Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om en EU-strategi for fremme af grønne færdigheder og kompetencer for alle

(initiativudtalelse)

(2021/C 56/01)

Ordfører:

Tatjana Babrauskienė

Plenarforsamlingens beslutning	20.2.2020
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2 Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	11.11.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	2.12.2020
Plenarforsamling nr.	556
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	241/4/8

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU understreger, at ansvar for miljøet er en forpligtelse, der påhviler alle. Bæredygtig miljøudvikling kræver en drastisk social forandring, herunder individuelle og kollektive ændringer af vores mentalitet, adfærd, livsstil samt af den sociale, politiske og økonomiske struktur i vores lande og samfund.

1.2.

EØSU opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at vedtage effektive nationale strategier med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og relevante interessenter med henblik på at tage skridt til en hastegennemførelse af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (verdensmålene), der tilskynder landene til at fremme inkluderende og lighedsorienteret kvalitetsuddannelse for alle (verdensmål 4) og klimaindsats (verdensmål 13). Delmål 13.3 sigter navnlig mod at »forbedre undervisning, oplysning og den menneskelige og institutionelle kapacitet […] ift. modvirkning, tilpasning, skadesbegrænsning og tidlig varsling […]«. Sigtet med delmål 4.7 er at »sikre, at alle elever og studerende opnår den viden og de evner, de behøver for at støtte op om bæredygtig udvikling«, hvilket ikke kun ses som en metode til forbedring af kvalifikationer og styrkelse af økonomien, men også til fremme af målene om globalt medborgerskab og fred. Uddannelse spiller en afgørende rolle for en sådan forandring, som går videre end blot at behandle miljøspørgsmål som led i en undervisningsplan.

1.3.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som skal gøre god og inkluderende uddannelse og livslang læring til en ret for alle i Europa, og til at anvende dette princip og forbedre uddannelserne inden for grønne kvalifikationer og kompetencer med henblik på at fremme miljøbeskyttelse og erhvervsrettede kvalifikationer for alle. Formålet med dette er — efter aftale med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet — at understøtte gennemførelsen af princippet på baggrund af bæredygtig offentlig finansiering.

1.4.

EØSU mener, at grønne kvalifikationer, miljømæssig ansvarlighed og bæredygtig udvikling bør integreres generelt i alle læringsmål (viden, færdigheder, holdninger og værdier) for formel, uformel og ikkeformel læring for elever i alle aldre inden for alle uddannelsessektorer, inden for praktikophold og inden for medarbejderoplæringsordninger i og uden for de grønne sektorer.

1.5.

Udvalget minder Kommissionen og medlemsstaterne om i højere grad at skabe forbindelse mellem miljøpolitikker og beskæftigelses- og uddannelsespolitikker. Dette vil også medvirke til at rette fokus mod de kvalifikationer, der ventes at blive brug for, og som bør udvikles hos arbejdsløse og personer i arbejde. Undervisningen af disse grupper bør omfatte miljøansvarlighed og specifikt have fokus på grønne kvalifikationer. Det er derfor absolut nødvendigt at sikre, at klimaændringer indgår i læring og undervisning i demokratisk skolekultur og med et læringsmiljø af »grøn kultur« med skabelse af grønne skoler, der med en passende klimabevidst og miljøvenlig infrastruktur drives bæredygtigt i partnerskab med alle skoleinteressenter og forbereder eleverne på at bekæmpe klimaændringer som aktive medborgere og i deres fremtidige ansættelser.

1.6.

EØSU opfordrer Kommissionen til på EU-plan at gennemføre forskning i udvikling af grønne kvalifikationer og kompetencer i medlemsstaterne og til at basere sin politiske strategi på en sådan forskning. Skoler er en helt central kilde til oplysning om miljøspørgsmål for studerende, især i en tid med det altvidende internet, sociale medier og falske nyheder. Der er imidlertid brug for mere information om EU-medlemsstaternes politikker til integration af bevidsthed om klimaændringer, miljøansvarlighed og bæredygtig udvikling som f.eks. grønne færdigheder og kompetencer i uddannelsespolitikkerne og læringsplanerne for undervisning af førskolebørn, i grundskolen og på de højere uddannelser. Forskningen bør også have fokus på sociale og faglige miljøkvalifikationer og -kompetencer inden for erhvervsuddannelse, grunduddannelse og videregående uddannelse samt i forbindelse med opkvalificering og omskoling af ledige og af personer i arbejde.

1.7.

