvendig for oprettelsen af forvaltningssystemet i overensstemmelse med en detaljeret planlægning.


Når medlemsstaterne fastlægger GLM 2-normen, sikrer de, at der på de pågældende arealer kan opretholdes en landbrugsaktivitet, der er egnet til at kvalificere jorden som landbrugsareal.

(2)   

Bræmmerne langs vandløb i henhold til denne GLM-norm skal som hovedregel og i overensstemmelse med EU-retten overholde en mindstebredde på 3 meter uden brug af pesticider og gødning.


I områder med betydelig afvandings- og vandingsgrøfter kan medlemsstaterne, hvis det er behørigt begrundet for disse områder, justere minimumsbredden i overensstemmelse med særlige lokale forhold.

(3)   

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne i de berørte regioner tilpasse minimumsnormerne for at tage hensyn til den korte vækstperiode, der følger af vinterperiodens længde og strenghed.

(4)   

Omdrift består af en udskiftning af afgrøden mindst en gang om året på parcelniveau (undtagen flerårige afgrøder, græs og andet grøntfoder og braklagt jord), herunder passende forvaltede biafgrøder.


På grundlag af forskellige landbrugsmetoder og landbrugsmæssige klimaforhold, kan medlemsstaterne i de berørte regioner tillade anden praksis med øget vekseldrift med bælgafgrøder eller afgrødediversificering, som har til formål at forbedre og bevare jordens potentiale i overensstemmelse med målene for denne GLM-norm.


Medlemsstaterne kan fra forpligtelsen i henhold til denne norm fritage bedrifter:

(a)  hvor mere end 75 % af agerjorden anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder, er braklagt, anvendes til dyrkning af bælgfrugter eller er omfattet af en kombination af disse anvendelser

(b)  hvor mere end 75 % af det støtteberettigede landbrugsareal er anvendt som permanente græsarealer, til produktion af græs eller andet grøntfoder eller til dyrkning af afgrøder under vand enten i en betydelig del af året eller i en betydelig del af dyrkningscyklussen eller er omfattet af en kombination af sådanne anvendelser eller

(c)  med en størrelse på op til 10 hektar agerjord.

Medlemsstaterne kan indføre en maksimumsgrænse for det areal, der er dækket af en enkelt afgrøde, for at undgå store monokulturer.

Landbrugere, der er certificeret i henhold til forordning (EU) 2018/848, anses for at overholde denne GLM-norm.

(5)   

Medlemsstaterne kan fra forpligtelsen i henhold til dette led fritage bedrifter:

(a)  hvor mere end 75 % af agerjorden anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder, er braklagt, anvendes til dyrkning af bælgfrugter eller er omfattet af en kombination af disse anvendelser

(b)  hvor mere end 75 % af det støtteberettigede landbrugsareal er anvendt som permanente græsarealer, til produktion af græs eller andet grøntfoder eller til dyrkning af afgrøder under vand enten i en betydelig del af året eller i en betydelig del af dyrkningscyklussen eller er omfattet af en kombination af sådanne anvendelser eller

(c)  med en størrelse på op til 10 hektar agerjord.

Medlemsstater, hvor mere end 50 % af det samlede jordareal er dækket af skov, kan fritage bedrifter beliggende i områder, der af disse medlemsstater er udpeget som områder med naturbetingede begrænsninger i henhold til artikel 32, stk. 1, litra a) eller b), i forordning (EU) nr. 1305/2013 fra forpligtelsen i dette led, forudsat at mere end 50 % af jordarealet i den enhed, der er omhandlet i dette stykkes andet punktum, er dækket af skov, og andelen af skovområde i forhold til landbrugsarealer er højere end 3:1. Arealet med skov og andelen af skov i forhold til landbrugsarealer vurderes på et arealniveau, der svarer til LAU2-niveauet, eller på niveauet for en anden klart afgrænset enhed, der dækker et enkelt tydeligt tilstødende geografisk areal med lignende landbrugsmæssige betingelser.

(6)   

Som især gennemført ved:

— artikel 14 i forordning (EF) nr. 470/2009 og bilag til forordning (EU) nr. 37/2010

— forordning (EF) nr. 852/2004: artikel 4, stk. 1, og bilag I, del A (afsnit II, punkt 4, litra g), h) og j), punkt 5, litra f) og h), punkt 6; afsnit III, punkt 8, litra a), b), d) og e), og punkt 9, litra a) og c))

— forordning (EF) nr. 853/2004: artikel 3, stk. 1, bilag III, afsnit IX, kapitel I (nr. I, punkt 1, litra b), c), d) og e), punkt 2, litra a), nr. i), ii) og iii), litra b), nr. i) og ii), litra c), punkt 3, punkt 4, punkt 5, nr. II, litra A, punkt 1, 2, 3 og 4, nr. II, litra B, punkt 1, litra a) og d), punkt 2, punkt 4, litra a) og b)), bilag III, afsnit X, kapitel I, punkt 1

— forordning (EF) nr. 183/2005: artikel 5, stk. 1, 5 og 6, bilag I, del A (nr. I, punkt 4, litra e) og g), nr. II, punkt 2, litra a), b) og e)), og bilag III (under overskriften »FODRING«, punkt 1, med overskriften »Opbevaring«, første og sidste punktum, og punkt 2, med overskriften »Fordeling«, tredje punktum), og

— forordning (EF) nr. 396/2005: artikel 18.




