20.7.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 264/91 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere
(COM(2015) 648 final — 2015/0295 (COD))
(2016/C 264/12)
Ordfører: |
John WALKER |
Rådet og Europa-Parlamentet besluttede henholdsvis den 12. januar 2016 og den 18. januar 2016 under henvisning til artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:
»Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår undtagelser for råvarehandlere«
(COM(2015) 648 final — 2015/0295 (COD)).
Det forberedende arbejde henvistes til Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 13. april 2016.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 516. plenarforsamling den 27.-28. april 2016, mødet den 27. april, følgende udtalelse med 224 stemmer for, 1 imod og 5 hverken for eller imod:
1. Konklusion og anbefalinger
1.1. |
EØSU erkender, at det er nødvendigt at ændre kapitalkravsforordningen (EU) nr. 575/2013 og bifalder de foreslåede ændringer. |
1.2. |
Udvalget ser frem til at afgive sin udtalelse om den reviderede forordning, når det bliver aktuelt. |
2. Indledning
2.1. |
Følgende punkter, der stammer fra præamblen til udkastet til forordning, forklarer kravet i præcise vendinger. |
2.2. |
Forordning (EU) nr. 575/2013 undtager investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er fastsat i punkt 5, 6, 7, 9 og 10 i afsnit C i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF, og som ikke var omfattet af Rådets direktiv 93/22/EØF den 31. december 2006 (i det følgende benævnt »råvarehandlere«), fra krav vedrørende store eksponeringer og fra kapitalgrundlagskravene. Nævnte undtagelser gælder indtil den 31. december 2017. |
2.3. |
Det er endvidere fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, at Kommissionen senest den 31. december 2015 skal udarbejde en rapport om en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med råvarehandlere. Det er endvidere fastsat i nævnte forordning, at Kommissionen senest samme dato skal udarbejde en rapport om en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med investeringsselskaber generelt. Hvis det er relevant, skal disse rapporter ledsages af lovgivningsmæssige forslag. |
2.4. |
Undersøgelsen af den tilsynsmæssige behandling af investeringsselskaber (i det følgende benævnt »undersøgelse af investeringsselskaber«), herunder råvarehandlere, pågår, men er endnu ikke afsluttet. Undersøgelsesarbejdet og vedtagelsen af ny lovgivning, der evt. kan blive nødvendig i lyset af denne undersøgelse, afsluttes først efter den 31. december 2017. |
2.5. |
I henhold til den eksisterende ordning vil råvarehandlere efter den 31. december 2017 blive omfattet af krav vedrørende store eksponeringer og kapitalgrundlagskrav. Dette kunne tvinge dem til markant at øge størrelsen af det kapitalgrundlag, som de har behov for for at fortsætte deres aktiviteter, og vil derfor kunne øge de omkostninger, der er forbundet med udøvelsen af disse aktiviteter. |
2.6. |
Beslutningen om at lade krav vedrørende store eksponeringer og kapitalgrundlagskrav gælde råvarehandlere bør ikke komme som følge af en udløbet undtagelse. I stedet bør beslutningen være særdeles velbegrundet baseret på konklusionerne fra undersøgelsen af investeringsselskaberne og klart komme til udtryk i lovgivning. |
2.7. |
Der bør derfor fastsættes en ny frist for, hvor længe undtagelserne skal gælde. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
3. EØSU's synspunkter
3.1. |
EØSU accepterer, at forordningen alene indeholder en ændring af fristen, jf. punkt 2.7 ovenfor, fra den 31. december 2017 til den 31. december 2020. |
3.2. |
EØSU beklager, at Kommissionen ikke har været i stand til at overholde de frister, som er anført i punkt 2.4 ovenfor. Udvalget mener ikke desto mindre, at de tilsynsmæssige krav bør fastlægges ved en omhyggelig gennemgang og revision. De undtagelser, der i øjeblikket gælder for råvarehandel, bør ikke fjernes, bare fordi en vilkårlig tidsfrist er blevet overskredet. |
Bruxelles, den 27. april 2016.
Georges DASSIS
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg