C_2020014DA.01002901.xml

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om udvikling af synergier på tværs af forskellige køreplaner for den cirkulære økonomi

(initiativudtalelse)

(2020/C 14/03)

Ordfører: Cillian LOHAN

Plenarforsamlingens beslutning	24.1.2019
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2 Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	4.9.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	26.9.2019
Plenarforsamling nr.	546
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	144/2/8

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Den cirkulære økonomis første fase har været en stor succes. Modellen er især ved at blive integreret i erhvervslivet, hvor private virksomheder går hurtigere frem end de politiske beslutningstagere og ser det potentiale, der ligger i at arbejde på grundlag af en cirkulær økonomisk model. EU's initiativer har givet startskuddet til denne udvikling og været en drivkraft for handling. Den cirkulære økonomi handler allerede om mere end genanvendelse og affaldshåndtering og befinder sig nu i en ny og mere kritisk fase. EØSU opfordrer den nye Kommission i 2019 til at sikre, at denne udvidelse af modellen afspejles i en eventuel ny pakke om cirkulær økonomi.

1.2.

Den cirkulære økonomi er en praktisk metode til at opfylde bredere internationale politiske mål, såsom FN's mål for bæredygtig udvikling og klimamålene i Parisaftalen. Den kan endvidere bidrage til den globale klimadagsorden gennem ikkestatslige aktørers aktive deltagelse, herunder lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundsorganisationer som repræsenteret ved EØSU's tre grupper.

1.3.

Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi og dens koordinationsgruppe spiller en afgørende rolle for udviklingen af de næste faser og gennemførelsen af den cirkulære omstilling ved at fungere som informationsknudepunkt gennem platformens websted. Platformen skaber også gode muligheder for netværkssamarbejde og tilskynder til synergier. Den har gode forudsætninger for at udforme en skabelon for en køreplan for cirkulær økonomi, der kan gøres frit tilgængelig.

1.4.

Platformens sekretariatet, som EØSU forvalter, har sat civilsamfundet og interessenterne i centrum for platformens beslutningsproces. EØSU støtter et initiativ, der ledes af interessenterne, og opfordrer disse til at identificere og pege på de praktiske hindringer, som civilsamfundet står over for i forbindelse med dagsordenen for den cirkulære økonomi. Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi har ideelle forudsætninger for dette arbejde, idet den samarbejder med sekretariatet om at foreslå løsninger, der kan overvinde disse hindringer.

1.5.

Støtte til køreplaner og støtte til skabelse af synergier skal suppleres med forskning og udvikling, passende lovgivningsmæssige rammer, uddannelse af alle interessenter og oplysninger om adgang til finansiel støtte i tilknytning til omstillingen til cirkularitet.

1.6.

Der er åbenlyse hindringer for realiseringen af en cirkulær økonomi på trods af den hidtidige succes. Disse vedrører bl.a. den politiske indstilling, offentlighedens holdning, infrastrukturforvaltning og økonomi. Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi skal identificere og pege på eventuelle andre hindringer, når den fremlægger løsningsforslag for de politiske beslutningstagere.

2. Indledning

2.1.

Efter Kommissionens vedtagelse af EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi fortsætter EØSU sin indsats for at støtte omstillingen til en cirkulær økonomi i Europa gennem en stærk inddragelse af civilsamfundet, der skal sikre, at omstillingen bliver effektiv, rimelig og retfærdig.

2.2.

Denne initiativudtalelse bygger på den af udvalget bestilte undersøgelse om strategier og køreplaner for den cirkulære økonomi i Europa, som har til formål at identificere synergier og muligheder for samarbejde og opbygning af alliancer. Disse muligheder findes på alle niveauer og mellem alle aktører — politiske beslutningstagere, virksomheder, arbejdstagere, forbrugere og borgere.

2.3.

2.4.

Den første fase i udviklingen af den cirkulære økonomi har været en stor succes. Modellen er især ved at blive integreret i erhvervslivet, hvor private virksomheder går hurtigere frem end de politiske beslutningstagere og ser det potentiale, der ligger i at arbejde på grundlag af en cirkulær økonomisk model. EU's initiativer har givet startskuddet til denne udvikling og været en drivkraft for handling. Den cirkulære økonomi handler allerede om mere end genanvendelse og affaldshåndtering og befinder sig nu i en ny og mere kritisk fase. EØSU opfordrer den nye Kommission i 2019 til at sikre, at denne udvidelse af modellen afspejles i en eventuel ny pakke om cirkulær økonomi.

3. Hvad kendetegner en køreplan?

3.1.

Køreplaner og strategier for den cirkulære økonomi bidrager til at skitsere og definere, hvad et land, en region eller by ønsker at opnå, og hvilke skridt, der skal tages, for at nå dertil. Der er ofte tale om omfattende dokumenter, som behandler omstillingen fra en lineær til en cirkulær model i de enkelte trin i værdikæden, såsom produktion, forbrug, affaldshåndtering, sekundære råmaterialer, innovation og investeringer.

3.2.

Disse dokumenter vedrører ofte aktiviteter, der udføres med henblik på at opfylde internationale mål, såsom Parisaftalen om klimaændringer og FN's mål for bæredygtig udvikling. De handler også om håndteringen af globale udfordringer, som f.eks. ressourceknaphed og den nuværende økonomiske models begrænsninger hvad angår en miljømæssigt og socialt bæredygtig ressourceforvaltning.

3.3.

Køreplaner og strategier for den cirkulære økonomi har ofte et tematisk fokus knyttet til de territoriale aspekter af en bestemt kommune, region eller medlemsstat. Eksempelvis betragtes bevarelse af jord til græsning i Extremadura i Spanien som et centralt element for regionens langsigtede økonomiske resultater, og i den finske nationale strategi fokuseres der i høj grad på skovbrug.

3.4.

Strategier og køreplaner, der er meget inklusive, tager hensyn til værdikæden inden for en sektor, herunder fremstilling, landbrug, fødevare- og vandforvaltning. Inddragelsen af interessenter er vigtig for at identificere de vigtigste interessenter i omstillingen til en cirkulær økonomi. Adskillige strategier og køreplaner sikrer denne inddragelse ved at fokusere på horisontale emner, der kan grupperes efter, om de er tekniske, produktfokuserede, netværksfokuserede eller baseret på territorial udvikling.

3.5.

I hvor høj grad en strategi eller køreplan inddrager alle interessenter, kan også vurderes ud fra, hvor integrerede de tematiske og sektorspecifikke tilgange er. Nogle strategier har til formål at introducere begrebet cirkularitet og har dermed et bredt fokus for interessenterne med henblik på at tilskynde til deltagelse og inddragelse i omstillingen. Andre er mere sektorfokuserede og har en smallere base af interessenter, som er relevante i forbindelse med bestemte sektorspecifikke kredsløb. Den mest almindelige form for strategi indtil nu er en altomfattende strategi, der indarbejder flere sektorspecifikke kredsløb og opmuntrer til partnerskaber.

4. Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi

4.1.

Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi blev oprettet i 2016 som et fælles initiativ mellem EØSU og Kommissionen på grundlag af et forslag fremsat af EØSU i dets udtalelse. (1). Der er tale om et netværk af netværk på europæisk niveau, som samler interessenter fra hele EU og fremmer dialog tillige med udveksling af bedste praksis og identifikation af politiske mangler. Platformen består af en koordinationsgruppe med repræsentanter fra den akademiske verden, civilsamfundet, de lokale myndigheder og eksisterende nationale netværk og sektornetværk.

4.2.

Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi er blevet et vigtigt knudepunkt for information og netværkssamarbejde når det gælder initiativerne i forbindelse med europæisk cirkulær økonomi. Platformen har en aktiv koordinationsgruppe bestående af 24 medlemsorganisationer og en travl hjemmeside med gennemsnitligt 7 000 besøgende om måneden. Den afholder også en årlig todages konference, der regelmæssigt bliver overtegnet.

4.3.

EØSU står for platformens sekretariat, hvilket skaber merværdi for platformen. EØSU har, i kraft af sin rolle som hjemsted for civilsamfundet i EU, opnået stor erfaring med at skabe en stærk fælles stemme for diverse grupper. Gennem sit lovgivningsarbejde skaber udvalget enighed på tværs af sin brede medlemsskare. Disse kerneværdier har hjulpet medlemmerne af den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi med fuldt ud at give udtryk for deres holdninger og samarbejde med platformen, uden at processen bliver for institutionaliseret.

4.4.

Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi kan spille en rolle i arbejdet med at fremme udviklingen af nye strategier for den cirkulære økonomi. Det kan ske på to måder — 1) ved at tilvejebringe en platform for offentliggørelse af strategier og køreplaner og gøre dokumenterne nemme at finde og henvise til, og 2) ved at fremme netværkssamarbejde mellem interessenterne, både inden for geografiske områder og på tværs af disse. Platformen kan gennem sekretariatet maksimere det potentiale, der opstår ved at forbinde dem, der er aktive i gennemførelsen på lokalt niveau og medlemsstatsniveau, med EU's politiske beslutningstagere.

4.5.

Gennem dette netværksarbejde kan platformen også tilskynde til, at en bred vifte af civilsamfundsinteressenter inddrages i omstillingen til en cirkulær økonomi, og at dette sker i en tidlig fase af køreplanens udformning og udvikling.

4.6.

Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi tilvejebringer en enestående infrastruktur, der kan sikre en konsekvent og koordineret tilgang til udformning og gennemførelse af nye økonomiske modeller i EU. Den har udviklet sig til en model for andre platforme, hvor civilsamfundsorganisationer varetager sekretariatsopgaverne, og interessenterne på skift fungerer som formand for en koordinationsgruppe.

4.7.

EØSU understreger, at alle interessenter skal høres i alle faser af udviklingen af strategier og køreplaner — fra idé til gennemførelse og overvågning af fremskridtene.

4.8.

I sin unikke position som partner til platformen og ansvarlig for platformens sekretariat kan EØSU yderligere fremme den inklusive tilgang ved at stille en modelstrategi til rådighed, som kan tilpasses og inspirere dem, der udvikler strategierne og køreplanerne for den cirkulære økonomi. Denne modelstrategi er blevet udviklet og offentliggjort som en del af en undersøgelse, der er bestilt af udvalget (2).

4.9.

Udvikling af stærke strategier kræver et solidt videnskabeligt og forskningsmæssigt grundlag for beslutningstagningen. Dette udgør en del af fundamentet for innovation og vil kræve en stærk blanding af offentlige og private investeringer, hvis målene skal opfyldes.

5. De vigtigste erfaringer fra undersøgelsen

5.1.

Cirkulær økonomi er et vidt begreb, som omfatter ændringer på tværs af materialeanvendelse, forretningsmodeller, produktionsmodeller, bioøkonomien, varestrømme, markeder for sekundære råmaterialer og forbrugernes rolle.

5.2.

Strategierne er nødt til at afspejle denne brede vifte, men er mest effektive, når de fokuserer på et specifikt område, som er relevant for strategiens geografiske rækkevidde. Eksempelvis vil en strategi for den cirkulære økonomi i en landbrugsregion fokusere på bioøkonomi og landbrugets samt de naturlige økosystemers rolle i cirkulariteten. I en region med mere affaldsproduktion vil strategien fokusere på, hvordan man bedst kan omdanne affald til et værdifuldt sekundært råmateriale.

5.3.

Eksistensen af en handlingsplan på EU-niveau har tilskyndet til udvikling af planer på nationalt niveau. Der findes betydelige strategiklynger i visse regioner. I de lande, hvor der i forvejen er vedtaget nationale strategier, er sandsynligheden for vedtagelse af lokale og regionale strategier større. EØSU opfordrer alle medlemsstater til at udarbejde og gennemføre nationale strategier, der er i overensstemmelse med EU's initiativer i forbindelse med den cirkulære økonomi.

5.4.

I 80 % af tilfældene er civilsamfundet ikke blevet hørt i forbindelse med strategiernes afgrænsning og udformning. Den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi og EØSU fremhæver det arbejde, som civilsamfundsorganisationerne udfører på dette område, og den tilgængelige ekspertise. EØSU anbefaler, at der anvendes en koordineret tilgang til udviklingen af en proces, hvor alle interessenter inddrages i den tidligste fase af strategiens udformning. Dette kan opnås ved hjælp af den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi eller som et fælles projekt med Regionsudvalget, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

5.5.

Strategiernes anvendelsesområde fastlægges i den tidligste fase. Det er afgørende at sikre, at den indbyrdes afhængighed i den cirkulære økonomi og de tværfaglige krav til en effektiv gennemførelse anerkendes i den fase, hvor strategiens omfang fastlægges. Den cirkulære økonomi har allerede bevæget sig videre fra genanvendelse af affald, og strategierne bør afspejle dette.

5.6.

Strategier bør udvikles med tanke på skalering og overførbarhed. De første strategier ser ikke ud til at tage højde for disse elementer. En mere koordineret tilgang til udviklingen af nye strategier eller revisionen af de nuværende strategier vil uomtvisteligt bidrage til at opnå dette.

5.7.

God forvaltningsskik er en vigtig faktor. Køreplanerne skal sikre ejerskab enten i form af en etableret enhed i en organisation eller en nyoprettet enhed. Den pågældende enhed skal fremme netværkssamarbejde, bidrage med viden og kommunikation, overvåge fremskridtene og sikre, at strategien ajourføres regelmæssigt. En sådan tilgang bidrager til at sikre, at køreplanerne er dynamiske dokumenter, som også bliver gennemført.

5.8.

Den cirkulære økonomi spiller en stor rolle i landbruget. Traditionelle familieejede og familiedrevne bedrifter har været (og er i nogle tilfælde stadig) eksempler på en effektiv anvendelse af ressourcer i harmoni med naturen. EØSU opfordrer til, at EU's finansiering støtter cirkularitet i landbrugssektoren på alle niveauer og i alle målestokke. Bioøkonomien er en delsektor under cirkularitet. Biologiske strømme og materialestrømme kombineres og skaber de indbyrdes forbundne hjul i den cirkulære økonomi. Køreplaner for landbrugsregioner kan bidrage til, at der anvendes en koordineret tilgang i disse områder, og sikre, at den konkurrencemæssige fordel ved at være cirkulær realiseres fuldt ud.

5.9.

Andre fokuspunkter for køreplanerne kan være genfremstilling eller reparation. Nye forretnings- og ejerskabsmodeller samt realisering af et stærkt miljøvenligt design kan skabe muligheder for beskæftigelse og regional velstand i forbindelse med genfremstilling af varer.

5.10.

Formidling af nøjagtig og klar information til forbrugerne er en grundlæggende del af en stærk køreplan. Kulturelle hindringer for omstillingen til brugen af cirkulære varer og sekundære materialer bør håndteres gennem kommunikation. For forbrugerne har genfremstillede varer ofte samme funktionelle standard, men er mere bæredygtige end dem, der fremstilles af nye råstoffer. Overvejelser om kvalitet og forbrugerrettigheder bør være en del af enhver vellykket køreplan.

5.11.

Et vigtigt element i en vellykket realisering af den cirkulære økonomi vil være at indarbejde en koordineret tilgang til undervisning af offentligheden, fra skolebørn til forbrugere, om fordelene ved og principperne for cirkularitet. Uddannelse på tværs af alle interessentgrupper er en vigtig forudsætning for en vellykket og inklusiv omstilling.

5.12.

Uddannelse, kommunikation og vidensdeling kan styrkes ved hjælp af de peer-to-peer-informationskilder, der stilles til rådighed af Kommissionen.

6. Hindringer for vellykkede køreplaner

6.1.

Køreplaner er ikke i sig selv tilstrækkelige til at gøre store fremskridt med hensyn til cirkularitet. En række hindringer skal overvindes.

6.2.

Politisk: manglende politisk opbakning.

—	Strategier, der befinder sig i et politisk tomrum — som ikke er forbundet med andre politikker, og som ikke er en del af en sammenhængende, bredere cirkulær strategi.

6.3.

Offentligheden: manglende bevidsthed om og forståelse for begrebet cirkulær økonomi hos borgerne. Frygt for konsekvenserne hos alle interessenter i forbindelse med omstillingen, fra producenter og fabrikanter til slutbrugere og forbrugere.

—

En måde at overvinde denne frygt på er at bringe folk sammen, så de kan dele viden og erfaringer. Dette er en af opgaverne for den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi, og medlemmerne af koordinationsgruppen støtter dette arbejde, f.eks. det franske nationale institut for cirkulær økonomi (INEC) og deres arbejde med at kortlægge netværk for den cirkulære økonomi i Europa.

6.4.

Rammen for forvaltning af infrastruktur: manglende bestemmelser om skalering og overførbarhed.

—	Køreplanerne skal skræddersyes til en bestemt territorial kontekst. Den relevante lovgivning skal være på plads og gennemføres.

6.5.

Finansielt: der kan være mangel på økonomiske incitamenter, både hvad angår virksomheders deltagelse i omstillingen og brugernes skifte til cirkulære produkter og tjenester. I sidste ende vil cirkulære forbrugsalternativer være mere økonomisk konkurrencedygtige, men der kan være behov for incitamenter i den indledende overgangsfase. Adgangen til relevant finansiering skal kommunikeres klart, og ansøgningsprocessen skal være let og forståelig.

6.6.

EØSU opfordrer den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi til at tage fat på disse grundlæggende hindringer, identificere andre og komme med specifikke løsningsforslag til de politiske beslutningstagere om, hvordan man bedst tackler de centrale udfordringer.

Bruxelles, den 26. september 2019.

Luca JAHIER

Formand

for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EØSU's udtalelse om Pakken om cirkulær økonomi, EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98.

(2) Circular economy strategies and roadmaps in Europe: Identifying synergies and the potential for cooperation and alliance building.