BILAG IV

BESTEMMELSER OM SOCIAL KONDITIONALITET I MEDFØR AF ARTIKEL 14



Område

Gældende lovgivning

Relevante bestemmelser

Krav

Beskæftigelse

Gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår

Direktiv (EU) 2019/1152

Artikel 3

Ansættelsesvilkår skal forelægges skriftligt (»ansættelseskontrakt«)

Artikel 4

Det skal sikres, at beskæftigelsen i landbruget er omfattet af en ansættelseskontrakt

Artikel 5

Ansættelseskontrakten skal forelægges inden for de første syv arbejdsdage

Artikel 6

Ændringer i ansættelsesforholdet skal meddeles i form af et dokument

Artikel 8

Prøvetid

Artikel 10

Betingelser vedrørende minimumsforudsigelighed i arbejdet

Artikel 13

Obligatorisk uddannelse

Sundhed og sikkerhed

Foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

Direktiv 89/391/EØF

Artikel 5

Generel bestemmelse om arbejdsgiverens pligt til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

Artikel 6

Generel forpligtelse for arbejdsgiverne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af sikkerhed og sundhed, herunder forebyggelse af risici og tilvejebringelse af information og uddannelse

Artikel 7

Beskyttelses- og forebyggelsestjenester: arbejdstager(e) udpeges til sundheds- og sikkerhedsaktiviteter, eller kompetent ekstern tjeneste ansættes

Artikel 8

Arbejdsgiveren skal træffe foranstaltninger vedrørende førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af arbejdstagerne

Artikel 9

Arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til risikovurdering, beskyttelsesforanstaltninger og -udstyr samt registrering og indberetning af arbejdsulykker

Artikel 10

Underretning af arbejdstagerne om risici for sikkerhed og sundhed og om beskyttende og forebyggende foranstaltninger

Artikel 11

Høring og inddragelse af arbejdstagerne i behandlingen af alle spørgsmål, der vedrører sikkerhed og sundhed under arbejdet

Artikel 12

Arbejdsgiveren skal sikre, at arbejdstagerne modtager passende oplæring inden for sikkerhed og sundhed

 

Minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr

Direktiv 2009/104/EF

Artikel 3

Almindelige forpligtelser til at sikre, at arbejdsudstyret er beregnet til arbejde, der skal udføres af arbejdstagerne, således at deres sikkerhed eller sundhed sikres

Artikel 4

Regler vedrørende arbejdsudstyr: skal være i overensstemmelse med direktivet og fastsatte minimumskrav og skal vedligeholdes på passende vis

Artikel 5

Kontrol af arbejdsudstyr — udstyret skal kontrolleres efter montering, og periodisk kontrol skal foretages af kvalificeret personale

Artikel 6

Brugen af arbejdsudstyr med særlig risiko forbeholdes de arbejdstagere, der har til opgave at anvende det, og alle reparationer, ændringer og vedligeholdelse, der skal udføres af udpegede arbejdstagere

Artikel 7

Ergonomi og sundhed under arbejdet

Artikel 8

Arbejdstagerne skal modtage fyldestgørende oplysninger om og i givet fald brugsanvisninger til arbejdsudstyret

Artikel 9

Arbejdstagerne skal modtage fyldestgørende oplæring




BILAG V

MEDLEMSSTATERNES TILDELINGER TIL DIREKTE BETALINGER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 87, STK. 1, FØRSTE AFSNIT



(EUR, løbende priser)

