28.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 196/24

(1)

Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (»ØMU«) blev indledt den 1. januar 1999. Ved afgørelse 98/317/EF (1) traf Rådet, på sit møde i Bruxelles, i sin sammensætning af stats- og regeringschefer afgørelse om, at Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal og Finland opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta den 1. januar 1999.

(2)

Rådet besluttede ved beslutning 2000/427/EF (2), at Grækenland opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2001. Rådet besluttede ved beslutning 2006/495/EF (3), at Slovenien opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2007. Rådet besluttede ved beslutning 2007/503/EF (4) og 2007/504/EF (5), at henholdsvis Cypern og Malta opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2008. Rådet besluttede ved beslutning 2008/608/EF (6), at Slovakiet opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta den 1. januar 2009.

(3)

I overensstemmelse med punkt 1 i protokollen om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelte Det Forenede Kongerige Rådet, at det ikke agtede at gå over til tredje fase af ØMU den 1. januar 1999. Denne meddelelse er ikke blevet ændret siden hen. I overensstemmelse med punkt 1 i protokollen om visse bestemmelser vedrørende Danmark, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne i Edinburgh i december 1992 meddelte Danmark Rådet, at det ikke vil deltage i tredje fase af ØMU. Danmark har ikke anmodet om, at proceduren i artikel 140, stk. 2, i traktaten indledes.

(4)

I henhold til beslutning 98/317/EF er Sverige en medlemsstat med dispensation som defineret i traktatens artikel 139, stk. 1. I overensstemmelse med artikel 4 i tiltrædelsesakten af 2003 er Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn og Polen medlemsstater med dispensation som defineret i traktatens artikel 139, stk. 1. I henhold til artikel 5 i tiltrædelsesakten af 2005 er Bulgarien og Rumænien medlemsstater med dispensation som defineret i traktatens artikel 139, stk. 1.

(5)

Den Europæiske Centralbank (»ECB«) blev oprettet den 1. juli 1998. Det Europæiske Monetære System er blevet erstattet af en valutakursmekanisme, som blev indført ved Det Europæiske Råds resolution af 16. juni 1997 om oprettelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (7). Procedurerne for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ERM II) blev fastlagt i aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (8).

(6)

I traktatens artikel 140, stk. 2, er procedurerne for ophævelse af de pågældende medlemsstaters dispensation fastsat. Mindst én gang hvert andet år, eller på anmodning fra en medlemsstat med dispensation, aflægger Kommissionen og ECB beretning til Rådet efter fremgangsmåden i traktatens artikel 140, stk. 1. De seneste regelmæssige konvergensberetninger fra Kommissionen og ECB blev vedtaget i maj 2010.

(7)

Medlemsstaternes nationale lovgivninger, herunder de nationale centralbankers statutter, tilpasses om nødvendigt for at gøre dem forenelige med traktatens artikel 130 og 131 samt med statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (»statutten for ESCB og ECB«). Kommissionens og ECB's beretninger indeholder en detaljeret vurdering af foreneligheden af Estlands lovgivning med traktatens artikel 130 og 131 samt med statutten for ESCB og ECB.

(8)

I henhold til artikel 1 i protokol nr. 13 om konvergenskriterierne (»protokollen«) betyder kriteriet vedrørende prisstabilitet som omhandlet i traktatens artikel 140, stk. 1, første led, at en medlemsstat har en holdbar prisudvikling og en gennemsnitlig inflationstakt, som betragtet i en periode på et år før undersøgelsen ikke overstiger inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 1,5 procentpoint. Med henblik på dette kriterium måles inflationen ved harmoniserede forbrugerprisindekser (HICP) som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 af 23. oktober 1995 om harmoniserede forbrugerprisindekser (9). Med henblik på at vurdere prisstabilitetskriteriet er en medlemsstats inflation blevet målt ved den procentvise ændring i det aritmetiske gennemsnit af de sidste 12 månedlige indekser i forhold til det aritmetiske gennemsnit af de 12 månedlige indekser i den foregående periode. I deres beretninger har Kommissionen og ECB taget udgangspunkt i en referenceværdi beregnet som et simpelt aritmetisk gennemsnit af inflationstakterne i de tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, plus 1,5 procentpoint.

I den etårige periode, der udløb i marts 2010, blev referenceværdien for inflation beregnet til 1,0 %, hvor Portugal, Estland og Belgien var de tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med en inflationstakt på henholdsvis – 0,8 %, – 0,7 % og – 0,1 %. Under de nuværende økonomiske omstændigheder, der er karakteriseret ved en stor samlet nedgang, hvor et væsentligt antal lande står over for forløb med en negativ inflationstakt, virker det berettiget, at de lande, hvis gennemsnitlige inflationstakt adskiller sig væsentligt fra euroområdets gennemsnitlige inflation (0,3 % i marts 2010), i overensstemmelse med præcedens fra 2004-konvergensberetningen udelukkes fra dem, der har nået de bedste resultater, eftersom disse yderligt placerede lande ikke rimeligvis kan anses for prisstabilitetsmæssigt at være blandt dem, der har nået de bedste resultater, og eftersom det ville påvirke referenceværdien og dermed kriteriets retfærdighed alvorligt, såfremt de blev medregnet. I marts 2010 indebærer dette, at Irland udelukkes som det eneste land, hvis 12-måneders inflationstakt (på – 2,3 % i marts 2010) væsentligt adskiller sig fra euroområdets og de øvrige medlemsstaters takt, hvilket hovedsagelig afspejler det alvorlige økonomiske tilbageslag.

(9)

I henhold til artikel 2 i protokollen betyder kriteriet om den offentlige budgetstilling, der henvises til i traktatens artikel 140, stk. 1, andet led, at medlemsstaten på tidspunktet for undersøgelsen ikke er genstand for en rådsafgørelse i henhold til traktatens artikel 126, stk. 6, om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud.

(10)

I henhold til artikel 3 i protokollen betyder kriteriet i traktatens artikel 140, stk. 1, tredje led, om deltagelse i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme, at en medlemsstat har overholdt de normale udsvingsmargener i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme i mindst to år forud for undersøgelsen uden alvorlige spændinger. Medlemsstaterne må navnlig ikke have devalueret deres valutas bilaterale centralkurs i forhold til euroen på eget initiativ i denne periode. Siden den 1. januar 1999 har ERM II udgjort rammerne for vurderingen af opfyldelsen af valutakurskriteriet. Ved vurderingen af opfyldelsen af dette kriterium i deres beretninger har Kommissionen og ECB undersøgt den toårige periode, der udløb den 23. april 2010.

(11)

I henhold til artikel 4 i protokollen betyder kriteriet vedrørende konvergens i rentesatserne som nævnt i traktatens artikel 140, stk. 1, fjerde led, at en medlemsstat over en periode på et år før undersøgelsen har haft en gennemsnitlig langfristet nominel rentesats, som ikke overstiger den tilsvarende rentesats i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end to procentpoint. Med henblik på vurderingen af rentekonvergenskriteriet er der blevet anvendt sammenlignelige rentesatser på tiårige toneangivende statsobligationer. Estland, som var en af de medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet i marts 2010, har ikke harmoniserede toneangivende statsobligationer eller en lignende garanti, der kan anvendes til beregningen af referenceværdien. I overensstemmelse med protokollen (hvori der henvises til »de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater«) er der med henblik på at vurdere opfyldelsen af rentesatskriteriet i Kommissionens og ECB's beretninger taget udgangspunkt i en referenceværdi beregnet som et simpelt aritmetisk gennemsnit af den langfristede nominelle rentesats i de to andre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, plus to procentpoint. På dette grundlag var referenceværdien i den etårsperiode, der udløb i marts 2010, på 6,0 %, dvs. den gennemsnitlige rentesats i Portugal (4,2 %) og Belgien (3,8 %) plus to procentpoint.

(12)

I overensstemmelse med artikel 5 i protokollen skal Kommissionen tilvejebringe de statistiske data, der bruges til den aktuelle vurdering af, om konvergenskriterierne er opfyldt. Kommissionen har tilvejebragt data med henblik på udarbejdelsen af denne afgørelse. Budgetdataene har Kommissionen tilvejebragt efter indberetning fra medlemsstaterne pr. 1. april 2010 i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (10).

(13)

På grundlag af beretningerne fra Kommissionen og ECB om de fremskridt, Estland har gjort med opfyldelsen af sine forpligtelser med hensyn til virkeliggørelsen af ØMU, har Kommissionen konkluderet følgende: