Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om international handel og turisme — En global dagsorden for bæredygtig udvikling

(initiativudtalelse)

(2020/C 14/05)

Ordfører: Alfred GAJDOSIK

Plenarforsamlingens beslutning	24.1.2019
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2 Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Eksterne Forbindelser
Vedtaget i sektionen	5.9.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	26.9.2019
Plenarforsamling nr.	546
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	134/0/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) fremhæver eftertrykkeligt de mange forskellige sammenhænge mellem turisme og international handel generelt. Da vækstraten for turisme generelt er højere end for økonomien som helhed, kan turismen uden videre betegnes som en vigtig drivkraft for beskæftigelse og økonomisk vækst. Turisme og international handel er som sådan afgørende faktorer for at nå målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (1). Udvalget foreslår derfor, at de ansvarlige aktører i de berørte økonomiske sektorer specifikt inddrages i opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling gennem tilsagnserklæringer, f.eks. vedrørende etablering af menneskeværdige og varige arbejdspladser i henhold til bæredygtighedsmål nr. 8.

1.2.

EØSU henleder opmærksomheden på den finansielle planlægnings betydning for gennemførelsen af politiske prioriteter og understreger budgettets betydning som det mest effektive middel til gennemførelse af politik. Udvalget opfordrer derfor til, at der i særlig grad tages højde for turismens betydning, og til, at det seneste forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 revideres således, at der oprettes en særskilt budgetpost for turisme.

1.3.

EØSU beklager, at turisme hidtil ikke er indgået som et selvstændigt mål i forordningerne vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde, men blot har været behandlet som et middel eller en sektor. Det er ganske vist positivt, at forordningerne giver mulighed for investeringer i intelligent turisme, men dette er efter EØSU's opfattelse ikke tilstrækkeligt, når det drejer sig om at tage højde for turismens samfundsøkonomiske, sociale og kulturelle betydning, blandt andet med hensyn til dens eksterne virkning. EØSU opfordrer derfor til, at turisme medtages som et tematisk mål under de europæiske struktur- og investeringsfonde.

1.4.

De relativt få hindringer for markedsadgang i turismesektoren må ikke medføre ulemper i økonomisk og social henseende for de mennesker, der er beskæftiget i branchen.

1.5.

EØSU opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at tilnærme og anerkende uddannelse, erhvervsmæssige standarder og kvalifikationsbeviser inden for turisme, at bestræbelserne på at opnå et europæisk erhvervskvalifikationspas intensiveres, og at livslang læring fremmes inden for turisme.

1.6.

Da det er ubestrideligt, at international turisme foruden den økonomiske relevans også yder et væsentligt bidrag til mellemfolkelig forståelse og nedbrydning af fordomme og dermed understøtter Unionen i dens eksterne relationer, bør særlige former for turisme såsom kulturturisme og socialturisme støttes gennem særlige foranstaltninger. Udvalget bemærker desuden, at det er nødvendigt at fremme sundheds- og sportsturisme, turisme i landdistrikterne, økoturisme og lignende former for turisme.

1.7.

Indsatsen for at sikre menneskeværdige og varige arbejdspladser i denne sektor gennem kollektive overenskomster og i henhold til bæredygtighedsmål nr. 8 er yderst vigtig og afgørende. EØSU opfordrer til, at alle former for ulovlige og/eller usikre ansættelsesforhold i turismesektoren udryddes.

1.8.

Turismens bæredygtighed afhænger også i høj grad af valget af de mest miljøvenlige transportformer. Der bør derfor lægges særlig vægt på en fornuftig og ansvarlig brug af transportmidler.

2.   Indledning

2.1.

Med denne udtalelse ønsker EØSU at understrege den tætte forbindelse mellem turisme og international handel og understrege deres samlede betydning for opfyldelsen af målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

2.2.

Der er en lang tradition for international handel, men dennes særlige sociale og politiske betydning er steget betydeligt i tidens løb. Mens international handel traditionelt har været reguleret af bilaterale traktater, har der siden Anden Verdenskrig i stigende grad været tale om multilaterale kontrakter. Siden Verdenshandelsorganisationens (WTO) oprettelse har der i stigende omfang eksisteret en handelsstruktur, der regulerer den internationale handel, og inden for hvilken Kommissionen siden 2011 har støttet EU's udenrigshandel ved hjælp af en ny generation af handelsaftaler, som har til formål at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser med visse handelspartnere.

2.3.

I spændingsfeltet mellem frihandel og protektionisme er det desuden blevet tydeligt, at international handel også kan anvendes som led i politisk indblanding. Turismen er den tredjestørste sektor på den internationale handelsbalance.

2.4.

Den bidrager med 10,4 % til det globale BNP (EU: 10,3 %) og skaber på verdensplan 313 mio. arbejdspladser. På verdensplan er hver 11. arbejdsplads knyttet til turisme. I en tredjedel af udviklingslandene er turismen den vigtigste eksportfaktor og har dermed en væsentlig indvirkning på landenes økonomiske situation.

2.5.

Turisme medvirker således i væsentlig grad til at nå bæredygtighedsmålene, idet det imidlertid skal tages i betragtning, at 8 % af drivhusgasemissionerne skyldes den globale turisme.

2.6.

Turisme bidrager i hele verden til den økonomiske og sociale integration i landdistrikterne og i områderne i den yderste periferi. I den forbindelse er det imidlertid vigtigt at tage højde for og så vidt muligt undgå uønskede ledsagefænomener såsom tab af landbrugsareal, trusler mod naturbeskyttelsen, luftforurening osv.

2.7.

I 2017 blev der i forbindelse med international turisme på verdensplan registreret 1,32 mia. (+ 7 %) og i hele Europa 671 mio. ankomster, og Europa står dermed for en markedsandel på 51 % (+ 8 %). Det fremgår imidlertid af en langsigtet prospektiv undersøgelse fra FN's Verdensturistorganisation (UNWTO), at turismen i Europa frem til 2030 forventes at vokse mindre hastigt med 744 mio. turister (+ 1,8 %) og en samlet markedsandel på 41,1 %.

2.8.

Med Lissabontraktaten (1. december 2009) fik turismen sit eget EU-retsgrundlag (2). Kommissionen udsendte i den forbindelse i 2010 en meddelelse: »En ny turismepolitik for Europa — verdens førende rejsemål« (3). Imidlertid indeholder hverken den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 eller det seneste forslag for perioden 2021-2027 en særskilt budgetpost for turisme.

2.9.

Hvis der tages hensyn til, at væksten i beskæftigelsen og dermed den økonomiske vækst inden for turisme i EU i de senere år har været mere markant end inden for andre sektorer, er det på grundlag af de foreliggende data både berettiget οg nødvendigt, at den eksterne turismepolitik ikke blot uddybes yderligere, men at der også træffes tilsvarende budgetpolitiske foranstaltninger på fællesskabsniveau.

2.10.

Udvalget glæder sig meget over Rådets konklusioner af 27. maj 2019 (4), hvori det i betragtning af turismesektorens udfordringer (digitalisering, bæredygtighed samt branchespecifik viden og branchespecifikke kompetencer) fremsætter konkrete forslag til 2030-dagsordenen for bæredygtighed og efterlyser passende foranstaltninger til understøttelse af turismen med henblik på at bevare EU's rolle som global verdensleder inden for turisme.

2.11.

Turismen har et stort potentiale til at skabe arbejdspladser. Den kendsgerning, at der på globalt plan i gennemsnit arbejder flere kvinder og unge i turistbranchen end i andre sektorer, har også betydning for opfyldelsen af bæredygtighedsmålene, især mål nr. 5 og 10.

2.12.

Lønningerne inden for turisme og hotel- og restaurationsvirksomhed ligger i de fleste lande langt under medianlønnen, og det er derfor nødvendigt at træffe passende foranstaltninger for at sikre rimelige lønforhold for alle beskæftigelseskategorier i sektoren. Dette er især vigtigt, da arbejdsvilkårene i turistbranchen ofte er ekstremt hårde, og overenskomstbestemmelserne om mindsteløn og maksimale arbejdstider samt bestemmelserne om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen ofte ikke bliver overholdt i praksis. Det er derfor bydende nødvendigt at skabe menneskeværdige og varige arbejdspladser i denne sektor i henhold til bæredygtighedsmål nr. 8. For at opnå dette er det efter udvalgets opfattelse nødvendigt at styrke rammebetingelserne, indgå klare overenskomster og støtte branchen på digitaliseringsområdet.

3.   Turisme og økonomi

3.1.

Turismens betydning som vigtig drivkraft for den økonomiske vækst rækker derfor langt ud over det egentlige turismeerhverv og vedrører ikke blot international handel og internationalt salg, men alle sektorer på det offentlige og private område samt landbrug og transport.

3.2.

Derudover er turismen for mange regioner, f.eks. små øer eller isolerede bjergområder, en af de ganske få og i nogle tilfælde den eneste økonomiske aktivitet i nutidens internationale arbejdsdeling.

3.3.

Desuden har turismen i mange regioner bidraget til at skabe nyt liv i hensygnende områder.

4.   Turisme og bæredygtighed

4.1.

Turismesektorens konkurrenceevne er tæt knyttet til turismens bæredygtighed, idet rejsemålenes attraktivitet og kvalitet i høj grad beror på deres naturlige og kulturelle omgivelser og deres integration i den lokale infrastruktur.

4.2.

Turismens bæredygtighed bygger på forskellige elementer, f.eks.: — ansvarlig omgang med naturressourcer (navnlig vand) — anvendelse af rene energikilder — hensyntagen til turismeaktiviteternes indvirkning på miljøet (f.eks. affaldshåndtering og øget belastning af jord og vand) — bevarelse af biodiversiteten — beskyttelse af kulturarven — bevarelse af kvaliteten og varigheden af de arbejdspladser, der skabes ved turisme — hensyntagen til konsekvenserne for lokalbefolkningen — medarbejderudvikling — transport.

4.3.

I den tiårige ramme for programmer for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion er bæredygtig turisme udpeget som en nøglefaktor. Tilsvarende har bæredygtig turisme potentiale til som fremtidssektor ikke blot at sætte standarden for hele branchen, men også at inddrage de nationale økonomier på verdensplan (5). Dette potentiale bør aktører med ansvar for international handel og turisme efter udvalgets mening udnytte til at finde frem til metoder og midler, der på effektiv vis kan bidrage til at nå bæredygtighedsmålene (i denne sammenhæng især mål nr. 3, 6, 7, 12, 14 og 15). Samtidig bør man bestræbe sig på at indlede passende partnerskaber i overensstemmelse med mål nr. 17.

4.4.

Turismens økonomiske betydning med en beskæftigelsesandel på 17 % (hvoraf 44 % er kvinder) på verdensplan har en væsentlig indvirkning på mange områder af bæredygtighedspolitikken.

4.5.

Som overordnet økonomisk aktivitet har turismen foruden sin økonomiske dimension også en økologisk, social og kulturel dimension og er derfor en afgørende faktor, når det drejer sig om at nå bæredygtighedsmålene. I den forbindelse kan indtægterne fra sektoren spille en afgørende rolle med hensyn til at støtte en bæredygtig forvaltning af turistområderne.

4.6.

En model, som bør følges, består i ikke blot at nøjes med at analysere turismens negative indvirkninger, men også at se på dens positive indflydelse på de forskellige faktorer (miljøet, det sociale område osv.). Denne form for »impact-turisme«, som er udviklet i Slovenien, er baseret på 10 + 1 »impact-indikatorer«og tager også hensyn til turismens positive indvirkning på alle væsentlige livsområder (6).

4.7.

Nye teknologier har ført til strukturændringer i økonomien, som især er blevet mærkbare for mindre enheder. Hvad angår turisme vedrører dette ikke kun udbuddet af ydelser, men også markedsføring og bookingadfærd.

4.8.

Et særligt problem for hele turistbranchen er den verdensomspændende stigning i antallet af bookinger hos forskellige private platforme. Det er hævet over enhver tvivl, at denne nye form for markedsføring indebærer fordele for ikkeprofessionelle udbydere og for områder, hvor turismen ikke er udviklet eller kun er udviklet i beskedent omfang. Set fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det imidlertid ikke acceptabelt, at private udbydere opnår konkurrencefordele ved, at de muligvis slet ikke eller kun i meget beskedent omfang betaler afgifter og ikke er forpligtet af de sædvanligvis strenge krav til hygiejne og sikkerhed i turistbranchen. I den forbindelse vil det f.eks. være hensigtsmæssigt, hvis de registreringsforpligtelser og evalueringskriterier, der gælder for udbydere af kommerciel boligudlejning, også kommer til at gælde for disse udbydere.

5.   Turisme og miljø

5.1.

En varigt succesfuld turismepolitik og effektiv miljøbeskyttelse står principielt ikke i modsætning til hinanden, men bør opfattes og anvendes som foranstaltninger, der supplerer og støtter hinanden.

5.2.

Et problem i forbindelse med den ekspanderende internationale turisme er uden tvivl anvendelsen af de aktuelle transportmidler (skibe, fly, busser og biler) og konsekvenserne heraf for miljøet.

5.3.

Store rejsearrangører bør mindes om og fastholdes i deres rolle i forbindelse med en ansvarsfuld bæredygtighedspolitik og ansætte medarbejdere med ansvar for miljøspørgsmål, som tager hensyn til bæredygtighedsmålene under drøftelser og planlægning.

5.4.

Fænomenet overturisme har i nogle regioner allerede udviklet sig til et problem, som udgør en trussel mod såvel livskvaliteten for den fastboende befolkning som mod miljøet. Da der ikke findes nogen fælles definition på »overturisme«, er begrebet fortsat uklart og svært at arbejde med. Problemet er imidlertid ikke nyt. Allerede i perioden 1980 til 1990 anvendte man begrebet »Mallorcaeffekten«om koncepter for, hvordan man uden for store ulemper kunne anbringe flest mulige turister på en strand. De internationale turismeorganisationer arbejder først og fremmest på at fremlægge eksempler på bedste praksis, der kan tjene som udgangspunkt og orientering for de berørte regioner.

5.5.

Udvalget opfordrer endvidere til, at de store internationale turismeorganisationer desuden når til enighed om en adfærdskodeks for markedsføring af turismemål, som tager hensyn til miljø og bæredygtighed og samtidig modvirker overturisme, da sidstnævnte foruden andre konsekvenser også har indvirkning på miljø og bæredygtighed.

6.   Turisme og etik

6.1.

Begrebet turisme betegner ud over national også trans- og international person- og tjenesteydelsestrafik og vedrører foruden den økonomiske relevans også det sociale og kulturelle aspekt, både for personer, der beskæftiger sig med turisme i de turistmæssige oprindelses- og destinationslande, og andre mennesker.

6.2.

Denne omstændighed har Verdensturistorganisationen (UNWTO) som internationalt forum for turismepolitik og grænseflade for international kommunikation mellem de kompetente offentlige instanser taget højde for, og den udgav derfor i 1999 en »global etisk kodeks for turisme« (7), som i 10 principper og 49 afsnit opstiller detaljerede regler for den globale turismes meget forskelligartede aspekter (8). Den etiske kodeks benævnes derfor »spillereglerne for etisk adfærd inden for turisme«.

6.3.

Den etiske kodeks tager med sine specifikationer højde for erhvervsgrenens kompleksitet, idet den ikke kun omhandler økonomiske, sociale og kulturelle aspekter, men også overholdelse af grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder (se foranstaltninger mod misbrug af børn, børnearbejde og seksuel udnyttelse af børn inden for turisme).

6.4.

Da den etiske kodeks kun udgør en anbefaling, og det ikke er obligatorisk at overholde den, heller ikke for underskriverne, fremlagde UNWTO i september 2017 en rammeaftale om etik inden for turisme (»International Framework Convention on Tourism Ethics«) (9), som blev underskrevet af mere end halvdelen af organisationens medlemmer. Denne aftale følger indholdsmæssigt den etiske kodeks og indeholder ingen substantielle ændringer, men har den fordel, at underskriverne er forpligtet til at overholde den.

7.   Turisme og kultur

7.1.

En af de vigtigste drivkræfter for turisme er værtslandets kulturgoder.

7.2.

Kulturturisme øger interessen for fremmede kulturer, fremmer forståelsen mellem folkeslag og medvirker desuden til at mindske fordomme.

8.   Turisme og demografi

8.1.

Den demografiske udvikling påvirker også turismen. Alderspyramiden med en betragtelig andel af stadig mere mobile seniorer med for en stor dels vedkommende sikrede indkomstforhold har ført til et opsving i seniorrejser. Denne type rejser udgør i dag en ikke uvæsentlig andel, især inden for gruppeturisme, og de har på nogle områder ført til en ændret udbudsstruktur i turismevirksomhederne, hvilket blandt andet skyldes, at seniorer ofte booker langtidsferier og ikke er så afhængige af sæsoner. Dette blev også fremhævet på topmødet i Verdensturistorganisationen UNWTO, hvor der især var fokus på seniorturisme.

8.2.

Kommissionen bidrog med sit initiativ »Calypso — turisme for alle«varigt til væksten i socialturismen, idet den støttede tiltag til at udvikle turismen for seniorer og underprivilegerede grupper. Dette har ikke blot ført til nye tilbud inden for turisme, men også til øget udnyttelse af perioder uden for højsæsonen. I denne forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at dele erfaringer med partnere uden for EU og fremme den gensidige turisme.

8.3.

Ud over de gængse demografiske parametre er andre specielle former for turisme også blevet videreudviklet, f.eks. pilgrimsrejser.

9.   Turisme og uddannelse

9.1.

På grund af markedsudviklingen og stigende forventninger hos forbrugerne er turismen i sin mangfoldighed knyttet til særlige uddannelsesbehov, der spænder lige fra sprogfærdigheder og IT-kompetencer til økonomiske kompetencer og specifik viden om gastronomi.

9.2.

I mange EU-lande findes der diverse uddannelsesformer og -forløb af forskellig varighed, hvilket vanskeliggør gensidig anerkendelse. Med henblik på at øge erhvervsmulighederne for de forskellige faggrupper vil en fastlæggelse af visse uddannelsesstandarder øge jobmulighederne for diverse grupper i branchen såvel inden for som uden for EU. Kun gennem generelt bindende uddannelseskrav — kombineret med den tidligere nævnte styrkelse af branchens rammebetingelser — vil man på længere sigt kunne fjerne den mangel på uddannet arbejdskraft, som sektoren lider under.

9.3.

Det vil desuden være hensigtsmæssigt at opgradere turisterhvervet til en langsigtet karrieremulighed, da arbejdsvilkårene inden for turisme ofte er vanskeligere end i andre brancher.

10.   Turisme og digitalisering

10.1.

Digitalisering har vidtrækkende konsekvenser for turismen, ikke kun med hensyn til turisternes, men også turismeudbydernes adfærd.

10.2.

Online-turismens popularitet er voksende, hvilket også gør sig gældende for online-bedømmelser. Alene i Tyskland blev 40 % af alle rejser i 2017 booket online. Dette åbner nye markeder for SMV'er, som imidlertid også får brug for finansiel støtte til en sådan innovation.

10.3.

Samtidig har elektronisk netværksarbejde og digitalisering også haft stor betydning for turistvirksomhedernes interne processer. I dag er selv små virksomheder f.eks. ofte nødt til som et minimum at tilbyde deres besøgende adgang til internettet.

10.4.

Digitaliseringen kommer også til at spille en vigtig rolle i forbindelse med innovative former for samarbejde inden for turisme, hvilket igen kan have stor betydning for udviklingen af rejsemål. Mange moderne teknologier (f.eks. AI, VR, AR, blockchain osv.) kan hjælpe de fleste fjerntliggende områder med at blive interessante rejsemål. For at udnytte de nye muligheder skal turismen fokusere mere på forskning og udvikling.

10.5.

Kulturturismen kan også drage fordel af digitaliseringen, idet virtuel reality kan give incitamenter til at rejse.

---

(1)  Mål for bæredygtig udvikling:

Mål 1: Afskaf fattigdom

Mål 2: Stop sult

Mål 3: Sundhed og trivsel

Mål 4: Kvalitetsuddannelse

Mål 5: Ligestilling mellem kønnene

Mål 6: Rent vand og sanitet

Mål 7: Ren energi til rimelige priser

Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur

Mål 10: Mindre ulighed

Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Mål 13: Klimaindsats

Mål 14: Livet i havet

Mål 15: Livet på land

Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner

Mål 17: Partnerskaber for handling.

(2)  Artikel 195 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT C 326, 26.10.2012, s. 47).

(3)  COM(2010) 352 final.

(4)  Rådets dokument 9707/19 af 27. maj 2019, »Konklusioner om turismesektorens konkurrenceevne som drivkraft for bæredygtig vækst, arbejdspladser og social samhørighed i EU i det næste årti«.

(5)  Se rapporten fra De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling, UNCTAD 2017: »Tourism for Transformative and Inclusive Growth«.

(6)  https://www.impact-tourism.net/.

(7)  www.tourism-watch.de/content/globaler-ethik-kodex-für-den-tourismus-der-welttourismus-organisation-wto:

(8)  Principper for den globale etiske kodeks:

Artikel 1: Turismens bidrag til gensidig forståelse og respekt mellem folkeslag og samfund

Artikel 2: Turisme som et middel til personlig og kollektiv udvikling

Artikel 3: Turisme, en faktor i bæredygtig udvikling

Artikel 4: Turisme, en bruger af den kulturelle arv og bidragyder til dens fremme

Artikel 5: Turisme, en gavnlig aktivitet for værtslande og fællesskaber

Artikel 6: Forpligtelser for interessenter ved udviklingen af turisme

Artikel 7: Ret til turismeArtikel 8: Turisters bevægelsesfrihed

Artikel 9: Rettigheder for ansatte og erhvervsdrivende i turismeerhverv

Artikel 10: Gennemførelse af principperne i den globale etiske kodeks for turisme.

(9)  UNWTO's rammeaftale om etik inden for turisme (Framework Convention on Tourism Ethics)