EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.6.2016

COM(2016) 376 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Gennemførelse af makrofinansiel bistand til tredjelande i 2015

{SWD(2016) 192 final}

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.    Indledning    

2.    Baggrund    

2.1.    Udviklingen gennem de seneste par år    

2.2.    Styrkelse af MFA-instrumentets funktion    

3.    Makrofinansielle bistandstransaktioner i 2015    

3.1.    Oversigt    

3.2.    Individuelle foranstaltninger i modtagerlandene i 2015    

3.2.1.    Georgien    

3.2.2.    Jordan    

3.2.3.    Kirgisistan    

3.2.4.    Tunesien    

3.2.5.    Ukraine    

4.    Sikring af, at den makrofinansielle bistand anvendes korrekt: operationelle vurderinger og efterfølgende evalueringer    

4.1.    Operationelle vurderinger    

4.2.    Efterfølgende evalueringer    

5.    Anmodninger om bistand og Kommissionens fremtidige forslag – budgetsituation    

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Gennemførelse af makrofinansiel bistand til tredjelande i 2015

1.    Indledning

Makrofinansiel bistand, eller MFA, er et finansielt EU-instrument, der er udformet med henblik på at dække usædvanlige behov for ekstern finansiering i lande, som geografisk, økonomisk og politisk befinder sig tæt på EU. Formålet hermed er at genoprette den makroøkonomiske og finansielle stabilitet i kandidatlandene og potentielle kandidatlande og i EU’s nabolande, samtidig med at der tilskyndes til at gennemføre makroøkonomiske tilpasninger og strukturreformer.

Makrofinansiel bistand er et instrument til støtte for et lands betalingsbalance, som supplerer og forudsætter, at der sammen med Den Internationale Valutafond (IMF) er lagt et tilpasnings- og reformprogram. Bistanden gives enten i form af lån, hvor Kommissionen låner de nødvendige midler på kapitalmarkederne og derpå udlåner dem til modtagerlandet, eller, under visse omstændigheder, i form af gavebistand finansieret via EU-budgettet.

Makrofinansiel bistand er betinget af, at menneskerettighederne overholdes, og at modtagerlandet har indført effektive demokratiske mekanismer. Den frigives i rater, der hænger tæt sammen med en vellykket gennemførelse af stærke reformforanstaltninger, som sigter mod at få modtagerlandets økonomi tilbage på en langsigtet bæredygtig vej. På denne måde supplerer makrofinansiel bistand den normale EU-samarbejdsbistand og bidrager til det brede mål om at bevare stabiliteten og fremme velstand uden for EU.

2015 var præget af fremskridt med hensyn til gennemførelsen af eksisterende MFA-transaktioner for Georgien, Jordan, Kirgisistan og Tunesien og den fortsatte vanskelige politiske og økonomiske situation i Ukraine, som udløste godkendelsen af en tredje stor MFA-transaktion for dette land.

Denne årsrapport er udarbejdet i overensstemmelse med de oplysningsforpligtelser, som Kommissionen er pålagt i Rådets afgørelser og Rådets og Europa-Parlamentets fælles afgørelser om MFA-transaktioner. Den ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som indeholder mere udførlige oplysninger og en analyse af den makroøkonomiske kontekst og gennemførelsen af de individuelle makrofinansielle bistandstransaktioner.

2.    Baggrund

2.1.    Udviklingen gennem de seneste par år

EU har siden 1990 gennemført 26 MFA-transaktioner i kandidatlande, potentielle kandidatlande og i EU's nabolande, som tegner sig for i alt mere end 10 mia. EUR. De individuelle MFA-transaktioner varierer fra forholdsvis små transaktioner, hvor den mindste er en transaktion på 15 mio. EUR, der blev gennemført i 1996 i Moldova, til store transaktioner såsom den seneste transaktion på 1,8 mia. EUR i Ukraine.

Antallet og omfanget af MFA-transaktioner er blevet påvirket af den globale økonomiske og finansielle udvikling. Fra 2011 blev betingelserne for finansiering på de globale kapitalmarkeder for nye økonomier væsentligt ringere, hvilket til dels skyldtes, at man gik over til mere sikre transaktioner i kølvandet på statsgældskrisen i euroområdet. Derudover øgede det arabiske forår og de heraf følgende politiske og økonomiske omvæltninger i de arabiske partnerlande omkring Middelhavet presset på disse landes budgetter og økonomiske stilling over for udlandet. Disse udviklingstendenser førte til øget efterspørgsel efter makrofinansiel bistand i 2012 og 2013, idet der kom forespørgsler om støtte fra Egypten, Jordan og Tunesien.

