12.12.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 425/12 |
Resumé af Kommissionens beslutning
af 16. juni 2017
om ændring af beslutning K(2004) 4030 endelig om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81, stk. 1
(Sag AT.38238 — Råtobak — Spanien)
(meddelt under nummer C(2017) 4098 endelig)
(Kun den engelske og den spanske udgave er autentiske)
(2017/C 425/09)
Den 16. juni 2017 vedtog Kommissionen en beslutning om ændring af beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81, stk. 1, (nu artikel 101, stk. 1 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, »TEUF«). I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (1) offentliggør Kommissionen hermed parternes navne og beslutningens hovedindhold, herunder de pålagte sanktioner. Der tages hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres.
1. INDLEDNING
(1) |
Med sin beslutning af 20. oktober 2004 (2) i sag AT.38238 — Råtobak — Spanien om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81, stk. 1, (nu artikel 101, stk. 1 i TEUF) (herefter kaldet »beslutningen om råtobak — Spanien«) pålagde Kommissionen World Wide Tobacco España, SA (herefter benævnt »WWTE«) og dens moderselskaber, som solidarisk hæftende, en bøde på 1 822 500 EUR på grund af praksis i strid med EU's konkurrencelovgivning. |
2. PROCEDURE
(2) |
WWTE anfægtede »beslutningen om råtobak — Spanien« i sag T-37/05. Retten tog den 8. marts 2011 WWTE's annullationspåstand delvist til følge og fastlagde bøden til 1 579 500 EUR, hvorved bøden blev mindsket med 243 000 EUR som konsekvens af en forøget nedsættelse fra 25 % til 35 % for WWTE's samarbejde. Denne dom blev bekræftet af Domstolen den 3. maj 2012 i sag C-240/11 P. |
(3) |
Alliance One International Inc. (herefter benævnt »AOI«), den retlige efterfølger til SCC's rettigheder, anfægtede sammen med SCTC og TCLT »beslutningen om råtobak — Spanien« i sag T-24/05. Til forskel fra WWTE fremsatte WWTE's moderselskaber sig ikke et anbringende om nedsættelse af beløbet som følge af samarbejdet. Den 24. oktober 2010 forkastede Retten ved dom påstanden i sin helhed med hensyn til AOI og SCTC, men annullerede TCLT's ansvar fuldstændigt. Domstolen bekræftede Rettens dom den 19. juli 2012 i sag C-628/10 P. |
(4) |
Til trods for at Retten i sag T-24/05 afviste SCC og SCTC's annullationspåstand mod »beslutningen om råtobak — Spanien«, finder Kommissionen det på baggrund af den relevante retspraksis passende at anvende den samme samarbejdsnedsættelse på 35 % på SCC og SCTC's bøder. |
(5) |
Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål afgav den 30. maj 2017 en positiv udtalelse derom. |
3. ADRESSATER
(6) |
Beslutningen er rettet imod World Wide Tobacco España, SA og Alliance One International Inc. |
4. AFGØRELSE
(7) |
Teksten i artikel 3, tredje led, i beslutning K(2004) 4030 endelig ændres som følger:
|
(8) |
De renter på nedsættelsesbeløbet på 243 000 EUR, som Kommissionen har opsamlet siden den foreløbige betaling den 11. februar 2005, skal betales tilbage til AOI. |
(1) EUT L 1 af 4.1.2003, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 411/2004 (EUT L 68 af 6.3.2004, s. 1).
(2) K(2004) 4030 endelig, resumé offentliggjort i EUT L 102 af 19.4.2007, s. 14.