EØSU minder om, at grønne færdigheder og kompetencer er nødvendige for alle borgere, unge som ældre. Derfor bør der — i overensstemmelse med anvendelsen af den europæiske referenceramme for nøglekompetencer for livslang læring (1) — være større opmærksomhed på at indarbejde disse færdigheder og kompetencer i forbindelse med alle typer uddannelse og at lade dette forbedre medborgerskabskompetencen. Denne kompetence er nødvendig for, at den enkelte tager ansvar for miljøet, og »matematisk kompetence og kompetence inden for naturvidenskab, teknologi og ingeniørvirksomhed« er nødvendige for at understøtte miljømæssig bæredygtighed, navnlig hvad angår videnskabelige og teknologiske fremskridt. Desuden bør spørgsmål vedrørende grønne kompetencer og miljøansvar integreres i alle fag, navnlig geografi, etik og filosofi.

1.8.

EØSU glæder sig over, at Kommissionens nye dagsorden for færdigheder (2) (2020) har stillet skarpt på grønne færdigheder, men beklager, at der ikke opstilles landemål for andelen af voksnes deltagelse i inkluderende kvalitetsundervisning vedrørende i det mindste grundlæggende grønne færdigheder og kompetencer, når der er foreslået et mål for voksenundervisning i grundlæggende digitale færdigheder.

1.9.

EØSU glæder sig over, at den europæiske grønne pagt (3) (2019) fremlægger en omfattende EU-strategi for bekæmpelse af klimaændringer og for miljøbeskyttelse med det formål, at EU i2050 kan nå sit mål om klimaneutralitet, og at der vil blive annonceret forskellige strategier, som der vil blive fulgt op på med kommende lovgivning, fonde og nationale reformer. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte nationale politikker, der ligeledes sætter fokus på uddannelse inden for miljøansvarlighed og grønne færdigheder samt proaktiv opkvalificering og omskoling, med henblik på at fremme den retfærdige omstilling til en grøn økonomi for alle, navnlig for arbejdstagere i sektorer i tilbagegang. EØSU minder om, at sådanne reformer skal finde sted inden for rammerne af en effektiv social dialog med lærernes og arbejdstagernes fagforeninger samt arbejdsgiverne og i samråd med de relevante civilsamfundsorganisationer.

1.10.

EØSU bifalder forslaget i den europæiske grønne pagt om at etablere en »europæisk kompetenceramme« og anbefaler Kommissionen at udvikle denne til at kunne anvendes på formel, uformel og ikkeformel læring under den »åbne samarbejdsmetode«, hvilket vil inddrage repræsentanter for undervisningsministerierne, dialogpartnere fra uddannelses- og undervisningssektoren og andre relevante interessenter som f.eks. ungdommen og NGO'er på uddannelsesområdet.

1.11.

EØSU bifalder, at Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning om den europæiske grønne pagt (4), hvori det understreges, at industristrategien bør omfatte virkningerne for arbejdsstyrken samt uddannelse, omskoling og opkvalificering af arbejdstagere (5), og bakker op om strategiens regionale dimension og en stærk forvaltning med dialog mellem arbejdsmarkedets parter. EØSU påpeger, at virksomhederne også er nødt til at udvikle strategier for miljøbeskyttelse, hvilket igen kræver udvikling af arbejdsgivernes færdigheder.

1.12.

EØSU opfordrer fremtidige EU-formandskaber og Kommissionen til at optrappe samarbejdet mellem rådene for uddannelse, beskæftigelse og miljø, således at beslutningstagere på højeste niveau sammenkæder bekæmpelsen af klimaændringer og vigtigheden af at sikre grønne kvalifikationer og kompetencer til alle aldersgrupper i en form og af en karakter, som er relevant i de forskellige uddannelses- og undervisningssektorer.

1.13.

EØSU efterlyser en omfattende EU-strategi, f.eks. i form af en rådshenstilling, om forbedring af uddannelse og undervisning inden for grønne færdigheder og kompetencer, udvikling af grønne skolestrategier samt opkvalificering og omskoling af voksne på og uden for arbejdsmarkedet, i færdigheder, der er behov for for at fremme miljøbeskyttelse, samfundet og den grønne omstilling af økonomien. Udvalget foreslår, at en sådan rådshenstilling følger op på den nye europæiske dagsordens forslag om at fokusere på at udvikle en grøn indstilling hos alle ved at gøre miljøansvarlighed til en tværgående kompetence i uddannelse og undervisning inden for det europæiske uddannelsesområde og ved at fokusere på ligestilling i udviklingen af grønne færdigheder for alle aldre og især for socioøkonomisk ringere stillede grupper. En gennemførelse af strategien på denne måde vil også kræve, at en sådan forbedring inden for uddannelse og undervisning ledsages af bæredygtige og tilstrækkelige tekniske, finansielle og personalemæssige ressourcer og finansieres gennem det offentlige budget.

1.14.

Udvalget mener, at medlemsstaterne bør fastsætte omfattende politikker og finansiering til at støtte udviklingen af læreres og underviseres grundlæggende uddannelse og videre- og efteruddannelse inden for miljøbeskyttelse, så det indarbejdes som et tværfagligt element for alle lærere i alle fag, på alle niveauer og i alle former for uddannelse, og til at støtte specifik uddannelse inden for grønne færdigheder og kompetencer. Medlemsstaterne bør også sikre tilstrækkelig professionel støtte til lærere og undervisere og give dem relevante, ajourførte undervisningsmaterialer, værktøjer, metoder og undervisningsinstruktioner på dette område.

1.15.

EØSU minder om, at tilegnelsen af grønne færdigheder på arbejdspladsen vil styrke arbejdstagernes, ledernes og interessenternes resiliens og omstillingsevne og samtidig bidrage til den grønne vækst. Udvalget efterlyser støtte til samarbejde og deling af ressourcer mellem virksomheder (især SMV'er) for at imødekomme uddannelsesbehovene for hårde og bløde grønne færdigheder og kompetencer.

1.16.

Udvalget opfordrer til, at der sikres EU-finansiering til grønne færdigheder og kompetencer inden for miljøbeskyttelse, f.eks. via Erasmus+, ESF+ og genopretningspakken, og Fonden for Retfærdig Omstilling bør målrettes til at levere finansiel støtte til udvikling af grønne færdigheder hos mennesker i alle aldre.

1.17.

EØSU efterlyser et grønnere europæisk semester (6) og anmoder Kommission om at arbejde sammen med undervisningsministerierne, de relevante dialogpartnere fra arbejdsmarkederne og civilsamfundets organisationer om at udforme landespecifikke henstillinger til EU's medlemsstater om at forbedre udbuddet af grønne færdigheder og kompetencer på alle niveauer og typer af uddannelses- og undervisningssektorer, begyndende med undervisning af førskolebørn og hele vejen til højere uddannelse og voksenuddannelse, idet man tager højde for effektiv støtte til voksne på og uden for arbejdspladsen.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Indsatsen mod klimaændringer har en enorm indvirkning på sociale forhold, uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarkedet. 2019 var i Europa præget af meget betydelige borgermobiliseringer, navnlig af studerende, der opfordrede offentlige myndigheder til at sætte ind med ambitiøse hasteforanstaltninger til at håndtere klimaændringerne. Miljøansvarlighed og grønne færdigheder er nødvendige for alle, forbrugere og borgere generelt samt for politiske beslutningstagere, virksomheder og arbejdstagere. De er nødvendige for alle sektorer og aktiviteter, både i arbejdslivet (der omfatter opgaver fra strategisk planlægning og innovation til græsrodsarbejde på fabrikker og i tjenester) og i hverdagslivet (med hensyn til eksempelvis hjem, transport og forbrug), hovedsagelig som en integreret del af enhver profession, selv om visse stillingstyper kan betragtes som miljøekspertjob.

2.2.

Økonomiske forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien bør ikke føre til, at myndigheder og borgere i Europa prioriterer klimapolitikken lavere. Europas politikere, virksomheder, lovgivere og aktivister har opfordret deres ledere til at sørge for grønne investeringer med henblik på at genstarte væksten efter covid-19-pandemien. Antagelsen bag dette er, at bekæmpelsen af klimaændringer og fremme af biodiversitet vil medvirke til at opnå stærkere økonomier. Finanspolitiske post-covid-19-hjælpepakker vil gøre det muligt at sætte gang i en transformerende og grøn genopretning med skabelse af grønne arbejdspladser.

2.3.

Sideløbende hermed har der i adskillige lande været udbredte protester som følge af finanspolitiske og sociale reformer, der opfattes som uretfærdige af dele af befolkningerne. Disse tendenser i tiden viser, hvor presserende situationen er, og demonstrerer behovet for ambitiøse og omfattende klimapolitikker, der bør omfatte og støtte de mest sårbare regioner, sektorer, arbejdstagere og borgere i almindelighed. Disse klimapolitikker påvirker naturligvis formel, uformel og ikkeformel læring hos personer i alle aldre, og grønne færdigheder, miljøansvarlighed og bæredygtig udvikling bør integreres som tværgående elementer i læringsudbyttet (viden, færdigheder, holdninger og værdier) inden for alle uddannelsessektorer, praktikophold og al uddannelse af medarbejdere, der foregår i og uden for de grønne sektorer. Samfundet og økonomien har brug for grønne kvalifikationer og kompetencer for at håndtere miljøkravene. Miljømæssige udfordringer dækker over en bred vifte af emner fra klimaændringer og forurening til naturressourcer og biodiversitet.

2.4.

Uddannelse spiller en afgørende rolle i at skabe opmærksomhed om miljøspørgsmål og forme holdninger og adfærd, der kan gøre en forskel. Mens mange 15-årige (7) ifølge OECD (8) i miljømæssig henseende er pessimistiske omkring deres fremtid, har mange lande allerede indarbejdet miljørelaterede emner i deres læringsplaner og overvejer emner som genanvendelse, mønstre i dagligt forbrug og bæredygtig adfærd. Skolerne er en helt central kilde til oplysning om miljøspørgsmål for studerende og et sted, hvor man kan forberede ansvarlige og kritisk tænkende borgere med kendskab til og forståelse af årsagerne til og konsekvenserne af miljøproblemer samt med den viden, de færdigheder og de holdninger, der er nødvendige for at finde mere bæredygtige løsninger. Der er imidlertid brug for mere information om EU-medlemsstaternes politikker vedrørende integration af bevidsthed om klimaændringer, miljøansvarlighed og bæredygtig udvikling som f.eks. grønne færdigheder og kompetencer i læringsplanerne for undervisning af førskolebørn, i grundskolen og på de højere uddannelser.

2.5.

Grønne færdigheder og kompetencer er nødvendige for alle borgere, unge som gamle. »Grønne færdigheder« er et tværgående begreb og vedrører evnen til at integrere miljøaspekter med andre færdigheder. Dette kræver tilstrækkelig forståelse af og viden om miljøspørgsmål, men også et solidt grundlag af almene færdigheder og arbejdsrelaterede færdigheder. I referencerammen for nøglekompetencer (9) anføres det, at kompetencerne inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik nødvendigvis må understøtte miljømæssig bæredygtighed, navnlig hvad angår videnskabelige og teknologiske fremskridt, og der er brug for medborgerskabskompetencer for at tage ansvar for miljøet. STEM-kompetencer er et vigtigt grundlag for at kunne forstå miljøspørgsmål og også for at kunne udvikle løsninger på problemer. Kompetencer som kritisk tænkning, kreativitet og samarbejde/holdindsats er også vigtige for at skabe et miljøbevidst og aktivt medborgerskab.

2.6.

Selv om det i de fleste lande ifølge OECD er et mindretal af skoler, der har kursusforløb, som er dedikeret specielt til miljøet, behandles dette emne ofte som en del af andre centrale læringsemner, og mange skoler tilbyder aktiviteter uden for skolen med fokus på miljøet (10). Der findes dog stadig ingen specifik international forskning i nationale strategier og læringsplaner for miljøvidenskab, miljøholdninger og specifik udvikling af grønne færdigheder og evaluering af sådanne færdigheder. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre forskning inden for udvikling af grønne kvalifikationer og kompetencer i medlemsstaterne og til at basere sin politiske strategi på den forskning.

2.7.

At gøre økonomien grønnere indebærer at fremstille produkter og tjenesteydelser ved brug af mindre energi og færre råmaterialer og med lavere CO2-udledninger. Det gælder for alle økonomiske aktiviteter i alle sektorer og inkluderer arbejdstagere og forbrugere inden for området (11). Overgangen til en CO2-fattig økonomi indebærer strukturelle ændringer i alle sektorer og erhverv i takt med, at nye grønne beskæftigelser opstår eller i højere grad bliver efterspurgt. Det er dog tilpasningen af eksisterende arbejdspladser, så de bliver mere grønne, der er mest behov for. Det vil sige nye færdigheder, der gør det nødvendigt at opdatere læringsplaner, eller endda nye kvalifikationer på tværs af uddannelses- og undervisningsniveauer.

2.8.

Hver eneste profession har særlige miljøaspekter, der skal tages i betragtning. Mens det medfører behov for færdigheder, navnlig i specifikke sektorer såsom energi- og ressourceeffektivitet, byggeri eller produktion, at gøre økonomien grønnere, skaber en omstilling til en cirkulær økonomi behov for grønne færdigheder i en bred vifte af sektorer. Sådanne nye færdigheder skal også indføres i forskellige uddannelsessektorer, bl.a. i udbuddet af erhvervsrettet uddannelse, lige fra den grundlæggende uddannelse til videreuddannelse og praktikophold. Disse nye grønne færdigheder kan gå fra meget tekniske og jobspecifikke færdigheder til »blødere« færdigheder såsom ansvarligt ressourceforbrug, hvilket kan være relevant i alle erhverv, på alle hierarkiske niveauer og i alle sektorer (12).

2.9.

Der foreligger stadig ikke nogen omfattende EU-strategi, som f.eks. en rådshenstilling, om forbedring af uddannelse og undervisning inden for grønne færdigheder og kompetencer, udvikling af grønne skolestrategier samt opkvalificering og omskoling af voksne på og uden for arbejdspladsen i færdigheder, der er behov for for at fremme miljøbeskyttelse, samfundet og den grønne omstilling af økonomien. EØSU glæder sig over, at Kommissionens nye europæiske dagsorden for færdigheder (13) (2020) har stillet skarpt på grønne færdigheder, men beklager, at der ikke opstilles landemål for andelen af voksne, som i det mindste har grundlæggende grønne færdigheder og kompetencer, når der er foreslået et mål for voksenundervisning i grundlæggende digitale færdigheder. Udvalget foreslår, at en rådshenstilling følger op på den nye europæiske dagsordens forslag om at fokusere på at udvikle grøn indstilling hos alle ved at gøre miljøansvarlighed til en tværgående kompetence i uddannelse og undervisning inden for det europæiske uddannelsesområde og ved at fokusere på ligestilling i tilegnelsen af grønne færdigheder for alle aldre, køn og socioøkonomisk ringere stillede grupper.

2.10.

Overgangen til en cirkulær lavemissionsøkonomi vil uvægerligt ændre strukturerne i de forskellige sektorer og erhvervsgrupper og skabe muligheder, men også udfordringer — nogle sektorer vil opleve tilbagegang og andre flaskehalsproblemer i rekrutteringen af arbejdskraft. I dette perspektiv vil man med skræddersyende modeller for engagering af de mere sårbare grupper af voksne, som f.eks. lavtuddannede (14), høste yderligere samfundsøkonomiske fordele.

2.11.

Der bør fastsættes omfattende politikker og finansiering til støtte for den grundlæggende uddannelse af lærere og undervisere og videre faglig uddannelse om miljøbeskyttelse som et tværfagligt element, der indgår i alle fag og på alle niveauer og former for uddannelse og undervisning, samt specifik uddannelse i grønne færdigheder og kompetencer. Tilstrækkelig professionel støtte til lærere og undervisere og relevante, ajourførte undervisningsmaterialer, værktøjer, metoder og undervisningsinstruktioner på dette område bør også sikres.

2.12.

Ifølge ny forskning (15) har undervisningsprogrammer for udvikling af færdigheder hos arbejdsløse eller personer i arbejde sjældent specifikt fokus på grønne færdigheder, skønt sektororganisationer og velgørende organisationer/nonprofit-organisationer dog sommetider deltager aktivt i udviklingen af disse færdigheder. Dette kan afspejle den svage forbindelse mellem miljørelevante politikker og de grupper, der arbejder med beskæftigelse og færdigheder, herunder forudsigelse af hvilke færdigheder, der bliver brug for. I de undersøgte lande er grønne færdigheder og arbejdspladser sjældent det eneste fokus for lovgivning, politikker og strategier. Samtidig er det sjældent, at tilskud og incitamenter målrettes virksomheder, der udvikler grønne færdigheder.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.

EØSU påpeger, at landene i følge FN's mål for bæredygtig udvikling (verdensmålene) skal træffe foranstaltninger for inkluderende og lighedsorienteret kvalitetsuddannelse (verdensmål 4) og klimaændringer (verdensmål 13). Delmål 13.3 sigter navnligt på at »forbedre undervisning, oplysning og den menneskelige og institutionelle kapacitet […] ift. modvirkning, tilpasning, skadesbegrænsning og tidlig varsling […]«. Sigtet med delmål 4.7 er at sikre, at »alle elever tilegner sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling«, hvilket ikke kun ses som en metode til forbedring af kvalifikationer og styrkelse af økonomien, men også til fremme af målene om globalt og aktivt demokratisk medborgerskab og fred.

3.2.

EØSU understreger nødvendigheden af, at det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder gennemføres, hvilket vil gøre inkluderende kvalitetsuddannelse og livslang læring til en ret for alle i Europa med henblik på at forbedre uddannelserne inden for grønne kvalifikationer og kompetencer for alle og — efter aftale med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet — at understøtte gennemførelsen af dette princip på baggrund af bæredygtig offentlig finansiering.

