Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 293/2000/EF af 24. januar 2000 om vedtagelse af et EF-handlingsprogram (Daphne-programmet) (2000-2003) om forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder
EF-Tidende nr. L 034 af 09/02/2000 s. 0001 - 0005
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 293/2000/EF af 24. januar 2000 om vedtagelse af et EF-handlingsprogram (Daphne-programmet) (2000-2003) om forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152, under henvisning til forslag fra Kommissionen(1), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2), under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3), i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251(4), og ud fra følgende betragtninger: (1) Fysisk, seksuel og psykologisk vold mod børn, unge og kvinder er en krænkelse af deres ret til liv, sikkerhed, frihed, værdighed og fysisk og emotionel integritet samt en alvorlig trussel mod ofrenes fysiske og mentale sundhed. Virkningerne af denne form for vold er så udbredte i hele Fællesskabet, at det må betragtes som et alvorligt sundhedsproblem. (2) Det er vigtigt at erkende voldens alvorlige umiddelbare og mere langsigtede virkninger for enkeltpersoner, familier og samfund, navnlig for sundhed, psykisk og social udvikling og for de berørtes lige muligheder, samt de høje sociale og økonomiske omkostninger for samfundet som helhed. (3) Ifølge WHO's definition er sundhed en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svageligheder. I henhold til artikel 3, litra p), i traktaten skal Fællesskabets virke indebære bidrag til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. (4) Disse principper er nedfældet i FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, i FN's konvention fra 1989 om barnets rettigheder, i Wien-erklæringen fra 1993 om afskaffelse af vold mod kvinder, i erklæringen og handlingsplanen vedtaget på fjerde kvindekonference i 1995 i Beijing, i erklæringen og handlingsplanen om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn i kommercielt øjemed vedtaget på konferencen i 1996 i Stockholm samt i Lissabon-erklæringen fra 1998 om ungdomspolitikker og -programmer vedtaget på verdenskonferencen for ministrene for ungdomsspørgsmål. (5) Den Europæiske Union har taget initiativer inden for retlige og indre anliggender med fælles aktion af 24. februar 1997 om bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn(5). De strafferetlige aspekter af vold hører under medlemsstaternes kompetence. (6) Europa-Parlamentet har i sine beslutninger af 18. januar 1996 om menneskehandel(6), af 19. september 1996 om mindreårige voldsofre(7), af 12. december 1996 om foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige i Den Europæiske Union(8), af 16. september 1997 om behovet for en europæisk kampagne til bekæmpelse af accepten af vold mod kvinder(9) og af 16. december 1997 om handel med kvinder med henblik på seksuel udnyttelse(10) anmodet Kommissionen om at udarbejde og gennemføre handlingsprogrammer til bekæmpelse af denne form for vold. (7) Kommissionen påviste i sin meddelelse af 24. november 1993 om rammerne for en indsats til fremme af folkesundheden, at bl.a. forebyggelse af personskader er et vigtigt indsatsområde inden for folkesundhed. Som led heri vedtoges den 8. februar 1999 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 372/1999/EF om vedtagelse af et EF-handlingsprogram vedrørende forebyggelse af personskader(11). (8) Ved at skabe bedre kendskab til og større bevidsthed om spørgsmålet om vold mod børn, unge og kvinder, ved at sørge for informationsspredning på dette område og ved at udarbejde foranstaltninger til supplering af allerede eksisterende fællesskabsprogrammer og -foranstaltninger, idet unødig overlapning undgås, kan dette program bidrage til i særlig grad at modvirke udnyttelse og til at sikre et højt niveau med hensyn til sundhedsbeskyttelse, herunder de fysiske, mentale og sociale aspekter, og med hensyn til livskvalitet. (9) Direkte foranstaltninger i forbindelse med vold mod børn, unge og kvinder er primært medlemsstaternes ansvar på nationalt, regionalt eller lokalt plan. (10) Fællesskabet kan bidrage til at forbedre medlemsstaternes foranstaltninger til forebyggelse af vold, herunder vold i form af seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn, unge og kvinder, ved at sprede og udveksle information og erfaringer, fremme en innovativ strategi, opstille fælles prioriteringer, udvikle