L_2022188DA.01000101.xml

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/1214

af 9. marts 2022

om ændring af delegeret forordning (EU) 2021/2139 for så vidt angår økonomiske aktiviteter i visse energisektorer og delegeret forordning (EU) 2021/2178 for så vidt angår offentliggørelse af specifikke oplysninger vedrørende disse økonomiske aktiviteter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (1), særlig artikel 8, stk. 4, artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De tekniske screeningskriterier, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 (2), dækker flere økonomiske sektorer og aktiviteter, som har potentiale til at bidrage til Unionens mål om modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Disse økonomiske sektorer og aktiviteter blev valgt på grund af den andel, de udgør af de samlede drivhusgasemissioner og deres dokumenterede potentiale med henblik på at undgå produktion af drivhusgasemissioner, nedbringe sådanne emissioner eller optage sådanne emissioner. Derudover har disse økonomiske sektorer og aktiviteter et dokumenteret potentiale til at muliggøre en sådan undgåelse, nedbringelse og optag for andre økonomiske sektorer og aktiviteter eller til at sikre langsigtet lagring af sådanne emissioner for andre sektorer og aktiviteter.

(2)

Det samlede energiforbrug tegner sig for omkring 75 % af de direkte drivhusgasemissioner i Unionen. Energisektoren spiller således en afgørende rolle for den fortsatte nedbringelse af drivhusgasemissionerne. De tekniske screeningskriterier, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2021/2139, dækker derfor en bred vifte af økonomiske sektorer og aktiviteter, der knytter sig til energiforsyningskæden, og spænder fra elektricitet eller varmeproduktion fra forskellige kilder over transmissions- og distributionsnet til lagring, samt varmepumper og fremstilling af biogas og biobrændstoffer. Derimod indeholder delegeret forordning (EU) 2021/2139 ikke tekniske screeningskriterier for økonomiske aktiviteter i sektoren for fossilgas og energisektoren, og det til trods for deres potentiale til at bidrage til dekarboniseringen af Unionens økonomi.

(3)

Som fastsat i Kommissionens meddelelse af 21. april 2021 (»EU-klassificeringssystemet, virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, bæredygtighedspræferencer og tillidsforpligtelser: kanalisering af finansiering i retning af den europæiske grønne pagt«) og i Kommissionens meddelelse af 6. juli 2021 (»Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi«) blev fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for energiproduktion fra fossilgas udskudt på grund af behovet for yderligere teknisk vurdering, navnlig af den overgangsrolle, som fossilgas spiller i dekarboniseringen af økonomien (3). Fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for aktiviteter i tilknytning til produktion af atomenergi blev også udskudt, mens der afventes en tilbundsgående ekspertvurdering, som blev iværksat i 2020, af, hvorvidt den nukleare livscyklus, og navnlig atomaffalds livscyklus, kan betragtes som forenelig med kravet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 om, at en aktivitet ikke må gøre væsentlig skade på andre miljømål. I lyset af disse vurderinger er det nødvendigt at anerkende, at fossilgas og aktiviteter i tilknytning til produktion af atomenergi kan bidrage til dekarboniseringen af Unionens økonomi.

(4)

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, som omfatter økonomiske omstillingsaktiviteter, er det nødvendigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for elproduktion, højeffektiv kraftvarmeproduktion af elektricitet og varme/køling og produktion af varme/køling fra fossilgas i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, hvor drivhusgasemissionerne fra fossilgas ligger under en passende tærskel. Derudover er det nødvendigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for anvendelsen af fossilgas i elproduktion, højeffektiv kraftvarmeproduktion af elektricitet og varme/køling og produktion af varme/køling i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, hvor en sådan elproduktion, højeffektiv kraftvarmeproduktion af elektricitet og varme/køling og produktion af varme/køling i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer endnu ikke overholder denne relevante tærskel, da omstillingen, foruden anvendelsen af klimaneutral energi og flere investeringer i allerede kulstoffattige økonomiske aktiviteter og sektorer, kræver væsentlige nedbringelser af drivhusgasemissioner i tilknytning til andre økonomiske aktiviteter og sektorer, for hvilke der ikke findes teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer. Alle disse økonomiske aktiviteter bør kvalificeres som omstillingsaktiviteter i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, idet teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer muligvis endnu ikke er kommercielt tilgængelige i tilstrækkeligt omfang til at dække energiefterspørgslen på en kontinuerlig og pålidelig måde. Navnlig for elproduktion er det hensigtsmæssigt at indføre en alternativ tilgang for direkte at begrænse drivhusgasemissionerne. Efter denne alternative tilgang, som skal levere lignende resultater over en periode på 20 år, kan anlæggene nå sådanne resultater ved at begrænse antallet af driftstimer eller ved at fremskynde omstillingen til vedvarende eller kulstoffattige gasser til en tidligere dato. De tekniske screeningskriterier bør gøre det lettere at sikre en fremskyndet udfasning af mere emissionsintensive energikilder, herunder faste fossile brændstoffer. Derudover bør de tekniske screeningskriterier for anvendelsen af fossilgas, for at de opfylder kravene i artikel 10, stk. 2, første afsnit, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2020/852, også sikre, at der foreligger solid dokumentation, som viser, at den samme energikapacitet ikke kan produceres med vedvarende energikilder, og at der indføres effektive planer for hvert anlæg i overensstemmelse med de bedste præstationer i sektoren for at skifte fuldt ud til vedvarende energikilder eller kulstoffattige gasser inden en bestemt dato. Endelig bør de tekniske screeningskriterier fastsætte en tidsbegrænset anerkendelse af disse aktiviteters bidrag til dekarboniseringen.

(5)	Vedvarende energikilder vil spille en afgørende rolle i opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål. På denne baggrund skal investeringerne i vedvarende energikilder øges for at opfylde behovene på Unionens energimarked for mere vedvarende og ren energi.

(6)

Atomenergirelaterede aktiviteter er lavemissionsaktiviteter; de består ikke i energi fra vedvarende energikilder som defineret artikel 2, andet afsnit, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (4) og som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2020/852 og falder ikke ind under de andre kategorier af økonomiske aktiviteter, som er nævnt i denne bestemmelses litra b)-i). Sådanne atomenergirelaterede aktiviteter bør kvalificeres i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, hvis der ikke findes teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer i tilstrækkeligt omfang til at dække energiefterspørgslen på en kontinuerlig og pålidelig måde. I den endelige rapport fra den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering fra marts 2020 (5) fremføres det desuden, at »produktion af atomenergi udleder tæt på ingen drivhusgasemissioner i energiproduktionsfasen, og at dokumentationen for atomenergiens potentielle bidrag til målene om modvirkning af klimaændringer var omfattende og klar«. Derudover indgår atomenergi i en række medlemsstaters planer sammen med vedvarende energi blandt de energikilder, som skal anvendes til at opfylde klimamålene, herunder 2050-målet om dekarbonisering i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (6). Endelig fremmer atomenergi ved at sikre en stabil grundlastforsyning af energi ibrugtagning af fluktuerende vedvarende energikilder og hæmmer ikke udviklingen heraf som påkrævet i artikel 10, stk. 2, første afsnit, litra b), i forordning (EU) 2020/852. Atomenergirelaterede aktiviteter bør derfor anses for at være i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852.

(7)

Videnskabelige undersøgelser foretaget af eksperter (7) konkluderede, at de tekniske screeningskriterier for atomenergirelaterede aktiviteter bør sikre, at der ikke gøres nogen væsentlig skade på andre miljømål på grund af potentielle risici, som opstår i forbindelse med langsigtet oplagring og endelig bortskaffelse af atomaffald. Disse tekniske screeningskriterier bør derfor afspejle de højeste standarder for atomsikkerhed, strålingsbeskyttelse og håndtering af radioaktivt affald, som bygger på kravene i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratomtraktaten«) og i den lovgivning, der er vedtaget i henhold til nævnte traktat, og navnlig i Rådets direktiv 2009/71/Euratom (8). Nævnte direktiv indeholder et højt mål for nuklear sikkerhed, som omfatter alle faser af hvert atomanlægs livscyklus, herunder placering, udformning, opførelse, ibrugtagning, drift og nedlukning af sådanne anlæg. Navnlig bør der i henhold til nævnte direktiv ske betydelige sikkerhedsforbedringer i udformningen af nye reaktorer, herunder de såkaldte Generation III+-reaktorer, for hvilke den nyeste viden og teknologi bør anvendes, idet der tages hensyn til de seneste internationale sikkerhedskrav. Disse krav sikrer en effektiv gennemførelse af målet for nuklear sikkerhed, herunder anvendelsen af princippet om dybdeforsvar og af en effektiv sikkerhedskultur. Disse krav sikrer, at virkningerne af ekstreme menneskeskabte og naturlige farer, heriblandt jordskælv og oversvømmelser, minimeres, og at ulykker, unormal drift og driftsvigt i eller tab af kontrolsystemer forebygges, bl.a. ved hjælp af beskyttelsesstrukturer eller reservekøle- eller elforsyningssystemer.

(8)

Brændsel til atomkraftværker, som er modstandsdygtigt over for og giver yderligere beskyttelse mod ulykker, der skyldes strukturelle skader på brændsels- eller reaktorkomponenter, er blevet tilgængelige på markedet. For at tage hensyn til den seneste teknologiske udvikling bør anvendelsen af denne type brændsel fastsættes som et krav i de tekniske screeningskriterier, idet der tages højde for bestemmelserne om licens herfor i Unionen.

(9)

På globalt plan ydes der en forsknings- og udviklingsindsat for at udvikle nye atomreaktorteknologier, som bl.a. gør brug af lukkede brændselskredsløb eller formeringsreaktorer, og som minimerer produktionen af højradioaktivt affald (»Generation IV-reaktorer«). Selv om nævnte Generation IV-reaktorer endnu ikke er kommercielt rentable, bør der fastsættes tekniske screeningskriterier for sådanne reaktorer i lyset af deres potentielle bidrag til målet om dekarbonisering og minimering af radioaktivt affald.

(10)

Atomenergi indgår i de fremtidige energikilder i en række medlemsstater som led i deres dekarboniseringsindsats. De scenarier, som Kommissionen har vurderet, fører til et dekarboniseret energisystem, som i meget stor udstrækning er baseret på vedvarende energikilder og atomenergi med en stabil installeret kapacitet i forhold til de nuværende niveauer. Da de atomanlæg, som på nuværende tidspunkt benyttes, bliver ældre, har de brug for sikkerhedsopgraderinger for at forlænge driftslevetiden; der er også brug for nyopførte anlæg, som kan erstatte forældede anlæg. Dette er en løbende proces, som bør sikre, at den nødvendige kapacitet til dekarbonisering af energisystemet inden udgangen af 2050 og om nødvendigt efter denne dato er til rådighed. Derfor vil det være nødvendigt med betydelige investeringer i atomenergi i hele perioden frem til 2050 og derefter. Det er nødvendigt at sikre, at atomkraftværker gør brug af de mest avancerede løsninger som følge af de teknologiske fremskridt. De tekniske screeningskriterier for sådanne nye atomkraftværker bør derfor indeholde bestemmelser om regelmæssige gennemgange af hvert investeringsprojekt og om tekniske parametre, som svarer til den bedst tilgængelige teknologi i betragtning af resultaterne af den vedvarende forsknings- og udviklingsindsats og de løbende forbedringer af teknologier. Der bør fastlægges specifikke datoer for at sikre indfasning af nye teknologier, som er forenelige med bæredygtig dekarbonisering, så snart de bliver tilgængelige.

(11)

I bilag II til Euratomtraktaten og Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 (9) er der fastsat tærskler og andre krav vedrørende rapportering til Kommissionen om investeringer i atomenergi. For med henblik på at opfylde målene i klassificeringssystemet at sikre det størst mulige hensyn til principperne og kravene i Euratomlovgivningen, herunder målet om nuklear sikkerhed, bør Kommissionen afgive udtalelse om sådanne investeringer, uanset hvorvidt der i henhold til bilag II til Euratomtraktaten og til forordning (Euratom) nr. 2587/1999 stilles krav om rapportering. Af samme grund bør der på tilfredsstillende vis tages højde for alle spørgsmål vedrørende anvendelsen artikel 10, stk. 2, og artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 og de tekniske screeningskriterier, som Kommissionen har udpeget i sin udtalelse.

(12)

I betragtning af den lange gennemførelsestid for investeringer i ny atomproduktionskapacitet kan forlængelse af driftstiden for udvalgte eksisterende atomanlæg støtte dekarboniseringen af energisystemet på kort til mellemlang sigt. De tekniske screeningskriterier for sådanne forlængelser bør imidlertid kræve ændringer og sikkerhedsopgraderinger for at sikre, at disse atomanlæg overholder de højest mulige sikkerhedsstandarder og alle de sikkerhedsmæssige mål, der er fastsat i lovgivning, som er vedtaget i henhold Euratomtraktaten.

(13)

På baggrund af den forventede teknologiske og videnskabelige udvikling bør investeringer i opførelse og sikker drift af nye atomanlæg, som gør brug af de bedste tilgængelige teknologier og er godkendt inden en passende dato af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende national ret, være underlagt tekniske screeningskriterier og tidsfrister, som tilskynder til udvikling og fremtidig brug af Generation IV-reaktorer med lukket brændselskredsløb eller formeringsreaktorer, når de bliver kommercielt tilgængelige. Disse frister bør revideres på passende vis i lyset af fremskridt med udviklingen af sådanne teknologier.

(14)

De tekniske screeningskriterier, som vedrører modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, bør sikre, at økonomiske aktiviteter ikke gør væsentlig skade på nogen af de andre miljømål. Specifikt for atomenergirelaterede aktiviteter er det nødvendigt at sikre, at den langsigtede bortskaffelse af affald ikke gør væsentlig og langsigtet skade på miljøet som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra d), nr. iii), i forordning (EU) 2020/852. Det er derfor hensigtsmæssigt i de tekniske screeningskriterier at fastsætte specifikke krav vedrørende en fond for håndtering af radioaktivt affald og en fond for nedlukning af atomanlæg, som kan kombineres, i overensstemmelse med princippet om, at affaldsproducenter bør afholde omkostningerne ved håndtering heraf og at kræve, at der findes driftsklare anlæg for endelig bortskaffelse for al radioaktivt affald, som skal forhindre al eksport af radioaktivt affald med henblik på deponering i tredjelande. I flere medlemsstater bortskaffes lav- og mellemradioaktivt affald allerede i overfladenære slutdeponeringsanlæg, og i løbet flere årtier med drift af disse overfladenære slutdeponeringsanlæg er der opbygget betydelig erfaring og knowhow inden for affaldshåndtering. For højradioaktivt affald og brugt brændsel udgør dyb geologisk deponering den mest avancerede løsning, som vinder bred accept i ekspertsamfundet i hele verden som den sikreste og mest bæredygtige løsning på den afsluttende håndtering af højradioaktivt affald og brugt brændsel, der betragtes som affald. Medlemsstaterne bør, samtidig med at de bevarer ansvaret for deres politikker for håndtering af deres brugte brændsel og lav-, mellem- eller højradioaktivt affald, indarbejde planlægning og gennemførelse af bortskaffelsesmuligheder i deres nationale politikker, navnlig i henhold til de nationale programmer for håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, som dækker alle typer af brugt brændsel og radioaktivt affald og alle faser i håndteringen af brugt brændsel og radioaktivt affald, fra produktion til bortskaffelse. Indholdet af de nationale programmer er nærmere beskrevet i Rådets direktiv 2011/70/Euratom (10) og omfatter nøgleresultatindikatorer med henblik på en gennemsigtig overvågning af fremskridt. Medlemsstaterne skal regelmæssigt aflægge rapport til Kommissionen om fremskridt med gennemførelsen af de nationale programmer. Af rapporteringen fra medlemsstaterne fra 2021 fremgår det, at der sker betydelige fremskridt med hensyn til realiseringen af de første dybtliggende geologiske deponeringsanlæg på Unionens område. Realistiske løsninger bliver tilgængelige for medlemsstaterne, så de kan udvikle og drive sådanne anlæg inden udgangen af 2050. Derfor sikrer indarbejdelsen af et dertil svarende krav i de tekniske screeningskriterier, at der ikke gøres væsentlig skade på miljøet.

(15)

Det er nødvendigt, at ikkefinansielle og finansielle virksomheder sikrer investorerne en høj grad af gennemsigtighed, hvad angår disses investeringer i aktiviteter i tilknytning til produktion af fossilgas og atomenergi, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier. For at sikre denne gennemsigtighed bør der fastsættes specifikke oplysningskrav for ikkefinansielle og finansielle virksomheder. For at sikre, at de oplysninger, der offentliggøres for investorerne, kan sammenlignes, bør disse oplysninger fremlægges i form af et skema, der klart angiver den andel, som udgøres af fossilgas- og atomenergiaktiviteter i tælleren og, hvis det er relevant, i nævneren for disse virksomheders nøgleresultatindikatorer. For at sikre en høj grad af gennemsigtighed for investorer, der investerer i finansielle produkter, jf. artikel 5 og 6 i forordning (EU) 2020/852, med hensyn til eksponeringer mod fossilgas- og atomenergiaktiviteter, for hvilke der er fastsat tekniske screeningskriterier, vil Kommissionen ændre eller foreslå at ændre oplysningsrammen for disse finansielle produkter, alt efter hvad der er relevant, for at sikre fuld gennemsigtighed i hele disse finansielle produkters livscyklus. For at sikre, at slutinvestorerne let kan identificere sådanne oplysninger vil Kommissionen overveje at ændre kravene om finansiel og forsikringsmæssig rådgivning fra distributører.

(16)

For at øge investorernes tillid bør overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i tilknytning til fossilgasaktiviteter kontrolleres af en uafhængig tredjepart. For at sikre en upartisk og omhyggelig overensstemmelseskontrol bør den uafhængige tredjepart råde over ressourcer og ekspertise til at udføre denne kontrol, være uafhængig, således at der undgås interessekonflikter med ejeren eller finansieringsyderen og bør ikke være involveret i udviklingen eller driften af sådanne fossilgasaktiviteter. Foruden kontrolmekanismen kan finansielle og ikkefinansielle virksomheder være underlagt specifikke kontrolkrav i anden EU-lovgivning om bæredygtig finansiering, som omfatter overholdelse af de tekniske screeningskriterier. I overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2020/852 bør Kommissionen revidere de bestemmelser, som er nødvendige med henblik på oprettelse af mekanismer for kontrol af overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i nævnte forordning.

(17)

Sektorerne for fossilgas og atomenergi er karakteriseret ved en hurtig teknologisk udvikling. Det er derfor nødvendigt regelmæssigt at revidere de tekniske screeningskriterier, som omfatter aktiviteter i tilknytning til energiproduktion i nævnte sektorer, som påkrævet i artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) 2020/852. Derudover bør der i en sådan revision på grundlag af betingelserne i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 tages højde for, om de tidsfrister, der er fastsat i de tekniske screeningskriterier, er hensigtsmæssige.

(18)

Delegeret forordning (EU) 2021/2139 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 (11) bør derfor ændres. Ændringerne af delegeret forordning (EU) 2021/2139 og delegeret forordning (EU) 2021/2178 giver ikke mandat til nogen investeringer, men har til formål at hjælpe de finansielle markeder og investorer med på grundlag af strenge betingelser at identificere relevante gas- og atomrelaterede aktiviteter, som er nødvendige for omstillingen af medlemsstaternes energisystemer i retning af klimaneutralitet i overensstemmelse med Unionens klimamål og -forpligtelser.

(19)

Ændringerne af delegeret forordning (EU) 2021/2139 og delegeret forordning (EU) 2021/2178, som er fastsat i nærværende delegerede forordning, er tæt forbundne. For at sikre sammenhæng mellem nævnte bestemmelser, som bør træde i kraft på samme tid, for at fremme et samlet overblik over de retlige rammer for interessenter og for at lette anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 er det nødvendigt at samle disse bestemmelser i én enkelt forordning.

(20)

Det er nødvendigt at give ikkefinansielle og finansielle virksomheder tilstrækkelig tid til at vurdere, hvorvidt deres økonomiske aktiviteter i tilknytning til fossilgas og atomenergi er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i nærværende forordning, og til at rapportere på grundlag af denne vurdering i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2021/2178. Datoen for anvendelse af denne forordning bør derfor udskydes til den 1. januar 2023 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af delegeret forordning (EU) 2021/2139

I delegeret forordning (EU) 2021/2139 foretages følgende ændringer:

Følgende indsættes som artikel 2a:

»Artikel 2a

Revision

Når Kommissionen foretager den revurdering, der er omhandlet i artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) 2020/852, revurderer og vurderer den også, om det er nødvendigt at ændre de datoer, der er angivet i afsnit 4.27, 4.28, 4.29, punkt 1, litra b), afsnit 4.30, punkt 1, litra b), og afsnit 4.31, punkt 1, litra b), i bilag I.

Ved eventuelle ændringer af de datoer, der er angivet i afsnit 4.27, punkt 2, og afsnit 4.28, punkt 2, i bilag I, tages der hensyn til den tekniske udvikling på EU-plan og på verdensplan inden for markedsføring af brændsel, som er modstandsdygtigt over for ulykker.«

2)	Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning.

3)	Bilag II ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2

Ændringer af delegeret forordning (EU) 2021/2178

I delegeret forordning (EU) 2021/2178 foretages følgende ændringer:

I artikel 8 indsættes følgende som stk. 6, 7 og 8:

»6. Ikkefinansielle og finansielle virksomheder skal oplyse det beløb og den andel, der udgøres af:

a)	de økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er omhandlet i afsnit 4.26, 4.27 og 4.28 i bilag I og II til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren og nævneren for deres nøgleresultatindikatorer

b)	de økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er omhandlet i afsnit 4.26, 4.27 og 4.28 i bilag I og II til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for deres nøgleresultatindikatorer

c)	de atomenergirelaterede aktiviteter, som ikke er omfattet af klassificeringssystemet, i tælleren for deres nøgleresultatindikatorer.

7. Ikkefinansielle og finansielle virksomheder skal oplyse det beløb og den andel, der udgøres af:

a)	de økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er omhandlet i afsnit 4.29, 4.30 og 4.31 i bilag I og II til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren og nævneren for deres nøgleresultatindikatorer

b)	de økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er omhandlet i afsnit 4.29, 4.30 og 4.31 i bilag I og II til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for deres nøgleresultatindikatorer

c)	de fossilgasrelaterede aktiviteter, som ikke er omfattet af klassificeringssystemet, i tælleren for deres nøgleresultatindikatorer.

8. De i stk. 6 og 7 omhandlede oplysninger fremlægges i form af tabeller ved anvendelse af de skemaer, der er angivet i bilag XII til nærværende forordning.«

2)	Teksten i bilag III til nærværende forordning tilføjes som bilag XII.

Artikel 3

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2023.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.

(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EUT L 442 af 9.12.2021, s. 1).

(3) Meddelelse fra Kommissionen af 21. april 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU-klassificeringssystemet, virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, bæredygtighedspræferencer og tillidsforpligtelser: kanalisering af finansiering i retning af den europæiske grønne pagt (COM(2021) 188 final) og meddelelsen fra Kommissionen af 6. juli 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi (COM(2021) 390 final).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(5) Rapporten fra ekspertgruppen findes her: https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/business_economy_euro/banking_and_finance/documents/200309-sustainable-finance-teg-final-report-taxonomy_en.pdf.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(7) Rapporten fra Det Fælles Forskningscenter: »Technical assessment of nuclear energy with respect to the »do no significant harm« criteria of Regulation (EU) 2020/852 (»Taxonomy Regulation«)« kan tilgås her: https://ec.europa.eu/info/file/210329-jrc-report-nuclear-energy-assessment_en.

(8) Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).

(9) Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 af 2. december 1999 om bestemmelse af, hvilke investeringsprojekter der skal meddeles Kommissionen i henhold til artikel 41 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EFT L 315 af 9.12.1999, s. 1).

(10) Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48).

(11) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 af 6. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af overholdelse af denne oplysningsforpligtelse (EUT L 443 af 10.12.2021, s. 9).

BILAG I

I bilag I til delegeret forordning (EU) 2021/2139 indsættes følgende som afsnit 4.26, 4.27, 4.28, 4.29, 4.30 og 4.31:

»4.26. Prækommercielle faser af avancerede teknologier til produktion af energi fra nukleare processer med en minimal mængde affald fra brændselskredsløbet

Beskrivelse af aktiviteten

Forskning inden for samt udvikling, demonstration og ibrugtagning af innovative elproduktionsanlæg, som har fået licens af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende national ret, og som producerer energi fra nukleare processer med en minimal mængde affald fra brændselskredsløbet.

Aktiviteten er klassificeret under NACE-kode M72 og M72.1 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en aktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den er i overensstemmelse med de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Generelle kriterier vedrørende væsentlige bidrag til modvirkning af klimaændringer og princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«.

Projektet vedrørende den økonomiske aktivitet (»projektet«) gennemføres i en medlemsstat, som opfylder alle de følgende betingelser:

a)	medlemsstaten har gennemført Rådets direktiv 2009/71/Euratom (1) og Rådets direktiv 2011/70/Euratom (2) fuldt ud

medlemsstaten overholder traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratomtraktaten«) og den lovgivning, der er vedtaget på grundlag heraf, navnlig direktiv 2009/71/Euratom, direktiv 2011/70/Euratom og Rådets direktiv 2013/59/Euratom (*3), samt gældende EU-miljølovgivning, som er vedtaget i henhold til artikel 192 i TEUF, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (*4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (*5)

c)	medlemsstaten har fra datoen for godkendelsen af projektet oprettet en fond for håndtering af radioaktivt affald og en fond for nedlukning af atomanlæg, som kan kombineres

d)	medlemsstaten har påvist, at den ved udløbet af atomkraftværkets forventede levetid vil have ressourcer til rådighed, som svarer til de anslåede omkostninger ved håndtering af radioaktivt affald og nedlukning i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2006/851/Euratom (*6)

medlemsstaten råder over driftsklare deponeringsanlæg for alt meget lavradioaktivt affald og lav- og mellemaktivt radioaktivt affald, som er meddelt Kommissionen i henhold til Euratomtraktatens artikel 41 eller artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 og indgår i det nationale program, der er ajourført i henhold til direktiv 2011/70/Euratom

medlemsstaten har en dokumenteret plan med udførlige skridt med henblik på inden udgangen af 2050 at råde over et driftsklart deponeringsanlæg for højradioaktivt affald, hvori alle de følgende elementer beskrives:

i)	strategier eller planer og tekniske løsninger med hensyn til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald fra frembringelse til deponering

ii)	strategier eller planer for perioden efter lukning af et deponeringsanlæg inden for anlæggets levetid, herunder den periode, i hvilken der opretholdes fyldestgørende kontrol, og de metoder, der skal anvendes for at bevare viden om det pågældende anlæg på lang sigt

iii)	ansvarsområderne med henblik på gennemførelse af planen og nøgleresultatindikatorerne for overvågning af fremskridt med planen

iv)	omkostningsvurderinger og finansieringsordninger.

Med henblik på litra f) kan medlemsstaterne anvende planer, der er udarbejdet som led i det nationale program, der er påkrævet i henhold til artikel 11 og 12 i direktiv 2011/70/Euratom.

Projektet er en del af et EU-finansieret forskningsprogram, eller projektet er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med Euratomtraktatens artikel 41 eller med artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999, hvis en af disse bestemmelser finder anvendelse, Kommissionen har afgivet udtalelse om projektet i overensstemmelse med Euratomtraktatens artikel 43, og der er på tilfredsstillende vis taget højde for alle de spørgsmål, der rejses i udtalelsen, og som er relevante for anvendelsen af artikel 10, stk. 2, og artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 og af de tekniske screeningskriterier, der fastsat i dette afsnit.

Den pågældende medlemsstat har forpligtet sig til hvert femte år at aflægge rapport til Kommissionen om alle følgende elementer:

a)	tilstrækkeligheden af de samlede ressourcer, der er nævnt i punkt 1, litra c)

b)	de reelle fremskridt med gennemførelsen af den plan, der er nævnt i punkt 1, litra f).

På grundlag af rapporterne undersøger Kommissionen tilstrækkeligheden af de samlede ressourcer i fonden for håndtering af radioaktivt affald og fonden for nedlukning af atomanlæg, som er nævnt i punkt 1, litra c), og fremskridtene med gennemførelsen af den dokumenterede plan, der er nævnt i punkt 1, litra f), og den kan afgive en udtalelse til den pågældende medlemsstat.

Aktiviteten er i overensstemmelse med national lovgivning, som gennemfører den lovgivning, der er nævnt i punkt 1, litra a) og b), herunder med hensyn til evaluering, navnlig gennem stresstest af modstandsdygtigheden af de atomkraftværker, der er beliggende på Unionens område, over for ekstreme naturkatastrofer, heriblandt jordskælv. Aktiviteten finder således sted på en medlemsstats område, hvor den, der driver et atomanlæg:

a)	har fremlagt dokumentation for den nukleare sikkerhed, hvis omfang og detaljeringsgrad står i forhold til farens potentielle omfang og karakter af relevans for det nukleare anlæg og dets placering (artikel 6, litra b), i direktiv 2009/71/Euratom)

b)	har truffet foranstaltninger i tilknytning til dybdeforsvar for bl.a. at sikre, at følgerne af ekstreme eksterne naturbetingede og utilsigtede menneskeskabte farer minimeres (artikel 8b, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom)

c)	har foretaget en placerings- og anlægsspecifik vurdering, hvis den, der driver anlægget har ansøgt om tilladelse til at opføre eller drive et nukleart anlæg (artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom).

Aktiviteten opfylder kravene i direktiv 2009/71/Euratom, hvilket understøttes af de seneste internationale retningslinjer fra Den Internationale Atomenergiorganisation (»IAEA«) og Western European Nuclear Regulator's Association (»WENRA«), som bidrager til at øge nye og eksisterende atomkraftværkers modstandsdygtighed og evne til at håndtere ekstreme naturkatastrofer, heriblandt oversvømmelser og ekstreme vejrforhold.

Radioaktivt affald som omhandlet i punkt 1, litra e) og f), bortskaffes i den medlemsstat, hvor det blev frembragt, medmindre der foreligger en aftale mellem den pågældende medlemsstat og bestemmelsesmedlemsstaten som fastsat i direktiv 2011/70/Euratom. I så tilfælde har bestemmelsesmedlemsstaten indført programmer for håndtering og bortskaffelse af radioaktivt affald og råder over et velegnet deponeringsanlæg, som er i drift, i overensstemmelse med kravene i direktiv 2011/70/Euratom.

Yderligere kriterier vedrørende væsentlige bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten har til formål at producere eller producerer elektricitet ved hjælp af atomenergi. Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra elproduktion fra atomenergi ligger under tærsklen på 100 g CO2e/kWh.

Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018.

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Yderligere kriterier vedrørende princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«

2)	Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

Aktiviteten opfylder kravene i artikel 6, litra b), artikel 8b, stk. 1, litra a), og artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom.

Aktiviteten opfylder kravene i direktiv 2009/71/Euratom, som er gennemført i overensstemmelse med IAEA's og WENRA's internationale retningslinjer vedrørende ekstreme naturkatastrofer, heriblandt oversvømmelser og ekstreme vejrforhold.

3)	Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

Risici for miljøforringelse i forbindelse med bevarelse af vandkvaliteten og undgåelse af vandstress konstateres og håndteres i overensstemmelse med en forvaltningsplan for vandanvendelse og -beskyttelse, der er udarbejdet i samråd med berørte interessenter.

For at begrænse termiske anomalier i forbindelse med udledningen af spildvarme kontrollerer de, der driver atomkraftværker inde i landet, som anvender vandkøling, ved at der tages vand fra en flod eller en sø, følgende:

a)	den maksimale temperatur i det modtagende ferskvandsområde efter blanding og

b)	den maksimale temperaturforskel mellem det udledte kølevand og det modtagende ferskvandsområde.

Temperaturkontrollen gennemføres i overensstemmelse med de individuelle licensbetingelser for de specifikke operationer, hvis det er relevant, eller tærskelværdier i overensstemmelse med EU-retten.

Aktiviteten er i overensstemmelse med standarderne i henhold til Industry Foundation Classes (IFC).

Atomaktiviteter udøves i overensstemmelse med kravene om drikkevand i direktiv 2000/60/EF og direktiv 2013/51/Euratom om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand.

4)	Omstilling til en cirkulær økonomi

Der er indført en plan for håndtering af både ikkeradioaktivt og radioaktivt affald, som sikrer maksimalt genbrug eller maksimal genanvendelse af sådant affald ved levetidens udløb i overensstemmelse med affaldshierarkiet, herunder gennem kontraktlige aftaler med affaldshåndteringspartnere, afspejling i finansielle prognoser eller officiel projektdokumentation.

I forbindelse med drift og nedlukning minimeres mængden af radioaktivt affald, og mængden af frigivelsesmaterialer maksimeres i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og under opfyldelse af kravene om strålingsbeskyttelse i direktiv 2013/59/Euratom.

Der er indført en finansieringsordning for at sikre tilstrækkelig finansiering til alle nedlukningsaktiviteter og til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og henstilling 2006/851/Euratom.

Der foretages en vurdering af virkninger på miljøet forud for opførelsen af et atomkraftværk i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU. De nødvendige afbødnings- og kompensationsforanstaltninger gennemføres.

De relevante elementer i dette afsnit er omfattet af medlemsstaternes rapporter til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2011/70/Euratom.

5)	Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

De ikkeradioaktive emissioner ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg. Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

For atomkraftværk med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.

Radioaktive udledninger til luft, vandområder og landområder (jord) opfylder de individuelle licensbetingelser for de specifikke operationer, hvis det er relevant, eller overholder de nationale tærskelværdier i overensstemmelse med direktiv 2013/51/Euratom (*7) og direktiv 2013/59/Euratom.

Brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald håndteres på sikker og ansvarlig vis i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom.

Der findes en tilstrækkelig kapacitet til midlertidig oplagring for projektet, samtidig med at der er indført nationale planer for bortskaffelse for at minimere varigheden af midlertidig oplagring i overensstemmelse med bestemmelsen i direktiv 2011/70/Euratom, i henhold til hvilken oplagring af radioaktivt affald, herunder langsigtet oplagring, betragtes som en midlertidig løsning, men ikke som et alternativ til bortskaffelse.

6)	Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

For lokaliteter/operationer i eller nær biodiversitetsfølsomme områder, som sandsynligvis har væsentlige indvirkninger på biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-nettet af beskyttede områder, områder på UNESCO's verdensarvsliste og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder), er der gennemført en passende vurdering, hvis det er relevant, og på grundlag af konklusionerne heri gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger.

Lokaliteterne/operationerne må ikke være til skade for bevaringsstatussen for nogen af de levesteder og arter, der findes i beskyttede områder.

4.27. Opførelse og sikker drift af nye atomkraftværker med henblik på el- eller varmeproduktion, herunder på brintproduktion, ved anvendelse af de bedste tilgængelige teknologier

Med henblik på dette afsnit forstås ved bedste tilgængelige teknologier de teknologier, som fuldt ud opfylder kravene i direktiv 2009/71/Euratom og fuldt ud overholder IAEA-standardernes seneste tekniske parametre og WENRA's sikkerhedsmål og referenceniveauer.

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse og sikker drift af nye atomanlæg, for hvilke medlemsstaternes kompetente myndigheder har udstedt en byggetilladelse inden udgangen af 2045 i overensstemmelse med gældende national ret, med henblik på elproduktion eller varmebehandling, herunder med henblik på fjernvarme eller industrielle processer såsom brintproduktion (nye atomanlæg) samt sikkerhedsopgraderinger heraf.

Aktiviteten er klassificeret under NACE-kode D35.11 og F42.22 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Generelle kriterier vedrørende væsentlige bidrag til modvirkning af klimaændringer og princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«.

Projektet vedrørende den økonomiske aktivitet (»projektet«) gennemføres i en medlemsstat, som opfylder alle de følgende betingelser:

a)	medlemsstaten har gennemført Rådets direktiv 2009/71/Euratom og Rådets direktiv 2011/70/Euratom fuldt ud

medlemsstaten overholder Euratomtraktaten og den lovgivning, der er vedtaget på grundlag heraf, navnlig direktiv 2009/71/Euratom, direktiv 2011/70/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom, samt gældende EU-miljølovgivning, som er vedtaget i henhold til artikel 192 i TEUF, navnlig direktiv 2011/92/EU og direktiv 2000/60/EF

c)	medlemsstaten har fra datoen for godkendelsen af projektet oprettet en fond for håndtering af radioaktivt affald og en fond for nedlukning af atomanlæg, som kan kombineres

d)	medlemsstaten har påvist, at den ved udløbet af atomkraftværkets forventede levetid vil have ressourcer til rådighed, som svarer til de anslåede omkostninger ved håndtering af radioaktivt affald og nedlukning i overensstemmelse med henstilling 2006/851/Euratom

i)	strategier eller planer og tekniske løsninger med hensyn til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald fra frembringelse til deponering

ii)	strategier eller planer for perioden efter lukning af et deponeringsanlæg inden for anlæggets levetid, herunder den periode, i hvilken der opretholdes fyldestgørende kontrol, og de metoder, der skal anvendes for at bevare viden om det pågældende anlæg på lang sigt

iii)	ansvarsområderne med henblik på gennemførelse af planen og nøgleresultatindikatorerne for overvågning af fremskridt med planen

iv)	omkostningsvurderinger og finansieringsordninger.

Med henblik på litra f) kan medlemsstaterne anvende de planer, der er udarbejdet som led i det nationale program, der er påkrævet i henhold til artikel 11 og 12 i direktiv 2011/70/Euratom.

Projektet anvender fuldt ud den bedste tilgængelige teknologi og fra 2025 brændstof, som er modstandsdygtigt over for ulykker. Teknologien er certificeret og godkendt af den nationale tilsynsmyndighed.

Projektet er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med Euratomtraktatens artikel 41 eller med artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999, hvis en af disse bestemmelser finder anvendelse, Kommissionen har afgivet udtalelse om projektet i overensstemmelse med artikel Euratomtraktatens artikel 43, og der er på tilfredsstillende vis taget højde for alle de spørgsmål, der rejses i udtalelsen, og som er relevante for anvendelsen af artikel 10, stk. 2, og artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 og af de tekniske screeningskriterier, der fastsat i dette afsnit.

Den pågældende medlemsstat har forpligtet sig til hvert femte år at aflægge rapport til Kommissionen om alle følgende elementer:

a)	tilstrækkeligheden af de samlede ressourcer, der er nævnt i punkt 1, litra c)

b)	de reelle fremskridt med gennemførelsen af den plan, der er nævnt i punkt 1, litra f).

Fra 2025 og mindst hvert 10. år reviderer Kommissionen de tekniske parametre, som svarer til den bedste tilgængelige teknologi, på grundlag af vurderingen foretaget af Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder (»ENSREG«).

a)	har fremlagt dokumentation for den nukleare sikkerhed, hvis omfang og detaljeringsgrad står i forhold til farens potentielle omfang og karakter af relevans for det nukleare anlæg og dets placering (artikel 6, litra b), i direktiv 2009/71/Euratom)

b)	har truffet foranstaltninger i tilknytning til dybdeforsvar for bl.a. at sikre, at følgerne af ekstreme eksterne naturbetingede og utilsigtede menneskeskabte farer minimeres (artikel 8b, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom)

c)	har foretaget en placerings- og anlægsspecifik vurdering, hvis den, der driver anlægget har ansøgt om tilladelse til at opføre eller drive et nukleart anlæg (artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom).

Aktiviteten opfylder kravene i direktiv 2009/71/Euratom, hvilket understøttes af IAEA's og WENRA's seneste internationale retningslinjer, som bidrager til at øge nye og eksisterende atomkraftværkers modstandsdygtighed og evne til at håndtere ekstreme naturkatastrofer, heriblandt oversvømmelser og ekstreme vejrforhold.

Yderligere kriterier vedrørende væsentlige bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten produceres der elektricitet ved hjælp af atomenergi. Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra elproduktion fra atomenergi ligger under tærsklen på 100 g CO2e/kWh.

Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018.

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Yderligere kriterier vedrørende princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«

2)	Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

Aktiviteten opfylder kravene i artikel 6, litra b), artikel 8b, stk. 1, litra a), og artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom.

3)	Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

a)	den maksimale temperatur i det modtagende ferskvandsområde efter blanding og

b)	den maksimale temperaturforskel mellem det udledte kølevand og det modtagende ferskvandsområde.

Temperaturkontrollen gennemføres i overensstemmelse de individuelle licensbetingelser for de specifikke operationer, hvis det er relevant, eller tærskelværdier i overensstemmelse med EU-retten.

Aktiviteten er i overensstemmelse med standarderne i henhold til Industry Foundation Classes (IFC).

4)	Omstilling til en cirkulær økonomi

De relevante elementer i dette afsnit er omfattet af medlemsstaternes rapporter til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2011/70/Euratom.

5)	Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald håndteres på sikker og ansvarlig vis i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom.

Der findes en tilstrækkelig kapacitet til midlertidig oplagring for projektet, samtidig med at der er indført nationale planer for bortskaffelse for at minimere varigheden af midlertidig oplagring i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom, i henhold til hvilket oplagring af radioaktivt affald, herunder langsigtet oplagring, betragtes som en midlertidig løsning, men ikke som et alternativ til bortskaffelse.

6)	Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Lokaliteterne/operationerne må ikke være til skade for bevaringsstatussen for nogen af de levesteder og arter, der findes i beskyttede områder.

4.28. Elproduktion fra atomenergi i eksisterende anlæg

Beskrivelse af aktiviteten

Ændringer af eksisterende atomanlæg med henblik på forlængelse, som medlemsstaternes kompetente myndigheder har givet tilladelse til inden udgangen af 2040 i overensstemmelse med gældende national ret, af driftstiden for sikker drift af atomanlæg, som producerer elektricitet eller varme fra atomenergi (»atomkraftværker«).

Aktiviteten er klassificeret under NACE-kode D35.11 og F42.22 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Generelle kriterier vedrørende væsentlige bidrag til modvirkning af klimaændringer og princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«.

Projektet vedrørende den økonomiske aktivitet (»projektet«) gennemføres i en medlemsstat, som opfylder alle de følgende betingelser:

a)	medlemsstaten har gennemført Rådets direktiv 2009/71/Euratom og Rådets direktiv 2011/70/Euratom fuldt ud

medlemsstaten overholder Euratomtraktaten og den lovgivning, der er vedtaget på grundlag heraf, navnlig direktiv 2009/71/Euratom, direktiv 2011/70/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom, og gældende EU-miljølovgivning, som er vedtaget i henhold til artikel 192 i TEUF, navnlig direktiv 2011/92/EU og direktiv 2000/60/EF

c)	medlemsstaten har fra datoen for godkendelsen af projektet oprettet en fond for håndtering af radioaktivt affald og en fond for nedlukning af atomanlæg, som kan kombineres

d)	medlemsstaten har påvist, at den ved udløbet af atomkraftværkets forventede levetid vil have ressourcer til rådighed, som svarer til de anslåede omkostninger ved håndtering af radioaktivt affald og nedlukning i overensstemmelse med henstilling 2006/851/Euratom

for projekter, der godkendes efter 2025, har medlemsstaten en dokumenteret plan med udførlige skridt med henblik på inden udgangen af 2050 at råde over et driftsklart deponeringsanlæg for højradioaktivt affald, hvori alle de følgende elementer beskrives:

i)	strategier eller planer og tekniske løsninger med hensyn til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald fra frembringelse til deponering

ii)	strategier eller planer for perioden efter lukning af et deponeringsanlæg inden for anlæggets levetid, herunder den periode, i hvilken der opretholdes fyldestgørende kontrol, og de metoder, der skal anvendes for at bevare viden om det pågældende anlæg på lang sigt

iii)	ansvarsområderne med henblik på gennemførelse af planen og nøgleresultatindikatorerne for overvågning af fremskridt med planen

iv)	omkostningsvurderinger og finansieringsordninger.

Med henblik på litra f) kan medlemsstaterne anvende de planer, der er udarbejdet som led i det nationale program, der er påkrævet i henhold til artikel 11 og 12 i direktiv 2011/70/Euratom.

Det opgraderede projekt gennemfører enhver praktisk gennemførlig forbedring af sikkerheden og gør fra 2025 brug af brændstof, der er modstandsdygtigt over for ulykker. Teknologien er certificeret og godkendt af den nationale tilsynsmyndighed.

Den pågældende medlemsstat har forpligtet sig til hvert femte år at aflægge rapport til Kommissionen om alle følgende elementer:

a)	tilstrækkeligheden af de samlede ressourcer, der er nævnt i punkt 1, litra c)

b)	de reelle fremskridt med gennemførelsen af den plan, der er nævnt i punkt 1, litra f).

Aktiviteten er i overensstemmelse med national lovgivning, som gennemfører den lovgivning, der er nævnt i punkt 1, litra a) og b), herunder med hensyn til evaluering, navnlig gennem stresstest af modstandsdygtigheden af Unionens atomkraftværker over for ekstreme naturkatastrofer, heriblandt jordskælv. Aktiviteten finder således sted på en medlemsstats område, hvor den, der driver et atomanlæg:

a)	har fremlagt dokumentation for den nukleare sikkerhed, hvis omfang og detaljeringsgrad står i forhold til farens potentielle omfang og karakter af relevans for det nukleare anlæg og dets placering (artikel 6, litra b), i direktiv 2009/71/Euratom)

b)	har truffet foranstaltninger i tilknytning til dybdeforsvar for bl.a. at sikre, at følgerne af ekstreme eksterne naturbetingede og utilsigtede menneskeskabte farer minimeres (artikel 8b, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom)

c)	har foretaget en placerings- og anlægsspecifik vurdering, hvis den, der driver anlægget har ansøgt om tilladelse til at opføre eller drive et nukleart anlæg (artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom).

Yderligere kriterier vedrørende væsentlige bidrag til modvirkning af klimaændringer

Ved aktiviteten produceres der elektricitet ved hjælp af atomenergi. Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra elproduktion fra atomenergi ligger under tærsklen på 100 g CO2e/kWh.

Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018.

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Yderligere kriterier vedrørende princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«

2)	Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

Aktiviteten opfylder kravene i artikel 6, litra b), artikel 8b, stk. 1, litra a), og artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom.

3)	Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

a)	den maksimale temperatur i det modtagende ferskvandsområde efter blanding og

b)	den maksimale temperaturforskel mellem det udledte kølevand og det modtagende ferskvandsområde.

Aktiviteten er i overensstemmelse med standarderne i henhold til Industry Foundation Classes (IFC).

4)	Omstilling til en cirkulær økonomi

De relevante elementer i dette afsnit er omfattet af medlemsstaternes rapporter til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2011/70/Euratom.

5)	Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald håndteres på sikker og ansvarlig vis i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom.

Der findes en tilstrækkelig kapacitet til midlertidig oplagring for projektet, samtidig med at der er indført nationale planer for bortskaffelse for at minimere varigheden af midlertidig oplagring i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom, i henhold til hvilket oplagring af radioaktivt affald, herunder langsigtet oplagring, betragtes som en midlertidig løsning, men ikke som et alternativ til bortskaffelse.

6)	Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Lokaliteterne/operationerne må ikke være til skade for bevaringsstatussen for nogen af de levesteder og arter, der findes i beskyttede områder.

4.29. Elproduktion fra fossile gasformige brændstoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved anvendelse af fossile gasformige brændstoffer. Denne aktivitet omfatter ikke elproduktion, hvor der udelukkende anvendes vedvarende ikkefossile gasformige og flydende brændstoffer, jf. dette bilags afsnit 4.7, og biogas og flydende biobrændsel, jf. dette bilags af afsnit 4.8.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til flere NACE-koder, navnlig D35.11 og F42.22, i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

En økonomisk aktivitet i denne kategori er en omstillingsaktivitet som omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, når den efterlever de i dette afsnit fastsatte tekniske screeningskriterier.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af varme/køling fra gasformige brændstoffer er lavere end 100 g CO2e/kWh.

Vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes på grundlag af projektspecifikke data, hvor sådanne foreligger, som beskrevet i henstilling 2013/179/EU eller alternativt ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018.

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Hvis anlæggene omfatter en hvilken som helst form for reduktion, herunder kulstofopsamling eller anvendelse af vedvarende eller kulstoffattige gasser, efterlever den pågældende reduktionsaktivitet kriterierne i det relevante afsnit i dette bilag, hvis det er relevant.

Hvis den CO2, der ellers ville blive udledt fra elproduktionen, opfanges med henblik på underjordisk oplagring, transporteres og lagres denne CO2 under jorden i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

anlæg, for hvilke byggetilladelsen er udstedt senest den 31. december 2030, opfylder alle de følgende krav:

i)	de direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh af den producerede energi, eller de årlige direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten overstiger ikke et gennemsnit på max. 550 kg CO2e/kW af anlæggets kapacitet over 20 år

ii)

den elektricitet, som skal udskiftes, kan ikke produceres fra vedvarende energikilder på grundlag af en sammenlignende vurdering af det mest omkostningseffektive og teknisk gennemførlige vedvarende alternativ for den samme identificerede kapacitet. Resultatet af denne sammenlignende vurdering offentliggøres og er genstand for en høring af interessenter

iii)	aktiviteten erstatter en eksisterende elproduktionsaktivitet med høje emissioner, som anvender faste eller flydende fossile brændstoffer

iv)	den nyinstallerede produktionskapacitet overstiger ikke det udskiftede anlægs kapacitet med mere end 15 %

anlægget er udformet og opført med henblik på anvendelse af vedvarende og/eller kulstoffattige gasformige brændstoffer, og omstillingen til fuld udnyttelse af vedvarende og/eller kulstoffattige gasformige brændstoffer finder sted senest den 31. december 2035 med et tilsagn og en kontrollerbar plan, som er godkendt af virksomhedens ledelsesorgan

vi)	udskiftningen fører til en reduktion af emissionerne på mindst 55 % af drivhusgasemissionerne i løbet af den nyinstallerede produktionskapacitets levetid

vii)

hvis aktiviteten finder sted på en medlemsstats område, hvor der anvendes kul til energiproduktion, har denne medlemsstat givet tilsagn om at udfase brugen af energiproduktion fra kul og har meddelt dette i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (*8), eller i en anden retsakt.«

Efterlevelse af kriterierne i punkt 1, litra b), kontrolleres af en uafhængig tredjepart. Den uafhængige tredjepartsverifikator råder over de nødvendige ressourcer og ekspertise til at foretage en sådan kontrol. Den uafhængige tredjepartsverifikator må ikke have en interessekonflikt med ejeren eller bidragyderen og er ikke involveret i udviklingen eller udøvelsen af aktiviteten. Den uafhængige tredjepartsverifikator foretager med behørig omhu kontrollen af opfyldelsen af de tekniske screeningskriterier. Navnlig offentliggør og fremsender den uafhængige tredjepart hvert år en rapport til Kommissionen, som

a)	certificerer niveauet af direkte drivhusgasemissioner som omhandlet i punkt 1, litra b), nr. i)

b)	hvis det er relevant, vurderer, om de årlige direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten befinder sig i et troværdigt forløb hen imod opfyldelse af den gennemsnitlige tærskel over 20 år som omhandlet i punkt 1, litra b), nr. i)

c)	vurderer, om aktiviteten befinder sig i et troværdigt forløb hen imod opfyldelse af punkt 1, litra b), nr. v).

