Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handlingsplan om integration og inklusion 2021-2027«

(COM(2020) 758 final)

(2021/C 286/23)

Ordfører:

Paul SOETE

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 14.1./2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	16.4./2021
Vedtaget på plenarforsamlingen	27.4.2021
Plenarforsamling nr.	560
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	205/1/9

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over at konstatere, at Kommissionens handlingsplan om integration og inklusion (herefter benævnt »handlingsplanen«) er en del af en omfattende reaktion på udfordringerne i forbindelse med migration som fremsat i den nye pagt om migration og asyl.

1.2.

Handlingsplanen dækker et bredere område end den tidligere, idet den i modsætning til den foregående plan fra 2016 ikke kun omfatter migranter, men også EU-borgere »med migrantbaggrund«. Selv om integration også er vigtig for denne gruppe af borgere og for alle borgere og bosiddende i EU, kan dette indebære, at indsatsen bliver mindre målrettet, da de nytilkomnes problemer adskiller sig fra anden- og tredjegenerationsmigranternes.

1.3.

Integrations- og inklusionsværktøjerne er hovedsageligt forbeholdt de nationale, regionale og lokale myndigheder. Tiltag på EU-niveau er af supplerende karakter og beregnet til at fremme, lette og koordinere samarbejde. Som en konsekvens heraf er der i handlingsplanen ikke fastlagt overordnede eller specifikke mål for medlemsstaterne, men kun anbefalinger. På grund af den aktuelle situation og pandemiens indvirkning er der en risiko for, at integrationsspørgsmålene prioriteres lavere.

1.4.

Handlingsplanen omfatter alle politikområder, der har betydning for den socioøkonomiske og politiske integration af nytilkomne migranter, og giver et overblik over de europæiske initiativer inden for forskellige områder, der kan have indflydelse på migration og integration. EØSU understreger, at de virkelige udfordringer ligger i gennemførelsen af disse politikker.

1.5.

EØSU støtter handlingsplanens foreslåede mål inden for de forskellige nøglesektorer. Det ønsker dog samtidig at påpege, at der snarere er tale om mulige tiltag end om målbare mål. Den effektive gennemførelse synes derfor at være betinget af en overvågningsproces, der endnu ikke er blevet etableret. EØSU opfordrer Kommissionen til at etablere løbende overvågning af handlingsplanens gennemførelse.

1.6.

Sammenlignet med handlingsplanen fra 2016 er der nu større fokus på kønsaspektet af integration generelt. Kønsaspektet bør også fremhæves i de forskellige dele af de sektorspecifikke områder.

1.7.

EØSU understreger, at værdien af arbejde generelt bør være en rød tråd gennem hele handlingsplanen, da arbejde i alle dets former er et centralt element i integration og personlig udvikling.

1.8.

Handlingsplanen giver et overblik over alle de eksisterende finansieringsinstrumenter inden for hvert sektorspecifikt område. Disse instrumenter synes imidlertid at være lavet til eksperter i støtteforanstaltninger, og EØSU foreslår, at Kommissionen gør det lettere at få adgang til disse midler ved f.eks. at udvikle et særligt integrationsinstrument. EØSU frygter også, at midler til integration gradvist vil glide ned ad listen over prioriteter.

1.9.

EØSU fremhæver betydningen af civilsamfundet i bred forstand for integrationen i den lokale måde at leve på og af den specifikke rolle, som fagforeningerne og arbejdsgiveorganisationer spiller.

2.   Baggrund

2.1.

Handlingsplanen vedrørende integration og inklusion 2021-2027 er en del af en omfattende reaktion på udfordringerne i forbindelse med migration fremsat i den nye pagt om migration og asyl. Den bygger på og opdaterer forpligtelserne i EU's handlingsplan om integration fra 2016, og løber over en periode på syv år med en midtvejsevaluering i 2024, hvilket er sammenfaldende med FFR for samme periode.

2.2.

Behovet for en handlingsplan udspringer af de slående forskelle mellem migranter og indfødte, når det gælder uddannelse, beskæftigelse, fattigdom og boligforhold. Et enkelt tal, der viser denne forskel, er procentdelen af unge (mellem 18 og 24 år), der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), i EU, som for migranter ligger på 21 %, mens den for indfødte er på 12,5 %. Kønsskævheden er også stor, idet procentdelen af unge migrantpiger, der falder inden for denne kategori, er 25,9 % (1).

2.3.

Covid-19-pandemien har kastet lys over dybtliggende uligheder i adgangen til sundhedsydelser for migranter med deraf følgende risici for samfundet i almindelighed. Den har også vist, at migranter oftere arbejder i job, som kræver tæt personlig kontakt, og at de dermed er mere udsatte for covid-19.

2.4.

En fuld integration af migranterne på arbejdsmarkedet vil kunne give store økonomiske gevinster for den nationale velfærd, herunder til pensionsordninger og i form af bidrag via skatten (2). Dette ville være en win-win-situation, da fuldstændig integration også gavner migranterne, som dermed får adgang til værtslandets velfærdssystem.

2.5.

Handlingsplanen refererer til et sæt af overordnede nøgleprincipper og -værdier, som er fælles for alle EU's inklusionspolitikker, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder.

2.6.

De specifikke tiltag, der præsenteres i handlingsplanen, vedrører fire sektorområder, nemlig uddannelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse og færdigheder, sundhed samt boliger. Inden for hvert af disse områder kortlægges, hvor integrationen er slået fejl. Tiltagene suppleres med tværgående tiltag, herunder opbygning af stærke partnerskaber, øget adgang til finansieringsmuligheder, knytning af bånd til værtssamfundet, forbedring af brugen af de nye teknologier og digitale værktøjer samt overvågning af udviklingen inden for integration.

2.7.

EØSU erkender, at handlingsplanen har fokus på integrationsprocessen som sådan og ikke på adgangen til EU. Alligevel ønsker udvalget at gøre opmærksom på, at familiesammenføring stadig er et vigtigt element i juridisk og social integration.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

I modsætning til 2016-planen omfatter den aktuelle handlingsplan ikke kun migranter, men også EU-borgere »med migrantbaggrund«. EØSU tager det bredere fokusområde til efterretning, da integrationsaspekter også er vigtige i forhold til den anden gruppe af borgere og bosiddende i EU, idet de fremmer den europæiske levevis, hvor rettigheder og inklusionsbehov også er forbundet med ansvar.

3.2.

På trods af dette frygter EØSU, at handlingsplanens bredere fokusområde kan resultere i mindre målrettede — og derfor mindre effektive — tiltag. De problemer, som opleves af nytilkomne, adskiller sig fra de problemer, som anden- og tredjegenerationsmigranter har. Herudover risikerer inkluderingen af anden- og tredjegenerationsmigranter i migrations- og integrationspolitikkerne at stigmatisere dem og videreføre racismen.

3.3.

Kommissionens handlingsplan giver et godt overblik over europæiske initiativer på de områder, der har betydning for migration og integration. Dokumentet behandler alle de væsentlige politikområder, der er nødvendige for socioøkonomisk og politisk integration af nytilkomne migranter. Det kommer også ind på de midler, der er til rådighed, og partnerskaber med institutioner og organisationer for at fremme integrationen.

3.4.

EØSU understreger, at arbejde — ved siden af disse politikker — fortsat er en vigtig faktor for integration og derfor bør medtages og fremmes som et centralt, gennemgående element i planen.

3.5.

EØSU påpeger, at de virkelige udfordringer ligger i gennemførelsen af disse politikker. F.eks. tøver arbejdsgivere med at ansætte migranter, selv om de har anerkendte kvalifikationer, da de ikke har tillid til niveauet af deres færdigheder. Dette synes at være tilfældet for migranter fra Mellemøsten og Nordafrika og Syd- og Centralasien.

3.6.

Tilsagnet om i højere grad at inddrage de lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet, migranterne og deres organisationer i EU's integrations- og inklusionspolitikker er et positivt aspekt af den nye handlingsplan. EØSU bemærker, at civilsamfundet også bør omfatte fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.

3.7.

Handlingsplanen anerkender med rette vigtigheden af de nationale, regionale og lokale myndigheder i integrationspolitikken og fremmer samarbejdet mellem disse. Faktisk bør det bemærkes, at de fleste integrationsværktøjer ligger i deres hænder. Handling på EU-niveau er af supplerende karakter og beregnet til at fremme, lette og koordinere samarbejdet, hvor det er gavnligt. Som en konsekvens heraf indeholder handlingsplanen ingen overordnede eller specifikke mål for medlemsstaterne, men kun anbefalinger.

3.8.

Eftersom teksten ikke er bindende, og det i sidste ende er medlemsstaterne, der er ansvarlige for integrationspolitikkerne på nationalt niveau, understreger EØSU behovet for et klart engagement fra EU-medlemsstaternes side samt etableringen af relevante fora, herunder regelmæssige møder, med henblik på at koordinere politikkerne og evaluere udviklingen.

3.9.

Kommissionen præsenterer klart og tydeligt, hvad den ønsker at opnå på hvert område. EØSU er enig i diagnosen og de ønskede resultater, men noterer sig fraværet af klare overordnede eller handlingsspecifikke mål. En effektiv gennemførelse synes at være betinget af en overvågningsproces, der endnu ikke er blevet etableret.

3.10.

I udtalelsen SOC/649 (En ny pagt om migration og asyl) (3) satte EØSU spørgsmålstegn ved omfanget af og støtten til integrationsforanstaltningerne. De værktøjer og incitamenter, som handlingsplanen tilbyder de forskellige interessegrupper, er muligvis endnu ikke tilstrækkelige til at forbedre integrationen mærkbart, særligt set i lyset af den langsigtede karakter af foranstaltningerne på dette område. Det er derfor nødvendigt at overvåge gennemførelsen af dette.

3.11.

Finansiering er en vigtig del af handlingsplanen. Medlemsstaterne og andre interessegrupper opfordres til at gøre fuld brug af EU-finansiering. Handlingsplanen giver også et overblik over alle de finansieringsinstrumenter, der er til rådighed for hvert sektorspecifikt område.

3.12.

Mainstreaming nævnes som et af de styrende principper for handlingsplanen, men planen giver ikke tilstrækkelige anvisninger til, hvordan integrationspolitikker kan indarbejdes i de generelle foranstaltninger for social samhørighed.

3.13.

EØSU glæder sig over, at den nye handlingsplan kommer ind på kønsaspektet af integration. Samtidig fremhæver udvalget, at der bør være større fokus på de kønsbestemte udfordringer forbundet med integration og specifikke tiltag herom inden for hver af sektorområderne.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.   Uddannelse og erhvervsuddannelse

4.1.1.

I handlingsplanen anføres med rette, at uddannelse og erhvervsuddannelse er grundlaget for en succesfuld deltagelse i samfundet. Skoler og andre uddannelsesinstitutioner er en vigtig ramme for skabelsen af et inkluderende samfund og bekæmpelse af segregering. Dertil kommer, at undervisning i demokrati og medborgerskab er et godt fundament for aktiv deltagelse i samfundet og forebygger, at de unge tiltrækkes af ekstremistiske ideologier. Dette er et område, hvor der bør tilskyndes til aktiv deltagelse i civilsamfundet, da det fremmer tillid, social samhørighed og sammenhold.

4.1.2.

Hvad angår de specifikke tiltag for at øge deltagelsen i uddannelse og erhvervsuddannelse, bør Kommissionen udspecificere, hvilken støtte der er tale om, da handlingsplanen kun i generelle vendinger omtaler målrettede støtteforanstaltninger. Det mest specifikke tiltag, der nævnes, er værktøjskassen med praktisk vejledning i førskoleundervisning og børnepasning, som vil blive offentliggjort i starten af 2021.