netværk, hvor der er anledning til det, udvælge projekter på fællesskabsniveau og ved at motivere og mobilisere alle berørte parter. (11) Dette program kan bidrage positivt ved at gøre opmærksom på og motivere til god praksis samt ved at opfordre til nytænkning og erfaringsudveksling om de foranstaltninger, der træffes i medlemsstaterne, herunder udveksling af information vedrørende de forskellige love og de opnåede resultater. (12) Den planlagte foranstaltnings målsætninger kan derfor bedre virkeliggøres på fællesskabsplan i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og princippet om proportionalitet, som anført i traktatens artikel 5. Denne afgørelse er begrænset til det mest nødvendige til gennemførelsen af disse målsætninger, og den rækker ikke ud over, hvad der er nødvendigt til dette formål. (13) Aktivt partnerskab på dette område mellem Kommissionen, medlemsstaterne og ikke-statslige organisationer (ngo'er), særlig de organisationer, der beskæftiger sig med børns, unges og kvinders velfærd og livskvalitet, bør fremmes og alle politikker og foranstaltninger på dette område afstemmes ved fremme af samarbejdet mellem ngo'er og andre organisationer og de nationale, regionale og lokale myndigheder. (14) Af hensyn til gennemførelsen af programmets målsætninger og til en så effektiv anvendelse af de disponible midler som muligt foretages der en omhyggelig udvælgelse af aktionsområder, idet der vælges projekter, hvor en fællesskabsindsats giver ekstra fordele, og som indeholder forslag og ideer til, hvorledes nye former for forebyggelse af vold kan afprøves og resultaterne heraf spredes som led i en tværfaglig strategi. (15) Der indledes samarbejde med kompetente internationale organisationer på de områder, der er omfattet af programmet, og med tredjelande, ligesom der samarbejdes med alle, som kan blive inddraget i forebyggelsen af vold. (16) Der bør træffes bestemmelser om at give ansøgerlandene mulighed for at deltage i dette program i perioden inden tiltrædelsen på de vilkår, der er fastsat i de pågældende aftaler, særlig associeringsaftalerne og tillægsprotokollerne til disse aftaler. (17) For at øge værdien og virkningerne af programmet bør der løbende foretages en evaluering af de igangsatte foranstaltninger, navnlig af deres effektivitet og af gennemførelsen af de fastsatte mål, således at de nødvendige justeringer kan foretages. (18) Dette program løber over fire år, hvilket giver tilstrækkelig tid til at gennemføre foranstaltningerne og således nå de fastsatte mål. (19) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tilægges Kommissionen(12). (20) I denne afgørelse fastlægges der for programmets samlede varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(13) - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Udarbejdelse af programmet 1. Der vedtages et EF-handlingsprogram til bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder for perioden 1. januar 2000-31. december 2003. 2. Programmets formål er at bidrage til at sikre en høj grad af beskyttelse af den fysiske og mentale sundhed ved at beskytte børn, unge og kvinder mod vold (herunder vold i form af seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug), ved at forebygge vold og ved at yde hjælp til voldsofre, navnlig for at forhindre yderligere udsættelse for vold. Formålet er endvidere at støtte og anspore ikke-statslige organisationer (ngo'er) og andre organisationer, der er aktive på området. Programmet vil i kraft heraf bidrage til den sociale velfærd. 3. De foranstaltninger, der skal gennemføres under programmet, og som er anført i bilaget, skal fremme følgende: a) grænseoverskridende foranstaltninger til oprettelse af tværfaglige netværk og til sikring af informationsudveksling, bedste praksis og samarbejde på fællesskabsplan b) grænseoverskridende foranstaltninger til bevidstgørelse af offentligheden c) supplerende foranstaltninger. Artikel 2 Gennemførelse 1. Kommissionen sikrer i nært samarbejde med medlemsstaterne, at de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, gennemføres i overensstemmelse med artikel 5. 2. Kommissionen samarbejder efter konsultationer med medlemsstaterne med institutioner og organisationer, der er aktive i forbindelse med forebyggelse af og beskyttelse mod vold mod børn, unge og kvinder og med hjælp til ofre. Den fremmer navnlig det grænseoverskridende samarbejde mellem ngo'er og nationale, regionale og lokale myndigheder. 