C_2020014DA.01010501.xml

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet — En mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's energi- og klimapolitik

(COM(2019) 177 final)

(2020/C 14/15)

Ordfører: Baiba MILTOVIČA

Medordfører: Dumitru FORNEA

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 3.6.2019
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	11.9.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	26.9.2019
Plenarforsamling nr.	546
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	136/39/11

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1. Konklusioner

1.1.1.

Meddelelsen er et supplement til den fjerde rapport om status over energiunionen. I meddelelsen fokuseres der på den lovgivningsmæssige ramme for en mere demokratisk beslutningstagning inden for EU's energi- og klimapolitik, og det foreslås, at beslutninger om energirelaterede skattespørgsmål fremover skal vedtages med kvalificeret flertal (med den dertil hørende almindelige lovgivningsprocedure) og ikke med enstemmighed, som det er tilfældet i dag.

1.1.2.

EØSU bifalder forslaget om at anvende passerellebestemmelserne til at opnå kvalificeret flertal i Rådet og en fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet. Udvalget vil med denne nye struktur kunne spille en vigtig rolle med hensyn til at støtte trepartsdialogen og bør inddrages heri.

EØSU støtter meddelelsen, men mener, at en effektiv styring af klima- og energistrategien og større sammenhæng i EU-lovgivningen om energibeskatning bør tage hensyn til erhvervslivets, arbejdstagernes og andre interessenters interesser, herunder forbrugerne. Civilsamfundets inddragelse og engagement, medlemsstaternes støtte samt arbejdsmarkedsparternes samtykke og engagement er vigtig for en vellykket proces.

1.1.3.

EØSU opfordrer EU til fortsat at lade sig forpligte af nærhedsprincippet ved anvendelsen af beslutningstagning med kvalificeret flertal og til at fokusere på aspekter inden for de områder, hvor EU ikke har enekompetence, og hvor de fælles mål ikke kan nås mere effektivt på nationalt, regionalt eller lokalt plan.

1.1.4.

EØSU er klar over, at nogle af de former for energibeskatning, der indgår i overvejelserne, potentielt er kontroversielle. Vi opfordrer derfor på det kraftigste Kommissionen til at præcisere, at en tilgang som den, der er omhandlet i meddelelse COM(2019) 8 »På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik«, finder anvendelse i sådanne tilfælde, således at de mindst kontroversielle beskatningsområder kan udpeges til behandling først.

1.1.5.

1.1.6.

Der er behov for en hensigtsmæssig tilgang, der tager højde for de lokale forhold, og der skal træffes foranstaltninger til at sikre en retfærdig omstilling, så arbejdstagere, forbrugere og lokalsamfund ikke lades i stikken. I visse tilfælde kan nye energibeskatningsforanstaltninger kræve kompenserende finansiel støtte fra EU for at opveje sociale og økonomiske skader.

1.2. Anbefalinger

1.2.1.

Meddelelsen om energirelaterede skatteprocedurer bør:

—	være genstand for en dybtgående analyse af målsætninger, grundlag og den dertil relaterede struktur af energibeskatningen samt en grundig social og økonomisk konsekvensanalyse af de følger, der kortlægges heri

—	indgå i en mere omfattende og tydelig køreplan, der går hånd i hånd med udviklingen på andre områder af energiunionen, og som omfatter målrettede, konsekvente foranstaltninger, herunder incitamenter og kompensation for at støtte omstillingen til en mere bæredygtig energiproduktion og -strategi.

1.2.2.

Kommissionen har med sine nuværende beføjelser mulighed for at handle uden at anmode medlemsstaterne om at afgive suverænitet (gennem de specifikke eller generelle passerellebestemmelser), navnlig ved at:

—	udvikle mere specifikke instrumenter under artikel 194, stk. 1, i TEUF med henblik på at øge EU's kapacitet inden for grænseoverskridende sammenkoblinger, hvilket er »et prioritetsspørgsmål« for Den Europæiske Union

—

omlægge den nuværende mekanisme for incitamenter til at udvikle kapacitet/sammenkoble kapacitet, fremme »national mangfoldighed« og udnyttelse af løftestangseffekten i stedet for at være underlagt den; mere effektivt at forankre energiunionen til EU's industrigrundlag; styrke anvendelsen af den fri bevægelighed og statsstøtte

—	gøre den nationale energibeskatning mere gennemsigtig og neutralisere virkningerne af nationale beslutninger i henhold til artikel 194, stk. 2, i TEUF, som kan påvirke Unionens overordnede interesser, samtidig med at der tages hensyn til, at offentlig intervention også kan have positive virkninger

—

omstrukturere EU's energimarkeder med henblik på at forbedre håndteringen af de udfordringer i tilknytning til økonomi, international handel og sociale anliggender, der opstår for forbrugere, arbejdstagere og virksomheder som følge af omstillingen. Samarbejdet med tredjelande skal baseres på en fælles energihandelspolitik for at beskytte medlemsstaterne mod ubalancer på det økonomiske marked og for at undgå en stigning i EU's energiafhængighed af tredjelande.

1.2.3.

Der bør sættes yderligere skub i EU's industripolitik ved at udnytte de investeringer i ren energi, der er foretaget i de seneste år. Ved at køre de europæiske virksomheder i stilling vil man kunne bidrage til at øge bruttonationalproduktet yderligere, skabe arbejdspladser og indkomster og herigennem håndtere de forventede stigninger i energiomkostningerne mere effektivt.

1.2.4.

Kommissionen bør forbedre foranstaltningerne til udformning af energimarkedet, herunder indarbejdelse af yderligere støtte til efterspørgselsbaserede energikooperativer og en eventuel genkommunalisering af lokale distributionsnet. Den bør revidere tilrettelæggelsen af sit arbejde f.eks. ved at genoverveje strukturen og antallet af EU-agenturer, der er involveret i udformningen af energipolitikken.

I den forbindelse kunne EØSU bidrage med yderligere input for at fastslå, om europæiske forbrugere og lokalsamfund, erhvervsliv og arbejdstagere allerede råder over de nødvendige værktøjer til at tage ejerskab over energiomstillingen og dermed styrke energiunionens mål. Dette kunne ske gennem en initiativudtalelse fra EØSU om den nye udformning af energimarkedet.

1.2.5.

Energiomkostninger har en direkte og umiddelbar betydning for alle virksomheder, arbejdstagere, forbrugere, og borgernes liv, og derfor bør man nøje overveje konsekvenserne af et ubalanceret initiativ om energibeskatning. EØSU glæder sig i den forbindelse over den kommende Kommissionsformands erklæring om at indføre en ny CO2-grænseafgift for at sikre de europæiske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked og samtidig undgå CO2-lækage. Der er behov for foranstaltninger til at støtte omstillingen til en mere bæredygtig energiproduktion og hjælpe mange sociale grupper med at håndtere energiomstillingen. I tilfælde af jobtab bør de pågældende arbejdstagere tilbydes nye muligheder, faglig omskoling eller andre forhandlede løsninger.

2. Indledning

2.1.

I meddelelsen behandles energibeskatning og en reform af Euratomtraktaten, som begge er spørgsmål, der er tæt forbundet med suverænitet. Der er tale om et kontroversielt emne, og krav om overdragelse af suverænitet på et så følsomt område som beskatning på dette tidspunkt forudsætter en intelligent tilgang. Som det fremhæves i Kommissionens meddelelse under overskriften »Reformen af energibeskatning bør afspejle hensyn til social lighed« (kapitel 2.3) risikerer enhver beskatning af mere »forurenende« energi direkte at ramme de dårligst stillede i samfundet. En sådan foranstaltning vil derfor af mange europæiske borgere blive opfattet som en ekstra byrde, og EØSU bifalder derfor, at Kommissionen anerkender, at der er tale om et meget følsomt emne. EØSU henleder opmærksomheden på de mange udtalelser, hvor udvalget over for Kommissionen har fremsat forslag til, hvordan dette problem kan løses.

Behovet for en mere effektiv styring af klima- og energistrategien og større sammenhæng i EU-lovgivningen betyder, at der på alle niveauer i samfundet, og langt mere intensivt end tidligere, er behov for en debat om, hvordan man i EU træffer afgørelser om energibeskatning, under hensyntagen til erhvervslivets, arbejdstagernes og de øvrige interessenters, herunder forbrugernes, bekymringer. Det rette værktøj til dette er en effektiv energidialog med det organiserede civilsamfund på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

2.2.

Endelig må man ikke glemme, at selvom EU's energipolitik i de seneste 20 år har været tæt knyttet til miljøpolitikken, vil den i 2020 bevæge sig ind i en ny fase med bredere målsætninger baseret på målene for bæredygtig udvikling. Energi står også i centrum for industripolitikken, og de EU-investeringer, der er blevet gennemført i de seneste år i en økonomi for ren energi, kan nu skabe resultater ved at give et rygstød til EU's virksomheder inden for flere innovative sektorer rundt om i verden.

3. Kommissionens meddelelse

3.1.

Kommissionen har udarbejdet denne meddelelse for at appellere til, at fremtidige beslutninger om energirelaterede skattespørgsmål vedtages med kvalificeret flertal (med den hertil knyttede almindelige lovgivningsprocedure) i stedet for enstemmighed.

3.2.

Meddelelsen har endvidere til formål at udvikle større demokratisk ansvarlighed inden for rammerne af Euratomtraktaten, der ikke tildeler Europa-Parlamentet de samme beføjelser som Lissabontraktaten.

3.3.

Meddelelsen beskriver den nuværende ramme: i tillæg til den sædvanlige kvalificerede flertalsafstemning (artikel 194, stk. 1 og 2, første afsnit, i TEUF) og medlemsstaternes udtrykkelige ret til at fastsætte visse energipolitikker (artikel 194, stk. 2, andet afsnit, i TEUF) kræver det på energiområdet enstemmighed i Rådet at vedtage bestemmelser af hovedsagelig skattepolitisk karakter (artikel 194, stk. 3, i TEUF) i lighed med det, der kræves for skatterelaterede miljøforanstaltninger (artikel 192, stk. 2, i TEUF).

3.4.

Kommissionen mener, at overgangen til beslutningstagning med kvalificeret flertal er afgørende for at afslutte omstillingen til ren energi og opfylde energi- og klimamålene for 2030, også set i lyset af den relevante og voksende indflydelse, som skatter og afgifter har på energipriserne. I denne forbindelse har Kommissionen gjort gældende, at kravet om enstemmighed indtil nu har gjort det umuligt at revidere energibeskatningsdirektivet fra 2003 (1), som i høj grad er baseret på forældede antagelser og ikke drives af målene for ren energi:

—	skatterne baseres på mængden/vægten af de energiprodukter, der forbruges, frem for på deres energiindhold

—	uændrede minimumssatser giver ineffektive signaler, og skaber illoyal konkurrence.

Kommissionen mener desuden, at sektorspecifikke afgiftsfritagelser/afgiftslempelser (inden for luftfart, søtransport, vejtransport og landbrug/fiskeri samt energiintensive industrier) svækker incitamentet til større energieffektivitet.

3.5.

Det er Kommissionens opfattelse, at meddelelsen skal bane vej for en revision af direktivet fra 2003, der sigter mod at:

—	yde mere støtte til omstillingen til ren energi i form af miljømæssigt forsvarlige skattesatser og ved at erstatte tilskud til fossile brændstoffer med en CO2-afgift

—	sikre en bæredygtig og socialt retfærdig vækst ved at omstille til mere vækstfremmende forbrugs- og miljøafgifter og harmonisere beskatningsniveauerne i medlemsstaterne, hvilket vil få en positiv indvirkning på detailpriserne

—

styrke hensynet til social lighed ved at udforme passende ledsageforanstaltninger inden for rammerne af socialpolitikken og velfærdssystemerne, der kan afbøde virkningerne af skatteomlægninger til fordel for ren energi (støtte til udsatte forbrugere, fremme af omstillingen i økonomiske sektorer og/eller regioner, sænke skatten på arbejde), og gøre dem socialt acceptable.

3.6.

I meddelelsen præsenteres to muligheder for at nå målet om afstemning med kvalificeret flertal, som ikke kræver ændring af EUF-traktaten og ej heller påvirker den nuværende fordeling af kompetencer mellem EU og medlemsstaterne: enten anvendelse af den i miljøafsnittet fastsatte særlige passerellebestemmelse (artikel 192, stk. 2, i TEUF), som gør det muligt at nå det proceduremæssige mål for energibeskatningsforanstaltninger, der primært er af miljømæssig karakter, eller den generelle passerellebestemmelse i artikel 48, stk. 7, i TEU, for de skatteforanstaltninger, der mere generelt er blevet udarbejdet med henblik på at opfylde energimål. I begge tilfælde er det op til Rådet at afgøre, hvorvidt afstemningsproceduren skal ændres fra enstemmighed til kvalificeret flertal.

3.7.

Endelig er hensigten bag meddelelsen at sætte skub i udviklingen af demokratisk ansvarlighed inden for rammerne af Euratomtraktaten, der omfatter følsomme spørgsmål af almen interesse, navnlig gennem den foreslåede inddragelse af såvel Europa-Parlamentet (som i øjeblikket kun høres, men ikke om indgåelse af internationale traktater) som nationale parlamenter.

3.8.

Euratomtraktatens indhold vil ikke blive ændret, bortset fra en udvidelse af civilsamfundets ret til information, garanti for høring på tværs af grænserne mellem medlemsstater, når der potentielt kan opstå grænseoverskridende følger, og sikring af at Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder (ENSREG) i sådanne tilfælde inddrages i større omfang, samt en øget indsatskapacitet i tilfælde af nukleare ulykker. Traktaten vil derfor skulle revideres i henhold til den almindelige revisionsprocedure for traktater som anført i artikel 48 i TEU.

4. Generelle bemærkninger

4.1.

EØSU glæder sig over denne meddelelse fra Kommissionen om indførelse af afstemning med kvalificeret flertal på området energibeskatning, da man skal håndtere udfordringerne i forbindelse med klimaændringer. Udvalget tilslutter sig også, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter (der i øjeblikket ikke er involveret) kommer til at spille en større rolle i beslutningsprocessen under Euratom samt Kommissionens forslag om at styrke civilsamfundets inddragelse i udformningen af politikker for atomenergi, selv om selve meddelelsen nødvendigvis har en langsigtet tilgang til denne udvikling. EØSU opfordrer til etablering af en tættere forbindelse mellem fremtidige rapporter om energiunionens tilstand og den mellemlange strategi for 2030 samt den langsigtede strategi, der foreslås for 2050.

4.2.

Udvalget erkender, at der skal træffes øjeblikkelige foranstaltninger (eftersom et godt stykke over 80 % af CO2-emissionerne skyldes produktion og anvendelse af energi), men det opfordrer EU til fortsat at overholde nærhedsprincippet, når der anvendes afstemning med kvalificeret flertal. På områder, hvor EU ikke har enekompetence, bør Unionen fokusere på aspekter, hvor de fælles mål ikke kan nås mere effektivt på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Det samme gælder for proportionalitetsprincippet, som fastsætter, at EU's foranstaltninger i deres indhold og form ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå traktaternes mål (2).

4.3.

EØSU noterer sig med bekymring, at der i Kommissionens meddelelse COM(2019) 177 ikke henvises til den gradvise tilgang, der beskrives i meddelelsen COM(2019) 8 »På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik«, hvor der argumenteres for en gradvis overgang med fire trin hen imod afstemning med kvalificeret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure på visse områder af den fælles EU-skattepolitik (3). EØSU er klar over, at nogle af de former for energibeskatning, der indgår i overvejelserne, potentielt er kontroversielle. Udvalget anbefaler derfor på det kraftigste, at Kommissionen gør det klart, at en lignende tilgang også vil finde anvendelse i dette tilfælde, så man i første omgang kan identificere de mindst kontroversielle beskatningsområder.

4.4.

EØSU beklager, at meddelelse COM(2019) 177 ikke kommer nærmere ind på, hvilke former for specifikke skatteafgørelser, der kan drøftes under afstemning med kvalificeret flertal, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at ændre dette. EØSU ville være bekymret, hvis der blev truffet beslutninger på EU-plan om energibeskatning, der har negative fordelingsmæssige virkninger, f.eks. i form af voksende energifattigdom, hvis der eksempelvis fjernes tilskud til energiregningen for de dårligst stillede forbrugere. Der er tale om følsomme spørgsmål, som berører medlemsstaterne forskelligt alt efter deres afhængighed af fossile brændstoffer og tilgængeligheden af alternativer. Der er behov for en hensigtsmæssig tilgang, der tager højde for de lokale forhold, og der skal træffes foranstaltninger til at sikre en retfærdig omstilling, så arbejdstagere, forbrugere og lokalsamfund ikke lades i stikken. I visse tilfælde kan nye energibeskatningsforanstaltninger kræve kompenserende finansiel støtte fra EU for at opveje sociale og økonomiske skader.

4.5.

Energipriser, der stiger hurtigere end husholdningsbudgetterne, indkomstuligheden i Europa og de omkostninger, der er forbundet med energiomstillingen (decentralisering og digitalisering af elektricitets- og gasmarkederne), er afgørende for, hvorvidt der findes energifattigdom i et samfund (4). Det europæiske index for energifattigdom (EEPI) rangordner medlemsstaterne og evaluerer hvor langt de er nået med hensyn til at afbøde den indenlandske og transportrelaterede energifattigdom (5), og meddelelsen, der trækker på resultaterne fra det europæiske observatorium for energifattigdom, bør knyttes til en europæisk handlingsplan, der sigter mod udryddelse af energifattigdom ved at fokusere på de grundlæggende årsager hertil (6). Som nævnt i EØSU's tidligere udtalelser (7), [udgør] »energieffektivitet og ikkeforbrug af energi ikke […]energikilder« og kan derfor ikke i sig selv løse de problemer, der er forbundet med klimaændringer, forsyningssikkerhed og energifattigdom.

4.6.

Forbrugerne nyder ikke godt af fordelene ved EU's indsats på energiområdet som følge af opsplitningen af engros- og detailmarkederne (8): på grund af en række faktorer (eksempelvis sen opdeling af distributionen, byrden som følge af subsidier og de mange konkurser blandt nye detailhandlere) overføres de historisk faldende priser på engrosmarkederne efter liberaliseringen ikke til detailmarkederne.

Energibrugerafgifterne i EU ligger allerede på et meget højt niveau (9). Eftersom ca. 40 % af den slutpris på elektricitet, som de europæiske forbrugere betaler, består af skatter og afgifter, er det Kommissionens opgave at foretage en konsekvensanalyse af energiprisernes potentielle virkninger, bl.a. med hensyn til skatteharmoniseringens virkninger for de fattigste husholdninger.

4.7.

Uden at opgive forbindelsen til miljøpolitik kan en tættere koordinering med en bredere industripolitik og den deraf følgende økonomiske udvikling også gøre det muligt at opnå:

—	dels en bedre styring af potentielle sociale spændinger (højere indkomster for arbejdstagere for at kompensere for de stigende energiomkostninger) (10) og

—

dels en bedre styring af den nuværende europæiske energidiversitet: de forskellige nationale energipolitikker, der indtil nu er blevet gennemført, kan blive en fordel, hvis de forvaltes ordentligt på europæisk plan, ved at gøre brug af de forskellige og supplerende alternativer inden for rammerne af EU's energipolitikker.

4.8.

I henhold til artikel 192, stk. 2, i TEUF om den særlige passerellebestemmelse og artikel 48, stk. 7, i TEU om den generelle passerellebestemmelse er udviklingen af en ægte energiunion nødt til at gå hånd i hånd med suverænitetsafgivelse.

4.9.

Selv om der gennem årene er sket fremskridt på energiområdet takket være dels EU's politikker (f.eks. en stigning i kapaciteten for vedvarende energi), dels internationale faktorer (f.eks. mere fleksible forsyningsvilkår for flydende naturgas, kulindeksering og lavere priser), udgør visse problemer (herunder de vigtigste problemer, der er omhandlet i punkt 4.11) fortsat en hindring for videreudviklingen af et ægte indre marked for energi og afholder forbrugerne fra at få en rimelig andel af udbyttet.

4.10.

De største hindringer omfatter den begrænsede udvikling af grænseoverskridende sammenkoblingskapacitet, navnlig i elsektoren, hvilket skyldes nationale beslutninger og forsinkelser i EU's indsats for at nå målet for sammenkobling af elnettet på 10 % inden 2010 og 15 % inden 2030 (mål, der allerede er meget begrænsede, utilstrækkelige og ikkebindende) (11).

4.11.

Social konsensus bør være blandt de vigtigste prioriteter, da de seneste data viser, at husholdningerne i det nordlige/vestlige EU anvender 4-8 % af deres forbrugsbudget på energiområdet, mens familier i den centrale- og østeuropæiske del af EU anvender 10-15 % (12). Energifattigdom forårsager store skadevirkninger og eksisterer fortsat til trods for, at bekæmpelsen heraf er anført som en ny prioritet på det socialpolitiske område såvel på nationalt som på europæisk plan.

5. Særlige bemærkninger

5.1.

Energi er et stift system, hvor infrastruktur og lovændringer tager et årti at gennemføre, samtidig med, at konkurrencen fortsat skærpes (som det klart fremgår af de kinesiske solpaneler og væksten i industrien for el-køretøjer). Der er behov for en helt ny, bredere energipolitisk model for bl.a. at opnå merværdi for EU's virksomheder fra forskning, der udføres om energikontinuitet i forbindelse med vedvarende energi, eller at køre dem i stilling inden for sektorer som f.eks. elbiler, beslægtede sidste generationsbatterier, brint eller vindmøller, hvor der er en konkurrencemæssig fordel.

5.2.

Der er behov for, at Kommissionen supplerer udformningen og gennemførelsen af energipolitikken med en køreplan, eftersom energipolitik er mere end blot skatter og under alle omstændigheder omfatter beskatning af både energiaktiviteter og energiprodukter. Tidligere erfaringer på andre områder viser, at suverænitetsafgivelse uden en egentlig og fuldkommen etableret Union kan føre til store uoverensstemmelser (sådan som det var tilfældet for Den Økonomiske og Monetære Union).

5.3.

Energiomkostninger har en direkte og umiddelbar betydning for alle virksomheder og borgernes liv, og derfor bør man nøje overveje konsekvenserne af et ubalanceret initiativ om energibeskatning. I den forbindelse og med udgangspunkt i den nødvendige sociale og økonomiske konsekvensanalyse glæder EØSU sig i den forbindelse over den kommende Kommissionsformands erklæring om at indføre en ny CO2-grænseafgift for at sikre de europæiske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked og samtidig undgå CO2-lækage. I tilfælde af jobtab bør de pågældende arbejdstagere tilbydes nye muligheder, faglig omskoling eller andre forhandlede løsninger.

5.4.

Samtidig med at Kommissionen ser nærmere på risikoen for en forvridning af det indre marked som følge af forskellige beskatningsniveauer for energi baseret på fossile brændstoffer, bør den tage hensyn til det forhold, at frihandelsaftaler kan have samme konsekvens på grund af den dumpingeffekt, der opstår, som følge af tredjelandes forskellige retlige rammer på energi- og konkurrenceområdet. De sektorer i EU, som de foreslåede beskatningsforanstaltninger er rettet mod, herunder luftfart, transport på indre vandveje og på landeveje, landbrug/fiskeri og energiintensive industrier, vil muligvis blive påvirket. Derfor bør EU under bilaterale og multilaterale handelsforhandlinger konsekvent forlange ækvivalens for kravene i social- og miljølovgivning ved importerede produkter (13).

Bruxelles, den 26. september 2019.

Luca JAHIER

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51.

(2) SOC/626 Passerellebestemmelse (se side 87 i EUT).

(3) EUT C 353 af 18.10.2019, s. 90.

(4) EUT C 198 af 10.7.2013, s. 1.

(5) Det europæiske energifattigdomsindeks (EEPI) https://www.openexp.eu/sites/default/files/publication/files/european_energy_poverty_index-eepi_en.pdf.

(6) EUT C 341 af 21.11.2013, s. 21.

(7) EUT C 345 af 13.10.2017, s. 120.

(8) EUT C 383 af 17.11.2015, s. 84.

(9) COM(2019) 1 final.

(10) Europa-Parlamentet har i sine tidligere beslutninger advaret om, at dekarboniseringsstrategien kan føre til en massiv forøgelse af energifattigdommen (14. marts 2013, beslutning om Energikøreplanen 2050), og opfordrer derfor Kommissionen til at bygge bro mellem socialpolitikken og energipolitikken (Europa-Parlamentets beslutning af 14. april 2016 om Opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne).

(11) Ifølge Kommissionens ekspertgruppe er dette niveau gradvist faldende, og visse medlemsstater vil ikke nå målet på 10 % i 2020, I retning mod et bæredygtigt og integreret Europa, rapport fra Kommissionens Ekspertgruppe om Elsammenkoblingsmål, november 2017, s. 25. Se også EUT C 383 af 17.11.2015, s. 84.

(12) COM(2019) 1 final

(13) EUT C 283 af 10.8.2018, s. 83

Stemmer for	:	73
Stemmer imod	:	91
Hverken for eller imod	:	11

Stemmer for	:	65
Stemmer imod	:	105
Hverken for eller imod	:	9