4.1.3.

Handlingsplanen nævner også behovet for at gøre det nemmere at få anerkendt kvalifikationer, som er opnået i tredjelande. Der nævnes en række instrumenter, som skal gøre det nemmere at anerkende kvalifikationer: ENIC-NARIC-netværkene, Erasmusprogrammet, den europæiske kvalifikationsramme, og Europassportalen. Ud over at styrke de eksisterende instrumenter er det også vigtigt at identificere og kortlægge de eksisterende hindringer for anerkendelse, herunder manglende tillid og andre sociale hindringer.

4.1.4.

Kommissionen understreger vigtigheden af at lære sproget og foreslår at videreudvikle omfattende og lettilgængelige sproglæringsprogrammer. EØSU mener, at sprogindlæring bør være det centrale omdrejningspunkt på uddannelses- og beskæftigelsesområdet helt fra de første stadier i integrationsprocessen. Tilegnelsen af modtagersamfundets sprog giver adgang til det nødvendige uddannelsesniveau med vidtrækkende betydning for integrationen. Sproglæringsprogrammerne bør derfor også være præget af en holistisk tilgang (4).

4.1.5.

Med udgangspunkt i det kommende mål om en børnegaranti er det vigtigt at anbefale, at medlemsstaterne fremmer bedre adgang til uddannelse for migrantbørn ved at sikre, at immigrationsprocedurerne ikke står i vejen for børnenes skolegang eller børns rettigheder i bred forstand. Undervisningen bør evaluere, imødekomme og i rimelig grad tilpasses behovene hos migrantbørn med handicap eller andre behov med henblik på at fremme udviklingen af deres personlighed, deres talent og deres kreativitet samt deres mentale og fysiske færdigheder til deres fulde potentiale.

4.1.6.

Alle tiltag på disse områder bør være rettet mod at opnå inkluderende uddannelsessystemer på alle niveauer og livslang læring.

4.1.7.

I planen fremhæves vigtigheden af at opnå en forståelse af modtagersamfundets love, kultur og værdier så tidligt som muligt gennem kurser i samfundsorientering. Kommissionen foreslår udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne på disse områder. Al information om disse spørgsmål bør formidles på en måde, som er forståelig og tilgængelig for alle.

4.2.   Beskæftigelse og færdigheder

4.2.1.

På dette område er problemdiagnosen og de overordnede mål veldefinerede, hvilket viser betydningen af migranternes bidrag til økonomien, særligt i covid-19-tider. Handlingsplanen understreger ligeledes, at ikke blot migrantarbejdstagere, men også migrantiværksættere, vil være vigtige for væksten under og efter pandemien.

4.2.2.

For at nå de anførte mål opfordrer handlingsplanen til at anvende de eksisterende EU-værktøjer, herunder det europæiske partnerskab for integration, at arbejde sammen med sociale og økonomiske partnere, initiativet Employers together for integration, InvestEU, som støtter iværksætteri, det europæiske integrationsnetværk, det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, Europassplatformen til deling og opskalering af praksis for evaluering af færdigheder, EU's redskab for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler for at lette valideringen af færdigheder samt det kommende program for borgere, lighed, rettigheder og værdier med henblik på at støtte mennesker med migrantbaggrund.

4.2.3.

Et af handlingsplanens andre mål er at løse problemerne i relation til adgangen til finansielle tjenesteydelser og information, men der foreslås ingen konkrete tiltag til at løse disse problemer. I denne sammenhæng bør handlingsplanen fremme styrkelsen af migrantarbejdstagernes selvstændighed ved at sikre adgang til finansiel og juridisk information, klagemekanismer og sikker rapportering i forståelige og tilgængelige formater.

4.2.4.