3. Kommissionen tager hensyn til nationale, regionale og lokale aktiviteter på dette område. Den sikrer desuden, at der tages ligeligt hensyn til alle målgrupper. 4. De foranstaltninger, der træffes, skal omfatte et betydeligt antal medlemsstater. Artikel 3 Budget 1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af det fireårige program (2000-2003) fastsættes til 20 mio. EUR. 2. De årlige bevillinger fastsættes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag. 3. Fællesskabets bidrag afhænger af foranstaltningens art. Det kan ikke overstige 80 % af foranstaltningens samlede omkostninger. Artikel 4 Sammenhæng og komplementaritet Kommissionen sørger for, at der er sammenhæng mellem de fællesskabsforanstaltninger, der skal gennemføres i forbindelse med programmet, og dem, der er gennemført i forbindelse med andre programmer og ordninger på dette område, herunder den fremtidige udvikling inden for folkesundhed. Artikel 5 Gennemførelsesforanstaltninger 1. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse vedtages, for så vidt angår de emneområder, der er nævnt nedenfor, efter forvaltningsproceduren i artikel 6, stk. 2: a) det årlige arbejdsprogram for iværksættelsen af programmets foranstaltninger, herunder de budgetmæssige indvirkninger og udvælgelseskriterierne b) den generelle ligevægt mellem de forskellige aktionstyper i programmet c) bestemmelserne om samordning med programmer og initiativer, der har direkte forbindelse med gennemførelsen af dette programs målsætninger d) bestemmelserne om samarbejde med de i artikel 8 omhandlede tredjelande og internationale organisationer e) retningslinjerne for kontrol og evaluering af programmet. 2. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse vedtages, for så vidt angår alle andre emneområder, efter rådgivningsproceduren i artikel 6, stk. 3. Artikel 6 Udvalg 1. Kommissionen bistås af et udvalg. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF sammenholdt med bestemmelserne i afgørelsens artikel 8. Den i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede frist fastsættes til to måneder. 3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF sammenholdt med bestemmelserne i afgørelsens artikel 8. 4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden. Artikel 7 Deltagelse af EFTA/EØS-landene, de associerede lande i Central- og Østeuropa, Cypern, Malta og Tyrkiet Dette program er åbent for deltagelse af: - EFTA/EØS-landene i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen - de associerede lande i Central- og Østeuropa på de vilkår, der er fastsat i Europaaftalerne, i tillægsprotokollerne til disse aftaler og i de respektive associeringsråds afgørelser - Cypern på grundlag af supplerende bevillinger, der tilvejebringes efter procedurer, som skal aftales med dette land - Malta og Tyrkiet på grundlag af supplerende bevillinger, der tilvejebringes i overensstemmelse med traktatens bestemmelser. Artikel 8 Internationalt samarbejde I forbindelse med gennemførelsen af programmet fremmes samarbejde med tredjelande, internationale organisationer, der er kompetente på de områder, programmet dækker, og med alle andre, der er involveret i forebyggelse af og beskyttelse mod alle former for vold, jf. dog traktatens artikel 300. Artikel 9 Kontrol og evaluering 1. I forbindelse med gennemførelsen af denne afgørelse træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger for at sikre kontrol og løbende evaluering af programmet under hensyntagen til de generelle og særlige målsætninger, der henvises til i artikel 1 og i bilaget. 2. I løbet af programmets andet år forelægger Kommissionen en evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. 3. Kommissionen forelægger en endelig rapport om gennemførelsen af programmet for Europa-Parlamentet og Rådet. 4. Kommissionen indarbejder i de rapporter, der er henvist til i stk. 2 og 3, oplysninger om fællesskabsfinansiering af de forskellige foranstaltninger og om, hvorvidt de supplerer de øvrige foranstaltninger, som der er henvist til i artikel 4, samt resultaterne af evalueringerne. Den forelægger ligeledes rapporterne for Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Artikel 10 Ikrafttrædelse Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2000. På Europa-Parlamentets vegne N. FONTAINE Formand På Rådets vegne J. GAMA Formand (1) EFT C 259 af 18.8.1998, s. 2, EFT C 89 af 30.3.1999, s. 42, og EFT C 162 af 9.6.1999, s. 11. (2) EFT C 169 af 16.6.1999, s. 35. (3) EFT C 89 af 30.3.1999, s. 42. (4) Europa-Parlamentets