Når den uafhængige tredjepartsverifikator foretager den vurdering, der er omhandlet i punkt 1, litra b), tager denne særligt hensyn til de planlagte årlige direkte drivhusgasemissioner for hvert år i forløbet, de reelle årlige direkte drivhusgasemissioner, de planlagte og reelle driftstimer samt den planlagte og reelle anvendelse af vedvarende eller kulstoffattige gasser.

Med udgangspunkt i de rapporter, som Kommissionen har modtaget, kan den afgive en udtalelse til de relevante operatører. Kommissionen tager hensyn til disse rapporter, når den foretager den revurdering, der er omhandlet i artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) 2020/852.

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)	ved opførelse installeres måleudstyr til overvågning af fysiske emissioner, f.eks. emissioner fra metanlækage, eller der indføres et lækagedetektions- og reparationsprogram

b)	ved drift rapporteres fysisk måling af emissioner, og lækage elimineres.

Hvis der ved aktiviteten anvendes en blanding af fossile gasformige brændstoffer med gasformige eller flydende biobrændsler, opfylder den biomasse fra landbrug, der anvendes til produktion af biobrændsler, kriterierne i artikel 29, stk. 2-5, i direktiv (EU) 2018/2001, mens skovbiomasse opfylder kriterierne i nævnte direktivs artikel 29, stk. 6 og 7.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)	Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)	Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)	Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)	Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Emissionerne ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i de seneste relevante BAT-konklusioner, herunder BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg.

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

For fyringsanlæg med en indfyret termisk effekt på mere end 1 MW, men under tærskelværdierne for anvendelse af BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg, ligger emissionerne under de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, del 2, til direktiv (EU) 2015/2193.

6)	Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.30. Højeffektiv kraftvarmeproduktion og elproduktion fra fossile gasformige brændstoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, renovering og drift af anlæg til kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet, som anvender fossile gasformige brændstoffer. Denne aktivitet omfatter ikke højeffektiv kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet, hvor der udelukkende anvendes vedvarende ikkefossile gasformige og flydende brændstoffer, jf. dette bilags afsnit 4.19, og biogas og flydende biobrændsel, jf. dette bilags af afsnit 4.20.

De økonomiske aktiviteter i denne kategori kan knyttes til NACE-kode D35.11 og D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet fra gasformige brændstoffer er lavere end 100 g CO2e pr. 1 kWh energiproduktion fra kraftvarmeproduktionen.

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

Hvis anlæggene omfatter en hvilken som helst form for reduktion, herunder kulstofopsamling eller anvendelse af vedvarende eller kulstoffattige gasser, er den pågældende reduktionsaktivitet i overensstemmelse med de relevante afsnit i dette bilag, hvis det er relevant. Hvis den CO2, der udledes fra elproduktionen, opfanges, skal denne CO2 overholde de emissionsgrænser, der er fastsat i dette afsnits punkt 1, og den skal transporteres og lagres under jorden på en måde, der opfylder de tekniske screeningskriterier for transport af CO2 og lagring af CO2, som er fastsat i henholdsvis afsnit 5.11 og 5.12 i dette bilag.

anlæg, for hvilke byggetilladelsen er udstedt senest den 31. december 2030, opfylder alle de følgende krav:

i)	aktiviteten opnår primærenergibesparelser på mindst 10 % sammenlignet med henvisningerne til separat produktion af varme og elektricitet. Primærenergibesparelserne beregnes på grundlag af de formler, der er fastsat i direktiv 2012/27/EU

ii)	de direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh af den producerede energi

iii)

den elektricitet og/eller varme/køling, som skal udskiftes, kan ikke produceres fra vedvarende energikilder på grundlag af en sammenlignende vurdering af det mest omkostningseffektive og teknisk gennemførlige vedvarende alternativ for den samme identificerede kapacitet. Resultatet af denne sammenlignende vurdering offentliggøres og er genstand for en høring af interessenter

iv)	aktiviteten erstatter en eksisterende aktivitet i form af kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet, som har høje emissioner, en separat varme-/køleproduktionsaktivitet eller en separat elproduktionsaktivitet, der anvender faste eller flydende fossile brændstoffer

v)	den nyinstallerede produktionskapacitet overstiger ikke det udskiftede anlægs kapacitet

vi)

vii)	udskiftningen fører til en reduktion af emissionerne på mindst 55 % drivhusgasemissioner pr. KWh produceret energi

viii)

renoveringen af anlægget øger ikke anlæggets produktionskapacitet

ix)

hvis aktiviteten finder sted på en medlemsstats område, hvor der anvendes kul til energiproduktion, har denne medlemsstat givet tilsagn om at udfase brugen af energiproduktion fra kul og har meddelt dette i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999, eller i en anden retsakt.

a)	certificerer niveauet af direkte drivhusgasemissioner som omhandlet i punkt 1, litra b), nr. ii)

b)	vurderer, om aktiviteten befinder sig i et troværdigt forløb hen imod opfyldelse af punkt 1, litra b), nr. vi).

Med udgangspunkt i de rapporter, som Kommissionen har modtaget, kan den afgive en udtalelse til de berørte operatører. Kommissionen tager hensyn til disse rapporter, når den foretager den revurdering, der er omhandlet i artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) 2020/852.

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)	ved opførelse installeres måleudstyr til overvågning af fysiske emissioner, herunder emissioner fra metanlækage, eller der indføres et lækagedetektions- og reparationsprogram

b)	ved drift rapporteres fysisk måling af metanemissioner, og eventuelle lækager elimineres.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)	Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)	Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)	Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)	Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)	Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.31. Kraftvarmeproduktion fra fossile gasformige brændstoffer i et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, renovering og drift af varmeproduktionsanlæg, som producerer varme/køling ved hjælp af fossile gasformige brændstoffer, der er koblet sammen med effektiv fjernvarme- og fjernkøling, jf. artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU. Denne aktivitet omfatter ikke produktion af varme/køling i et effektivt fjernvarmesystem, hvor der udelukkende anvendes vedvarende ikkefossile gasformige og flydende brændstoffer, jf. dette bilags afsnit 4.23, og biogas og flydende biobrændsel, jf. dette bilags afsnit 4.24.

Aktiviteten er klassificeret under NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

Vugge-til-grav-drivhusgasemissionerne fra produktion af varme/køling fra gasformige brændstoffer er lavere end 100 g CO2e/kWh. Besparelser i vugge til grav-drivhusgasemissioner beregnes som beskrevet i Kommissionens henstilling 2013/179/EU eller alternativt ved hjælp af ISO 14067:2018 eller ISO 14064-1:2018.

Kvantificerede vugge-til-grav-drivhusgasemissioner kontrolleres af en uafhængig tredjepart.

anlæg, for hvilke byggetilladelsen er udstedt senest den 31. december 2030, opfylder alle de følgende krav:

i)	den termiske energi, som produceres ved aktiviteten, anvendes i et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem, jf. definitionen i direktiv 2012/27/EU

ii)	de direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh af den producerede energi

iii)

den varme/køling, som skal udskiftes, kan ikke produceres fra vedvarende energikilder på grundlag af en sammenlignende vurdering af det mest omkostningseffektive og teknisk gennemførlige vedvarende alternativ for den samme identificerede kapacitet. Resultatet af denne sammenlignende vurdering offentliggøres og er genstand for en høring af interessenter

iv)	aktiviteten erstatter en eksisterende varme-/kølingsaktivitet med høje emissioner, som anvender faste eller flydende fossile brændstoffer

v)	den nyinstallerede produktionskapacitet overstiger ikke det udskiftede anlægs kapacitet

vi)

vii)	udskiftningen fører til en reduktion af emissionerne på mindst 55 % drivhusgasemissioner pr. KWh produceret energi

viii)

renoveringen af anlægget øger ikke anlæggets produktionskapacitet

ix)

hvis aktiviteten finder sted på en medlemsstats område, hvor der anvendes kul til energiproduktion, har denne medlemsstat givet tilsagn om at udfase brugen af energiproduktion fra kul og har meddelt dette i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999, eller i en anden retsakt.

a)	certificerer niveauet af direkte drivhusgasemissioner som omhandlet i punkt 1, litra b), nr. ii)

b)	vurderer, om aktiviteten befinder sig i et troværdigt forløb hen imod opfyldelse af punkt 1, litra b), nr. vi).

Aktiviteten efterlever et af følgende kriterier:

a)	ved opførelse installeres måleudstyr til overvågning af fysiske emissioner, f.eks. emissioner fra metanlækage, eller der indføres et lækagedetektions- og reparationsprogram

b)	ved drift rapporteres fysisk måling af metanemissioner, og eventuelle lækager elimineres.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

2)	Tilpasning til klimaændringer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg A til dette bilag.

3)	Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)	Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)	Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)	Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

(*1) Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).

(*2) Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48).

(*3) Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom (EUT L 13 af 17.1.2014, s. 1).

(*4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

(*5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(*6) Kommissionens henstilling 2006/851/Euratom af 24. oktober 2006 om forvaltningen af de finansielle ressourcer til nedlæggelse af nukleare anlæg og til forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald (EUT L 330 af 28.11.2006, s. 31).

(*7) Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand (EUT L 296 af 7.11.2013, s. 12).

(*8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

BILAG II

I bilag II til delegeret forordning (EU) 2021/2139 indsættes følgende som afsnit 4.26, 4.27, 4.28, 4.29, 4.30 og 4.31:

»4.26. Prækommercielle faser af avancerede teknologier til produktion af energi fra nukleare processer med en minimal mængde affald fra brændselskredsløbet

Beskrivelse af aktiviteten

Aktiviteten er klassificeret under NACE-kode M72 og M72.1 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer

1.	Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger (»tilpasningsløsninger«), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet.

De fysiske klimarisici, der er væsentlige for aktiviteten, er blevet fastlagt ud fra dem, der er opført i tillæg A til dette bilag, ved at foretage en robust klimarisiko- og sårbarhedsvurdering i overensstemmelse med følgende trin:

a)	screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid

b)	hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet

c)	en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko.

Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at:

a)	vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under 10 år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala

for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier (1), der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer.

Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (2), videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source (3)- eller betalingsmodeller.

De gennemførte tilpasningsløsninger:

a)	har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici

b)	begunstiger naturbaserede løsninger (4) eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur (5) i det omfang, det er muligt

c)	er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier

d)	overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes

e)	hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.

Aktiviteten er i overensstemmelse med Euratomtraktatens bestemmelser og den lovgivning, der er vedtaget på grundlag heraf, navnlig direktiv 2013/59/Euratom, direktiv 2009/71/Euratom og direktiv 2011/70/Euratom, samt gældende EU-miljølovgivning, som er vedtaget i henhold til artikel 192 i TEUF, navnlig direktiv 2011/92/EU og direktiv 2000/60/EF

Aktiviteten er i overensstemmelse med national lovgivning, som gennemfører direktiv 2009/71/Euratom, herunder med hensyn til evaluering gennem stresstest af modstandsdygtigheden af Unionens atomkraftværker over for ekstreme naturkatastrofer, heriblandt jordskælv. Aktiviteten finder således sted på en medlemsstats område, hvor den, der driver et atomanlæg:

a)	har fremlagt dokumentation for den nukleare sikkerhed, hvis omfang og detaljeringsgrad står i forhold til farens potentielle omfang og karakter af relevans for det nukleare anlæg og dets placering (artikel 6, litra b), i direktiv 2009/71/Euratom)

b)	har truffet foranstaltninger i tilknytning til dybdeforsvar for bl.a. at sikre, at følgerne af ekstreme eksterne naturbetingede og utilsigtede menneskeskabte farer minimeres (artikel 8b, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom)

c)	har foretaget en placerings- og anlægsspecifik vurdering, hvis den, der driver anlægget, har ansøgt om tilladelse til at opføre eller drive et atomkraftværk (artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom).

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)	Modvirkning af klimaændringer

De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh.

3)	Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

For at begrænse termiske anomalier i forbindelse med udledningen af spildvarme skal de, der driver indenlandske atomkraftværker, som anvender vandkøling, ved at der tages vand fra en flod eller en sø, kontrollere følgende:

a)	den maksimale temperatur i det modtagende ferskvandsområde efter blanding og

b)	den maksimale temperaturforskel mellem det udledte kølevand og det modtagende ferskvandsområde.

Aktiviteten er i overensstemmelse med standarderne i henhold til Industry Foundation Classes (IFC).

4)	Omstilling til en cirkulær økonomi

De relevante elementer i dette afsnit er omfattet af medlemsstaternes rapporter til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2011/70/Euratom.

5)	Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag. De ikkeradioaktive emissioner ligger inden for eller under de emissionsniveauer, der er forbundet med intervallerne for den bedste tilgængelige teknik (BAT-AEL) som fastsat i BAT-konklusionerne for store fyringsanlæg. Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

Radioaktive udledninger til luft, vandområder og terræn (jord) opfylder de individuelle licensbetingelser for de specifikke operationer, hvis det er relevant, og/eller overholder de nationale tærskelværdier i overensstemmelse med direktiv 2013/51/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom.

Brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald håndteres på sikker og ansvarlig vis i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom.

6)	Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Lokaliteterne/operationerne må ikke være til skade for bevaringsstatussen for nogen af de levesteder og arter, der findes i beskyttede områder.

4.27. Opførelse og sikker drift af nye atomkraftværker med henblik på el- og/eller varmeproduktion, herunder på brintproduktion, ved anvendelse af de bedste tilgængelige teknologier

Beskrivelse af aktiviteten

Aktiviteten er klassificeret under NACE-kode D35.11 og F42.22 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer

1.	Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger (»tilpasningsløsninger«), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet.

a)	screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid

b)	hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet

c)	en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko.

Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at:

a)	vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under 10 år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala

for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier (6), der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer.

Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (7), videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source (8)- eller betalingsmodeller.

De gennemførte tilpasningsløsninger:

a)	har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici

b)	begunstiger naturbaserede løsninger (9) eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur (10) i det omfang, det er muligt

c)	er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier

d)	overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes

e)	hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.

a)	har fremlagt dokumentation for den nukleare sikkerhed, hvis omfang og detaljeringsgrad står i forhold til farens potentielle omfang og karakter af relevans for det nukleare anlæg og dets placering (artikel 6, litra b), i direktiv 2009/71/Euratom)

b)	har truffet foranstaltninger i tilknytning til dybdeforsvar for bl.a. at sikre, at følgerne af ekstreme eksterne naturbetingede og utilsigtede menneskeskabte farer minimeres (artikel 8b, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom)

c)	har foretaget en placerings- og anlægsspecifik vurdering, hvis den, der driver anlægget, har ansøgt om tilladelse til at opføre eller drive et atomkraftværk (artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom).

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)	Modvirkning af klimaændringer

De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh.

3)	Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

a)	den maksimale temperatur i det modtagende ferskvandsområde efter blanding og

b)	den maksimale temperaturforskel mellem det udledte kølevand og det modtagende ferskvandsområde.

Temperaturkontrollen gennemføres i overensstemmelse med de individuelle licensbetingelser for de specifikke operationer, hvis det er relevant, og/eller tærskelværdier i overensstemmelse med EU's lovramme.

Aktiviteten er i overensstemmelse med standarderne i henhold til Industry Foundation Classes (IFC).

4)	Omstilling til en cirkulær økonomi

De relevante elementer i dette afsnit er omfattet af medlemsstaternes rapporter til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2011/70/Euratom.

5)	Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald håndteres på sikker og ansvarlig vis i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom.

6)	Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Lokaliteterne/operationerne må ikke være til skade for bevaringsstatussen for nogen af de levesteder og arter, der findes i beskyttede områder.

4.28. Elproduktion fra atomenergi i eksisterende anlæg

Beskrivelse af aktiviteten

Aktiviteten er klassificeret under NACE-kode D35.11 og F42.2 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer

1.	Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger (»tilpasningsløsninger«), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet.

a)	screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid

b)	hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet

c)	en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko.

Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at:

a)	vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under 10 år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala

for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier (11), der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer.

Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (12), videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source (13)- eller betalingsmodeller.

De gennemførte tilpasningsløsninger:

a)	har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici

b)	begunstiger naturbaserede løsninger (14) eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur (15) i det omfang, det er muligt

c)	er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier

d)	overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes

e)	hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.

a)	har fremlagt dokumentation for den nukleare sikkerhed, hvis omfang og detaljeringsgrad står i forhold til farens potentielle omfang og karakter af relevans for det nukleare anlæg og dets placering (artikel 6, litra b), i direktiv 2009/71/Euratom)

b)	har truffet foranstaltninger i tilknytning til dybdeforsvar for bl.a. at sikre, at følgerne af ekstreme eksterne naturbetingede og utilsigtede menneskeskabte farer minimeres (artikel 8b, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom)

c)	har foretaget en placerings- og anlægsspecifik vurdering, hvis den, der driver anlægget, har ansøgt om tilladelse til at opføre eller drive et atomkraftværk (artikel 8c, litra a), i direktiv 2009/71/Euratom).

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)	Modvirkning af klimaændringer

De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh.

3)	Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

a)	den maksimale temperatur i det modtagende ferskvandsområde efter blanding og

b)	den maksimale temperaturforskel mellem det udledte kølevand og det modtagende ferskvandsområde.

Aktiviteten er i overensstemmelse med standarderne i henhold til Industry Foundation Classes (IFC).

4)	Omstilling til en cirkulær økonomi

De relevante elementer i dette afsnit er omfattet af medlemsstaternes rapporter til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2011/70/Euratom.

5)	Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald håndteres på sikker og ansvarlig vis i overensstemmelse med direktiv 2011/70/Euratom og direktiv 2013/59/Euratom.

6)	Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

Lokaliteterne/operationerne må ikke være til skade for bevaringsstatussen for nogen af de levesteder og arter, der findes i beskyttede områder.

4.29. Elproduktion fra fossile gasformige brændstoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, der producerer elektricitet ved hjælp af fossile gasformige brændstoffer, og som efterlever kriterierne i bilag I, afsnit 4.29, punkt 1, litra a). Denne aktivitet omfatter ikke elproduktion, hvor der udelukkende anvendes vedvarende ikkefossile gasformige og flydende brændstoffer, jf. bilag I, afsnit 4.7, og biogas og flydende biobrændsel, jf. bilag I, afsnit 4.8.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer

1.	Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger (»tilpasningsløsninger«), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet.

a)	screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid

b)	hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet

c)	en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko.

Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at:

a)	vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under 10 år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala

for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier (16), der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer.

Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (17), videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source (18) — eller betalingsmodeller.

De gennemførte tilpasningsløsninger:

a)	har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici

b)	begunstiger naturbaserede løsninger (19) eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur (20) i det omfang, det er muligt

c)	er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier

d)	overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes

e)	hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)	Modvirkning af klimaændringer

De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh.

3)	Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)	Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)	Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)	Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.30. Højeffektiv kraftvarmeproduktion og elproduktion fra fossile gasformige brændstoffer

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, renovering og drift af anlæg til kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet, som anvender fossile gasformige brændstoffer, og som efterlever kriterierne i bilag I, afsnit 4.30, punkt 1, litra a). Denne aktivitet omfatter ikke højeffektiv kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet, hvor der udelukkende anvendes vedvarende ikkefossile gasformige og flydende brændstoffer, jf. bilag I, afsnit 4.19, og biogas og flydende biobrændsel, jf. bilag I, afsnit 4.20.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer

1.	Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger (»tilpasningsløsninger«), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet.

a)	screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid

b)	hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet

c)	en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko.

Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at:

a)	vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under 10 år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala

for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier (21), der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer.

Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (22), videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source (23)- eller betalingsmodeller.

De gennemførte tilpasningsløsninger:

a)	har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici

b)	begunstiger naturbaserede løsninger (24) eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur (25) i det omfang, det er muligt

c)	er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier

d)	overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes

e)	hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)	Modvirkning af klimaændringer

De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh.

3)	Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)	Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)	Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)	Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.

4.31. Kraftvarmeproduktion fra fossile gasformige brændstoffer i et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem

Beskrivelse af aktiviteten

Opførelse, renovering og drift af varmeproduktionsanlæg, som producerer varme/køling ved hjælp af fossile gasformige brændstoffer, der er koblet sammen med effektiv fjernvarme- og fjernkøling, jf. artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU, og som efterlever kriterierne i bilag I, afsnit, 4.31, punkt 1, litra a). Denne aktivitet omfatter ikke produktion af varme/køling fra et effektivt fjernvarmesystem, hvor der udelukkende anvendes vedvarende ikkefossile gasformige og flydende brændstoffer, jf. bilag I, afsnit 4.23, og biogas og flydende biobrændsel, jf. dette bilag I, afsnit 4.24.

Aktiviteten er klassificeret under NACE-kode D35.30 i overensstemmelse med den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1893/2006.

Tekniske screeningskriterier

Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer

1.	Den økonomiske aktivitet har gennemført fysiske og ikkefysiske løsninger (»tilpasningsløsninger«), som i væsentlig grad reducerer de vigtigste fysiske klimarisici, der er væsentlige for denne aktivitet.

a)	screening af aktiviteten med henblik på at fastlægge, hvilke fysiske klimarisici fra listen i tillæg A til dette bilag der kan påvirke den økonomiske aktivitets præstationer i dens forventede levetid

b)	hvis aktiviteten vurderes at være udsat for en eller flere af de fysiske klimarisici, der er opført i tillæg A til dette bilag, en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at vurdere væsentligheden af de fysiske klimarisici for den økonomiske aktivitet

c)	en vurdering af tilpasningsløsninger, der kan reducere den identificerede fysiske klimarisiko.

Vurderingen af klimarisici og sårbarhed står i et rimeligt forhold til aktivitetens omfang og forventede levetid, således at:

a)	vurderingen for aktiviteter med en forventet levetid på under 10 år som minimum foretages ved hjælp af klimaprognoser på den mindste passende skala

for alle andre aktiviteter foretages vurderingen ved hjælp af de mest avancerede klimaprognoser med den højest mulige opløsning på tværs af de eksisterende fremtidige scenarier (26), der er i overensstemmelse med aktivitetens forventede levetid, herunder mindst 10-30 års klimaprognosescenarier for større investeringer.

Klimaprognoserne og vurderingen af konsekvenser er baseret på bedste praksis og tilgængelig vejledning og tager hensyn til den nyeste videnskab for sårbarheds- og risikoanalyse og dertil knyttede metoder i overensstemmelse med de seneste rapporter fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (27), videnskabelige fagfællebedømte publikationer og open source (28) — eller betalingsmodeller.

De gennemførte tilpasningsløsninger:

a)	har ikke en negativ indvirkning på tilpasningsindsatsen eller andre menneskers, naturens, kulturarvens, aktivers og andre økonomiske aktiviteters grad af modstandsdygtighed over for fysiske klimarisici

b)	begunstiger naturbaserede løsninger (29) eller er afhængige af blå eller grøn infrastruktur (30) i det omfang, det er muligt

c)	er i overensstemmelse med lokale, sektorspecifikke, regionale eller nationale tilpasningsplaner og -strategier

d)	overvåges og måles i forhold til foruddefinerede indikatorer, og der overvejes afhjælpende foranstaltninger, hvis disse indikatorer ikke opfyldes

e)	hvis den gennemførte løsning er fysisk og består af en aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier i dette bilag, opfylder løsningen det tekniske screeningskriterie om ikke at gøre væsentlig skade for den pågældende aktivitet.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade (»DNSH«)

1)	Modvirkning af klimaændringer

De direkte drivhusgasemissioner fra aktiviteten er lavere end 270 g CO2e/kWh.

3)	Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcerne

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg B til dette bilag.

4)	Omstilling til en cirkulær økonomi

Ikke relevant

5)	Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg C til dette bilag.

Der forekommer ingen signifikante tværgående miljøvirkninger.

6)	Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Aktiviteten er i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tillæg D til dette bilag.«

(1) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(2) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(3) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(4) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(5) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(6) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(7) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(8) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(9) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(10) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(11) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(12) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(13) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(14) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(15) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(16) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(17) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(18) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(19) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(20) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(21) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(22) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(23) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(24) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(25) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

(26) Fremtidige scenarier omfatter IPCC's repræsentative koncentrationsscenarier RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5.

(27) Vurderingsrapporter om klimaændringer: »Impacts, Adaptation and Vulnerability«, som regelmæssigt offentliggøres af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), FN's organ for vurdering af videnskaben vedrørende klimaændringer, https://www.ipcc.ch/reports/.

(28) Som f.eks. Copernicustjenester, der forvaltes af Europa-Kommissionen.

(29) Naturbaserede løsninger defineres som »løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge resiliens. Sådanne løsninger bringer mere natur og flere naturlige funktioner og processer med større forskelligartethed ind i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb«. Derfor er naturbaserede løsninger til gavn for biodiversiteten og støtter leveringen af en vifte af økosystemtjenester (udgave af [vedtagelsesdato]: https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/nature-based-solutions_en/).

(30) Jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (COM(2013) 249 final).

BILAG III

»BILAG XII

Standardskema til oplysninger som omhandlet i artikel 8, stk. 6 og 7

De oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 6 og 7, skal fremlægges som følger for hver gældende nøgleresultatindikator (KPI).

Skema 1 Atom- og fossilgasrelaterede aktiviteter

Række	Atomenergirelaterede aktiviteter
1.	Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod forskning inden for samt udvikling, demonstration og ibrugtagning af innovative elproduktionsanlæg, som producerer energi fra nukleare processer med en minimal mængde affald fra brændselskredsløbet.	JA/NEJ
2.	Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod opførelse og sikker drift af nye atomanlæg med henblik på elproduktion eller varmebehandling, herunder med henblik på fjernvarme eller industrielle processer såsom brintproduktion samt sikkerhedsopgraderinger heraf, idet den anvender de bedste tilgængelige teknologier.	JA/NEJ
3.	Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod sikker drift af eksisterende atomanlæg, som producerer elektricitet eller foretager varmebehandling, herunder med henblik på fjernvarme eller industrielle processer såsom brintproduktion samt sikkerhedsopgraderinger heraf.	JA/NEJ
	Fossilgasrelaterede aktiviteter
4.	Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod opførelse eller drift af elproduktionsanlæg, som producerer elektricitet ved hjælp af fossile gasformige brændstoffer.	JA/NEJ
5.	Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod opførelse, renovering og drift af anlæg til kraftvarmeproduktion af varme/køling og elektricitet, som anvender fossile gasformige brændstoffer.	JA/NEJ
6.	Virksomheden varetager, finansierer eller har eksponeringer mod opførelse, renovering og drift af varmeproduktionsanlæg, som producerer varme/køling ved hjælp af fossile gasformige brændstoffer.	JA/NEJ

Skema 2 Økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet (tæller)

Række	Økonomiske aktiviteter	Beløb og andel (oplysningerne angives i pengebeløb og som procentdele)
		CCM + CCA		Modvirkning af klimaændringer (CCM)		Tilpasning til klimaændringer (CCA)
		Beløb	%	Beløb	%	Beløb	%
1.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.26, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
2.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.27, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
3.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.28, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
4.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.29, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
5.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.30, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
6.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.31, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
7.	Beløb og andel, som udgøres af andre økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, som ikke er nævnt i række 1-6 ovenfor, i tælleren for den gældende KPI.
8.	Samlet gældende KPI

Skema 3 Økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet (nævner)

Række	Økonomiske aktiviteter	Beløb og andel (oplysningerne angives i pengebeløb og som procentdele)
		(CCM+CCA)		Modvirkning af klimaændringer		Tilpasning til klimaændringer
		Beløb	%	Beløb	%	Beløb	%
1.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.26, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i nævneren for den gældende KPI.
2.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.27, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i nævneren for den gældende KPI.
3.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.28, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i nævneren for den gældende KPI.
4.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.29, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i nævneren for den gældende KPI.
5.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.30, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i nævneren for den gældende KPI.
6.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.31, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i nævneren for den gældende KPI.
7.	Beløb og andel, som udgøres af andre økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, som ikke er nævnt i række 1-6 ovenfor, i nævneren for den gældende KPI.
8.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, i nævneren for den gældende KPI		100 %

Skema 4 Økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet

Række	Økonomiske aktiviteter	Andel (oplysningerne angives i pengebeløb og som procentdele)
		(CCM+CCA)		Modvirkning af klimaændringer		Tilpasning til klimaændringer
		Beløb	%	Beløb	%	Beløb	%
1.	Beløb og andel, der udgøres af økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er omhandlet i bilag I og II, afsnit 4.26, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
2.	Beløb og andel, der udgøres af økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er omhandlet i bilag I og II, afsnit 4.27, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
3.	Beløb og andel, der udgøres af økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er omhandlet i bilag I og II, afsnit 4.28, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
4.	Beløb og andel, der udgøres af økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er omhandlet i bilag I og II, afsnit 4.29, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
5.	Beløb og andel, der udgøres af økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er omhandlet i bilag I og II, afsnit 4.30, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
6.	Beløb og andel, der udgøres af økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er omhandlet i bilag I og II, afsnit 4.31, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
7.	Beløb og andel, som udgøres af andre økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som ikke er nævnt i række 1-6 ovenfor, i tælleren for den gældende KPI.
8.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, i tælleren for den gældende KPI

Skema 5 — Økonomiske aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet

Række	Økonomiske aktiviteter	Beløb	Procentdel
1.	Beløb og andel, der udgøres af økonomiske aktiviteter som nævnt i række 1 i skema 1, som ikke er omfattet af klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.26, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
2.	Beløb og andel, der udgøres af økonomiske aktiviteter som nævnt i række 2 i skema 1, som ikke er omfattet af klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.27, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
3.	Beløb og andel, der udgøres af økonomiske aktiviteter som nævnt i række 3 i skema 1, som ikke er omfattet af klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.28, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
4.	Beløb og andel, der udgøres af økonomiske aktiviteter som nævnt i række 4 i skema 1, som ikke er omfattet af klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.29, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
5.	Beløb og andel, der udgøres af økonomiske aktiviteter som nævnt i række 5 i skema 1, som ikke er omfattet af klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.30, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
6.	Beløb og andel, der udgøres af økonomiske aktiviteter som nævnt i række 6 i skema 1, som ikke er omfattet af klassificeringssystemet, jf. bilag I og II, afsnit 4.31, til delegeret forordning (EU) 2021/2139, i tælleren for den gældende KPI.
7.	Beløb og andel, som udgøres af andre økonomiske aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet, som ikke er nævnt i række 1-6 ovenfor, i tælleren for den gældende KPI.
8.	Beløb og andel, som udgøres af økonomiske aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet, i nævneren for den gældende KPI