Kalenderår

2023

2024

2025

2026

2027 og efterfølgende år

Belgien

494 925 924

494 925 924

494 925 924

494 925 924

494 925 924

Bulgarien

808 442 754

817 072 343

825 701 932

834 331 520

834 331 520

Tjekkiet

854 947 297

854 947 297

854 947 297

854 947 297

854 947 297

Danmark

862 367 277

862 367 277

862 367 277

862 367 277

862 367 277

Tyskland

4 915 695 459

4 915 695 459

4 915 695 459

4 915 695 459

4 915 695 459

Estland

196 436 567

199 297 294

202 158 021

205 018 748

205 018 748

Irland

1 186 281 996

1 186 281 996

1 186 281 996

1 186 281 996

1 186 281 996

Grækenland

2 075 656 043

2 075 656 043

2 075 656 043

2 075 656 043

2 075 656 043

Spanien

4 874 879 750

4 882 179 366

4 889 478 982

4 896 778 599

4 896 778 599

Frankrig

7 285 000 537

7 285 000 537

7 285 000 537

7 285 000 537

7 285 000 537

Kroatien

374 770 237

374 770 237

374 770 237

374 770 237

374 770 237

Italien

3 628 529 155

3 628 529 155

3 628 529 155

3 628 529 155

3 628 529 155

Cypern

47 647 540

47 647 540

47 647 540

47 647 540

47 647 540

Letland

349 226 285

354 312 105

359 397 925

364 483 744

364 483 744

Litauen

587 064 372

595 613 853

604 163 335

612 712 816

612 712 816

Luxembourg

32 747 827

32 747 827

32 747 827

32 747 827

32 747 827

Ungarn

1 243 185 165

1 243 185 165

1 243 185 165

1 243 185 165

1 243 185 165

Malta

4 594 021

4 594 021

4 594 021

4 594 021

4 594 021

Nederlandene

717 382 327

717 382 327

717 382 327

717 382 327

717 382 327

Østrig

677 581 846

677 581 846

677 581 846

677 581 846

677 581 846

Polen

3 092 416 671

3 123 600 494

3 154 784 317

3 185 968 140

3 185 968 140

Portugal

613 619 128

622 403 166

631 187 204

639 971 242

639 971 242

Rumænien

1 946 921 018

1 974 479 078

2 002 037 137

2 029 595 196

2 029 595 196

Slovenien

131 530 052

131 530 052

131 530 052

131 530 052

131 530 052

Slovakiet

400 894 402

405 754 516

410 614 629

415 474 743

415 474 743

Finland

519 350 246

521 168 786

522 987 325

524 805 865

524 805 865

Sverige

686 131 966

686 360 116

686 588 267

686 816 417

686 816 417




BILAG VI

LISTE OVER PRODUKTER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 42, LITRA f)



KN-kode

Beskrivelse

ex  01 01

Heste, æsler, muldyr og mulæsler, levende:

 

– Heste

0101 21 00

– – Racerene avlsdyr (1)

0101 29

– –Andet:

0101 29 10

– – – Til slagtning

0101 29 90

– – – Andet

0101 30 00

– Æsler

0101 90 00

– Andet

ex  01 03

Svin, levende:

0103 10 00

– Racerene avlsdyr (2)

ex  01 06

Andre dyr, levende:

0106 14 10

– Tamkaniner

ex 0106 19 00

– – Andre: rensdyr og hjorte

0106 33 00

– – Strudse: emuer (Dromaius novaehollandiae)

0106 39 10

– – – Duer

0106 39 80

– – – Andre fugle

ex 0205 00

Hestekød, fersk, kølet eller frosset

ex  02 08

Andet kød og spiselige slagtebiprodukter, fersk, kølet eller frosset:

ex 0208 10 10

– – Kød af tamkaniner

ex 0208 90 10

– – Kød af tamduer

ex 0208 90 30

– – Kød af vildt, undtagen kaniner og harer

ex 0208 90 60

– – Kød af rensdyr

ex  04 07

Fugleæg med skal, friske, konserverede eller kogte:

0407 19 90

– Befrugtede, undtagen af fjerkræ

0407 29 90

– Andre friske æg, undtagen af fjerkræ

0407 90 90

– Andre æg, undtagen af fjerkræ

0701

Kartofler, friske eller kølede

ex  07 13

Bælgfrugter, udbælgede og tørrede, også afskallede eller flækkede:

ex 0713 10

– Ærter (Pisum sativum):

0713 10 90

– – Undtagen til udsæd

ex 0713 20 00

– Kikærter:

 

– – Undtagen til udsæd

 

– Bønner (Vignaarter, Phaseolusarter):

ex 0713 31 00

– – Bønner af arterne Vigna mungo (L.) Hepper eller Vigna radiata (L.) Wilczek:

 

– – – Undtagen til udsæd

ex 0713 32 00

– – Små røde (Adzuki) bønner (Phaseolus eller Vigna angularis):

 

– – – Undtagen til udsæd

ex 0713 33

– – Havebønner (Phaseolus vulgaris):

0713 33 90

– – – Undtagen til udsæd

ex 0713 34 00

– – Bambarajordnødder (Vigna subterranea eller Voandzeia subterranea):

 

– – – Undtagen til udsæd

ex 0713 35 00

– – Vignabønner (Vigna unguiculata):

 

– – – Undtagen til udsæd

ex 0713 39 00

– –Andet:

 

– – – Undtagen til udsæd

ex 0713 40 00

– Linser:

 

– – Undtagen til udsæd

ex 0713 50 00

– Vælskbønner (Vicia faba var. major) og hestebønner (Vicia faba var. equina og Vicia faba var. minor):

 

– – Undtagen til udsæd

ex 0713 60 00

– Ærtebønner (Cajanus cajan):

 

– – Undtagen til udsæd

ex 0713 90 00

– Andet:

 

– – Undtagen til udsæd

1201 90 00

Sojabønner, også knuste, undtagen til udsæd

1202 41 00

Jordnødder, ikke ristede eller på anden måde varmebehandlede, med skal, undtagen til udsæd

1202 42 00

Jordnødder, ikke ristede eller på anden måde varmebehandlede, afskallede, også knuste, undtagen til udsæd

1203 00 00

Kopra

1204 00 90

Hørfrø, også knuste, undtagen til udsæd

1205 10 90

Rybsfrø og rapsfrø med lavt indhold af erucasyre, også knuste, undtagen til udsæd

1205 90 00

Andre rybsfrø eller rapsfrø, også knuste, undtagen til udsæd

1206 00 91

Solsikkefrø, afskallede; i grå- og hvidstribet skal, også knuste, undtagen til udsæd

1206 00 99

Andre solsikkefrø, også knuste, undtagen til udsæd

1207 29 00

Bomuldsfrø, også knuste, undtagen til udsæd

1207 40 90

Sesamfrø, også knuste, undtagen til udsæd

1207 50 90

Sennepsfrø, også knuste, undtagen til udsæd

1207 60 00

– Saflorfrø (Carthamus tinctorius)

1207 91 90

Valmuefrø, også knuste, undtagen til udsæd

1207 99 91

Hampefrø, også knuste, undtagen til udsæd

ex 1207 99 96

Andre olieholdige frø og frugter, også knuste, undtagen til udsæd

ex 1209 29 50

– – – Lupinfrø, undtagen til udsæd

ex  12 11

Planter og plantedele (herunder frø og frugter) af den art, der hovedsagelig anvendes til fremstilling af parfumer, farmaceutiske produkter, insektbekæmpelsesmidler, afsvampningsmidler og lign., friske eller tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, undtagen varer henhørende under KN–kode ex 1211 90 86 i del IX

1212 94 00

Cikorierod

ex  12 14

Kålroer, runkelroer, andre foderrodfrugter, hø, lucerne, kløver, esparsette, foderkål, lupin, vikker og lignende foderprodukter, også som pellets:

ex 1214 10 00

– Mel og pellets af lucerne:

 

– – – Undtagen lucerne kunsttørret ved varme eller lucerne tørret på anden måde og formalet

ex 1214 90

– Andet:

1214 90 10

– –Runkelroer, kålroer og andre foderrodfrugter

ex 1214 90 90

– – Andre varer end:

 

– – – Esparsette, kløver, lupin, vikker og lignende foderprodukter, kunsttørret ved varme, undtagen hø og foderkål samt produkter med indhold af hø

 

– – – Esparsette, kløver, lupin, vikke, stenkløver, sædfladbælg og kællingetand, tørret på anden måde og formalet

ex  22 06

Andre gærede drikkevarer (f.eks. æblecider, pærecider og mjød); blandinger af gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med ikkealkoholholdige drikkevarer, ikke andetsteds tariferet:

ex 2206 00 31 – ex 2206 00 89

– Gærede drikkevarer, undtagen piquettevin

5201

Bomuld, ikke kartet eller kæmmet

(1)   

Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i de relevante EU-bestemmelser (jf. forordning (EU) 2016/1012 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 af 17. februar 2015 om metoder til identifikation af dyr af hestefamilien, jf. Rådets direktiv 90/427/EØF og 2009/156/EF (hestepasforordningen) (EUT L 59 af 3.3.2015, s. 1).

(2)   

Forordning (EU) 2016/1012.




BILAG VII

MEDLEMSSTATERNES TILDELINGER (PR. REGNSKABSÅR) TIL INTERVENTIONSTYPER I VINSEKTOREN SOM OMHANDLET I ARTIKEL 88, STK. 1



 

EUR (løbende priser)

Bulgarien

25 721 000

Tjekkiet

4 954 000

Tyskland

37 381 000

Grækenland

23 030 000

Spanien

202 147 000

Frankrig

269 628 000

Kroatien

10 410 000

Italien

323 883 000

Cypern

4 465 000

Litauen

43 000

Ungarn

27 970 000

Østrig

13 155 000

Portugal

62 670 000

Rumænien

45 844 000

Slovenien

4 849 000

Slovakiet

4 887 000




BILAG VIII

MEDLEMSSTATERNES TILDELINGER TIL BOMULD SOM OMHANDLET I ARTIKEL 87, STK. 1, ANDET AFSNIT



(EUR, løbende priser)

Kalenderår

2023

2024

2025

2026

2027 og efterfølgende år

Bulgarien

2 557 820

2 557 820

2 557 820

2 557 820

2 557 820

Grækenland

183 996 000

183 996 000

183 996 000

183 996 000

183 996 000

Spanien

59 690 640

59 690 640

59 690 640

59 690 640

59 690 640

Portugal

177 589

177 589

177 589

177 589

177 589




BILAG IX

MEDLEMSSTATERNES TILDELINGER TIL DIREKTE BETALINGER UDEN BOMULD OG INDEN OVERFØRSLERNE SOM OMHANDLET I ARTIKEL 87, STK. 1, TREDJE AFSNIT



(EUR, løbende priser)

Kalenderår

2023

2024

2025

2026

2027 og efterfølgende år

Belgien

494 925 924

494 925 924

494 925 924

494 925 924

494 925 924

Bulgarien

805 884 934

814 514 523

823 144 112

831 773 700

831 773 700

Tjekkiet

854 947 297

854 947 297

854 947 297

854 947 297

854 947 297

Danmark

862 367 277

862 367 277

862 367 277

862 367 277

862 367 277

Tyskland

4 915 695 459

4 915 695 459

4 915 695 459

4 915 695 459

4 915 695 459

Estland

196 436 567

199 297 294

202 158 021

205 018 748

205 018 748

Irland

1 186 281 996

1 186 281 996

1 186 281 996

1 186 281 996

1 186 281 996

Grækenland

1 891 660 043

1 891 660 043

1 891 660 043

1 891 660 043

1 891 660 043

Spanien

4 815 189 110

4 822 488 726

4 829 788 342

4 837 087 959

4 837 087 959

Frankrig

7 285 000 537

7 285 000 537

7 285 000 537

7 285 000 537

7 285 000 537

Kroatien

374 770 237

374 770 237

374 770 237

374 770 237

374 770 237

Italien

3 628 529 155

3 628 529 155

3 628 529 155

3 628 529 155

3 628 529 155

Cypern

47 647 540

47 647 540

47 647 540

47 647 540

47 647 540

Letland

349 226 285

354 312 105

359 397 925

364 483 744

364 483 744

Litauen

587 064 372

595 613 853

604 163 335

612 712 816

612 712 816

Luxembourg

32 747 827

32 747 827

32 747 827

32 747 827

32 747 827

Ungarn

1 243 185 165

1 243 185 165

1 243 185 165

1 243 185 165

1 243 185 165

Malta

4 594 021

4 594 021

4 594 021

4 594 021

4 594 021

Nederlandene

717 382 327

717 382 327

717 382 327

717 382 327

717 382 327

Østrig

677 581 846

677 581 846

677 581 846

677 581 846

677 581 846

Polen

3 092 416 671

3 123 600 494

3 154 784 317

3 185 968 140

3 185 968 140

Portugal

613 441 539

622 225 577

631 009 615

639 793 653

639 793 653

Rumænien

1 946 921 018

1 974 479 078

2 002 037 137

2 029 595 196

2 029 595 196

Slovenien

131 530 052

131 530 052

131 530 052

131 530 052

131 530 052

Slovakiet

400 894 402

405 754 516

410 614 629

415 474 743

415 474 743

Finland

519 350 246

521 168 786

522 987 325

524 805 865

524 805 865

Sverige

686 131 966

686 360 116

686 588 267

686 816 417

686 816 417




BILAG X

MEDLEMSSTATERNES TILDELINGER (PR. REGNSKABSÅR) TIL INTERVENTIONSTYPER I BIAVLSSEKTOREN SOM OMHANDLET I ARTIKEL 88, STK. 2



 

EUR (løbende priser)

Belgien

422 967

Bulgarien

2 063 885

Tjekkiet

2 121 528

Danmark

295 539

Tyskland

2 790 875

Estland

140 473

Irland

61 640

Grækenland

6 162 645

Spanien

9 559 944

Frankrig

6 419 062

Kroatien

1 913 290

Italien

5 166 537

Cypern

169 653

Letland

328 804

Litauen

549 828

Luxembourg

30 621

Ungarn

4 271 227

Malta

14 137

Nederlandene

295 172

Østrig

1 477 188

Polen

5 024 968

Portugal

2 204 232

Rumænien

6 081 630

Slovenien

649 455

Slovakiet

999 973

Finland

196 182

Sverige

588 545

▼M1




BILAG XI

OPDELING AF UNIONENS STØTTE TIL INTERVENTIONSTYPER TIL LANDDISTRIKTUDVIKLING (2023-2027) SOM OMHANDLET I ARTIKEL 89, STK. 3



(EUR, løbende priser)

Medlemsstat

2023

2024

2025

2026

2027

I alt 2023-2027

Belgien

105 730 894

82 800 894

82 800 894

82 800 894

82 800 894

436 934 470

Bulgarien

282 979 644

282 162 644

282 162 644

282 162 644

282 162 644

1 411 630 220

Tjekkiet

267 027 708

259 187 708

259 187 708

259 187 708

259 187 708

1 303 778 540

Danmark

155 982 060

75 934 060

75 934 060

75 934 060

75 934 060

459 718 300

Tyskland

1 485 615 738

1 092 359 738

1 092 359 738

1 092 359 738

1 092 359 738

5 855 054 690

Estland

88 031 648

88 016 648

88 016 648

88 016 648

88 016 648

440 098 240

Irland

311 641 628

311 640 628

311 640 628

311 640 628

311 640 628

1 558 204 140

Grækenland

651 491 600

556 953 600

556 953 600

556 953 600

556 953 600

2 879 306 000

Spanien

1 081 552 825

1 080 382 825

1 080 382 825

1 080 382 825

1 080 382 825

5 403 084 125

Frankrig

2 007 185 070

1 459 440 070

1 459 440 070

1 459 440 070

1 459 440 070

7 844 945 350

Kroatien

268 849 401

297 307 401

297 307 401

297 307 401

297 307 401

1 458 079 005

Italien

1 355 321 375

1 349 921 375

1 349 921 375

1 349 921 375

1 349 921 375

6 755 006 875

Cypern

23 770 514

23 770 514

23 770 514

23 770 514

23 770 514

118 852 570

Letland

142 745 173

117 495 173

117 495 173

117 495 173

117 495 173

612 725 865

Litauen

195 495 162

195 495 162

195 495 162

195 495 162

195 495 162

977 475 810

Luxembourg

11 626 644

12 310 644

12 310 644

12 310 644

12 310 644

60 869 220

Ungarn

384 539 149

416 869 149

416 869 149

416 869 149

416 869 149

2 052 015 745

Malta

19 334 497

19 984 497

19 984 497

19 984 497

19 984 497

99 272 485

Nederlandene

180 985 369

73 268 369

73 268 369

73 268 369

73 268 369

474 058 845

Østrig

520 024 752

520 024 752

520 024 752

520 024 752

520 024 752

2 600 123 760

Polen

1 004 581 539

1 320 001 539

1 320 001 539

1 320 001 539

1 320 001 539

6 284 587 695

Portugal

455 630 620

540 550 620

540 550 620

540 550 620

540 550 620

2 617 833 100

Rumænien

967 049 892

967 049 892

967 049 892

967 049 892

967 049 892

4 835 249 460

Slovenien

110 170 192

110 170 192

110 170 192

110 170 192

110 170 192

550 850 960

Slovakiet

260 599 909

259 077 909

259 077 909

259 077 909

259 077 909

1 296 911 545

Finland

354 551 956

354 549 956

354 549 956

354 549 956

354 549 956

1 772 751 780

Sverige

211 889 741

211 889 741

211 889 741

211 889 741

211 889 741

1 059 448 705

I alt EU-27

12 904 404 700

12 078 615 700

12 078 615 700

12 078 615 700

12 078 615 700

61 218 867 500

Teknisk bistand (0,25 %)

30 272 220

30 272 220

30 272 220

30 272 220

30 272 220

151 361 100

I alt

12 934 676 920

12 108 887 920

12 108 887 920

12 108 887 920

12 108 887 920

61 370 228 600

▼B




BILAG XII

MINIMUMSBELØB FORBEHOLDT DEN SPECIFIKKE MÅLSÆTNING, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 6, STK. 1, LITRA g)



(løbende priser, i EUR)