I handlingsplanen understreges med rette vigtigheden af at sikre mere effektive og hurtigere systemer eller test til færdighedsvurdering, hvorunder også tidligere erfaringer tages i betragtning.

4.2.5.

Værktøjer til færdighedsvurdering er dog ikke nok til at sikre bedre adgang til jobmarkedet, da der er behov for tiltag for at komme mistillid og diskrimination til livs. Det er vigtigt, at de nationale arbejdsformidlinger og aktører i beskæftigelsessektoren får støtte og specifik vejledning med henblik på at udvikle politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme deltagelse på alle niveauer. Det er også afgørende at anbefale nationale politikker, der sikrer øget og nemmere adgang for tredjelandsstatsborgere til alle beskæftigelsessektorer ved at lette visumprocedurerne.

4.2.6.

Handlingsplanen bør i højere grad fremhæve vigtigheden af at fremme øget adgang til lærepladser, praktikforløb, erhvervsuddannelser og endda frivilligt arbejde, som kan føre til et rigtigt fuldtidsarbejde. Det vil give migranter og bosiddende i EU med migrantbaggrund mulighed for at arbejde, dygtiggøre sig og få en indkomst, således at de kan forsørge sig selv og deres familier. Særligt programmer til fremme af unge menneskers adgang til arbejdsmarkedet (f.eks. ungdomsgarantien) bør indeholde særlige bestemmelser med henblik på at garantere deltagelsen af tredjelandsstatsborgere.

4.2.7.

Handlingsplanen bør også omfatte målrettede tiltag for at styrke migrant- og flygtningekvinders muligheder og forbedre deres adgang til arbejdsmarkedet, bl.a. gennem en styrkelse af foranstaltningerne til bekæmpelse af menneskehandel og gennem støtte til deres specifikke behov.

4.3.   Sundhed

4.3.1.

Som noget meget vigtigt, fremhæves det i handlingsplanen, at covid-19-pandemien har bragt dybtliggende uligheder i adgangen til sundhedsydelser frem i lyset, og at dette er forbundet med risici for samfundet i almindelighed.

4.3.2.

Set i lyset af pandemien mener EØSU, at alle migranter, herunder også irregulære migranter, bør have adgang til grundlæggende sundhedsydelser, i særdeleshed test og vaccinationer, i alle EU-medlemsstater.

4.3.3.

I relation til de foreslåede tiltag henviser Kommissionen til finansieringsmulighederne gennem AMIF, ESF+, EFRU og det kommende program for borgere, lighed, rettigheder og værdier. Handlingsplanen opfordrer med rette til at gøre brug af EU-støttemidler til leveringen af sundhedsydelser.

4.3.4.

EØSU fremhæver, at det er afgørende at anbefale, at medlemsstaterne fjerner hindringer for adgang til sundhedsydelser og hindringer inden for sundhedsvæsenet, herunder gennem informationskampagner om nationale sundhedssystemer, og vurderer og imødekommer de individuelle sundhedsbehov hos migranter med handicap.

4.3.5.

EØSU understreger vigtigheden af at højne opmærksomheden omkring og forbedre migrantbefolkningsgruppers mentale sundhed som en del af integrationsprocessen særligt set i lyset af den aktuelle pandemi, herunder også ved at sikre adgang til kultursensitive mentale sundhedsydelser.

4.3.6.

Tiltag med henblik på øget adgang til sundhedsydelser bør også omfatte modtagelsesfaciliteter for asylansøgere, navnlig i forbindelse med forberedelsen af det nye sundhedsprogram.

4.4.   Boliger

4.4.1.

Kommissionen vil iværksætte et initiativ om prismæssigt overkommelige boliger som annonceret under renoveringsbølgen og fremme ikkeopdelte, anstændige, tilgængelige og prismæssigt overkommelige boliger. Der vil blive lagt særlig vægt på selvstændige boligtyper — i modsætning til kollektive — til asylansøgere.

4.4.2.