I 2014 blev der ydet makrofinansiel bistand i et omfang, som ikke tidligere er set, på grund af konflikten i det østlige Ukraine og den alvorlige forværring af landets økonomiske og finansielle situation. Fra 2014-2015 blev der stillet 3,4 mia. EUR til rådighed for Ukraine i form af lån som led i tre MFA-transaktioner, hvoraf 2,21 mia. EUR var blevet udbetalt i december 2015. Dette udgør den største finansielle bistand, der nogensinde er bevilget til et land uden for EU inden for så kort tid.

Selv om der har været tegn på makroøkonomisk stabilisering i Ukraine siden midten af 2015, er situationen stadig sårbar. Den er også stadig skrøbelig i andre østlige nabolande, navnlig i Hviderusland og Moldova, hvilket skyldes både nationale faktorer og virkningen af den økonomiske udvikling i Rusland.

Tilsvarende, og selv om der er sket forbedringer i nogle lande, lagde regionale konflikter og sikkerhedsspørgsmål stadig en dæmper på de makroøkonomiske resultater i de sydlige nabolande i 2015. Disse førte til vedtagelse af et nyt forslag om makrofinansiel bistand til Tunesien og drøftelser om en opfølgende transaktion for Jordan, som igen hænger sammen med den virkning, som krigen i Syrien har på landet, herunder som følge af flygtningekrisen.

2.2.    Styrkelse af MFA-instrumentets funktion

Med henblik på at fremskynde den langsomme beslutningsproces, som Europa-Parlamentet fastlagde som en af MFA-instrumentets største mangler, fremsatte Kommissionen den 4. juli 2011 et forslag til en rammeforordning om generelle bestemmelser for makrofinansiel bistand til tredjelande 1 . De vigtigste mål med forslaget var:

I.at sikre en hurtigere og mere effektiv beslutningsproces

II.at skabe en overordnet ramme for MFA-transaktioner

III.at tilpasse beslutningsproceduren til proceduren for andre eksterne finansieringsinstrumenter.

Efter omfattende drøftelser med Parlamentet og Rådet mente Kommissionen, at forslagets beskaffenhed var blevet ændret under den langvarige lovgivningsprocedure, således at det havde mistet sin eksistensberettigelse, og den besluttede derfor den 8. maj 2013 at trække forslaget tilbage 2 .

Efter at forslaget var trukket tilbage, anlagde Rådet den 18. juli 2013 sag ved Domstolen med henblik på annullation af Kommissionens afgørelse om tilbagetrækning i overensstemmelse med artikel 263 i TEUF. Domstolen afsagde dom i sagen den 14. april 2015, hvorved den frifandt Kommissionen og fastslog, at Kommissionens afgørelse om tilbagetrækning var begrundet 3 . Lovgivningsmæssige afgørelser om individuelle MFA-transaktioner vedtages som følge heraf stadig af Parlamentet og Rådet fra sag til sag efter den almindelige lovgivningsprocedure.

De seneste erfaringer og navnlig det presserende behov for nye MFA-transaktioner i Ukraine i 2014 og 2015 har igen understreget behovet for at sikre, at der hurtigt kan mobiliseres et hasteinstrument i form af makrofinansiel bistand som reaktion på krisesituationer. I den forbindelse har de lovgivende instanser gjort en indsats for at fremskynde beslutningstagningen efter den almindelige lovgivningsprocedure, navnlig for den seneste MFA-transaktion i Ukraine, som blev vedtaget på lidt over tre måneder i 2015. Margenen for fremskyndelse af vedtagelsesproceduren efter den almindelige lovgivningsprocedure er dog begrænset, som understreget af anvendelsen af hasteproceduren i henhold til artikel 213 i TEUF for vedtagelsen i 2014 af den anden MFA-transaktion for Ukraine.

Kommissionen vil derfor fortsætte med at samarbejde med de lovgivende instanser og undersøge, hvordan man kan forbedre effektiviteten i forbindelse med den nuværende beslutningsproces.

3.    Makrofinansielle bistandstransaktioner i 2015

3.1.    Oversigt

Der blev gjort fremskridt med følgende afgørelser om makrofinansiel bistand i 2015:

Georgien: Dette er den anden af to MFA-transaktioner, som EU gav tilsagn om i 2008, og som blev godkendt af de lovgivende instanser i august 2013. Den består af 46 mio. EUR, hvoraf den ene halvdel udbetales som lån og den anden halvdel som gavebistand. Gavebistandsdelen af den første rate (13 mio. EUR) blev udbetalt i januar 2015 og lånedelen (10 mio. EUR) i april. Siden Georgien gennemførte de politiske foranstaltninger, der er fastsat i det aftalememorandum, der er undertegnet med EU, forventes den anden rate (på 23 mio. EUR) at blive udbetalt i 2016, forudsat at IMF-programmet videreføres.

Jordan: I december 2013 vedtog de lovgivende instanser Kommissionens forslag om tildeling af 180 mio. EUR i form af lån til Jordan. Det fulde beløb for transaktionen blev udbetalt i 2015 i to rater på hhv. 100 mio. EUR og 80 mio. EUR. Den første rate blev udbetalt i februar 2015 og den anden i oktober 2015.

Kirgisistan: Der er tale om en ekstraordinær MFA-transaktion, som består af 15 mio. EUR i form af lån og 15 mio. EUR i form af gavebistand, eftersom Kirgisistan ligger uden for MFA-instrumentets normale geografiske anvendelsesområde. Efter de lovgivende instansers godkendelse i oktober 2013 blev den første bistandsrate frigivet i 2015: gavebistandsdelen på 10 mio. EUR blev frigivet i juni 2015 og lånedelen på 5 mio. EUR i oktober 2015. Gavebistandsdelen af den første rate blev udbetalt i februar 2016, og lånedelen blev udbetalt i april 2016.

Tunesien: I december 2013 fremsatte Kommissionen et forslag om makrofinansiel bistand til Tunesien på op til 250 mio. EUR i form af lån. Afgørelsen blev vedtaget af de lovgivende instanser i maj 2014, og bistandsbeløbet blev forhøjet til 300 mio. EUR. De første to rater (på hver 100 mio. EUR) blev udbetalt i maj og december 2015. Den tredje og sidste rate forventes at blive udbetalt i 2016.

Ukraine fik udbetalt i alt 850 mio. EUR i form af lån inden for rammerne af to MFA-programmer i 2015. Det første program (MFA I), der var baseret på afgørelser vedtaget i 2002 og 2010, omfattede makrofinansiel bistand til et samlet beløb på 610 mio. EUR. Heraf blev der udbetalt 360 mio. EUR i to rater i maj og november 2014. Den tredje og sidste rate på 250 mio. EUR blev udbetalt i april 2015.

Desuden foreslog Kommissionen i januar 2015 som reaktion på en yderligere forværring af den makroøkonomiske situation i Ukraine en ny MFA-transaktion (MFA III) på op til 1,8 mia. EUR for at dække landets behov for ekstern finansiering og for at støtte en omfattende reformpakke. Denne yderligere transaktion, som er den tredje, der skal gennemføres i Ukraine siden 2014, bragte den samlede makrofinansielle EU-bistand, der er til rådighed for Ukraine, op på 3,4 mia. EUR. Efter at denne transaktion var godkendt af de lovgivende instanser i april 2015, blev den første rate på 600 mio. EUR udbetalt i juli 2015. Det var oprindeligt planen, at den anden rate for denne transaktion (også på 600 mio. EUR) skulle udbetales i 2015. Udbetalingen er imidlertid blevet forsinket på grund af utilstrækkeligt fremskridt med en række reformforanstaltninger. Denne rate og den tredje rate forventes at blive stillet til rådighed i løbet af 2016 under forudsætning af en vellykket gennemførelse af den økonomiske politik og de økonomiske betingelser, der er aftalt med Ukraine, og fortsat tilfredsstillende resultater af gennemførelsen af IMF-programmet.

3.2.    Individuelle foranstaltninger i modtagerlandene i 2015

3.2.1.    Georgien

EU vedtog i august 2013 en makrofinansiel bistand til Georgien på op til 46 mio. EUR, hvoraf den ene halvdel består af gavebistand og den anden halvdel af lån, og som vil blive udbetalt i to lige store rater. Dette er den anden af to ens MFA-transaktioner, som EU gav tilsagn om på den internationale donorkonference i Bruxelles i oktober 2008, da Georgiens økonomi led under den globale finanskrise og den korte konflikt med Rusland samme år.

Efter at Georgien indgik en ny IMF-udbetalingsaftale i juli 2014, blev forhandlingerne om den makrofinansielle bistand genoptaget. Aftalememorandummet, lånefacilitetsaftalen og tilskudsaftalen blev undertegnet af begge parter, og, hvor det var nødvendigt, ratificeret af Georgiens parlament i december 2014.

Den første MFA-rate blev udbetalt i januar (13 mio. EUR som gavebistand) og april 2015 (10 mio. EUR som lån) baseret på Georgiens gode resultater i forbindelse med IMF-programmet. Den anden rate på 23 mio. EUR er blevet forsinket efter udsættelsen af den anden gennemgang af IMF-programmet. IMF besøgte Tbilisi i november 2015 for at genoptage forhandlingerne om den anden og tredje gennemgang af programmet. Drøftelserne førte imidlertid ikke til endelige konklusioner. Kommissionen foretog i mellemtiden i november 2015 en gennemgang af opfyldelsen af de betingelser, der er knyttet til udbetalingen af den anden rate af EU's makrofinansielle bistand, og den konkluderede, at de alle var opfyldt. Kommissionen bør derfor være i stand til at udbetale denne anden og sidste rate, så snart IMF's bestyrelse afslutter den igangværende gennemgang af programmet.

De mindre gunstige eksterne betingelser fra slutningen af 2014 reducerede Georgiens eksport og pengeoverførsler kraftigt, hvilket førte til et fald i BNP-væksten fra 4,6 % i 2014 til 2,8 % i 2015. Den georgiske lari mistede en fjerdedel af sin værdi fra november 2014 til december 2015, og sårbarheden i forhold til udlandet steg. Trods den faldende indenlandske efterspørgsel, den store svækkelse af larien og de faldende oliepriser voksede underskuddet på betalingsbalancens løbende poster til næsten 12 % af BNP i 2015, mens udlandsgælden steg til over 100 % af BNP på grund af virkningerne af værdiansættelser. Valutareserverne dækker ca. tre måneder af næste års import.

Trods den vanskelige økonomiske situation har regeringen ført en generelt ansvarlig finanspolitik og stram pengepolitik og har gjort det muligt for valutaen at falde i værdi for at hjælpe med at afbøde de negative påvirkninger udefra. Banksystemet er trods en stor dollarisering stadig sundt og godt kapitaliseret, hvilket også skyldes centralbankens omhyggelige tilsyn og regulering.

3.2.2.    Jordan

Efter at Jordan officielt havde anmodet om makrofinansiel bistand i december 2012, vedtog Kommissionen den 29. april 2013 et forslag til en afgørelse om makrofinansiel bistand på op til 180 mio. EUR i form af et mellemfristet lån. Afgørelsen blev vedtaget af Parlamentet og Rådet den 11. december 2013. I begyndelsen af 2014 blev forhandlingerne om det aftalememorandum, hvori de økonomipolitiske foranstaltninger, der skal træffes af de jordanske myndigheder, fastlægges, og om lånefacilitetsaftalen afsluttet. De to dokumenter blev undertegnet i 2014. Den makrofinansielle bistand til Jordan udgør et supplement til de midler, der ydes af IMF i henhold til den løbende standbyaftale, som blev påbegyndt i august 2012 og udløb tre år senere. Den første rate af MFA-transaktionen (100 mio. EUR) blev udbetalt den 10. februar 2015, mens den anden rate (80 mio. EUR) blev udbetalt den 15. oktober 2015.

Den jordanske økonomiske vækst faldt til 2,4 % i 2015 i kølvandet på de fortsatte konflikter i Irak og Syrien, som berørte turismeeksporten og erhvervslivets tillid. Som følge heraf steg arbejdsløsheden igen til 13,8 % i tredje kvartal af 2015 fra 11,9 % i 2014. Som følge af det stærke fald i brændstof- og transportpriserne anslås inflationen at være faldet til -0,9 % i 2015.

Trods lavere oliepriser skete der ikke fremskridt i den finanspolitiske konsolidering i 2015. Opbremsningen i økonomien førte sammen med nedgang i omsætningsafgifterne til en stigning i det primære offentlige underskud (med undtagelse af tilskud og overførsler til elektricitetsselskabet NEPCO og WAJ, den jordanske vandmyndighed) til ca. 5,2 % af BNP i 2015 i forhold til 4,5 % af BNP i 2014. Dette understreger Jordans skrøbelige finanspolitiske stilling, idet landet fortsat er afhængigt af udenlandske tilskud, som beløb sig til ca. 1,8 % af BNP i 2015. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster (bortset fra gavebistand) anslås at være svundet ind til 11,7 % af BNP for 2015 i forhold til 12,1 % i 2014 takket være lavere oliepriser. I december 2015 var de internationale valutareserver på et bekvemt niveau på 14,7 mia. USD svarende til 6,8 måneder af næste års import.

I august 2015 afsluttede Jordan den treårige standbyaftale med IMF vedrørende 2 mia. USD (800 % af kvoten). Siden da har de jordanske myndigheder deltaget i drøftelser med fondens personale om et nyt IMF-program. Det nye program, som er af længere varighed, forventes at være på plads i anden halvdel af 2016.

På konferencen "Supporting Syria and the Region" i London den 4. februar 2016 gav Kommissionen tilsagn om 2,4 mia. EUR i støtte til lande, som er berørt af flygtningekrisen. I betragtning af den stadigt mere vanskelige regionale situation og efter en officiel anmodning fra de jordanske myndigheder i marts 2016 vil der blive fremlagt et nyt MFA-program for Jordan i 2016.

3.2.3.    Kirgisistan    

I kølvandet på de etniske og politiske uroligheder, der medførte et brat fald i den økonomiske aktivitet og et betydeligt hul i den eksterne finansiering, gav EU ved en international donorkonference i Bishkek i juli 2010 tilsagn om støtte til genopretningen i Kirgisistan. Det førte til et forslag fra Kommissionen i december 2011 om at yde makrofinansiel bistand til Kirgisistan på op til 30 mio. EUR (15 mio. EUR som lån og 15 mio. EUR som gavebistand). Afgørelsen om makrofinansiel bistand blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 22. oktober 2013. Aftalememorandummet og lånefacilitetsaftalen blev undertegnet i slutningen af 2014 og ratificeret af det kirgisiske parlament i februar 2015.

Der var som nævnt tale om en ekstraordinær MFA-transaktion, eftersom Kirgisistan ligger uden for MFA-instrumentets normale geografiske anvendelsesområde. Den var imidlertid berettiget i betragtning af styrken af det prodemokratiske politiske og økonomiske reformtempo i landet og af dets beliggenhed i en region, der har særlig økonomisk og politisk betydning for EU. Den første rate på 15 mio. EUR blev udbetalt i to rater, nemlig 10 mio. EUR som gavebistand i juni 2015 og 5 mio. EUR som lån i oktober 2015. Efter den tilfredsstillende gennemførelse af gennemgangen af den anden rates overensstemmelse udbetalte Kommissionen gavebistandsdelen af denne rate (5 mio. EUR) til de kirgisiske myndigheder den 10. februar 2016. Lånedelen (10 mio. EUR) blev udbetalt den 13. april 2016.

Den kirgisiske økonomi er stadig forholdsvist god og udviser modstandsdygtighed over for de ugunstige eksterne økonomiske forhold, særlig i SNG-regionen. BNP-væksten nåede i 2015 op på 3,5 % takket være de solide resultater i landbrugs- og servicesektoren, mens inflationen faldt til 3,4 %. Landets betalingsbalancesituation er stadig sårbar, hvilket skyldes et strukturelt stort underskud på betalingsbalancens løbende poster. Den forværrede økonomiske krise i Rusland og de træge resultater i andre SNG-lande lægger en dæmper på eksporten og har mindsket importen på grund af færre pengeoverførsler. Det nuværende underskud på betalingsbalancens løbende poster er derfor meget stort og udgør 16 % af BNP i 2015. De samlede internationale reserver faldt til 1,78 mia. USD ved udgangen af 2015, eller 3,7 måneders anslået import, et fald fra 1,96 mia. USD eller 4,4 måneder ved udgangen af 2014. I december 2015 fuldførte IMF den første programgennemgang som led i den treårige udvidede lånefacilitetsaftale, som blev godkendt i april 2015. Bestyrelsens godkendelse muliggjorde omgående udbetaling af 9,514 mio. i særlige trækningsrettigheder (13,2 mio. USD) til Kirgisistan.

3.2.4.    Tunesien    

IMF's bestyrelse godkendte i juni 2013 en standbyaftale på 24 måneder med Tunesien vedrørende 1,75 mia. USD, som efterfølgende blev forlænget til december 2015. I den forbindelse fik Tunesien bevilget supplerende makrofinansiel bistand fra EU på 300 mio. EUR i form af lån, som blev godkendt i maj 2014. Der blev udbetalt 200 mio. EUR i to lige store rater i maj og december 2015. De resterende 100 mio. EUR forventes at blive udbetalt i løbet af 2016.

I 2015 blev vækstprognoserne i vid udstrækning som følge af den negative økonomiske virkning af terrorangreb (særlig på turisme, transportsektoren og investeringer) og som følge af produktionsafbrydelser på grund af social uro nedjusteret markant til 0,5 % i forhold til en prognose på 3 % ved årets begyndelse, mens situationen har en negativ virkning på en allerede sårbar betalingsbalance og budgetsituation, hvilket skaber betydelige finansieringsbehov.

Der er stadig en høj arbejdsløshed på 15 %, særlig blandt de unge og nyuddannede (over 30 %). Inflationen lå i gennemsnit på 4,4 % i 2015 og er på vej nedad. Hvad angår de offentlige finanser, steg det strukturelle underskud, efter at der var opnået en vis grad af finanspolitisk konsolidering i 2014 (med undtagelse af bankrekapitaliseringsudgifter), i 2015 fra 4,2 % af BNP til 4,7 % af BNP, hovedsageligt som følge af udgiftsforanstaltninger truffet i kølvandet på terrorangreb og trods udgiftsbesparelser som følge af oliepriserne, der var lavere end forventet. Den offentlige gæld er fortsat med at stige og nåede op på 53 % af BNP i 2015. Den ventes at toppe på 61 % af BNP ved udgangen af 2018, før den atter vil begynde at falde. Afskrivningerne på statsgælden forventes også at stige kraftigt i de kommende år.

Tunesiens kreditvurdering er blevet nedjusteret flere gange siden 2011, senest i 2014 (fra Ba2 til Ba3 af Moody's og fra BB til BB- af Standard & Poor's). Trods faldet i oliepriserne, lavere indenlandsk økonomisk aktivitet og bedre eksportresultater har terrorangrebenes negative virkning på turismen bidraget til at fastholde betalingsbalancens løbende poster på et uholdbart højt niveau på 8,8 % af BNP i 2015. Reserverne anslås at have været tæt på 7,5 mia. USD ved udgangen af 2015, hvilket udgør knap tre måneders import.

Efter afslutningen af den sjette gennemgang af IMF-programmet i september 2015 anmodede Tunesien på denne baggrund om en ny ordning i forhold til IMF, som er ved at blive forhandlet og forventes fremsendt til godkendelse i IMF's bestyrelse medio 2016. Efter en anmodning om yderligere makrofinansiel bistand fremsendt af de tunesiske myndigheder i august 2015 vedtog Kommissionen i februar 2016 et forslag om en ny MFA-transaktion på op til 500 mio. EUR i form af lån.

 3.2.5.    Ukraine

Som reaktion på den hastige forværring af den økonomiske situation i Ukraine og den svage betalingsbalance fremsatte Kommissionen i januar 2015 forslag til en ny MFA-transaktion på op til 1,8 mia. EUR i form af lån, der skulle udbetales i tre lige store rater på hver 600 mio. EUR. Dette forslag efterfulgte to MFA-programmer ("MFA I" og "MFA II"), der samlet beløber sig til 1,61 mia. EUR, som blev påbegyndt i 2014. Den første rate som led i den nye transaktion ("MFA III") blev udbetalt i juli 2015. Den fulgte efter udbetalingen af den sidste resterende rate på 250 mio. EUR fra MFA I, som fandt sted i april 2015. Det betød, at der blev stillet makrofinansiel bistand på i alt 850 mio. EUR til rådighed for Ukraine i 2015.

Disse udbetalinger blev mulige, efter at Ukraine var nået til enighed med IMF om et nyt fireårigt program i marts 2015. Frigivelsen af den anden rate af MFA III blev imidlertid forsinket. Som nævnt skyldtes det manglende overholdelse af de aftalte politiske foranstaltninger. Med forbehold af en vellykket og rettidig gennemførelse af de politiske foranstaltninger vedrørende MFA III og fortsatte fremskridt med IMF-programmet er Kommissionen klar til at udbetale de resterende to rater på i alt 1,2 mia. EUR fra MFA III i løbet af 2016.

I 2015 blev recessionen i Ukraine forværret. Det reale BNP blev øget til 9,9 % i faste priser i forhold til 6,6 % et år tidligere. Faldet i produktionen blev øget af ringe forbrugertillid og faldende produktionskapacitet som følge af konflikten i den østlige del af landet. Efterhånden som konflikten stilnede af, og der blev stillet en stor international økonomisk støtte til rådighed, viste Ukraines økonomi tegn på økonomisk stabilisering i årets anden halvdel.

En akut valutakrise i begyndelsen af 2015 betød sammen med kraftige stigninger i gas- og elpriserne, at forbrugerprisinflationen steg til gennemsnitligt 48,7 % i 2015. Situationen med høj inflation understøttede voksende budgetindtægter i nominelle termer og bidrog sammen med konservative udgiftspolitikker til en betydelig reduktion af det konsoliderede budgetunderskud til 1,6 % af BNP i 2015. Trods finanspolitisk konsolidering steg statsgælden med 10 procentpoint for året til 79,4 % af BNP ultimo 2015 som følge af den løbende valutasvækkelse.

Ukraines tilpasning i forhold til udlandet fortsatte i 2015, og underskuddet på betalingsbalancens løbende poster faldt til 0,2 % af BNP som følge af en stærk nedgang i importen, der overhalede det sideløbende fald i eksporten (i både mængde og priser). Tempoet i udstrømningen af privat kapital faldt i årets løb, efterhånden som den makroøkonomiske stabilisering begyndte at stabilisere sig. I mellemtiden har den officielle bistand gjort det muligt for Ukraine at styrke beholdningen af internationale bruttoreserver — til 13,3 mia. USD ved udgangen af 2015 fra 7,5 mia. USD et år tidligere. Som led i IMF-programmet nåede Ukraine frem til en aftale med private kreditorer om omstrukturering af en gæld på ca. 19 mia. USD. Bortset fra forlængelse af restløbetiden resulterede aftalen i en gældslettelse på ca. 3 mia. USD.

4.    Sikring af, at den makrofinansielle bistand anvendes korrekt: operationelle vurderinger og efterfølgende evalueringer

4.1.    Operationelle vurderinger

I overensstemmelse med kravene i EU's finansforordning gennemfører Kommissionen operationelle vurderinger med bistand fra eksterne konsulenter for at få rimelig sikkerhed for de administrative procedurers og finanskredsløbs funktion i modtagerlandene.

De operationelle vurderinger har fokus på systemerne til forvaltning af de offentlige finanser – navnlig procedurerne i og organisationen af finansministerierne og centralbankerne – og mere specifikt på forvaltningen af konti, hvortil der overføres EU-midler. Der lægges desuden særlig vægt på, hvordan de eksterne revisionsinstitutioner fungerer, deres uafhængighed og arbejdsprogrammer samt effektiviteten af deres kontrolforanstaltninger. Procedurerne i forbindelse med offentlige indkøb på centralt plan undersøges også.

I 2015 indledte Kommissionen en operationel vurdering i Moldova som forberedelse til en eventuel ny MFA-transaktion. Den blev afsluttet i februar 2016.

4.2.    Efterfølgende evalueringer

I overensstemmelse med EU's finansforordning gennemfører Kommissionen efterfølgende evalueringer 4 for at bedømme MFA-programmers virkninger. De vigtigste mål er:

I.at analysere virkningen for modtagerlandets økonomi og navnlig for bæredygtigheden af landets stilling over for udlandet

II.at vurdere merværdien af EU's indsats.

Der blev i 2014 indledt en efterfølgende evaluering af en MFA-transaktion for Bosnien-Hercegovina, og den blev afsluttet i marts 2015. Der blev ikke indledt efterfølgende evalueringer i 2015.

5.    Anmodninger om bistand og Kommissionens fremtidige forslag – budgetsituation

Planen for MFA-transaktioner i 2016 er som følger:

I.gennemførelse af igangværende MFA-transaktioner som beskrevet ovenfor. De omfatter udbetaling af de sidste rater for transaktionerne i Georgien, Kirgisistan og Tunesien og af de sidste to rater for den tredje transaktion i Ukraine

II.godkendelse af eventuelle nye programmer baseret på anmodninger fra Tunesien, Jordan, Moldova, Armenien og Egypten.

Det er som nævnt ovenfor planen at foretage samtlige udbetalinger i henhold til de eksisterende MFA-transaktioner for Georgien, Kirgisistan og Tunesien samt i henhold til MFA III-transaktionen for Ukraine i 2016. Fuld gennemførelse af transaktionerne for Georgien og Tunesien sker imidlertid med forbehold af overholdelse af de politiske betingelser, der fremgår af de tilsvarende aftalememorandummer, og tilfredsstillende resultater af gennemførelsen af IMF-programmet.

Kommissionen modtog i august 2015 en anmodning om yderligere makrofinansiel bistand fra de tunesiske myndigheder, som blev gentaget i december 2015. På grund af den stærke virkning af sikkerhedssituationen på Tunesiens økonomi og behovene for ekstern finansiering i en periode med konsolidering af landets politiske omstilling vedtog Kommissionen den 12. februar 2016 et forslag til en anden MFA-transaktion på op til 500 mio. EUR i form af lån. De lovgivende instanser forventes at godkende den medio 2016.

Som følge af forværringen af den økonomiske og finansielle situation i Moldova modtog Kommissionen en anmodning om makrofinansiel bistand fra de nationale myndigheder i august 2015. En eventuel MFA-transaktion bliver betinget af, at der opnås enighed om et nyt IMF-program. Vedvarende politisk ustabilitet har imidlertid forsinket drøftelserne om et nyt IMF-program og vedtagelsen af et forslag fra Kommissionen om en ny MFA-transaktion til Moldova.

I februar 2014 modtog Kommissionen en ny anmodning om makrofinansiel bistand fra Armenien. Armeniens betalingsbalancesituation blev dog ikke anset for at være så problematisk, at Kommissionen behøvede at fremsætte forslag om makrofinansiel bistand, selv om en ny finansieringsordning med IMF blev godkendt den 7. marts 2014. Situationen er imidlertid stadig sårbar, og Kommissionen følger fortsat den økonomiske og finansielle situation i Armenien nøje, navnlig i betragtning af det mere udfordrende eksterne økonomiske klima, som landet har været udsat for siden slutningen af 2014.

I november 2012 fornyede Egypten sin anmodning om makrofinansiel bistand på i alt 500 mio. EUR. Kommissionen overvejede at fremsætte et forslag, som formentlig kommer til at bestå af et lån på 450 mio. EUR og gavebistand på 50 mio. EUR. I juni 2013 blev der desuden foretaget en operationel vurdering, hvor man analyserede finanskredsløb og kontrolforanstaltninger vedrørende Egyptens system til forvaltning af de offentlige finanser. Forslaget om makrofinansiel bistand er imidlertid sat i bero i afventning af, at Egypten og IMF indgår en IMF-udbetalingsaftale, og på grund af den politiske udvikling, der er sket i landet siden juli 2013.

Som tidligere nævnt gav Kommissionen på konferencen i London den 4. februar 2016 tilsagn om 2,4 mia. EUR for at støtte til lande, der er berørt af flygtningekrisen. I den forbindelse og i betragtning af den stadig vanskeligere regionale situation udtrykte de jordanske myndigheder interesse for en opfølgende MFA-transaktion, og Kommissionen modtog en formel skrivelse med anmodning om en sådan bistand i marts 2016.

Tabellen nedenfor giver et overblik over forpligtelser og betalinger vedrørende makrofinansiel gavebistand for 2014, 2015 og (foreløbigt) for 2016. Prognosen for 2016 er meget foreløbig og omfatter kun de MFA-transaktioner, for hvilke Kommissionen har foreslået en afgørelse, eller som allerede er blevet godkendt af de lovgivende instanser.

Udestående MFA-lån tegnede sig for i alt 3 006 mio. EUR ved udgangen af 2015. Dette beløb er dækket af EU-budgettet via Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjelande 5 , som også omfatter eksterne finansieringstransaktioner udført af EIB og Euratom-lån. Garantifonden tilføres midler fra EU-budgettet med 9 % af de samlede forpligtelser ved udgangen af hvert år, dog med to års forsinkelse. Udbetalingen af MFA-lån forventes at nå op på næsten 1,7 mia. EUR i 2016, hvilket svarer til en tilførsel til Garantifonden på ca. 149 mio. EUR i 2018. I disse tal tages der imidlertid ikke højde for eventuelle nye MFA-transaktioner, som Kommissionen endnu ikke har fremsat forslag om.

(1)

 KOM(2011) 396 final af 4.7.2011.

(2)

Yderligere oplysninger i Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af makrofinansiel bistand til tredjelande i 2013 - COM(2014) 372 final.

(3)

Yderligere oplysninger på følgende adresse: EU-Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. april 2015, i sag C-409/13, Rådet mod Kommissionen, ECLI:EU:C:2015:217.

(4)

Alle efterfølgende evalueringer er tilgængelige på GD ECFIN's websted:    
http://ec.europa.eu/dgs/economy_finance/evaluation/completed/index_en.htm .

(5)

Der er yderligere oplysninger i beretningen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om garantier dækket af det almindelige budget.