Kalenderår

2023

2024

2025

2026

2027 og efterfølgende år

Belgien

14 847 778

14 847 778

14 847 778

14 847 778

14 847 778

Bulgarien

24 176 548

24 435 436

24 694 323

24 953 211

24 953 211

Tjekkiet

25 648 419

25 648 419

25 648 419

25 648 419

25 648 419

Danmark

25 871 018

25 871 018

25 871 018

25 871 018

25 871 018

Tyskland

147 470 864

147 470 864

147 470 864

147 470 864

147 470 864

Estland

5 893 097

5 978 919

6 064 741

6 150 562

6 150 562

Irland

35 588 460

35 588 460

35 588 460

35 588 460

35 588 460

Grækenland

56 749 801

56 749 801

56 749 801

56 749 801

56 749 801

Spanien

144 455 673

144 674 662

144 893 650

145 112 639

145 112 639

Frankrig

218 550 016

218 550 016

218 550 016

218 550 016

218 550 016

Kroatien

11 243 107

11 243 107

11 243 107

11 243 107

11 243 107

Italien

108 855 875

108 855 875

108 855 875

108 855 875

108 855 875

Cypern

1 429 426

1 429 426

1 429 426

1 429 426

1 429 426

Letland

10 476 789

10 629 363

10 781 938

10 934 512

10 934 512

Litauen

17 611 931

17 868 416

18 124 900

18 381 384

18 381 384

Luxembourg

982 435

982 435

982 435

982 435

982 435

Ungarn

37 295 555

37 295 555

37 295 555

37 295 555

37 295 555

Malta

137 821

137 821

137 821

137 821

137 821

Nederlandene

21 521 470

21 521 470

21 521 470

21 521 470

21 521 470

Østrig

20 327 455

20 327 455

20 327 455

20 327 455

20 327 455

Polen

92 772 500

93 708 015

94 643 530

95 579 044

95 579 044

Portugal

18 403 246

18 666 767

18 930 288

19 193 810

19 193 810

Rumænien

58 407 631

59 234 372

60 061 114

60 887 856

60 887 856

Slovenien

3 945 902

3 945 902

3 945 902

3 945 902

3 945 902

Slovakiet

12 026 832

12 172 635

12 318 439

12 464 242

12 464 242

Finland

15 580 507

15 635 064

15 689 620

15 744 176

15 744 176

Sverige

20 583 959

20 590 803

20 597 648

20 604 493

20 604 493




BILAG XIII

EU-RETSAKTER INDEN FOR MILJØ OG KLIMA, SOM MÅLSÆTNINGERNE I MEDLEMSSTATERNES STRATEGISKE PLANER SKAL BIDRAGE TIL OG VÆRE I OVERENSSTEMMELSE MED I MEDFØR AF ARTIKEL 108, 109 OG 115

— 
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
— 
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
— 
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
— 
Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget
— 
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa
— 
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF
— 
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU
— 
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013
— 
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
— 
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF
— 
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013
— 
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider.




BILAG XIV

RAPPORTERING PÅ GRUNDLAG AF ET SÆT HOVEDINDIKATORER I MEDFØR AF ARTIKEL 142

Indikatorer for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)



Målsætning

Hovedindikatorer

At støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i landbrugssektoren i hele Unionen med henblik på øget fødevaresikkerhed og landbrugsmæssig diversitet på lang sigt samt sikring af den økonomiske bæredygtighed af landbrugsproduktionen i Unionen

O.3  Antal modtagere af støtte under den fælles landbrugspolitik

C.25  Faktorindkomst i landbruget

R.6  Omfordele til mindre bedrifter: procentdel af yderligere direkte betalinger pr. hektar til støtteberettigede bedrifter under gennemsnitlig bedriftsstørrelse (sammenlignet med gennemsnittet)

At styrke markedsorienteringen og øge bedrifternes konkurrenceevne både på kort og lang sigt, herunder større fokus på forskning, teknologi og digitalisering

R.9  Modernisering af bedrifter: andel af bedrifter, der modtager investeringsstøtte til omstrukturering og modernisering, herunder forbedring af ressourceeffektivitet

At forbedre landbrugernes position i værdikæden

R.10  Bedre organisering af forsyningskæden: andel af bedrifter, der deltager i producentsammenslutninger, producentorganisationer, lokale markeder, korte forsyningskæder og kvalitetsordninger, der modtager støtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

At bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, herunder ved at reducere drivhusgasemissioner og øge kulstofbinding, samt fremme bæredygtig energi

I.10  Bidrage til modvirkning af klimaforandringer: drivhusgasemissioner fra landbruget

R.14  Kulstoflagring i jorden og biomassen: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at reducere emissioner eller opretholde eller forbedre kulstoflagringen (herunder permanente græsarealer, permanente afgrøder med permanent plantedække, landbrugsarealer i vådområder og tørvearealer)

R.17  Arealer med skovrejsning: areal, der modtager støtte til skovrejsning, skovlandbrug og genopretning, med opdelinger

At fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcer som vand, jord og luft, herunder ved at mindske afhængigheden af kemikalier

O.34  Antal hektar, på hvilke der anvendes miljøpraksis (sammenfattende indikator for det fysiske areal, der er omfattet af konditionalitet, bio-ordninger, klimaforvaltningsforpligtelser inden for land- og skovbrugsmiljø)

I.15  Forbedre vandkvaliteten: bruttonæringsstofbalance på landbrugsarealer

I.16  Nedbringe næringsstofudvaskningen: nitrater i grundvand – procentdel af grundvandsstationer med en nitratkoncentration over 50 mg/l i henhold til direktiv 91/676/EØF

I.18  Bæredygtig og reduceret anvendelse af pesticider: risici, anvendelse og virkninger ved pesticider