Blandt målene for dette område bør bekæmpelsen af diskrimination på boligmarkedet og nedbringelsen af boligsegregering stå øverst på prioriteringslisten.

4.4.3.

Dette bør også indbefatte et større fokus på udbredelsen af prismæssigt overkommelige boliger, herunder socialt boligbyggeri, gennem generelle løsninger, som er målrettet tredjelandsstatsborgere samt alle borgere, der mangler en bolig (5).

4.4.4.

Medlemsstaterne bør også opfordres til at gøre brug af EU-støttemidler til at etablere og håndhæve mekanismer, der giver til adgang til retlig prøvelse i tilfælde af udnyttelse på boligmarkedet.

4.5.   Partnerskaber med henblik på en mere effektiv integrationsproces

4.5.1.

Kommissionen agter at styrke det europæiske integrationsnetværk ved at tilbyde målrettet finansiering og kapacitetsudvikling til medlemsstaterne.

4.5.2.

Der er særligt fokus på støtte til lokale og regionale myndigheder, herunder til udvidelsen af Urban Academy om integration og styrkelsen af dialogen på tværs af religioner i forskellige samfund, med henblik på at støtte byer i at forebygge radikalisering under initiativet »EU's byer mod radikalisering«, der blev lanceret i 2019. EØSU understreger vigtigheden af dialog på tværs af religioner for integrationen.

4.5.3.

Handlingsplanen nævner også det årlige Europæiske Migrationsforum, som arrangeres i samarbejde med EØSU, og ikke mindst dets tematiske IMI-studiegruppe som en måde at understøtte dialogen med civilsamfundet og indvandrerorganisationer.

4.5.4.

Endelig melder planen om støtte til fonde og organisationer gennem en strukturel dialog om integration af migranter og udforskning af mulige samarbejdsværktøjer uden at gå i detaljer med, hvori denne støtte kunne bestå.

4.6.   Flere muligheder for EU-finansiering

4.6.1.

Finansieringsaspektet løber som en rød tråd gennem alle de foreslåede tiltag i planen og er knyttet sammen med FFR 2021-2027. Planen indeholder en oversigt over de vigtigste EU-fonde, der støttede integrationen og inklusionen i perioden 2014-2020, men der angives ikke nogen tal for fremtiden. Her er EØSU klar over, at man må vente til afslutningen af programmeringsfasen, før det er muligt at vide, hvor meget medlemsstaterne vil afsætte til integrationsproblemer under hver fond.

4.6.2.

Listen over fonde, der kan bruges til integration og inklusion, eller som er relevante for tiltag til støtte for migranter, er imponerende og omfatter bl.a. AMIF, ESF+ og EFRU. Samtidig skal det afdækkes, hvor der er synergier med andre fonde som f.eks. Erasmus+, genopretnings- og resiliensfaciliteten, ELFUL og InvestEU. Når instrumentet for teknisk støtte er vedtaget, vil også dette instrument kunne yde bistand til medlemsstaterne til udvikling eller forbedring af integrations- og inklusionspolitikkerne. Endelig vil det kommende program for borgere, lighed, rettigheder og værdier også kunne bidrage til finansieringen af specifikke tiltag målrettet mod EU-borgere med migrantbaggrund. Man har besluttet, at der skal være en stor portefølje af mulige fonde, men en bedre løsning havde måske været en særlig fond for integrationsspørgsmål. EØSU foreslår, at Kommissionen gør det lettere at få adgang til støttemidler ved f.eks. at etablere et særligt instrument for integration af migranter.

4.6.3.

Den europæiske børnegaranti er også vigtig i denne sammenhæng, da der også blandt de dårligst stillede børn er børn med migrantbaggrund.

4.6.4.

EU-finansieringens komplekse karakter gør det nødvendigt at opdatere værktøjskassen, som blev udviklet i 2018, for at kunne bruge midler til integration i programmeringsperioden 2021-2027.

4.6.5.