udtalelse af 16. april 1999 (EFT C 219 af 30.7.1999, s. 497), Rådets fælles holdning af 13. september 1999 (EFT C 317 af 4.11.1999, s. 1), Europa-Parlamentets afgørelse af 7. november 1999 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Rådets afgørelse af 13. december 1999. (5) EFT L 63 af 4.3.1997, s. 2. (6) EFT C 32 af 5.2.1996, s. 88. (7) EFT C 320 af 28.10.1996, s. 190. (8) EFT C 20 af 20.1.1997, s. 170. (9) EFT C 304 af 6.10.1997, s. 55. (10) EFT C 14 af 19.1.1998, s. 39. (11) EFT L 46 af 20.2.1999, s. 1. (12) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (13) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. BILAG SÆRLIGE MÅLSÆTNINGER OG FORANSTALTNINGER I. GRÆNSEOVERSKRIDENDE FORANSTALTNINGER TIL OPRETTELSE AF TVÆRFAGLIGE NETVÆRK OG TIL SIKRING AF INFORMATIONSUDVEKSLING, BEDSTE PRAKSIS OG SAMARBEJDE PÅ FÆLLESSKABSPLAN Målsætning: at støtte og anspore ikke-statslige organisationer (ngo'er) og andre organisationer, herunder offentlige myndigheder, der arbejder med bekæmpelse af vold, til at samarbejde 1. Støtte til oprettelse og styrkelse af tværfaglige netværk samt fremme af og støtte til samarbejde mellem ngo'er og de forskellige organisationer og offentlige organer på nationalt, regionalt og lokalt plan for at forbedre kendskabet til og forståelsen for den anden parts rolle og for at lette udveksling af relevante informationer. 2. Fremme og udveksling af bedste praksis på fællesskabsplan, herunder pilotprojekter, om forebyggelse af vold og om støtte til og beskyttelse af børn, unge og kvinder. Disse netværk skal aktivt medvirke til at løse voldsproblemet, således 1) at der kan opstilles en fælles ramme til analyse af vold, herunder en definition af forskellige former for vold, årsagerne til vold og alle følgevirkningerne heraf 2) at den reelle virkning af de forskellige voldsformer i Europa for ofre og samfund kan måles, for at dette fænomen kan modvirkes på rette måde 3) at de forskellige former for foranstaltninger og praksis og deres effektivitet med hensyn til at forebygge og opdage vold, herunder vold i form af seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, kan vurderes, og der kan ydes hjælp til voldsofre, navnlig for at hindre fremtidig udsættelse for vold. II. GRÆNSEOVERSKRIDENDE FORANSTALTNINGER TIL BEVIDSTGØRELSE AF OFFENTLIGHEDEN Målsætning: støtte til bevidstgørelse af offentligheden om vold og forebyggelse af vold mod børn, unge og kvinder, herunder ofre for menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse og seksuel udnyttelse i kommercielt øjemed samt anden form for seksuelt misbrug 1. Fremme af informationskampagner i samarbejde med medlemsstaterne, pilotprojekter med europæisk nytteværdi og foranstaltninger til bevidstgørelse af offentligheden, særlig børn og unge, undervisere og andre involverede grupper samt af medierne om den potentielle risiko for vold og om, hvorledes den kan undgås, herunder kendskab til lovgivning, sundhedsoplysning og -undervisning i forbindelse med voldsbekæmpelse. 2. Udvikling af en informationskilde på fællesskabsplan, der kan støtte og informere ngo'er og offentlige organer om offentligt tilgængelige oplysninger, som er indsamlet af regeringerne, ngo'er og universiteter, dels om vold, forebyggelse heraf og støtte til ofre samt mulighederne for at forebygge volden, dels om samtlige foranstaltninger og programmer vedrørende dette spørgsmål i Fællesskabets regi. Disse informationer skal kunne integreres i alle relevante informationssystemer. 3. Forskningsprogrammer, der beskæftiger sig med vold og seksuelt misbrug og mulighederne for at forebygge dette med bl.a. det formål at finde frem til de mest effektive metoder og fremgangsmåder til forebyggelse af vold, til hjælp til voldsofre, navnlig for at forhindre yderligere udsættelse for vold, og til analyse af de sociale og økonomiske omkostninger for på rette måde at kunne modvirke dette fænomen. 4. Bedre metoder til erkendelse, rapportering og forvaltning af voldens konsekvenser. III. SUPPLERENDE FORANSTALTNINGER Kommissionen kan ved gennemførelsen af programmet i overensstemmelse med afgørelsens artikel 2 og 5 benytte ekstern teknisk bistand, som finansieres inden for programmets samlede finansieringsramme. Kommissionen kan på samme betingelser indhente ekspertbistand. Den kan endvidere arrangere seminarer, kollokvier og andre møder for eksperter, som kan fremme gennemførelsen af programmet, og den kan udøve oplysnings-, publikations- og formidlingsvirksomhed.