3.3.

EØSU glæder sig over, at der i den europæiske grønne pagt (16), der blev offentliggjort den 11. december 2019, blev præsenteret en omfattende EU-strategi for bekæmpelse af klimaændringer og for miljøbeskyttelse, med henblik på at EU i 2050 når sit mål om klimaneutralitet, og at der vil blive annonceret forskellige strategier, som der vil blive fulgt op på gennem kommende lovgivning, fonde og nationale reformer. Udvalget glæder sig især over, at den europæiske grønne pagt lægger vægt på, at »skoler, uddannelsesinstitutioner og universiteter har gode forudsætninger for at samarbejde med elever, forældre og samfundet som helhed om de forandringer, der er nødvendige for en vellykket omstilling.« Den europæiske grønne pagt understreger også vigtigheden af proaktiv opkvalificering og omskoling til at befordre den retfærdige omstilling til en grøn økonomi for alle, navnlig for arbejdstagere i sektorer med tilbagegang.

3.4.

Med den grønne pagt bekendtgør Kommissionen sin plan om at udarbejde en »europæisk kompetenceramme til støtte for udvikling og vurdering af viden, færdigheder og holdninger om klimaændringer og udvikling af bæredygtighed. Inden for kompetencerammen vil der være understøttende materialer til rådighed, og rammen skal fremme udveksling af god praksis i EU's netværk af læreruddannelsesprogrammer.« EØSU bifalder dette forslag og anbefaler, at Kommissionen udvikler en kompetenceramme, der kan anvendes på formel, uformel og ikkeformel læring under den åbne samarbejdsmetode, hvilket vil involvere repræsentanter for undervisningsministerierne, dialogpartnere fra uddannelses- og undervisningssektoren og andre relevante interessenter som f.eks. ungdoms- og uddannelses-NGO'er.

3.5.

Hvad angår formel læring, går grønne færdigheder og et fokus på klimaændringer i forbindelse med læring og undervisning hånd i hånd med at gøre driften af skolen mere demokratisk og med et læringsmiljø præget af »grøn kultur«, der fører til etablering af grønne skoler, der med en passende klimabevidst og miljøvenlig infrastruktur drives bæredygtigt i partnerskab med hele skolesamfundet og forbereder eleverne på at bekæmpe klimaændringer som aktive medborgere, også i deres fremtidige job.

3.6.

For at opnå en ressourceeffektiv og socialt inkluderende lavemissionsøkonomi er det nødvendigt, at der udvikles grønne færdigheder som led i aktive nationale uddannelses- og kvalifikationsstrategier og i samarbejde med relevante aktører, i effektiv dialog med arbejdsmarkedets parter og med høring af relevante civilsamfundsorganisationer, herunder studerende, unge, undervisere og forældreorganisationer. Det er desuden nødvendigt, at disse strategier udformes og ajourføres på baggrund af et effektivt system til forudsigelse og imødekommelse af fremtidige behov for kvalifikationer (17), hvor alle relevante interessenter inddrages, navnlig arbejdsmarkedets parter og ungdoms- og uddannelses- NGO'er, og hvor andre politiske mål tages i betragtning såsom mål med relevans for uddannelse, beskæftigelse, miljøbeskyttelse, cirkulær økonomi og migration. Det giver mulighed for rettidig og målrettet uddannelse og undervisning i grønne færdigheder, som imødekommer samfundenes og økonomiernes behov. Med henblik på at se omstillingen til en cirkulær økonomi som et strategisk mål for medlemsstaterne bør udviklingen af grønne færdigheder ligeledes afstemmes med de nationale vækststrategier for at sikre, at initiativerne inden for uddannelse og undervisning er i overensstemmelse med staternes nationale strategiske mål.

3.7.

Ud over formelle uddannelser bidrager ikkeformelle rammer til udvikling af miljøborgerskab ved at tilbyde mulighederne og omstændighederne for, at unge kan tilegne sig det sæt af viden, færdigheder, værdier, holdninger og miljøvenlig adfærd, som er nødvendigt, for at den enkelte kan blive en miljøbevidst borger. Desuden står miljøbevidste borgere stærkere og er mere motiverede for at deltage i samfundet som forandringsagenter. De er orienteret mod at løse aktuelle miljøproblemer, forebygge nye, og de er indstillet på at opnå bæredygtighed og genoprette forholdet mellem menneske og natur. Pædagogikker inden for stedbaseret uddannelse, borgeruddannelse i økologi og økologisk retfærdighed, adfærdskompetencer og samfundsvidenskabelig forskningsbaseret læring kan bidrage til at udvikle unges kompetencer til den indgående borgerdeltagelse, som er en forudsætning for realiseringen af miljømæssige og sociale forandringer (18). Det er derfor helt afgørende at understøtte uformelle uddannelsesprogrammer og organisationer, der anvender disse opkvalificerende metoder, eftersom de komplementerer skolesystemets formelle uddannelse.

3.8.

For at følge eksemplet fra den første fælles samling i Rådet nogensinde mellem EU's finans- og undervisningsministre i 2019 (19) opfordrer EØSU fremtidige EU-formandskaber og Kommissionen til at optrappe samarbejdet blandt rådene for uddannelse, beskæftigelse og miljø, således at beslutningstagere på højeste niveau sammenkæder bekæmpelsen af klimaændringer og vigtigheden af at sikre alle aldersgrupper grønne kvalifikationer og kompetencer.

3.9.

EØSU bifalder også, at Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning om den europæiske grønne pagt (20), hvori det understreges, at industristrategien bør omfatte behørig overvejelse af virkningerne for arbejdsstyrken samt uddannelse, omskoling og opkvalificering af arbejdstagere (21). Udvalget opfordrer Kommissionen til at se nøje på denne strategis regionale dimension og sikre, at ingen lades i stikken. Udvalget fastholder, at strategien bør omfatte en dialog mellem arbejdsmarkedets parter med fuld inddragelse af arbejdstagerne. EØSU påpeger, at virksomhederne også er nødt til at udvikle strategier for miljøbeskyttelse, hvilket igen kræver udvikling af arbejdsgivernes færdigheder.

3.10.

Miljøansvarlighed begynder med oplysning af borgerne om, hvilke tekniske løsninger de kan anvende for at gøre økonomi, privatliv og husholdning grønnere. Til det formål er det afgørende, at der iværksættes foranstaltninger, således at der bliver flere teknologiske løsninger til rådighed for virksomheder, offentlige organer og husholdninger sammen med instruktion om, hvordan disse teknologiske løsninger anvendes gennem aktiv læring. Strategien for Retfærdig Omstilling (22) bør således understøtte udviklingen af kompetencer og færdigheder hos voksne i alle aldre på og uden for arbejdspladsen og dermed hjælpe den enkelte med at foretage karrierevalg, og omstillinger og at indtage en bæredygtig livsindstilling.

3.11.

Det er nødvendigt at føre første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder ud i livet for at sikre, at alle voksne har lige adgang til inkluderende kvalitetsundervisning og livslang læring på og uden for arbejdspladsen, nemlig undervisning i grønne færdigheder og kompetencer, grønne teknologier samt hårde og bløde grønne færdigheder inden for specifikke erhverv, hvilket fører til anerkendelse af undervisning, der forbedrer kvalifikationsniveauet. Effektiv støtte til forbedret udbud af uddannelse i grønne færdigheder og kvalifikationer til grønne job bør gives til arbejdstagere på ethvert uddannelsesniveau og i virksomheder af enhver størrelse, uanset hvilken sektor og geografisk område de pågældende arbejder i. Den form for støtte bør udvikles som national sektorstrategi med inddragelse af kvalifikationsråd på sektorplan og arbejdsmarkedets parter — med særlig opmærksomhed på kvaliteten af udbydernes undervisning.

3.12.

EU skal øge sine investeringer med henblik på at nedbringe CO2-udledninger og -aftryk gennem projekter, der samtidig kan skabe kvalitetsarbejdspladser. Finansiering til grønne færdigheder og miljøbeskyttelseskompetence er et centralt led i Erasmus+ til støtte for unge og uddannelsesmæssige samarbejdsprojekter i bekæmpelsen af klimaændringer, til fordel for studerendes mobilitet og muligheder for udveksling, til støtte af unge og personale med hensyn til læring, udvikling af grønne skoler og uddannelse af lærere. EØSU bemærker, at Kommissionen har arbejdet på at forsyne medlemsstaterne med nye finansielle ressourcer til at gøre skolebygninger og -drift mere bæredygtig. Målet er at løfte skoleinfrastrukturen med investeringer for 3 mia. EUR i 2020. Udvalget bakker op om, at andre EU-fonde som f.eks. ESF+, genopretningspakken og Fonden for Retfærdig Omstilling fokuserer på at yde finansiel støtte til udvikling af grønne færdigheder hos elever i alle aldre. Samtidig er det nødvendigt at sikre bæredygtige offentlige investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse (23).

3.13.

Støtte til voksenuddannelse er en betydelig gevinst for den enkelte, for arbejdsgiveren og for hele økonomien i den grundlæggende omstilling af arbejdsverdenen, der hovedsageligt drives af klimaændringerne. Finansiering af opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken med hjælp fra ESF+, andre EU-fonde, støtte til nationale arbejdsformidlinger og arbejdsgiverbidrag er yderst vigtigt og bør bakkes op ved hjælp af strategier for effektiv omskoling og opkvalificering. Støtte til samarbejde og fælles anvendelse af ressourcer mellem virksomheder for at imødekomme uddannelsesbehovet kan være særlig nyttig for SMV'er, som mangler tiden og ressourcerne til selv at stå for uddannelsen (24). Tilegnelsen af grønne færdigheder på arbejdspladsen vil styrke resiliens og omstillingsevne hos arbejdstagere, ledere og interessenter og samtidig bidrage til den grønne vækst.

3.14.

EØSU bifalder, at Miljørådet mødtes den 5. marts 2020 og drøftede den grønne pagt og et grønnere europæisk semester (25), og anmoder Kommission om at arbejde sammen med undervisningsministerierne, de relevante dialogpartnere fra arbejdsmarkederne og civilsamfundets organisationer om at udforme landespecifikke henstillinger til EU's medlemsstater om at forbedre udbuddet af grønne færdigheder og kompetencer på alle niveauer og typer af uddannelses- og undervisningssektorer, lige fra undervisning for førskolebørn til højere uddannelse og voksenuddannelse, idet man tager højde for effektiv støtte til voksne på og uden for arbejdspladsen.

---

(1)  EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1.

(2)  COM(2020) 274 final.

(3)  COM(2019) 640 final.

(4)  Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt.

(5)  Udvalgets fremhævelser.

(6)  Rådet (miljø), 5. marts 2019.

(7)  OECD (2019), Avvisati, F., Is there a generational divide in environmental optimism?, PISA in Focus, nr. 95.

(8)  OECD (2014), Trends shaping education 2014 Spotlight 4.

(9)  EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1.

(10)  OECD (2012), How »green« are today's 15-year-olds? PISA in Focus, nr. 15.

(11)  Eurofound (2011), Industrial relations and sustainability: the role of social partners in the transition towards a green economy.

(12)  Cedefop (2019), Skills for green jobs: 2018 update. Europæisk sammenfattende rapport. Forskningen under Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Cedefop, behandler udviklingen i Tyskland, Danmark, Spanien, Estland, Frankrig og Det Forende Kongerige.

(13)  COM(2020) 274 final.

(14)  Se Cedefop (2020), Empowering adults through upskilling and reskilling pathways, »Volume 1: adult population with potential for upskilling and reskilling« for en mere detaljeret gennemgang med hensyn til lavtuddannede voksne i EU-27 og Det Forende Kongerige.

(15)  Cedefop (2019), Skills for green jobs: 2018 update. Europæisk sammenfattende rapport. Forskningen under Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Cedefop, behandler udviklingen i Tyskland, Danmark, Spanien, Estland, Frankrig og Det Forende Kongerige.

(16)  COM(2019) 640 final.

(17)  Få mere information om forventede fremtidige kvalifikationer under et detaljeret kvalifikationsforvaltningssystem via Cedefops webside om forventede fremtidige kvalifikationer og færdigheder til imødekommelse heraf. Cedefop (2019) behandler vigtigheden af, at fremtidige kvalifikationer er målrettet grønne færdigheder: Skills for green jobs: 2018 update.

(18)  Paraskeva-Hadjichambi D. m.fl. (2020) Educating for Environmental Citizenship in Non-formal Frameworks for Secondary Level Youth. I: Hadjichambi A. m. fl., Conceptualizing Environmental Citizenship for 21st Century Education. Environmental Discourses in Science Education, vol. 4. Springer, Cham.

(19)  Fælles samling for uddannelses- og finansministrene.

(20)  Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt.

(21)  Udvalgets fremhævelser.

(22)  Mekanismen for en retfærdig omstilling er en del af investeringsplanen for et bæredygtigt Europa og vil mobilisere investeringer for mindst 100 mia. EUR for at tilføre yderligere øremærket støtte til de regioner, der er hårdest ramt af omstillingen til en klimaneutral økonomi, og som har mindre kapacitet til at håndtere udfordringen.

(23)  EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1.

(24)  Cedefop (2019), Skills for green jobs: 2018 update. Forskningen under Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Cedefop, behandler udviklingen i Tyskland, Danmark, Spanien, Estland, Frankrig og Det Forende Kongerige.

(25)  Rådet (miljø), 5. marts 2019.