Et andet interessant aspekt af finansieringspolitikken er Kommissionens intention om at udvikle offentlig-private partnerskaber med fonde og private donorer.

4.7.   Fremme af deltagelse i og kontakt med værtssamfundet

4.7.1.

EØSU bifalder idéen om at involvere den nyoprettede ekspertgruppe vedrørende migranternes synspunkter bestående af migranter og organisationer, der repræsenterer deres interesser, i udformningen og gennemførelsen af fremtidige politikker om migration, asyl og integration. Dette vil kunne bidrage til en øget deltagelse af migranter og EU-borgere med migrantbaggrund i høringsprocessen og samtidig sikre, at politikkerne afspejler de reelle behov. Af disse årsager er det vigtigt, at der skabes muligheder for tovejskommunikation mellem tredjelandsstatsborgere og modtagersamfundene helt fra de tidlige stadier af modtagelse og integration.

4.7.2.

Handlingsplanens mål er at fremme dialog og skabe opmærksomhed blandt alle europæere om integrationens og migrationens realiteter. Men der er en risiko for, at dette mål er for vagt, på trods af den tydelige indsats for at skabe opmærksomhed om fakta og tal. En ændring af fortællingen om migration i den offentlige bevidsthed er absolut nødvendig, og EØSU savner svar på, hvad der vil blive gjort for at opnå dette.

4.7.3.

EØSU støtter initiativer som fodboldfestivaler målrettet mod unge migranter i værtsbyerne for europamesterskaber, da de kan have en positiv indvirkning på migrationspositive fortællinger. Andre ad hoc-foranstaltninger af denne type kan derimod, i lighed med integrationspriser til lokale skoler eller lokalsamfund/organisationer, være med til at forstærke de opfattede forskelle og stigmatisere bestemte grupper.

4.8.   Øget brug af nye teknologier og digitale værktøjer

4.8.1.

Kommissionens handlingsplan anerkender med rette den reelle risiko for en digital kløft mellem migranter og indfødte af forskellige årsager: 8,1 % af personer, der er født uden for Europa, har ikke råd til en computer sammenlignet med 3,1 % af de indfødte, og forældre fra migrantfamilier kan have sværere ved at hjælpe deres børn med fjernundervisning.

4.8.2.

Handlingsplanen anbefaler en forbedring af de digitale færdigheder blandt migrantbefolkningen, men indeholder ikke specifikke forslag til eller mål for, hvordan dette skal opnås i praksis.

4.8.3.

En interessant idé er involveringen af migranter i produktionen og leveringen af digitale offentlige tjenester. EØSU formoder, at dette allerede er sket, når det gælder EU's administrative aktiviteter.

4.9.   Overvågning af udviklingen: mod en evidensbaseret integrations- og inklusionspolitik

4.9.1.

EØSU bifalder målet om en mere evidensbaseret debat om migration. Hvis bedre data og præsentationsværktøjer kan bidrage til dette mål, skal disse indsamles, udvikles og udbredes. Der har eksisteret EU-indikatorer for integration siden 2010, men på trods af en omfattende indsats mangler der stadig viden på området. Nyttige værktøjer i denne forbindelse kunne være et nyt barometer og en fælles resultattavle, der kan bruges til sammenligninger mellem lande og over tid.

---

(1)  Kommissionen, Handlingsplan om integration og inklusion 2021-2027, s. 5.

(2)  Ibid., s. 2.

(3)  EUT C 123 af 9.4.2021, s. 15.

(4)  Se mere information om målsprogsniveauer for integration i SOC/641 om Integration af kvinder, mødre og familier med migrantbaggrund i EU's medlemsstater og målsprogsniveauer for integration (sonderende udtalelse på anmodning af det tyske rådsformandsskab) (EUT C 10 af 11.1.2021, s. 1).

(5)  En oversigt over innovative og inklusive boligløsninger kan findes i Housing Europe Observatory, 2018. Housing & Migration. Research Briefing. Bruxelles: Housing Europe Observatory.