R.19  Forbedre og beskytte jordkvaliteten: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA) under støttede forpligtelser, der er omfattet af støttede forpligtelser til en bedre forvaltning af jordbunden med henblik på at forbedre jordkvaliteten og biota (f.eks. reducere jordbearbejdning, jorddække med afgrøder, vekseldrift blandet andet med bælgafgrøder)

R.20  Forbedre luftkvaliteten: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til at nedbringe udledningen af ammoniak

R.21  Beskytte vandkvaliteten: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til vandkvalitet

R.22  Bæredygtig næringsstofforvaltning: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser vedrørende bedre næringsstofforvaltning

R.24  Bæredygtig og reduceret anvendelse af pesticider: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA) i henhold til støttede specifikke forpligtelser, der førte til bæredygtig anvendelse af pesticider med henblik på at mindske risici og virkninger ved pesticider

At bidrage til at standse og vende biodiversitetstab, forbedre økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber

C.33  Landbrugsareal udlagt til økologisk landbrug

I.21  Bedre ydelse af økosystemtjenester: andel af landbrugsareal med landskabstræk

R.29  Udvikle økologisk landbrug: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der modtager støtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, fordelt på bevarelse af og omlægning til økologisk landbrug

R.34  Bevare landskabstræk: andel af udnyttet landbrugsareal (ULA), der er omfattet af støttede forpligtelser til forvaltning af landskabstræk, herunder levende hegn og træer

At tiltrække og fastholde unge landbrugere og nye landbrugere og fremme bæredygtig virksomhedsudvikling i landdistrikterne

R.36  Generationsskifte: antal unge landbrugere, der nyder godt af at etablere sig med støtte fra den fælles landbrugspolitik, herunder en opdeling efter køn

At fremme beskæftigelse, vækst, kønsligestilling, herunder kvinders deltagelse i landbruget, social inklusion og lokaludvikling i landdistrikterne, herunder cirkulær bioøkonomi og bæredygtigt skovbrug

R.37  Vækst og beskæftigelse i landdistrikter: nye arbejdspladser støttet i projekter under den fælles landbrugspolitik

R.38  Dækning under Leader: andel af befolkningen i landdistrikter, der er omfattet af lokale udviklingsstrategier

R.41  Forbinde landdistrikterne i Europa: andel af befolkningen i landdistrikter, der gennem støtte under den fælles landbrugspolitik har forbedret adgang til tjenester og infrastruktur

At forbedre den måde, hvorpå landbruget i Unionen reagerer på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder vedrørende sikre og nærende fødevarer af høj kvalitet, der er produceret på bæredygtig vis, mindske madspild samt forbedre af dyrevelfærd og bekæmpe antimikrobiel resistens

I.28  Begrænse antimikrobielle stoffer til opdrættede dyr: salg/anvendelse af antimikrobielle stoffer til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen

R.43  Begrænse anvendelsen af antimikrobielle stoffer: andel af husdyrenheder, der er omfattet af støttede aktioner for at begrænse anvendelsen af antimikrobielle stoffer (forebyggelse/nedbringelse)

R.44  Forbedre dyrevelfærd: andel af husdyrenheder, der er omfattet af støttede aktioner til forbedring af dyrevelfærden

Modernisering af landbruget og landdistrikterne ved at fremme og dele viden, innovation og digitalisering i landbruget og i landdistrikterne og tilskynde til udbredelsen heraf blandt landbrugere gennem bedre adgang til forskning, innovation, videnudveksling og uddannelse

R.1  Forbedring af præstation gennem viden og innovation: antal personer, der modtager rådgivning, uddannelse og udveksling af viden eller deltager i operationelle grupper under det europæiske innovationspartnerskab (EIP), som støttes af den fælles landbrugspolitik til forbedring af den bæredygtige økonomiske og sociale præstation, miljø- og klimapræstation og ressourceeffektivitet



( 1 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 af 25. juni 2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT L 193 af 1.7.2014, s. 1).

( 2 ) Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).

( 3 ) Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).

( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1).

( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).

( 8 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4).

( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

( 10 ) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

( 11 ) EUT C 249 af 31.7.2014, s. 1.

( 12 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«) (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 66).

( 13 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).

( 14 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EØS-relevant tekst) (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).

( 15 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/783 af 29. april 2021 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013 (EUT L 172 af 17.5.2021, s. 53).

( 16 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (EUT L 189 af 28.5.2021, s. 1).

( 17 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).

( 18 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

( 19 ) Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 af 30. november 2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union (EUT L 328 af 15.12.2009, s. 27).

( 20 ) Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).

( 21 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022 (EUT L 437 af 28.12.2020, s. 1).

( 22 ) Data, der meddeles årligt vedrørende deres anmeldte udgifter.